Chapter 5 KAPITEL. No.5

Tania vinder sine Sporer.

Georgs sp?gefulde Bem?rkning om Advokat Repins urolige S?vn syntes at skulle have v?ret et ildevarslende Omen; thi n?ppe var hans to farlige G?ster ud af D?ren, f?rend Gendarmerne viste sig.

Repin var ingen Kujon; men hans Blod stivnede, da M?ndene i den forhadte blaa Uniform traadte ind i hans Stue. Hans f?rste Tanke var, at de to unge M?nd var blevne arresterede uden for paa Gaden, og at hans Hus i den Anledning skulde unders?ges. Men Gendarmernes f?rste Ord beroligede ham i saa Henseende. Det uvelkomne Bes?g skyldtes en eller anden lettere Mistanke, hvis Begrundelse han ikke blev klog paa, og at det netop skete i Aften, var kun en Tilf?ldighed. Advokaten aandede friere; for hans eget Vedkommende havde han intet s?rligt at befrygte.

Politiet ransagede Huset, men fandt intet kompromitterende. Klokken tre om Morgenen gik de igen. Som F?lge af Repins h?je sociale Stilling blev han ikke arresteret, men maatte kun afl?gge en h?jst ubehagelig Visit paa Politikammeret for at besvare en Del n?rgaaende og taabelige Sp?rgsmaal.

Man lod ham i Fred; men det skuffede Politi vedblev at bevogte hans Hus. Denne Omst?ndighed kunde have sk?bnesvangre F?lger for alle, is?r hvis man blev opm?rksom paa Zinas og Georgs ret hyppige Bes?g. Det var n?dvendigt saa hurtigt som muligt at underrette dem om det passerede, og Tania blev allerede n?ste Morgen sendt af Sted for at advare Vennerne.

Hun begav sig paa Vandring med al den Ophidselse, som en ung Pige uvilkaarligt f?ler, naar man for f?rste Gang har betroet hende en alvorlig og farefuld Mission.

Eftersom deres Hus blev bevogtet, var det mere end rimeligt, at hver enkelt af dets Beboere vilde blive fulgt, naar de gik ud. Hun var i den d?deligste Angst for, at hun, i Stedet for at advare, skulde f?re Spionerne lige ind til dem. Hvorledes skulde hun undgaa at blive forfulgt? Hun if?rte sig en Dragt, der var noget forskellig fra den, hun plejede at b?re, og traadte ud paa Gaden i det ?jeblik, da den mist?nkelige Mand henne paa Hj?rnet var forsvunden for at afl?gge en af sine korte Visitter paa Politistationen. Men hvem kunde vide? Maaske stod der bag Gardinerne i hint Vindue ovre paa den anden Side af Gaden en anden Spion, som havde set hende og signaliserede til den f?rste, saa snart han var vendt tilbage? Hun skyndte sig ned ad Gaden, forfulgt af de G?glebilleder, hendes Hjerne fostrede. Eller hvad garanterede hende for, at hin gamle, v?rdigt udseende Dame, som gik i samme Retning som hun, ikke var en Spion? Men den gamle Dame drejede om det f?rste Hj?rne og gik hen ad Nevsky-Kvarteret til, uden saa meget som at se paa den unge Pige. Det var altsammen meget godt; men det kunde v?re et Krigspuds, og den forkl?dte Spion kunde have givet et Vink til en anden, som skulde forts?tte Forf?lgelsen! Eller hvis hun virkelig tog fejl i denne Formodning, var hun da sikker paa, at ikke en virkelig Spion fulgte efter hende i nogen Afstand?

Den stakkels Pige var fuldst?ndig raadvild og lige ved at tabe Hovedet, da det pludselig faldt hende ind, at en Sl?gtning af hende boede i et Hus i Liteinaia, som stod i Forbindelse med Mokhovia Gaden ved en smal Gennemgang. Selv paa den travleste Tid af Dagen blev denne Passage kun benyttet af meget faa Mennesker, og nu saa tidligt paa Formiddagen vilde den rimeligvis v?re helt ?de. Dersom hun kom igennem denne Gyde uden at have nogen bag sig, kunde hun v?re temmelig sikker paa at v?re undsluppen Tredje Afdelings Blodhunde.

Dette Eksperiment var saa simpelt, at hun undrede sig over ikke at v?re falden paa det. Hun tog en Vogn til Liteinaia og havde den Tilfredsstillelse at m?rke, at hun ikke blev fulgt af nogen anden Vogn. Det var hendes Hensigt at ops?ge Georg i hans Bolig. De aktive sammensvorne holder deres private Adresser meget hemmeligt, og som Regel kender kun Kollegerne dem, men Georg havde gjort en Undtagelse over for Tania. Hun vidste hvor han boede, og havde allerede bes?gt ham nogle Gange i hans Hule. Den russiske Omgangstone tillader en saadan Frihed mellem unge M?nd og Kvinder. Hun lovede Kusken en Drikkeskilling, hvis han vilde k?re hurtigt, og ti Minutter efter holdt hun ved Indgangen til den omtalte Gyde. Den var ikke helt ?de, idet to Vaskerkoner, der bar en stor Kurv imellem sig, netop i dette ?jeblik drejede ind i den. Men Tania var nu tilstr?kkelig rolig til ikke at mist?nke disse to Kvinder for at staa i nogen som helst Forbindelse med Tredje Afdeling. Hun fortsatte sin Vej til Fods.

N?sten i samme ?jeblik, hun ringede paa Georgs D?r, blev den aabnet. Han var hjemme og modtog den uventede G?st med et Gl?desudbrud.

?Hvilken god Vind har dog f?rt Dem her hen, Tatiana Grigorievna?" sagde han. ?Mine bedste Venner er i Dag samlede under mit Tag, vi savnede kun Dem!"

I sin overstr?mmende Gl?de gav Georg hende ikke Tid til at faa indf?rt et eneste Ord, men trak hende gennem Forstuen ind i sit Arbejdsv?relse, hvor hun fandt Andrey og en h?j, smuk Dame, som hun ikke f?r havde set.

Det var Helene Zubova, der lige var kommen fra Schweiz.

De to unge Piger blev forestillede for hinanden, og Tania fandt nu endelig Anledning til at fort?lle, hvorfor hun var kommen.

Meddelelsen om det natlige Bes?g i Advokatens Hus gjorde et st?rkt Indtryk paa Vennerne; men man tog dog Sagen forholdsvis roligt, efter at man havde faaet at vide, at der intet kompromitterende var fundet, og at Repin ikke var arresteret.

Georg fortalte derpaa Tania, hvorledes de to ogsaa n?r var bleven nappede paa Hjemvejen om Natten.

?Og hvis vi altsaa kun var bleven et ?jeblik l?ngere oppe hos Dem, vilde vi uundgaaelig v?re bleven arresterede," tilf?jede han.

?Ja!" bem?rkede Andrey halvt sp?gende og halvt alvorligt. ?Ethvert Menneskes Sk?bne er skrevet forud, og ingen kan undgaa den."

?Men det er dog ganske godt at hj?lpe Sk?bnen lidt med at ordne Tingene," mente Georg.

Saa takkede de begge to Tania, fordi hun var kommen for at advare dem.

Helene var den f?rste, der spurgte, hvorledes hun egentlig havde baaret sig ad med at komme ud af Huset, som dog vistnok var bevogtet.

?Er De vis paa, at man ikke er fulgt efter Dem?" spurgte hun.

Tania fortalte alle sine ?ngstelser og den lille List, hun havde benyttet for at komme bort fra mulige Forf?lgere.

Helene klappede i H?nderne.

?Det har De jo klaret helt brillant, Tatiana Grigorievna!" udbr?d hun. ?Ingen af os kunde have gjort det bedre."

?Mener De virkelig?" spurgte den unge Pige r?dmende. ?Det faldt mig ikke ind, at der var noget s?rlig klogt i det."

?Saa meget des bedre," sagde Georg, ?De har altsaa ligefrem et medf?dt Talent i den Retning."

Han var henrykt over, at Tania havde givet dette lille Bevis paa Aandsn?rv?relse og Dygtighed, og var lykkelig ved at se det anerkendende varme Blik, det indbragte hende fra hans to Venner.

Tania rejste sig for at tage Afsked; nu, da hun havde udrettet sit ?rinde, tillod hendes Taktf?lelse hende ikke at blive her l?nger.

Georg saa umaadelig skuffet ud og bad hende dog endelig blive lidt endnu; men Tania holdt paa, at hun burde gaa.

?De har dog vistnok et eller andet at tale alene om med Deres Venner," sagde hun til ham.

?Nej, aldeles ikke, bliv endelig! Det er ikke noget Forretningsm?de. De beh?ver ikke at gaa af den Grund."

Andrey gentog Georgs Forsikring og bad hende blive lidt endnu. Nu, da hendes Faders Hus ikke l?nger var sikkert, kunde det maaske vare l?nge, inden de atter fik Lejlighed til at se hende.

Andrey talte for?vrigt n?sten ikke med hende, men overlod hende helt til Georg; han selv var optagen af at tale med Helene om Annie Vulitch. Lenas Fort?llinger om den unge Pige bestyrkede ham i hans egne Formodninger efter det gode Indtryk, han havde faaet af hende.

Desuagtet forlod Bevidstheden om Tanias N?rv?relse ham ikke et ?jeblik; han f?lte den som noget behageligt, paa samme Maade som man ubevidst nyder Gl?den ved et smukt Landskab, selv om ens Tanker er optagne i ganske andre Retninger.

Da Tania en halv Time senere rejste sig og gik, idet hun erkl?rede, at hendes Fader ellers vilde blive ?ngstelig, forekom det Andrey, som om Stuen pludselig blev m?rk og tom.

?Sikken et fortryllende Ansigt!" udbr?d Helene.

?Ja, sp?rg kun Georg, hvad han mener derom," sagde Andrey smilende; han var selv ganske enig med Lena - Tania havde endog set ualmindelig indtagende ud i Dag.

De optog atter deres Samtale, og hen ad Klokken tolv kom Zina og Vasily Verbitzky, der var kommen fra Schweiz sammen med Helene. Andrey havde holdt sit L?fte om at s?rge for, at de begge to snart fik Lov til at vende tilbage til Rusland. Zina var i den h?jeste Ophidselse, og selv Vasilys urokkelige Ansigt viste Tegn paa Sindsbev?gelse.

?Hvad er der i Vejen?" spurgte Georg.

Zina svarede ved at forel?se dem et Brev fra Dubravnik, der indeholdt haarrejsende Beskrivelser af den Maade, hvorpaa de politiske Fanger behandledes. Den kulminerede i en hidtil ukendt Sk?ndselsdaad. Efter Dommerens Ordre var en ung Pige - hvis Navn n?vntes fuldt ud i Brevet - bleven kl?dt n?gen af i Gendarmernes og Fangevogterens N?rv?relse, under Foregivende af, at F?ngselsreglementet forlangte, at man f?rend Indesp?rringen skulde have en n?jagtig Beskrivelse af Fangens Person.

Brevet paah?rtes under d?dlignende Tavshed, den glade Stemning, der f?r havde hvilet over det lille Selskab, var som bortbl?st. H?vnens m?rke Aand hvilede nu over dem alle, og hver is?r var opfyldt af de samme truende, trodsige Tanker.

?Dette maa ikke gaa ustraffet hen!"

?Nej, der maa statueres et frygteligt Eksempel!" udbr?d Georg og Helene omtrent samtidigt.

Andrey sagde intet, han mente, det faldt af sig selv.

?Det er netop det samme, som vore Dubravnik Folk mener," sagde Zina. ?Thi de beder os i deres Brev om at sende dem en paalidelig og erfaren Kvinde, som kan forestaa et Tilflugtssted for sammensvorne. De sp?rger ogsaa, om vi kan skaffe dem en sikker Mand med en k?lig Hjerne og en rolig Haand."

?Den Mand vil jeg v?re!" udbr?d Andrey.

?Nej," protesterede Vasily paa sin langsomme, dovne Maade. ?Det bliver mig, jeg har allerede talt med Zina derom."

Zina bekr?ftede det og erkl?rede, at det var bedst saaledes, ikke af den Grund, at den ene var mere egnet dertil end den anden, men Andrey havde allerede faaet sine Forbindelser i St. Petersborg og var begyndt paa sin mere aktuelle Virksomhed. Desuden var Vasily en ny Mand og derfor som skabt for Dubravnik-Aff?ren.

Hermed var Sagen afgjort.

Med Hensyn til Valget af Kvinden var der kun én Mening. Zina, som f?r havde v?ret i Dubravnik, havde alle Kvalifikationer paa sin Side. Saaledes var begge de ?nskede Personer fundne; Sagen skulde nu kun ved n?ste M?de forel?gges Komitéen til Vedtagelse; men dette var en ren Formsag, og man vidste forud, at ikke en eneste Stemme vilde rejse sig imod Forslaget.

?Det er sandt," sagde Zina og vendte sig imod Helene, ?kunde De have Lyst til at tage min Plads her under min Frav?relse?"

Den unge Pige svarede, at hun vilde v?re glad ved straks at finde Arbejde, og Zina begyndte at forklare hende, hvad hun havde at g?re.

Det viste sig at v?re et meget omfattende Arbejde - nemlig Propaganda iblandt den oplyste Ungdom, Propaganda blandt Arbejderne og den hemmelige Korrespondance med Fangerne i F?stningen.

?Jeg ved ikke rigtig, om jeg kan paatage mig alt det, is?r Korrespondancen," sagde Helene t?vende. ?Jeg ved endnu saa lidt om, hvad der foregaar her."

Georg lovede at paatage sig denne Del af Arbejdet, og tilb?d at hj?lpe hende med det andet, indtil hun var kommen rigtig ind i Forholdene.

?De vil snart have overvundet de Vanskeligheder," sagde han opmuntrende. ?I Morgen bes?ger vi en Ven af mig - Medlem af den ene Klub, han vil s?tte Dem ind i det hele. Og De har allerede l?rt et af Medlemmerne af den anden Klub at kende, Tania Repina, som var her nu."

?Har Tania v?ret her? Er der h?ndet noget s?rligt?" spurgte Zina.

I Ophidselsen over Brevet fra Dubravnik havde man helt glemt Begivenheden hos Repin og ikke omtalt den for de nyankomne.

Zina blev st?rkt ber?rt ved Meddelelsen.

?Ved Repin, hvorfor Politiet har ham mist?nkt?"

?Nej! Man sagde intet, og det er ham ikke muligt at t?nke sig Grunden."

?Jeg tror, at jeg kender den," svarede Zina. ?Den staar i Forbindelse med Arrestationerne i Dubravnik. Der er en svag Hentydning dertil i Brevet, som jeg f?rst nu forstaar. De omtaler at en vis Novakovsky er bleven arresteret, en Advokat, der, saa vidt jeg ved, stod paa en venskabelig Fod med Repin, og de tilf?jer, at jeg maa advare ?Pandekt, Nummer et". Jeg forstod ikke, hvem der mentes med denne Ben?vnelse; nu kan jeg t?nke mig, at det maa v?re Repin. Det kommer der af at v?re alt for forsigtige igen."

?De vilde dog ikke have kunnet advare ham, selv om De straks havde g?ttet det rigtige," sagde Andrey. ?Rimeligvis er Ordren om Husunders?gelsen kommen telegrafisk, og da der ingen Ulykke er sket, beh?ver vi ikke at ?ngste os synderligt over den Sag."

?Det er sandt nok, men jeg frygter for, at den ikke er endt dermed. Novakovsky bar v?ret indviklet i alvorlige Aff?rer, hvert ?jeblik kan bringe vigtige Opdagelser for Lyset, og Repin kan blive alvorlig indviklet deri. Vi maa se at faa givet ham et Vink, saa at han ikke falder til Ro i en muligvis sk?bnesvanger Sikkerhedsf?lelse."

Da man ikke turde gaa til Advokatens Hus, blev man enig om at en af dem skulde ops?ge Krivoluzky og sende Repin Bud gennem ham.

* * *