Chapter 9 No.9

Bukkede Nakker i Rad, Damerne dybt i Kn?.

Et Fl?jelssl?b tungt gjennem R?kkerne, i

N?serne Duft af Verveine; og Fl?jd?rene lukkes bag Majest?ternes hilsende Ryg.

G?sterne dv?ler i ?rb?dig B?ining.

Porten slaas op og slaas i. Majordomus med sin Stav vender tilbage; Grev og Grevinde Urne kommer, hver med sin Kandelaber: de har lyst Majest?terne ned.

Med et brydes R?kkerne under forvirret og hundredestemmet St?i. Man farer fra hinanden, og man samles, rundt om Buffetterne tr?nges man. Inde i Salen intonerer Musiken en Vals.

Midt i Larmen h?rer man Balinspekt?rens Raab: F?rste Extravals-f?rste Extravals! og Majordomus Stemme, der bev?ger sig frem mellem Grupperne: Les tables à jouer-Messieurs, les tables à jour.

Og Stemmen og Lyden af hans S?lvstav mod Jorden taber sig mellem Latter,

Vifteknitren og St?ien fra Balsalen, hvor man begynder at valse ...

Knald af Propper; Stimmel allevegne.

Carl Urne s?ger. Midt i en Skare unge Piger bag en Palmegruppe finder han sin Dame.

-Det er os, Comtesse.

-For anden Gang ...

-Ja ... De er ?resg?sten.

Han f?rte hende med sig ind til en Krog af Salen. De flyttede t?t sammen for at h?re-Orkestermusiken var st?rk-han helt ind til hende, Clara Zichy sad med sine blanke Ungar?ine f?stet paa ham.

De skal ud. Carl Urne valser voldsomt, f?rer hende t?t, hun ligger som en Vaand i hans Arme. De stanser f?rst, naar Musiken holder op.

Grevinde Urne kan ikke danse. Hun kommer ind i Salen med en gammel fipsk?gget Hofmand og slutter sig til en Kreds af Damer. Talen er om Majest?terne.

-Hendes Majest?t var trist iaften, siger Grevinde Rosenkrands. Hun har ikke mer det gamle Smil-jeg vilde ikke have kendt hende igen ...

-Det er Begivenhederne i Rusland.

-Ja, det har taget overordenlig paa hendes Majest?t ...

Man glider fra Spr?ngningen i Vinterpaladsets Spisesal over til Nihilismen og Fyrst Krapotkin. Grevinde Petersdorf slaar sin Vifte sammen og siger:

-At Blodet i den Grad kan glemme sig. Hvor besynderligt. Tre omfangsrige Stiftsdamer nikker bifaldende, og en gammel Excellense i Divanen siger afsluttende og gr?det:

-Godt, at vi har en st?rk Regering.

Grevinde Rosenkrands b?ier Konversationen.

-Spiller De endnu firh?ndigt med Majest?ten. Det er til Grevinde Urne. Om jeg endnu ... Carl og Comtessen valsede just forbi. Hun h?rte flygtigt hans bl?de Fransk-

-Ja jeg spiller undertiden.

Generalinde Kragh fylder Pausen og siger: Hendes Majest?t spiller meget smukt.

-Meget smukt.

Ny Taushed. Den gamle Fru Harsdorff reiser sig med nogen M?je:

-Jeg har det imod det, siger hun, at snart enhver Plebeier spiller med

Majest?ten.

Ingen sagde mere, og Gruppen opl?stes, Ellen havde ikke m?rket det, mens hun stod og saa ud i Salen, hvor Parrene hvirvledes ud og ind. Grevinde Rosenkrands var blevet staaende fulgte Retningen af hendes Blik og sagde:

-Ja, hun er meget smuk.

Ellen blev ved at f?lge Carl og Comtessen med ?inene: Hvem-spurgte hun.

Grevinden besvarede ikke Sp?rgsmaalet. Er hun ikke Ungarerinde?-Ellen vendte Hovedet: Her er meget varmt ... Skal vi ikke gaa ind.-Ja, hun er Ungarinde-hun er meget smuk.

Parret dansede dem lige forbi, Comtessens Sl?b fl?i hen over Gulvet og streifede Grevinde Rosenkrands' Kjole. Hun lo og sagde: Carl danser godt-lidt intimt ... Hun n?lede et ?ieblik og lod Guldlorgnetten falde.

-Det vilde v?re et passende Parti.

Ellen lo.

-Skal vi dog ikke f?rst lade ham v?re kommet ud af Skolen ... Grevinderne gled fra hinanden. Ellen gik gjennem Salen, vekslede lidt aandsfrav?rende Ord med den og den, f?rte Viften uafbrudt.

I Dagligstuen kom Greven imod hende:

-Hvor du er echaufferet, sagde han, du er anstr?ngt.

Hun saa i Speilet, hun havde to r?de Pletter paa Kinderne: Ja, sagde hun, her er meget varmt ... Og saa anstr?nger det virkelig en Smule at sé Majest?terne hos sig. Hun tog et Glas Champagne fra en af Tjenerne og skyllede Vinen ned.

Greven gik lidt. Jeg skal til Whistbordet. Og henne ved Portièren sagde han: Carl morer sig nok-har du set ham?

-Ja ... han er glad iaften.

Ellen gik videre. En Gruppe af unge Damer havde sl?ngt sig paa Patéen i

Kabinettet. De laa dovent strakte og hvidskede, Vifterne gled i l?ftede

Arme frem og tilbage som Sommerfugle over et Blomsterbed.

Ellen fandt en Plads og slog sig ned imellem de unge. Hun tr?ngte til at

le, hun vilde v?re munter ... Hun gav sig til at tale efter den gamle

Fru Harsdorff, saa alle lo h?it; og midt i Koret h?rte man hendes egen

Latter over de andres, kort og rykvis-indtil hun br?d op og gik videre ...

Dansen var forbi.

Parrene kom ud og skiltes. Herrerne gik langsomt, med deres Chapeau-bas under Armen, sl?ie i Kn?ene og med h?ngende Skuldre. De unge Damer fl?i sammen i Krogene, k?lne af Dansen, med hinanden om Livet ...

Efterhaanden t?mtes Salen ... Kun et enkelt Par blev ved at gaa frem og tilbage i sagte Samtale. Naar de saa paa deres Vei tilf?ldigvis atter naaede til Indgangen af Drivhuset blev de staaende, og ubem?rket gled de ind ... Med et lignende S?t som Herrerne, naar de dukkede ind bag det tyrkiske T?ppe til Rygesalonen, hvor Ansigterne gemte sig bag blaa Skyer.

Orangeriets runde Hal laa hen i M?rke. Under Platanernes Kroner dukkede de matte Lamper frem som sv?vende Frugter imellem de h?ie Grene. Ned over Fenixpalmernes ribbede Arme faldt Lianers gr?nne Pragt rigt fra de h?ie Altaner. Drecener bredte deres K?mpepigge. Store Viftepalmer sk?rmede i blaalig Skygge Marmorguder.

Rundt om i Mosset duftede Hyacinter og Konvaller; Violer gemte sig ved Marmorgruppernes Fod. To tunge Rosentr?er fra Nizza dr?mte med svulmende Knopper n?r ved Springvandets Rand; hvor Lamper bag r?dlige Sk?rme kastede levende Flammer over Sirenernes Lemmer, der strakte sig op over Vandet. Og under Perleregnen, der duggede dem, laa Aakanderne stille.

Man h?rte den evige Lyd af Springvandene, der rislede i Stenv?gens Grotter. N?r ved Bassinet under Palmerne stod Psyche angst for at v?kke den slumrende Amor ...

En Gang imellem gled bag V?ksternes Stammer et Silkesl?b forbi paa Sandet; forsvandt igen. En Kvindearm straktes i det r?dlige Lys frem for at fange Springvandets k?lige Regn ...

Ellen Urne sad med Vilsac paa en Stenb?nk ved Bassinet, og mens hun v?dede Spidsen af sine Silkehandsker i dets Vand, sagde hun:

-Vilsac ... hvad synes De egenlig om Livet?

-Aa, jeg ved ikke om jeg skal rose det. Hr. de Vilsac dreiede Klaphatten mellem sine Ben. Det er bedst for dem, der forstaar at tage tiltakke.

-Ja, sagde Ellen,-om man var f?dt til at tage tiltakke.

-F?dt dertil ... Og han saa op fra sit Arbeide med Hatten: Tror

Grevinden, der sp?rges?

Ellen st?ttede Hovedet paa sin Haand og bearbeidede nerv?st Sandet med sine H?le.

-Nei, jeg tror derfor ogsaa nok, at de eneste lykkelige-det er dem, som ikke har Evnen til at str?be efter Lykken.

Har De lavet det selv.-En Bev?gelse med Viften.-Aa ja, jeg ved det nok

... De er ogsaa af de fordrende Mennesker.

-Men ved De hvad, Vilsac,-og hun talte noget roligere-man kan f?des med de besynderligste ?nsker. Gj?tter De, hvad der som Barn var mit h?ieste ?nske? Det var latterligt ... At komme til en Skov, saa stor og sval og der finde ved en Kilde, der rislede, en Blomst, der vilde b?ie sig imod mig, og St?ngelen vilde l?fte mig saa h?it; og saa vilde de lukke sig sammen, de hvide Blade, om mig og vugge mig saa blidt. Ja, det nytter ikke, at De le'r. For jeg tror alligevel, at det var den gamle Ide, som lod mig bygge dette Drivhus ... Og se saa,-hun lo selv-om der er saa stor en Victoria regia ... at den kan b?re mig ... Nei-man maa tage tiltakke med Aakander ...

-Og Viftepalmer, Grevinde Urne, og Statuer og Violer ... Hvorfor er det nu netop en Victoria regia, De vil have? Livet gi'er os altid saadan: mange Ting, vi ikke ?nsker saa meget-for en Ting, vi ?nskede, og som det ikke giver.

De taug lidt. De h?rte en forvirret St?i af Stemmer fra Salene blandet med Springvandets evindelige Pladsk. Og med et i en ny Tankegang, sagde Ellen:

-Kender De noget til Inderne?

-Ostinderne.

-Ja de gamle Indere. Det maa have v?ret et m?rkeligt Folk-der er saa megen Dybde i deres Sagn og Skikke. Det er dem med "Lervognen" ...

-Og Sakuntala.

-Ja ... Der var Grader i deres Templer ... det ene Rum helligere end det andet ... Men inderst inde var den "hellige" Hal-der var oftest tyst ... For derind kom kun de, som vilde "skue" Guden ... De gik derind i hvide Kl?der, med Laurb?rkrans om Panden, og de hellige D?re havde lukket sig om Mennesker, der var forsvundet ... Aa, Vilsac-hun vred sin Vifte-det at skue Guden ...

Der blev atter Taushed. Tankel?s fulgte Ellen med sit Blik Springvandets

Straaler, der faldt som bl?de Perler over Aakandebladene.

Saa sagde Vilsac:

-Alt det, Grevinde, er meget patricisk sagt.

-Patricisk, ja-Ordet er godt. Men sig mig, Vilsac, hvorfor f?des der

Patriciere, naar de ikke har anden Lod end at misunde Plebeierne?

-Misunder De dem.

-Ja-jeg misunder dem.

Hun taug lidt: Eller forstaar De det ikke?

-At g?re Livet til en rolig Vane, at leve af Vane-aa, det maatte v?re saa besynderlig fredeligt ...

Hun strakte sit Legeme i S?det og mens hun trykkede den knugede Haand mod sin Pande, sagde hun:

-Vilsac-det bedste var aldrig at t?nke.

Hun l?ftede Armen, der var blottet indtil Skuldren, og dorskt faldt den ned langs hendes Side. Vilsac fulgte dens Fald.

-Eller kun fornemme-bare sl?vt fornemme ...

Vilsac g?ttede den lyser?de Hud under Kniplingen, dv?lede ved

Nakkehaarets Purr, gled langs Skuldrene ned til Halsens Udsk?ring.

Hun slog ?iet op paa ham.

Bare ladt fornemme ...

Hendes Stemme mattedes. Og blegere end et Lig under hendes halv slukte

Blik overfaldtes Vilsac af en Gysen.

Blodets St?i forvirrede hastigt hans ?ren ...

Og med ét vaagnede han, og fornam atter Springvandets Lyd og Ellens

Stemme, der igen var klar, sk?nt den sk?lvede.

-Kom, Vilsac ... Giv mig Armen, min Ven-Dansen er begyndt.

Og de gik tilbage til Salene.

-Bernstorf-Bernstorf. Det er for voldsomt.

Hvirvel i hele Salen. Unge Grev Bernstorf f?rte op. Ellen blev skubbet og st?dt. Parrene filtredes sammen, svingede ud og ind, kaadsindet jog Bernstorf med R?kkerne: Fris?rens Kr?ller ude, Slipset, opl?st.

-Nei, Grevinde, nei-lad dem more sig.

Alle Par fl?i ud-hen i forvildende Fart. Bernstorf blev puffet og klemt. Alle Par-alle Par ud!

Vilsac og Ellen Urne satte sig i en Krog. Under den rivende Musik h?rte man de Dansendes Jag; Latteren og de smaa Hvin, naar K?derne brast, eller M?llerne pludselig sprang ...

Alt var en Hvirvel. Dansen suste af.

St?ien gjorde Ellen rolig. Hun lod k?lende Viften gaa i store Buer, mens hun talte med Vilsac om det og det.

-Alle Damer tilh?ire-alle Damer tilh?ire.

Ellen reiste sig for at sé paa den nye Tur, der var ikke Damer nok, og

Bernstorf skreg:

-En Dame, Grevinde Urne, en Dame ... Ellers gaar Turen i Stykker ...

Bernstorf f?rte hende ud.

K?derne f?g sammen, jog frem og bort. Ellen fik stakaandet atter

Bernstorf.

-De jager Livet af os-h?rer De, Bernstorf, jeg kan ikke mere ... De maa holde op. Ellen dansede meget rank n?sten, som stred hun imod. Men Bernstorf blev ved; og stakaandet, betaget af sit eget Hjertes Slag, gled Ellen Urne langsomt ud i Dansens Rus. Hun talte ikke: med Hovedet noget frem, hed og med aabnede L?ber laa hun tung i Grev Betnstorfs Arm.

Hendes Blik blev dugget; for ?ret blot den fejrende Storm.

Da, midt i Hvirvlen, som gled, steg Carl Urne frem. Og i hastig L?ngsel stansede hun Bernstorf midt i Salen:

-Kom-der er Carl-lad dem spille en Vals.

Og hun forlod ham.

-Hvorfor har De glemt mig, Carl, sagde hun. Kom, lad os danse.

Hun saa det kendte Glimt over hans Ansigt, og hun smilede. Hun var bleg, og hendes N?sebor sk?lvede.

Kom-vi vil danse ... Det er en Vals.

Valsen var mild; den vuggede blidt. Og mens Carl lykkelig stirrede paa hendes Ansigt, n?d de tause Dansens Rytme.

Ellen blev ved at smile, to Taarer glimtede frem mellem hendes ?ienhaar.

Og de dansede.

-Men De er forelsket, hviskede hun. Jeg har sét det.

-Forelsket? Hvor kan De ... Deres Blikke m?dtes, og han holdt inde.

Sk?lvende hang de, Blik i Blik.

Da begyndte de at hviske, Ellen talte om hende. Ja-han var sikkert forelsket ... Man saa det; han var jo kun med hende-Det lyste jo frem paa hans Ansigt ...

De n?vnte for en fremmed alle Elskovens Tegn, mens deres H?nder sk?lvede i hinanden. Mens Valsen gled. Og vuggende i Dansens milde Takt halvt nynnede de begge alle Ord-

-Mens Valsen gled-

Grev Urne var kommen hen til Hr. Vilsac. De talte om Begivenhederne i

Frankrig.

-Men Ulykken er, sagde Greven, at hans Fortid forf?lger Hr. Gambetta. Han kan ikke l?be bort fra Belleville ... Han kan derfor blive en C?sar, aldrig en borgerlig Republiks Pr?sident-

-Det er sandt-

Der blev en Pause: De kender jo personligt Hr. Grévy?

-Ja-Vilsac havde sine ?ine i Salen.

-Han er Pr?sident i Kraft af sin Uskadelighed ... og forresten, tror jeg ogsaa i Kraft af sit Retsind.

Hvor de dansede l?nge-og t?t, t?t mod hinanden.

-Ja, han er retsindig.

-Desuden akkurat saa lidt ?rgerrig, at han med uforstyrret Sindsro kan vedblive at v?re Pr?sident i en Republik.

De var snart de sidste paa Gulvet, og de m?rkede det ikke-aa, hvor uforsigtigt.

-Ja-Gambetta vil blive Republikens Pr?sident.

-Hr. Gamb ... Hvor Hr. Vilsac var distr?t ... Hans ?ine var ude i Salen ... ved et valsende Par-Aa-hans Hustru og Carl ...

Vilsac f?lte, Grevens Blik fulgte ham, og han vendte sig. Saa et Sekund m?dtes deres ?ine.

-Ja, sagde Grev Urne, og han gik tilbage i Salen, Frankrig er et vanskeligt Land at regere.

Carl og Ellen var h?rt op at tale. Ansigt ind mod Ansigt, nynnede de sagte Valsens Melodi ... Saa holdt Musiken op.

Han gav hende Armen og let fortumlede som Mennesker, der vaagner, gik de smilende hen mod Vilsac.

Der skiltes de uden Ord, med et Haandtryk, der dv?lede l?nge.

Ellen stod lidt, og da hun pludselig saa, sagde hun: Hvor Salen er tom.

Ja-Grevinde-Dansen er forbi ... Og de gik ind.

Ellen havde n?sten glemt, ved hvis Arm hun gik. Men hun saa med en Gang op: Hvor De er bleg, sagde hun.

De stansede et ?ieblik, og Vilsac saa hende ind i ?inene. Grevinde, sagde han, og Ordene kom kort, Grevinde Urne-De er altfor uforsigtig.

Hun tog ikke sine ?ine bort, mens hun langsomt b?iede Hovedet:

-Kom, sagde hun blidt, jeg vil sige God Nat til mine G?ster.

S?vng?ngerm?ssigt gik hun ind gennem Salene, der begyndte at t?mmes. Hun talte og h?rte sin egen R?st, og hun vidste ikke, hvad hun havde talt. Hun smilede til saa mange Ansigter og hun m?rkede H?nder i sine H?nder og Kys paa sine Kinder.

Hvor hendes Hoved var tungt-Hun gik hen til Vinduet og st?ttede sin Pande mod den kolde Stolpe. Hun h?rte Vognene rulle bort og Tjenerne, der begyndte at rode med Servicet ved Buffetterne. Lidt efter lidt begyndte hun at lytte efter deres Samtale.

De raillerede over G?sterne. Hun smilede ad en af deres Vittigheder.

Men med ét gik hun bort fra Vinduet.

-Han har set det, sagde hun.

Hun s?gte ikke at komme derfra. Hun gik op og ned i Salen og sagde: han har set det.

Vilsac ved det.

-Ja, sagde hun, fordi han er skinsyg.

Hun lagde sig paa en Sofa i sit Boudoir, udstrakt og med Hovedet st?ttet

i sine H?nder. Hendes Ansigt var stift som af Marmor. Hun h?rte ikke

Fl?id?rene, som blev lukket, eller saa, at Lysene slukkedes gennem

Salene.

Tilsidst var alting ganske tyst.

Da vaagnede hun pludselig ved Carls Stemme, der l?d h?it og opr?mt. Hun satte sig overende i ét S?t med H?nderne foldede i sit Sk?d.

Carl kom ind, lidt usikker i Gangen, r?dplettet, med Cigaret i Munden.

Han havde drukket Cognac med et Par Venner paa sit V?relse ... Brillant

Aften-brillant-det var at more sig.

Han satte sig overskr?vs paa en Stol-og lavede Ringe af

Cigaretr?gen ...

Ellen stirrede paa ham, ubev?gelig, med et Ansigt af Sten.

Carl dumpede ud i en Pause, havde spurgt om noget ... M?rkede saa med ét, der var slet ikke blevet svaret og saa paa sin Stedmoder-Hvor hun var bleg ... Han blev forvirret, hakkede op med et Par smaa S?tninger, holdt inde og flyttede sig paa Stolen. Saa tog han paa igen med forpustede Ord-der svirrede som Myg-indtil han blev ganske ... hed og taug.

Jo-sagde han-God Nat ... Det har v?ret en streng Dag ...

Hun r?rte sig ikke, bevogtede ham kun med det samme Blik-til han var ude.

Da l?ftede hun sine H?nder og vred dem, og slappe faldt atter Armene ned langs hendes Sider, og hun sad sl?v, med d?dt Blik: Hovedet sank ned mod hendes Bryst.

Indtil hun atter strakte sig paa Sofaen og st?ttede Hovedet i sine H?nder. Hendes lange Haar faldt ud, og med pludselig Lyst f?lte hun dets bl?de Str?mme mellem sine Fingre et kort Minut.

Saadan laa hun l?nge. Blikket maalte stift det tomme Rum ...

Der h?rtes ingen Lyd gennem Salene; kun nu og da en D?r, som aabnedes og lukkedes-et Par listende Trin af Tjeneren, som ventede. Utaalmodigt havde han l?ftet Portièren og stod bukkende i D?ren.

Da reiste hun sig brat og statuestiv sagde hun med en Stemme, Tjeneren ikke kendte:

-Ja-Du kan slukke. Festen er forbi.

Rank gik hun hurtigt ud gennem de halvm?rke Sale.