Chapter 2 KAPITEL. No.2

Ved Gr?nsen.

Samuel Susser, almindelig kaldet ?R?de Sam", Formand for Smuglerne og V?rtshusholder i Ishky, en Landsby paa den lithauiske Gr?nse, betjente sine G?ster med s?dvanlig Paapasselighed. Hans aarvaagne ?je bem?rkede ?jeblikkelig, naar en af dem f?lte T?rst, og hans ?vede Haand sk?nkede aldrig nogen Sinde en Draabe ?l mere, end der akkurat udkr?vedes, for at Glasset skulde synes fuldt, medens der i Virkeligheden manglede saa meget som vel muligt. Hans livlige Aand var for ?jeblikket besk?ftiget andet Steds, idet han fulgte Iltoget, som fra St. Petersborg Mil for Mil n?rmede sig Gr?nsen.

Han havde om Morgenen faaet Telegram fra David Stirn, en Student af j?disk Afstamning, som stod i Forbund med ?Goiserne" (kristne Opr?rere) imod Autoriteterne og nu bevogtede Gr?nsen for dem. I et forud aftalt Sprog havde David meldt, at han kom med Aftentoget og havde tre Kammerater med, som skulde ?bringes over".

Tre Personer à ti Rubler pr. Hoved er ingen ilde Dagsindt?gt; men alligevel gjorde ?R?de Sam" Regning paa at faa lidt mere for sin Ulejlighed. Det var netop i Udskrivningstiden, og der blev ved Gr?nsen taget s?rlige Forholdsregler for, at de unge J?der ikke skulde l?be v?k fra Milit?rtjenesten. En ?rlig Smugler havde under saadanne Forhold Ret til at vente en ekstra Duc?r; men det gjaldt om at v?re forsigtig over for saadan en Gnier som David. Og dog var han ingen daarlig Kunde denne samme David. Et skarpt Hoved, ?gte J?deblod, som overalt i Verden vilde g?re sin Race ?re. Han var efter al Sandsynlighed F?rer for ?Goiserne", en rask Kn?s, som nok vidste, hvor han var hjemme. Uden Tvivl havde han en Fremtid for sig, og en ?rlig Smugler beh?vede intet at frygte ved at staa i Forbindelse med ham. Han forstod at holde Mund og var Mand for at staa ved sit Ord; men han kunde prutte og tinge om en ?re, ligesom en Zigeuner paa Hestemarkedet.

?R?de Sam" havde tilstr?kkelig Anledning til at studere sin besynderlige Klient. Hver tredje eller fjerde Maaned viste den unge Mand sig ved Gr?nsen med et Hold Goiser, som enten ?nskede at komme ind i Landet eller ud af det. Saa var der ogsaa B?ger, der skulde smugles ind udefra, og dette var en meget indbringende Gren af Forretningen, thi der blev betalt mere for B?ger end for Tobak og Silke. David havde mange Forbindelsen langs Gr?nsen, men Samuel var stolt af at turde regne sig for hans Yndlingsagent.

Hvad alt dette bet?d - hvem de underlige Folk var, som David stod i Ledtog med, og hvad de egentlig vilde - kunde Samuel ikke rigtig blive klog paa. Dreven af sin j?diske Nysgerrighed havde han vel fors?gt at l?se nogle af de revolution?re Pamfletter, som han skulde smugle ind; men da hans Kundskaber i Russisk kun var yderst mangelfulde, fik han ikke meget ud af det og opgav klogelig at spekulere videre over Tingene. Naar en saa klog Mand som David var Part i Sagen, maatte der sikkert v?re noget at tjene; hvorledes skulde David ellers kunne betale saa punktlig og saa rigelig, som han gjorde.

Lokomotivets Fl?jten i det fjerne sagde ham, at Petersborgtoget nu var ved at l?be ind paa Stationen.

?Der er de!" t?nkte ?R?de Sam", idet han med Alvorsmine serverede en Snaps for en Politiembedsmand.

Samuels V?rtshus laa noget borte fra Stationen, og de fleste rejsende tog deres Forfriskninger i n?rmere og bedre Lokaler; men der var dog altid en eller anden, der fandt Vej hen til ham. Han gjorde derfor sine Forberedelser til Modtagelsen, t?rrede Bordene af, inspicerede Snapsbeholdningen, som stod i en lang R?kke Flasker langs V?ggene, og placerede sig derpaa selv bag Disken. V?rtshuset begyndte at fyldes. Flere B?nder fra Landsbyen kom ind, ivrig debatterende Begivenhederne paa Markedet hvorfra de netop vendte hjem. To Gendarmer kom ind for at drikke en Snaps og satte sig paa H?derspladsen. Flere andre Kunder indfandt sig; men David var ikke til at se. Omtrent en Time forl?b efter Togets Ankomst, og han kom stadig ikke. V?rten var netop fordybet i sine Betragtninger over, hvorledes han bedst skulde genoprette det Tab, som Davids Mangel paa Punktlighed vilde paaf?re ham, da han ved at se til h?jre opdagede selve Manden i egen Person siddende ganske stilf?rdigt ved samme Bord som de to Gendarmer, hvem han syntes at sk?nke lige saa liden Opm?rksomhed som de ham. Den unge, fattigkl?dte J?de var sandelig ogsaa den, man mindst skulde betragte med mistroiske ?jne. Som han sad der, med Blikket tomt rettet ud i Rummet, gjorde han ganske Indtryk af at v?re en yderst beskeden Kunde, som ikke var s?rlig forhippet paa at forlade et Sted, hvor man sad saa godt og i saa behageligt Selskab.

David var en lille, bredskuldret Mand paa omkring de femogtyve med et tiltalende, regelm?ssigt Ansigt af udpr?get j?disk Type, store, m?rkebrune ?jne med et mildt, noget s?rgmodigt Udtryk.

Samuel betjente ham, da hans Tur kom, og stillede et ?lkrus hen foran ham uden ellers at tage nogen Notits af ham. Den unge J?de betalte for ?llet, og da han i Ro og Mag havde t?mt sit Krus, forlod han Lokalet lige saa stille, som han var kommen.

Ude paa Gaden drejede David om Hj?rnet af Huset og gik ad en Bagd?r ind i K?kkenet, hvorfra han atter kom ud i en m?rk Gang. Han str?g en Svovlstik og gik op ad en Trappe, der f?rte til et sn?vert og temmelig smudsigt Bagv?relse, hvor R?de Sam i Almindelighed afgjorde sine Forretninger.

V?rten var der allerede. Da han saa David forsvinde, havde han ogsaa skyndt sig bort, efter f?rst at have faaet sin Kone til at indtage hans Plads bag Disken.

?Naa, hvordan gaar det, Sam?" spurgte David. ?De ventede mig vel ikke saa snart?"

?Jeg ventede Dem slet ikke, Hr. David - eller rettere ikke i Dag. Jeg t?nkte, at De f?rst kom i Morgen."

?Jeg havde noget at tage Vare paa," svarede den unge Mand og satte sig i en L?nestol af tvivlsom Kul?r og skr?kkeligt Udseende, som stod op imod V?ggen.

Samuel balancerede paa en h?j Tr?stol, som manglede et Ben.

?Er Deres Venner saa med Dem?"

?Ja! - alle tre! To M?nd og en Dame. Jeg forlod dem hos Foma. Vi ?nsker at v?re paa den anden Side i Morgen tidlig. De har vel ordnet alt forn?dent?"

?Ja, alt er klart. Klokken otte i Morgen er de derovre uden mindste Vr?vl. Men - -." Sam br?d af og gned sin N?se, medens han saa sp?rgende paa David.

?Hvad skal det sige?" David saa op.

?Ja, ser De, k?re Herre, Tiderne er vanskelige, og Soldaterne meget beg?rlige. Jeg har haft uhyre - ganske frygtelig meget Mas med at faa dem paa ret K?l," sagde Samuel og saa alvorsfuldt op i Loftet. ?Og jeg blev n?dt til at betale dem mere end - -."

?Det har De gjort galt i, min gode Sam, det var en stor Dumhed!" afbr?d David ham i en ligegyldig Tone.

?Saa? Er der noget dumt i at betjene Dem paalideligt?"

?Nej, det er der ikke! Men De maa holde faste Priser. Jo mere man giver, des mere forlanges der. Husk vel paa det, gamle Ven!"

?Det er nemt nok sagt for Dem, Hr. Stirn," svarede Smugleren i en kr?nket Tone. ?Men tror De, at jeg t?r fastslaa Reglerne? Det er Soldaterne, der er Herrer, og ikke mig."

?En klog Mand maa vide at klare sig," svarede David med uforstyrrelig Ro. ?S?t nu," tilf?jede han med et Glimt af Lune i ?jet, ?at De en Dag kom og forlangte h?jere Betaling end den, vi var bleven enige om. Jeg siger ikke, at De vil g?re det; men lad os nu antage, at De gjorde det. Nuvel, hvad tror De, at jeg vilde svare Dem? Min gode Sam, Fisken gaar, hvor Vandet er dybest, og K?beren, hvor Varen er billigst. Gr?nselinien er lang, og der er mange Soldater. Hvis den ene ikke vil, saa vil den anden. Eller har jeg maaske ikke Ret?"

David smilede godmodigt og begyndte at stoppe sin lille Snadde. Han havde selvf?lgelig straks forstaaet, hvor Samuel vilde hen, og var fast bestemt paa ikke at give efter; men han holdt ikke af at optr?de barskt, saa l?nge han kunde undgaa det. Han vedblev derfor, som om intet var forefaldet:

?Naa, hvorledes har saa Familien det? Det har jeg jo glemt at sp?rge om."

?Jo Tak, godt!" svarede Sam mut; det var ikke hans Agt saa hurtig at opgive ?vret.

?Er der ellers passeret noget nyt i Landsbyen?" spurgte David uforstyrret videre.

?Aa jo, der er vel det," svarede Smugleren i samme gnavne Tone og fortalte saa en Del Nyheder, der skulde vise, hvor alvorlig Situationen ved Gr?nsen var.

?Har De h?rt, at Isak er kommen tilbage?" spurgte David og udsendte en stor R?gsky.

Sams Mod faldt. Isak var en dreven Smugler og h?jt anset iblandt F?llerne. David havde af og til benyttet ham, og Sam var altid angst for, at Isak skulde stikke ham ud.

?Er han det?" sagde Sam klejnmodigt. ?Det vidste jeg ikke af." Han saa forskende hen paa sin G?st, men Davids Ansigt var ubev?geligt.

?Jeg h?rte det nede hos Foma!"

?Saa er der intet Haab mere," t?nkte Samuel; ?med den Mand kommer du ingen Vegne."

?Har Deres Folk megen Bagage?" spurgte han derpaa h?jt i fuldst?ndig Forretningstone, som om intet var forefaldet.

?Nej, kun en Bagatel! Deres Dreng kan b?re det hele."

?Saa sender jeg ham i Morgen ned til Foma. Pengene udbetales altsaa paa den anden Side?"

?Ja! Men husk paa ikke at tage imod noget som helst af dem - kun en Lap Papir, som De bringer mig, og hvoraf jeg faar at vide, at de er komne sikkert over."

Sam nikkede tavst. Det var atter en af Davids S?rheder, som han gennemf?rte med ub?jelig Strenghed.

Den kr?nkede Smugler str?g Haaret fra Panden og gav sig til at sp?rge om Vejret i St. Petersborg, for at komme ind paa et andet Samtaleemne. Men hans daarlige Hum?r forsvandt med ét Slag, da hans G?st spurgte ham, om han kunde holde skarpt Udkig paa sin Post i L?bet af den f?lgende Maaned.

?Jeg skal over Gr?nsen," forklarede den unge J?de, ?og har en M?ngde Ting, som jeg skal have ind i Landet."

Sam sm?kkede med L?berne, dette vilde blive fuld Oprejsning for hans skuffede Forhaabninger nu. For?vrigt gjorde han ingen Sp?rgsmaal; thi han vidste, at David ikke holdt af det og kun fortalte, hvad han vilde.

De samtalede endnu en Stund om de forskellige Forholdsregler, der skulde tages, og skiltes som fine Venner.

David begav sig tilbage til Fomas Hus, hvor hans Ledsagere havde indrettet sig for Natten. Husets Herre lukkede ham selv ind og fortalte paa hans Sp?rgsmaal, at alt var i Orden, man havde spist til Aften, og Selskabet var gaaet til Ro. De to M?nd sov i V?relset ud til Gaden og Damen ovenpaa i hans Datters Kammer. David takkede ham og gik ind til sine Venner. Han plejede altid ved Lejligheder som denne at bo hos Foma, omendsk?nt Sengelejet, som b?des ham der, kun bestod af en Tr?b?nk. Men Foma var Stedets sotsky - en Slags landlig Politimand, og hans Stue havde den Fordel at v?re et sikkert Opholdssted.

Da David var kommet ind i V?relset, unders?gte han alt med samme N?jagtighed som en vagthavende Officer. Vinduesskodderne var lukkede for at skjule de rejsende for nysgerrige Blikke, og al Bagagen, hans egen L?rredss?k indbefattet, var sammenstablet i et Hj?rne af V?relset. Hans Kammerater laa, tr?tte af den lange Rejse, i tryg S?vn paa B?nkene langs V?ggene. Alting var i Orden.

N?ste Morgen, da Solen tittede ind gennem Spr?kkerne i Skodderne, var David f?rste Mand paa Benene. Han kl?dte sig hurtig paa, og aabnede Vinduesskodderne; de to andre v?kkedes af hans muntre Stemme og var ligeledes snart i T?jet.

Ostrogorsky, den ?ldste af dem, var en midaldrende Mand, mager og med b?jet Ryg og et sygeligt, hent?ret Udseende. Han var for flere Aar siden for en eller anden ubetydelig Forseelse bleven forvist til en afsides liggende By ved Volga, og var nu flygtet fra sit paatvungne Opholdssted for at bos?tte sig i Udlandet.

Den anden, en ung, kraftig Mand paa treogtyve Aar, ved Navn Sazepin, var en af Davids Med-Sammensvorne; han havde bekl?dt en underordnet Stilling i et Linieregiment, men var efterhaanden bleven saa mist?nkeliggjort, at Ligaen mente det var bedst, at han ?forsvandt" en Tid.

?Skynd jer lidt, Kammerater!" sagde David. ?I skal have meget udrettet i Dag og har ingen Tid at spilde. Nu skal jeg s?rge for Frokosten."

Udenfor traf han den tredje af Selskabet, Annie Vulitch, en Pige paa nitten Aar, indviklet som Medvider i nogle Uroligheder af ikke politisk Art.

Da Politiet havde n?gtet hende et Pas til Udlandet, havde David beredvilligt lovet hende at skaffe hende over Gr?nsen, saa snart der gaves Lejlighed dertil.

Frokostmaaltidet var saa rigeligt, som Fomas Spisekammer paa nogen Maade tillod. Dette var en af Davids Egenheder. Fuldst?ndig ligegyldig over for sine egne Forn?denheder, drog han en - til Tider - n?sten latterlig Omsorg for dem, der var betroet til hans F?relse. Teen lavede han altid selv; han f?rte bestandig et Forraad med sig i Rejsetasken, fordi den Te, man k?bte undervejs, baade var ham for dyr og for daarlig. Maaltidet forl?b livligt. Alle var i denne egne, ophidsede Stemning, som st?rk Sp?nding og F?lelsen af forestaaende Fare fremkalder. De kunde ikke faa ud af deres Hoved, at det at komme over Gr?nsen fra Czarens Rige ikke var en overmaade farlig Historie, endsk?nt David forsikrede dem, at det var den letteste Sag af Verden. Der var i Hundredevis af rejsende, der passerede Gr?nsen hemmeligt, simpelthen for at spare Udgifterne ved et Rejsepas; og politisk mist?nkte kunde komme lige saa nemt derfra som alle andre, naar der da ikke var noget ganske s?rligt paafaldende ved deres Ydre.

?Det er meget muligt," bem?rkede Annie Vulitch med en let R?dmen; ?men der er dog mange, der er blevne arresterede ved Gr?nsen."

Hun var lidt beklemt til Mode; thi hun havde aldrig f?r v?ret i en lignende Situation.

?Det har De Ret i!" svarede David med Indignation i Stemmen. ?Men hvis har Skylden v?ret? Ene og alene deres egen! En Tosse kan drukne i en Spand Vand ved at holde Hovedet ned i den."

Deres Samtale blev afbrudt ved, at R?de Sam traadte ind.

?Alt er i Orden, Herre. Vi kan straks drage af Sted, hvis det passer Dem. Her er to Pas for Herrerne, og Damen faar min Datters - hun m?der os paa Vejen til F?rgen."

David oversatte Samuels Ord paa Russisk og rakte Vennerne de to Pas. Det var ikke almindelige Rejsepas, men et Slags Certificat, som udf?rdiges for Folk, der bor ved Gr?nsen og i Forretningsanliggender er n?dsagede til ofte at rejse frem og tilbage. Enhver af dem skyndte sig med at aabne sit Pas for at l?re det Navn at kende, under hvilket han skulde bringes over paa den anden Side. Det gav et S?t i Sazepin, og han raabte vredt hen imod Smugleren:

?Hvad er det for noget Kludder? Det er jo et Pas for en Dame!"

?Det er sandt nok," svarede Samuel roligt, ?men hvad g?r det?"

Ostrogonsky og David tittede nu ogsaa i Passet. Jo, ganske rigtigt! I Passet stod der skrevet med store Bogstaver: ?Sara Halper, Enke efter K?bmand Salomon Halper, fyrretyve Aar."

De brast alle i Latter, Sazepin med. Han havde under sin revolution?re L?bebane benyttet mange forskellige Pas og spillet mange forskellige Roller; men det var f?rste Gang, at han skulde optr?de som en Enke paa fyrre, og han gjorde Indsigelse imod denne Forvandling.

?Det maa De lave om," sagde han til Sam, ?jeg kan umuligt gaa for en Enke."

Samuel l?ftede h?jtidelig sine H?nder som en Kerub sine Vinger, og sagde med et Blink i ?jet:

?Hvorfor ikke? Med Guds Hj?lp kan De det!"

Sazepin, som ikke havde en saa blind Tro til Forsynet, protesterede; men David, der morede sig over sin Vens Ivrighed, blandede sig nu i Sagen.

?Bryd dig bare ikke om Enken," sagde han. ?Du skal se, det gaar nok."

Sazepin trak paa Skuldren; hvorledes man vilde lade ham passere for en fyrretyveaarig Matrone, gik over hans Forstand; men da David syntes at v?re indviet i Hemmeligheden, antog han, at Sagen var klar nok, og man gjorde sig nu f?rdig til Opbrud.

I D?ren m?dte de et af Samuels B?rn, der leverede S?sterens Pas til Annie Vulitch.

?Se saa, nu er alt i Orden!" bem?rkede David. Man trykkede hinanden hjerteligt i Haanden og skiltes. Sazepin og Smugleren gik f?rst, derpaa kom de to andre i nogen Afstand, for ikke at tiltr?kke sig Opm?rksomhed. Efter tyve Minutters Vandring var de ved en usselig, smudsig lille B?k, ikke dybere, ?end at en H?ne i T?rkevejr kunde klare den", som man siger i Rusland. Paa begge Sider strakte der sig en flad, ensformig Slette, hvor det gule Jordsmon tittede frem mellem det sparsomme, gr?nne Gr?s. Paa begge Bredder var der Klynger af M?nd og Kvinder. En fladbundet Pram, der lignede en gammel K?mpet?ffel, fl?d paa Vandet. En graahaaret, h?jtidelig udseende Politibetjent med meget r?dt Ansigt og Sabel ved Siden stod posteret ved Bredden som Lovens Haandh?ver.

Saa snart som Prammen var naaet til Bredden og t?mt for sine Passagerer, sprang vore rejsende paa et Tegn af Sam ned i den, efterfulgt af en halv Snes M?nd og Kvinder, der var ved at skubbe hverandre over Bord i deres Iver for at komme med.

?Stop!" raabte Politimanden og skubbede M?ngden tilbage. Idet han vendte sig imod dem i Baaden, sagde han i bydende Tone: ?Deres Pas!"

Thi her var Gr?nsen, den venstre Bred af den lille, smudsige Str?m var Rusland, den h?jre Tyskland.

Passene kom frem i en Fart og blev i en Bunke rakt den frygtindgydende Cerberus. Med Fingren i Luften talte han Hovederne i Baaden og derpaa Passene; Tallene stemmede. Saa rakte han den n?rmeste Passager Bunken og raabte: ?Alt i Orden!" hvorpaa F?rgemanden, som hverken havde Ror eller Aare, gav Rusland et velrettet Spark for i n?ste ?jeblik at lande i Tyskland. Passagererne sprang i Land. Alt var overstaaet; man var i Europa, uden for Czarens Rige.

?Det gik jo nemt nok," sagde Annie med et Smil. De f?lte sig alle befriede fra en Byrde, og under h?jr?stet Samtale gik de videre til den Landsby, hvor de skulde vente paa David. Havde de v?ret noget mindre optagne af sig selv, vilde de have bem?rket en ung, tarvelig kl?dt Mand med m?rke ?jne og blegt Ansigt, som idet han kom gaaende ned ad Gaden, uvilkaarlig fo'r sammen ved at h?re det russiske Sprog. Det var Andrey, som allerede for fulde fem Dage siden var kommet hertil efter Ordren i Georgs Brev. Time efter Time havde han ventet paa David - hvem han skulde tr?ffe her -, og han var ved at forgaa af Kedsomhed.

Han g?ttede ?jeblikkeligt, at disse tre maatte v?re Nihilister i Davids F?lge, og f?lte sig st?rkt fristet til at tiltale dem, men betvang sig. Det kunde jo muligvis v?re fremmede, og Forsigtighed skader ikke. Hvis det virkelig var Venner af David, vilde David ikke heller lade vente l?nge paa sig.

* * *