Chapter 8 KAPITEL. No.8

Man l?gger en ny Plan.

Deres M?de n?ste Dag skulde finde Sted i de offentlige Anl?g. En halv Time f?r Tiden var Andrey ved den bestemte B?nk i en af de mere afsides liggende Gange, og opdagede et ?jeblik efter Zinas lysebrune Kjole mellem Tr?erne.

?Hvad er der i Vejen?" spurgte han.

Hun svarede ikke straks; thi der kom i det samme en Herre gaaende forbi dem; men hendes Ansigt var alvorligt og bar Pr?g af st?rk Sindsbev?gelse.

?Alt er ?delagt!" sagde hun endelig og saa op paa ham. ?Politiet har opdaget Gangen!"

?Opdaget Gangen?" gentog Andrey som forstenet.

?Ja, forrige Nat; men lad os s?tte os her paa B?nken, saa skal jeg fort?lle dig alt."

Den unge Kone fortalte nu hurtigt, hvorledes det hele var gaaet til. Kunitzin var netop gaaet ned i Gangen for at grave de sidste Spadestik, da et pludseligt Spektakel oppe i Cellen fik ham til at skynde sig tilbage. Det var Fangerne, der var komne i Sk?nderi ved Kortbordet - en af dem var bleven greben i at spille falsk, og de kastede sig nu alle over ham, en enkelt endog med Kniv, saa at han blev saaret i Skulderen. Larmen hidkaldte selvf?lgelig straks Vagten, og det var kun lige netop, at Kunitzin naaede at springe op i sin Seng; men han naaede derimod ikke f?rst at faa Br?dtet, der d?kkede for Aabningen ned til Gangen, lagt ordentlig til Rette. En af Soldaterne snublede over Kanten af det, og et ?jeblik efter var den hemmelige Gang opdaget.

Andrey stirrede ufravendt paa Zina, mens hun talte, men h?rte dog n?ppe hendes Ord; kun det ene stod helt klart for ham, at deres Plan var tilintetgjort.

?Det er Frugten af al vor Udholdenhed!" udbr?d han bittert.

?Det kunde v?re gaaet os endnu langt v?rre," sagde Zina roligt. ?S?t nu, at Politiet den Gang gennem den nye Fange havde faaet et Vink om vort Foretagende, saa var vi rimeligvis alle blevne grebne. Nu g?lder det kun om at begynde forfra!"

?For tredje Gang, saa vidt jeg véd!"

?Nej, for femte! Vi har fors?gt og opgivet tre andre Planer f?r denne," svarede hun.

?Men hvad skal den n?ste blive?" spurgte Andrey og fors?gte at v?re rolig. ?Er der i det hele taget nogen ?n?ste" tilbage?"

?Jeg haaber, at vi maa kunne finde paa et eller andet - maaske Boris kan hj?lpe os - - - men det v?rste er, at vore Penge er ved at slippe op," sagde Zina.

Der fulgte en lang Pavse, hver af dem var optagen af sine egne Tanker. Det var Zina, der talte f?rst.

?Jeg har faaet at vide, at der skal v?re kommet Ordre fra St. Petersborg til Dommeren om at fremskynde Boris' Forh?r saa meget som muligt."

?Hvad betyder det?" spurgte Andrey.

?Intet s?rligt! De vil blot paa ny blive underkastede Forh?r."

?Holdes disse Forh?r i selve F?ngslet, eller bliver Fangerne f?rte andet Steds hen?" spurgte Andrey, som greben af en pludselig Idé.

?Forh?rene holdes paa Raadhuset, Dommerne anser det for under deres V?rdighed at komme til Fangerne," svarede Zina.

?Hvad om vi vovede et Fors?g paa denne Vandring til Raadhuset?" spurgte han og vendte sig helt om imod hende.

Hun saa bestyrtet paa ham.

?Er du gal? Midt paa Gaden i en stor By - ved h?jlys Dag? Hvad t?nker du paa!"

?Det er jo heller ikke ligefrem et Forslag, jeg g?r," svarede han. ?Det er kun et ?jeblikkeligt Indfald, som dog maaske var v?rd at tage under n?rmere Overvejelse. Kan du sige mig, hvor stor Eskorten er, som ledsager dem?"

?Sidste Gang var der fire Mand."

?Kun fire! Det er ikke saa slemt, som jeg havde troet."

Han begyndte nu i fuldt Alvor at udvikle sin Plan og s?ge at bevise, at Faren ved at angribe Politiet paa aaben Gade og ved h?jlys Dag ikke var n?r saa stor, som det straks kunde synes. Hvis Fors?get virkelig blev gjort, vilde Sagen i L?bet af nogle faa Minutter v?re afgjort enten paa den ene eller anden Maade; paa saa kort Tid vilde der ikke kunne samle sig noget Gadeopl?b, tilmed da enhver forbipasserende rimeligvis vilde l?be sin Vej ved det allerf?rste Skud. Desuden kunde man v?lge et ubef?rdet Sted til Angrebet; F?ngslet laa i Udkanten af Byen, og de n?rmest tilst?dende Gader var n?sten mennesketomme paa den travleste Tid af Dagen.

?Men du glemmer Hovedpunktet," afbr?d Zina ham, ?der er fire Soldater i Eskorten, og de fordrer i det mindste fire Mand fra vor Side, hvis vi, som du siger, skal overrumple dem. Med de tre Fanger bliver der altsaa syv Mand af vore; dertil beh?ves to Vogne med tilsvarende Kuske for at f?re dem hurtigt bort. - T?nk blot, hvilket Materiale der udfordres til at gennemf?re din Plan!"

?Med lidt Energi vil vi vel nok kunne skaffe baade Penge og Folk," svarede Andrey.

?Maaske! Men det bliver jo en ligefrem Nedsabling, og det er da egentlig ikke det, vi vil. Hvad hj?lper det, om vi befrier Fangerne, hvis vi i Stedet for bringer deres Redningsm?nd i Ulykke?"

Andrey mumlede noget i Sk?gget og gik uroligt frem og tilbage; hun havde un?gtelig Ret, hans Plan var meget for indviklet. Han fors?gte at simplificere den; den ene Vogn og en Mand til Angrebet kunde maaske spares - men det var og blev desuagtet en yderst kompliceret Historie - - -

?Hvad mener du!" afbr?d hans Ledsagerske ham pludselig i hans Grublerier, ?hvis Fangerne var bev?bnede?"

?Det vilde v?re brillant - men hvorledes skulde det gaa til?"

?Jeg tror, det kunde lade sig ordne. Slutteren giver dem alt, hvad de vil - for nylig lod han dem faa en Sav og et Bundt N?gler, han kan lige saa godt overtales til at bringe dem tre smaa Revolvere. Jeg vil i hvert Fald fors?ge, om det gaar."

?Ja, - og det saa snart du kan!" sagde Andrey. ?Det vilde un?gtelig simplificere Sagen betydeligt."

Da de m?dtes n?ste Dag, kunde Zina allerede meddele ham, at Slutteren var villig til at hj?lpe dem, og man begyndte nu paa den nye Plans Udarbejdelse, efter at den f?rst ved et F?llesm?de enstemmig var vedtagen. Det blev bestemt, at man nu, da Fangerne kom til at f?re Vaaben, skulde hj?lpe sig med to Mand til selve Angrebet og have to Vogne til at skaffe dem bort i. Det blev overdraget Vasily at k?be en ny Hest, medens Zina skulde s?tte sig i Forbindelse med Ligaen i Dubravnik for at faa to paalidelige M?nd, en til at v?re Kusk og en til Angrebet.

En ny Meddelelse fra F?ngslet bragte dem til af al Magt at fremskynde deres Forberedelser. Forh?ret skulde allerede finde Sted om fjorten Dage; med saa kort Varsel vilde det v?re umuligt at faa alt ordnet, og Andrey foreslog, at man ikke f?rst skulde skaffe nye Folk, men hj?lpe sig med én Vogn og en Mand til Angrebet, og denne Mand vilde han v?re. Til Hest, med et flinkt Dyr under sig, vilde han alene paatage sig at bringe Forvirring i Eskorten, naar samtidig Fangerne angreb. Boris saa vel som hans to Kammerater var alle tre modige og beh?ndige M?nd, og de vilde i hvert Fald have Fordelen af at have de f?rste to, maaske tre Skud paa deres Side. Hvis det blot lykkedes dem at g?re én Mand ukampdygtig, vilde Overmagten v?re paa deres Side, fire Mand maatte sagtens kunne g?re det af med Eskorten.

Vasily skulde vedblive at spille sin Rolle som Kusk, kun skulde han anskaffe sig en Droskekusks Mundering og pudse sin Vogn op, saa at den var pr?sentabel ved Dagslys, alle tre Fanger skulde k?re bort i samme Vogn, og Andrey maatte ved Hj?lp af sin Hest klare sig selv.

Hele Planen var meget risikabel, thi Fangerne var, hvordan det gik eller ikke, i hvert Fald i Begyndelsen under Opsigt, og Vasily havde sin Vogn at passe; Andrey var saaledes den eneste, der med helt frie H?nder kunde begynde Angrebet. Men han havde en urokkelig Tro til sin Plan, og det lykkedes ham til sidst at faa Vennerne lige saa overbeviste. Det, som s?rlig tiltalte dem alle ved Planen, var dens store Simpelhed og Billighed. Den lange Ventetid havde t?mt deres Pengekasse; men Zina, som havde et eget Talent til at skaffe Penge, havde igennem en Ven faaet laant to Hundrede Pund Sterling, som skulde tilbagebetales om tre Maaneder. Det var imidlertid ogsaa alt, hvad de for ?jeblikket havde at disponere over. Den strengeste ?konomi var derfor n?dvendig.

?Jeg beh?ver ingen Racehest," sagde han til Zina, der fungerede som Kassererske, ?et almindeligt Dyr vil v?re tilstr?kkeligt til at klare Forf?lgere til Vogns; og hvis det skulde h?nde, at der var en Kosak eller Kavalerist iblandt dem, saa er det hele dog forbi, enten jeg har en Racehest eller ej."

En feberagtig Travlhed fulgte efter Andreys sidste Forslag, som nu blev det g?ldende. Han og Vasily fandt snart hos en af Byens Anden-Klasses Hestehandlere en flink, lille Steppehest med lille Hoved og lige Ryg. Ejeren garanterede, at den var vant til at b?re Sadel.

I L?bet af de f?lgende Dage s?gte Andrey at g?re sig kendt med sit Dyr, som viste sig at v?re klogt, hurtigl?bende og heldigvis ikke sky - hvilket var af den allerst?rste Vigtighed.

Da han f?rste Gang paa en afsides liggende Plads ude i Skoven fors?gte, om den kunde staa for Skud, stejlede den lige ret op i Luften, men allerede ved det andet og tredje Skud gik det bedre, og efter en Uges Forl?b var den fuldst?ndig rolig; kun et Skud affyret imellem dens ?ren fik den til at sk?lve, men heller ikke mere.

Zina var paa sin Side fuldt optaget af at instruere Vagtposterne og de ?vrige, der skulde hj?lpe med i Aff?ren; det var i alt otte Mand. Ved en R?kke beh?ndige Man?vrer skulde de s?rge for at bringe Eskorten sammen med Andrey paa rette Sted og i rette ?jeblik.

Det var ikke muligt bestemt at skaffe at vide, naar Forh?ret vilde finde Sted. Dagen og Timen afhang ganske af Dommerens Forgodtbefindende. Det var derfor n?dvendigt, at alt og alle henad den formodede Tid skulde v?re rede til at handle med et ?jebliks Varsel.

Det f?rste Signal, det, der skulde s?tte hele Maskineriet i Bev?gelse, skulde udgaa fra F?ngslet selv. Man vidste, at Fangerne, f?rend de forlod F?ngslet, nede i Kontoret skulde if?res andre Dragter og visiteres indtil Skindet. Saa snart de modtog Ordren til at begive sig nedenunder, skulde Klein stikke et Stykke blaat Papir op i sit Vindu, som han kunde naa ved at staa paa en Skammel.

Hver Dag fra Klokken ni Morgen til tre Eftermiddag - de Timer, hvor Forh?rene paa Raadhuset afholdtes - blev dette Vindue iagttaget af to af de sammensvorne, som havde lejet et V?relse i et Hus lige overfor og skiftedes til igennem en Kikkert at stirre derop. Saa snart som Signalet i Kleins Vindu blev synligt, skulde én af dem l?be hen i det V?rtshus, hvor to andre opholdt sig. Den ene af disse, en vis Vatajko, en ung Mand af Annie Vulitch's Medstuderende, skulde ?jeblikkelig kaste sig i den Droske, der holdt parat, for saa hurtigt som muligt at faa bragt Meddelelsen til Vasily og Andrey, der med Hest og Vogn var rede til at rykke ud med et ?jebliks Varsel.

Den anden Mand skulde bringe Besked til de ?vrige, der skulde fungere som Vagtposter og holdt sig samlede i et andet V?rtshus.

Man havde beregnet, at hver is?r vilde have tilstr?kkelig Tid til at naa sin Post, forinden Fangerne havde faaet skiftet Dragt, var visiterede og komne igennem alle de ?vrige Formaliteter, der udkr?vedes ved en saadan Lejlighed. Turen fra F?ngslet til Raadhuset tog henved fyrretyve Minutter. Efter at v?re gaaede over F?ngselspladsen - en to-tre Minutters Gang - kom de ind i et sn?vert Str?de, der f?rte til en nyanlagt og meget bred Lindetr?sallé, i hvis nederste Ende der kun fandtes nogle enkelte Butikker. Der vilde medgaa tolv Minutter, f?rend Eskorten naaede denne Allé, hvor Sammenst?det skulde finde Sted - kun tre, fire Minutters Gang fra Str?det.

En Linie af fem Vagtposter, anbragte paa Str?kningen fra F?ngselspladsen til Alléen, skulde ved forud aftalte Tegn signalisere, naar Fangerne traadte ud af F?ngslet, og hvad der ellers kunde h?nde af Vigtighed, til Andrey og Vasily, der holdt sig borte indtil det afg?rende ?jeblik.

Efter n?jagtig Overvejelse var man bleven enig om, at Angrebet skulde g?res paa Vejen til Raadhuset, og kun, hvis det ved en eller anden uforudset H?ndelse - en Ligbeg?ngelse, et Brudetog eller lignende skulde blive umuliggjort - skulde det ops?ttes til paa Tilbagevejen.

I dette Tilf?lde maatte naturligvis alle de medvirkende forandre Stilling, ligesom Andrey og Vasily da skulde vente paa et andet Sted; selve Angrebet derimod skulde foregaa paa samme Sted.

Hele Planen var uhyre vanskelig og risikabel; alt maatte arbejde med et Urv?rks Akkuratesse, den ringeste Forhindring eller Misforstaaelse kunde bringe det hele til at strande.

For at v?re sikker paa, at hele Maskineriet arbejdede paalideligt, holdt man en S?ndag Morgen en Slags Generalpr?ve, idet to af dem - Zina og Masha Dudurov - agerede Eskorten og med afmaalte Skridt bev?gede sig fra F?ngselspladsen og videre til det kritiske Sted. Alt gik, som det skulde; Tid og Afstand var n?jagtig beregnet, og kun nogle faa Signaler blev ?ndrede.

Der var Grund til at antage, at Forh?ret vilde finde Sted i den kommende Uge, enten Mandag eller Onsdag. Mandagen forl?b rolig, Tirsdag holdtes der ingen Retsm?der, og man var nu vis paa, at Onsdag vilde blive Dagen.

Vasily var oppe f?r Klokken seks; for hundrede Gang unders?gte han hver Skrue i Vognen, hvert S?m i Hestens Sko og hvert Sp?nde i Selet?jet, alt var pudset og blankt som til Parade. Hestene fik en ekstra Portion Havre og blev striglede med ekstra Omhu.

Da han var f?rdig med sit Arbejde i Stalden, gik han op for at lave Te til Andrey, der imidlertid var kommen op.

Et ?jeblik efter kom Zina; hun bar en Torvekurv i Haanden og havde et graat T?rkl?de over Hovedet. Det uventede Bes?g bragte dem straks paa den Idé, at der maatte v?re h?ndet et eller andet uforudset, og da den unge Kone nu l?ste T?rkl?det, og de saa hendes blege, ophidsede Ansigt, udbr?d Andrey angst:

?Nu er der vel atter h?ndet en Ulykke?"

?Nej, men l?s dette!" svarede Zina og rakte ham et Telegram fra St. Petersborg.

Det var fra Taras Kastrov og holdt i ganske uskyldige Udtryk som et almindeligt Forretningstelegram, men Meningen var tydelig nok for dem alle. Taras bad dem indst?ndigt om at ops?tte Planen i tre Dage.

Det stod straks klart for dem, at et eller andet vigtigt Anslag, som Ligaen i St. Petersborg havde for, vilde blive ?delagt, hvis Telegrammerne om Dubravnik-Overfaldet forinden naaede Politiet. Baade Andrey og Zina havde tilstr?kkelig Erfaring til at vide, at den Slags uventede Sammentr?f kunde h?nde; men de vidste ogsaa, at en Uds?ttelse af deres Plan i dette ?jeblik kunde betyde det samme som belt at maatte opgive den.

?Det er for sent nu til at forandre noget," sagde Andrey.

?Vist ikke!" svarede Zina. ?Hvad der ikke allerede er udf?rt, kan ops?ttes."

?Det vil sige det samme som at opgive det hele; rimeligvis er det den sidste Lejlighed, der gives os."

?Det er muligt," sagde Zina.

?Naa ja," vedblev Andrey i Ophidselse; ?men har de Ret til at forlange et saadant Offer for os? Maaneder igennem er der arbejdet for denne Plan, og nu, da vi er lige paa Nippet til at gennemf?re den, opfordrer man os - maaske for en ren Indbildnings Skyld - til at opgive det hele! Nej, det er for galt! Paa den Maade faar vi aldrig noget udrettet."

?V?r dog rolig, Andrey!" sagde Zina stille. ?Du véd jo, at de kender Sagen her lige saa godt som vi. Og naar de alligevel sender os et saadant Telegram, saa maa deres Forehavende v?re af st?rre Vigtighed end vort. Tror du maaske, at jeg er mindre opsat paa at faa Sagen gennemf?rt end du, og at jeg ikke lider ved denne Uds?ttelse? Men vi maa finde os i det."

Andrey bed sig i L?ben og modsatte sig ikke l?nger; efter et ?jebliks Pavse spurgte han:

?Er Fangerne underrettede om Uds?ttelsen?"

?Nej, dertil har der ikke v?ret Tid," svarede Zina.

?Jeg fik Telegrammet i Aftes l?nge efter mit M?de med Slutteren. Men naar de ikke ser nogen i Gaden, vil de snart kunne t?nke sig til, at der er kommet noget i Vejen."

?Nej, saadan kan det ikke gaa. Naar de ingen ser, vil de simpelthen tro, at vi ikke har naaet at komme paa Plads, og at Angrebet vil finde Sted paa Tilbagevejen. De maa ?jeblikkelig have et Tegn fra os - maaske vil det v?re dem muligt at udvirke et nyt Forh?r."

?Det er sandt; men hvorledes skal vi faa givet dem nogen Meddelelse nu saa sent?" sagde Zina.

?Lad os gaa ned og m?de dem paa Gaden," foreslog Andrey. ?Naar de ser os til Fods, forstaar de ?jeblikkelig, at alt er opgivet for i Dag."

Zina gik med Gl?de ind paa Forslaget, og det blev bestemt, at hun og Andrey skulde f?lges ad; Vasily blev tilbage i G?stgivergaarden.

De var n?ppe komne et Par Hundrede Skridt frem, f?r de saa en Droske i rasende Fart komme imod dem og Vatajkas Hoved tittende frem ved Siden af Kusken, hvem han syntes at sige en Besked.

?Hall?j! Holdt!" raabte Andrey.

Vatajka sprang ned af Vognen; han bragte Meddelelsen: Signalet i Kleins Vindu var givet - alle Vagtposter var allerede paa Plads.

?L?b alt, hvad du kan, og faa dem v?k igen," udbr?d Zina. ?De maa ikke ses paa Gaden i Dag, der bliver ikke noget af vor Plan." Og da hun saa den unge Mands skuffede og bedr?vede Ansigt, tilf?jede hun hurtigt: ?Det er intet af Betydenhed, kun en Ops?ttelse paa nogle Dage."

Vatajko skyndte sig af Sted, og Zina og Andrey fortsatte deres Gang.

Det var en kold, fugtig Efteraarsmorgen, en fin Regn begyndte at falde og tiltog i Styrke efterhaanden, som de gik. Fodg?ngerne i Gaderne skyndte sig af Sted, alt hvad de kunde.

?Hvilket udm?rket Vejr!" sagde Andrey med et Suk og pegede paa den efterhaanden ganske mennesketomme Gade.

Zina nikkede, Vejret kunde virkelig ikke have, v?ret heldigere for et Anslag som deres.

Idet de drejede ind i Lindetr?salléen, fo'r de begge sammen.

?Der er de!" hviskede de uden at bev?ge Hovedet. Midt i Alléen saa de den lille Eskorte komme, to Gendarmer gik foran, saa kom de tre Fanger og til sidst igen to Gendarmer.

Kun Boris, som gik i Midten, saa rask og st?rk ud, hans lange, n?ddebrune Sk?g flagrede i Vinden, og hans Ansigt udtrykte Gl?de over det uventede M?de, uden Skygge af ?ngstelse for, hvad det kunde betyde. Begge de to andre, Levshin og Klein, var blege, maaske grundet paa Sygdom, men maaske ogsaa kun af Sindsbev?gelse.

De to Grupper n?rmede sig langsomt hinanden, idet Vennerne hver for sig gjorde sig den mest mulige Umage for ikke ved et Blik eller en Gestus at forraade Gensynets Gl?de. Fuldst?ndig ligegyldige fortsatte de deres Gang og dog vidste de gensidigt, at de saa og f?lte hinanden.

Zina sagtnede sine Skridt, men alligevel svandt Afstanden mellem de to Grupper med rivende Fart. Med et br?ndende ?nske om at forl?nge disse dyrebare og dog saa vemodige Minutter traadte hun ind i en Port, som for at s?ge Ly mod Regnen Pludselig fo'r der en Idé igennem hendes Hoved.

Hun saa hen paa Boris og begyndte med Skaftet af sin Paraply at banke paa D?ren, som en Dame, der ved, at hun bliver ventet og ikke vil ringe.

Andrey saa forbavset paa hende, men forstod straks, at der maatte stikke noget under. Og i Virkeligheden telegraferede Zina til sin Mand i F?ngsels-Banke-Systemet, hvor hvert Bogstav af Alfabetet gengives ved forskelligt modulerede Slag. Baade Zina og Boris, som havde tilbragt syv Aar af deres Ungdom i F?ngsel, kendte tilstr?kkelig dette Sprog.

De Ord, som hun paa denne Maade henvendte til sin Mand, var f?lgende: ?S?rg for et nyt Forh?r!" og saa hurtig havde hun v?ret, at hun var f?rdig, inden Fangerne endnu var komne forbi. Et let, n?ppe m?rkeligt Nik fra Boris tilkendegav, at han havde forstaaet hende.

N?sten i samme ?jeblik aabnedes D?ren foran Zina, og en Tjenestepige spurgte h?fligt, hvem hun ?nskede at tale med.

?Er Oberst Ivan Petrovitch Krutikoff hjemme?" det var det f?rste Navn, der faldt hende paa Tungen.

Pigen svarede, at her boede kun Protopope Sakharov, og hun kendte ingen af det andet Navn, hvorpaa Zina bad om Undskyldning og gik.

Fangerne var da allerede i nogen Afstand. Zina og Andrey vendte tilbage til deres Logis i godt Hum?r og overbeviste om, at denne Forsinkelse ikke vilde medf?re ubehagelige F?lger.

* * *