Chapter 7 KAPITEL. No.7

De sammensvorne i Dubravnik.

Ingen i St. Petersborg kendte Adressen paa Hovedkvarteret i Dubravnik; Andrey havde faaet Besked om at henvende sig til to S?stre, Masha og Kathrine Dudorov, for hos dem at faa n?rmere Oplysning om Zina og hendes Venner.

Det var ikke uden Vanskelighed, at han fandt den sn?vre, afsides liggende Gade og det stygge r?de Murstenshus, hvori de boede.

Ad en endel?s Stentrappe med slidte Trin naaede han til en gulmalet D?r. Der inden for maatte de bo; thi Trappen f?rte ikke videre.

Han trak i Klokkestrengen, og straks efter stod en h?j og paafaldende fattig kl?dt Kvinde med et sygeligt Udseende foran ham; hendes Alder kunde lige saa godt v?re tredive som tyve.

?T?r jeg sp?rge, om Fr?knerne Dudorov bor her?" spurgte Andrey.

?Ja, v?rsgod at komme indenfor!" sagde hun kort og f?rte ham ind i et V?relse, hvis Fattigdom endogsaa var paafaldende for en Nihilist.

Et Shirtingsforh?ng delte V?relset i to Dele, den forreste Del, hvor Andrey befandt sig, blev brugt som Dagligstue, den bageste som Sovekammer.

?Hvad ?nsker De?" spurgte Damen videre i samme k?lige, korte Tone.

?Jeg kommer med en Hilsen til de to S?stre Masha og Kathrine Dudorov fra Helene Zubova - mit Navn er Andrey Kojukhov!"

?Nej, hvor det gl?der mig!" udbr?d hun, og der fo'r et Gl?dessk?r over hendes blege Ansigt. ?Jeg er Kathrine Dudorov, jeg skal straks kalde paa min S?ster, v?rsgod at tage Plads!"

Hun forsvandt hurtigt, og Andrey satte sig ved det umalede Fyrretr?sbord, som var bed?kket med Bunker af B?ger og Manuskripter i alle St?rrelser og med forskellige Haandskrifter.

Han vidste fra Helene, at de to S?stre havde arvet en lille Formue efter deres Fader, men at de havde givet alt, indtil den sidste Skilling, til den store Sag og nu fortjente deres Br?d ved Afskrivning eller hvilket som helst andet Arbejde, de kunde faa fat paa. Paa en af Stolene laa et pragtfuldt Broderi paa gul Silke, meget for elegant til at kunne v?re bestemt for Beboerne af dette fattige V?relse.

Et ?jeblik efter traadte Masha ind; hun var den ?ldste af de to, men saa med sit livlige Ansigt, den lille Opstoppern?se og de klare, brune ?jne ubetinget yngre ud.

?Vi ventede Dem ikke saa snart," sagde hun. ?Zina sagde, at De ikke kunde v?re her f?rend om tre Dage. De ?nsker formodentlig straks at ops?ge hende?"

?Det g?r jeg un?gtelig - hvis det da er Dem belejligt?" svarede Andrey.

?Jeg skal v?re f?rdig om et ?jeblik. - Zina bor ikke langt her fra," tilf?jede hun og forsvandt bag det Shirtings Gardin.

?Hvorledes lever Helene?" spurgte imidlertid den yngre S?ster. Helene var en Sl?gtning af Dudorovs.

Andrey fortalte med faa Ord, hvad han vidste om hende.

?Ved De, at David ogsaa er her i Byen?" raabte Masha bag Gardinet. ?Hvis De har Lyst til at tr?ffe ham, kan jeg ogsaa give Dem hans Adresse."

?Er David her? Det anede jeg ikke!"

?Jo, han har v?ret ved den rum?nske Gr?nse for at ordne Indsmuglingen af vore B?ger, og standsede undervejs her, jeg ved egentlig ikke af hvilken Grund," svarede Masha, som nu traadte frem fra sit Skjulested, if?rt en anden Kjole.

?Se saa, nu er jeg f?rdig!" vedblev hun. ?Hvem vil De f?rst bes?ge, Zina eller David?"

?Lad os tage den f?rst, som er n?rmest," foreslog Andrey.

Da David var den n?rmeste, begav man sig altsaa f?rst til ham.

De fandt ham hjemme i F?rd med at lege med en smudsig lille, gulhaaret Unge med store, blaa ?jne. Det var V?rtens Datter; hun l?b hurtigt bort, da hun saa de fremmede. David holdt meget af B?rn og stod for?vrigt paa den venskabeligste Fod med V?rten og hans Familie, der var J?der. Han tog altid ind hos dem, naar han var i Dubravnik; ingen spurgte ham om hans Pas, han var simpelthen kendt under Navn af David.

Han tog hjerteligt imod Andrey.

?Du kommer akkurat i rette Tid," sagde han; ?thi allerede i Morgen skal jeg rejse videre."

Efter at man havde talt en Tid sammen, erkl?rede David, at han vilde f?lge med til Zina, da han havde noget at tale med hende om. ?Men jeg skal f?rst have ordnet noget," tilf?jede han og trak sin uundv?rlige L?rreds-Vads?k frem af en Krog af Stuen og gav sig til at fare med Haanden ned i den.

?Det er en underlig Vads?k, den!" sagde han. ?Altid ligger det, jeg s?ger efter, helt nede paa Bunden," og han begyndte i rivende Hast at sprede dens Indhold ud over hele Sofaen.

Endelig fandt han, hvad han s?gte: en lille Tr??ske, som viste sig at indeholde Saks, Fingerb?l, Traad og andre Sysager. Saa trak han Overfrakken af og begyndte at sy.

?Lad mig dog hellere g?re det for dig!" sagde Masha og rakte efter Frakken.

?Nej Tak!" svarede han. ?Jeg g?r det meget bedre selv. Mands Arbejde er langt solidere!"

For ogsaa paa en eller anden Maade at g?re sig nyttig, gav Andrey sig til at l?gge Tingene ned igen i Vads?kken. Idet han greb en lille, gr?n Pose paa fem, seks Tommers L?ngde, faldt der en besynderlig Genstand ud, som han f?rst tog for et Stykke Leget?j. Det var en Tr?klods paa vel en Tommes H?jde, stillet paa et lille bitte Fodstykke. Nogle lange L?derremme var f?stet til det og antydede, at det maatte v?re en Brugsgenstand. Ved at aabne den lille Pose saa han, at den indeholdt et hvidt og sortstribet, uldent Kl?de af den Slags, som bruges ved den j?diske Gudstjeneste. Han havde flere Gange v?ret i Synagogen og var vis paa, at han ikke tog fejl. Den lille Tr?figur var det diminutive Alter, som J?derne binder fast til Panden, medens de l?ser deres B?nner, og det stribede Kl?de var den hellige Talith, som de bruger til at bed?kke deres Hoved og Skuldre med, mens de beder.

?Se dog en Gang, hvad David har her!" sagde Andrey og holdt de to Ting op foran Masha.

De lo begge, det var virkelig for morsomt at se den Slags Sager i Davids Gemmer, han, der saa vel som de andre var afgjort Frit?nker.

?Le I kun!" sagde David. ?Jeg rejser aldrig uden de to Ting - det er mit Pas og virker ligefrem magisk paa Spioner og Politi; det falder dem ikke ind, at jeg kan v?re Nihilist!"

Han lo og bed Traaden over med sine hvide T?nder.

?Se saa, nu er jeg f?rdig til at g?re vor Herskerinde min Opvartning!" tilf?jede han.

Masha tog nu Afsked for at gaa hjem efter f?rst at have bedt David hilse Zina og Annie.

?Hvem er den Annie?" spurgte Andrey, da hun var gaaet.

?Annie Vulitch! Du kender hende godt! - husker du ikke, at du traf hende ved Gr?nsen? Hun er kommen tilbage fra Schweiz og har nu taget Pladsen som Tjenestepige i Hovedkvarteret," svarede David.

?Jo vist husker jeg Annie Vulitch!" udbr?d Andrey. ?Men er det nu ogsaa rigtigt at betro en saa ung Pige saa vigtig en Post?"

?Jeg t?nkte det samme i Begyndelsen; men jeg maa indr?mme, at hun fylder sin Plads fortrinligt. Det var Zina, der valgte hende, og hun bar samme m?rkelige Evne til at se sine Folk an, som hun har til at knytte dem til sig."

***

Om Aftenen fandt der et improviseret M?de Sted i Zinas lille Hus i en af Byens Udkanter. Der var kun fire Personer til Stede - de to Kvinder, Andrey og David.

Annie Vulitch tog liden Del i Samtalen; begravet i en uhyre L?nestol med de bitte smaa F?dder dinglende i Luften, lyttede hun til de andres Tale, medens hendes livlige, sorte ?jne bev?gede sig fra den ene til den anden.

Zina var i F?rd med at forklare Andrey den Plan, de havde lagt til Boris' og hans to Kammeraters Flugt, og spurgte til sidst, hvad han mente derom.

?Du kommer med friskt Hoved og kan se klarere paa Tingene end vi andre!" sluttede hun.

Andrey vedblev i Tavshed at stirre paa den Plan af F?ngslet, som Zina i raske Tr?k havde ridset for ham.

?Men saa tal dog, Menneske! Er du pludselig bleven stum?" spurgte hun heftigt.

?Naar jeg skal sige min Mening uforbeholdent," begyndte han endelig, ?saa synes jeg aldeles ikke om eders Plan. Den er meget for kompliceret, alt for mange Ting skal gribe ind i hinanden. Et eneste Uheld paa et enkelt Punkt kan faa det hele til at ramle sammen, desuden er det en alt for l?s Grund at bygge paa. Ja, her har du min Mening!"

Planen var baseret paa en Medvirkning af de almindelige Fanger, med hvem de politiske havde v?ret saa heldige at faa sat sig i hemmelig Forbindelse. To af dem, en forhenv?rende Landevejsr?ver, ved Navn Berkut, og en Lommetyv, kaldet Kunitzin, var gaaet ind paa at hj?lpe Boris og hans Venner med at flygte.

Arbejdet med den underjordiske Gang, ad hvilken de skulde slippe bort, gik rask fremad, om en Uges Tid vilde den v?re f?rdig. Det var Berkut og Kunitzin, der gravede den. Deres Celle var i Stueetagen, medens de politiske Fangers, som blev strengere bevogtede, laa i F?ngslets ?verste Etage.

Naar alt var i Orden; skulde Fangerne ovenpaa - en bestemt aftalt Nat - aabne D?rene til deres Celler ved Hj?lp af en Dirk og liste sig ned i Cellen i Stueetagen for at naa den underjordiske Gang, der gik ud derfra.

Den uhyre Fare, som var forbunden med hele dette Foretagende, laa ikke deri, at to almindelige Fanger var indviklet i det, thi baade Kunitzin og Berkut var Boris hengivne med Liv og Sj?l og havde ofte givet Bevis paa deres Tilforladelighed. Men de boede i Celle sammen med femten andre Fanger, som man selvf?lgelig havde maattet indvi i Hemmeligheden. Ingen af dem vidste rigtignok andet, end at det var Berkut og Kunitzin, der vilde flygte, og som gode Kammerater bevarede de Hemmeligheden godt.

Imidlertid kunde Br?ndevinen, som stadig smugledes ind i F?ngslet, anstifte uberegnelig Ulykke, idet et eneste uforsigtigt Ord, udtalt i omtaaget Tilstand og i Vagtens N?rv?relse, kunde r?be hele Planen.

Sluttelig var der Vandringen fra den ene Etage til den anden, som i sig rummede den allerst?rste Fare, da der Dag og Nat holdtes Vagt i Gangene.

?Det hele er uhyre risikabelt," begyndte Andrey igen. ?Hvis de ikke bliver opdagede f?r, saa vil de sikkert ikke undgaa det paa denne Vandring paa Trappegangene."

?Hvilket Flugtfors?g er ikke risikabelt, Andrey?" spurgte Zina. ?Men se her, jeg skal vise dig, at denne Vandring, som du kalder den slet ikke er saa farlig endda!" og hun tegnede paa et nyt Stykke Papir en Plan over det Indre af F?ngslet, som hun kendte til dets mindste Enkeltheder.

Der var for Tiden ni politiske Fanger i Dubravniks F?ngsel. Cellerne var fordelte i to sammenh?ngende Gange, som l?b i en ret Vinkel hver til sin Side. Heldigvis var Boris og begge hans Kammerater i samme Gang. Efter at Vagten havde gjort sin Runde ved Midnat, skulde Zalessky, en af Fangerne i den anden Gang, se at faa lokket Fangevogteren hen til sin Celle og opholde ham med Snak. Zalessky havde allerede flere Gange paa denne Maade underholdt sig med ham, for at Manden ikke den Nat skulde se noget nyt i hans Adf?rd og muligvis fatte Mistanke. Zina viste paa Planen, hvorledes det var umuligt fra Zalesskys D?r at se hen til de andres. Alle H?ngsler saa vel som Laase skulde forud v?re smurte, og Fangerne skulde liste sig af Sted paa Hosesokker. Naar de f?rst var uden for deres egen D?r, skulde de med en Dirk aabne D?ren til Trappen, der f?rte ned til Stueetagen. De fire forskellige Gange dernede blev kun bevogtede af én Mand, som altsaa havde at g?re sin Runde igennem dem alle, og Fangerne beh?vede kun at afvente det ?jeblik, da han forsvandt i en anden Gang, for at smutte ud i den, hvor Berkuts og Kunitzins Celle laa.

?Og hvor udmunder den underjordiske Gang?" spurgte Andrey.

?Her," svarede Zina og pegede paa sit f?rste Afrids paa en Plet umiddelbart uden for Ydermuren.

?Og hvor er Skildvagten?"

?Her!"

?Altsaa lige i N?rheden! De kommer frem saa at sige for N?sen af Skildvagten," sagde han og viste Annie og David Kortet.

?Ja, hvis det var dig, der skulde postere Skildvagterne, saa vilde du rimeligvis nok anbringe ham her paa et andet Sted," sagde Zina utaalmodigt. ?Men da det nu ikke er Tilf?ldet, saa maa vi se at hj?lpe os, saa godt vi kan."

?Nuvel, saa hj?lper vi os, saa godt vi kan, og l?ber Risikoen," bem?rkede Andrey. ?For Resten har jeg en Idé med Hensyn til Skildvagten; men jeg maa f?rst selv se Stedet. - Hvilken Rolle har du for Resten t?nkt at overdrage mig?"

Zina fortalte ham det. I N?rheden af det Sted, hvor Gangen udmundede, skulde der holde en Vogn for hurtigst muligt at bringe Fangerne til et sikkert Sted. Vasily, som var en udm?rket Kusk og kendte Byen ud og ind, skulde agere Kusk; men man holdt det for raadeligst at have en anden paalidelig Mand med frie H?nder paa Stedet for at hj?lpe Fangerne hen til Vognen og i forn?dent Fald forsvare dem.

Andrey nikkede bifaldende. ?Ja, den Plan kan der intet siges imod, ingen ved, hvad der kan ske," sagde han.

Saa aftalte man, at Vasily n?ste Aften skulde f?re ham hen til Stedet, og M?det sluttedes.

?Hvor kan jeg tr?ffe dig i Morgen?" spurgte David.

?Det har jeg ingen Idé om - sp?rg Zina! Jeg staar under hendes Kommando," svarede Andrey.

?Kom til Rokhalsky i Morgen, vi er der alle, Andrey skal bo sammen med Vasily," svarede Zina.

Vasily beboede et V?relse i det lille V?rtshus, hvor hans Hest stod opstaldet. Han udgav sig for at v?re Kusk og Oppasser hos en mindre K?bmand, der var bleven opholdt paa Markedet i Romny, men snart vilde komme efter. Andrey skulde altsaa forel?big spille denne fingerede Herres Rolle og maatte i den Anledning anskaffe sig en Kl?dedragt, der svarede til hans nye Stilling og hans nye Pas: en lang Kaftan, et Par lange St?vler, en Hue og Vest af den brugelige Slags og saa fremdeles. I Mellemtiden skulde Vasily forberede Folkene i V?rtshuset paa, at hans Herre nu kom.

Den n?ste Dag skulde de begge m?des hos Rokhalsky for at tr?ffe en bestemt Aftale om Andreys endelige Ankomst til V?rtshuset, og det blev overdraget David at bringe Vasily Besked; thi Vasily selv kom aldrig til Zinas Hus; de to Boliger holdtes strengt afsondrede. V?rtshuset var kun et midlertidigt Tilholdssted; Politiet vilde ikke have vanskeligt ved at finde dem der, saa snart Flugtfors?get f?rst var gjort. F?lgelig skulde det forlades samme Nat, som Flugten fandt Sted, og Andrey og Vasily - saa vel som de undvegne - tage Ophold i Zinas Hus, hvor de skulde holdes indelukkede, medens Politiet vendte op og ned paa Byen for at finde dem. Af den Grund maatte Zinas Hjem ikke alene holdes fuldst?ndig frit for ethvert Samkvem med V?rtshuset, men ogsaa i det hele taget for al mist?nkelig Omgang. De to Kvinder levede saaledes n?sten helt afsondrede; man m?dtes kun til korte Forhandlinger i de offentlige Anl?g eller Pladser, eller, hvis det var n?dvendigt, at alle maatte v?re til Stede, i en Vens Hus, som f. Eks. hos Rokhalsky.

?Hvor vil du anbringe mig i Nat?" spurgte Andrey, da David var gaaet.

?Jeg vil straks gaa med dig til Rokhalsky, som vist nok gerne giver dig Husly en Nat, saa har du den Fordel at v?re der i Morgen Formiddag."

Saa snart M?rkningen var falden paa, begav de sig af Sted.

Rokhalsky var en velhavende og godhjertet Mand med liberale Anskuelser og varm Interesse for de sammensvorne; han modtog mange forskellige Slags Mennesker i sit Hus, havde aldrig haft noget Sammenst?d med Politiet, og de ?Ulovlige" havde hos ham et af deres sikreste Tilflugtssteder i Dubravnik.

I en stille Gade i et af Byens fornemme Kvarterer pegede Zina paa en R?kke oplyste Vinduer i tredje Etage af et nybygget Hus og sagde til Andrey: ?Vi tr?ffer ham i hvert Fald hjemme - rimeligvis er der Selskab."

?De er sv?rt tidligt paa F?rde her i Dubravnik og, som det forekommer mig, ogsaa meget ?konomiske - der er jo ikke en eneste Vogn at se i hele Gaden," sagde Andrey.

?Den fattigste Del er vel kommen f?rst," bem?rkede Zina ligegyldigt.

Idet de kom n?rmere, opdagede Andrey i et Vindue i Stueetagen lige over for Rokhalskys to gamle Damer, der i synlig Ophidselse syntes at pege op imod den oplyste tredje Etage.

En egen Mistanke greb ham.

?Vent et ?jeblik her," sagde han til Zina, ?lad mig gaa f?rst ind, her er noget ved Stedet, som jeg ikke rigtig synes om."

?Passiar! Rokhalsky er sikker nok," udbr?d hun og gik hen imod Porten, som hun aabnede. Andrey lagde M?rke til, at der indenfor og paa de hvide Stentrin var Spor af mange og store F?dder, og idet han resolut greb hendes Arm og stak den ind under sin, trak han hende ud paa Gaden.

?Det er h?jst sandsynligt, at Rokhalsky er sikker, naar du siger det; men hvad kan det skade dig, om du venter et Par Minutter her udenfor, mens jeg l?ber op for at se ad?" sagde han.

Andrey vedblev at f?le sig usikker - alle disse forskellige Tegn, som i og for sig syntes saa ubetydelige, og som han n?ppe selv kunde forklare sig, havde faaet ham til at studse; det er det, overtroiske Folk kalder for en Forudanelse.

?Det er for latterligt," sagde Zina og trak sin Arm ud af hans.

?Ja, hvis du ikke lader mig gaa alene op, gaar jeg slet ikke med."

Der var en saadan Bestemthed i hans Tone, at Zina uvilkaarligt saa op og blev slaaet af Udtrykket i hans Ansigt.

?Nuvel da, hvis du virkelig tror, at der er Grund til Mistanke, saa lad os hellere slet ikke gaa op - ingen af os -, men spadsere frem og tilbage i Gaden, indtil vi ser et eller andet!" sagde hun. Det vilde ubetinget have v?ret det klogeste, men Andrey var nysgerrig efter at faa at vide, hvorledes Sagerne i Virkeligheden stod; det var aldeles n?dvendigt for M?dets Skyld den n?ste Dag, og han svarede derfor:

?Naa, det er jo heller ikke n?dvendig straks at g?re saa stort V?sen af Tingene; vi kan risikere at komme til at gaa her i Timevis, uden at se noget. Vent henne paa Hj?rnet; jeg skal v?re tilbage om et ?jeblik!"

Han traadte ind i Porten; der var ikke en Sj?l at se, D?dstavshed herskede over hele Huset. Da han gik op ad den f?rste Trappe, aabnedes en D?r i Stueetagen, og et rynket, sk?gl?st Ansigt - han kunde ikke afg?re, om det var en Mands eller Kvindes - kom til Syne, kastede et hurtigt, spejdende Blik paa ham og forsvandt. Saa h?rte han D?ren blive slaaet i bag sig og N?glen drejet hastigt om.

?Besynderligt!" t?nkte Andrey og gik forsigtigt videre - saa lydl?st, som det var muligt uden at r?be nogen Angst.

Han lagde hurtigt sin Plan. Han vilde gaa forbi Rokhalskys, lige op til fjerde Etage for at l?se Navnet paa dem, som boede der, saa vilde han gaa ned og ringe paa hos Rokhalsky, og hvis Politiet lukkede op, vilde han lade, som om han gik forkert, og sp?rge efter Familien ovenover. For en Sikkerheds Skyld tog han sin Revolver ud af Hylstret, trak Dolken, som han altid bar i sit B?lte, frem, saa at den var nem at faa fat paa, og var snart efter oppe i tredje Etage, hvor han saa Rokhalskys Navn paa en Messingplade. Han standsede og bet?nkte sig; hans Plan kunde v?re god nok; men han l?b den Risiko at afsk?re sig selv Tilbagevejen; havde han dog blot spurgt Zina om Navnet paa dem, der boede ovenover, hun vidste det rimeligvis.

Saa h?rte han pludselig en D?r blive hurtig aabnet og Lyden af Sporer og Sabler; al Tvivl var forsvunden. Politiet var der.

Inde i Rokhalskys Entré var der posteret fire Soldater, som havde faaet Ordre til at anholde enhver, der maatte komme. De havde h?rt Andreys forsigtige Trin og ventede kun paa, at han skulde ringe, for at kaste sig over ham. Da han imidlertid t?vede med at ringe, frygtede de, at han skulde gaa igen og saaledes undslippe dem, og besluttede derfor at optr?de angrebsvis.

Men f?rend de endnu havde faaet D?ren helt op, var Andrey allerede som et Lyn henne ved Trappen, greb fat i Gel?nderet og sprang som en Bold nedad. Han havde ikke en Gang set Soldaterne, men h?rte kun deres Raaben og Trampen og Lyden af deres Sabler paa Trappen. Det var et vanvittigt L?b, ingen af Parterne havde gensidig set hinanden, men Andrey havde Fordelen paa sin Side; thi han var en smidig, ung Mand - ?vet i at klatre paa Bjerge - mens Soldaterne var anderledes stive og tilmed hindrede af deres tunge Dragt og lange Sabler. Allerede nede ved f?rste Etage havde han faaet et godt Forspring. Idet han l?b forbi Gasblusset, fik han en god Idé - han slukkede Gassen. Ved n?ste Afsats gjorde han det samme, og med en lynsnar Bev?gelse kastede han B?nken, der stod langs V?ggen, paa tv?rs over Gangen. Der var nu ganske m?rkt paa Gangen, og hans Forf?lgere sagtnede deres L?b.

Saa havde han den Tilfredsstillelse at h?re nogen falde over hans improviserede Barrikade: et tungt Fald og en Ed, hvorefter der n?sten blev stille; Soldaterne var n?dte til forsigtigt at famle sig frem af Frygt for lignende Forhindringer. Nede i Porten slukkede Andrey atter Gassen og stod endelig paa Gaden efter f?rst omhyggeligt at have trukket Porten til efter sig, for at g?re M?rket fuldst?ndigt.

Zina, som befandt sig i nogen Afstand, havde ikke h?rt det mindste til Larmen, kun var det hende paafaldende, at han kom saa hastigt tilbage: men da hun saa hans rolige, om end hurtige Skridt og det fuldst?ndig beherskede Udtryk i hans Ansigt, gik hun ham uden ?ngstelse i M?de.

Han standsede hende med en Gestus og hviskede, da han var kommen helt hen til hende: ?Politiet!"

Saa tilb?d han hende galant sin Arm og gik roligt hen imod Rokhalskys Hus. Rimeligvis vilde Soldaterne om et ?jeblik styrte frem, og det var da bedre, at de saa deres Ansigt end deres Ryg. Zina gjorde ikke den mindste Indvending, hun var alt for erfaren i den Slags Situationer til ikke straks at forstaa og billige Andreys Plan; de var n?ppe gaaet ti Skridt, f?rend Porten blev reven op, og fire Soldater uden Hj?lm og med flagrende Haar kom styrtende ud, den ene af dem holdt et Lommet?rkl?de for N?sen. De saa forvildede til alle Sider, og da de kun opdagede en velkl?dt Herre med en Dame under Armen, l?b de hen imod dem, og en af dem sagde hurtigt og stakaandet til Andrey:

?Undskyld, min Herre; men De skulde vel ikke have set en Mand l?be?"

?Ud af denne Port?" spurgte Andrey og pegede paa Rokhalskys Hus.

?Ja, netop!"

?Med r?dt Sk?g og graa Hat?"

?Ja! Nej! - - det kan v?re det samme. Men hvad Vej l?b han?"

?Den!" svarede Andrey og pegede paa et lille Str?de bag dem. ?Han er lige l?bet forbi os og maa vist nok v?re l?bet ind i det f?rste Hus paa h?jre Haand. De vil sikkert kunne faa fat paa ham - men l?b hurtigt!"

De l?b hurtigt og var snart ude af Syne. Zina og Andrey gik videre, Arm i Arm og med rolige, v?rdige Skridt. Ved det f?rste Gadehj?rne drejede de af, og da der kom en Droske k?rende, raabte de den an og opgav Kusken Navnet paa en Gade i et helt andet Kvarter. Som rimeligt var, ?nskede de saa hurtigt som muligt at komme bort fra dette farlige Sted.

I Vognen talte de ikke om det forefaldne af Hensyn til Kusken, de opgav ham igen en ny Adresse og steg til sidst ud paa et Gadehj?rne.

?Lad mig nu h?re det hele!" sagde Zina og greb atter Andreys Arm.

Han fortalte med faa Ord, hvad der var h?ndet. ?Vi har i Sandhed haft Lykken med os!" udbr?d Zina. ?Hvis vi ikke var komne der i Aften, og du ikke havde fattet Mistanke, hvad vilde der saa v?ret h?ndet os alle i Morgen? Ak ja," tilf?jede hun tankefuldt, med et Suk - ?af hvilke Tilf?ldigheder afh?nger dog ikke vor Sk?bne; nu maa vi se at faa fat paa David, for at han kan gaa rundt til vore Folk og give dem Besked. Vi er lige ved Davids Hus, kender du Stedet igen?"

?Nej, jeg har ikke Begreb om, hvor vi er," svarede Andrey.

?Vi er komne hertil fra en anden Side," sagde hun, slap hans Arm og forsvandt i en m?rk Port. Her tog hun sin elegante Hat af, bandt den ind i sit hvide Lommet?rkl?de, trak Handskerne af og kastede et T?rkl?de over Hovedet, som hun knyttede under Hagen paa samme Vis som de russiske B?nderkoner. I dette Kostume og med den lille Pakke i Haanden lignede hun en ung, smuk Syerske, som bar en Pakke til en Kunde.

?Vent paa mig her!" sagde hun. ?Om et Kvarter er jeg tilbage igen. Lad mig se dit Ur?"

Hun sammenlignede det med sit.

?Tre Minutter i otte - hverken f?r eller senere er jeg her igen."

?Naa, jeg ser, at du har bibeholdt dine Petersborger-Vaner!" sagde Andrey smilende.

?Ja, der er intet saa modbydeligt som at vente paa det usikre," sagde hun og forsvandt i M?rket.

Endnu en Tid kunde han skimte den lille, hvide Pakke, saa forsvandt ogsaa den. Efter at have bidt omhyggeligt M?rke i det Hus, hvor de skiltes, begyndte han at gaa fremad, af og til seende paa sit Ur. Da Halvdelen af Tiden omtrent var udl?ben, vendte han og gik i samme Tempo tilbage; et Minut f?r Tiden var han paa Stedet.

Atter saa han den hvide Pakke n?rme sig, dog var det ikke denne Gang Zinas Hat - den havde hun igen taget paa - men Lommet?rkl?det alene, som hun holdt i Haanden. Ved hendes Side gik en sort Skikkelse; det var David; han havde ikke kunnet modstaa sin Lyst til at gaa med for at lyk?nske Andrey til hans heldige Flugt.

?Ja, disse smaa Byer er undertiden forbandet hede Steder," sagde han leende, ?og godt var det, at du slap med at br?nde Fingerspidserne!"

Zina gav derpaa David endnu et Par Oplysninger, og saa forsvandt han.

?Jeg er bleven ?ngstelig!" sagde hun, da de var alene. ?David fortalte mig om en ny, ganske uventet Arrestation - en Mand i en anset social Stilling. Jeg stoler ikke l?nger paa nogens Sikkerhed; det er bedst, du f?lger hjem med til mig."

?Lad os saa gaa da!"

?Ja, men lad os hellere vente til efter Klokken ti, paa den Tid er Gaden rolig, og ingen l?gger M?rke til dig."

De havde endnu to Timer for sig; Andrey foreslog, at de skulde gaa en Tur langs med Floden, de kunde da uforstyrret tale videre og samtidig nyde den herlige, sydlandske Aften.

?Nej!" sagde Zina, ?vi kan benytte vor Tid til noget bedre end det! Lad os gaa hen til F?ngslet, saa beh?ver du ikke at gaa der med Vasily. Det er desuden rigtigst at unders?ge Stedet ved Nattetid, da det dog er om Natten, du skal g?re Brug af dine Kundskaber."

De gik altsaa lige hen til F?ngslet; det var en stor, sv?r to Etages Bygning, der ragede op over en h?j Mur, som udelukkede den fra den ?vrige Verden. En stor og ?de Plads uden Spor af Vegetation omgav den og st?dte paa den ene Side op til de aabne Marker.

Ad de n?rmest tilst?dende Gader gjorde de en Rundgang omkring Terrainet og standsede til sidst ved den Gade, hvor Vognen skulde holde, og hvorfra man kunde overse hele Valpladsen.

?Tag blot et Overblik over det hele!" sagde Zina. ?Du beh?ver hverken at t?lle Skridt eller maale Afstande, det har Vasily allerede gjort, og han vil sige dig alt."

Stedet, hvor Vognen skulde holde, var ret gunstigt, eller rettere, saa lidt ugunstigt, som man kunde vente at finde det. Vist nok var det noget langt borte fra det Sted, hvor den hemmelige Gang udmundede, men til Geng?ld var det skjult af Husene, saa at Vognen ikke kunde ses eller beskydes fra F?ngselsmuren. Gaden var sikker nok - selv paa denne Tid af Aftenen var der ikke en Sj?l at se i den.

?Her er det svage Punkt!" sagde Zina og pegede hen imod en tarvelig Vinknejpe i omtrent tre Hundrede Alens Afstand. ?Hele Nabolaget her er som en udd?et ?rk ved Midnat; men i den ford?mte K?lder derhenne drikker de lige til Klokken to. Man kan risikere, at en Opvarter eller en G?st kommer ud for at se efter, naar der h?res Larm paa Gaden, og en saadan Tilf?ldighed kan blive sk?bnesvanger for os."

?Aa, hvis det ikke er andet, saa beh?ver du ikke at ?ngstes for det," svarede Andrey. ?Det bliver min Sag at tage mig af dem derinde og forhindre dem i at blande sig i Ting, som ikke vedkommer dem. Derimod vilde jeg foreslaa, at Vasily holdt lidt n?rmere ved V?rtshuset, det vilde se mere naturligt ud, saa staar jeg ved Enden af Gaden og giver ham et Tegn, idet Fangerne viser sig, for at han kan k?re lidt l?ngere frem imod dem."

De gik atter igennem Gaderne og kom nu ud paa en anden Kant af F?ngselspladsen; Zina f?rte sin Ledsager skraas over den og gik videre langs F?ngselsmuren.

?Der oppe er de politiske Fangers Celler," hviskede hun og pegede paa en R?kke Vinduer i ?verste Etage, hvoraf nogle henlaa i M?rke, medens der inden for andre skinnede et svagt Lyssk?r.

?Kan du vise mig Boris' Vindu?" spurgte Andrey med sk?lvende Stemme.

?Det syvende fra Hj?rnet; der er Lys, rimeligvis l?ser han. Levisbins er det femte og Kleins det tredje. Begge deres Vinduer er m?rke, de sover vel allerede. Men det er ikke v?rd at stirre saa vedholdende paa nogle F?ngselsvinduer," tilf?jede Zina og st?dte til ham, ?Skildvagten iagttager dig!"

Andrey havde ikke ventet, at han skulde komme Boris saa n?r i Aften, og Tanken om, at hans Ven befandt sig her inden for denne Rude, saa n?r, at han kunde raabe til ham, satte ham i st?rk Bev?gelse. Et ?jeblik fo'r der en vild Idé igennem hans Hoved om at raabe Boris' Navn h?jt for muligvis at faa et Glimt af ham at se. Han var saa fortabt i sine Tanker, at Zina blev n?dt til at tage hans Arm og tr?kke ham af Sted.

De fortsatte en Tid deres Vej i Tavshed; da F?ngselsterrainet var et godt Stykke bag dem, spurgte Andrey:

?Vilde han kunne se os, hvis vi gik forbi ved Dagslyset?"

?Nej!" svarede Zina. ?Dertil sidder Vinduerne meget for h?jt, og de er desuden overmalede med hvid Farve, for at man ikke skal kunne se igennem dem. Men jeg skal skrive og fort?lle ham, at vi er gaaede forbi hans Celle i Aften og har set Lys derinde; det vil gl?de ham."

?Ogsaa jeg vilde gerne skrive til ham - kan jeg det?" spurgte Andrey.

?Ja, saa ofte du vil! Jeg kan nu faa bragt alt, hvad jeg ?nsker til ham; vi f?rer en livlig Korrespondance. Men det har v?ret frygtelig sv?rt at faa Bugt med hans Vogtere. Véd du af, at jeg to Gange paa en Haarsbred n?r har v?ret ved at blive arresteret? Jeg har altid det Held at komme til de forkerte Folk."

De vedblev paa hele Hjemvejen at tale om Boris, og hjemme i Stuen viste Zina sin Ven et Fotografi af hendes lille S?n Boria, hun havde faaet det sendt for et Par Dage siden.

?Er han ikke henrivende?" spurgte hun med en Moders Stolthed, idet hun holdt Billedet af en Baby med buttede H?nder, runde, forbavsede ?jne og aaben Mund hen foran ham.

?Jo, han er nydelig! Finder du ikke, at din Dreng ligner Boris?"

?Aldeles det samme Ansigt!" udbr?d Zina, glad ved at h?re dette af en fremmed. ?Og han bliver nok ogsaa en Gang i Tiden en lige saa god Opr?rer som hans Fader. Han er kun et Aar og fire Maaneder gammel, men han har allerede efter Evne hjulpet med til Revolutionen," og saa fortalte hun smilende, at hun havde taget Drengen med til Hovedkvarteret i Kharkoff, da han var ni Maaneder gammel.

?Der er intet, der giver ens Hus et mere fredeligt og uskyldigt Udseende, frit for enhver Mistanke, end saadant et lille Barn. Og min Boria viste sig den Gang at v?re meget nyttig for os. Tror du vel, at der er mange, der i saa ung en Alder, har begyndt deres Arbejde i Revolutionens Tjeneste?" spurgte hun og lo. ?Du ser, der er Grund til at antage, at han vil blive til noget engang!"

?Forhaabentlig beh?ver dog Rusland ikke l?nger Revolutionister til den Tid, at din Boria bliver stor" - mente Andrey, og tilf?jede: ?Men hvor har du gjort af ham nu?"

Der gled en Sky over den unge Kones Pande.

?Jeg kunde desv?rre ikke tage ham med mig hertil - i det Tilf?lde, at jeg skulde blive f?ngslet, vilde han saa ogsaa komme til at f?lge mig - og dertil er han dog lidt for ung. Han er ude paa Landet hos Boris' Moder; de er gode imod ham og skriver ofte til mig. Jeg haaber, at jeg vil kunne ordne det saaledes, at jeg kan rejse derud, saa snart Aff?ren her er overstaaet."

De talte til langt ud paa Natten i Zinas Spisestue, hvor der var redt Seng til Andrey. Annie Vulitch havde forl?ngst begivet sig til Ro. Andrey maatte fort?lle Zina alt, hvad han vidste om Vennerne i St. Petersborg, om Georg, Advokat Repin og Tania; men han vogtede sig vel for at r?be sine F?lelser for den unge Pige.

***

I L?bet af nogle faa Dage havde Andrey og Vasily ordnet alt forn?dent og var installerede som Herre og Tjener i den omtalte G?stgivergaard. Men kort efter h?ndte der noget, som forel?big bragte en fuldst?ndig Standsning i hele Foretagendet.

I samme Celle, som Berkut og Kunitzin beboede med de andre Fanger, blev der indf?rt en ny Mand, som sagdes at v?re Falskm?ntner; til ham fattede man straks Mistanke; man frygtede for, at han var Spion for Politiet.

Alle Beboere af Cellen blev enige om, at Arbejdet paa den hemmelige Gang maatte hvile, indtil man atter blev den uvedkommende Kammerat kvit. I L?bet af tre Uger gjorde hele Selskabet deres bedste for at g?re ham Tilv?relsen derinde saa uudholdelig som vel muligt, og paa denne Maade lykkedes det dem endelig at bringe ham saa vidt, at han androg F?ngselsinspekt?ren om at maatte blive f?rt til en anden Celle. F?rst da kunde man atter tage fat paa Arbejdet.

Disse Forsinkelser var yderst ubehagelige for Hovedpersonerne i Sammensv?rgelsen; ikke alene t?rede det i foruroligende Grad paa deres Pengebeholdning, men det gjorde dem nerv?se, fordi de var n?dte til at holde sig i fuldst?ndig Ro og Afsondrethed. Det vilde have v?ret Vanvid, om de var begyndt at tage Del i Propagandaen, der i Dubravnik saa vel som andre Steder gik sin vante, regelm?ssige Gang.

I sin Egenskab af Forretningsmand kunde Andrey imidlertid ikke altid sidde hjemme, det vilde se mist?nkeligt ud; desuden var det n?dvendigt, at han traf Zina, som var Midtpunktet for og Lederen af hele Bev?gelsen. F?lgelig gik han hver Morgen ud og m?dtes i L?bet af Formiddagen paa et forud aftalt Sted og paa et bestemt Klokkesl?t enten med Zina eller endnu hyppigere med Annie Vulitch. Resten af Formiddagen maatte han tilbringe i V?relset, hvor Vasily, naar han var f?rdig med sine Pligter som Kusk og Opvarter, gjorde ham Selskab.

For ingen af dem var denne paatvungne Lediggang nogen s?rlig Nydelse; de var for ophidset til at kunne studere, og selv almindelig Romanl?sning formaaede ikke for en Tid at f?ngsle deres Tanker. Dog var Vasily den, der fandt sig bedst i sin Sk?bne. Naar han havde foret og striglet sin Hest, pudset Selet?jet og ordnet V?relset - som var lejet ?uden Opvartning" - og som just ikke blev holdt overdrevent propert - kunde han i Timevis ligge ud af Vinduet med Piben i Munden og med en saa ligegyldig, sl?v Mine, som om han aldrig i sit Liv havde bestilt andet. Andrey s?gte forg?ves at tilegne sig noget af sin Vens Ro - ?for den, der k?mper, er Taalmodighed lige saa n?dvendig som Mod og Klogskab," sagde Vasily bestandig. Men for Andrey der kom lige fra det virksomme Liv i St. Petersborg, var det dobbelt sv?rt at v?nne sig til dette Driverliv, og han levede kun i en eneste nerv?s Forventning om, at den store Dag endelig skulde bryde frem.

En Aften, da de begge kom hjem efter en Spadseretur, fandt de en Seddel med Andreys Adresse paa Bordet i Forstuen. Der havde under deres Frav?relse v?ret et Bud fra ?Kontoret" og lagt f?lgende Besked til Herren, forklarede Portieren. Det var en aaben Seddel med nogle faa Ord nedkradsede med en daarlig Haandskrift og forkert stavet, hvori man anmodede Andrey om at komme paa ?Kontoret" n?ste Morgen Klokken ti i Stedet for Klokken elleve.

Denne Besked kunde kun komme fra Zina og maatte betyde, at der var h?ndet noget s?rligt.

* * *