Chapter 3 KAPITEL. No.3

En travl Dag.

Da Andrey var kommen tilbage til V?rtshuset, hvor han boede, gav han Besked om, at han, i Tilf?lde af, at der skulde komme nogen og sp?rge efter ham, var hjemme hele Dagen.

Vinduet i hans V?relse vendte ud til en stor, gr?n Plads, hvor en M?ngde Gader udmundede. Her sad han og iagttog de forbigaaende, og Klokken henad elleve opdagede hans skarpe Blik Davids unders?tsige Figur, der i fuld Fart kom om et Hj?rne. Han var if?rt den samme sv?re Kavaj, som han plejede at b?re Aaret rundt, og svingede st?rkt med Armene.

Andrey fo'r ned ad Trapperne; de to Venner m?dtes i Forstuen og omfavnede hinanden efter ?gte russisk Skik.

?Du har vel v?ret gnaven, fordi jeg har ladet vente paa mig, hvad, gamle Dreng?" spurgte David, idet han klappede Andrey paa Skuldren.

?Aa ja, en lille Smule! Men for Resten var jeg bange for, at der var h?ndet dig noget galt."

?Snak! Hvad galt skulde der kunne h?nde mig? Nej, jeg skulde bare se at faa samlet en lille Trup til at bringe med over. To Fluer med ét Sm?k, forstaar du, det er billigere og nemmere."

?Jeg er vis paa, at jeg saa dine Folk ved F?rgen for lidt siden."

?Ja, det er rimeligt nok. Sazepin, som du jo nok kender af Omtale, er iblandt dem. Du maa endelig l?re ham at kende."

De var imidlertid kommet til Andreys V?relse; David tog sin Overfrakke af, smed den paa den Hestehaars Sofa og satte sig.

?Fort?l mig nu om alt det nye, du véd," sagde Andrey, der stod op foran ham. ?Hvorledes lever Georg og alle de andre? Og er der noget nyt om Boris? Har I h?rt fra Zina?"

?Ja, vi har faaet et Brev fra Zina. Udsigterne synes ikke at v?re synderlig lyse, efter hvad vi kan forstaa af de faa Oplysninger, hun giver i sit Brev. Men det varer ikke l?nge, f?rend hun atter er i St. Petersborg, og saa faar vi fuld Besked."

?F?lges vi ikke ad til St. Petersborg?"

?Nej," svarede David. ?Jeg skal videre til Schweiz, og maa blive der i nogen Tid."

?Véd Vennerne, at du kommer? Har du skrevet til dem?"

?Nej, det g?r jeg aldrig, det er bedre at komme uventet. Hvorledes lever de?"

?Der er intet at fort?lle! Den ene Dag gaar som den anden, bestandig den samme uendelig triste Tilv?relse!" svarede Andrey.

David slog sig utaalmodigt paa Kn?et.

?Det er en uderlig Race, disse Nihilister!" udbr?d han. ?At leve i et frit Land under en stor social Bev?gelse og saa dog f?le sig som en Fisk uden Vand; det er ufatteligt! Er da for jer hele Verden begr?nset til Rusland?"

Det var et Sp?rgsmaal, som David med sin j?diske Kosmopolitisme ofte dr?ftede med sine russiske Venner.

?Ja, du har Ret til at bebrejde os dette," svarede Andrey med den Beredvillighed til Selvkritik, som hyppigt skjuler dyb Tilfredshed med den begaaede Fejl. ?Vi er den mindst kosmopolitiske af alle Nationer, omendsk?nt mange mener det modsatte. Du er egentlig den eneste Mand, jeg kender, der fortjener at kaldes en Verdensborger!"

?Det er smigrende, men ikke meget behageligt," svarede David.

Andrey forfulgte ikke denne Samtale videre, men spurgte om, hvad Petersborg-Vennerne egentlig mente om Boris' Stilling. Sagen gik ham n?r til Hjerte; Boris var hans k?reste Ven og den Mand paa hele Jorden, han foruden Georg stod n?rmest.

?Det er ikke muligt at d?mme derom, f?r Zina er kommen tilbage," svarede David. ?Men jeg er bange for, at vi i ?jeblikket ikke kan g?re noget for ham."

?Af hvad Grund?" spurgte Andrey.

?Fordi vi ikke har de forn?dne Midler!" sagde David med et Suk. ?Vi er for Tiden meget vanskeligt stillede. Det vil du snart kunne overbevise dig om."

Han gik nu over til at give Vennen en n?jagtig Skildring af Ligaens Tab og dens finansielle Vanskeligheder. Andrey gik frem og tilbage i V?relset og lyttede til hans Ord. Det var v?rre, end han havde t?nkt sig; men Tanken om at maatte opgive Haabet fik ham til at dirre af Harme.

Han var vant til at t?nke paa sin egen eventuelle Paagribelse med en vis Ro; naar man var i Krig, maatte man v?re forberedt paa, at Lykken kunde vende sig. Men at finde sig i, at disse Slyngler (som han kaldte hele Statsstyrelsen) nedslagtede en af Vennerne, uden at man saa meget som ofrede et Skud paa at redde ham, det var en Ydmygelse, han ikke kunde v?re med til.

?Hvad er det for noget Snak!" udbr?d han og standsede brat foran David. ?Vi skulde ikke v?re st?rke nok? Vor Styrke ligger jo rundt omkring os. Dersom vi ikke faar tilstr?kkelig Tilgang, saa er det kun et Bevis for, at vi ikke er meget v?rd."

?Man kan ikke hoppe h?jere, end man selv er," bem?rkede David. ?Vi kunde vel nok undv?re et Par M?nd til at ordne den Aff?re; men hvad kan de udrette uden Penge?"

?Penge er ikke Hovedsagen," svarede Andrey. ?Der er intet, der lettere fylder Pengekassen og hurtigere faar Modet op igen end det, at man m?rker, at der for Alvor kommer Liv i Bev?gelsen igen."

?Du kan til Dels have Ret!" svarede David. ?Tal med Zina og de ?vrige derom. Vi vil alle gerne have noget udrettet."

Han rejste sig for at tage Afsked.

?Jeg maa hen til mine tre rejsende," sagde han.

?Hvorledes skal vi for Resten b?re os ad med Sazepin? Vil du gaa med og hilse paa ham, eller skal han komme til dig?"

Andrey erkyndigede sig f?rst om, hvem de to andre var, og foreslog saa at gaa med straks, det kunde ogsaa more ham at snakke lidt med de to fremmede.

Da David traadte ind i V?relset, hvor hans lille Selskab var samlet, blev han modtaget med stormende Jubel.

Andrey blev indf?rt under et falsk Navn, det f?rste, der faldt den beh?ndige David paa Tungen. Da Ostrogorsky og Annie var fremmede for Ligaen, mente han ikke, det var raadeligt at tr?kke dem med ind i Hemmeligheden, og hvad Sazepin angik, saa g?ttede han let, hvem den nyankomne var.

Selskabet delte sig i to Grupper. Andrey og Sazepin blev siddende ved Bordet, medens David trak de to andre med sig hen i en Vinduesfordybning i den anden Ende af V?relset; baade Ostrogorsky og Annie var endnu opfyldte af Forundring over, hvor uhyre simpel deres Flugt over Gr?nsen havde v?ret.

?Man ?nsker n?sten altid, at det skal v?re lidt mere sp?ndende," sagde den unge Pige, og Ostrogorsky bem?rkede, at han un?gtelig ogsaa havde t?nkt sig Sagen mere vanskelig. Fra paalidelig Kilde var der blevet ham fortalt, at man, skjult i en S?k, blev baaren paa en Mands Ryg over Gr?nsen, og at man ofte maatte tilbringe flere Dage i smaa hemmelige Rum, Pulterkamre og lignende, indtil Smugleren kunde finde en passende Lejlighed til at hj?lpe en over. David lo og sagde, at han aldrig havde h?rt Tale on S?kkene; men det andet kunde v?re sandt nok. I gamle Dage, da Smuglerne gjorde, som de vilde, spillede de ofte saadan en Komedie for at dupere deres Klienter og vise dem, at de uhyre Summer, de forlangte, var surt fortjente.

Imidlertid samtalede Andrey i d?mpet Tone med Sazepin, hvem han udspurgte om alt, hvad han vidste om Forholdene. Med den Liberalitet, som almindelig hersker ved Nihilisternes M?der, tog ingen Forargelse af, at de to holdt sig for sig selv. Det var David, der f?rst afbr?d dem.

?K?re Venner!" sagde han, ?det er Tid at t?nke paa vore legemlige Forn?denheder! Skal vi ikke have nogen Middagsmad? Der er ikke engang to Timer til, at jeres Tog gaar."

Alle var enige on, at man burde spise, og David gik nedenunder for at ordne Sagen med V?rten, medens Ostrogorsky gik ud i Byen for at faa en russisk Pengeseddel byttet. Andrey gav sig nu i Snak med den unge Pige, som hele Tiden havde holdt sig beskedent tilbage, og hvem han knapt havde lagt M?rke til. Han saa nu, at hun havde et nydeligt, ungt Ansigt med et alvorligt, intelligent Udtryk, klare, n?ddebrune ?jne og en lille slank, men energisk Figur. Hun var if?rt en tarvelig sort Kjole, saaledes som Nihilistinderne i Almindelighed plejer at b?re. Hun fortalte paa hans Sp?rgsmaal, at hun var Medlem af en hemmelig Forening af studerende, hvis Formaal er Selvuddannelse, og han g?ttede let, at hun var Foreningens ledende Aand. Det var hendes Agt nu at fuldende sine Studier et eller andet Steds i Schweiz. Andrey raadede hende til at v?lge Genf, hvor hun var sikker paa at finde, hvad hun ?nskede, og gav hende et Par anbefalende Ord med til Helene.

Toget k?rte Klokken fire. David gav de rejsende alle mulige Oplysninger og var dem paa enhver Maade behj?lpelig; men hans moderlige Omhu var forsvunden. De var nu ikke l?nger under hans Omsorg, og al hans Opm?rksomhed drejede sig om Andrey. De gik sammen tilbage til det lille Hotel, hvor Andrey boede, da de var blevne enige om at bo der begge to. De havde hele Morgendagen for dem; thi David maatte f?rst have sendt Bud til R?de Sam, saa at han kunde v?re parat til at f?re dem over S?ndag Morgen.

?Kan det ikke blive f?r?" spurgte Andrey.

?Nej! Det vil da sige, hvis jeg skal have fat i Sam f?rst," - forklarede David. ?Men her er for Resten en anden Mand ovre paa denne Side, som jeg jo kan ops?ge, hvis du synes."

Det syntes Andrey ubetinget, og David vendte snart efter tilbage med gode Efterretninger. En vis Hr. Schmidt - en Smugler af tysk Herkomst - var villig til at bringe dem over Gr?nsen allerede samme Nat. Andrey var straks parat; thi han l?ngtes efter at komme til St. Petersborg, og da David ligeledes gerne vilde skynde sig, sendte man straks Bud til Hr. Schmidt, som da ogsaa indtraf punktlig paa den aftalte Tid.

Det var en h?j, sv?r Mand, kl?dt som Landmand og med et godmodigt, troskyldigt tysk Ansigt. Han hilste h?fligt paa Andrey, gjorde et Par Bem?rkninger om Vejret og gik saa lige l?s paa Sagen, idet han sagde, at alt var i Orden.

En kort, men hurtig Diskussion paa Tysk f?rtes derefter mellem Hr. Schmidt og David. Andrey var ikke i Stand til at f?lge med; men forstod dog, at den endte til gensidig Tilfredshed. Tyskeren tog Andreys Vads?k paa Ryggen, og man begav sig af Sted til Smuglerens Hus. Det var et lille toetages Hus med en sirlig Blomsterhave foran. Schmidts Hustru, en statelig, midaldrende Kone, blev pr?senteret og b?d dem Forfriskninger.

?Hvor er Hans?" spurgte Husets Herre.

Hans var lige kommen hjem fra Eftermiddagsskolen og i F?rd med at skifte Dragt. Han viste sig imidlertid snart - en ?blekindet, lyshaaret Kn?s paa tolv Aar i vide Benkl?der og en stram, kort Tr?je, som var ved at spr?nges i S?mmene for at give Rum til de kraftige, unge Lemmer, den d?kkede.

?Tag din Hat, Hans!" sagde Faderen, ?og f?r disse Herrer hen til den graa Sten bag ved Birkeh?jene derovre. Du forstaar mig nok?"

?Ja, Far!"

?Men skynd dig!" tilf?jede Hr. Schmidt.

?Ja, Far!"

Smugleren ?nskede sine G?ster lykkelig Rejse og fulgte dem h?fligt til Haveporten, hvor han gentog sin Ordre til S?nnen.

Det var for Resten overfl?digt. Hans var en forstandig Kn?s, der nok skulde vide at klare sig og sikkert vilde g?re Professionen ?re - den hans Far og Forf?dre i en lang Aarr?kke havde drevet. Uden unyttig Tale overtog han rolig og med en vis v?rdig, selvf?lende Mine sin Post som F?rer. De to Venner fulgte i nogen Afstand. Man gik ud af Byen og et Stykke langs med den lille B?k, som Davids Rejsef?ller var komne over samme Morgen. Saa drejede Str?mmen af til h?jre, og Vejen gik over et aabentliggende Stykke Moseland, uden Spor af Sti eller M?rker. Men Drengen bet?nkte sig ikke et eneste ?jeblik; med sikre Skridt vedblev han at gaa, f?gtede ganske lidt med Armene med de smaa, tykke H?nder og vendte sig ikke saa meget som en eneste Gang.

Solen var gaaet ned, og den purpurfarvede Aftenhimmel bredte en vis Sk?nhed selv over dette ensformige Landskab. En endel?s Slette strakte sig til alle Sider omkring dem; men Andrey kunde allerede i det fjerne skimte de fattige Straatage og de usselige Hytter, som er S?rkendet for en russisk Landsby og danner en saa st?rk Mods?tning til de rummelige, vel vedligeholdte Huse i de tyske Landsbyer med deres r?de Teglstenstage og pyntelige Udseende. Han var ikke l?nger i Tvivl; paa hin Side af Buskene laa Rusland, det stakkels Land, som fyldte hans Hjerte med Angst og Smerte, og for hvis Skyld han til enhver Tid var rede til at ofre sit Liv. Om nogle faa Minutter skulde han betr?de denne dyrebare, taarev?dede Jord.

?Det g?r mig oprigtig ondt, k?re David!" sagde han til Vennen ved sin Side, ?at vi kun kan v?re saa kort Tid sammen, der er en M?ngde Ting, som jeg gerne vilde tale med dig om."

?Om en Maanedstid eller saa omtrent er jeg atter i St. Petersborg. Du er vel ikke allerede rejst til den Tid?"

?N?ppe! Jeg maa jo f?rst s?tte mig ind i Forholdene. Meget har sikkert forandret sig. Sig mig, er der mange, der ser paa Tingene med Sazepins ?jne?"

?Nej, han er én af de faa S?rlinge, der ikke vil have med Socialismen at g?re. De andre har deres Synspunkt, og Georg er deres Profet. Du har vel l?st hans Ting?"

?Ja!"

?Og synes du om dem?"

?Jo, hvorfor skulde jeg ikke det?"

?Nej, jeg t?nkte det nok! Jeg for min Del vilde h?lde til Sazepins Anskuelser, hvis jeg skulde v?lge."

?Du vilde ikke komme meget langt sammen med ham," sagde Andrey.

?Aa jo! Sandt nok, han ser ikke ud over Dagens Gerning; men han er Dagens Mand, og det er hans Arbejde, vi alle g?r. I véd paa en Prik, hvor I har ham. Men I Russere har nu en Gang Afsky for at regne med positive Kendsgerninger, Ting, som I kan tage og f?le paa. I maa altid have et eller andet Fantasteri til at omtaage jeres Hoveder med. Det ligger jer i Blodet, tror jeg."

?V?r ikke saa streng imod os," sagde Andrey med et Smil. ?Selv om Georg i sin Tro til Rusland og vore B?nders udm?rkede Egenskaber skulde gaa lidt for vidt, hvad Skade kan det g?re? Gaar det ikke dig selv akkurat ligedan over for dine h?jt priste tyske Arbejdere - i S?rdeleshed dine k?re Berlinere?"

?Det er en anden Sag," sagde David. ?Min er ingen Tro, men en Fremtids Vision, baseret paa et solidt Fundament af faktiske Kendsgerninger."

?Den samme Sauce, min k?re Ven, kun i en lidt nyere opsp?dt Form," svarede Andrey. ?Heller ikke du kan lade v?re med at idealisere, hvad du holder af; kun gaar dine Interesser i en anden Retning. Vi er st?rkt knyttede til vort Folk, det er du ikke."

David tav en Stund, Andreys Ord havde ber?rt en ?m Streng i hans Hjerte.

?Nej, jeg er ikke knyttet til jert Folk," sagde han endelig i en d?mpet, s?rgmodig Tone. ?Hvorfor skulde jeg ogsaa v?re det? Vi J?der elsker vor Race, det er alt, hvad vi ejer her paa Jorden. Jeg elsker mit Folk dybt og inderligt. Hvorfor skulde jeg elske eders B?nder, der hader og forf?lger mine Trosf?ller med blindt Barbari, og som maaske i Morgen plyndrer min Faders, en ?rlig Haandv?rkers, Hus og mishandler ham brutalt og grusomt, som de har gjort med tusinde andre stakkels, ?rligt arbejdende J?der? Jeg kan f?le Medlidenhed med eders B?nder paa samme Maade, som jeg f?ler Medlidenhed med en abyssinsk eller malayisk Slave eller et hvilket som helst andet uretf?rdigt behandlet menneskeligt V?sen. Men mit Hjerte slaar ikke for dem, og jeg kan ikke dele eders ideelle Syn og latterlige Beundring for dem. Og med Hensyn til det saakaldte gode Selskab i de h?jere Klasser, naa ja, kan man vel f?le andet end Foragt for saadan nogle elendige Krystere? Nej, der er intet i jeres Rusland, der er v?rd at holde af. Men jeres Nihilister kender jeg, og jeg er kommen til at holde af jer, endogsaa mere end af min egen Race. Jeg har sluttet mig til jer og betragter eder som mine Br?dre; men dette er ogsaa det eneste Baand, der binder mig til Rusland. Saa snart som vi har faaet Bugt med Czarens Despotisme, udvandrer jeg for bestandigt og bos?tter mig et Steds i Tyskland."

?Men tror du ogsaa, at du vil finde noget bedre der?" spurgte Andrey t?vende. ?Har du glemt den tyske P?bels Brutalitet? Og var det kun P?blen alene?"

?Nej!" svarede David med et Udtryk af dyb Sorg i sine store, smukke ?jne. ?Men vi J?der er nu en Gang tilovers iblandt alle Nationer. Alligevel er den tyske Arbejder den mest civiliserede og paa Vej til at n?re bedre F?lelser, og Tyskland er det eneste Land, hvor vi ikke f?ler os absolut fremmede."

Han b?jede sit fine, ?delt formede Hoved og tav.

Andrey var dybt bev?get over Vennens Sorg. Han gik n?rmere hen til ham og lagde sin Haand blidt paa hans Skulder. Han vilde saa gerne sige ham nogle gode Ord, fort?lle ham, at de russiske B?nders Raahed kun skyldes Uvidenhed, og at de, hvis de kun havde halv saa god en Opdragelse som Tyskerne, aldeles ikke vilde v?re hildede i disse middelalderlige, falske Forestillinger. Men Andrey kom ikke til at sige noget af alt dette; thi i dette ?jeblik traadte deres lille ?blekindede F?rer hen foran dem og sagde:

?Godnat, mine Herrer!"

?Naa, Hans," sagde David. ?Vil du allerede forlade os?"

?Ja, Mor bliver ellers urolig for mig. Jeg maa skynde mig at komme hjem."

David tog nogle Skillinger op af Vestelommen, rakte Drengen dem, klappede ham paa hans buttede Kind og sagde et Par venlige Ord til Afsked.

?Men Gr?nsen?" spurgte Andrey. ?Skal vi da klare den alene?"

?Gr?nsen? Den har vi passeret!"

?Hvornaar?"

?For en halv Time siden!"

?Det var m?rkeligt! Jeg har ikke set mindste Spor af noget, der kunde ligne en Gendarm."

?Nej, for han har rimeligvis opholdt sig bag den H?j der eller et eller andet Sted, hvorfra han ikke kunde se os og vi ikke ham."

?Det er uhyre elskv?rdigt gjort af ham," bem?rkede Andrey med et Smil.

?Det er et meget almindeligt Fif," svarede David. ?Ingen kan bebrejde ham, at han i et givet ?jeblik opholder sig paa et givet Punkt af den Str?kning, han har at bevogte. For nogle faa Skillinger - forudsat at han kender en - vil han med den st?rste Forn?jelse opholde sig netop det Sted, hvor man ?nsker."

?Men hvis man nu blev forsinket, og han kom frem netop tidsnok til at faa ?je paa en, hvad saa?" spurgte Andrey.

?Saa vilde han hurtig g?re h?jre om og l?be tilbage til sit Skjulested - det er meget simpelt. Men vi maa skynde os! Lad os gaa lige ind til Byen, f?rend nogen Patrouille faar ?je paa os; thi det vilde n?ppe blive til vort Held. Husk, at vi nu er paa Czarens Grund!"

Hos Foma, hvor hen de straks begav sig, forefandt Andrey sin Vads?k, som den paalidelige Tysker allerede havde bes?rget dertil. De kom til Banegaarden fem Minutter f?r det pustende og dampende Iltog l?b ind paa Perronen. Det var et saakaldet Harmonikatog og ydede derved Andrey endnu st?rre Sikkerhed; thi velstillede Folk betragtes nu en Gang ikke med samme mistroiske ?jne som den store M?ngde. Andrey fandt en Kupé, hvori der kun sad en ung Mand sovende i det ene Hj?rne, med et stort T?rkl?de viklet om Hovedet. En Gendarm, der gik frem og tilbage paa Perronen, hjalp ham h?fligt til Rette med hans Vads?k; endnu et sidste venligt Nik fra David, og Toget dampede videre. Andrey f?lte sig nu for fuldt Alvor atter i sit k?re Rusland.

* * *