Chapter 6 KAPITEL. No.6

Advokat Repin.

Kort efter afrejste Zina og Vasily Verbitzky til Dubravnik, og nogle faa Dage senere meldte et Brev, at de var ankomne i god Behold. Ti Dage efter kom endnu et Brev fra Zina, hvori hun meddelte, at ?Aff?ren var i fuld Gang", og at det ikke vilde vare l?nge, f?rend ?den var ordnet". Desuagtet skulde denne Aff?re ikke blive ordnet, hverken nu eller senere; thi Dommeren, der havde beordret den sk?ndige Handling, blev greben af en saadan Panik, da han forstod, at man agtede at h?vne sig, at han under Foregivende af pludselig Sygdom skaffede sig Orlov og i al Hastighed forlod Byen. En Maaned senere sivede det Rygte ud, at han for bestandig havde forladt Ministeriets Tjeneste. Hvor opbragt vore Dubravnik Folk end var paa ham, var der intet andet for dem at g?re end at lade den Fugl flyve. Det er en vedtagen og urokkelig Bestemmelse iblandt Terroristerne, at fra det ?jeblik en Embedsmand oph?rer at v?re skadelig, maa han i intet Tilf?lde hugges ned kun for H?vnens Skyld. Paa denne Maade har adskillige Kujoner undgaaet den Sk?bne, der ventede dem.

Men disse Mennesker, som nu var f?rte sammen her for at fuldbyrde en H?vnens Gerning, spredtes ikke ved Offerets Flugt. Man blev enig om, siden man nu en Gang var her med hele Apparatet i Orden, at tage fat for Alvor paa Fors?gene paa at redde de tre Revolutionister, som afventede deres Dom i Dubravniks F?ngsel, nemlig Boris og hans to Kammerater Levshin og Klein.

Zina skrev i den Anledning til Hovedkvarteret i St. Petersborg, som fuldst?ndig billigede den ny Plan og lovede at underst?tte dem med Penge og, hvis det var n?dvendigt, ogsaa med Mandskab.

Andrey var forberedt paa at blive kaldet til Dubravnik hver Dag, men undrede sig desuagtet ikke over, at Uge hengik efter Uge, uden at man sendte Bud efter ham. Zina, som var den, der ledede Forberedelserne dernede, havde faaet Ordre til ikke at skrive efter Andrey, f?rend det ?jeblik var kommet, da den afg?rende Handling stod for D?ren, og han vidste af Erfaring, hvor vanskeligt det var at ordne en saadan Sag. Paa denne Maade forl?b Sommeren uden at bringe noget s?rlig nyt fra Dubravnik.

I St. Petersborg var S?sonen lige saa d?d, som den altid plejede at v?re paa denne Aarstid. Den korte Sommers br?ndende Hede, der f?les dobbelt, fordi den staar i saa st?rk en Mods?tning til Temperaturen den ?vrige Del af Aaret, driver enhver, der blot kan skaffe Midlerne dertil, bort fra den kv?lende By, ud hvor der findes en Mundfuld frisk Luft. Saavel Arbejderen som Videnskabsmanden s?ger ud til de gr?nne Marker, henholdsvis for at finde Arbejde eller Hvile. Denne almindelige Udvandring frembringer en f?lelig Mangel paa Liv baade i Byens Forretningsverden og i dens aandelige R?relser. Og Nihilismen slumrer saa vel som alt andet i den hede Aarstid, idet dens Medlemmer er spredte vidt og bredt over Landet. Alligevel var man denne Sommer mindre uvirksom end ellers, hvilket hovedsagelig skyldtes den voksende Propaganda iblandt Arbejderne, af hvilke der altid er nok i Byen baade Sommer og Vinter.

Andrey ofrede sig for dette Arbejde med hele sin Energi, saa l?nge som man ikke paa andre Maader beh?vede hans Hj?lp. Han havde i tidligere Dage tilbragt en Del af sin Tid med at drive Propaganda iblandt Arbejdsklassen, og havde fra den Gang flere Venner imellem dem, som var glade ved atter at gense ham. I L?bet af fjorten Dage var han helt fortrolig med sine Folk og med sit Arbejde. Han var afholdt paa Grund af sin ligefremme, alvorlige Maade at v?re paa, og man lyttede med Gl?de til hans klare, forstandige Tale, der var fri for enhver unyttig Forsiring. Andrey paa sin Side f?lte sig hjemme blandt disse Mennesker, og det var egentlig det Arbejde i Revolutionens Tjeneste, han syntes bedst om. I den Retning var han en absolut Mods?tning til Georg, som foretrak Propagandaen iblandt den studerende og mere dannede Klasse, hvor hans glimrende Talegaver anderledes kunde komme til deres Ret.

Det var en klar S?ndag Eftermiddag i den f?rste Halvdel af August; Andrey var paa Vejen hjem fra et Arbejderm?de i Vyborg-Kvarteret, der stod under hans s?rlige Varet?gt. Klokken var seks, og han standsede ved Liteiny Broen for at overveje, om han skulde gaa videre ad Hjemmet til, eller om han skulde staa op i en Omnibus og k?rte til Repins Sommervilla ved ?Den sorte Flod". Han kunde naa den paa en Time, og Dagen og Tiden egnede sig godt for et Bes?g. Alligevel f?lte han lidt Samvittighedsnag ved at give efter for sin heftige Lyst til at bes?ge Repins. Han havde v?ret der to Gange i den forl?bne Uge, og det var ubetinget klogest ikke atter at vise sig der. Vist nok havde den Uvejrssky, som for nogle Maaneder siden trak sammen over Advokatens Hoved, atter spredt sig; Novakovsky var bleven frigivet, uden at Dubravnik Politiet var kommen under Vejr med hans kompromitterende Forbindelser, og Repin var ikke yderligere bleven forulempet; hans Hus var saa sikkert, som en Russers i det hele taget kan v?re.

Alligevel indeslutter enhver ?Ulovligs" Bes?g i sig selv en Fare og b?r ikke gentages for ofte, og Andrey besluttede derfor at v?re dydig og gaa lige hjem, omendsk?nt hans V?relser i dette ?jeblik kun forekom ham lidet tiltr?kkende. Han gik ogsaa virkelig over Broen, men da Omnibussen til ?Den sorte Flod" i samme ?jeblik, som han naaede den anden Side, kom rullende hen imod ham, og han saa, at der var en Plads ledig paa Kuskes?det, skyndte han sig med at springe op og sikre sig den.

Man maa heller ikke v?re alt for ?ngstelig, tr?stede han sig med; i de udenbys Distrikter er Politiet mindre aarvaagent, og en Visit mere eller mindre betyder ikke saa meget, s?rlig en S?ndag, hvor der altid ventes G?ster fra Byen. Det faldt ham pludselig ind, at der var Musik i Parken hver S?ndag Aften, og da Tania vist nok gerne gik derhen, kunde han v?re hendes Ledsager; thi Advokaten arbejdede altid om Aftenen.

Siden Andrey for to Maaneder siden havde truffet Tania f?rste Gang, var der ikke hengaaet en Uge, uden at han havde set hende, i Begyndelsen rent tilf?ldigt, senere ved mere eller mindre planlagte Kombinationer. Efter at Repins var flyttede paa Landet, tilbragte Andrey de fleste af sine ledige Aftener enten hos Advokaten eller hos Helene Zubova. Den unge Pige havde for Sommermaanederne lejet et V?relse i N?rheden og kom meget sammen med Tania.

For Andrey med hans mange dyrek?bte Erfaringer i Livet var Tania trods sine nitten Aar omtrent et Barn endnu; men der var alligevel i deres Smag, i deres Sympatier og Interesser saa megen Overensstemmelse, at han f?lte hendes Selskab som noget af det k?reste og bedste. Det faldt ham ikke ind, at denne fortrolige Omgang kunde rumme nogen Fare for hans Sj?lsro, og med Hensyn til Tania ansaa han det for helt ut?nkeligt; han havde intet ved sig, der satte en Kvindes Fantasi i Bev?gelse. Vist nok var der mange, der havde holdt af ham; men de havde dog alle giftet sig med en anden. Det var nu en Gang hans Sk?bne i Livet; og han havde v?nnet sig til at tage det med Ro; en Kvindes K?rlighed er en stor, men sk?bnesvanger Lykke, og for en Opr?rer er det bedre at v?re den foruden.

Desuden elskede Georg jo Tania, og Andrey havde f?rst troet, at denne F?lelse blev geng?ldt fra hendes Side, men han var i den sidste Tid begyndt at blive noget tvivlsom paa dette Punkt. Tanias F?lelser for Georg var n?ppe mere end s?sterlige. Men m?rkeligt nok var det dog Vennens K?rlighed til den unge Pige, der gjorde ham blind over for hans egne F?lelser.

Georg var en sj?ldnere G?st i Advokatens Hus end Andrey. Den unge Digter benyttede den Ferie, som Sommeren bragte med sig, til at arbejde paa sine egne Ting.

Da Andrey naaede Advokatens smukke, lille Villa, som var smagfuldt prydet med Tr?sk?rerarbejde i russisk Stil, fandt han Husets Herre alene hjemme. Tania var gaaet ud. Helene Zubova var kommen straks efter Middag for at hente hende til en Spadseretur, Georg ventede paa dem i Parken, og de kom n?ppe hjem f?r sent paa Aftenen, forklarede den gamle Herre.

Andrey f?lte sig bittert skuffet og vilde straks tage Afsked, men hans V?rt holdt ham tilbage.

?Sid dog ned og ryg en Cigar!" sagde Repin. ?Jeg fejrer ogsaa min S?ndag nu."

Foran ham laa et nylig udkommet H?fte og en Elfenbenspapirkniv mellem dets Blade.

?Hvor kommer De fra, og hvad nyt foregaar der i den Del af Verden, hvor De f?rdes?" fortsatte Repin. ?Skal vi alle sammen gaa i Hundene, og er De allerede bleven enige om paa hvilken Maade?"

?Aa nej, slet saa galt er det ikke," svarede Andrey. ?Jeg kommer fra et Arbejderm?de."

?Ja saa! Udrettes der meget ad den Vej?"

?Ubetinget! Is?r i det sidste Aars Tid."

?Og finder De virkelig, at disse Bestr?belser b?rer Frugt?" spurgte Advokaten st?rkt interesseret, men i en noget tvivlende Tone.

?Naturligvis g?r det det, hvorfor skulde vi ellers blive ved dermed?" spurgte Andrey.

?Aa, de fleste Mennesker er i Regelen mest udholdende paa de Punkter, hvor det er mest frugtesl?st," bem?rkede Repin.

F?dt Adelsmand og opdraget iblandt dem, der havde Livegne under sig, n?rede Advokat Repin som saa mange af de bedste M?nd fra hans Tid den Anskuelse, at der imellem den dannede Mand og Arbejderen var en uoverstigelig Afgrund. I sin Virksomhed som Advokat ved de politiske Forh?r havde han vistnok truffet adskillige Arbejdere og B?nder, som aandeligt stod paa fuldst?ndig samme Niveau som den mere dannede Mand, og det slog ham hver Gang som noget helt nyt. En Svale - ja selv en halv Snes - g?r imidlertid ingen Sommer, og han var lige saa tvivlende som f?r, men greb dog nu med Gl?de Anledningen til at h?re lidt n?rmere om dette Sp?rgsmaal af en Mand, der som Andrey kendte alle dets for og imod.

Han lyttede derfor med stor Opm?rksomhed til den unge Mands Ord, idet han af og til nikkede samstemmende.

?Ja, jeg maa indr?mme, at det er en god Begyndelse," sagde han til sidst, ?og den mest haabefulde Del af eders Gerning, den eneste, som jeg i Virkeligheden kan v?re med til at godkende. Og jeg er Dem taknemmelig, fordi De har sat mig saa godt ind i Sagen."

Advokat Repin dr?ftede ofte politiske og revolution?re Sp?rgsmaal med Andrey. Den unge Mand var den af Datterens Venner, som han helst saa i sit Hus og helst talte med. De var selvf?lgelig aldrig enige, men de saarede hinanden mindre og forstod hinanden bedre end de ?vrige.

?Jeg vil nu sige Tak for denne Gang!" sagde Andrey, idet han rejste sig. ?Jeg vil gaa igennem Parken, maaske kan jeg v?re saa heldig at tr?ffe de andre. T?r jeg i hvert Fald bede Dem om at hilse Tatiana Grigorievna fra mig?"

Da Repin atter var alene, greb han sin Bog for at genoptage L?sningen; men det var ham umuligt at l?se videre. Han var saa opfyldt af sine egne Tanker, at han ikke var i Stand til at f?lge Forfatterens. Han t?nkte paa sin Datter og paa den vanskelige, s?rgelige Stilling, hvori hendes synligt voksende Sympati for Revolutionen bragte ham.

Repin var ingen Tilh?nger af Revolutionen, som den var paa den Tid. Som en Mand fra en langt tidligere Periode var han en varm Beundrer og virksom Underst?tter af den store Frihedsbev?gelse fra 1860, hvortil Herzens Navn saa n?je var knyttet. Han var bleven disse Traditioner tro, og naar Revolutionisterne haardnakket angreb den politiske Despotisme i Rusland, kunde han ikke andet end i dem at se Fork?mperne for hans egne Doktriner. Omendsk?nt han var alt for gammel til at dele deres Forhaabninger eller til at bifalde deres hensynsl?se Midler for at naa Maalet, ansaa han dog ikke dette for tilstr?kkelig Grund til selv helt at unddrage sig ethvert Ansvar eller enhver Byrde i den forestaaende Kamp. Han havde set for meget af Despotismens R?dsler til ikke at f?le, at selv den vildeste Form for Geng?ldelse var naturlig og undskyldelig, ja endog moralsk berettiget, og han f?lte hverken Had eller Afsky for dens Fork?mpere, snarere en vis Respekt.

En Begivenhed, som var h?ndet for tre Aar siden, havde bidraget v?sentlig til at f?stne hans den Gang noget vage Sympatier. Han var bleven opfordret til af optr?de som Defensor ved et politisk Forh?r. Paa den Tid havde de politiske Forbrydere endnu Ret til at lade sig forsvare af Advokater. Han blev paa denne Maade bekendt med Zina Lomova - hans Klient - og med flere af hendes Kammerater. Hans Interesse for Sagen blev forh?jet ved den st?rke personlige Sympati, som disse brave og modige unge Mennesker indg?d ham.

Da den efter hans Mening h?jst uretf?rdige Dom faldt otte Maaneder senere, og Zina, efter at v?re flygtet, uventet en Dag ops?gte ham i hans Bolig i St. Petersborg, modtog han hende med aabne Arme og tilb?d hende Beskyttelse og alt, hvad hun ellers beh?vede. Zina tilbragte i Virkeligheden flere Dage i Advokatens Hus, indtil hun Ved hans Hj?lp var bleven sat i Forbindelse med dem af hendes tidligere Venner, der som ?Ulovlige" boede i Hovedstaden.

Igennem Zina var Repin og hans Datter iblandt andre ogsaa blevne bekendte med Boris Maevsky, med hvem hun kort efter giftede sig. Advokatens Hus var Samlingsstedet for den h?jeste Intelligens i St. Petersborg, og der var intet Sted, hvor Opr?rerne - i Mangel af en fri Presse - bedre kunde faa Begreb om de toneangivendes Meninger og Sympatier. Flere af Opr?rerne sluttede Venskab med hans Datter, hvem de tydeligt nok betragtede som et fremtidigt Medlem af deres Parti.

Den gamle Advokat var tilstr?kkelig klartseende til at frygte at deres Forhaabninger var vel begrundede, og at den Dag var n?r, da hans elskede Barn vilde blive trukken med ind i denne bundl?se Hvirvel, som kr?vede saa mange Ofre. Han vilde have givet sit Liv for at frelse hende; men han kunde ikke se, hvorledes det lod sig g?re. At forbyde hende ethvert Samkvem med de sammensvorne forekom ham lige saa moralsk umuligt, som det var ham selv at n?gte enhver Hj?lp, kun fordi han derved kunde risikere en Dag at komme i Kollision med Politiet. Desuden, til hvad Nytte var alle Forbud og al kunstig Indesp?rring naar Smitstoffet laa i Luften? Hvor mangen en Fader har ikke fors?gt dette fortvivlede Middel og med hvilket Resultat? For at se sit Barn tr?de op imod hans Autoritet og i Vrede og Had skille sine Veje fra hans. Nej, saa hellere lade det v?rste ske, aldrig skulde hans Datter komme til at se paa ham som paa en Fjende. Han lagde intet Baand paa hendes Frihed, men stolede paa, at den moralske Indflydelse, han havde over hende, vilde v?re tilstr?kkelig til at afholde hende fra et Skridt, som han ansaa baade for farligt og fortvivlet. I lang Tid havde han smigret sig med aandeligt at have saa megen Magt over hende, at hun holdtes inden for bestemte Gr?nser; men i den senere Tid havde han lagt M?rke til en Forandring hos hende, som gjorde ham urolig. Han frygtede, at den sk?bnesvangre Krisis n?rmede sig, og nu, imedens han sad her foran sin opslaaede Bog, f?lte han sit Hjerte sammensn?res ved Tanken om dette uafvendelige.

* * *