Chapter 10 KAPITEL. No.10

Vasily i Knibe.

Andreys og Vasilys nye Logis var inde i Byen. Omtrent fjorten Dage f?r Katastrofen havde Vasily under Navn af Onesime Pavluk lejet et V?relse i et beskedent Pensionat, for at V?rtinden, hvis hun blev udspurgt om sin Lejer, kunde erkl?re, at han allerede havde boet der en Tid, f?r Overfaldet i Lindetr?salléen fandt Sted.

Da Vasily intet havde at g?re om Aftenerne og ikke regnede det for noget at l?be en halv Mils Vej, havde han bragt det saa vidt, at han bogstavelig boede to Steder paa en Gang. Hver Aften i Skumringen kom han til sit ny Logis under Foregivende af at vende hjem fra Arbejde; men ved Midnat, naar alle i Huset sov, listede han sig forsigtigt bort igen efter f?rst at have bragt Uorden i Sengen, for at V?rtinden skulde tro, at han havde sovet i den og f?rst var gaaet tidlig om Morgenen. Han havde foreslaaet Andrey at vise sig i det nye Logis nogle Dage f?r Attentatet og forestillede ham saa for V?rtinden som en medlogerende, hvem han havde overladt Halvdelen af V?relset. Han blev udgivet for en Skriver, som havde meget Hjemmearbejde. Paa denne Maade kunde Andrey tilbringe hele Dagen paa V?relset, uden at det vakte Mistanke. Selvf?lgelig vilde det v?re forbundet med den st?rste Fare at vise sig paa Gaden i den f?rste Tid efter Attentatet.

Byen var paa den anden Ende, og Politiet syntes at v?re mere opsat paa at faa fat i ham end i de to undvegne Fanger. Et n?jagtigt Signalement blev givet til Hundreder af Spioner og Politibetjente, som var paa Jagt efter ham alle Vegne. Paa en eller anden uforklarlig Maade var hans virkelige Navn sivet ud, og det gjorde selvf?lgelig ikke Politiet blidere stemt; thi man havde mangen uopgjort Regning at klare med ham.

Vasilys Stilling var langt bedre. Sk?nt der blev givet lige saa strenge Ordrer til at paagribe Kusken, vidste dog ingen rigtig, hvem man skulde s?ge efter. Andrey havde under F?gtningen saa udelukkende f?stet Soldaternes Opm?rksomhed paa sig, at ingen af dem havde t?nkt paa at se efter Kusken. Og den Beskrivelse, som de ophidsede Gendarmer gav af Vasily, stod i saa absolut Mods?tning til den, man fik af Staldkarlen og Folkene i den G?stgivergaard, hvor hans Vogn og Heste blev funden, at Politiet til sidst kom til det Resultat, at Manden, der passede Hestene i G?stgivergaarden og den Mand, der sad paa Bukken under Befrielsesfors?get, var to helt forskellige Personer.

I hvert Fald f?lte Vasily sig lige saa sikker som f?r i Dubravnik og bev?gede sig frit omkring i Gaderne. Han gik alle ?rinder, bes?rgede Indk?b og m?dtes paa bestemte Dage i de offentlige Anl?g med Annie Vulitch for at faa Meddelelse om Vennerne. Han gjorde alt, hvad ban kunde, for at adsprede Andrey, som befandt sig i en Tilstand af stille Fortvivlelse.

Den Uge, som Andrey efter Overfaldet tilbragte i sit nye Skjulested, var i Virkeligheden den tungeste i hans Liv. At Levshin og Klein var frelste, kunde ikke opveje den bitre, nagende Sorg over, at Boris var fortabt. Hvilken frygtelig Skuffelse! Og hvor forf?rdeligt for Zina! Hvis han havde baaret sig klogt ad, havde alt nu v?ret anderledes! Boris havde v?ret hos Zina, og Andrey vilde, naar hans Fangenskab her var overstaaet, atter kunne have sin Ven.

Hvis han blot ikke havde givet det ulyksalige Nik til Levshin! Det var det, der gjorde, at han fyrede, f?r Klein var beredt. Og hvis han ikke senere, da han saa Boris i F?rd med at blive overmandet af de to Soldater, havde tabt Hovedet! Ja, hvis - hvis! Han gjorde sig tusinde Selvbebrejdelser og martrede sig uoph?rligt ved at sige til sig selv, at det var hans Skyld det hele!

Imidlertid gik Dagene, og Politiets febrilske Iver begyndte at sl?je af. Da man ikke fandt det ringeste Spor, antog man til sidst, at samtlige Deltagere i Overfaldet var rejste fra Byen. Det var nu paa Tide for Andrey at forlade sin frivillige Karant?ne og atter at begynde at vise sig; men han vedblev til den brave Vasilys Fortvivlelse at v?re ligegyldig og sl?v for alt.

En Aften foreslog Vasily ham at ledsage Annie Vulitch paa en Tur ud i Byen for at se paa en Illumination og et Fyrv?rkeri. Andrey rystede paa Hovedet. ?Jeg havde lovet at gaa med hende," fortsatte Vasily, ?men har helt glemt, at jeg har et n?dvendigt ?rinde til Zina i Aften. Du bliver n?dt til at f?lge hende," og dermed var han i en Fart ude af D?ren. Et rigtigt Instinkt sagde ham, at en Kvinde i et Tilf?lde som Andreys kan udrette mere end en Mand, og han haabede, at den unge, elskv?rdige Pige bedre end han selv maatte v?re i Stand til at bringe Andrey til at udtale sig.

Da Annie var kommen og havde fortalt, hvad nyt hun vidste, var Andrey den f?rste, der ledede Samtalen hen paa den ulykkelige Begivenhed.

?Der ser du, Annie, du tog s?rgelig fejl, da du spaaede mig et heldigt Udfald!"

Han hentydede til en Samtale, de havde haft nogle Dage f?r Katastrofen.

?Jeg spaaede ikke helt fejl - noget er der dog udrettet," svarede hun stille. ?Men sig mig, Andrey, hvorledes gaar det egentlig med dit Saar? Vasily sagde, at det var intet, men du ser saa angrebet ud!"

Andrey svarede med en afv?rgende Haandbev?gelse, at det ikke var v?rd at tale om, og at han, selv om han havde faaet tyve saadanne Saar, vilde have v?ret glad som en L?rke, hvis blot Sagen var endt, som den burde.

Hermed var han inde paa det ?mme Punkt, og i st?rke, selv-anklagende Ord aabnede han nu sit Hjerte for den unge Pige. Og selv om hun ikke formaaede at tage Bitterheden fra ham, saa gjorde hendes varme, ?rlig mente Protest hans syge Sind saa uendelig godt.

?Er Fangerne endnu hos eder?" spurgte han til sidst i en rolig Tone.

?Nej, de forlod Dubravnik i Aftes for at rejse til Odessa. Byen er nu atter falden til Ro, der er intet us?dvanligt at spore i Gaderne, og det er ikke n?dvendigt for dig altid at sidde inde."

Hun spurgte, om han vilde f?lge hende ud at se paa Illuminationen, og til hendes store Gl?de samtykkede han.

?Men det er sandt!" udbr?d hun. ?Jeg har helt glemt, at jeg har en Besked til dig fra Zina! St. Petersborg Vennerne har skrevet, at en ung Pige, som du kender, af Georg er bleven foreslaaet som nyt Medlem af Ligaen, og Georg har bedt Zina og dig om at stemme for hende."

?Hvad hedder den unge Pige?" spurgte Andrey, mens en flygtig R?dme lagde sig over hans Ansigt. Han vidste kun alt for vel, hvem det var. Der var kun en eneste ung Pige, som de alle tre kendte, og som Georg kunde foreslaa som Medlem.

?Tania Repina!" svarede Annie.

?Ja saa! Tania Repina! Og det er Georg, der foreslaar hende!" sagde han adspredt.

?Hvem er denne Tania?"

?En Datter af den bekendte Advokat Repin!" svarede Andrey og saa lige ud for sig.

?Naa! Maa jeg saa bringe Zina den Besked, at du giver det nye Medlem din Stemme?" spurgte Annie.

?Ja, selvf?lgelig!"

De var n?ppe ude af D?ren, f?rend Vasily kom tilbage. Han blev overordentlig forn?jet ved at se, at Andrey var gaaet, saa var dog hans List lykkedes! Annie vilde nok forstaa at opmuntre ham; han f?lte med et lille St?nk af Skinsyge, hvor lykkelig han selv vilde have v?ret i Vennens Sted.

Vasily havde, trods sin tilsyneladende Barskhed og Sl?vhed, et umaadelig bl?dt Hjerte og havde mindst hundrede Gange v?ret forelsket. Han havde en egen Svaghed for haabl?s K?rlighed og anbragte som oftest sit Hjerte der, hvor der ikke var den ringeste Rimelighed for at vinde Genk?rlighed. Det var Helene Zubovas kolde Utiln?rmelighed, der havde fortryllet ham ved hende, og han var nu atter lige ved at forelske sig i Annie, efter at han i den senere Tid havde opdaget visse Tegn paa, at hans K?rlighed til hende rimeligvis vilde blive lige saa ubesvaret som den til Helene. Han hengav sig i s?de Dr?mmerier om en behagelig Aften; thi Annie vilde efter al Rimelighed f?lge op med Andrey og drikke en Kop Te.

Samovaren, som han holdt i Beredskab, snurrede gemytligt paa Bordet foran ham, mens han sp?ndt lyttede efter hvert Fodtrin. Endelig kom der nogen; han sprang op for at aabne D?ren og - - stod Ansigt til Ansigt med Politiet - den forf?rdede V?rtinde stod i Baggrunden.

?Der har vi det!" sagde han til sig selv. ?Det er naturligvis det ford?mte Pas!"

Han g?ttede rigtigt.

Vasilys Hoved var h?jst besynderligt; naar han handlede uden Overl?g, i ?jeblikkets Indskydelse, kunde han i vanskelige Tilf?lde vise en ligefrem forbavsende Aandsn?rv?relse og Klogskab; men naar han vilde b?re sig rigtig fiffigt ad og s?tte sig hen for at spekulere paa, hvorledes ban bedst skulde gribe Sagen an, saa kom han altid yderst uheldigt og kejtet fra det.

Saaledes var det gaaet ham med Passet, som han havde faaet gennem Dubravnik-Vennerne. Det l?d paa en ung Mand, Onesime Pavluk, der havde fuldendt sine Studier i en Realskole med Dimission til et h?jere Gymnasium, altsaa n?rmest en ung Mand, der tilh?rte den dannede Klasse; men Vasily havde mere Lyst til at spille den tarveligere Mands Rolle, og efter l?nge at have lagt sit Hoved i Bl?d, satte han sig til at ?forbedre" Passet; han havde en s?rlig ?velse i dette Haandv?rk. Han kradsede ?Gymnasium" ud og skrev ?Elementarskole" i Stedet for med fuldst?ndig den samme Haand som den, hvormed det ?vrige var skrevet.

Da han viste Andrey Forbedringen, brast denne i Latter, det var jo det rene Nonsens! For at fuldende sine Studier i en lavere Skole, beh?vedes der vel ingen s?rlig ?Dimission".

Vasily blev slaaet af Sandheden i denne Bem?rkning; men de to Venner blev imidlertid enige om, at Passet n?ppe vilde blive l?st, og selv om man saa n?jere paa det, vilde man antage, at det var en Fejlskrift, og i hvert Fald ikke falde paa, at den Slags Bommerter kunde forekomme i et falsk Pas.

Brevet blev altsaa indsendt, men Ulykken vilde, at netop Politiinspekt?ren l?ste den besynderlige Passus og studsede derved. Passet var i alle Henseender korrekt og var paategnet af flere forskellige Politikontorer - han ansaa derfor ikke Sagen for tilstr?kkelig vigtig til at lade Indehaveren arrestere; han indf?rte det og lagde det til Side for egenh?ndig at bringe det til Ejeren og g?re ham et Par Sp?rgsmaal.

Synet af Politiet forbavsede Vasily, men forvirrede ham ikke; han besvarede uden et ?jebliks Bet?nkning Politimandens Sp?rgsmaal, idet han gav sig ud for en Klejnsmed fra Poltava, der var kommen til Dubravnik for at s?ge Arbejde, men allerede var ved at rejse hjem igen. Med sit vejrbidte Ansigt, sine haarde H?nder og sin tarvelige Dragt saa han fuldst?ndig ud som en almindelig Arbejdsmand eller Haandv?rker.

Han forstod mesterligt at efterligne denne Klasse Menneskers Tale og Manerer, ja selv deres kejtede Ydmyghed over for Politiet. Inspekt?ren var straks enig med sig selv om, at denne Mand var uskyldig.

Men V?rtinden meddelte ham, at der hos Vasily boede en logerende, som ikke havde afleveret sit Pas til Registrering, og som nok kunde forekomme noget ford?gtig.

Vasily forklarede med Uskyldens Overbevisning og Frimodighed, hvorledes han ved et rent Tilf?lde havde l?rt denne anden at kende og var gaaet ind paa at tage Ivan Zalupalov - det var Andreys ny Navn - i Logis for en Uge.

?Har du forlangt hans Pas?" spurgte Politimanden.

?Selvf?lgelig, Deres H?jvelbaarenhed! Jeg tog det straks fra ham for at have lidt Pres paa ham. Man maa v?re forsigtig over for disse fremmede, Deres H?jvelbaarenhed!" og han halede det vigtige Dokument, indsv?bt i en Klud, op af en af sine langskaftede St?vler.

?Men hvorfor indleverede du det ikke straks til Indregistrering?" spurgte den anden strengt.

?Aa Gud, tilgiv mig, Deres H?jvelbaarenhed! Jeg har altid saa daarlig Tid!" stammede Vasily.

Politimanden svarede ikke, men saa meget misforn?jet ud. Vasily saa fortabt ned paa sine St?vlesnuder og stak Haanden i Lommen; saa lagde han ydmygt og frygtsomt en lille S?lvm?nt paa Hj?rnet af Bordet foran den vrede Mand.

?Foragt ikke min ringe Gave, Deres H?jvelbaarenhed, det er kun lidt; men det kommer af et godt Hjerte," sagde han forknyt og bukkede.

?F?!" sagde Politiembedsmanden brysk. ?Tag dine Penge til dig!" Men i Stilhed f?lte han sig aldeles ikke saaret over denne Maade at vise Underdanighed paa.

?Naar kommer din logerende tilbage?" spurgte han.

?Det kan jeg ikke sige, Deres H?jvelbaarenhed!" svarede Vasily og antog atter den meddelsomme, forn?jede Tone fra f?r. ?Jeg skal nemlig sige Deres H?jvelbaarenhed, at den gode Mand har en slem Svaghed for Drik - og kommer ofte meget sent hjem. Ja, en Nat kom han slet ikke."

?Ja, jeg venter nu alligevel!" sagde Politimanden, greb en Stol og satte sig resolut. ?Og h?r du - hvad hedder du?"

?Onesime, Deres H?jvelbaarenhed!"

?Altsaa, Onesime, gaa ned til Sergenten, der venter her nede ved Gaded?ren og bed ham komme op - men du kommer med!" tilf?jede han bydende.

Vasilys Mod sank, hele hans Komedie var til ingen Nytte; men han havde intet andet Valg end at spille den til Ende, f?lgelig udf?rte han sit ?rinde og vendte tilbage med Sergenten.

Imidlertid spadserede Andrey rundt med Annie og saa paa Illuminationen og Fyrv?rkeriet uden at ane, hvilken Fare der truede ham hjemme. De gik tidlig hjem; han fandt alting kedeligt og dumt og ?rgrede sig over at se alle de voksne Mennesker geb?rde sig som B?rn. Et Par Huse f?r de var ved hans Gaded?r, standsede Annie for at tage Afsked.

?Hvorfor gaar du ikke med op? Det er tidligt endnu," sagde Andrey.

?Ja, jeg ved det," svarede den unge Pige, ?men jeg har lovet Zina at v?re hjemme f?r ti."

Idet Andrey vilde til at gaa op ad den daarlig oplyste og temmelig smudsige Trappe, saa han Vasily staa ovenfor - barfodet, uden Hat og i Skjorte?rmer. Han var ligbleg og gestikulerede heftigt. Andrey forstod, at han ikke skulde gaa videre og standsede ?jeblikkeligt. Lydl?st og hurtig som en Kat listede Vasily ned ad Trappen og hviskede til Andrey: ?Politiet er i vort V?relse! Skynd dig bort, saa hurtigt du kan!"

?Politiet! - Men saa kom du dog med!" hviskede Andrey tilbage; men Vasily rystede energisk paa Hovedet og forsvandt som et Lyn op ad Trappen og gik - til Andreys store Forbavselse ikke ind i V?relset, men ind i et lille, ubenyttet Pulterkammer lige overfor.

Nede paa Gaden indhentede Andrey Annie.

?Politiet er oppe hos os," sagde han.

?Hvad siger du? Politiet? Er Vasily arresteret?" spurgte den unge Pige forf?rdet.

?Nej, rimeligvis er han ikke arresteret, ellers vilde de vel n?ppe sende ham ud paa Trappen for at advare mig." Og han fortalte det besynderlige Optrin. Ingen af dem kunde forklare sig, hvad det bet?d. Hvorfor blev Vasily deroppe, naar han saa let kunde v?re sluppen bort med?

Det gik saaledes til: Da Vasily efter Politiinspekt?rens Ordre havde hentet Sergenten og saa at sige f?rt Fjenden ind paa sit eget Territorium, satte han sig sindigt paa en Stol i en Krog af V?relset. Det vil sige, tilsyneladende saa han saa ligegyldig og troskyldig ud som vel muligt; men i Virkeligheden var han i den st?rste Ophidselse.

Andrey kunde hvert ?jeblik vende tilbage, rimeligvis i Selskab med Annie. Hvorledes kunde han faa dem advaret? De to Politim?nd begyndte at f?re en sagte Samtale; den lange Sergent stod ved Siden af sin foresatte, b?jede sig ned imod ham og hviskede ham noget ind i ?ret; derefter saa Inspekt?ren og saa Sergenten hen imod en Plads bag D?ren, hvor man kunde staa skjult, naar den aabnedes. De Slyngler vilde rimeligvis falde over Andrey, en forfra og en i Ryggen! Og han kunde ikke en Gang hj?lpe ham ordentligt, thi han var ubev?bnet, hans Revolver laa i Brystlommen paa Frakken, som han havde taget af et ?jeblik, f?r Politiet kom, og han kunde ikke hente den nu uden at v?kke Mistanke.

Hvad i Alverden skulde han dog finde paa?

Pludselig bragte Lyden af en hvislende Raket ham paa en god Idé.

?Deres H?jvelbaarenhed!" begyndte han i sin mest trohjertede og ydmyge Tone. ?Jeg kunde vel ikke faa Lov til at se lidt paa Fyrv?rkeriet? Her lige overfor er et Pulterkammer, fra hvis Vindue man kan se over hele Parken! - Maa jeg ikke gaa derover?"

Inspekt?ren, som gerne vilde forhandle lidt alene med sin Mand, svarede:

?Jo, min S?n, hvis det kan more dig, saa gaa du kun; men ikke for langt bort, vi tr?nger snart igen til din Hj?lp."

Paa denne Maade lykkedes det ham at komme ind i Pulterkammeret, hvor han tilbragte et Kvarters Tid i den frygteligste Sp?nding og med bankende Hjerte lyttede ved den aabne D?r efter hvert Skridt, han h?rte nedenunder.

Men da han endelig havde faaet advaret Andrey, vendte han lykkelig og befriet tilbage til sit Pulterkammer og n?d nu med stor Sindsro Synet af det smukke Fyrv?rkeri.

***

Hos Zina, hvor Andrey havde s?gt Tilflugt, var man imidlertid i den st?rste ?ngstelse for Vasilys Sk?bne. Da Morgenen kom, og Timerne gik, og han endnu ikke viste sig, blev man for Alvor urolig.

Zina gik hen til sin Ven Slutterens Bolig og fik igennem hans Kone bedt ham om at unders?ge Listen paa dem, der var arresterede i L?bet af de sidste fire og tyve Timer; Vasilys Navn fandtes ikke iblandt dem. Annie, som imidlertid var bleven sendt omkring til Dubravnik-Vennerne for at sp?rge, om de maaske havde set noget til ham, vendte tilbage med den m?rkelige, men beroligende Besked, at Vatajko havde m?dt ham paa Gaden, fuldst?ndig fri, uden Politi eller Eskorte. Dog var det tydeligt at se, at der var noget galt paa F?rde; thi han gik hurtigt forbi og gjorde Tegn til Vatajko, at han ikke maatte kendes ved ham.

Altsaa var det, som man f?rst formodede: Vasily var bleven rodet ind i en eller anden Politiaff?re og spillede nu en lille Komedie med Politiet, og man tvivlede ikke om, at han jo nok kom klar af den. Om Aftenen, da de alle tre var forsamlede ved Tebordet i Zinas Stue, begyndte Andrey for f?rste Gang over for den unge Kone at tale om Boris, idet han spurgte hende om, hvad hun nu mente, der kunde g?res?

?Jeg skal vise dig et Brev fra Boris, som jeg fik Dagen efter Katastrofen," svarede hun. ?Jeg har v?ret saa fortumlet, at jeg slet ikke har t?nkt paa at sende det over til dig."

I dette Brev, skrevet Natten efter Overfaldet, takkede Boris Vennerne, der havde vovet deres Liv for ham, frem for alle Andrey, i saa varme og hjertelige Udtryk, at Andreys ?jne fyldtes med Taarer. Som Sagerne nu stod, ansaa han imidlertid ethvert Fors?g for haabl?st og kun skikket til at bringe Vennerne i den st?rste Fare. Han sluttede med indst?ndigt at bede Andrey om ?jeblikkeligt at forlade Dubravnik og de andre, saa snart det blot lod sig g?re.

?Jeg antager ikke, du mener, at hans ?nske er bindende for os?" svarede Andrey.

?Nej, selvf?lgelig ikke!" svarede Zina bestemt. ?Men i ét Punkt har Boris Ret," - fortsatte hun. ?Du maa ikke l?nger tage Del i Aff?ren! Du har gjort alt, hvad du paa nogen Maade kunde: at blive her l?nger, vilde for dig v?re den visse D?d."

?Det samme kan siges om dig!" mente Andrey.

?Nej! Politiet kender ikke mig, hvorimod de har udfundet dit Navn og er rasende paa dig - - - Desuden," tilf?jede hun dr?mmende - ?er det en helt anden Sag med mig! Hvis Boris var en fremmed for mig, vilde jeg ubetinget sige, at Sagen burde opgives; men nu - - kan jeg det ikke. Derfor maa jeg forts?tte alene - - -" hun b?jede Hovedet ned over Bordet, foran hvilket hun sad. Andrey greb hendes Haand og f?rte den ?rb?digt og tavs til sine L?ber.

?H?r mig, Zina!" begyndte han lidt efter. ?Du har Ret i at mene, at jeg - jaget og forfulgt, som jeg er - for Tiden kun kan v?re eder til liden Nytte; men den Ting kan snart afhj?lpes! Jeg foreslaar f?lgende: Allerede i Morgen rejser jeg til St. Petersborg og bliver der, lad os sige i fjorten Dage. I den Tid gaar jeg i Studenternes Klub, til de selskabelige Sammenkomster, kort sagt overalt, hvor jeg kan, for at g?re mig saa bem?rket som muligt. Naar jeg paa den Maade har faaet tiltrukket Politiets Opm?rksomhed i tilstr?kkelig Grad, saa at man er vis paa at have mig sikker i St. Petersborg, rejser jeg i al Hemmelighed tilbage til Dubravnik igen. Men du, Zina, maa fuldt og fast stole paa mig og selv forlade Byen. Du s?tter Livet til ved at blive, og det maa ikke ske. H?rer du, Zina, lad os bytte Plads - vil du - Hvorfor svarer du ikke?"

Endelig saa hun op. ?Jeg kan ikke, Andrey!" sagde hun stille og rystede s?rgmodigt paa Hovedet. Et ?jeblik sad de alle tre i dyb Tavshed.

?Hvad er det?" sagde Andrey og sprang op.

De lyttede; det l?d, som om en Haandfuld Jord blev kastet mod Ruden.

Annie l?b hen og saa ud.

?Det er Vasily!" raabte hun glad og ilede ned ad Trappen for at lukke op.

Et ?jeblik efter viste Vasilys brede Skikkelse og forn?jede Ansigt sig i D?ren, han holdt en Vads?k i den ene Haand og en Bylt i den anden.

Andrey og Zina l?b ham i M?de, omfavnede og kyssede ham, som om han var kommen tilbage fra en lang Rejse.

?Sagde jeg ikke nok, at han vilde klare det!" udbr?d Andrey og slog ham saa kraftigt paa Skulderen, at han vaklede. ?Fort?l saa, hvor du har v?ret, gamle Ven?"

?Puh! Det var en varm Aff?re!" sagde Vasily. ?Jeg kan n?sten ikke rigtig tro paa, at jeg virkelig er kommen ud af den!"

?Har du v?ret arresteret?" spurgte Annie.

?Meget v?rre!"

?Maaske lagt paa Pineb?nken?" spurgte Zina med et Smil.

?V?rre, meget v?rre, siger jeg!" gentog han.

?Hvad i Alverden har du da oplevet? Lad os snart faa det at vide!" sagde Andrey. Og Vasily fortalte.

?Ja, men for Pokker, hvorfor gik du ikke med mig?" spurgte Andrey, da Vasily var kommen til M?det paa Trappen.

?Ja!" svarede han og kl?ede sig sindigt bag ?ret - ?Havde jeg vidst, hvad der kom bag efter, saa havde det jo v?ret det klogeste. Nu troede jeg, at de nok til sidst gik af sig selv, - de Slyngler, og saa var det dog bedst ikke at v?kke deres Mistanke ved at rende. Derfor blev jeg!"

?Hvad h?ndte der saa mere? Ventede de l?nge paa mig?"

?Ja, til efter Midnat!" sagde han med kr?nket Mine. ?En halv Time efter, at du var gaaet, kaldte de mig ind - for at jeg skulde holde dem med Selskab! Og det grinagtigste er, at det egentlig var mig, der opholdt dem, jeg blev ved at tr?ste dem med, at du kom nok!" Han lo kort, men blev straks efter igen alvorlig. ?Naa, endelig Klokken halv et rejste de sig og satte Huerne paa. ?Gud v?re lovet! saa blev du da fri for dem," t?nkte jeg; men Inspekt?ren, den R?v, gav mig nu strenge Ordrer til ikke at sige et Ord til dig, naar du kom; han selv vilde komme igen n?ste Morgen Klokken otte, sagde han! Det var en rar Meddelelse; men da jeg ikke ?nskede at ?del?gge mit Pas, saa blev jeg stadig!"

?Naa, altsaa i Morges Klokken otte stillede min Mand igen!"

?Er din logerende kommen hjem?"

?Nej! Deres H?jvelbaarenhed!"

?Hvor tror du, han kan v?re?"

?Det aner jeg ikke, Deres H?jvelbaarenhed!"

?Se saa, nu gaar han!" t?nkte jeg; men han blev h?ngende fast som paa en Limpind.

?H?r en Gang, Onesime," sagde han yderst venligt. ?Jeg forstaar jo nok, at du er en skikkelig Fyr, og jeg vil give dig tre Rubler, hvis du kan hj?lpe mig! G?r en Runde i de n?rmest liggende Restaurationer og Kaféer og se, om du kan finde din logerende."

?Jo, Deres H?jvelbaarenhed! Men jeg er rigtignok n?dt til at rejse til Poltava i Dag."

?Du har Tid nok alligevel; husk paa, at du tjener tre Rubler, hvis du skaffer os fat paa Fyren! Men g?r ham nu ikke bange, naar du tr?ffer ham! Sig ham, at hans Pas uden Vr?vl er registreret og sendt tilbage, saa bliver han forn?jet og gaar roligt hjem med dig. Naar du saa m?der en Politibetjent, tager du din Mand i Nakken og afleverer ham. Forstaar du?"

?Bevares, Deres H?jvelbaarenhed!"

?Du g?r altsaa n?jagtigt, som jeg har sagt!"

?Ja vel, Deres H?jvelbaarenhed!"

Vasily gengav til sine Tilh?reres store Forn?jelse hele sin Del af denne Samtale med akkurat samme Stemme og samme Manerer, som han havde anvendt over for Politimanden.

?Naa, vi forlod altsaa sammen Huset," vedblev han, ?og jeg begyndte min Runde i Kaféer og Spisehuse. Jeg turde ikke lade v?re; thi jeg kunde muligvis blive fulgt af en Spion. Det var under den Vandring, at jeg m?dte Vatajko og foretrak ikke at kende ham. Klokken fire i Eftermiddags vendte jeg hjem. Toget til Poltava gik Klokken halv seks, og jeg mente, at nu var alle mine Tr?ngsler endte.

?Saa betalte jeg V?rtinden, pakkede mine Sager og vilde endelig gaa hen til jer. Men hvad ser jeg nede paa Gaden? Min Politimand, der fors?ger at skjule sig bag et Hj?rne. ?Aha!" t?nker jeg, ?er du der igen, din R?vepels?" Og saa maa jeg selvf?lgelig af Sted til Jernbanen. Jeg springer ind i en Droske, han i en anden, i nogen Afstand efter mig. Vi kom til Stationen l?nge f?r Tiden, Billetkontoret var endnu ikke aabnet. Min Cerberus posterede sig i en Krog ved Aviskiosken. Jeg spadserede frem og tilbage, betragtede Loftet, Vinduerne, D?rene, alt undtagen ham, han var den eneste, jeg ikke saa. Dog tabte jeg ham ikke et ?jeblik af Syne; jeg ventede stadig, at han skulde forf?je sig v?k nu efter at have set mig i Sikkerhed paa Stationen. Men nej! Han vedblev at staa der.

?Saa blev Billetkontoret aabnet; Folk begyndte at stille sig i R?kke. Han var der stadig! Saa drev jeg hen over Gulvet og indtog min Plads i R?kken. Nu maatte han vel endelig gaa, t?nkte jeg.

?Jo, han gik, men kun for at komme n?rmere, den Skurk! Nu drev han omkring ved Billetsalget.

?Jeg var i den st?rste Forvirring. Skulde jeg tage en Billet til Poltava og staa ud ved f?rste Station? Men jeg havde kun to Rubler i Lommen - ikke halvt nok til en Billet! Og forlange Billet til den n?rmeste Station? Men det vilde han h?re og naturligvis tro, at jeg havde l?jet hele Tiden for ham, og saa lod han mig naturligvis straks arrestere. Folk gik frem - en for en. Endelig kom Turen til mig! Jeg stod foran det lille Vindu - han var lige bag mig, paa den anden Side af Jernstangen.

?En tredje Klasse - Poltava!" raabte jeg med h?j, fast Stemme og begyndte at knappe min Vest op foroven og famlede ind paa Brystet.

?Skynd Dem! Folk venter!" br?lede Billett?ren.

?Straks!" svarer jeg roligt og tr?kker endelig mit Kors frem fra Brystet - stirrer paa det og slaar i Bestyrtelse begge H?nder sammen over Hovedet.

?Br?dre! Venner!" raaber jeg, ?mine Penge er stjaalne!" og styrter som en gal Mand bort fra Kassen.

En Menneskem?ngde er i et Nu samlet om mig, og jeg begynder jamrende at fort?lle: Alt, hvad jeg ejede, en fem og tyve Rubels Seddel, havde jeg bundet til Korset paa mit Bryst, men den Slubbert - den nedrige Bedrager af en logerende, som jeg samlede op paa Gaden, har stjaalet mine Penge fra mig og er stukket af! Og med mit Frakke?rme t?rrer jeg Taarerne af mine ?jne, virkelige Taarer, som fl?d over min egen gribende Beretning!"

Et ?jeblik oplystes Vasilys Ansigt atter af dette halvt forbavsede Smil, som var ham egent, og som forsvandt lige saa hurtigt, som det kom. Saa genoptog han sin Fort?lling.

?Da jeg fandt, at min Tilh?rerkreds var tilstr?kkelig r?rt, t?rrede jeg mine Taarer, greb min Vads?k og stak af det bedste, jeg kunde. Ude paa Gaden sprang jeg i den f?rste Droske, der holdt."

?Og din Politimand?" spurgte Annie. ?Fulgte han ikke l?nger?"

?Nej! han havde endelig faaet nok! Jeg var saa optaget af Tabet af alle mine Penge, at jeg et ?jeblik tabte ham af Syne; men da jeg var kommen til Ro i min Droske, saa jeg mig om og kunde ingen opdage. Resten af Aftenen har jeg tilbragt med at gaa fra det ene Sted til det andet for at forvisse mig om, at jeg ikke blev fulgt."

?Han er rimeligvis gaaet hjem for at skrive en Rapport til sin Chef om, hvorledes disse Slyngler af Nihilister benytter sig af stakkels fattige Folks Godtroenhed," sagde Zina leende.

***

N?ste Dag rejste Andrey til St. Petersborg med Anmodning fra Zina om at skaffe Penge til Sagens Forts?ttelse.

Vasily blev i Dubravnik. Der var noget us?dvanlig ridderligt i hans Karakter, som bedst m?rkedes i hans Forhold til Kvinder. Der var altid en, for hvem han sukkede, men som en sand Ridder var han til enhver Tid rede til at tjene en hvilken som helst anden Kvinde, der tr?ngte til Beskyttelse, og ingen var ham mere hengiven end Zina.

* * *