Chapter 9 KAPITEL. No.9

Kampen.

Allerede samme Aften blev der vekslet Breve mellem Boris og Zina; hun forklarede Grunden til Uds?ttelsen, medens han paa sin Side meddelte, at et nyt Forh?r vilde finde Sted ved Juryens n?ste M?de om L?rdagen.

Om Fredagen skulde den Aff?re i St. Petersborg, som havde forhindret deres f?rste Anslag, l?be af Stabelen, og baade Vasily og Andrey var nu glade over, at de havde fulgt Zinas Raad.

L?rdag Morgen Klokken ni placerede Vasily sig - if?rt sit Kostume som Droskekusk - uden for G?stgivergaarden, ivrigt spejdende hen imod Hj?rnet af Gaden. En halv Time senere drejede Vatajkos Droske om Hj?rnet og fo'r forbi V?rtshuset uden at standse; men Vatajko holdt det aftalte Tegn - et hvidt Lommet?rkl?de i Haanden og svingede endog ganske let dermed, ung og eksalteret som han var. Vasily sprang op ad Trappen for at give Andrey Besked, men m?dte ham allerede paa Halvvejen; han havde fra Vinduet set Vatajko og kom nu roligt, fuldst?ndig udrustet gaaende ned ad Trappen.

Hesten stod fuldt opsadlet i Stalden, i et S?t var Andrey i Sadlen og fulgte t?t efter Vasily, som allerede havde besteget sin Buk og sat sine Heste i Bev?gelse.

Udenfor paa Gaden tilkastede de hinanden et hurtigt Afskedsblik, rimeligvis skulde de aldrig mere tales ved. De tog Vej i forskellig Retning og skulde f?rst m?des i det afg?rende ?jeblik.

Ti Minutter senere havde Andrey naaet en lille, afsides liggende Plads, i kort Afstand fra den nederste Ende af den sk?bnesvangre Lindetr?sallé. Vatajko, der var udset som hans s?rlige Vagtpost, var allerede paa sin Plads. Han havde afskediget sin Droske og stod nu midt i et sn?vert kroget Str?de, som forbandt Alléen med det lille Torv. Ved at staa midt ude i Gaden kunde den unge Mand se til begge Ender og saaledes signalisere alle Tegn ude fra Alléen til Andrey.

Vasily, som Andrey ikke kunde se, var allerede paa sin Post i den modsatte Ende af Str?det, og fik sine Signaler fra Vagtposterne, der stod i Linie hen imod F?ngslet.

Idet Andrey red forbi Mundingen af det lille Str?de, saa han, at Vatajko stod med Hatten paa, et Tegn paa, at Fangerne endnu ikke havde forladt F?ngselsgaarden. Han steg af sin Hest og f?rte den rundt om Pladsen, som om han ?nskede at give den Motion. Synet af en Rytter, der holdt stille, vilde tiltr?kke sig Opm?rksomhed. Han var if?rt en kort national armiak, under hvis Sk?der hans Vaaben var skjulte. Da han atter passerede Str?det, saa han, at Vatajko tog sin Hat af og lod, som om han plukkede et Straa af den. Det gav et S?t i Andrey; nu gik Fangerne ud af Porten - endelig var ?jeblikket kommet! Alligevel besteg han ikke straks sin Hest, men fortsatte, idet han f?rte den ved Bidselet, roligt sin Gang; han havde endnu et andet vigtigt Tegn at vente paa.

Hver af Fangerne skulde v?re forsynet med en kort Revolver; det var imidlertid vanskeligt paa Grund af Visitationen, der fandt Sted f?rend Afmarchen fra F?ngslet, at faa disse praktiseret til dem, og Slutteren, der var med i Komplottet, havde derfor foreslaaet, at han vilde fors?ge at stikke Vaabnene i de tre Kapper, som han, efter at alle Formaliteter var overstaaede, skulde kaste over Fangernes Skuldre.

Alt afhang af, at denne List lykkedes, og Fangerne skulde give et bestemt Tegn til den f?rste Vagtpost for at antyde, om det var sket. Derefter skulde Angrebet finde Sted eller helt opgives for den Gang.

Vatajko, som hidtil havde drevet omkring, tilsyneladende optaget af at betragte de udstillede Billeder i en Papirhandel, opgav nu ethvert Fors?g paa Forstillelse og posterede sig midt i Str?det, idet han aandel?s vogtede paa enhver af Vasilys Bev?gelser. Saa snart Signalet var givet, drejede han sig rundt og l?b for at bringe Andrey den gode Efterretning. Hans Mission som Vagtpost var endt, han saa Vasily bev?ge sig hurtigt fremad i Retning mod Kamppladsen.

Andrey derimod var n?dt til at vedblive at bev?ge sig omkring paa Torvet; det var for tidligt for ham allerede nu at vise sig i Alléen; han havde endnu fem à seks Minutter for sig.

Vatajko gik ved hans Side.

?Lad os ikke komme for langt bort fra Str?det;" sagde Andrey med d?mpet Stemme, ?og v?r endelig ikke nerv?s! Glem ikke at bringe Zina Besked - du husker jo nok, hvor hun venter dig? Tredje B?nk fra Begyndelsen af Boulevarden."

Den unge Mand nikkede et Ja.

?Se saa, nu er det Tid!" udbr?d Andrey og sprang beh?ndigt i Sadlen, medens Vatajko holdt ved Hestens Hoved.

?Farvel!" sagde den st?rkt bev?gede Vatajko. ?Det hele afh?nger af dig -"

?Og af min Rosinante!" fortsatte Andrey smilende, nikkede venligt og forsvandt i Trav ind i Str?det.

Idet han drejede ind i Alléen, holdt han et ?jeblik sin Hest an. Jo, alt var i Orden, Gaden fuldst?ndig rolig! Hans ?jne droges som ved Magnetisme hen imod et lille m?rkt Punkt, som i den store Afstand syntes at staa stille, men i Virkeligheden bev?gede sig fremad med regelm?ssige, milit?riske Skridt.

?Det er dem! Der er ingen Tvivl mere!" sagde han til sig selv - ?hvorledes det end l?ber af, saa sker der noget i Dag!"

Langsynet, som han var, kunde han snart skelne hver enkelt af de tre Fanger og opdagede nu, at Boris ingen Kappe bar, men kun en kort Tr?je. Han var rimeligvis ikke bev?bnet. Hvilket Uheld! Men Levshin og Klein havde begge to deres Kapper paa, saa skulde de nok klare Sagen alligevel, og Fangerne var vel af samme Mening, siden de havde givet det aftalte Signal.

Til venstre Side af Gaden holdt Vasilys K?ret?j, og paa Bukken sad Vasily selv - dog saa Andrey kun hans brede, krumme Ryg i den blaa Frakke og med den skinnende h?je Voksdugshat. Han saa fuldst?ndig ud som en tr?t, udslidt Droskekusk, der i sl?v Ligegyldighed venter paa en Passager. Intet andet K?ret?j var at se i Gaden, det var Vagtposternes Pligt - nu deres Mission som Telegraf var endt - at optage enhver Droske, som maatte komme k?rende og beordre den til et saa fjernt Sted som muligt, for at Gendarmerne ikke skulde kunne benytte den til Forf?lgelsen.

De to Parter n?rmede sig langsomt hinanden; Andrey holdt sin Hest i Skridtgang. I hele Alléen saas kun nogle enkelte Fodg?ngere.

Sammenst?det skulde finde Sted en tredive, fyrretyve Alen bag Vasilys Vogn for at lette Flugten. I det ?jeblik, Fangerne fyrede, skulde Andrey allerede v?re i Ryggen af Eskorten - ved det f?rste Skud skulde han g?re omkring og spr?nge ind imellem Gendarmerne, medens disse allerede var optagne af Kampen med Fangerne. Han maatte altsaa s?rge for at v?re passeret, naar de n?rmede sig den rette Afstand fra Vasilys Vogn. Han saa ikke hen paa de tre, og de ikke paa ham, og dog iagttog de hinanden skarpt. Levshin var den, der var ham n?rmest, Andrey f?lte n?sten fysisk hans ivrigt sp?rgende Blik, og uden at vide af det, rent uvilkaarligt, gav han et n?sten um?rkeligt opmuntrende Nik. Levshin misforstod i sin Ophidselse dette Nik. Som et Lyn saa Andrey ham tr?kke Revolveren frem, vende sig og sigte paa Gendarmen, der gik bag ham. Saa fulgte et Skud og en dr?j Ed midt i en t?t R?gsky, som et ?jeblik forhindrede Andrey i at se nogen Ting.

Kampen var begyndt.

Andrey drejede lynsnart sin Hest rundt, sp?ndte sin Revolver og ventede med Fingeren paa Hanen. Igennem den forsvindede R?g saa han, at Gendarmen ikke var saaret, men havde kastet sig over sin Angriber og holdt ham fast i Struben. I n?ste ?jeblik holdt Andrey en rygende Revolver i Haanden, Gendarmen var falden til Jorden, og en gr?nsel?s Forvirring paafulgte.

Gendarmernes Raaben, Skrig af Fodg?ngerne, der styrtede bort i alle Retninger, Vinduer, der blev sm?kkede i, blandede sig med Larmen af Skud, der blindt affyredes i Luften.

Da Vasily saa, at det hele foregik for n?r ved hans Vogn, k?rte han langsomt en tredive Alen fremad. Med T?mmerne i den ene Haand og Revolveren i den anden holdt han skarpt Udkig baade med F?gtningen og Gaden. Hans Hoved bev?gede sig uafbrudt, og hans smaa, gnistrende ?jne mindede om et vildt Dyrs.

Levshin, der var bleven fri for sin Fjende, l?b n?sten uskadt hen til Vognen og sprang ind. Klein var i F?rd med at f?lge hans Eksempel; men en stor, st?rk Karl af en Gendarm fik akkurat Tid til at gribe fat om hans Haand og vriste Revolveren fra ham. Andrey spr?ngte ham til Hj?lp. Gendarmen fyrede, men traf ikke, idet han uafladeligt blev trukken frem og tilbage af Klein, som han endnu ikke havde sluppet. Andrey tvang sin Hest ind paa ham og truede med at trampe ham ned.

N?dsaget til at forsvare sig imod Hestens Hove slap han endelig sit Tag i Klein, der nu l?b hen imod Vognen. I et Nu var Soldaten igen paa Benene og vilde atter efter Flygtningen; men hurtig som et Lyn fik Andrey drejet sin Hest ind imellem ham og Klein.

?Du har lidt for meget Hastv?rk - min gode Mand!" raabte Andrey og h?vede Revolveren.

I samme ?jeblik faldt der to Skud. Gendarmen var truffen i Armen, der faldt kraftesl?s ned og slap Revolveren. Andrey var ikke saaret, kun hans Kappe strejfedes af Modstanderens Kugle; men uheldigvis gik den videre og traf Vasilys Hest. Med et S?t fo'r den i Vejret, og til Trods for alle Vasilys Anstrengelser for at holde den tilbage, fo'r den i rasende Fart af Sted. De to Fanger var i Sikkerhed; men Boris var tilbage.

To M?nd af Eskorten var ukampdygtige, der var altsaa nu to imod to. Boris kunde flygte med paa Andreys Hest.

?Blot lidt Held, og Sejren er vor!" sagde Andrey til sig selv og forberedte et nyt Angreb.

Boris k?mpede tappert i omtrent tyve Alens Afstand mod de to Gendarmer, der fors?gte at binde ham med et Reb. Han var allerede én Gang sluppen fra dem, idet han fors?gte paa at redde sig paa egen Haand ved at l?be, hvis han ikke skulde v?re saa heldig at naa Vognen; men han var bleven indhentet og var nu midt i en voldsom Kamp.

?Hold ud! Jeg skal straks v?re hos dig!" raabte Andrey og galoperede hen til ham. Andrey var en udm?rket Skytte og agtede at g?re den mest mulige Brug deraf; men da han i dette ?jeblik saa en r?dsk?gget Gendarm l?gge en Slynge om Boris' Arm, glemte han al Forsigtighed, gav sin Hest Sporene og red ind paa dem. Sergenten med den saarede Arm kom nu ilende til for at hj?lpe sine Kammerater. Med sin Hests brede Bringe rendte Andrey imod ham, saa at han som en Bold blev kastet over mod den r?dsk?ggede - denne faldt til Jorden, men trak uheldigvis Boris med sig; imidlertid havde Andreys Hest i den Tro, at den skulde g?re et nyt St?d-Angreb, fjernet sig med sin Rytter i kort Afstand fra selve Kamppladsen, og der gik saaledes nogle faa ?jeblikkes kostbar Tid tabt. Chancerne vendte sig i et Nu mod Andrey.

Da han atter fik drejet sin Hest rundt, saa han Boris staa ubev?gelig mellem de to Gendarmer. Han k?mpede ikke l?nger, hans Ansigt var fortrukket i Vrede, og hans ?jne truende f?stede mod noget i det fjerne.

?Red dig selv! Politiet!" h?rte Andrey ham raabe med en Stemme, som han aldrig i sit Liv glemte. Han saa tilbage, og en fortvivlet Ed undslap ham. To Politibetjente, hidkaldte ved Larmen, kom l?bende ned ad Alléen, og en tredje drejede om ad et Gadehj?rne lidt l?ngere borte.

Boris var fortabt!

Men endnu var Fjenderne langt borte, endnu kunde der g?res et Fors?g!

Med Fortvivlelse og Raseri i Hjertet og et vildt Haab om at kunne g?re det af med alle tre Modstandere, inden Politiet kom, spr?ngte Andrey ind imod dem; men han var alt for ophidset. Han fyrede n?sten uden at tage Sigte, fuldst?ndig ligegyldig for, om han muligvis kunde tr?ffe Boris. Hellere blive skudt af en Ven end falde for B?dlens Haand! Hans fire Kugler sk?d alle s?rgeligt forbi, medens en af Soldaternes traf ham i venstre Ben. Med sammenbidte T?nder og ganske ude af sig selv af Harme slyngede han sin tomme Revolver fra sig og greb en anden, som han havde i Reserve.

?Flygt for Pokker! Flygt, ellers fanger de dig!" h?rte han atter Boris' Stemme ud igennem Krudtr?gen og denne Gang mere bydende end f?r.

De to Politibetjente var nu halede ind paa ham, en af dem havde grebet hans Frakkesk?d og s?gte at tr?kke ham ned af Hesten. Andrey drejede sig rundt i Sadlen og bibragte ham med sin tunge Revolver et saadant Slag, at han trillede hen ad Jorden.

Men der var intet Haab l?nger, Slaget var tabt! Han samlede Linerne i sin Haand, for at ingen skulde gribe fat i dem, gav Hesten Sporene og var med et S?t ude af Kampen.

Endnu hvislede de fjentlige Kugler ham om ?rene, og han h?rte Gendarmernes Raab bag sig. Men ve den Mand, der havde fors?gt at standse ham i dette ?jeblik!

Hans Hest, der syntes at v?re lige saa l?ngselsfuld efter at komme bort fra det uhyggelige Sted som han selv, bar ham af Sted i en Fart, som gjorde den al ?re. I L?bet af et halvt Minut var han for Enden af Alléen med de aabne Marker foran sig. Han valgte dog ikke den Vej, men drejede rask til venstre og forsvandt i en Labyrint af sn?vre Gader i et gammelt Forstads-Arbejderkvarter. Her sagtnede han sit Ridt og drejede snart af til h?jre, snart til venstre for at vildlede sine Forf?lgere. Endelig kom han til en ganske sn?ver Gyde, hvor kun to smaa B?rn legede, og derfra ud paa en aaben Landevej.

Her gav han atter sin Hest Sporerne, og som en Pil fl?j den hen ad den bl?de Jordvej.

Ved den sydvestlige Byport stod en Politibetjent paa Post og fikserede ham, idet han red forbi. Andrey drejede derfor ind i en Gade, der f?rte til Byen; men allerede nogle Huse l?ngere ned drejede han atter af til h?jre og var snart igen ude paa Landevejen.

Da han saa Tr?korsene paa den gamle, nedlagte Kirkegaard foran sig, holdt han Hesten an; her var Maalet for hans Rejse! Han var nu i den modsatte Ende af Byen, tre Fjerdingvej borte fra den sk?bnesvangre Kampplads; Politiet vilde i hvert Fald beh?ve to Timer for at forf?lge hans Spor hertil, han var forel?big uden Fare; men der var ingen Tid at spilde.

Efter forsigtigt at have spejdet til alle Sider steg Andrey af Hesten og trak den med sig ned i en dyb, bred Grav, og nu t?nkte han for f?rste Gang paa sit Saar.

Det var ubetydeligt, kun en Skramme, som ikke hindrede ham i hans Bev?gelser; men Blodet piblede stadig ud af det og kunde nemt r?be ham ved at lede hans Forf?lgere paa Spor. Han forbandt det med sit Lommet?rkl?de og tog derpaa ud af en S?k, som han havde haft bundet fast bag ved Sadlen, en lang milit?r Kappe af graat L?rred, saaledes som fattige, afskedigede Officerer plejer at b?re, og en tilsvarende Hue. Andrey stak sin egen Hue i Lommen, kastede Kappen over sig og saa nu ud som en helt anden.

Sin Hest maatte han lade tilbage som en mager Trof? for Politiet. I sin Egenskab af uansvarligt Kreatur l?b den ikke Fare for ilde Behandling paa Grund af dens Delagtighed i en politisk Forbrydelse.

Med tungt Hjerte og bedr?vet indtil D?den forlod Andrey Kirkegaarden for at ops?ge den nye Bolig, som Vasily havde i Beredskab for dem.

* * *