Chapter 4 KAPITEL. No.4

Vennerne i St. Petersborg.

Da Iltoget k?rte ind under det uhyre Glastag paa Stationen i St. Petersborg, stod Andrey l?net ud af Vinduet for at spejde efter Georg, som han ventede vilde modtage ham her. Perronen var fyldt indtil Tr?ngsel af Folk af begge K?n og i alle Aldre, der skulde afhente Sl?gtninge eller Venner, og imellem dem puffede Dragerne sig frem med deres Hjulb?re, medens de uundgaaelige Gendarmer med oph?jet Ro bev?gede sig frem og tilbage. Andrey kunde ikke faa ?je paa Georg og t?nkte, at han maaske ventede ved Udgangsd?ren.

Med sin Vads?k i Haanden banede han sig Vej igennem Tr?ngslen, da pludselig en Haand lagde sig paa hans Skulder, og Lyden af en velkendt Stemme fik ham til at vende sig om. Det var Georg; han havde ikke kunnet kende ham iblandt Menneskem?ngden. I de tre Aar, han havde v?ret borte, var Georg fra Yngling bleven til Mand, et smukt, b?lgende Sk?g d?kkede hans Hage og Kinder. Desuden var han kl?dt med en Elegance, som stod i skarp Mods?tning til hans tidligere nihilistiske Ligegyldighed for Udseendet.

?Sikken en Laps du er bleven!" sagde Andrey smilende efter at have omfavnet og kysset sin Ven. ?Jeg kunde jo slet ikke kende dig igen."

?Ja, det andet duer ikke! Vi er alvorlige M?nd nu og maa s?rge for at holde Anseelsen vedlige. Har du nogen Bagage?"

?Nej, kun denne," svarede Andrey og pegede paa Vads?kken, som han holdt i Haanden.

De gik i Tavshed ud af Stationsbygningen og tog en Droske for at k?re til Georgs Bolig.

?Naa, fort?l mig saa, hvordan det gaar jer her? Er alle vel?"

?Ja, alle vore Folk har det godt!" svarede Georg. Hermed mente han selvf?lgelig, at ingen af Vennerne for nylig var bleven arresteret; et almindeligt Sp?rgsmaal om Helbredet betragtes iblandt de sammensvorne som overfl?digt.

?Saa kommer jeg jo i en god Tid," bem?rkede Andrey.

?Naa, ikke ubetinget," svarede Georg og gjorde en betegnende Bev?gelse hen imod Kusken. ?Men herom senere." En Droske i St. Petersborg er just ikke Stedet til at tale om Politik. Andrey nikkede forstaaende og gav sig til at betragte de velkendte Gader, som de k?rte igennem.

?Hvor det dog er velsignet atter at skumple af Sted i disse gr?sselige K?ret?jer!" sagde han forn?jet. Han havde allerede glemt Rejsen og dens Farer og f?lte sig atter helt paa sin Plads, som et Led af det uhyre underjordiske Legeme, der lige for N?sen af Czaren underminerer hans Magt og ofte morer sig med at lege Skjul umiddelbart under hans Gendarmers og Politim?nds Frakkesk?der. Her stod de overalt, disse Czarens imponerende Vogtere, med Sv?rd og Revolver i B?ltet og h?jtidelige Miner. Men Andrey vidste, at de lige saa godt kunde falde paa at arrestere Halvdelen af Byens Indvaanere som at antage disse to glade og nydelige unge Herrer, der k?rte forbi i Drosken, for mist?nkelige Individer, og det forn?jelige ved Sagen fik ham ganske til at glemme den virkelige Fare, som altid laa paa Lur efter dem.

Georg beboede et Par V?relser i Jagarinskaja Gaden med tilstr?kkelig Plads for to Personer, og de bestemte, at Andrey skulde tage Ophold her, indtil han havde fundet en passende Bolig. Det er for?vrigt en Regel blandt Nihilisterne, at der aldrig maa bo flere sammen, undtagen naar det er absolut n?dvendigt for ?Forretningen", for at ikke den enes Arrestation skal drage den andens med sig.

Da Andrey havde gjort Toilette efter Rejsen, fulgtes de ad til ?Hovedkvarteret", hvor man altid kunde v?re sikker paa at tr?ffe nogle af Kammeraterne; derpaa aflagde de et Par korte Bes?g hos dem, der boede n?rmest, men udsatte for?vrigt al videre Forhandling til den n?ste Dag. De ?nskede at have Eftermiddagen og Aftenen for dem selv; der var saa meget, de gerne vilde tale om. Andrey havde nok af Sp?rgsmaal at g?re og Georg tilstr?kkeligt at fort?lle om alle de nye Medlemmer og nye Ordninger. Det blev en lang og ivrig Samtale, i hvilken Andrey fornemmelig spillede Tilh?rerens Rolle.

?Nu kan det v?re nok med Politik for i Dag," sagde Andrey, efter at de i fem fulde Timer havde debatteret op og ned. ?Fort?l mig noget om dig selv, Georg!"

?Ja, hvor skal jeg begynde?"

?Ved Begyndelsen! Jeg véd i Virkeligheden ikke meget om dig - kender dig kun igennem den Smule, du har ladet trykke!"

?Saa kender du alligevel det meste af mig, endsk?nt det vistnok er meget lidt."

?Har du da ikke skrevet mere end det?"

?N?ppe noget af Betydning! Jeg har arbejdet meget i de unges Klub," svarede Georg og gav en kort Beskrivelse af enkelte af Medlemmerne.

?Der er for Resten en ung Pige, som jeg l?nges efter at forestille for dig," sagde han og satte sig ned paa Sofaen ved Siden af Andrey. ?Hun hedder Tatiana Grigorievna Repina og er Datter af den bekendte Advokat. Hun er en ualmindelig interessant ung Pige!"

?Du har en sj?lden Evne til at opdage interessante og ualmindelige Personligheder, is?r blandt de unge Piger," sagde Andrey smilende.

?Der er Egenskaber, der er saa haandgribelige, at man ikke kan v?re i Tvivl om dem, og det er netop Tilf?ldet med Tania Repina. Hun er virkelig en af de interessanteste Karakterer, jeg har truffet."

?Og ung og smuk, kan jeg t?nke," sagde Andrey drillende.

?Hun er nitten Aar," svarede Georg med en let Rynken af Panden.

?Bliv ikke vred! Jeg mente intet ondt dermed," sagde Andrey formildende, og Georg, hvis Vrede aldrig varede l?nge, begyndte nu en l?ngere, begejstret Beskrivelse af Tanias mange legemlige og aandelige Fortrin. Andrey h?rte efter med et noget tvivlende, men meget sympatisk Smil; han var vis paa, at de ni Tiendedele kun eksisterede i Georgs Fantasi. Georg havde et bl?dt Hjerte, men en m?rkelig Mangel paa Mellemtoner i de menneskelige F?lelsers Skala, og gik over for sine Kammerater enten til den ene Yderlighed eller til den anden, enten til den allerh?jeste Beundring eller fuldst?ndig Ligegyldighed. Han blev derved ofte vildledt af sine Sympatier, og man kunde ikke stole paa hans Dom, omendsk?nt han selv troede, at han var en stor Menneskekender. Men Andrey, som selv var en sikker Iagttager, elskede netop dette Tr?k hos Vennen og var glad ved at se, hvor uforandret han var.

?Ja!" udbr?d han leende, ?Du maa endelig f?re mig sammen med din unge Veninde! Hvis blot Halvdelen af det, du har fortalt, er sandt, maa hun jo v?re sit K?ns Vidunderblomst! Hvor kommer du sammen med hende?"

?I Regelen i Klubben - men ogsaa hos hendes Far, - jeg kommer der med Zina. Han er ikke bange for at modtage ?Ulovlige" i sit Hus. Jeg tror, at du helst skal l?re hende at kende i hendes Hjem."

Andrey var af samme Mening; han var desuden nysgerrig efter at l?re Repin at kende og udtalte sin Gl?de over, at saadan en gammel Bureaukrat var paa deres Side.

?Det er jeg nu ikke helt vis paa, han er," svarede Georg. ?Jeg kan ikke rigtig g?re mig hans Standpunkt klart. Men Zina kender ham bedre, og hun s?tter ham meget h?jt. Sagen er, at han i forskellige vanskelige Situationer har vist sig meget rundhaandet over for os."

Han fortalte et Par Eksempler, som tydelig viste, at Repins Sympati for Ligaen maatte v?re mere end almindelig Interesse.

?Han maa v?re en rig Mand," bem?rkede Andrey.

?Ja, det er han," svarede Georg. ?Men for Resten er jeg ikke sikker paa, at alle disse Penge altid udelukkende kommer fra ham selv. Tania er ogsaa rig og vil faa en stor Formue, naar hun bliver myndig - en m?drene Arv, saa vidt jeg ved. Zina har fortalt mig noget derom, men jeg husker ikke hvad. Hun selv vil v?re en langt v?rdigere Akkvisition for vor Sag end alle hendes Penge," sluttede han i en bl?d, dr?mmende Tone.

Andrey saa hen paa ham, men fangede ikke Vennens Blik; det stirrede aandsfrav?rende ud i Rummet.

?Hm!" mumlede Andrey for sig selv og besluttede at gribe den f?rste den bedste Lejlighed til at l?re denne m?rkelige unge Pige at kende.

Med den Frihed, der i Rusland hersker i Forholdet mellem unge Mennesker af begge K?n, beh?ver en ung Mands Beundring eller Hengivenhed for en ung Pige ikke altid at betyde noget s?rligt: de vedbliver at v?re Venner og ikke mere. Og for et saa ekstravagant Hoved som Georgs kan Venskabets Gr?nser s?ttes meget vidt; men alligevel var der noget i hans Blik og Stemme, der syntes at tyde paa en hel Del mere og gjorde Andrey bekymret for Vennen. Thi selv om Andrey ikke h?rte til de Nihilister, der principielt proklamerer, at en Revolutionist aldrig b?r elske nogen Kvinde, var han dog af den Overbevisning, at jo l?nger man kan holde sig borte fra den Slags Dumheder, des bedre, og han mente ikke, at der var nogen Anledning til at lyk?nske Georg, fordi han netop paa dette Tidspunkt var falden for denne Fristelse, tilmed da hans udvalgte, efter alt hvad han forstod, tilh?rte en hel anden Klasse Mennesker end den, de f?rdedes iblandt.

***

Der var hengaaet tre Uger, og endnu havde Andrey ikke haft Lejlighed til at bes?ge Repin. Zina var i Mellemtiden kommen hjem fra Dubravnik og havde bragt saa daarlige Efterretninger med sig, at alle - hun selv og Andrey indbefattet, - var n?dte til at indr?mme, at ethvert Fors?g paa at befri Boris for ?jeblikket vilde v?re haabl?st. Zina ?nskede at tale med Repin om Sagen og opfordrede Andrey til at f?lge hende derhen. Andrey beboede nu sine egne V?relser i Pesky, ikke langt fra Zina, saa at de meget nemt kunde m?des. Det kom Georg meget tilpas, at den unge Kone vilde ledsage Vennen til Advokatens Hus; thi han selv kunde saa gaa lidt tidligere end de andre. Klokken seks pr?cis, da han vidste, at Familien var f?rdig med at drikke Eftermiddagskaffen, stod han uden for den elegante Lejlighed, som Repins beboede i Konushennaia-Gaden. Han trykkede paa den elektriske Klokke og havde n?ppe faaet spurgt, om Familien var hjemme, f?rend han h?rte hurtige Trin, og Tania stod foran ham, smilende og med udstrakt Haand. Det var en Brunette med store, m?rke ?jne under sorte, kraftige ?jenbryn og en fint formet, noget stor Mund. Hun havde et livligt, ualmindeligt Ansigt, ikke absolut smukt, men overordentlig indtagende, is?r naar hun smilede.

?Er det kun Dem?" sagde hun i en Tone, der fingerede Skuffelse.

?Ja, kun mig, Tatiana Grigorievna! Men De beh?ver ikke at fortvivle, de andre kommer straks efter."

Hun f?rte ham ind i Spisestuen, hvor hendes Fader - en h?j og graask?gget Herre oppe i Fyrrerne - befandt sig tilligemed en yngre Mand i Fl?jls Frakke og med langt, n?ddebrunt Haar; han lignede en Kunstner. Det var Nicolas Petrovich Krivoluzky, L?rer ved en af Petersborgs l?rde Skoler og intim Ven af Repin.

Efter at de s?dvanlige Hilsener var udvekslede, optog de to Herrer igen deres afbrudte Samtale, og Tania bad Georg fort?lle hende, hvilke Sp?rgsmaal der var blevne debatterede ved Klubbens sidste M?de, som hun desv?rre havde v?ret forhindret fra at overv?re. Georg gav en kort Beretning derom og spurgte saa paa sin Side, om hun allerede havde gjort sine Uddrag af den Bog, som hun ved n?ste M?de skulde forklare for dem.

?Ja, jeg har! Men jeg finder det selv saa slet gjort, at jeg aldeles ikke tror, jeg kan l?se det op. Jeg ?rgrer mig over, at jeg ikke har valgt et lettere Tema."

?Enhver Begyndelse er vanskelig," sagde Georg. ?Men det er nok bedre, end De selv tror. Vil De lade mig se det?"

?Ja, gerne! Men jeg er vis paa, at De ikke finder det en Smule bedre, end jeg selv g?r."

Hun f?rte ham ind i sit V?relse, hvor der paa et nydeligt lille Skrivebord laa et sirligt skrevet, omhyggeligt sammenh?ftet Manuskript med bred Margen. Hun rakte ham det.

Georg tog en Blyant op af Lommen og satte sig straks til at l?se uden at sige et Ord, som en Mand, der er vant til at l?se Korrektur.

Tania satte sig lige over for ham paa en Stol, stum som en Fisk, og iagttog i ?ngstelig Sp?nding hans Ansigt. Hun var bange for, at han skulde finde hende frygtelig dum, naar han l?ste hendes f?rste Fors?g i liter?r Retning.

De havde kun kendt hinanden nogle faa Maaneder; men tilstr?kkelig l?nge til at blive gode Venner, og den unge Piges Tilv?relse havde aldrig v?ret saa rig og mangesidet som nu, efter at hun havde truffet Georg. For flere Aar tilbage, da Zina var kommen ud af F?ngslet, havde hun fuldst?ndig vendt op og ned paa Tanias Tanker, idet hun aabenbarede en hel ny Verden for hende; men Tania havde den Gang kun v?ret et Barn, og den nye Verden forf?rdede hende lige saa meget, som den interesserede hende. Nu begyndte hun at se mere klart og var kommen til at holde af Zinas Venner, som hun efterhaanden havde l?rt at kende. Ved et af M?derne havde hun truffet Georg, og det varede ikke l?nge, f?rend han spillede Hovedrollen i hendes aandelige Liv.

Naar den unge Pige lyttede til hans Ord, f?lte hun sig til Mode, som om nye Kr?fter r?rte sig i hende. Georg smigrede hende ikke, ja, sagde hende ikke en Gang en almindelig Kompliment, men talte med hende som med en god Ven, idet han alvorligt dr?ftede Klubbens Anliggender med hende. Tania var glad og taknemmelig over, at en Mand, der stod saa langt over det almindelige Niveau, vilde give sig saa alvorligt af med hende, og Georg var i hendes ?jne Ridderen uden Frygt og Dadel, der k?mpede for en ?del Sag og satte Livet ind paa den. At der kunde v?re noget andet end Venskab i Georgs F?lelser, faldt hende ikke ind. Smuk og rig, som hun var, havde hun Tilbedere nok; men Georg var i sin Maade at v?re paa over for hende saa ulig disse som vel muligt, og ikke mindst af den Grund var hans Selskab hende saa behageligt.

Hun f?lte sig ganske let om Hjertet, da Georg, efter at have genneml?st, hvad hun havde skrevet, erkl?rede, at det langt fra var daarlig gjort, og derpaa med sin Blyant foreslog forskellige Omskrivninger og Forkortelser, som yderligere vilde forbedre det.

De var midt i dette Arbejde, da Zina og Andrey traadte ind.

Ved Synet af den unge Kone glemte Tania baade Manuskriptet og Georg i en F?lelse af overstr?mmende Medlidenhed med sin ulykkelige Veninde. Hun vidste, hvor inderligt Zina elskede Boris, og det var f?rste Gang, hun saa hende efter Hjemkomsten fra Dubravnik. Med et ?ngsteligt sp?rgende Blik i de store, udtryksfulde ?jne fo'r hun hen til Veninden og omfavnede og kyssede hende med ?gte ungpigeagtig Overdrivelse. Men den unge Kones billedsk?nne Ansigt var fuldst?ndig roligt og behersket, og den, der i dette ?jeblik saa de to Kvinder, vilde tro, at Tania var den ulykkelige og den anden den, der i medf?lende Deltagelse b?jede sig over hende for at yde hende Tr?st. Zinas dybe, graa ?jne m?dte klart og roligt Venindens ?ngstelig bedr?vede Blik, og ingen Sky var synlig paa den fint formede Pande, indrammet af en b?lgende Linie smaa nydelige Kr?ller. Hendes lyse Smil viste, hvor glad hun var ved Venindens Modtagelse.

Tania var beroliget; det var ikke s?rlig vanskeligt at opnaa det; thi Sorgen passer nu en Gang ikke for Ungdommen.

?Og hvorledes gaar det Grigory Alexandrovitsch?" spurgte Zina. ?Han er vel hjemme?"

?Ja, Far er inde i Stuen med Krivoluzky. Vi flygtede herind for ikke at forstyrre dem med vor Passiar," svarede Tania. ?Men nu, da vi er i Majoritet, kan vi vel nok vove at bryde ind til dem."

Georg forestillede Andrey.

?Det er min Ven, og jeg beder Dem om at holde af ham, Tatiana Grigorievna!" sagde han.

?Jeg lover Dem at fors?ge derpaa," svarede den unge Pige og rakte Andrey Haanden med paafaldende Ynde.

De fandt Advokaten og hans G?st inde i Arbejdsv?relset, indhyllede i en Sky af Tobaksr?g.

Andrey blev forestillet under Navn af Petroff, omendsk?nt Repin saa vel som Krivoluzky - der udelukkende var kommen for at se ham - meget godt vidste, hvem han var.

Den gamle Advokat tog hjerteligt imod Andrey. Iblandt de ?ldre Emigranter i Schweiz var der flere af hans Ungdomsvenner, som han l?ngtes efter at faa lidt Oplysning om, og Andrey var i de fleste Tilf?lde i Stand til at tilfredsstille hans Nysgerrighed, da han enten personlig kendte dem eller i hvert Fald havde h?rt dem omtale.

Samtalen blev snart almindelig. Repin havde v?ret i Schweiz samtidig med Herzen og fortalte sine Oplevelser fra den Tid.

?Hvilken pinlig Overgang maa det dog v?re for Dem," sagde han, henvendt til Andrey, ?efter saa lang Tids fuldst?ndig Frihed at komme tilbage til dette ulykkelige Land, hvor man ikke kan aabne Munden uden at risikere at blive taget i Nakken af en Gendarm."

?Ja, De har Ret, Overgangen er stor; men jeg f?ler det dog ikke som noget pinligt - tv?rt imod, jeg befinder mig bedre her end der," svarede Andrey.

Repin rystede tvivlende paa Hovedet. Synet af denne unge, blomstrende Mand, der var rejst saa langt for at komme til denne By - som var fuld af Spioner og Politi - for rimeligvis her at ofre Livet for et Dr?mmebilleds Skyld, fyldte hans Hjerte med Medlidenhed og tillige med en Slags Selvbebrejdelse. Han saa paa ham og hans to Venner og rystede atter paa Hovedet.

?Nej, sig ikke det! Altid at leve i Angst, aldrig at f?le sig sikker et ?jeblik paa Dagen - og at v?kkes om Natten ved den mindste Larm med den Tanke, at ens sidste Time er kommen - aa, det maa v?re forf?rdeligt!" sagde han.

Den brave Mand talte med saa megen Alvor og var selv saa greben af det Billede, han udmalede for dem, at de af hans Tilh?rere, hvem det mest ber?rte, brast i Latter.

?Jeg beder om Forladelse!" sagde Andrey undskyldende. ?Men De maler med meget for st?rke Farver."

Repin f?lte sig ikke i mindste Maade forn?rmet, men derimod, som en Iagttager af den menneskelige Natur, st?rkt interesseret; thi dette uvilkaarlige, hjertelige Latterudbrud var for ham mere overbevisende end mange Argumenter.

?De vil vel ikke bilde mig ind, at De slet ikke ?nser de Farer, der truer Dem?" spurgte han og saa sig forbavset om i Kredsen.

Zina, som sad n?rmest ved ham, og paa hvem hans ?jne s?rlig hvilede, som om Sp?rgsmaalet fornemmelig gjaldt hende, svarede, idet en let Sky et ?jeblik form?rkede hendes Pande:

?Faren m?der os for ofte, Grigory Alexandrovitsch, man v?nner sig til sidst til alt og sl?ves efterhaanden - desv?rre!"

Det var som F?lge af en utilgivelig Ligegyldighed, at hele Dubravnik-Tragedien - som Boris var indviklet i - havde fundet Sted.

Uagtet den unge Kone hvert ?jeblik paa Dagen f?lte sin store Sorg i dens videste Udstr?kning, var det dog ikke muligt at tage hendes ydre Ro for kun at v?re en Maske. Enhver Tone i hendes Stemme, enhver Linie i dette smukke, lyse Ansigt udtrykte en saadan Sanddruhed, at selv hendes Stoicisme maatte v?re naturlig og ikke paataget. I den Verden, hvori Zina levede, vil der iblandt tre Personer i det mindste altid v?re én, hvis Hjerte s?nderrives af en lignende Sorg som hendes. Livet vilde for disse Mennesker v?re en ren Umulighed, og deres Gerning vilde fuldst?ndig gaa i Staa, hvis de ikke tillod sig et ?jebliks Sorgl?shed og drog Omsorg for at holde deres Nerver i Orden.

For?vrigt var Zina ikke meget talende denne Aften, men tog dog paa en naturlig, ligefrem Maade Del i Samtalen og hjalp Andrey i hans Bestr?belser for at bibringe Repin et mere naturtro Billede af en ?Ulovligs" Tilv?relse. Hun lo, da Georg s?gte at bevise, at ?de Ulovlige" i Rusland er de eneste, som, i hvert Fald til Tider nyder fuld Beskyttelse af Loven.

?Tag for Eksempel Dem selv!" sagde han til Advokaten. ?Er De vis paa, at Politiet ikke endnu i denne Nat bryder ind hos Dem? De har afskediget en af Deres Fuldm?gtige for Bedrageri; hvem véd, om han ikke h?vner sig ved at angive Dem som en, der huser Terrorister? Eller De har sagt et eller andet imod Regeringen, og beredvillige Sj?le indberetter det til Tredje Afdeling. De har maaske for flere Aar tilbage skrevet nogle lignende Udtalelser til en Ven, som f?rst nu bliver arresteret, og Deres Brev findes hos ham. Eller har De maaske i Virkeligheden ikke gjort noget af alt dette?"

Repin maatte tilstaa, at han var skyldig i sligt.

?Saa er det jo en utilladelig Sorgl?shed fra Deres Side at sove roligt," vedblev Georg. ?Hvem véd, De bliver maaske arresteret i Nat og befinder Dem i Morgen paa Vejen til Archangel eller til et andet endnu fjernere og mere ubehageligt Sted."

Den gamle Jurist svarede smilende, at han ikke haabede, noget saadant vilde ske, men at han selvf?lgelig ikke kunde v?re sikker derpaa.

?Men det kan vi!" udbr?d Georg. ?Alle vore Synder bliver vaskede af os, naar vi kaster vore Pas i Ovnen og anskaffer os et nyt - forudsat, at det er et godt, og at vi holder ?jnene aabne. Vi har det saam?nd rigtig godt. Jeg fejrer nu snart den fjerde Aarsdag for min ?ulovlige" Eksistens."

?Saa lever du den ene Halvdel paa en andens Bekostning!" sagde Andrey. ?Thi man har beregnet, at de ?Ulovlige" gennemsnitlig kun lever to Aar."

?Ja, men de kunde i det mindste forl?nge denne Frist til tre Aar, hvis de bare vilde v?re lidt raskere til at skifte Pas," svarede Georg.

I dette ?jeblik blev der meldt, at Teen var serveret, og alle rejste sig for at gaa ind i Spisestuen.

?Zanaida Petrovna!" sagde Repin, ?v?r saa venlig at sk?nke mig et ?jeblik. Der er noget, jeg gerne vil tale med Dem om. Tania!" tilf?jede han henvendt til Datteren, ?send os vor Te herind!"

Han vilde have at vide af Zina, hvorledes det i Grunden forholdt sig med hendes Mand, for hvem han n?rede stor Interesse - og sp?rge hende, om han ikke paa en eller anden Maade kunde v?re hende behj?lpelig.

Zina g?ttede straks, hvad han vilde; der var desv?rre ikke meget at fort?lle om hendes egne Aff?rer, som der for ?jeblikket ikke kunde g?res noget ved; men hun ?nskede hans Hj?lp i andre Sager. Der var de to S?stre Polivanov, som Politiet ikke var utilb?jeligt til at slippe fri imod Kaution, da man under deres to Aars Fangenskab ikke havde kunnet finde noget graverende Vidnesbyrd imod dem. Man havde overdraget Zina at ordne denne Sag, og da begge S?strenes Helbred var st?rkt nedbrudt, gjaldt det saa hurtigt som muligt at finde gode Kautionister. Repin maatte tage én af S?strene paa sin Kappe; men han maatte ogsaa s?rge for at skaffe en Kautionist til den anden.

Der var for Resten endnu en anden Sag, som Zina ?nskede at tale med Repin om; han maatte, hvis det var ham muligt, igennem Statsmyndighederne skaffe hende at vide, hvad der var blevet af de d?mte fra det sidste politiske Forh?r - de, som hemmelig bliver bragt bort, uden at nogen faar at vide hvorhen.

***

Inde fra Spisestuen l?d Latter og muntre Stemmer. Georg sk?ndtes med Krivoluzky om dennes Yndlingspaastand, at der ikke var noget Haab for Arbejder-Bev?gelsen i Rusland, f?rend de russiske B?nder ved en fuldst?ndig Omv?ltning var blevne forvandlede til ejendomsl?se Proletarer under Kapitalisternes Aag.

Georg var en glimrende Modstander i en Debat; hans utrolige Hukommelse gjorde, at han huskede hvert Ord, som Opponenten havde ytret, hvor lang hans Tale end maatte have v?ret. Tania og Andrey var Tilh?rere; i Begyndelsen havde Andrey vel af og til med et Par Ord givet sin Mening til Kende; men hans Interesse slappedes hurtigt; han havde meget lidt eller slet intet af den br?ndende Lyst til Debatter, som er saa almindelig hos Russerne, og han var glad, da Zina og V?rten viste sig i D?ren.

?Naa, hvor langt er I saa?" spurgte Advokaten de to stridende. ?Er Ruslands Sk?bne afgjort, eller er der endnu nogle Punkter sv?vende?"

Man lo, og Passiaren blev nu almindelig.

Lidt efter br?d Zina op. Tania fors?gte at holde hende tilbage og bad Andrey hj?lpe sig dermed.

?Vil De virkelig af Sted, Zina? Det er jo tidligt endnu!" sagde han.

?Jeg maa gaa. Jeg har et ?rinde at bes?rge."

?Det kan du g?re i Morgen - bliv nu lidt her hos os!" sagde Tania og sm?g sig k?lent som en lille Kattekilling op ad hende. Zina lo med denne korte, klare Latter, som kl?dte hende saa fortryllende.

Venindens Opfordring forekom hende saa urimelig, thi det ?rinde, hun havde, var at m?de Klokken halv elleve pr?cis i Bascow Alleen for at tage imod Brevene fra de politiske Fanger i Ravelinerne. Det var F?stningens Fangefoged, der bragte hende dem.

?Nej, min s?de Pige," sagde hun og kyssede Tania. ?Mit ?rinde kan ikke ops?ttes til i Morgen - hvis det kunde det, var jeg bleven uden Opfordring."

Endnu i D?ren vendte hun sig med et Smil, og det var, som om alt i Stuen blev mere dagligdags, da hun var forsvunden. Stor Ulykke, baaren med V?rdighed og Mod, har en egen Evne til at indvirke for?dlende paa Omgivelserne.

?Har De kendt Zinaida Petrovna l?nge?" spurgte Andrey den unge Pige.

?Jeg traf hende straks, efter at hun var kommen ud af F?ngslet; men det er f?rst, efter at hun har bosat sig her i St. Petersborg, at jeg rigtig har l?rt hende at kende og ved, hvilken sj?lden Kvinde hun er," svarede Tania begejstret.

?Jeg vil rimeligvis ikke faa Lejlighed til at tr?ffe Dem saa ofte, Tatiana Grigorievna, men alligevel kom jeg her i Aften med det Haab, at det maatte lykkes mig at blive Deres Ven!" sagde Andrey. ?Jeg haaber ikke, at De f?ler Dem kr?nket derved."

?Aa nej, tv?rt imod!" svarede den unge Pige alvorligt.

?Tak," sagde Andrey. ?De er nemlig langtfra fremmed for mig - jeg synes, jeg har kendt Dem l?nge, f?rend jeg har set Dem. Georg har talt saa meget og saa begejstret om Dem!"

Tania r?dmede og ?rgrede sig over sig selv.

?Vil De tillade mig at tale med Dem, som om vi var gamle Venner?" vedblev han.

?Ja," svarede hun, ?ogsaa jeg har h?rt meget om Dem, men fra mange forskellige Sider, saa mit Indtryk af Dem har den Fordel ikke at v?re ensidigt."

Andrey begyndte nu at sp?rge hende om, hvad hun is?r besk?ftigede sig med, om hendes politiske Anskuelser og Interesser. Hans Sp?rgsmaal forvirrede hende undertiden, men var hende dog ikke imod, og efter et Kvarters Forl?b f?lte hun det, som sad hun over for en gammel Ven.

Georg kom hen til dem, men trak sig snart igen tilbage. Han vilde saa gerne have, at de to skulde blive Venner, og vilde derfor give dem Lejlighed til en lang, uforstyrret Samtale; selv n?jedes han med i Frastand at betragte den unge Pige, medens han dog hurtig saa bort, naar han m?dte Andreys let drillende Blik.

Da Klokken manglede et Kvarter i tolv - henad den Tid, hvor man er mest ?usikker" - br?d Andrey og Georg op og forlod Advokatens Hus.

Tania trak sig tilbage til sit V?relse med en behagelig F?lelse af at have tilbragt en god Aften. Hun aff?rte sig sin elegante Kjole - alt for elegant for en Pige med hendes Anskuelser. Georg havde ofte ivrig bebrejdet hende hendes Sans for kostbare Toiletter. Hun blev l?nge siddende foran sit Spejl, i F?rd med at ordne det sv?re, sorte Haar for Natten. Hun var opfyldt af Tankerne paa sin nye Ven; det smigrede hendes Forf?ngelighed, at en Mand som Kojukhov havde vist hende saa megen Interesse.

Repins Gaded?r havde n?ppe lukket sig bag de to Venner, f?rend Georg greb Andreys Arm og spurgte, hvad han saa syntes om Tania. Vennen svarede temmelig reserveret, at han syntes godt om hende; hans rolige Svar irriterede den begejstrede Georg, som dybt kr?nket fortsatte sin Vej i Tavshed. Det varede imidlertid ikke l?nge, f?rend han igen begyndte en af sine gl?dende Lovtaler over den unge Pige, og Andrey spillede atter mere eller mindre Tilh?rerens Rolle, indtil hans Opm?rksomhed pludselig blev optagen af noget helt andet.

Han havde l?nge h?rt Fodtrin bag dem, som forekom ham mist?nkelige. Snart l?d Trinene st?jende, snart igen listende, men altid i samme Afstand; de blev efter al Sandsynlighed forfulgt af en Spion. Andrey sagde f?rst intet til Georg, da han frygtede, at Vennen i sin Ophidselse uvilkaarlig vilde vende Hovedet for at se efter Manden, og dette vilde faa Spionen til at tro, at de vidste Besked.

Han greb derfor sin Ven under Armen og fremskyndede sine Skridt, som om han i Talens Hede uvilkaarlig gik hurtigere til. Trinene bagved fulgte i samme Tempo. Andrey fortsatte Eksperimentet ved atter at sagtne sin Gang - samme Resultat. Nu vidste han bestemt, at det var en Spion, men han vidste ogsaa, at de ikke var blevne forfulgte f?rend l?nge efter, at de var kommen ud fra Repins, det var altsaa ganske tilf?ldigt - rimeligvis et Par Ord af mist?nkelig Karakter, som Manden havde opsnappet, idet de gik forbi ham. Sagen var saaledes ikke s?rlig farlig; men de maatte dog se at blive fri for ham, is?r da de nu n?rmede sig til Georgs Bolig.

?Vend dig ikke om - gaa roligt videre," hviskede han til Vennen, ?der er en Spion efter os. Paa Hj?rnet af Kosoistr?det skilles vi, og jeg tager ham paa min Kappe alene. Der er et godt Stykke l?ngere til mit Hus."

?Jeg er med!" svarede Georg og nikkede.

De var snart efter ved det Sted, hvor de skulde skilles. Georg gik, Andrey tog et Par Skridt, men standsede saa for at t?nde en Cigar. Nu, da han saa Mandens Ansigt, var enhver Tvivl forsvunden, i dets Tr?k stod tydeligt hans Profession skrevet: han havde et eget forskr?mt og sp?ndt Udtryk, som han forg?ves s?gte at skjule under en ligegyldig, sk?desl?s Mine. For Resten var det en h?j, stiv Skikkelse med store r?de H?nder og gult Haar og Sk?g.

Spionen, som nu maatte g?re sit Valg, hvilken af de to han vilde f?lge, standsede raadvild et ?jeblik. Andrey var den ?ldste og smigrede sig med at se langt mere v?rdig og alvorlig ud end Georg; han var vis paa, at Manden vilde v?lge ham.

Rimeligvis vilde han ogsaa have gjort det; men Andrey fik ikke straks Ild i sin T?ndstik, og Spionen, som blev gjort usikker ved denne T?ven, gjorde pludselig kort omkring og gav sig til at f?lge efter Georg. Andrey havde selvf?lgelig forudset denne Mulighed og slog straks ind i samme Gade. At have en Fjende foran og en anden bag sig i et sn?vert, ?de Str?de er en h?jst ubehagelig Situation, og selv den modigste Spion vil n?ppe holde den ud mere end nogle faa Minutter. Fyren standsede da ogsaa ganske rigtig for at l?se en Teaterplakat, der var opslaaet paa en Mur. Andrey gik roligt forbi ham, fredeligt rygende paa sin Cigaret, og da han var kommen en Snes Skridt bort, h?rte han atter Fodtrinene bag sig. Det var det, han havde ventet. Han gik langsommere end Georg, som en Mand, der er paa Udkig efter en Droske, og Vennen fik derved et betydeligt Forspring og var snart forsvunden om et Hj?rne. Andreys Plan var den, at lade Spionen f?lge efter sig igennem flere afsides liggende Gader og saa at se at faa fat i en Vogn, som han vilde give Ordre til at k?re til et eller andet langt borte liggende Sted; men han blev sparet for denne Udgift, Skridtene bag ham l?d fjernere og fjernere og h?rtes til sidst ikke mere. Da Manden forstod, at han var opdaget havde han af sig selv opgivet Forf?lgelsen. Andrey var snart efter hjemme, laasede omhyggeligt D?rene og forvissede sig om at Revolver og Dolk, som han altid bar i sit B?lte, var i god Orden.

* * *