Chapter 7 No.7

Videnskabelig, Universitets- og Skolevirksomhed med fortsat Deltagelse i det politiske Liv.

1852 til 1884.

Idet jeg forlod Ministeriet og vendte tilbage til Universitetet og Videnskaben, kunde jeg dog ikke frigj?re mig fra en fortsat politisk og parlamentarisk Virksomhed ved Siden af min specielle Hovedgjerning; deri hindredes jeg saavel af min egen engang vakte Interesse for de offentlige Anliggenders Behandling og Udvikling som af F?lelsen af paatagne Forpligtelser. Det vil v?re naturligst i Sammenh?ng med det foregaaende Afsnit her f?rst at betragte denne, den politiske, Side af mit Liv og min Gjerning i den paaf?lgende Aarr?kke for siden at gaae over til den anden Side, hvor, som jeg haaber, et selvst?ndigere, mere sammenh?ngende og fyldigere Indhold vil vise sig.

Jeg vedblev ved min Afgang fra Ministeriet at v?re Medlem af Folkethinget og fandt dér snart ikke blot Leilighed, men en st?rk Opfordring til at udtale mig om min Stilling og Str?ben i den Post, som jeg havde forladt, og om min Betragtning af den politiske Situation, der var indtraadt, og den Stilling, der var indtagen af Ministeriet Bluhme, som allerede den 27de Januar 1852 havde afl?st Ministeriet Moltke og den 28de Januar, selve Fireaarsdagen efter Forfatningsreskriptet af 28de Januar 1848, havde udf?rdiget Kundgj?relsen om den nye Plan for Monarkiets Ordning, nemlig ved Monrads Foresp?rgsel til Ministeriet den 3die Februar 1852. Idet jeg ved den Leilighed st?rkt fremh?vede, at Ministeriet udtrykkelig havde betegnet den opstillede Helstatsplan ikke som fremgaaet af fremmed Tryk, men som valgt efter dets egen Overbevisning om det Rigtige og Bedste, og idet jeg opgav at reise en principiel Modstand derimod, da den Vei, som jeg havde foretrukket at gaae, nemlig at kj?be en ren dansk (dansk-slesvigsk) Stat ved Afstaaelse af et Stykke af Slesvig til et l?sere med Danmark forbundet Holsten, ikke havde fundet nogen kraftig Tilslutning, udtalte jeg strax aabent, hvilken Stilling der ved Kundgj?relsen var indtraadt med Hensyn til Grundloven og Kongerigets derpaa byggede Forfatning, idet jeg brugte det Udtryk, at Grundloven fra dette ?ieblik af maatte ansees for at hvile, forsaavidt angik de Anliggender, der nu bleve f?lles for alle Monarkiets Dele og den deraf dannede Helstat. Formanden: Andr? troede ikke at kunne tillade, at nogen Del af Grundloven sagdes at hvile; jeg véd ikke, hvorvidt han selv i det ?ieblik troede paa den Grundlovens vedvarende Gyldighed og fulde Kraft, som han formelt og officielt mente at burde h?vde; at jeg i Virkeligheden havde Ret, f?lte vel Mange strax, og snart overbevistes Alle derom. Forresten deltog jeg kun Lidet i den allerede langt fremrykkede Sessions Arbeider, fraregnet den kjedelige og resultatl?se Forhandling om det af mig forelagte Theaterlovforslag. Da ved de i Sommeren 1852 (den 4de August) foretagne Valg til Folkethinget Andr? ikke havde stillet sig til Gjenvalg, kaaredes jeg, der var bleven gjenvalgt i Frederiksborg Amts 4de Valgkreds, ved Rigsdagens Aabning i Efteraaret til Formand i Folkethinget, paa hvilken Plads jeg bestr?bte mig for at vise den samme Fasthed og Upartiskhed, som havde betegnet Andr?s Ledelse af Forhandlingerne. Den neutrale Stilling, som Formandspladsen forlangte og gav, oph?rte imidlertid, da det kongelige Budskab om Arvef?lgesagens Ordning forelagdes den forenede Rigsdag, der i Oktober 1852 sammentraadte ved Siden af Rigsdagens s?dvanlige Forhandlinger i de adskilte Thing. I det i den nedsatte Udvalg af 25 Medlemmer, hvoraf jeg blev Medlem, deltog jeg vel ikke i den Opposition, der fra J. E. Larsens og Andres Side reistes i Realiteten mod et Punkt i den foreslaaede Ordning, nemlig Oph?velsen af den kognatiske Arveret til Thronen, en Opposition, der paa en Opsigt v?kkende Maade underst?ttedes i et af Geheimearkivar Wegener udgivet og til den gamle Statsminister Stemann dediceret Flyveskrift, da jeg hverken i sig selv lagde V?gt paa Vedligeholdelsen af den kognatiske Arveret eller kunde negte, at de med Stormagterne f?rte Forhandlinger syntes at gaae ud fra og foruds?tte dens Oph?velse. Men det forekom derimod mig saavelsom flere andre, ingenlunde mod Regjeringen vrangvillige Medlemmer (P. D. Bruun, Hall, Knuth, Monrad, F. F. Tillisch og Unsgaard), at man i Budskabet havde valgt en uheldig Form ved uden nogensomhelst i de f?rte Forhandlinger liggende tvingende Grund at stille Oph?velsen af hele Kongelovens Arvef?lge i Spidsen og lade Prinds Christian af Glücksburgs Kaldelse til Thronen indtr?de som et mere tilf?ldigt end i historiske og Retsforhold begrundet Arrangement - istedetfor f?rst at knytte den nye Thronf?lge til Kongeloven og opretholde den danske Krones med Kongelovens Arvef?lge forbundne Rettigheder og Krav med Hensyn til Slesvig og Dele af Holsten for fjernere Tilf?lde og derefter oph?ve den kognatiske Arveret. Vi foreslog derfor i den den 10de Januar 1853 afgivne Bet?nkning, at den Form og Gang, der forekom os den rigtige, skulde f?lges i den Statsakt, hvori den nye Arvef?lge efter Vedtagelsen af Kongen skulde kundgj?res. Da Sagens Behandling var bleven afbrudt ved den ganske kort efter Bet?nkningens Afgivelse indtraadte Opl?sning af Folkethinget, fordi dette ikke havde vedtaget det forelagte Lovudkast om Toldgr?ndsens Flytning til Elben, og da Budskabet paany i samme Form var blevet forelagt den efter Fornyelsen af Folkethinget (den 26de Februar) atter i Marts 1853 sammentraadte forenede Rigsdag, optog jeg, der paany var bleven gjenvalgt i samme Kreds, med mine Meningsf?ller det samme Forslag, og jeg talte ivrig derfor og bidrog derved tillige med dem til, at der ved den endelige Afstemning ikke afgaves det n?dvendige Antal Stemmer for simpel Tiltr?delse til det kongelige Budskab. Jeg n?rer endnu den Overbevisning, at vi baade i Sagen selv havde Ret, og at Regjeringen, uden at st?de paa Vanskeligheder fra de fremmede Magters Side, kunde have gjort en Indr?mmelse paa dette Punkt, skj?ndt jeg vel erkjender, at en vis Misstemning kunde v?re bleven fremkaldt over, at den danske demokratiske Rigsdag overhovedet vilde tillade sig at tale det mindste Ord med i denne paa Aftaler med Stormagterne beroende Sag, men en Misstemning, som neppe havde v?ret uovervindelig, hvis Bluhme havde havt Mod og Lyst til at bek?mpe den. Men med det Flyveskrift ("om Arvef?lgesagens Behandling i den forenede Rigsdag"), hvori jeg efter anden Samling gjorde Rede for min Optr?den, og hvori jeg erkl?rede ikke atter at ville stille mig til Valg til Folkethinget, burde jeg, eftersom jeg nu betragter Sagen, have endt min Modstand. Det var udentvivl et, tildels ved Bluhmes mod de tidligere Ministerier ubillige Optr?den foranlediget, Misgreb, at jeg fortsatte Indsigelsen, da ?rsted som nyindtraadt Premierminister i den i Juni Maaned for tredie Gang sammentraadte forenede Rigsdag, hvori jeg fik Plads som imidlertid i Kj?benhavn valgt Medlem af Landstinget, atter forelagde Budskabet uforandret og fordrede dets ubetingede Antagelse. Jeg burde have indset, at Regjeringen nu ikke kunde give efter uden at for?ge den antydede Misstemning og ganske sv?kke sin egen Anseelse, og at Sagen ikke havde den praktiske Betydning, at man derfor burde paadrage sig Miskjendelse, som om Modstanden havde andre og skjulte Grunde eller fremgik blot af Nag til Ministeriet. I ethvert Tilf?lde var det mig ikke ganske v?rdigt, at jeg ved den endelige Afstemning var frav?rende tilligemed nogle Medlemmer, der stode paa et andet Standpunkt (J. E. Larsen, Clausen og nogle Faa til). At denne min Opposition i Sp?rgsmaalet om Formen, hvorunder den nye Arvef?lge skulde vedtages, ikke havde det Allermindste at gj?re med min Stemning ligeoverfor Sagen selv og den nye Thronf?lger, er det, efter hvad jeg allerede ovenfor har sagt, aldeles un?dvendigt at udtale. Jeg vedblev som f?r at betragte det som saare magtpaaliggende, at Thronf?lgeren - efter et Udtryk, som jeg erindrer blev brugt derom i en russisk Regjeringsmeddelelse, - blev sat muligst en évidence, Noget, der just ikke laae Frederik VII paa Hjerte, og kom i det bedste Forhold til sine fremtidige Undersaatter. Jeg erindrer, at jeg, da jeg m?dte Andr? og Hall, idet de kom fra det f?rste Statsraad, i hvilket de som Ministre havde deltaget, bragte denne Sag paa Bane og af dem modtog Underretning om, at det lige var vedtaget, at Prindsen skulde tr?de ind i Geheimestatsraadet. Jeg betragtede med stor Harme den us?mmelige Maade, hvorpaa "F?drelandet", i, som det syntes, fortsatte Dr?mme om en dynastisk-skandinavisk Forbindelse, oftere omtalte og hentydede til Thronf?lgeren, og, da jeg ikke lagde Skjul paa denne Harme, var det forsaavidt ret naturligt, at "F?drelandets" Forbitrelse ved en sidste og afgj?rende Leilighed udg?d sig i de groveste Udbrud imod mig, nemlig da jeg ved Thronskiftet i 1863 som Pr?sident i Rigsraadet med dettes fulde Samstemning bragte den nye Konge og Dronning dets Hilsen og Lyk?nskning[81][82]. - Til personlig N?rmelse til ham som Prinds havde jeg derimod hverken indre eller ydre Opfordring, og jeg betraadte med Undtagelse af et enkelt Selskab i Anledning af Rigsraadets f?rste Aabning ikke hans Bolig tidligere end i Slutningen af 1859, da jeg den samme Dag, paa hvilken Frederiksborg Slot om Aftenen br?ndte, f?lte mig dreven til at henvende mig til ham for indst?ndig at bede ham om ikke at modtage den Stilling, som den da nysindtraadte Udenrigsminister, Baron Blixen-Finecke havde foreslaaet Kongen at give ham som Statholder og kommanderende General i Holsten (eller i Holsten og Slesvig) med Bolig i Altona; jeg forudsaae nemlig, som vistnok mange Andre, at Prindsen derved vilde blive bragt i en for hans Fremtid i h?ieste Grad farlig Stilling mellem paa den ene Side den tydske Befolkning, navnlig det slesvigholstenske Ridderskab, som han skulde skaane og s?ge at vinde, og paa den anden Side det danske Folk, der ?ngstelig vilde vogte paa ethvert af hans Skridt. Hans kongelige H?ihed beroligede mig ved bestemt at udtale sin egen Beslutning om ikke at gaae ind paa Tilbudet.

Efter Arvef?lgesagen fulgte i Rigsdagssessionen 1853 til 54 - i hvilken jeg som Medlem af Landsthinget deltog i de almindelige Lovarbeider, navnlig ved det vigtige Tyendelovforslag og som Medlem af Udvalget om et Par Almueskolev?senet ber?rende mindre Lovudkast, - Regjeringens Forslag om Grundlovens Indskr?nkning til Kongerigets s?rlige Anliggender for at gj?re Plads til den paat?nkte F?llesforfatning for Monarkiet. Under f?rste Behandling af denne Sag ansaae jeg mig, idet jeg sluttede mig til den i Folkethinget vedtagne Bestemmelse, at den endelige Beslutning om Indskr?nkningen f?rst kunde tages, naar Rigsdagen var bleven bekjendt med F?llesforfatningens Indhold, for n?dt til at optr?de temmelig skarpt mod Premierministeren ?rsted. Jeg h?vdede nemlig dels, at det allerede var uheldigt, at der, f?rend Nogen kjendte F?llesforfatningen, var kommet til at bestaae i deres hele Anl?g v?sentlig forskjellige Specialforfatninger for Kongeriget og for hvert af Hertugd?mmerne, hvis ligelige Tilslutning til og Sammenh?ng med F?llesforfatningen derved blev vanskeligere at tilveiebringe, dels at Erindringen om Forfatningsreskriptet af 28de Januar 1848, af hvis Underskrivere tre, derimellem ?rsted selv, havde Plads i det dav?rende Ministerium, n?dvendig medf?rte, at man f?r Vedtagelsen af Grundlovens Indskr?nkning kr?vede Sikkerhed for, at Kongeriget i F?llesforfatningen fik den det efter Omfang og Indbyggerantal tilkommende Ret. Da ?rsted herpaa svarede, at Hertugd?mmerne ved Opr?ret havde forspildt den i 1848 dem tilstaaede Begunstigelse, kunde jeg ikke undlade at udtale, at den nye Forfatning ikke skulde bygges paa Gunst eller Straf, men paa naturlig Ret og med Erkjendelse af, at dennes Krav i 1848 ikke var fyldestgjort overfor Kongeriget, ligesom jeg heller ikke kunde forbigaae den m?rkelige Ytring af Krigsministeren, at han ikke havde mindste Kundskab om, hvorledes F?llesforfatningen t?nktes indrettet, hvorved der kastedes et eiendommeligt Lys paa den ubegr?ndsede Frihed, som Ministeriet forlangte med Hensyn til denne Forfatnings Dannelse for sig eller for et muligt andet Ministerium. Ved Siden af, hvad jeg savnede hos ?rsted som Statsmand, navnlig med Hensyn til Indsigt i Nationalitetens Betydning, maa jeg anse det for et Bevis paa hans store Humanitet, at dette Sammenst?d ikke havde mindste Indflydelse paa mit Forhold til ham som Kultusminister i min s?rlige Embedsstilling som Undervisningsinspekt?r og heller ikke blev til Hinder for, at, da derpaa ved Forordningen af 26de Juli 1854 et Rigsraad af forel?big 20 kongelig udn?vnte Medlemmer oprettedes, jeg strax kaldtes til Medlem af samme. Denne Kaldelse kunde jeg imidlertid ikke modtage efter min Opfattelse af den i Forordningen fastsatte F?llesforfatnings Beskaffenhed baade med Hensyn til Repr?sentationens Sammens?tning (20 kongevalgte Medlemmer af 50 i det hele) og dens Kompetence, der for en stor Del kun var raadgivende, i Forhold til den Forpligtelse, jeg som Underskriver af Grundloven af 1849 ansaae mig for at have til at holde paa en virkelig konstitutionel Forfatning, og jeg begj?rede derfor, medens de 11 andre for Kongeriget Udn?vnte modtog Kaldelsen, Fritagelse derfor og fik den ogsaa under 28de August, dog f?rst efter en fornyet Opfordring til at indtr?de og efter en temmelig varm forudgaaende Forhandling med Indenrigsministeren Tillisch.[83] Da det imidlertid ikke paa nogen Maade laae i min Hensigt at tr?de i et bestemt Oppositionsforhold til Regjeringen, og da Sammenst?d i Rigsdagen maatte skade de Interesser, for hvilke jeg som Embedsmand skulde virke, frasagde jeg mig samtidig (den 12te Juli) min Plads i Landsthinget og blev altsaa udenfor Rigsdagen i Sessionen 1854-1855.

I 1855, efterat i December 1854 det nye Ministerium, hvori Hall og Andr? fik Plads, var dannet, indtraadte jeg derimod ved de nye Valg (den 12te Juli) atter i Landsthinget, i hvilket jeg derefter vedblev at have S?de som Medlem, i de senere Aar som f?rste Medlem, for Kj?benhavn, indtil jeg i 1874 frabad mig Gjenvalg. - Som Medlem deltog jeg med Alvor og Omhu i Landsthingets Forhandlinger saavel i den Periode, i hvilken det efter Rigsraadets Oprettelse var indskr?nket til Kongerigets s?rlige Anliggender (indtil 1865), som i den paaf?lgende, da Rigsdagen atter var indtraadt i sin fulde Myndighed; men, da Gjenstandene for denne min Virksomhed ikke bestemtes ved mit eget Valg, men ved de Thinget forelagte Udkast, og da jeg hverken ved indre Drift, idet Middelpunktet for mit Arbeide og mine Bestr?belser nu laae i min videnskabelige og min Embedsgjerning, eller ved nogensomhelst Partistilling lededes til at s?tte mig en s?rlig Rigsdagsopgave, er der ingen Grund til i disse Optegnelser at dv?le synderlig ved Enkelthederne i dette mit Rigsdagsarbeide. Naturligvis kaldtes jeg baade ved indre Tilskyndelse og Andres Opfordring og Valg f?rst og n?rmest til Deltagelse i Behandlingen af Gjenstande, der ber?rte det tidligere af mig bestyrede Ministeriums Omraade, saasom, idet jeg forel?big indskr?nker mig til den f?rste Del af det angivne Tidsafsnit, af de fra Regjeringen udgaaede Lovudkast om Almueskolev?senet (1855-56), om Menighedsraad (1860-61) og hele Geistlighedens L?nning (1860-61 og is?r 1861-62) og om L?nningerne ved Universitetet (1863-64). Navnlig medf?rte det i Sessionen 1861-62 forelagte Udkast om Forandringer i de Geistliges L?nning for mig som Formand og Ordf?rer i det nedsatte Udvalg et meget betydeligt Arbeide ved at lede de saare omfattende Forhandlinger i dette og gj?re Rede for dem fra mit og de mig n?rmeststaaende Medlemmers Standpunkt; til det egentlige L?nningssp?rgsmaal, der ikke f?rtes til nogen L?sning, knyttede sig en temmelig heftig Forhandling om de til Kirken henlagte Midler, idet fra en Side (Clausen og endnu st?rkere Stiftsprovst F. Nielsen) Kirkens egentlige og s?rlige Eiendomsret over disse opstilledes og forsvaredes, medens jeg alene i disse Midler kunde se en af Staten til Kirken henlagt og ved Grundloven denne som Folkekirke tilsikret Underst?ttelse og kun fra dette Standpunkt bestemt modsatte mig letf?rdig og hensynsl?s Indgriben og L?sriven. Men ogsaa i Behandlingen af Sager, der laae udenfor det n?vnte Omraade, gjorde jeg efter Evne min Pligt, enten denne nu paalagdes mig ved s?rlig Kaldelse som Udvalgsmedlem, saasom ved Kj?benhavns Kommunallov (1856-57), ved Loven om Eftertryk (1857-58) og ved det af B. Christensen indbragte Forslag til Lov om F?stes Overgang til Selveiendom (1857-58), ved hvilket sidste jeg som Ordf?rer motiverede den Dagsorden, hvorved Sagen anbefaledes til Regjeringens Overveielse og Fremme, eller kun kr?vedes af min egen Overveielse, saasom ved det oftere gjentagne Lovudkast om Erkl?ringers Meddelelse, om hvilket jeg, da det f?rste Gang forhandledes (1856-57), ligefrem sagde Sandheden. Overhovedet bestr?bte jeg mig ved enhver betydeligere Sag for paa den ene Side at henvise til dens Sammenh?ng med almindelige Grunds?tninger og med besl?gtede offentlige Forhold og Interesser og paa den anden Side at udtale mig om den selv med Klarhed og Bestemthed, men tillige med det n?dvendige Hensyn og ad begge Veie at bidrage til at holde Landsthingets Forhandlinger paa en vis H?ide af Indholdsfylde og S?mmelighed.

Efterat det anden Gang den 29de Juni 1855 sammenkaldte forel?bige Rigsraad havde givet sit Samtykke til det samme forelagte Udkast til en F?llesforfatning for Monarkiet og til en midlertidig Valglov til Rigsraadet og Kundgj?relsen af 29de August om Indskr?nkning af Grundloven var udkommen og dern?st Forfatningsloven var bekjendtgjort den 2den Oktober s. A., valgtes jeg ved de umiddelbare Valg den 13de Februar 1856 i f?rste Kreds (Sj?llands Stift) selvsyvende til Medlem af Rigsraadet[84], - og under 19de Februar udn?vntes jeg derpaa efter saare kort forudgaaet og ganske uventet Varsel ved kongelig Reskript til som Pr?sident at lede dets Forhandlinger i den f?rste Session, der aabnedes den 1ste Marts samme Aar, et Hverv, der senere efterhaanden (28de Marts 1857, 12te Jan. 1858, 14de Septb. 1859 og 23de Jan. 1862) overdroges mig for alle de paaf?lgende Samlinger indtil 1863 inklusive. Den hele Stilling, hvori jeg saaledes indtraadte og i flere Aar forblev, var i mange Maader vanskelig og lidet tilfredsstillende. Jeg erkjendte, at de i Januar 1852 givne Tilsagn om Tilveiebringelsen af en F?llesforfatning for hele Monarkiet tvang det i December 1854 indtraadte nye Ministerium (Scheele, Hall, Andr? osv.) til i det Ringeste forel?big at forts?tte de af Ministeriet Bluhme-?rsted begyndte Fors?g, og jeg paaskj?nnede, at den i 1855 givne Forfatningslov samtidig dog havde en sandere konstitutionel Karakter end den i 1854 kundgjorte; men der fattedes mig, som det af det Foregaaende vil v?re klart, blandt Andet baade paa Overbevisning om Fors?gets indre Berettigelse og paa Tillid til, at det vilde lykkes. Jeg troede imidlertid ikke at turde negte min Hj?lp, naar den forlangtes, til, at Fors?get gjordes loyalt, og jeg var ikke istand til at paavise nogen Anden, der i det Hele havde bedre Betingelser for at yde den hos mig forlangte Underst?ttelse. Af de ledende Ministre stod jeg i et personlig venskabeligt Forhold til Hall og Andr?, uden at der dog enten strax bestod eller senere udviklede sig nogensomhelst Fortrolighed eller mere indgaaende politisk Tankeudvexling. At Scheele, med hvem jeg f?r Rigsraadets Aabning ikke havde havt nogensomhelst Ber?ring, ved Karakter, Dannelse og Optr?den ligesaavelsom ved tidligere Stilling og Forhold var lidet skikket for Pladsen som Premierminister og Udenrigsminister, blev mig meget snart klart; men ogsaa ligeoverfor Hall, der strax med Andr? ?vede stor Indflydelse, og som senere med Udenrigsministeriet fra 10de Juli 1858 overtog Hovedstyrelsen, opstod der efterhaanden hos mig Tvivl, om han havde sat sig nogen Gr?ndse for Fors?g og Udveie og fuldt gjennemt?nkt hele Stillingen, om jeg end vedblev at erkjende hans Kl?gt i at bek?mpe de enkelte Vanskeligheder. - Min Opgave som Pr?sident blev det med Upartiskhed og Ro at opretholde Orden og S?mmelighed i en Forsamling, i hvilken ikke blot to Sprog vare ligeberettigede, men af hvis Medlemmer et ikke ringe Antal (det slesvigholstenske Parti) ligefrem bestred den Forfatnings fulde Gyldighed, i Henhold til hvilken Forsamlingen forhandlede, medens fra den anden Side ikke ganske Faa l?ngselfuldt skuede tilbage til Kongerigets Grundlovs og Rigsdags Forskrifter og Former som for dem langt mere tilfredsstillende. Den st?rke Pr?ve, hvorpaa jeg efter nogle Forpostf?gtninger snart stilledes i saa Henseende under Hovedkampen: den lange og heftige Forhandling af Scheel-Plessens og 10 andre holstenske Medlemmers Andragende om F?llesforfatningens Forel?ggelse for de holstenske og slesvigske Provindsialst?nder og den lauenborgske Landdag, lykkedes det mig dog at bestaae saaledes, at selv Forslagsstillerne tildels udtrykkelig udtalte deres Anerkjendelse, medens jeg ligeoverfor dem og deres efterf?lgende Protester h?vdede Forsamlingens Ret og Myndighed, og jeg troer, at man ogsaa baade i Resten af denne Samling og i de senere i det Hele var tilfreds med min Ledelse af Forhandlingerne og med den Maade, hvorpaa jeg s?gte at forbinde Bestemthed med velvillige og forsonlige Former. - Men den virkelige Gjennemf?relse og Opretholdelse af Forfatningen af 2den Oktober 1855 og af Rigsraadet som Repr?sentation for hele Monarkiet viste sig snart umulig ligeoverfor indre og ydre Modstand, og, da Forfatningen den 6te November 1858 var bleven oph?vet for Holstens og Lauenborgs Vedkommende, hensl?bte det saaledes indskr?nkede Rigsraad en mat Tilv?relse under F?lelsen af, at Foruds?tningerne for dets Indretning og Former ikke l?ngere vare tilstede, medens samtidig de diplomatiske Forhandlinger om Monarkiets Stilling og Forhold bev?gede sig langsomt og usikkert. Et forbigaaende St?d i denne langsomme Bev?gelse f?ltes herhjemme, da i 1859 det af den holstenske St?nderforsamling paa Grundlag af et letf?rdigt Indfald af Lord John Russell byggede Forslag til en Ordning af det danske Monarki, if?lge hvilket Monarkiets F?llesanliggender uden nogen F?llesrepr?sentation skulde behandles og afgj?res i Landsdelenes (Kongerigets, Slesvigs og Holstens) ligeberettigede s?rlige repr?sentative Forsamlinger, fra dansk Side blev anbefalet af den tidligere Finantsminister, Grev Sponneck i en Brochure: "Den holstenske St?nderforsamling og Forfatningssagen" som indeholdende Skridt til en brugbar L?sning. Den Harme, som fremkaldtes hos mig over, at et saadant Misfoster, der paa engang nedsatte Kongeriget til en Trediedel af Indflydelse i Monarkiet og ford?mte Regjering og Bestyrelse til Afmagt og Lamhed, kunde finde en Forsvarer herhjemme, blot fordi det bevarede Skinnet af et til Elben gaaende Monarki med falsk Navn af dansk, gav jeg Udtryk i en lille Brochure under Titlen: "De holstenske St?nders Forfatningsforslag og Grev Sponneck", der gjorde fuldst?ndig Virkning og blev uden Tilsvar.[85] Hele Projektet, som neppe fra de holstenske St?nders Side var ret alvorlig ment, faldt til Jorden og forsvandt sporl?st, men det var ikke uden Beklagelse, at jeg havde maattet optr?de saa skarpt og saa afvisende mod en tidligere Kollega. - I Slutningen af November samme Aar afskedigedes som bekjendt det Hallske Ministerium pludselig og uventet, og der dannedes den 2den December et nyt Ministerium under Fors?de af den hidtilv?rende Amtmand i Frederiksborg og Formand i Folkethinget Rotwitt, der i sin Stilling som Amtmand var kommen i et n?rmere Forhold til Kongen og hans Omgivelser, med Baron Blixen-Finecke som Udenrigsminister og forresten sammensat af svage og upr?vede Kr?fter. Ikke saameget nogen st?rk Hengivenhed for Hall som Minister som Overtydningen om, at hele Ministerforandringen var fremkaldt ved en Hofintrigue (forsaavidt man under Frederik VII kunde tale om et Hof), der for en stor Del dreiede sig om en underordnet og lidet v?rdig Personlighed, Civillisteintendanten Berling, men is?r Frygten for de Eventyr, hvorpaa den aldeles uberegnelige Blixen-Finecke kunde indlade sig, en Demokrat legende overmodig Aristokrat, der s?rlig st?ttede sit Krav om en stor politisk Rolle paa i sin Tid at have v?ret Bismarcks Skolekammerat, bragte mig til i et Flyveskrift under Titlen: "Ministeriet af anden December, betragtet fra Monarkiets Standpunkt", der udkom i Begyndelsen af 1860 (naturligvis, som de tidligere n?vnte, under mit Navn), at udtale mig skarpt om det hele Ministeriums Tilbliven og tildels om dets enkelte Medlemmer. Et af Baron Blixen-Finecke paat?nkt Skridt, den i Kongens Omgivelser ikke med Gunst omfattede Thronf?lgers Fjernelse ved en meget bet?nkelig Ans?ttelse i Holsten, er ovenfor omtalt.

Medens dette Flyveskrift ivrig diskuteredes, indtraf aldeles uventet Konseilpr?sidentens pludselige D?d, hvorom jeg personlig modtog Underretning, idet jeg som Viceformand i Landsthinget i Formandens Sted var if?rd med at aabne et M?de. Ved dette D?dsfald opl?stes Ministeriet, og til min st?rste Overraskelse kaldtes jeg samme eller n?ste Dag til Kongen for at modtage Opfordring til at danne et nyt Ministerium. Skj?ndt nu den Stemning, som jeg maatte foruds?tte, at der i det ?ieblik var tilstede imod mig i Kongens Omgivelser, i og for sig maatte gj?re mig bet?nkelig, troede jeg dog, da Kongen aabenbart befandt sig i Forlegenhed og kom mig naadig im?de, ikke strax at burde give et ligefremt Afslag. Men, da jeg paa den anden Side f?lte, at jeg, der hverken stod i Spidsen for endog blot en Br?kdel af et Parti i Repr?sentationen eller havde Tilb?ielighed til eller Talent for overhovedet at danne og sammenholde noget Parti, derhos endnu mindre vilde have nogen Udsigt til, i Betragtning af de herskende Stemninger, at danne et saadant paa Grundlag af den L?sning af Striden med Tydskland, der efter min Mening burde tilstr?bes som den ene naturlige og varige, hvortil endvidere kom, at jeg foruden andre Betingelser for at indtage Pladsen som Konseilpr?sident savnede Evnen til at lede Forhandlingerne med Udlandet, lovede jeg kun Kongen at fors?ge, om det skulde v?re muligt at tilveiebringe en Kombination uden eller med mig ved Forsoning mellem de to M?nd, der havde bek?mpet og afl?st hinanden som Hovedledere af den danske Politik siden 1852: Bluhme og Hall. Jeg gjorde ogsaa med Halls forel?bige Samtykke et Fors?g i saa Henseende hos Bluhme, men fandt, inden vi kom ind paa de speciellere Sp?rgsmaal, en saa bestemt Uvillie hos ham imod en personlig Samvirken med Hall, at jeg strax maatte opgive den n?vnte, i sig selv ganske vist noget naive Tanke. Jeg underrettede umiddelbart efter Hans Majest?t derom og bad mig samtidig fritagen for et Hverv, som jeg ikke ansaae mig voxen, hvorpaa Kongen henvendte sig til Hall. Efterat jeg kort f?r Middag havde faaet Fritagelse af Hans Majest?t, modtog jeg i?vrigt om Eftermiddagen et Bes?g af den mig hidtil kun af Ydre bekjendte svensk-norske Gesandt, Grev Wachtmeister, der kom for at meddele mig, at han af sin Regjering ved en telegraphisk Depeche var opfordret til at tilkjendegive mig, at den med Forn?ielse vilde se mig i Spidsen for det danske Ministerium og med mig forts?tte det venskabelige Forhold, hvori den havde staaet til det Hallske Ministerium. Denne i et saa tidligt ?ieblik lidt besynderlige Meddelelse besvarede jeg med den Oplysning, at jeg allerede hos Hans Majest?t Kongen havde frasagt mig al Deltagelse i det nye Ministeriums Dannelse. Samme Aften reiste jeg med Professor Steen ganske stille til Slagelse for at udf?re en mig af Kultusministeriet overdragen Unders?gelse af den derv?rende Realskole.

I Efteraaret 1863 forelagde, som bekjendt, Hall som Konseilpr?sident og Udenrigsminister Rigsraadet Udkastet til en ny F?llesforfatning for Kongeriget og Slesvig med et til den danske Rigsdags Forbillede sig meget n?rmende Tokammersystem. Udkastet, der paa engang opretholdt den danske Opfattelse af Slesvigs Stilling og tiltalte den i Kongeriget overveiende politiske Retning, gik igjennem f?rste Behandling med en saadan Lethed og Tilslutning, idet der kun fra yderste H?ire og Andr? ytredes Bet?nkelighed, at jeg, da jeg efter min Stilling som Pr?sident ikke kunde udtale mig, f?lte mig foranlediget til imellem f?rste og anden Behandling i et lille, under en let gjennemsigtig Anonymitet udgivet Skrift ("Om Udkastet til Grundlov for Kongeriget Danmarks og Hertugd?mmet Slesvigs F?llesanliggender osv. af en Tilh?rer") at fors?ge paa at fremkalde en alvorligere Pr?velse af samme. Idet jeg deri erkjendte og forsvarede Berettigelsen til og N?dvendigheden af under de givne Forhold, da man allerede brugte Forfatningen af 2den Oktober og Rigsraadet som Forfatning og F?llesrepr?sentation for Kongeriget og Slesvig alene, at s?ge en mere tilfredsstillende Form for samme, opfordrede jeg dog st?rkt til ikke at overse og paa den nye Forfatning at overf?re de Mangler, der fandtes og allerede havde vist sig ved den danske Grundlov, is?r med Hensyn til Landsthingets Sammens?tning og Bestemmelserne om Finantsloven, hvilke Bestemmelser man da allerede i Praxis havde udvidet til alle saakaldte finantsielle Love, og antydede dern?st (S. 20 og 21) baade den provisoriske Karakter, som den Forfatning, man vedtog, i visse Punkter maatte have med Hensyn til den endelige Fasts?ttelse af Statslegemets Omfang og Begr?ndsning, og navnlig, at der maatte skjelnes imellem "Vedtagelsen" og Forfatningens "virkelige endelige Ikrafttr?den", for hvilken Betingelserne maaske ikke ?ieblikkelig vilde v?re fuldt tilstede. Hvorvidt Hall dengang er gaaet i sin Forventning om at kunne gjennemf?re og opretholde den Forfatning, han foreslog, og hvorvidt han selv dengang har v?ret hildet i den falske Opfattelse af Ytringer af Bismarck, som senere er bleven gjort gj?ldende, og har set Tilsagn, hvor saadanne i Virkeligheden slet ikke vare givne, hvad jeg har omtalt og oplyst i den tidligere n?vnte Afhandling i Dansk historisk Tidsskrifts 5te R?kkes 4de Bind for 1883[86], kan jeg ikke sige, skj?ndt hans Udtalelser is?r under tredie Behandling (se f. Ex. Rigsraadstidendens Sp. 1299) antydede en m?rkelig Tillid. Men mig var det i ethvert Tilf?lde klart, at Tydskland og Preussen aldrig vilde tillade og de ?vrige Magter aldrig underst?tte den fuldst?ndige Gjennemf?relse af F?llesforfatningen for Kongeriget og Slesvig, ?: i det V?sentlige Virkeliggj?relsen af Eiderprogrammet fra 1848. Jeg antog imidlertid og maatte antage, at ogsaa Hall gik ud fra, at, naar F?llesforfatningen forelaae som et Udtryk for den kongerigske og St?rstedelen af den slesvigske Befolknings bestemte Forlangende, da var derved givet det bedste "Udgangspunkt" for nye Forhandlinger, hvilke da n?dvendig maatte dreie sig om, hvad der skulde indr?mmes de tydske Fordringer ved territorial Indskr?nkning af det Slesvig, der blev under den opretholdte Forfatning, skj?ndt jeg tilstaaer, at jeg ogsaa da ikke lidt tvivlede om, hvorvidt Hall under Kampen med de enkelte og ?ieblikkelige Vanskeligheder t?nkte hele Situationen tilende og stillede sig et besindig beregnet, men fast Slutningsmaal. Den ved tredie Behandling af Forfatningsudkastet tilf?iede og vedtagne Bestemmelse om Forfatningens Ikrafttr?den den 1ste Januar 1864 blev yderst bet?nkelig ved Frederik VII's imidlertid indtraadte farlige Sygdom, der to Dage efter Forfatningsudkastets Vedtagelse (13de November) endte hans Liv (15de November). Det er grundforkert at antage, at Frederik VII's D?d omstyrtede et V?rk, der ellers med Sikkerhed vilde have staaet opreist og enten v?re blevet aldeles uanfegtet eller let have beseiret Anfegtelserne. Protesterne vilde v?re komne ligefuldt, og Danmark maatte indtil en vis Grad have givet efter for dem i den ene eller den anden Retning. Men Stillingen ligeoverfor Protesterne vilde ganske vist have v?ret bedre og Leiligheden til en Forhandling med nogenlunde Udsigt til et billigt Udfald v?ret en ganske anden. Frederik VII indtog nemlig som f?dt Repr?sentant for det gamle Monarki en sikrere Plads ligeoverfor Udlandet, og selve de forskjellige Vendinger, som han og hans Ministerier i femten Aar havde foretaget, gjorde for hans Vedkommende den nye Vending mindre paafaldende og lovede den en roligere Modtagelse. Og paa den anden Side stod hans Anseelse herhjemme hos den store Masse af Befolkningen saa h?it og fast, at man lettere vilde have fundet sig i de Indr?mmelser, som han havde maattet gj?re Udlandet, maaske gjennem en forel?big Suspension af den nye Forfatning, men i ethvert Tilf?lde med Hensyn til det Landomraade, hvorfor den opretholdtes. Med den nye Konge forholdt det sig ganske anderledes. Indsat til Arving ved en ikke mange Aar forinden tagen Beslutning havde han ikke v?ret og kunde ikke antages at ville blive Gjenstand for s?rlig hensynsfuld Behandling fra Udlandets Side, og Thronledigheden fremkaldte derhos Begj?rligheder, der f?r ikke havde vovet sig frem. I Indlandet kr?vede man paa den anden Side med Heftighed som Betingelse for Thronbestigelsen den ubetingede Underskrift under den den folkelige F?lelse tiltalende Forfatning og forlangte dern?st dens fulde Opretholdelse. Det var aldeles naturligt, at den nye Konge, stillet imellem denne Stemning og de fremmede Magters dels skarpe Protester og Fordringer, dels indtr?ngende Formaninger om Eftergivenhed, bet?nkte sig og f?lte sig trykket. De f?rste Dage efter Thronskiftet vare pinlige, ogsaa s?rlig for mig som Formand i den Forsamling, hvis Beslutning kr?vedes sanktioneret og underskreven af den nye Konge. Der udeblev ikke Sp?rgsmaal til mig fra forskjellige Sider, gaaende ud paa, om Rigsraadet dog ikke uden videre kunde gjenoptage Sagen og forandre sin Beslutning, hvilket jeg naturligvis maatte erkl?re for aldeles umuligt. Underskriften gaves, og Dagen efter udtalte jeg i Spidsen for Rigsraadet dets Lyk?nskning til den nye Konge og hans Dronning paa Kristiansborg med samme dybe Bekymring i Hjertet, med hvilken jeg den 13de om Aftenen havde meddelt Udfaldet af Rigsraadets Slutningsafstemning. Kort efter sluttedes min Virksomhed som dettes Pr?sident. - I Resten af November og December havde jeg ingen Del i nogen politisk Forhandling, indtil jeg pludselig om Morgenen den 23de December igjennem Overhofmarechal Oxholm anmodedes om samme Aften i det af Kongen dengang endnu beboede lille Palais i Amaliegade at deltage i en Forhandling imellem et Antal mere fremtr?dende M?nd af de forskjellige politiske Partier, der kunde f?re til en Afgj?relse af Sp?rgsmaalet om det hidtilv?rende Ministeriums Forbliven eller Dannelsen af et nyt og til en Plan for den n?rmeste Tids Politik. Som Deltagere i dette M?de, hvilket jeg derhos ved min Ankomst dertil om Aftenen blev anmodet om at lede, kan jeg kun med Bestemthed n?vne Hall, Andr?, Lehmann, Monrad, Krieger, Fenger, Bluhme, David og Algreen-Ussing, men der var i det Hele omtrent tyve tilstede, derimellem vistnok ogsaa Tscherning. Forhandlingen varede fra Klokken omtrent 8 til Midnat, men var lidet aaben og indgaaende og blev resultatl?s. Et nedslaaende Indtryk gjorde paa mig den Bitterhed, hvormed nogle Medlemmer syntes mere at l?gge M?rke til deres Modstanderes, det hidtilv?rende Ministeriums og det saakaldte nationalliberale Partis, Forlegenhed end til F?drelandets farlige Stilling. Jeg maatte endnu i den sildige Aftenstund meddele Hans Majest?t Udfaldet, navnlig at der hverken var fremkommet noget Grundlag for et nyt Ministerium eller en kraftig Tilslutning til det nuv?rende paa Grundlag af et bestemt Program, udenat der til denne Meddelelse fra min Side knyttede sig nogen n?rmere Samtale med Hans Majest?t. Faa Dage efter dannede Monrad det nye Ministerium, udenat jeg aner, paa hvilken endelig Udvei hans Tanke var rettet[87].

Derpaa fulgte da Krigen, den ulykkelige, men, lad mig paany med st?rk Overbevisning udtale det, ingenlunde uh?derlige, ja i dens st?rste og v?sentligste Afsnit tillands: Kampen paa Dybb?l endog ?refulde Krig. Skj?ndt jeg under den sad stille hjemme, kun deltagende i Sorgen, ikke i Farerne, forundtes det mig dog ikke at s?rge i Taushed. - Preussen, ?sterrig og Tydskland havde i f?rste Linie stillet Fordringen om Novemberforfatningens ?ieblikkelige og fuldst?ndige Oph?velse, medens de ligesaalidt da som tidligere udtrykkelig angave eller antydede, hvad der skulde f?lge efter, idet de ei engang tilbagetoge eller udelukkede nogetsomhelst af de videstgaaende slesvigholstenske Krav. Krigen begyndte med, at den danske Overgeneral efter et Par Dages mindre F?gtninger ansaae det for n?dvendigt at forlade en Stilling, hvis Forsvar efter dens Udstr?kning og Fjendens store Overmagt og bedre Udrustning i en h?ist ugunstig Aarstid oversteg Armeens Kr?fter, men som uheldigvis ved Siden af dens rent milit?re Betydning havde en dyrebar symbolsk for den patriotiske F?lelse, og under store Anstrengelser at f?re H?ren tilbage til Dybb?l. Udentvivl havde han, som det nu erkjendes, fra det rent milit?re Standpunkt gyldig, i ethvert Tilf?lde forsvarlig Grund dertil, men der opstod en R?kke Klager og Beskyldninger imellem ham, Krigsministeren og Konseilpr?sidenten om Tilbagetogets Iv?rks?ttelse uden Krigsministeriets og Regjeringens Vidende og Samtykke, en Strid, der f?rtes ganske aabenlyst og ikke kunde Andet end forvirre det almindelige Omd?mme, da den endtes med Generalens Afskedigelse, efter hvilken H?ren i fjorten Dage var uden definitivt udn?vnt Anf?rer. Derved fremkaldtes da h?itlydende Ytringer og bitter Kamp mellem to st?rkt modsatte Stemninger. Der gaves endel Mennesker, overveiende i de bedrestillede Klasser af Samfundet, hvem de senere Aars konstitutionelle Bev?gelser med deres i Kongeriget temmelig udpr?gede demokratiske Retning vare saameget imod, at Oph?velsen og Tilintetgj?relsen af en konstitutionel Forfatning i og for sig selv var dem behagelig og betragtedes som en Udsigt til videre Systemforandringer; der vare Andre, der uden at gaae saavidt dog if?lge Opdragelse, Livsstilling og Livsvaner saae temmelig ligegyldig paa de konstitutionelle Former og ikke ugjerne lod dem vige for, hvad de kaldte Monarkiets Enhed, idet de kun meget overfladisk overveiede, hvormeget af denne Enhed vore Fjender vilde levne, og til denne sidste Klasse h?rte ganske vist endel af H?rens ?ldre og h?iere Officerer. Men, medens Officererne, omend en enkelt uklog og ubesindig Ytring faldt fra dem, i det Hele gjorde deres Pligt med Resignation, ja med opofrende Iver og Heltemod, opl?ftedes der af den f?rstbetegnede Klasse i Forening med nogle Officerers Familier og Venner et Skrig imod den uforsvarlige Krig for et Stykke Papir, og man var fra den Side ikke langt fra i General Mezas Tilbagetog at se en politisk Handling n?rbesl?gtet med General Monks Kontrarevolution i Storbritannien i 1660 og udtalte sig i fornemme Saloner, paa offentlig Gade og i Blade saaledes, at der baade kastedes en Skygge paa H?rens ?re, hvis Kampberedvillighed droges i Tvivl, og h?ie Personer udsattes for skj?ve Forestillinger og Domme, som om de ikke stode dette Uv?sen fjernt. Paa den anden Side opstod der hos den menige Mand, navnlig i Hovedstaden, hvor i den store Masse under en Krigs Omskiftelser den patriotiske F?lelse lettest taber Maadehold og Ligev?gt, en bitter Stemning imod Alle, der ikke ansaaes for tilstr?kkelig krigerisk stemte, og tildels imod H?ren selv, is?r dens h?iere Befalingsm?nd, idet man, ubekjendt med den ufuldendte Omorganisation af Armeen og med vort Artilleris og is?r vore Infanterivaabens langt ringere Beskaffenhed, stillede saare ubillige Fordringer, en Stemning, der desv?rre n?redes af enkelte Blade, navnlig det da endnu af skandinaviske Dr?mme forblindede "F?dreland", ikke uden stundom bet?nkelige Hentydninger, og det kom endog i Hovedstaden til enkelte P?belexcesser ved den regjerende Dronnings og Enkedronningens Palaiser under Kongens Frav?relse. Disse Udv?xter kastedes af Modpartiet sammen med Alt, hvad der aandede Iver for den engang begyndte Krigs kraftige F?relse, under Navnet: "Kj?benhavneri". Under disse Omst?ndigheder troede jeg, at der var Anledning til alvorlig Paamindelse til begge Sider, og jeg gav den uden Skaansel, men heller ikke ganske uden Virkning i "Dagbladet" for 1ste til 3die Marts 1864 under Titelen: "Dannevirkestillingens Opgivelse og Stemningerne i Anledning deraf", jfr. en Bem?rkning af mig i "Berlingske Tidende" for 5te Marts[88]. - Derefter fulgte den haarde og seige Kamp paa Dybb?l, hvis Fortjeneste vi, der sad hjemme, ikke strax fuldt kunde paaskj?nne, fordi vi ikke vidste, hvor svage Forskandsningerne vare ligeoverfor det riflede Skyts af sv?rt Kaliber, og hvilken uhyre Overv?gt Bagladegev?ret gav det preussiske Infanteri[89]. Det var da ogsaa undskyldeligt, at vi, da Vaabenstilstanden n?rmede sig, ?nskede, som jeg erindrer selv at have udtalt ved et tilf?ldigt M?de med Hall, at den sidste Kraft maatte blive sat paa at bevare Dybb?l indtil efter Stilstandens Indtr?den, fordi det vilde v?re af Betydning i det ?ieblik, da den indtraadte, endnu at have Fod paa Slesvigs Fastland. Men Regjeringen og specielt Krigsministeriet kan det ikke tilgives, at det ikke efter de paa Stedet k?mpende h?ieste Officerers Indstilling befalede eller tillod de ?delagte V?rkers R?mning, og det maa beklages, at den personlig brave, men Overkommandoen aldeles ikke voxne General Gerlach hverken selv turde paatage sig Ansvaret derfor eller overlade General du Plat, der tilb?d sig dertil, at paatage sig Ansvaret[90]. Hvis H?ren, overladende de fuldst?ndig ?delagte V?rker til Fjenden, frivillig var gaaet over til Als, vilde ikke blot et stort og unyttigt Tab, derimellem af nogle fortrinlige Officerer, v?re undgaaet, men Indtrykket af og Mindet om to Maaneders ?refulde Modstand var ikke blevet fordunklet ved en ulykkelig Slutning og H?rens moralske Kraft var bleven bevaret for de f?lgende Begivenheder. - Om de derpaa i London paafulgte Underhandlinger skal jeg kun sige, at, hvis de ikke efter Sagernes Stilling fra vor Side kunde indledes med et Forslag til Slesvigs Deling, burde i det Ringeste det Forslag, der senere fra anden Side fremkom i denne Retning, ikke blot ikke v?ret afvist, men grebet af al Magt som sidste Udsigt til at bevare Noget.

Sp?rger man mig, ved hvis Skyld Danmark har mistet Hertugd?mmerne (forsaavidt der ved Holsten, der aldrig helt, undtagen fra 1806 til 1815, har tilh?rt den danske Krone, kan v?re Tale om at miste), da svarer jeg, at Holstens Adskillelse fra Danmark var en uundgaaelig F?lge af den i Tydskland vakte nationale Enhedstanke og vilde v?re indtraadt, hvilke kunstige Midler man end, selv med Kongerigets dybe Fornedrelse, havde anvendt derimod, hvad senere Begivenheder overfor andre Magter vistnok tilstr?kkelig have godtgjort. At et Stykke af Slesvig maatte f?lge med Holsten, var forskyldt ved lang Forsyndelse i Fortiden; at hele Slesvig tabtes, derfor hviler Skylden paa dem, der ikke havde havt Mod til at aabne deres egne og Folkets ?ine; hverken yderste H?ire eller yderste Venstre skal her hovmode sig; de vare allerblindest. Den lidenskabelige Partiskhed, hvormed man, som det gaaer under store Ulykker, s?gte at v?lte Skylden over paa et enkelt Parti og n?rmest en enkelt Mand, Hall, bragte mig til i et i December 1864 udgivet Skrift: "Den nationale Politik og det danske Monarki" at fors?ge at skaffe en billigere Bed?mmelse Indgang; jeg troer ikke, at det i Form og Fremstilling noget tunge Skrift gjorde eller under de givne Forhold og Stemninger kunde gj?re stor Virkning, skj?ndt Indholdet vel fortjente Overveielse, selv om visse Mangler og Svagheder maatte v?re stillede i et noget mildt Lys[91].

I det ved Novemberforfatningen dannede Rigsraad, bestaaende af to Thing, indtraadte jeg i Landsthinget if?lge umiddelbart Valg i Kj?benhavn. Den v?sentligste Opgave for dette Rigsraad, der holdt tre overordentlige Sessioner i 1864, 1864-65 og 1865 og en ordentlig i 1866, var - n?st Reguleringen af de finantsielle Forhold med Hensyn til de Anliggender, der havde v?ret bestemte til at v?re f?lles for Kongeriget og Slesvig, og en M?ngde Anliggender, der stod i Forbindelse med Krigen og de ved dens Udfald fremkomne Forhold, - Fasts?ttelsen af de Betingelser, hvorunder Novemberforfatningen og Rigsraadet skulde oph?ves og vige Plads for den fornyede Grundlov for Kongeriget og for Rigsdagen. I de forskjellige Forhandlinger derom tog jeg baade i Thinget selv og i Udvalg og F?llesudvalg ikke ringe Del, navnlig sluttende mig til Bestr?belsen for ved denne Leilighed at give Rigsdagens Landsthing en mere tilfredsstillende Sammens?tning, en Bestr?belse, som jeg naturligvis paa tilsvarende Maade med ligefrem og aaben Vedgaaelse af, hvad jeg savnede i den hidtidige Ordning, underst?ttede i Rigsdagens samtidige Forhandlinger om Revisionen af Grundloven, der f?rte til den gjennemsete Grundlov af 28de Juli 1866; men der forefaldt under disse Forhandlinger Intet, som jeg finder Anledning til her s?rlig at omtale; paa ved denne Leilighed at tilveiebringe bedre Bestemmelser om begge Things Delagtighed i Finantslovens Behandling var der efter Sagernes Stilling for mig ingen Anledning til at gj?re noget Fors?g; det vilde dengang v?re blevet uden ethvert Resultat.

Ligesaalidt f?ler jeg, efter hvad jeg allerede ovenfor i Almindelighed og s?rlig med Hensyn til Tiden f?r 1865 har bem?rket om min Rigsdagsvirksomhed, her Opfordring til at dv?le i det Enkelte ved denne, som den fortsattes efter Grundlovens Fornyelse fra 1866 indtil 1874. Jeg str?bte nu som tidligere at gj?re min Pligt og at bidrage til de forelagte Sagers omhyggelige og grundige Pr?velse i s?mmelig Form. Som Medlem af Udvalg deltog jeg i Behandlingen af en R?kke vigtige Lovudkast, dels saadanne, der efter tidligere Stilling og efter Personlighed laae mig n?rmere, saasom om Valgmenigheder (1867-68), om Bes?ttelse af Pr?steembeder i Folkekirken og om de geistlige Embedsm?nds L?nning (1870-71 og 1871-72), dels ogsaa af saadanne, til hvilke jeg ikke medbragte nogen s?rlig Foruds?tning, ja som endog syntes at ligge mig meget fjernt, saasom om Indkomstskat (1866-67), om en Livsforsikringsanstalt (1867-68 og 1869-70), om L?nninger for Retsbetjente (1869-70), om Digev?senet (1872-73), i hvilken Sag jeg troer ved et Foredrag ved Slutningen af f?rste Behandling at have fremkaldt en fuldst?ndig og m?rkelig Vending. Ved andre Sager greb jeg ind i Forhandlingen uden saadan s?rlig Stilling, enten fordi intet Udvalg var nedsat, saasom ved Lovudkastet om Undervisningen i de l?rde Skoler (1870-71), et Lovudkast, som jeg senere hen vil komme til at omtale, og om Almueskolev?senet (1873-74), eller fordi jeg efter Sagernes Beskaffenhed mere tilf?ldig og kun fra enkelte Synspunkter f?lte mig opfordret til Deltagelse, saasom ved V?rnepligtsloven (1868-69), hvor jeg i?vrigt i Anledning af Sp?rgsmaalet om de ordinerede Geistliges Stilling blev Medlem af og Ordf?rer for det nedsatte F?llesudvalg, og om H?rens Ordning og L?nninger ved H?ren (1866-67). Jeg erindrer med Tilfredshed, at jeg ved f?rste Behandling af det sidstn?vnte Lovudkast tidligere end nogen Anden i Rigsdagen med fuld Bestemthed udtalte mig om N?dvendigheden af F?stningsanl?g uden udtrykkelig at n?vne Kj?benhavn, men allerede dengang med Tanken fast rettet paa dette Punkt[92].

Ved Landsthingets Fornyelse i September 1874 frabad jeg mig i en Skrivelse til de dav?rende Valgm?nd for Kj?benhavn baade paa Grund af min Alder, der opfordrede til Begr?ndsning af Arbeider og Tankeformaal, og af mit allerede dengang st?rkt sv?kkede Syn[93] Gjenvalg, idet jeg betonede, at jeg vel ikke uden Bet?nkning og nogen indre Modstr?ben i en alvorlig og vanskelig Tid trak mig tilbage fra en Stilling, hvis Krav jeg efter Evne havde bestr?bt mig for at opfylde, og hvori der i saa lang Tid var vist mig Tillid, men hvortil der paa den anden Side kunde ?nskes yngre Kr?fter, medens jeg paa det st?rkeste maatte f?le mig opfordret til at anvende den Tid og den Arbeidskraft, der endnu kunde v?re mig levnet, paa min Embedsgjerning og de videnskabelige Opgaver, som jeg havde stillet mig; - jeg modtog derpaa fra Valgm?ndene en venlig Svar- og Afskedsskrivelse. - Skj?ndt man endnu ikke da var naaet til det Punkt, at Utilstr?kkeligheden af Grundlovens Bestemmelser om Forholdet imellem begge Thing med Hensyn til Finantsloven havde vist sig gjennem en n?dvendig bleven provisorisk Finantslov, hvad jo f?rst skete i 1877, havde jeg dog set Nok til at finde mine Bet?nkeligheder fra 1849 bestyrkede og til, at mit Sind var fyldt med en Bekymring for Fremtiden, der destov?rre har fundet sin fulde Bekr?ftelse paa den Tid, da jeg nedskriver disse Blade, og jeg havde ogsaa i andre Retninger havt rig Leilighed til at f?le saavel Vanskeligheden ved at gjennemf?re en virkelig Ligeberettigelse og lige Indflydelse for to Afdelinger af Folkerepr?sentationen, naar denne Deling kun er fremkommen ved en uhistorisk positiv Bestemmelse, som den Sv?kkelse af den hele Repr?sentations Totalkarakter og af de konservative Elementers virkelige Indflydelse, der f?lger af disses Udsondring for sig og deres kun tilsyneladende anseligere Stilling. - Naar jeg ser tilbage paa min egen Deltagelse i det politiske Liv og de parlamentariske Forhandlinger, paatr?nger der sig mig F?lelsen af derved at have lagt st?rre Str?ben efter indtr?ngende Erkjendelse og Uafh?ngighed af traditionelle Meninger og Forestillinger for Dagen end praktisk ih?rdig Handlekraft; mest har det skortet mig paa, hvad jeg vil kalde den agitatoriske og partisamlende Evne og Lyst; naar jeg havde udtalt, hvad der forekom mig at v?re det Sande og Rette, stundom med Klarhed og ikke uden Kraft og Iver, har jeg for ofte ladet det blive derved og stolet formeget paa Sandhedens Magt.

Ganske har jeg dog efter min Udtr?delse af Rigsdagen ikke kunnet tie, hvor det forekom mig, at uberettigede og vilkaarlige Anvendelser af traditionelle og fra Udlandet laante Forestillinger eller aabenbart urigtige Fortolkninger af Grundloven og vor derpaa byggede Forfatnings Indretning fremtraadte altfor k?kt. Ligesom jeg, medens jeg endnu havde Plads i Landsthinget, i en ogsaa s?rskilt aftrykt Artikel i "Dagbladet" for 17de Oktober 1873 (under M?rket g): "Finantslovens N?gtelse" st?rkt havde h?vdet og paavist Forpligtelsen for hvert Thing til at vedtage en til dets Overbevisning svarende Finantslov, saaledes fandt jeg Opfordring til i "Dagbladet" for 1876 f?rst i en Artikel for 4de April: "Landsthinget og Situationen" at h?vde det n?vnte Things Stilling overfor Ministeriet og dern?st i ommeldte Blads Nummere for den 18de og 20de November i en Artikel med Overskriften: "Grundloven og Ministerskifter" (ligeledes under samme M?rke) bestemt at udtale mig imod Kravet paa en saakaldet parlamentarisk, paa Ministeriets Overensstemmelse med Folkethinget beroende Regjering som paa nogensomhelst Maade forudsat i vor Grundlov, idet jeg ikke forbigik den Svaghed, hvormed M?nd, der ellers ikke stode mig fjernt, bek?mpede Fordringen med blotte Betimelighedshensyn, medens de af doktrin?r Respekt for det engelske Forbillede ikke vovede ligefrem at forkaste den. I 1876 udgav jeg derhos i Anledning af det da forelagte Bef?stningslovudkast en Piece: "Om Danmarks Forsvar og dets Underst?ttelse ved F?stningsv?rker af en civil Mand", hvori jeg bestemt udtalte mig for Kj?benhavns Bef?stning som Hovedsagen, hvilken Piece, der da gik ubem?rket hen, senere med mit Minde er bleven gjenoptrykt i Septb. 1880 under mit Navn af Forsvarsforeningen for Fyens Stift[94]. Endelig kunde jeg i 1882, hvormeget jeg end i de fleste Punkter ellers var uenig med Folkethingets Venstre, ikke billige den Maade, hvorpaa adskillige indflydelsesrige H?irem?nd af Landsthingets og Folkethingets Ligeberettigelse s?gte at udlede Gyldigheden af Finantsbevillinger givne alene af det ene Thing (Landsthinget), og efterviste, hvad jeg endnu f?ler mig overbevist om, aldeles afgj?rende N?dvendigheden af begge Things samstemmende Bevilling (den med Navnet "Nei-Theori" stemplede Mening) i de tidligere n?vnte "Bem?rkninger om Landsthingets og Folkethingets indbyrdes Stilling ved Behandlingen af Finantsloven med s?rligt Hensyn til den sidst sluttede Rigsdagssamling", der fandtes for heterodoxe til at finde Optagelse i "Berlingske Tidende"[95], og jeg f?iede dertil i Anledning af en temmelig overmodig Modartikel i "Berlingske Tidende": "Endnu et Par Ord om Landsthingets og Folkethingets forenede Bevillingsret"[96].

For at fuldst?ndiggj?re den her givne Oversigt over min Medvirkning i offentlige Anliggender udenfor min direkte Embedsvirksomhed skal jeg endnu kun tilf?ie, at jeg har v?ret Medlem af tre til Behandling af kirkelige Anliggender ved kongelig Resolution nedsatte Kommissioner. I den f?rste, hvis Kommissorium, fremkaldt af ?rsted som Minister, var af 17de December 1853, overtog jeg, efterat I. P. Mynster var d?d efter Afholdelsen af et Par M?der, Formandspladsen og s?gte alvorligen at fremme saavel Afgivelsen af Bet?nkningerne over de enkelte af Ministeriet forelagte Sager som Indgivelsen af et Andragende om en Kirkeforfatning, en Sag, i hvilken jeg ansaae mig for bunden ved den af mig som Minister paatagne Forpligtelse, og hvori jeg sluttede mig sammen med Clausen, I. F. Fenger, Casse, Hall, Tryde og Andre, medens Martensen, Brammer og Flere bleve staaende ved et mere begr?ndset Forslag om et Kirkeraad. Kommissionens Bet?nkninger og Andragender ere trykte i 1854. Den anden Kommission, der nedsattes den 5te Juli 1859, besk?ftigede sig kun med Sp?rgsmaalet om Fraskiltes Vielse, der dog ikke derved bragtes til en endelig L?sning, som det fremgaaer af den s?rlig trykte Bet?nkning. I den 3die Kommission, der nedsattes den 18de Juni 1868 efter Indstilling af Kultusminister Aleth Hansen, og hvori Hall f?rte Fors?det, havde jeg maaske gjort rettest i ikke at indtr?de, da jeg i de mellemliggende Aar havde fjernet mig l?ngere og bestemtere fra den givne faste kirkelige Grundvold; men, da jeg undvigende en Erkl?ring herom havde modtaget Udn?vnelsen, bestr?bte jeg mig for at h?vde og forsvare, hvad der fulgte af den givne konfessionelle Kirkes V?sen som Foruds?tning for Statens Forhold til den, og jeg kom herved til at indtage et mere konservativt Standpunkt, navnlig ligeoverfor de forskjellige Afskygninger af Grundtvigianismen, end tidligere. I?vrigt frembragte heller ikke denne Kommission, hvis Forhandlinger tryktes i 1870, noget praktisk Resultat[97].

* * *

Ved Universitetet, hvilket i Forbindelse med videnskabelige Arbeider min Livsvirksomhed fra 1852 af atter v?sentlig tilh?rte, begyndte jeg strax i Februar det n?vnte Aar mine Forel?sninger og fortsatte dem uafbrudt med Undtagelse af noget af Efteraarssemestret 1860, det meste af Foraarssemestret 1869 og lidt af Efteraarssemestret 1870, da jeg var borte paa Reiser, samt en enkelt Uds?ttelse paa Grund af Rigsraads- eller Rigsdagsarbeide indtil 1879, i de sidste tre Aar dog noget hindret i fuld Virksomhed ved det svigtende Syn.

Medens jeg f?r 1848 if?lge min Ans?ttelse og den overleverede Vedt?gt, som kollegiale Hensyn ikke tillode at forandre, havde indskr?nket min L?revirksomhed til den latinske Philologi med Undtagelse af, som tidligere ber?rt, halvt hemmelige exegetiske ?velser i de sidste Aar over gr?ske Prosaister og af den encyclop?diske Fremstilling af hele den klassiske Philologis Opgave og Methode, var jeg nu ved selve min Udn?vnelse til Professor i klassisk Philologi ligesaavelsom ved Fritagelsen for de tidligere til 2den Examen holdte Forel?sninger, men fremfor Alt ved min egen indre Drift opfordret til i Kredsen af mine Forel?sninger og ?velser ligelig at omfatte begge Sider af den klassiske Oldtid, og denne Udvidelse af min L?revirksomhed st?dte heller ikke l?nger paa nogen Vanskelighed fra min ?ldre Kollegas og Vens F. C. Petersens Side. Jeg holdt altsaa fra nu af ikke blot exegetiske Forel?sninger og ?velser saavel over gr?ske Digtere, navnlig Sophokles, Euripides, Aristophanes og en enkelt Gang Pindar, som over Prosaister: Thukydid, Plato, Demosthenes og andre Talere samt sjeldnere Polyb og Plutarch, men foredrog ogsaa med stor Interesse den gr?ske Litteraturs Historie (indtil og med den alexandrinske Tid) og en Fremstilling af de gr?ske, navnlig attiske, Statsindretninger, idet jeg, efter at have orienteret mig i de n?rmest forudgaaende tre Aars philologiske Litteratur, ved Siden af mine gjenoptagne latinske Studier begyndte og efterhaanden gjennemf?rte et nyt sammenh?ngende Studium af den opbevarede gr?ske Litteratur, som jeg fra Homer af fuldst?ndig gjennemgik indtil de alexandrinske Digtere (Apollonius Rhodius, Kallimachus og Theokrit) og i Prosa (med Undtagelse af Aristoteles's og Theophrats naturhistoriske Skrifter og den f?rstes Metaphysik) helt ned gjennem Polyb, Diodorus Sikulus og Strabo lige til Plutarch og Lukian. Af hvad der ligger efter denne Tidsgr?ndse medtog jeg derhos i sammenh?ngende L?sning nogenlunde tilstr?kkelige Pr?ver til at orientere mig med Hensyn til Benyttelsen af de mangfoldige deri adspredte Levninger fra og Erindringer om den ?ldre Tid; kun Athen?us gjennemarbeidede jeg tilsidst helt, for ikke at tale om de gr?ske Skribenter over romersk Historie indtil og med Herodian. Ogsaa paa den latinske Side f?rte jeg den fuldst?ndige L?sning af den prosaiske Litteratur ned til det fjerde Aarhundrede med Tilf?ielse af ikke ubetydelige Afsnit af Retskilderne. Et Vidnesbyrd om denne Gjennemarbeidelse af Oldtidsforfatterne foreligger i mine Adversaria Critica, hvorom nedenfor. Heller ikke de gr?ske Indskrifter, is?r de attiske, fors?mte jeg; med de latinske havde jeg allerede f?r besk?ftiget mig ikke ganske lidet, men udvidede og uddybede Studiet, efter at den af Mommsen grundlagte Samling havde gjort Stoffet tilg?ngeligere. Mine Forel?sningers og ?velsers Karakter blev, omend i det Enkelte modificeret ved vunden Erfaring, i Hovedsagen den samme som tidligere, idet jeg fremdeles str?bte efter paa Grundlaget af en sikker Sprogkundskab, klaret ved Indsigt i Sprogets almindelige V?sen, hos de Studerende at opbygge en alle v?sentlige Momenter omfattende Oversigt over Oldtidslivet i dets s?regne og historiske Udvikling. Jeg s?gte at fremkalde Tilfredsstillelse ved Forstaaelsesvirksomheden og alvorlig og flersidig historisk Interesse, naturligvis med Gl?de henvisende til det Skj?nne og Dygtige, is?r de primitive, simple og naturlige Kulturformer, men uden begeistret Prisen af Oldtiden som den bedre Tid, som den i uopnaaelig Herlighed straalende Menneskehedens Adel. Overhovedet bestemtes mine Forel?sningers Form og Indhold ved min Forestilling om den vordende philologiske L?rers Evne til at gjennemf?re den Opgave, jeg stillede den humanistiske Side af Skoleundervisningen, nemlig dybere at begrunde Dannelsen ved Selvbeskuelse af Oldtidens eiendommelige Kultur i Mods?tning til den moderne, og ved min derefter formulerede Anordning af den philologisk-historiske Embedsexamen. De Unge, der henvendte sig til mig ved deres Studiers Begyndelse, gjorde jeg mig Umage for klart at fremstille, hvad de i Studiet havde at vente, og hvilke Krav det gjorde til dem, idet jeg tillige opfordrede dem til at overveie, hvorvidt de troede at have Foruds?tningerne for med Held og Tilfredshed at ud?ve den Undervisningsgjerning, hvortil Studiet for de Fleste maatte lede. Forlokket til at v?lge det philologiske Studium har jeg Ingen, forsaavidt det ikke er sket ved at ses selv at drive det med Lyst og Tilfredshed; afskr?kket har jeg maaske En og Anden, maaske ikke altid dem, der vare mindst kaldede. Men med dem, der fastholdt Valget, har jeg arbeidet ikke blot med embedsm?ssig Troskab, men med personlig Velvillie og Im?dekommen, st?ttende dem det Bedste, jeg kunde, og f?lgende dem med Deltagelse, og jeg har al Grund til at paaskj?nne, at der er sket mig fuld Gjengj?ld fra deres Side baade i Universitetsaarene og siden.

Mine Forel?sningers i det Hele rent fagm?ssige Karakter satte mig ikke umiddelbart i Forhold til noget stort Antal af de Studerende; men mine stadige Bes?g ved Skolerne, navnlig ved deres Afgangsexaminer, udvidede det gjensidige Bekjendtskab med en st?rre Kreds, hvilket tillige fremmedes ved min ikke ringe Deltagelse i Universitetets almindelige Anliggender. Min L?revirksomheds Form udtrykte sig baade tidligere og i de senere Aar i den bestemtere Udsondring af den klassiske Philologi til selvst?ndig, men i sin Fremtr?den begr?ndset Specialvidenskab i Mods?tning til den tidligere Udbredelse af et vist almindeligt philologisk, n?rmest latinsk Pr?g over det hele Universitetsv?sen. Den i sig selv ogsaa efter min Mening berettigede Bestr?belse for at fjerne dette Pr?g, der besv?rede Videnskabens og Tankens frie Udtryk, gik herhjemme paa Grund af s?rlige nordiske Reminiscenser noget hurtigere frem end i Tyskland, stundom med nogen Bitterhed og Miskjendelse af Fortidens Forhold. Ligesom jeg gjerne havde nedlagt min Post som Universitetets sidste latinske Programskriver, saaledes faldt det ogsaa i min Lod ved Reformationsfesten i 1854 at holde den sidste latinske Universitetstale, og, idet jeg delvis gav den Formen af en "parentatio", greb jeg da Leiligheden til baade i det Hele at paavise, hvilken Tjeneste den latinske Form havde ydet til Videnskabens Almindeliggj?relse som europ?isk F?lledseiendom, og i S?rdeleshed at fremh?ve, at denne latinske Form maaske i Reformationstiden havde v?ret et v?sentligt V?rn mod en Fare for vor Dannelses Germanisering.

Ligesom i Forholdet til de Studerende saaledes har ogsaa i Forholdet til mine Kolleger mit fornyede Universitetsliv v?ret et ved gjensidig Velvillie og Im?dekommen s?rdeles gl?deligt, hvilket jeg har saa meget mere Grund til at paaskj?nne, som Tilbagetr?delsen fra en Foresats Stilling i R?kken af de gamle Embedsbr?dre ikke altid sker uden Anst?d. Det f?rste Bevis paa mine Kollegers vedblivende Velvillie modtog jeg - n?st (som tidligere ber?rt) den enstemmige Indr?mmelse af en vis til Ancienniteten knyttet Ret, som jeg ikke havde sikret mig, - ved Valget til Medlem af Konsistorium den 1ste Gang, et saadant Valg foretoges efter min Tilbagevenden (den 8de Januar 1852), og jeg havde derefter uafbrudt S?de i samme, efter ikke lang Tids Forl?b if?lge Alder, lige til min Afgang fra Universitetet og deltog til enhver Tid ivrig i dets og i den akademiske L?rerforsamlings Forhandlinger. Derpaa fulgte den 11te Oktober 1855 mit f?rste Valg til Universitetets Rektor for 1855-56, hvilket senere fornyedes for 1856-57, 1863-64, 1866-67, 1870-71 og sidste Gang for 1878-79. - Med s?rlig Tilfredshed overtog jeg kort efter min Indtr?delse i Konsistorium Bestyrelsen af det nyoprettede betydelige Smithske Stipendium (over 20,000 Kr. aarlig), der efter dets Oprettelse kun et halvt Aar forinden havde v?ret overdragen til Krieger og blev ledig ved hans Bortgang fra Universitetet. Jeg beholdt denne Bestyrelse (Ephori) i femogtyve Aar og troer i denne Stilling, under Samvirkning med Fakulteterne og Konsistorium at have bidraget Mit til, at der er blevet udrettet endel Godt. Vi bragte det dertil, at det for yngre Videnskabsm?nd og Studenter ikke blot betragtedes som en Fordel, men som en Udm?rkelse at opnaae Stipendiet. - Imellem de forskjellige administrative Anliggender ved Universitetet, hvori der betroedes mig virksom Andel, vil jeg her kun n?vne Opf?relsen af den nye Bibliotheksbygning, Bibliothekets Flytning og Indlemmelsen af det Classenske Bibliothek deri, idet jeg allerede tidligere har havt Leilighed til n?rmere at omtale min Virksomhed derved. Den Plan, hvorefter det zoologiske Museum opf?rtes, fandt jeg i Landsthinget Leilighed til at st?tte mod Indsigelser og mod Ministerens (Monrads) ikke utydelige Lyst til at opgive samme. Ligesom jeg til enhver Tid med Iver havde virket for Universitetets og dets L?reres f?lles Interesser, saaledes fik jeg derhos endnu i mit sidste Universitetsaar s?rlig Leilighed dertil, idet jeg fungerede som Formand for og tog ivrig Del i Forhandlingerne i den af Kultusministeriet i Juli 1879 nedsatte Kommission, hvis i Oktober s. A. afgivne Bet?nkning blev Grundlaget for det derefter forelagte, men ikke gjennemf?rte Forslag til Lov om Tilveiebringelse af Ligev?gt mellem Universitetets Indt?gter og Udgifter, og idet jeg endvidere kom til at fungere som Formand for et af den akademiske L?rerforsamling ligeledes i 1879 nedsat Udvalg, der under 31te December afgav en udf?rlig Bet?nkning og Forslag om Universitetets L?rerkr?fter[98].

Der indtraf i det her omhandlede Tidsrum flere Anledninger for vort Universitet til ved festlige Leiligheder at lade sig repr?sentere ved fremmede Universiteter, saaledes 1861 i Kristiania, 1868 i Lund, 1875 i Leyden og 1877 i Upsala, og mine Embedsbr?dre kaldte mig hvergang til i Forening med Rektor alene (i Kristiania F. C. Bornemann, i Leyden Nellemann) eller med Rektor og en anden Kollega at udf?re dette Hverv. Til Festen i Upsala havde jeg faaet en personlig Indbydelse fra Universitetet dersteds. Alle disse Reiser bragte mig Tilfredsstillelse for vort Universitets Vedkommende og Gl?de ved den Modtagelse og Indgang, jeg personligen vandt. Det kom mig tilgode, at min Optr?den og mine Udtalelser tydede paa et friere og videre videnskabeligt Standpunkt, paa en alsidigere Livsdannelse og paa et livligere og mildere Sind, end man maaske havde forudsat det hos den strenge Grammatiker og Fagl?rer. De knyttede Bekjendtskaber og Forbindelser, og det ikke udelukkende med Universitetsl?rere, have bevaret sig. I Kristiania fandt jeg Leilighed til i en forresten saare bekymringsfuld Tid, nemlig i Efteraaret 1870 under den tydsk-franske Krig, at opfriske disse Bekjendtskaber, idet jeg var anmodet om dér at holde en R?kke Forel?sninger, hvortil jeg som Emne valgte Sprogets V?sen og Liv. - Til disse Repr?sentationer af vort Universitet paa fremmede Steder knyttede sig tilsidst det Hverv, som mine Embedsbr?dres Tillid og Velvillie overdrog mig, og for hvis Skyld jeg indst?ndig var bleven opfordret til at forts?tte noget l?ngere i mit Embede, end jeg ellers formedelst min Alder og mit Syns st?rke Sv?kkelse havde villet, nemlig som Rektor at lede vort Universitets egen Firehundredaarsfest i 1879. Det er noksom bekjendt, at Preussens og ?sterrigs aldeles vilkaarlige Oph?velse af Pragerfredens femte Artikel i Begyndelsen af Aaret foranledigede Universitetets L?rerforsamling til den Beslutning at opgive den paat?nkte Indbydelse til samtlige europ?iske Universiteter til at deltage i dets Fest, fordi Samkvemmet med de udentvivl i st?rst Antal indtr?ffende tydske Universitetsrepr?sentationer baade vilde have v?ret ydmygende og let kunde fremkalde Ubehageligheder, og at indskr?nke Indbydelsen til et Antal Videnskabsm?nd fra de nordiske Broderriger, hvem akademiske Grader tildeltes. Denne Beslutning, der ikke toges uden Modstand, navnlig ogsaa fra Kultusministeriets Side, anbefalede jeg selv efter alvorlig Overveielse og f?ler mig overbevist om, at vi deri valgte den rigtige Vei, og at vore Bev?ggrunde forstodes rigtig baade udenfor Tydskland og ligeledes i Tydskland. Festen selv fik maaske ved Indskr?nkningen et st?rkere Pr?g af Inderlighed og forl?b heldig og gl?delig under st?rk Deltagelse af de Studerende, Statsmyndighederne og Kj?benhavns Kommune samt de nordiske Fremmede. Til Emne for Talen ved Hovedfesten i Frue Kirke valgte jeg Fremstillingen af Universiteternes egentlige Opgave: ikke ene at besidde og beherske Videnskaberne, men at bevare, forplante og bearbeide dem i Sammenh?ng og gjensidig Paavirkning, saaledes at en sand folkelig Dannelse derfra kunde hente Udspring og Styrke og den sig frit bev?gende nationale Litteratur og Kunst der finde St?tte ved Selvbetragtning og Tradition, overalt med Henblik derhos paa de s?rlige Forhold, hvorunder vort eget Universitet, paa engang stillet ene og sluttende sig sammen med den europ?iske Videnskab, havde virket og virker. Talen, der aabent gik ind paa ikke uvigtige Sp?rgsmaal, syntes at finde Anerkjendelse[99], og jeg havde al Grund til at gl?de mig ved den Velvillie, der samtlige Festdage kom mig im?de og lettede mig den ikke ganske ringe Anstrengelse, ligesom den havde staaet mig bi under Festens Forberedelse og de dermed forbundne Vanskeligheder og Meningsforskjelligheder. - Med denne Fest var min Universitetsgjerning i det V?sentlige afsluttet. For at f?re Rektoratet tilende og i December Termin at kunne afslutte mine Stipendieregnskaber havde jeg dog faaet det ordnet saaledes, at min Afsked som Professor, der bevilgedes mig under 18de August 1879, f?rst blev at regne fra 1ste Januar 1880, dog saaledes at jeg fritoges for at holde Forel?sninger i Efteraarssemestret 1879. Dette gav Anledning til, at Embedsbr?dre, Studerende og Medborgere udenfor Universitetet endnu beredede mig personlig en med talrige Lyk?nskninger (Adresser og Deputationer), rige Gaver og ?resbevisninger forbunden Afskedsfest den 17de November: 50 Aarsdagen for min Udn?vnelse til virkelig Professor (de tre Aar, i hvilke jeg havde v?ret borte fra Universitetet, erstattedes paa en Maade ved de tre Aar, i hvilke jeg inden 1829 havde v?ret konstitueret Docent og Lektor). S?rlig b?r jeg her n?vne det ved denne Leilighed til ?re for mig ved Sammenskud af Landsm?nd stiftede, til Universitetet knyttede Madvigske Jubil?umslegat paa 10,000 Kr., hvoraf dog mine D?ttre skulde nyde Renten i deres Livstid, og den til ?re for mig samtidig pr?gede Guldmedaille[100].

Kort efter min Afgang fremkom der under Behandlingen af Finantslovudkastet for 1880-81 i Finantsudvalget et Forslag om at yde mig en aarlig Extrapension, som jeg ikke mente at kunne og burde modtage, hvad jeg lettest kan udvikle ved nedenfor at meddele de tvende Skrivelser, som jeg i den Anledning tilstillede Kultusministeren og Finantsudvalget[101].

Med Paaskj?nnelse af at jeg efterhaanden har nydt alle de Goder og Fordele, som Universitetet kan yde sine L?rere, vil jeg tilsidst endnu her n?vne, at jeg fra Efteraaret 1872 kom i Besiddelse af den eneste tilbagev?rende virkelige Professorgaard, efterat jeg et Par Aar iforveien havde v?ret ubet?nksom nok til at lade den gaae mig forbi, og at jeg efter min Afskedigelse ved venlig Im?dekommen af og Overenskomst med tidligere Kolleger (Hermansen og Holten) deri er vedbleven at have en hyggelig Alderdomsbolig i n?r Ber?ring med de Institutioner, hvortil jeg i saa mange Aar har v?ret knyttet, - samt at jeg ved alle festlige Sammenkomster mellem L?rerne ved vort eget og vort Nabouniversitet i de f?lgende Aar vedblivende er regnet med iblandt disse.

Med Professoratet overtog jeg i Januar 1852 tillige atter det Embede som Undervisningsinspekt?r ved de l?rde Skoler, som jeg i 1848 kun havde bekl?dt i nogle faa Maaneder, og udf?rte det med Lyst og Kj?rlighed. Den personlige Inspektion af Skolerne maatte paa Grund af mit Universitetsembede med ganske faa Undtagelser indskr?nkes til og forbindes med den Reise, jeg hvert Aar i L?bet af en Maaned foretog for at kontrolere Afholdelsen af Afgangsexamen til vexelvis det halve Antal af offentlige l?rde Skoler og til Dimission berettigede private Instituter. Da jeg ved de offentlige Skoler foruden Afgangsexamen gjorde mig Umage for at se og h?re saameget af Klasseundervisningen, som det paa nogen Maade var muligt, og at samtale med Rektorer og L?rere om Skolernes Anliggender, var Reisen travl og anstrengende, idet den mindst mulige Tid anvendtes til Flytning fra Sted til Sted og til Hvile; men den var tillige i dobbelt Henseende oplivende, dels ved de vexlende Naturindtryk, som jeg n?d med stor Gl?de, og som efterhaanden samlede sig til en fyldig Anskuelse af hele vort F?dreland og dets Egne, dels og fornemmelig ved den Im?dekommen og Velvillie, som jeg n?sten uden Undtagelse traf hos L?rerpersonalet og hos de stedlige Embedsm?nd, med hvem min Gjerning bragte mig i Ber?relse; jeg troer, at jeg navnlig hos L?rerpersonalet nogenlunde fortjente denne Im?dekommen ved human Optr?den og ved alvorlig Bestr?belse for at fremme dets Interesser og Vel, om jeg end ofte kun kunde udrette Lidet. Ogsaa har jeg bevaret en gl?delig Erindring af, hvad jeg ad forskjellige Veie kunde overbevise mig om, at jeg heller ikke af Disciplene, navnlig Dimittenderne, betragtedes med Ugunst eller Frygt, men fandt Paaskj?nnelse som en vel alvorlig, men derhos mild og upartisk og ligeoverfor s?rlige Tegn paa Dygtighed eller Bekymring og Tryk opmuntrende og deltagende Dommer. Forat Undervisningen i de Fag, i hvilke jeg ikke turde tiltroe mig selv nogen sikker Dom, kunde blive beh?rig kontroleret og de dem repr?senterende L?rere finde Opmuntring i Ber?relse med fuldt fagkyndige M?nd, formaaede jeg med Ministeriets Tilladelse afvexlende Universitetsl?rere i de naturvidenskabelige og mathematiske Fag (navnlig oftere Steenstrup, Holten og Steen) eller i de nyere Sprog (Bjerring) til at ledsage mig paa disse Reiser, og jeg troer, at de derfra have bevaret Erindringen baade om alvorligt Samarbeide og livligt og venligt Samkvem, stundom maaske med lidt Beklagelse over den noget anstrengende F?rd, jeg b?d Andre, fordi et st?rkt Helbred tillod mig selv at udholde den. - Til Inspektionsreiserne og Indberetningerne om dem sluttede sig i den ?vrige Del af Aaret Indstillinger og Bet?nkninger til Ministeriet samt Cirkul?rskrivelser til Skolerne om allehaande Skoleanliggender efter Ministeriets Krav eller af egen Drift[102]. Ministeriets Arkiv bevarer Vidnesbyrd om, at denne Virksomhed var omfattende og indgaaende, navnlig da ogsaa i Alt, hvad der vedkom Embedsbes?ttelser, Befordringer og stundom Afskedigelser, og at jeg i denne Henseende lod mig det v?re magtpaaliggende at erhverve mig paalideligt Kjendskab til hele Personalet og i Henhold til dette Kjendskab at udtale mig for Ministeriet aabent og uforbeholdent, men tillige billig, skaansomt og med Overveielse af alle i Betragtning kommende Omst?ndigheder. Paa den anden Side maa jeg erkjende, at de forskjellige Ministre idethele ydede mine Indstillinger i personlige Anliggender den Opm?rksomhed, jeg kunde forlange. At de tretten M?nd, der i Tidsrummet 1852-1874[103] bekl?dte Posten som Minister for Kirke- og Undervisningsv?senet, ingenlunde alle havde tilegnet sig et n?rmere Kjendskab til eller en fast Mening om det l?rde Undervisningsv?sen, og at de, der i st?rre eller mindre Grad havde saadan Kundskab og Mening og en dermed forbunden alvorligere Interesse for Gjenstanden, tildels stode paa meget afvigende Standpunkter, beh?ver ikke at siges. Disse Uoverensstemmelser traadte da naturligen frem i Behandlingen af de tildels indgribende Sp?rgsmaal, der efterhaanden i Ministeriet selv eller fra forskjellige Sider udenfor Ministeriet reistes om selve den i 1849 fastsatte Undervisningsplan, og den omfattende Deltagelse i disse Forhandlinger, som mit Embede paalagde mig, og som min Interesse for Sagen sk?rpede, kunde ikke undgaae enkelte Gange at blive noget vanskeligere ved min eiendommelige Stilling som den, der havde en v?sentlig Del i Undervisningsplanens Udarbeidelse og Ansvaret for dens almindelige Indf?relse. Det kan ikke v?re Hensigten her i det Enkelte at gjennemgaae disse Forhandlinger, hvis officielle Aktstykker findes samlede i Lindes og Asmussens Meddelelser angaaende de l?rde Skoler for Aarene 1857-1878 (Kj?benhavn 1879 ff.), og der, som jeg haaber, b?re tilstr?kkeligt Vidnesbyrd om den Alvor og Frimodighed, hvormed jeg ligeoverfor samstemmende eller afvigende Ministre gik ind paa Dr?ftelsen. - Efterat Undervisningsplanen i det V?sentligste var bleven gjennemf?rt uantastet i Aarene 1850-1858[104] (- i disse Aar var jeg i 1855 Medlem af en Kommission om Realundervisningen ved nogle l?rde Skoler og i 1857 af en Kommission om Undervisningen og Afgangspr?verne i de l?rde Skoler -), falder det f?rste Hovedafsnit af de omtalte Forhandlinger i Aarene 1859 til 1864 under Monrads, Engelstofts og Heltzens Bestyrelse af Ministeriet. V. Borgen kom i sin korte Funktionstid ikke til nogen Virksomhed i denne Retning. En livlig Deltagelse udenfra udtalte sig i det n?vnte Tidsrum i et Par Adresser og i et ikke ganske ringe Antal af Smaaskrifter og Bladartikler (opregnede i de n?vnte Meddelelsers f?rste Hefte S. 39), paa hvilke jeg delvis svarede i en Piece fra August 1860: "I Anledning af de Angreb, der nylig ere gjorte paa de l?rde Skolers Undervisningsplan". Monrad, hvis Indflydelse tillige ganske beherskede den lidet selvst?ndige Engelstoft, havde dengang en st?rk Tilb?ielighed til at oph?ve den i 1849 trufne Gr?ndse imellem Skolerne og Universitetet og ved Gjenoprettelse af den saakaldte anden Examen, omend i noget forandret Skikkelse, ganske at borttage Grundlaget for Undervisningsplanen af 1849, men begge Ministre fandt i det Hele en bestemt Modstand mod deres gjentagne Forslag og Henvendelser hos Skolerne og Konsistorium, til hvilke jeg kunde slutte og st?tte mig uden at miskjende, at den siden 1849 og 1850 bestaaende Indretning paa nogle Punkter tr?ngte til ikke uv?sentlige ?ndringer. Min Slutningsindstilling herom fremkom til Ministeriet under 15de Oktober 1864 og lagdes af Ministeren (Heltzen) med ganske ringe Modifikationer til Grund for den efter kongelig Resolution udf?rdigede Bekjendtgj?r. af 30te Novb. 1864, hvorved Afgangsexamens Deling i to selvst?ndige Afdelinger oph?vedes og mindre Modifikationer indf?rtes i Bestemmelserne om de enkelte L?regjenstande, deriblandt om Latinundervisningens Begyndelse og om Adgang til Undervisning i Engelsk i ?verste Klasse. Ved de trufne Bestemmelser var tillige det Hensyn taget, som jeg og Andre troede, at der kunde og burde tages til de under de forudgaaende Forhandlinger st?rkt fremtraadte Klager over Disciplenes Overbebyrdelse. Selv fremgaaet sund og st?rk fra et til kun faa Aar concentreret Skolearbeide, men med dengang meget kortere Ferier og under Fattigdommens tilf?iede Tryk, har jeg altid havt en varm F?lelse for Bevarelsen af Disciplenes Sundhed og legemlige Velv?re og for Tilstedelsen af Adgang til barnlig og ungdommelig Forfriskelse og Gl?de; men i mange af Klagerne over Tilsides?ttelse af disse Hensyn har jeg maattet skrive en stor Del paa For?ldres og Sl?gtninges Uforstands og paa en slap Forlystelsessyges Regning, medens en anden Del faldt paa en forkert Bed?mmelse af B?rnenes Evne til overhovedet at gjennemgaae den l?rde Skole. - Forsaavidt nu ved Bed?mmelsen af denne Evne dog tillige unegtelig Begavelsens og dermed den naturlige Lysts forskjellige Retning fremtr?der som et berettiget Moment, saaat mindre gode Anl?g i én Retning ikke b?r udelukke Anl?g i anden Retning fra at komme til Anerkjendelse og Udvikling, og forsaavidt et tilb?rligt Hensyn til denne Forskjellighed kan gj?re den Unges Vei igjennem Skolen lettere, bleve i det n?ste Afsnit af min Skolevirksomhed Overveielserne rettede herpaa, og disse ledede til Loven af 1ste April 1871 om Undervisningen i de l?rde Skoler. I Forberedelsen af denne Lov og s?rlig i Udarbeidelsen af Udkastet dertil, som Hall, efter at v?re indtraadt i Ministeriet den 28de Mai 1870, allerede i Oktober samme Aar forelagde Rigsdagens Folkething, havde jeg ingen fremragende Andel, hvorvel jeg baade i L?bet af Juni Maaned privat samtalte saavel med Ministeren som med Departementschefen om det allerede i l?ngere Tid f?r Halls Indtr?delse dr?ftede Sp?rgsmaal om en Deling af Skoleundervisningen paa dens ?verste Trin, et Sp?rgsmaal, ved hvilket Opm?rksomheden n?dvendig ogsaa rettedes paa den i Frankrig nylig indf?rte saakaldte "bifurcation" af Lycealundervisningen, og deltog i den Forhandling om Sagen, som Ministeren ved Skrivelse af 13de Juli foranledigede afholdt med en Del Skolem?nd (ogsaa Forstandere for Privatskoler) og Professor Steen (se de f?r citerede Meddelelser S. 201 ff.). Medens jeg fuldkommen billigede og selv tidlig havde henpeget paa en vis Deling af Disciplene paa det ?verste Trin i to Grupper med ikke ringe Lempelser i de forskjellige Fag for hver af Grupperne, mente jeg allerede dengang, at Udkastet ved fuldst?ndig Tilslutning til det franske System gjorde Adskillelsen for stor og derved Undervisningen i de h?iere Klasser for hver Gruppe noget for ensidig ved fuldst?ndig Udelukkelse i Skoletidens sidste og modneste Aar af Fag, med Hensyn til hvilke jeg ikke kunde gaae videre end til at tilraade Indskr?nkning og Lettelse. Det var ogsaa den fuldst?ndige Adskillelse paa det ?verste Trin, der fremkaldte noget for strenge Fordringer paa og foran det Trin, fra hvilket Adskillelsen skulde indtr?de. Dog skal jeg ikke nu kunne sige, med hvilken Grad af Klarhed i det Enkelte Ulemperne allerede viste sig for mig i 1870. Ganske bestemt var jeg allerede dengang, hvad jeg ogsaa udtalte og motiverede under Lovudkastets Forhandling i Landsthinget, imod Nedl?ggelsen af Skolernes to nederste Klasser, hvorved jeg antog, at den faste Underbygning i Kundskabselementerne og L?remethoden vilde sv?kkes ikke lidet, medens det tilstr?bte ?konomiske Resultat vilde blive temmelig illusorisk.[105] I Folkethinget, hvor Ministeren f?rst forelagde Lovudkastet, blev der af et ikke stort og i sin Overbevisning usikkert Flertal vedtaget en fuldst?ndig omskabt Form deraf, i hvilken det Eiendommeligste var Indf?relsen af en besynderlig tredie Undervisningslinie, bygget paa nordisk Sprog og Historie, ved Siden af de to i Lovudkastet opstillede. I Landsthinget blev derfor Hovedopgaven for Ministeren at faae Lovudkastet fra denne aldeles ubrugelige Skikkelse f?rt tilbage i det V?sentlige til den, hvori han f?rst havde forelagt det, hvilket Resultat ogsaa opnaaedes, hvorefter Folkethinget vedtog Forslaget, som det var kommet tilbage fra Landsthinget. Der var dog i det sidstn?vnte Thing sket nogle Lempninger og Indr?mmelser, hvormed jeg ikke kunde f?le mig tilfreds, dels med Hensyn til de nyere Sprog, af hvilke det tydske fortr?ngtes fra den faste Stilling, som det efter min Mening, saa st?rkt jeg end til enhver Tid har k?mpet for mit Folks Ret mod Fortydskning og tydske Overgreb, if?lge vore geografiske og is?r historiske Forhold og hele Stilling i Kulturen b?r indtage, dels med Hensyn til den skriftlige Ind?velse i den latinske Sprogform ogsaa for de ?verste Klasser i den sproglig-historiske Afdeling af Disciple; den efter mit Forslag i Stedet optagne franske Stilskrivning og Stilpr?ve var, som jeg nu erkjender, en bet?nkelig Erstatning. I?vrigt ydede jeg i Landsthinget Ministeren min fulde Underst?ttelse (naturligvis med Undtagelse af Sp?rgsmaalet om Klassenedl?ggelsen) med Tilbagetr?ngen af mine ?vrige Tvivl, navnlig ved kraftig og skaansell?s Bek?mpelse af den forkerte og sygelige S?rretning, der havde fremkaldt Forslaget om den tredie Undervisningsafdeling, et Punkt, hvori Hall baade efter sin Natur, sin Stilling og visse Forbindelser og Sympathier var mindre oplagt til ganske at tage Bladet fra Munden. Mig har det igjennem min hele videnskabelige og politiske Virksomhed v?ret en Hovedopgave paa den ene Side at h?vde og forsvare vor nordiske Folkeeiendommelighed indenfor dens berettigede Gr?ndser og vort s?rlige Bidrag til den europ?iske F?lleskultur, men paa den anden Side uden Sky at gj?re gj?ldende, at kun i Tilslutningen til denne F?lleskultur og i Anerkjendelsen af dens universalhistoriske og centrale Udvikling finde vi det faste Grundlag for et fyldigt og tilfredsstillende nationalt Aandsliv. - Efter Lovens Vedtagelse og Udstedelse medvirkede jeg endelig efter Pligt i det sidste Afsnit af min Virksomhed som Undervisningsinspekt?r ved den n?rmere Udarbeidelse og Indf?relse i det Enkelte af Lovens Indhold. Allerede flere Aar iforveien havde jeg imidlertid (i en Skrivelse af 15de Oktb. 1864, se Lindes Meddelelser S. 161) for Ministeriet udtalt, at det turde v?re hensigtsm?ssigt at oph?ve Undervisningsinspekt?rens Embede og istedet derfor at s?tte en af forskjellige videnskabelige Fagm?nd udf?rt flersidigere Kontrol med de l?rde Skoler, og denne Tanke fik ved Undervisningens Deling en endnu st?rre Berettigelse, og, da nu dertil kom dels min i visse Punkter fra den nye Ordning noget afvigende Mening, dels min fremrykkede Alder og den indtraadte Sv?kkelse af mit Syn, trak jeg mig under uafbrudt venskabeligt Forhold til Hall i Slutningen af 1874 (den 14de Decb.), altsaa omtrent samtidig med Nedl?ggelsen af min Rigsdagsvirksomhed, tilbage fra mit omtalte Embede ved Skolerne for derefter alene at arbeide i Universitetets Tjeneste og for mig selv; at jeg ikke uden et vist Savn afbr?d Forbindelsen med Skolerne, ved hvilke jeg talte saamange Venner og tidligere Disciple, beh?ver ikke at siges,[106] og min Interesse for deres rolige Udvikling overfor nye Reformplaner har jeg endnu i 1877 havt Leilighed til at l?gge for Dagen i mine da i "Berlingske Tidende" for den 13de Marts indrykkede og s?rlig aftrykte: "Nogle Ord til Fremme af Besindighed ved den l?rde Skoles Reform" med nogle Till?gsbem?rkninger dertil i samme Tidende for 11te April s. A., foranledigede ved de da af Dr. V. Pingel fremsatte Ideer.

* * *

Af mit aandelige og videnskabelige Arbeide fra 1852 af har jeg her n?rmest at omtale, hvad der h?rte til mit s?rlige Fag og Kald, sluttede sig til min L?rervirksomhed ved Universitetet og fik Udtryk i litter?re Frembringelser. Dette Arbeide blev drevet med Iver og Flid og fik et ikke ringe Omfang. Efter at have indhentet, hvad der i tre Aar var fors?mt i at f?lge og benytte den philologiske Litteratur, og fuldendt Forarbeiderne til mine Forel?sninger over den gr?ske Side af Oldtiden, optog jeg, som tidligere antydet, i to Universitetsprogrammer fra 1856 og 1857 den almindelige Unders?gelse om Sprog og Sprogudvikling, som jeg havde indledet i 1835 og 1842, ved en grundig Bearbeidelse af de grammatiske Betegnelsers (vel at m?rke: ikke blot Formers) V?sen, deres Opgave, Midlerne og Veiene til deres Frembringelse og Udvikling fra en sporadisk Begyndelse til sammenh?ngende Systemer og den heraf fremkommende Forskjellighed i Sprogstammernes Bygning og Karakter samt Betegnelsessystemernes Forhold til Sprogenes Brugbarhed i Meddelelsens og Kulturens Tjeneste. Med disse to Afhandlinger, hvori paa mange Steder ligesaafuldt taagede saakaldte sprogphilosophiske Forestillinger som klassiske Philologers Fordomme og ensidige Opfattelser angrebes og afvistes, var i Hovedsagen Grundlaget for min hele Sprogbetragtning fremstillet; dog bleve ikke uvigtige Afsnit, som jeg i mine Forel?sninger udf?rte eller dog ber?rte (f. Ex. om den lexikalske Betydningsrigdoms Udfoldning og Bev?gelse, om Forholdet mellem Tale- og Skriftsprog, om Sprogrigtighed og Sprogfeil o. s. v.), tilbage, og deraf fremkom kun enkelte Antydninger i en senere (i 1871) ligeledes som Universitetsprogram udgiven Afhandling: "Sprogvidenskabelige Str?bem?rkninger", medens en i 1866 i Videnskabernes Selskab foredragen og i Oversigterne over dets Forhandlinger gjengiven R?kke "Bem?rkninger om Sprogenes Udvikling af deres syntaktiske Midler" s?rlig gik over til Fremstillingen af nogle specielle Ph?nomener i Latin og saaledes kom til at staae imellem den almindelige Sprogbetragtning og den specielle klassiske Philologi. I Sammenh?ng fremtraadte denne R?kke af mine Arbeider f?rst i den tidligere n?vnte tydske Overs?ttelse i mine "kleine philologische Schriften", der udkom i 1875. Det blev derfor n?dvendigt i Fortalen til denne Samling at gj?re opm?rksom paa, at den hele Betragtning af Sprogets Fremkomst og Udvikling, der i de da n?rmest foregaaende Aar af Amerikaneren Whitney var given i Arbeider, som i engelsk og tydsk Form havde fundet ikke ringe Udbredelse, ikke faa Aar forinden i alle v?sentlige Punkter og med skarpere dialektisk Opl?sning af modsatte og afvigende Opfatningsmaader var fremsat af mig, og at Whitneys Fremstilling stundom indtil det enkelte Udtryk saa st?rkt n?rmede sig til min, at Formodningen om en Benyttelse af mine Arbeider uvilkaarlig havde paatr?ngt sig mine yngre Venner og heller ikke havde ladet mig uber?rt. Mod denne Formodning har Whitney, der er en Mand af meget omfattende og selvst?ndige Studier, gjort Indsigelse, og jeg opgiver den gjerne for blot at beholde og fremh?ve den Bekr?ftelse af Sandheden i den i de paagj?ldende Arbeider fremsatte Betragtning, der ligger i Grundtankernes uafh?ngige Fremtr?den og Gjennemf?relse paa to saa fjerne Steder, medens jeg dog ikke kan undlade ved Sammenligning af den fortsatte Benyttelse og Indflydelse af Whitneys Skrifter i Mods?tning til mine Afhandlinger at se en ret m?rkelig Pr?ve paa den uheldige Stilling, hvori det mindre Folks Videnskabsm?nd befinde sig ligeoverfor dem, der f?rdes paa et vidt udstrakt Folke- og Sprogomraade. Min (og Whitneys) hele Sprogbetragtning gaaer ud paa i Sproget at erkjende og eftervise det af Menneskets Forestillingsliv umiddelbart fremkaldte og skabte Meddelelsesmiddel i dets af Forestillingernes Udvikling uden beregnende Bevidsthed fremdrevne Uddannelse og i denne Uddannelse at forf?lge de naturlige Analogier og deres tilf?ldige Brydninger og Spring, altsaa overhovedet at se Sproget i det hele i dets Forhold til Aandslivet, af hvilket det b?res, og hvilket det tjener, og dern?st tillige i dets Sammenh?ng med Folkelivet paa dettes forskjellige Trin og i dets historiske Forgrening. I den saavel Sprogbev?gelsens Natur opklarende som Folkenes Sammenh?ng igjennem Sprogene opsporende sammenlignende Sprogforskning erkjender jeg da ogsaa fuldkomment Betydningen af Lydforskningen, forsaavidt den efterviser de sammenh?ngende Bev?gelser og Overgange i det af Naturen tilbudne bl?de og for Tilf?ldigheden mangesidig tilg?ngelige Stof og de deri liggende fint udspundne Sl?gtskabsm?rker, men jeg negter ikke, at jeg till?gger en Phonetik, der fors?ger at opstille et regelm?ssigt System af faste Love og ensidig fordyber sig i denne rent ydre Side af Sproget, n?sten ligesaa ringe V?rd som de overvundne Forestillinger enten om Sprogets usvigelige Logik eller om dets Liv som en i sig selv udenfor Menneskene voxende og skabende Organisme.

Denne almindelige Betragtning af Sproget i dets Str?ben efter Konsekvens og i dets Konsekvensen dog brydende B?ielighed og usikre Griben gjorde sig da ogsaa heltigjennem gj?ldende i min Opfattelse af de to klassiske Sprog og i Forklaringen og Bed?mmelsen af de deri forekommende Ph?nomener og af de historiske Tvivl om Sprogbrug og Betydning og traadte herigjennem i n?r Forbindelse med min kritiske Behandling af de gamle Skribenters Text. Den sidstn?vnte Side af mine Studier fik efter min Tilbagekomst til Universitetet en enkelt omfattende Opgave i Behandlingen af den romerske Historiker Livius's Text. Under min gjentagne opm?rksomme L?sning af denne for den romerske Oldtidskundskab saa overordentlig vigtige Forfatter havde jeg efterhaanden, foruden at fremdrage en M?ngde oversete og med Uret tilsidesatte haandskriftlige L?semaader eller Textrettelser af ?ldre Philologer, selv med Benyttelse af de bedste Haandskrifters Spor gjort et stort Antal for Meningen og for det rigtige Udtryk mere eller mindre vigtige Rettelser, af hvilke ikke faa dels vare meddelte i mine philologiske Skrifter, is?r Opuscula Academica, dels komne i Oml?b blandt mine Tilh?rere og yngre Venner. Efterat min j?vnaldrende Ven: Rektor Ingerslev i en af ham foranstaltet Skoleudgave med Anm?rkninger af tre B?ger af Livius (21de-23de) efter s?rlig Tilladelse havde offentliggjort og benyttet mine Rettelser til en R?kke Steder i disse tre B?ger, lededes jeg baade ved Andres Opfordring og ved den Interesse, som Syslingen med og den skarpere Begrundelse af de Rektor Ingerslev meddelte Rettelser havde havt for mig selv, til at foretage en sammenh?ngende Bearbeidelse af det hele Bidrag, som jeg saae mig istand til at yde til Berigtigelsen af Livius's Text, og saaledes fremkom mine i Aaret 1860 trykte "Emendationes Livian?", der paany bleve udgivne i 1877. Skriftet knytter de enkelte Textrettelser og Bem?rkninger til en forudskikket methodisk Pr?velse af Overleveringskildernes Beskaffenhed og Sammenh?ng for hvert af de opbevarede Afsnit af Livius's V?rk og indeholder tillige en stor M?ngde mere eller mindre omfattende Bem?rkninger om latinsk og speciel liviansk Sprogbrug. Her som tidligere ved Bearbeidelsen af Cicero de finibus var det n?dvendigt stundom temmelig skarpt at rydde op i en vis philologisk Slendrian og at paavise Manglerne ved nogle samtidige Arbeider af tydske Philologer paa samme Omraade, og derved fremkaldtes naturligvis en vis Modstr?ben og Uvillie mod den siden 1848 ogsaa af andre Grunde ikke velsete Forfatter, men som ikke hindrede Bogen fra snart at gj?re sig gj?ldende som Udgangspunktet og Grundvolden for en ny og sikrere Fasts?ttelse af Livius's Text, en Indflydelse, der ogsaa viste sig ved at fremkalde en temmelig talrig R?kke Bidrag til Bearbeidelsen af Livius, som i det Hele s?gte at slutte sig til min Methode, vistnok med meget forskjelligt Held. Den Tanke laae nu n?r til den i disse Emendationes givne Behandling af en R?kke enkelte Steder, i hvilke jeg havde egne nye Resultater at meddele, at f?ie en hel Udgave af Livius, hvori Texten var fastsat efter de samme Grunds?tninger i Valget imellem Haandskrifternes L?semaader og Benyttelsen af Andres gode og sikre Rettelser, og denne Tanke udf?rtes efter Opfordring fra forskjellige Sider med Underst?ttelse af min Ven og Kollega Ussing i 1861 og de f?lgende Aar. Denne Udgave, hvis enkelte Dele efterhaanden ere optrykte flere Gange, gav naturligvis ved den fortsatte Pr?velse Anledning til ikke faa nye Textrettelser, navnlig i stort Omfang i de sidste fem B?ger, idet jeg dels selv i Sommeren 1863, dels min Discipel og Ven, nuv?rende Rektor Forchhammer n?iagtig i Wien sammenlignede det eneste Haandskrift, hvori disse B?ger ere opbevarede.

En Mods?tning til denne omfattende Besk?ftigelse med en enkelt Oldtidsskribent dannede mit n?ste st?rre Skrift, mine i 1871 og 1873 i to Bind udgivne "Adversaria Critica", hvortil i 1884 kom et mindre tredie Bind. Min Bestr?belse for paa alle Hovedpunkter at vinde en selvst?ndig Beskuelse af den gr?ske og romerske Oldtid igjennem den opbevarede Litteratur havde, som allerede anf?rt, f?rt mig til en gjennem hele min Professorvirksomhed uafbrudt fortsat og navnlig i den anden Periode af min akademiske Virksomhed udvidet L?sning af Oldtidsforfatterne, saavel de gr?ske som romerske, der, med Udelukkelse af enkelte afsides liggende Skrifter, efterhaanden i Sammenh?ng var naaet omtrent ned til det andet og tredie Aarhundrede efter Christus, medens jeg naturligvis sporadisk i stor Udstr?kning havde syslet med langt sildigere Skrifter og Levninger. Under denne ogsaa i sproglig og textkritisk Henseende, skj?ndt naturligvis i forskjellig Grad, omhyggelige L?sning var der nu opstaaet en R?kke Textrettelser, som samlede nedlagdes og udgaves under den anf?rte, ogsaa ved tidligere Philologers Arbeider benyttede Titel ("Adversaria" betegner egentlig: en Kladebog, Optegnelsesbog), indledede med en almindelig, ved talrige Exempler oplyst Fremstilling af Konjekturalkritikens Opgave og Methode. Det saare adspredte Stof, som V?rket i det Enkelte indeholder, kunde naturligvis kun efterhaanden komme til Benyttelse og Anvendelse ved nye Udgaver af de mange enkelte behandlede Oldtidsskrifter. Det voldte nogen Overraskelse, at jeg, efterat jeg hidtil v?sentlig havde indskr?nket mig til den romerske Litteratur, her ogsaa gjorde Krav paa ikke ganske ringe Medvirkning ved de gr?ske Forfatteres Bearbeidelse, skj?ndt min gr?ske Syntax kunde have forberedt noget herpaa, og at jeg, hvis tidligere kritiske Arbeider v?sentlig havde besk?ftiget sig med to Prosaforfattere, Cicero og Livius, ogsaa ber?rte Digterne, baade de gr?ske og latinske, og denne Udvidelse af min textkritiske Virksomhed saaes ikke overalt med velvillige ?ine, saameget mere som jeg paa ikke faa Steder i Arbeidet havde tilf?iet almindelige, ikke altid behagelige Bem?rkninger om de enkelte Oldtidsforfatteres nyere og nyeste philologiske Behandling. Hos mig selv var denne omfattende textkritiske og s?rlig konjekturalkritiske Virksomhed fremkaldt ved en logisk og ?sthetisk Trang til skarp og klar Opfattelse af de gamle Skribenters Forestillinger i Forhold til den gyldige Sprogform og de historiske Foruds?tninger under Hensyn til de sandsynlige Afvigelser fra det Korrekte og Almindelige, og denne Trang n?redes og underst?ttedes ved den efterhaanden opstaaende F?lelse af en vis Sikkerhed og Virtuositet og ved den vundne Erkjendelse af en videnskabelig Methode for Bed?mmelsen af den Paalidelighed, hvormed vi overhovedet besidde de gamle Skribenters Text og i det Enkelte kunne pr?ve og eventuelt berigtige Overleveringen. Den tankel?se Syslen med L?semaader og Varianter, den grundl?se Tvivl og de famlende og letf?rdige Indfald, de ofte aabenbare Forvanskninger af Sprog, Tanke og Indhold, der tumle sig paa dette philologiske Omraade, have altid v?ret mig modbydelige, og som f?rste Hovedregel gjaldt det mig at s?ge fast Grund og Udgangspunkt og ledende Begr?ndsning for den omskuende S?gen. Men, hvorvel jeg stundom maaske under L?sningen af de gamle Forfattere kan have ladet mig fastholde og hendrage for meget af denne Interesse for Textens Rigtighed, tabte jeg dog aldrig Hovedformaalet: alsidig Beskuelse af Oldtiden og dybere Indtr?ngen i enkelte Hovedsider af dens Udvikling af Syne. Vidnesbyrd herom vare nogle mindre, til Philologiens reale og historiske, baade gr?ske og romerske Side h?rende Afhandlinger, som jeg efterhaanden i dette Tidsrum udgav, nemlig: "Om Granius Licinianus" (i 1857 i Oversigten over Videnskabernes Selskabs Forhandlinger), "om den dramatiske Poesis Frugtbarhed og de ydre Betingelser derfor hos Athen?erne" (i 1863 i Tidsskrift for Philologi og P?dagogik), "en Bem?rkning om Forholdet mellem Folkets og Domstolenes Kompetence hos Athen?erne, den saakaldte Γραφ? παραν?μων" (i 1864 i Videnskabernes Selskabs Oversigt), "om Befalingsm?ndene og Forfremmelsesvilkaarene i den romerske H?r, betragtede i deres Sammenh?ng med Standsforholdene hos Romerne i det Hele" (Universitetsprogram af mig som Rektor for 1864), "Bem?rkninger over T. Livius' Fremstilling af den romerske Historie med Henblik paa den antike Historieskrivning i det Hele" (1876 i Videnskabernes Selskabs Oversigt) og endelig: "Bem?rkninger om enkelte Punkter af den romerske Strafferetspleie i Republikens Tid" (Universitetsprogram i mit Rektorat for 1879). Disse Afhandlinger bleve, med Undtagelse af den sidste, derefter optagne i mine forn?vnte "kleine philologische Schriften" i 1875. - I 1867 udgav jeg derhos, ligeledes som Universitetsprogram, det allerede under Afsnitet for 1826 til 1848 omtalte[107], f?rste Stykke af "Kortfattet gr?sk Metrik eller Fremstilling af de gr?ske Digteres Versbygning", hvis 2det Stykke jeg desv?rre ikke senere har fundet Leilighed til at udarbeide. I 1873 lod jeg i Tidsskrift for Philologi og P?dagogik efter Opfordring trykke nogle af mig i philologisk Samfund forinden fremsatte Bem?rkninger om "En nylig funden gr?sk Indskrift" (i Thisb?), ligesom jeg i samme Tidsskrift senere fremsatte forskjellige mindre sproglige Bem?rkninger.

Afhandlingen om Befalingsm?ndene i den romerske H?r, i hvilken en vigtig og med den hele aristokratisk-timokratiske Karakter af den romerske Statsordning paa det N?ieste forbunden S?regenhed i H?rindretningen f?rste Gang opklaredes paa en Maade, der ikke tillod eller har fundet Indsigelse i Hovedsagen, betegner i Forbindelse med de tidligere latinske Afhandlinger om de romerske Kolonier og om tribuni aerarii samt de to sidstn?vnte Afhandlinger fra 1876 og 1879 den under hele min philologiske Virksomhed fastholdte Str?ben efter en klar og omfattende Erkjendelse af det romerske Statsliv i dets hele indre Sammenh?ng og historiske Udvikling indtil Overgangen til det byzantinske Rige, og de vare saaledes Forl?bere for det omfattende Arbeide, hvormed jeg i Hovedsagen afsluttede min historisk-philologiske Forfattervirksomhed: "Den romerske Stats Forfatning og Forvaltning" i to Dele, 1881-82, paa Tydsk i de samme Aar[108]. Skj?ndt f?rst endelig redigeret og udgivet efter min Afgang fra Universitetet, h?nger dette V?rk dog paa det N?ieste sammen med min Professorvirksomhed som fremkaldt af denne og i alle Retninger forberedet under den. Dets karakteristiske Eiendommelighed vil jeg selv n?rmest s?tte i den alsidige, efter et harmonisk Totalbillede str?bende Opfattelse af de til enhver Tid j?vnsides i Sammenh?ng sig udfoldende Instituter og deres historiske Fremskriden og Om?ndring og i den besindige Ro, hvormed under Betragtningen af det m?gtige historiske Ph?nomen den for de forskjellige Tidsaldre og tildels for de forskjellige Sider af Indholdet i Fylde og Paalidelighed saa yderst ulige historiske Overlevering er pr?vet og sammenholdt med den indre Udviklings naturlige Konsekvens og frie Tilf?ldighed, med fast Adskillelse imellem fuld og sikker Vished, ubestemte Omrids og udfyldende Formodning og med Fjernelse af al vilkaarlig Konstruktion. Men ved denne Bestr?belse kom mit V?rk n?dvendigvis i Modstrid med Retninger, der, fremtraadte og udviklede i Tydskland, ogsaa havde vundet Indgang i England og Frankrig: baade den Niebuhrske, der benytter den ogsaa af mig fuldkomment erkjendte Usikkerhed i den ?ldre romerske Overlevering til ved phantasirig Gisning at udmale den ?ldste og ?ldre Tids Forfatning endog i Enkeltheder og giver disse Hypotheser Indflydelse paa Opfattelsen og Skildringen af den senere Romerstat, medens for mig den senere, hos samtidige eller n?sten samtidige Vidner i brede Tr?k fremtr?dende Skikkelse af de romerske Statsindretninger danner Udgangspunktet, hvormed Overleveringen om det ?ldre og Oprindelige ved naturlig Forklaring af virkelige Forandringer og Traditionens Misforstaaelser skal bringes i Sammenh?ng, - og den Mommsenske, der lader de romerske Instituter udvikle sig efter visse theoretiske Grundbegreber, der underl?gges den ?ldste Folkebevidsthed. Da min Fremstilling i sammentr?ngt og overskueligt Omfang skulde sammenfatte den romerske Stats Forfatning og Forvaltning ligefra den ?ldste Tid ned til Overgangen i den byzantinske Form, tilstedede den aldeles ikke den detaillerede Bevisf?relse, som jeg ved et Par enkelte Afsnits monographiske Behandling tidligere havde givet. Den var derhos lige langt fra at anbefale sig ved Foredragets rhetoriske Pragt og ved en til Skue baaren Originalitet i Synsmaade; det var, som jeg sagde i Fortalen, Originalitet nok paa dette Omraade ikke at jage efter Originalitet. At nu en saadan Fremstilling let og hurtig skulde tr?nge igjennem og i sin Helhed gj?re sig gj?ldende, derpaa regnede jeg ved Udgivelsen ikke, men at den efterhaanden vil skaffe sig Indgang og holde sig opreist, derom n?rer jeg en rolig Forventning.

Min philologiske Virksomhed som L?rer og Forfatter har v?ret baaren af en dyb Overbevisning om Betydningen af, hvad jeg ofte har kaldt den autoptiske Beskuelse af de primitive, til fuld Udvikling og Bevidsthed bragte og i Ordets klare Form bevarede Kulturskikkelser som Grundlag for den moderne Dannelse og for den denne Dannelse forberedende og styrkende Undervisning. Men ved Siden af den af denne Overtydning udspringende Gl?de ved mit philologiske Arbeide gik, som jeg ovenfor har sagt, en tidlig vaagnet og omend tilbagetr?ngt, dog aldrig udslukt Trang til Syslen med andre og mere almindelige Erkjendelsesproblemer. Denne Trang forst?rkedes med Aarene og ved Livets Kampe og Erfaringer, og den gjorde sig endmere gj?ldende, da med mit Syns Sv?kkelse og, hvad L?sning og Skrift angaaer, Udslukning fra 1876 af Besk?ftigelsen med Oldtidens Skrifter og Monumenter i den hidtidige indtr?ngende Form blev mig mere og mere vanskelig. Efterat derfor V?rket om den romerske Statsforfatning, der for en Tid havde fremkaldt den ?ldre Interesse i fuld Energi, var tilendebragt, har mit philologiske Arbeide, foruden den fornyede Textrevision af Dele af Livius og Cicero med de derved fremkaldte Overveielser, v?sentlig indskr?nket sig til at forf?lge, hvad der af nye Mindesm?rker og Vidnesbyrd fremkom om det romerske offentlige Liv[109], og til fornyet L?sning af enkelte Oldtidsskrifter (s?rlig Homer) til Gjenoplivelse af det almindelige Indtryk[110]. Muligvis har en vis Forstemning over den smaalige og adspredte Travlhed, der ofte har gjort sig gj?ldende i den philologiske Litteratur, idet, med ringe Indblik i det Centrale af Oldtiden og dens Litteratur, afsides Bipunkter uforholdsm?ssig fremh?ves eller ofte behandlede Sp?rgsmaal, tildels af ringe Vigtighed og uden Stof til nogenlunde sikker Besvarelse, gjennempl?ies med nye Gj?tninger, bidraget noget til denne Indskr?nkning. Det ligger i den klassiske Philologis Natur, at den af sine Dyrkere mere kr?ver klar og indtr?ngende Tilegnelse og Beskuelse i Forhold til den moderne Bevidstheds skiftende Standpunkter end omfattende nye Resultater, og man ledes derfor ofte til det ?nske, at Forfatterfrugtbarheden paa dette Omraade var mindre, end den nu fremtr?der, navnlig i Programmer, Disputatser, Kommentarer over visse Forfattere og Afhandlinger i Tidsskrifter. Men Hovedgrunden til den forandrede Retning i min aandelige Syssels?ttelse laae dog andetsteds.

Jeg har allerede gjentagende havt Leilighed til at n?vne min Forbindelse med philologisk historisk Samfund, der blev stiftet i 1854, og i hvis M?der jeg gjerne og j?vnlig deltog for derigjennem at vedligeholde og udvide min Forbindelse med de yngre philologiske Studerende og det ikke udelukkende af den klassiske Retning. - Men ogsaa til Studenterne som Helhed traadte jeg paany i n?rmere Forbindelse, da Studenterforeningen den 13de April 1878 efter H. N. Clausens D?d valgte mig til ?resmedlem, og da man ved mit Professorjubil?um i 1879 opstillede min Buste dernede og Studenterne bragte mig et Fakkeltog. Ved begge Leiligheder afholdtes der Festligheder med smukke Sange af Ploug, E. Lembcke o. s. v. Min h?ie Alder og mit Syn tillod mig naturligvis kun i ringe Grad at deltage i de Unges Samliv, men jeg fandt dog Leilighed til at vise min Taknemmelighed ved der at holde tvende Foredrag: i 1879 "Om Begrebet og Betydningen af Folkeeiendommeligheden (Nationalkarakteren)" og i 1880 "Om de smaae Folks Stilling og Vilkaar i det almindelige Aandsliv og Kulturbev?gelsen", begge kort efter trykte efter Hukommelsen i det da stiftede Letterstedtske Tidsskrift, af hvis Bestyrelse for Danmark jeg var bleven Medlem i April 1875. - Ved min mangeaarige Deltagelse som gammel Examinator og ?resgj?st i de gamle Studenters Jubelfester skal jeg ikke her dv?le, skj?ndt den har beredet mig megen Gl?de ved den ogsaa derigjennem vundne Bekr?ftelse paa det gode Forhold, hvori jeg altid har staaet til de Studerende.

Jeg kan selvf?lgelig ikke slutte Oversigten over dette Afsnit af mit Liv og min Virksomhed uden endnu s?rlig at ber?re mit Forhold til det danske Videnskabernes Selskab, i hvis Arbeider jeg ikke blot deltog som Medlem - jeg har, som allerede omtalt, leveret flere Bidrag dertil ogsaa efter min Tilbagetr?den fra Universitetet -, men for hvilket jeg derhos fra 14de Mai 1852 i en Aarr?kke fungerede som Arkivar eller, som Stillingen nu rigtigere betegnes, som Redakt?r, idet det paahviler den n?vnte Funktion?r at bes?rge Udgivelsen af Selskabets Skrifter. Efter at have nedlagt denne l?nnede Post, fungerede jeg derhos efter A. S. ?rsteds D?d f?rst en kort Tid som Vicepr?sident for Selskabet og blev derpaa fra 1867 valgt og senere gjenvalgt til dets Pr?sident. Hovedledelsen af Selskabets Virksomhed har i?vrigt efter Selskabets Vedt?gter og hele Indretning altid ligget hos Sekret?ren, medens Pr?sidenten - hvilken Post fra den f?rste Pr?sidents: Grev Holsteins Tid stadig havde v?ret bekl?dt af Statsembedsm?nd i de h?ieste Stillinger og f?rst ved ?rsted og endmere ved mig gik over til et af Selskabets ordentlige Medlemmer - egentlig kun har at repr?sentere Selskabet udad og at lede Forhandlingerne i M?derne. I denne sidste Henseende er det lykkedes mig at vinde og vedligeholde mine Kollegers Velvillie og maaske at bidrage til at afv?rge et og andet Sammenst?d. Men jeg blev unegtelig overrasket, om end paa en gl?delig Maade, da mine Kolleger i Selskabet, i Anledning af 50 Aarsdagen for min Indtr?den i samme, den 27de December 1883, til Minde om min Virksomhed i og for Selskabet toge den Beslutning, at der hvert 5te Aar skulde kunne tildeles en dansk Forfatter en Guldmedaille under Navn af den Madvigske ?resmedaille som Bel?nning for et Skrift over Emner af sproglige eller historiske Videnskaber, hvilken Medaille derhos samtidig overraktes mig i Anledning af mit Skrift om den romerske Statsforfatning og Statsforvaltning[111].

Da Eieren af Bryggeriet Carlsberg J. C. Jacobsen i 1876 med storartet Gavmildhed stiftede "Carlsbergfonden" til Fremme af videnskabelige Formaal og stillede denne Stiftelse med dens rige Midler under en l?nnet Bestyrelse af 5 Medlemmer, som v?lges paa 5 Aar af Videnskabernes Selskab, valgtes jeg til at indtr?de i denne Bestyrelse og gjenvalgtes senere dertil, idet jeg tillige af mine Kolleger i Direktionen kaaredes til dens Formand. Den derved mig tilfaldne Indflydelse paa videnskabelige Arbeiders og Foretagenders Underst?ttelse og Fremme har jeg i Forening med mine Medbestyrere bestr?bt mig for at anvende samvittighedsfuldt. - En lignende Indflydelse paa et ganske specielt Omraade og med meget ringere Midler betroedes mig ved den mig den 30te Mai 1879 efter A. W. Scheels D?d givne kongelige Udn?vnelse til 2det Medlem af Bestyrelsen for den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse, der i sin Virksomhed i?vrigt v?sentlig forf?lger philantropiske og patriotiske Formaal.

At jeg efterhaanden gjennemgik en R?kke Trin af Rang, Titler (den 6te Oktober 1852 udn?vnt til Etatsraad, den 1ste Januar 1856 til Konferentsraad) og Ordensdekorationer er der kun forsaavidt Grund til at omtale, som jeg ?nsker at fremh?ve, at det ingenlunde er undgaaet min Opm?rksomhed, at den efter min virkelige Embedsstilling og Virksomhed us?dvanlige og uforholdsm?ssige M?ngde og Grad af deslige Udn?vnelser, der er falden i min Lod, for en stor Del er fremkaldt ved tilf?ldige Omst?ndigheder. Jeg ?nsker i denne Henseende her at lette mit Hjerte ved en Forklaring og Forsikring. Da i Efteraaret 1859 dav?rende Finantsminister Fenger henvendte sig til mig om for den forestaaende Samling af Rigsraadet paany at overtage Pladsen som Pr?sident, udtalte jeg for ham, at denne Stilling, foruden dens i?vrigt paa den Tid lidet tiltr?kkende Beskaffenhed, ogsaa derved blev mindre behagelig, at Regjeringen selv i sit Mismod over Protesterne mod Raadet og Slesvigholstenernes Udtr?den deraf syntes at behandle dette mindre hensynsfuldt, og kom derved til at n?vne de nylig samtidigen Landsthingets og Folkethingets Form?nd tildelte Dekorationer som Dannebrogsm?nd med Forbigaaelse af Rigsraadets Formand. Denne tilf?ldige Ytring havde til F?lge, at jeg faa Dage efter (den 2den Oktober) overraskedes i h?i Grad ved at benaades med Storkorset af Dannebrog, en ?resbevisning, der af Universitetsprofessorer kun var bleven H. C. ?rsted tildel henimod Slutningen af hans lange Bane (- den 18de Novb. 1871 blev jeg f?rst Dannebrogsmand). Men, kan det her bebreides mig ved en ubet?nksom Ytring at have foranlediget mig tildelt en overdreven og aldeles udenfor mine Tanker liggende Udm?rkelse, vil jeg paa den anden Side ikke fortie, at jeg ikke blot med Overraskelse, men med Undseelse og Sorg modtog Elephantordenen ved Universitetets Jubelfest. Meddelelsen herom gjordes mig Pintsedag 1879, tre Dage f?r Festen. Jeg f?lte mig aldeles overv?ldet ved mod Slutningen af mit Professorliv at skulle modtage en ?resbevisning, som ikke blot ingen Universitetsl?rer nogensinde havde opnaaet eller kunnet t?nke paa at opnaae (- og jeg havde dog havt H. C. ?rsted og A. ?hlenschl?ger til Kolleger -), men som bestandig havde v?ret betragtet som L?nnen for udm?rkede Tjenester i Statens h?ieste og vigtigste Stillinger; jeg betragtede det paa engang endog som et politisk Misgreb at forringe den Anseelse, hvori Elephantordenen traditionelt stod ogsaa ligeoverfor Fremmede, ved en Anvendelse udenfor den almindelig forudsatte snevre Kreds og som en Byrde for mig under mine ?vrige beskedne Livsvilkaar at betegnes som henh?rende til "de h?ie Herrer" (grands seigneurs); jeg forestillede Ministeren dette og bad ham indst?ndigen foranledige Udn?vnelsen tagen tilbage, og, da han erkl?rede, at dette var ham umuligt, henvendte jeg mig, hvor optagen jeg end var af Festforberedelserne, i samme ?iemed til Justitsministeren og til Geheimekabinetssekret?ren, men, da ogsaa disse betegnede Sagen som endelig afgjort, maatte jeg lade det blive derved. Naturligvis var det i?vrigt n?rmest Universitetet i det Hele, som man ved denne Udn?vnelse vilde vise en Opm?rksomhed i dets Rektors Person, da der ikke kunde till?gges ham som endnu fungerende Embedsmand en Rangtitel. Det var da ogsaa n?rmest paa Universitetets Vegne, at jeg modtog de Dekorationer som Ridder af den hvide ?rns Orden[112] og som Storofficer af ?reslegionen, ved hvilke samtidig den russiske og franske Regjering[113] vilde vise deres velvillige Deltagelse i vort Universitetsjubil?um[114][115], ligesom det ogsaa skyldtes dette Jubil?um, at jeg af vort juridiske Fakultet da kreeredes til "doctor juris", hvad jeg unegtelig efter mine Interesser satte Pris paa[116], og at jeg kort efter valgtes til ?resprofessor ved Universiteterne i Odessa og Kiew. - Ved Andet af denne Art (Udn?vnelse til Geheimekonferentsraad 28de December 1881 osv.) er der ingen Anledning til at dv?le.

Mit Familieliv hengled i Aarr?kken fra 1851 til 1879 uforstyrret i den stille Skikkelse og de beskedne Vilkaar, hvori det tidligere var f?rt. I 1852 (den 3die August) d?de min Moder, 75 Aar gammel, efterat jeg kort forinden havde havt Leilighed til at bes?ge hende for sidste Gang i min F?deby, der i 1873 h?drede mig ved at v?lge mig til ?resborger, ligesom Bornholmere paa min 70aarige F?dselsdag i 1874 lode min Buste opstille ved Indkj?rslen til Byen Nord fra. - En rig Nydelse og Gl?de fandt jeg og alle Mine saagodtsom hver Sommer ved et forfriskende Landophold paa forskjellige Steder. Saaledes bes?gte jeg forskjellige Sommere i l?ngere Tid min yngre Broder L?gen og hans Hustru f?rst paa Frederiksv?rk og senere gjentagne Gange i Haderslev (i 1854, da jeg feirede mit S?lvbryllup dér i al Stilhed med min Familie og min n?r derved i Hoptrup boende Ungdomsven Marckmann, i 1866, i 1873 og senest i 1883[117]). I 1855 benyttede jeg under min Ven Bojesens og Hustrus Frav?relse Rektorboligen i Sor? og i 1871 opholdt jeg mig en kort Tid ved Geheimeraad Halls Velvillie paa Herlufsholm. I 1858 og 1860 boede jeg paa Nybrogaard ved Bagsv?rd, i 1863 i Helleb?k, i 1869 ved Nyholte Kro og i 1865, 1867, 1868 og 1870 paa forskjellige Steder mellem Rungsted og Vedb?k, og i denne sidste Egn har jeg derpaa fra 1874 stadig havt Sommerbolig i det af min Familie leiede saakaldte "J?gerhuset" under Smidstrupgaard i Kanten af den smukke Folehaveskov med en herlig Udsigt over Sundet og med Leilighed for mig til at tilfredsstille min fra Barndommen bevarede Trang til S?bade. Vor Kreds udvidedes i 1867, da min ?ldste S?n, nu Assessor i Landsoverretten i Kj?benhavn, tilf?rte mig en Datter af min oftere n?vnte, afd?de Ven, Professor i Mathematiken Chr. Jürgensen som Svigerdatter, og med dem have vi havt f?lles Sommerophold saavel andetsteds som stadig paa J?gerhuset[118]. Paa dette sidste Sted feiredes ogsaa i 1879 mit Guldbryllup (den 7de August) kort efter Universitetsjubil?et; min allerede dengang svagelige trofaste Hustru overlevede i?vrigt kun denne Gl?desdag lidt over et Aar (d?d 19de Septb. 1880, henved 83 Aar gammel).

Jeg har allerede tidligere omtalt de af mig hvert Aar til Landets forskjellige Egne foretagne Examensreiser, hvortil knyttede sig enkelte Smaaudflugter, f. Ex. til Himmelbjerget og Silkeborg osv. I 1856 fik jeg derhos Leilighed til med mine D?tre at gj?re et kort Bes?g paa M?en. En endnu st?rre Betydning for mig havde i dette Tidsrum, foruden de ovenfor omtalte korte Bes?g ved nogle fremmede Universiteter i Anledning af Jubelfester, et Par l?ngere Reiser i Udlandet. - I 1860 tilstodes der mig saaledes et lille Bel?b (saavidt jeg mindes: 400 Rdl.) for under en Reise, der dog tillige v?sentlig skulde tjene til Forfriskelse, at gj?re mig noget bekjendt med det franske l?rde Skolev?sen: enseignement secondaire; paa et l?ngere Ophold i Tydskland forb?d Stemningen imod Danmark og s?rlig mod Pr?sidenten i Rigsraadet mig at t?nke. Reisen gik da i den sidste Halvdel af August i hurtig Flugt ned til Bodens?en og derfra over Kostnitz og Schaffhausen (Lauffen) ind i Schweitz, hvor jeg i en Tid af omtrent 14 Dage bes?gte Zürich og Egnene omkring Vierwaldst?tters?en og gjorde et let Bekjendtskab med Alpenaturen ved en Fodvandring fra Thun over Interlaken til Meyringen og derfra gjennem Grindelwalddalen tilbage til Thun[119]. Derfra reiste jeg over Bern og Neufchatel til Genf, hvor jeg under et Ophold af en halv Snes Dage - de f?rste, jeg tilbragte i franske Omgivelser, - gjorde et flygtigt Bekjendtskab med det derv?rende Akademi eller Gymnasium, medens jeg tillige besteg det Genf mod Syd begr?ndsende Mont Salève. Fra Genf reiste jeg til Lausanne og dern?st hurtigen gjennem Wallis og over Simplon til Mailand, idet jeg kun gjennem Taage og Regn skimtede Lago maggiore ved Arona. Fra Mailand, hvis Domkirke og andre Bygninger og Kunstsamlingen i Bréra i h?i Grad sysselsatte mig, medens jeg kun kunde gj?re et flygtigt Bes?g i det Ambrosianske Bibliothek, gjorde jeg en Udflugt til Comos?en (Bellaggio og Villa Carlotta) og tog derfra over Valpladsen ved Magenta forbi Marengo og Alessandria over og, hvis man paa Grund af de mange Tunneler vil udtrykke sig saa, gjennem Appenninerne til Genua, hvor jeg ikke fors?mte Malerisamlingen i Palazzo Brignole eller Dorianernes Mindesm?rker (Palads og Kirke), og hvor jeg modtog et m?gtigt Indtryk af det udenfor den herlige By sig udbredende Middelhav. Efter en Udflugt til Villa Palavicini, hvor jeg f?rste Gang, en deilig Septemberdag, saae Sydens Flora i fuld Pragt, gik jeg tils?s til Nizza, paa hvilken By med dens Omgivelser jeg kun kunde ofre to Dage, men hvor jeg dog benyttede Leiligheden til at se de i N?rheden liggende Levninger af et romersk Amphitheater og at bes?ge det herlig liggende Kloster Cimiès (Cimella-Cemenelium), i hvilket jeg havde en ret interessant Samtale med en af sit Bekjendtskab med Rousseau og Voltaire sig rosende Munk. Ligesom fra Genua til Nizza havde jeg ogsaa fra Nizza til Marseille en h?ist ubehagelig Dampskibsreise ved Nattetider uden nogen Leilighed til Iagttagelse af eller Gl?de over Hav og Kyst, og Schweitz og Italien havde opholdt mig saal?nge, at jeg, ene beriget med et overfladisk Indtryk af Marseilles storartede Havn, uopholdelig maatte ile over Lyon og Dijon til Paris. Opnaaelsen af Adgangen til at hospitere i de franske, navnlig parisiske, Lyceer var dengang forbunden med saamange Formaliteter, idet Sagen maatte gaae igjennem det danske Gesandtskab, det franske Udenrigsministerium og Undervisningsministeriet, at Tilladelsen dertil f?rst meddeltes mig lige f?r min Afreise og derfor ikke benyttedes. Desto friere kunde jeg anvende Tiden, saavidt den strakte til, paa Louvres og Luxembourgs Kunstskatte og paa at faae et klart Billede af Paris og dens n?rmeste Omgivelser (St. Cloud og Versailles) som Skueplads for de store historiske Begivenheder, der allerede fra min f?rste Skoletid st?rkt havde besk?ftiget mig. Efter 19 Dages Ophold i Paris gik jeg over Lüttich, Aachen og K?ln i Oktober tilbage til Hjemmet. Det laae i Sagens Natur, at jeg ved en saa hurtig Reise ikke kunde t?nke paa at gj?re dybere Indblik i videnskabelige og litter?re Forhold eller tr?de i n?rmere aandelig Ber?relse med betydelige Personligheder, men maatte s?ge Udbyttet i de vexlende Naturindtryk, som jeg str?bte at gribe og fastholde klart, og i Beskuelsen af Kunstv?rker og Monumenter og Kulturlivets ydre og i?inefaldende Pr?g. Dog bevarer jeg en venlig Erindring om den Velvillie, hvormed i Paris Philologerne og Litter?rhistorikerne Hase, Le Clercq og Eggér og Historikeren Geffroy, hvilken sidste jeg allerede havde truffet i Kj?benhavn, kom mig im?de, og det var ikke uden Interesse, at jeg ved en Fest i Institutet, af hvis ene Afdeling jeg senere blev Medlem, vexlede nogle Ord med den n?sten fra Aarhundredets Begyndelse bekjendte Physiker Biot og den fra den Orléanske Parlamentarismes Tid ber?mte Villemain. - Min tidligere n?vnte korte Udflugt til Wien i August 1863 (i det Hele ikke fulde fjorten Dage) savnede dog ikke udenfor Arbeidet i det keiserlige Bibliothek et pikant Indtryk, idet jeg, under Keiser Franz Josephs Frav?relse ved den saakaldte Fyrstedag i Frankfurt, der var beregnet paa at byde Preussen Spidsen, saae Prinds Carl af Preussen inspicere Wiens Garnison som Del af det ?sterrigske Forbundskontingent; at Preussere og ?sterrigere den f?lgende Vinter i Forening skulde tr?nge ind i Danmark, anede dengang Ingen.

I 1869 opfyldtes, da jeg n?sten var 65 Aar gammel, min i Barndommen vakte og under mine philologiske Studier idelig fornyede og sk?rpede L?ngsel efter at se det Italien, hvoraf jeg i 1860 kun havde ber?rt det nordlige Forland (det gamle Gallia cisalpina) og endda kun dettes vestlige Del, - og ved et, efterat Reisen allerede var besluttet i et mindre Omfang, anonymt af en Kreds af velstaaende Medborgere, hvis Navne jeg f?rst flere Aar efter maatte faae at vide, til min Raadighed stillet Bel?b af 3000 Kr., hvilket jeg efter nogen Bet?nkning modtog, og for hvilket jeg blev dem megen Tak skyldig, lykkedes det mig at give min Reise et Omfang i Tid, Rum og Behagelighed, som v?sentlig udvidede og for?gede dens Udbytte. Den 20de Marts forlod jeg Kj?benhavn for over Hamborg, Kassel og München, hvor jeg venlig modtoges af den gamle L. Spengel, af Halm og Christ, men kun tilbragte en enkelt Dag, at ile over Alperne og Brennerpasset til det med L?ngsel im?desete Land. Det f?rste Indtryk var ikke opmuntrende. Betagen af et pludseligt og st?rkt Mismod over min utilstr?kkelige Forberedelse til Reisen, s?rlig over min Mangel paa F?rdighed i Italiensk, f?rtes jeg i m?rk Stemning og i m?rk og kold Nat paa Jernbanen fra Innsbruck igjennem Etschdalen til Verona, hvor Veiret var koldt og stormende[120] - hvilket dog ikke hindrede mig i at gl?de mig over Amphitheatret, Kirken St. Zeno og Scaligernes Mindesm?rker -, og under R?kker af Regnskyl og gjennem Uveirsskyer, der ikke stod tilbage for den m?rkeste Novemberdag i Norden, fortsattes Reisen uden Standsning over Vicenza og Bologna og over de snebed?kkede Apenniner, indtil jeg, medtagen af Kulde, om Natten naaede Florents for at finde et Par Timers Hvile i et slet Hotel i en Udkant af Byen. N?ste Dag var imidlertid Alt forandret. I varmt Solskin foer jeg, destov?rre altfor hurtig, forbi det gamle ?stetruriens Byer (Cortona, Arezzo) og Trasimeners?en gjennem Umbrien (Spello, Perugia) til Foligno, hvor jeg paa Jernbanestationen fik en dansk Hilsen, og derfra ind i Tiberegnene og til Rom, som jeg naaede den 30te Marts. Endnu fulgte der en kold og m?rk Dag, men den sidste.

Jeg var i min fremrykkede Alder og med et allerede aftagende Syn ikke kommen til Rom eller overhovedet til Italien for at sammenligne Haandskrifter, dechiffrere Indskrifter eller gj?re andre arch?ologiske Detailstudier, men for dels at nyde den umiddelbare Gl?de over alt det Skj?nne i Natur og Kunst, dels at vinde et klart Overblik, omend kun i store Omrids, af de naturlige Forhold og Betingelser, under hvilke den romerske Stat og overhovedet det romerske Liv i Oldtiden havde udviklet sig, og over det gamle Roms i Monumenterne fremtr?dende topografiske Skikkelse i det Store. I begge Retninger havde jeg et rigt Udbytte og stor Tilfredsstillelse. Jeg fandt mig, underst?ttet af en naturlig Evne til hurtig og sikkert at orientere mig, strax meget let tilrette i Rom og dets n?rmeste Omgivelser (- allerede den f?rste Aften vandrede jeg Kl. 9 alene fra Ripettaen gjennem en R?kke Gader til Hotellet ved Kirken Sta Maria sopra Minerva -) og f?rdedes uafbrudt uden Tr?thed og uden ?ngstelig Forsigtighed mellem Kunstsamlingerne og Mindesm?rkerne, ogsaa de fra den romerske og pavelige Middelalder, hvis Historie levende havde interesseret mig. Den vundne Bel?ring var, uden Fordybelse i specielle Enkeltheder, ikke ringe. Naar man fra Kirken S. Pietro in Montorio, det gamle Ianiculums H?idepunkt, udover den nedenfor liggende By og Kampagnen tydelig ser Byerne paa Albanerbjergene og skimter Volskerbjergene, falder der et eiendommeligt Lys over den ?ldste romerske Historie, og mig i det Ringeste tiltrak Caecilia Metellas Monument ikke meget st?rkere end de ligeoverfor liggende Levninger af en middelalderlig Borg. Samtidig gl?dede jeg mig ved Samlivet med danske Venner og Bekjendte, som tilf?ldigvis i det Foraar og Sommer talrigen samledes i Rom; vi vare paa en Gang syv forhenv?rende danske Ministre dér, nemlig foruden mig Hall, Casse (begge med deres Familier), Lehmann, Wolfhagen og en kort Tid Rosen?rn-Teilmann og Krieger. Til disse kom Familien Hammerich fra Iselingen, V. Bergs?e, en kort Tid Skuespillerinderne Fru Eckardt og Frk. Bournonville og ligef?r min Afreise Malerne Marstrand og Skovgaard, med hvem jeg derfor kun traf saavidt sammen, at jeg mange Aar efter i en da udgiven Samling af Breve af Marstrand med Tilfredshed kunde l?se et Vidnesbyrd af ham om, at, medens de andre Danske fordetmeste vare tagne bort fra Byen, Madvig endnu f?rdedes der med ungdommelig Kraft og Munterhed. Ikke ringe Forn?ielse skaffede mig ogsaa en ved Kvartetsang forbunden Forening af Musikeren Ravnkilde, Maleren Rosenstand og Billedhuggerne B?rjeson (svensk) og Hartmann, der venlig sluttede sig til mig, og med hvem jeg gjorde et Par Udflugter. Albanerbjergene fra Albano til Rocca di Papa og Monte Cavo gjennemvandrede jeg med Rosenstand; andre Dele af disse Bjerge gjennemstreifede jeg alene; den ?stlige Del (Frascati med det gamle Tusculum i N?rheden) bes?gte jeg med Hall og Lehmann, Tivoli med dets Vandfald og Hadrians Villa med Hall og Casse og deres Familier. Volskerbjergene vare paa hint Tidspunkt meget usikre for Reisende, og Ostia beklager jeg at have fors?mt, medens jeg derimod foretog en Udflugt til Cervetri (C?re), hvor jeg baade saae et Par gamle etruskiske Grave og hos to Br?dre, der havde forpagtet Fyrst Ruspigliosi's store Landeiendom deromkring, fik et lille Indblik i den Maade, hvorpaa romerske Fyrstefamilier drive deres Eiendomme; jeg opholdt mig nemlig hos Forpagterne den Dag, da nogle hundrede fattige neapolitanske Arbeidere modtog deres L?n for i nogle Dage forinden at have bes?rget H?sten paa den uhyre Mark, hvis stadige Besaaen med Hvede, saal?nge den vilde b?re, udgjorde hele Dyrkningen; efter Betalingen drog den hele Flok om Natten gjennem den romerske Kampagne til det neapolitanske Gr?ndsedistrikt, hvor den h?rte hjemme[121]. - Hvor lidet jeg end havde nogen Sympathi for Pavens verdslige Herred?mme, maatte jeg dog for mig selv betragte det som et Held, at jeg l?rte at kjende det pavelige og gammeldags Rom, inden det i det n?ste Aar gik op i Kongeriget Italien; jeg saae Pio Nono ved flere kirkelige Ceremonier, men ikke i Vatikanet.

Fra Rom, hvor jeg ogsaa tilegnede mig noget st?rre Kundskab og F?rdighed i Italiensk[122], gik jeg til Neapel, men kunde destov?rre kun anvende omtrent fjorten Dage til at nyde Stadens og Egnens Naturskj?nhed og levendegj?re de dertil sig knyttende rige Minder. Det f?lger af sig selv, at jeg hverken fors?mte Vesuv og Pompei eller Ischia og Sorrent; jeg naaede ikke Capri, men vel Salerno og Amalfi, og jeg havde ikke Raad til at leie en Eskorte af 6 Gendarmer, uden hvilken det just i de Dage ikke ansaaes for sikkert at gj?re en Udflugt til Tempelruinerne ved Paestum. - Under Natteopholdet ved Pompeii paadrog jeg mig ved et Insektbid en Inflammation og en Byld paa det venstre Haandled, der fulgte mig paa Tilbageveien fra Neapel over Rom til Florents og under mit imellem Bygningerne, Gallerierne og det medic?iske Bibliothek delte Ophold i denne By efterhaanden foraarsagede mig heftige Smerter, saa at jeg, efter en Udflugt til Fiesole, maatte lade Bylden aabne af en tydsk L?ge, som, da der samtidigen i Juli indtraadte en endog for Florents us?dvanlig st?rk Sommervarme, strengt paalagde mig at opgive Venedig og hurtig over Mailand at s?ge til Bjergene. Destov?rre tabte jeg paa Jernbaneturen over Modena, Parma og Piacenza til Mailand ved et tilf?ldigt Uheld (Savnet af mine Briller) det fulde Indtryk af den sydlige Pobreds yppige Frugtbarhed, der skulde have erstattet mig den ved Nedreisen lidte Skuffelse. Heldigvis kunde jeg derimod temmelig uforstyrret af Smerte nyde Reisen fra Mailand over Lago Maggiore og igjennem Tessindalen, og fra Airolo kunde jeg endnu, skj?ndt med Armen i et Bind, gaae omkaps med tre unge franske Abbéer, der gjorde en Feriereise fra Seminariet i Rom til Hjemmet, op til Hospitiet paa St. Gotthard. Over Luzern begav jeg mig derpaa til den lille By Immensee ved Zugers?en, hvor jeg et Par Uger legemlig udhvilede mig og samlede de fra Italien medbragte Indtryk under daglige Vandringer i Omegnen af Rigi og Küssnacht.

I Begyndelsen af August m?dte min yngste Datter og S?n mig, kommende direkte fra Hjemmet, i Luzern, og vi foretoge derpaa, efter at have besteget Rigi, en Tur igjennem Reussdalen til Hospenthal og derfra forbi Galenstock over Furka til Foden af Rhonegletscheren. Derfra vandrede vi over Maienwand og Grimsel gjennem Over-Haslidalen forbi Vandfaldet ved Handeck til Meyringen og Interlaken, hvorfra vedvarende Regn drev os tilbage over Brünig gjennem Unterwalden til Luzern. Efter at have bes?gt Zürich og Schaffhausen gik vi over Freiburg og Heidelberg videre til Hjemmet. - Jeg har dv?let saal?nge ved denne Reise, fordi den baade for Italiens og Schweitz's Vedkommende har efterladt mig en rig Skat af skj?nne Billeder og glade Erindringer.

Ligesom i 1861 fik jeg i 1870 Leilighed til at sammenligne de fra Italien i det foregaaende Aar medbragte Naturindtryk med Billeder af en meget forskjellig, men derfor ikke mindre tiltr?kkende Karakter, idet jeg midt under den Sp?nding, som Udbrudet af den tydsk-franske Krig og de f?rste Begivenheder i den havde fremkaldt, efter et tidligere givet Tilsagn, ledsaget af min ?ldste Datter, reiste gjennem Sverrig til Kristiania for der at holde en R?kke Forel?sninger over Sprogets almindelige Liv og V?sen, et Led i den R?kke af Fors?g, der i nogle Aar gjordes med at oplive og st?tte Forbindelsen imellem de nordiske Universiteter ved Optr?den af enkelte Docenter fra det ene ved et af de andre. Jeg erindrer endnu, hvilket eiendommeligt Indtryk den stille Fred i Vermelands ensomme Skovbygder gjorde paa mig, medens Sindet ikke kunde frigj?re sig for Tanken paa den sk?bnesvangre Kamp, der rasede i Mellemeuropa. I Kristiania modtog jeg Efterretningen om Katastrofen ved Sédan. Den Modtagelse, mine Forel?sninger og jeg selv personlig fandt, var mig saare gl?delig, og denne Gl?de for?gedes ved Udflugter i Byens skj?nne Omegn og til Ringerige. I det Indre af Norges storartede Fjeldnatur fik jeg derimod heller ikke denne Gang Leilighed til at tr?nge ind, og endnu mindre kunde der derom blive Tale ved min senere Deltagelse i det andet nordiske Philologm?de i Kristiania i 1881, ved hvilket jeg den 10de August holdt et i det Letterstedtske Tidsskrift efter Hukommelsen trykt Indledningsforedrag: "Hvad er Sprogvidenskab?" og ligeledes paa anden Maade - ligesom under Philologm?det her i 1876 - deltog i Forhandlingerne.

De Aar, som jeg efter min Afgang fra Universitetet har tilbragt i stille Fred i mine B?rns Kreds og i gl?delig Omgang med mine tidligere Embedsbr?dre og andre Venner, have ikke bragt ydre Begivenheder, der fortjene her at omtales. Ved Siden af den allerede omtalte indskr?nkede Efterh?st af philologiske Studier, hvorom ogsaa det i disse Aar udkomne tredie Bind af mine Adversaria critica b?rer Vidnesbyrd, og en mere omfattende Udfyldning af det Overblik over den nyeurop?iske Historie og Kulturudvikling samt Philosophi, som jeg allerede tidligere havde s?gt at tilegne mig, har der v?ret levnet mig Ro til at hengive mig til de Betragtninger over Livets og Tilv?relsens dybere Sp?rgsmaal, som i tidligere Aar specielle Fagstudier og Deltagelse i Livets praktiske Opgaver kun havde levnet ringe Raaderum, om end Driften dertil altid var tilstede og efterhaanden sk?rpedes. Men, hvorledes jeg paa dette Omraade har fors?gt at finde Ro og Hvile og at forene Tankens Trang til Klarhed med F?lelsens Inderlighed og Kj?rlighedskravet, derfor er det ikke her Stedet at gj?re Rede[123].

* * *

Till?g I.

1. Om Kong Frederik VII.

2. Nationalitetsprincipet i Politiken.

* * *

Til min Faders Optegnelser om hans eget Liv havde han som Till?g f?iet nogle under 22de November 1885 dikterede kortfattede Bem?rkninger om Kong Frederik VII, hvilke han selv tillagde en vis Betydning og ialtfald havde t?nkt sig engang offentliggjorte samt, saafremt hans Livserindringer bleve udgivne, utvivlsomt i Forbindelse med disse. Idet jeg derfor nu nedenfor lader disse Bem?rkninger aftrykke, har jeg dog troet efter den Maade, hvorpaa min Fader havde knyttet dem til den Tale, som han den 7de Januar 1864 holdt ved Universitetets S?rgeh?itid for Kong Frederik VII paa Kristiansborg Slot (Universitetets egen Festsal var under Reparation), f?rst at burde lade den n?vnte Tale, der vel i sin Tid blev trykt i dens Helhed, men ikke var tilsalgs, og som saaledes ikke har v?ret let tilg?ngelig og er lidet kjendt, ligeledes aftrykke her. Det vil derved ogsaa bedst ses, hvorledes Talen og de efterf?lgende Bem?rkninger stille sig til hinanden.

Endvidere havde min Fader efterladt sig nogle Bem?rkninger om Nationalitetsprincipet, hvilke han, hvad selve Indledningen til dem viser, ligeledes eventuelt havde t?nkt sig medtagne som Till?g, og som derfor her trykkes saaledes.

Udgiveren.

1.

Tale ved Universitetets S?rgeh?itid for Kong Frederik VII af J. N. Madvig.

H?ist?rede, h?it anselige Forsamling af Medborgere af alle Klasser og St?nder, af Embedsbr?dre og Medstuderende! Sorgen over den gode Konge skal ikke v?re taus eller ordknap. Kongen i Graven kr?ver Ordets Vidnesbyrd og H?der; Folkets Smerte finder Lettelse og klarer sig ved Udtalelse; men denne Form af Sorgen, der s?ger sit Udtryk i fyldige Ord, har sin tilmaalte Tid, den begr?ndses af Livets F?rd, Livets Opgaver, Livets Gl?der, Livets Bekymringer. Sorgen skal ikke forsvinde, men den skal forvandle sig til en vemodig Erindring, der stille gjemmes i Sindet. Det er n?sten to Maaneder siden, at Kong Frederik VII kaldtes bort fra os; siden den Tid har Klagen lydt gjennem mange Stemmer; hans Lig er under Folkets Ledsagelse f?rt til hans F?dres Hvilested; Kirken har udtalt sit alvorsfulde, sit tr?sterige Farvel til ham; den stille Taushed, der hvilede over Landet, er oph?rt; Gl?den - nei, ikke Gl?den (thi den har v?ret sparsom i Danmark i denne Jul), men i det Ringeste den livlige F?rd og Adspredelserne m?rkes atter. Bekymringerne omringe os saaledes fra alle Sider, de tr?nge saaledes ind paa os, at de kun lade lidet Rum tilbage for Tanken til at vende sig mod Fortiden. Hvi da en ny S?rgeh?itid? Hvi har den danske H?iskole samlet sig og indbudt Medborgere til at samles med sig, og det paa en Tid, hvor den ikke engang kan modtage sine Gj?ster i sin egen Hal, i de Omgivelser, der minde om dens eiendommelige daglige Virksomhed, men maa modtage dem paa et Sted, der v?kker ganske andre Erindringer end H?iskolens? Stod da Frederik VII i et saa s?reget n?rt Forhold til H?iskolen, at den, ikke tilfreds med at dele det almindelige Udtryk af Landets Sorg, s?rlig maa h?ve sin R?st? Har H?iskolen Noget at sige om Frederik VII af saa eiendommeligt Indhold, at det ikke t?r tilbageholdes? Frederik VII var ogsaa os en god og naadig Herre; under hans Regjering have vi set vore L?rekr?fter udvidede, vore L?remidler for?gede, forbedrede, forskj?nnede paa en Maade, som vi taknemmelig paaskj?nne; naar vi n?rmede os til ham, modtoges vi med venlig Nedladenhed; den akademiske Ungdoms muntre F?rd, de begeistrede Udbrud af dens F?lelser betragtede han med Velbehag. Men Frederik VII vilde ikke selv regnes blandt de Fyrster, der s?rlig s?ge Musernes eller den alvorlige Pallas Athenes Gunst. Naar hans Blik i Tanken vandrede hen over Statslivets og det borgerlige Livs forskjellige Kredse, da t?r vi ikke troe, at det med Forkj?rlighed dv?lede paa det Omraade, hvor vi have at arbeide. Det er en anden Grund, som opfordrer os til s?rlig at samles. De protestantiske Universiteter, for st?rste Delen stiftede eller udvidede af h?ihjertede Fyrster i Reformationens Aarhundrede, have altid med Hengivenhed sluttet sig til deres Landsherrers Person, dels i taknemmelig Erindring, dels fordi de deri udtrykte Bevidstheden om, at de arbeidede ikke blot i Videnskabens almindelige Tjeneste, men ogsaa for det s?rlige F?drelands Oplysning og for Statens Vel; de have gjort Fyrsternes M?rkedage til deres egne. Der var en Tid, da Evnen til at indkl?de Tanken i sammenh?ngende, fyldig og smagfuld Form udenfor Kirken ikke let fandtes uden ved H?iskolen, og den Form, hvori Tanken dér indkl?dtes, var dengang ikke Folkets egen; det var en fremmed, men f?lles for det hele l?rde Europa, og det l?rde Europa faldt dengang n?rmere sammen med det dannede end nuomstunder. Det h?rte med til den kongelige Herlighed, at Kongens Minde ogsaa skulde h?dres og bevares i det ligesom almindelige europ?iske Sprog. Den fremmede Form er forsvunden, den ?refrygtsfulde Skik er vedligeholdt. Ved alle danske Kongers D?d siden den Konges Tid, der fornyede og foryngede Universitetet, har dettes R?st ladet sig h?re, navnlig ved alle Enevoldskongernes D?d, og den H?der, der er vist samtlige Enevoldskonger, skulde ikke unddrages den sidste Enevoldskonge, ham, der var det i kort Tid, men frivillig h?rte op at v?re det; det skulde ikke synes og siges, at Indskr?nkningen af Magtfylden formindskede Hengivenheden eller dens Udtryk. Saa har vor Konge villet det, saa ville vi det selv, og derfor have vi samlet os til Frederik VII's Minde.

Ved dette Minde ville vi et ?ieblik dv?le, som det s?mmer sig M?nd, hvis daglige Gjerning er Tankens og Pr?velsens i Sandhedens Tjeneste. Tankens, Pr?velsens, i Sandhedens Tjeneste? Er det da Meningen her at gaae til Historiens fulde, strenge Granskning af Frederik VII's Liv og Regjering, at s?tte os til Doms over den d?de Konge? Er det Meningen her at m?nstre hans hele F?rd, i hans Regjering skarpt at adskille, hvad der tilh?rte ham selv og hvad hans Medarbeidere, hvad der var fri Beslutning og hvad der var Tidens og Forholdenes V?rk? Er det Meningen, borttagende baade Kongekaaben og Kj?rlighedskaaben at efterforske og udregne, hvormeget der ogsaa i hans Liv og V?sen fandtes af menneskelig Svaghed og Skr?belighed, for derefter smaalig at udregne Summen af den Fortjeneste, der bliver tilbage, og at anvise ham sin Plads blandt Regenter? Nei, dertil er det ikke Tiden; dertil er fremfor Alt ikke Stemningen hos os; dertil have de, i hvis Navn jeg taler, ingen Bef?ielse og have ikke villet overdrage mig nogen; dertil f?ler jeg selv mindst noget Kald. Der er i denne Forsamling mere end én, der if?lge den Stilling, han har havt til den bortgangne Konge og til hans Regjeringsvirksomhed, kan have et Vidnesbyrd at afl?gge for Historien; vi ville ikke foregribe det, ikke fors?ge ligesom at tage det fanget. Vi b?ie os for, vi dele og istemme Folkets Sorg og Folkets kj?rlighedsfulde Dom om dets d?de Konge, men, idet vi agte og istemme den, ville vi et ?ieblik fremkalde for os Hovedpunkterne deri og se, fra hvilken Side de fornemmelig have deres Gyldighed og Betydning. Folkets Dom om Kongen ved hans D?d og n?r derefter dannes ikke ved en Opl?sning af hans Regjering i dens enkelte Bestanddele, Foretagender og Begivenheder og Pr?velse deraf; Folket og allermest det danske Folk, der i Aarhundreder har v?ret vant til i en Regjeringshandling at se den umiddelbare Udstr?mning af Kongens egen Villie, adskiller ikke Kongen fra hans Medarbeidere, ligesaalidet som Regenten fra Mennesket. Dommen fremkommer ved en almindelig F?lelse af Folkets hele Sk?bne under Kongen, ved det hele Indtryk, Folket har modtaget af sin Konge i hans Fremtr?den for det og, for at bruge gammeldags, men betegnende Ord, i hans Omg?ngelse med det; og, naar Folket dog just vil fastholde Kongens Personlighed, da fastholder det den ikke gjennem en omhyggelig Betragtning af Karakteren i dens finere Sammens?tning, af Elementernes Forhold og Vexelvirkning deri, men det holder sig til den udpr?gede og fremtr?dende Form, under hvilken Kongen, naar han umiddelbart viste sig for Folket, traadte det im?de. For hvem af os er det dern?st skjult, at der i Folkets Omd?mme om dets bortgangne Konger optages Meget, der v?sentlig vidner om Folkets egne Stemninger, dets ?nsker, dets Forventninger og dets Sorger? Vi t?r vel sige, at i det hele Billede, der umiddelbart efter en Konges, is?r efter en elsket Konges D?d, danner sig af ham hos den store Masse af Folket, er der og maa der v?re Noget, som erindrer om, hvad vi hos Oldtidens Folk kalde Mythe og Sagn; men Mythen har sin Sandhedskjerne, som Historien ikke t?r vrage eller bortkaste. Lader os, idet vi tale om Frederik VII, fremdeles ikke glemme et Hensyn, som har en stor Betydning saavel i den umiddelbare n?rv?rende Paaskj?nnelse som i al historisk Bed?mmelse. I vigtige Livsforhold, i ansvarsfulde og indflydelsesrige Livsstillinger kommer det ikke blot an paa den rene Personlighed hos den, der skal indtr?de og virke i en Stilling, men ligesaameget og fornemmelig paa Forholdet mellem Personligheden og ?ieblikket og den Opgave, som just ?ieblikket byder og forel?gger. Dette gj?lder ikke mindst om Konger; thi Kongen kan ikke v?lge, ikke forandre sin Gjerning og Opgave; kaldet til den ene bestemte Livsopgave ved Arv, ikke ved s?rlig Tilb?ielighed og Valg, maa han tage den, som den tilfalder ham. En flersidigere Begavelse og en st?rkere Drift til selvst?ndig Indgriben, der dog ikke naaer enten til en genial Gjennemskuen af Forholdene eller m?gtig Omdannelse af dem, udretter stundom mindre end en j?vnere og villigere Tilslutning til det Givne, Im?dekommen mod det af Tid og Begivenheder Medf?rte. Lader os prise det som en Lykke for Frederik VII og hans Folk, at hans hele V?sen og Personlighed s?rdeles egnede sig for de Omst?ndigheder, for de Forhold, under hvilke han maatte overtage og b?re Kronens Byrde, og lader os s?ge en ikke ringe Fortjeneste i den heraf fremgaaede villige Samvirken med Folkets Str?ben.

Hvad d?mmer da Folket om Frederik VII? Det siger, at han var en dansk Konge i V?sen og Sind, at han var en folkelig, en frihedselskende Konge, Frihedens Begrunder i sit Rige, at han var et V?rn og Skjold for sit Folk og at der, trods al den M?ie og Kamp, han og hans Folk maatte gjennemgaae sammen, dog var Lykke ved Frederik VII.

Frederik VII var en dansk Konge i V?sen og Sind. Den Naturbestemmelse, der var givet ham ved hans F?dsel, udviklede og pleiede han med den Hengivelse, der ved at rette den almenmenneskelige Sympathi s?rlig mod det N?rmeste og mod den Kreds, hvori hver er stillet til at handle og lide vel eller ilde, giver den en praktisk Skikkelse i en varm F?drelandskj?rlighed; hans j?vne V?sen optog ikke og str?bte ikke efter noget Fremmed; ingen Forf?ngelighed drev ham til at tilegne sig andre Landes og Folks Former for at behage Flere og vinde en st?rre Anerkjendelse; han elskede sit F?drelands Naturskj?nheder, han elskede dets S?der og Skikke, han elskede dets Minder, han elskede dets Sprog. Der boede tidlig i ham en st?rk, til klar Tanke sig fremarbeidende F?lelse af, at ethvert Folk er en bestemt Personlighed i Historien, udtrykt i s?regne Livsformer, udtalende sig i sit eget Sprog; han havde F?lelse og Erkjendelse af Vigtigheden af at bevare denne Personlighed ukr?nket hos Folket i fyldig, ren Skikkelse og Bevidsthed; han f?lte og saae, at i denne bestemte Form, i denne under al Udvikling bevarede Enhed af Folket laae det, der skulde b?re Staten, og at Folket var Mere og Andet end et Antal af Mennesker samlede indenfor en vis geografisk Gr?ndse og forbundne ved ydre og tilf?ldige Baand. Men hvorfor dv?le vi saal?nge ved Noget, der synes saa simpelt og naturligt, allermest for Kongen, der skal f?le sig som sit Folks Spidse, som dets f?rste Mand, og som, for at v?re det, allermest og allerf?rst maa i Sandhed v?re En af Folket? Vi vide for det F?rste og b?r sige os selv, at der for den danske Konge har v?ret og endnu er en s?regen Vanskelighed ved at gjennemf?re den Opgave at v?re en i Sind og V?sen dansk Konge; der har v?ret og er den Pligt for ham ved Siden af et fuldt og st?rkt dansk Sindelag at bevare Velvillie og Sympathi for den anden Nationalitet, der ogsaa har en Plads under det danske Scepter, for den Nationalitet, der i dette ?ieblik har vendt sig saa fjendsk imod os, at det er vanskeligt, som vi b?r og ville, at bevare Billigheden i Tanke og Tale om den. Vi vide dern?st, at hele dette Forhold en Tid lang var blevet forvansket til Unatur, at der har v?ret en R?kke danske Konger, der baade selv glemte og tillode deres Omgivelser at glemme, at de herskede og levede i Danmark, og at det f?rste M?rke paa al deres F?rd burde v?re Danskhedens. Men Kong Frederik VII var jo dog ikke den f?rste Enevoldskonge, hvem vi kunne till?gge den Roes, at han var en i Sandhed dansk Konge. Enhver af de ?ldre af os erindrer selv, hvilken god og ren dansk Mand i sin hele Fremtr?den Frederik VI var; og Frederik VI var ikke blot umiddelbart i sit eget V?sen og Liv en dansk Mand og Konge, hvortil han - det v?re sagt til Andres Roes og ?re - var bleven opdragen; han satte ikke blot det Danske eller fandt det under hans egen Barndom sat paa dets rette Plads i Kongens Hus, i Kongens n?rmeste Omgivelser, i det Land, der s?rlig kaldes Kongeriget Danmark, men hans Tanke rettede sig - og denne Fortjeneste var s?rligere hans - paa at h?vde Danskhedens Ret der, hvor Gr?ndsen for dens Udstr?kning mere eller mindre var forrykket og forrykkedes Dag for Dag; destov?rre gjennemf?rte han ikke sin Tanke. Christian VIII var en i sin Person og sin Dannelse dansk Mand; hans Sind havde aabnet sig for, hvad der i danske Former var frembragt af Dygtigt i Videnskab og Skj?nt i Kunst, og han havde udentvivl modtaget langt mere omfattende og st?rke Indtryk fra denne Side end Frederik VII; men han f?lte ikke saa skarpt, hvor det var, der skulde k?mpes, og hvorledes der maatte k?mpes for Danskheden; hans Natur var mildere, maaske svagere; dette Forhold blandedes for hans Blik med andre politiske Hensyn og fordunkledes deraf; Begivenhederne havde endnu ikke lagt det saa rent og aabent for i dets hele Betydning. N?sten i det samme ?ieblik, da Frederik VII overtog Regjeringen, trykkede Fjenderne ham det Sv?rd i Haanden og det Skjold i Armen, som han skulde b?re og h?ve, ikke blot for Danmarks Land, men ogsaa for Danmarks Folk i dets Karakter som dansk. Han optog gjerne, hvad der b?des og paalagdes ham; han sluttede sig med Inderlighed til sit Folk i dets hele S?regenhed; han bar h?it og freidig til Skue dets M?rke i sit V?sen og i sin Tale; han var stolt af at v?re den danske Konge, af at b?re et Navn, for hvilket Folket vandt ny og frisk H?der.

Naar vi, idet vi prise Frederik VII som en i Sind og V?sen dansk Konge, minde om Konger, der ikke vare sig deres Forhold til Folket i dets Eiendommelighed, dets S?der og dets Sprog bevidste, ikke sluttede sig til det i denne Eiendommelighed og v?rnede om dens Enem?rker, da paatr?nger der sig en Betragtning og en dertil knyttet Fortr?stning, som det synes mig naturligt at give Ord. Sp?rge vi, hvo den Konge var, der ved Enevoldsmagtens Indf?relse tillige paatrykkede for l?ngere Tid den danske Kongesl?gt, den danske Kongeborg et halvfremmed, unationalt Pr?g, da var det ikke en Prinds af et nyt Hus, men en S?n af den ?gte danske Kong Christian IV, af ham, om hvem Frederik VII saa gjerne mindede sig og Andre. Opdragelsen for en Bestemmelse uden for Danmark l?snede ham fra den danske Naturgrund og den ved Enev?lden indtraadte Adskillelse fra Folket, de dermed f?lgende sp?ndte Forhold selv til den Klasse af Folket, der stod Thronen n?rmest, fastholdt ham og tildels hans Efterf?lgere i en falsk Retning. I Mods?tning til denne Bortvendelse fra den givne Naturgrund skulle vi se en fri, bevidst, personlig Tilslutning til det valgte Folk, til det Folk, som har kaldet Fyrsten, st?ttet af den Forbindelse og inderlige Ber?ring imellem Konge og Folk, som den gjenf?dte Frihed medf?rer, at fornye og styrke Naturgrunden for den danske Kongesl?gts danske V?sen.

Frederik VII var en folkelig Hersker. Naar jeg her om Frederik VII bruger et Ord, hvori af Forskjellige l?gges en temmelig forskjellig Betydning, da t?nker jeg ikke n?rmest og troer, for at Ordet i dets Anvendelse her skal have et baade bestemt og sandt og s?rligt Indhold, ikke n?rmest at burde t?nke paa en politisk Opfattelse og Bed?mmelse af Standsforhold og deres Betydning i Statsordenen; jeg t?nker paa Kongens Personlighed i dens Fremtr?den og i dens frie Forhold til det Menneskelige, uafh?ngigt af de politiske Former, Indretninger og Adskillelser; jeg t?nker paa det uhildede Sind, den aabne Sands for Anskuelsers og F?lelsers j?vne Udtryk, for Livets Bev?gelser ogsaa i smaae Forhold, i simple og ukunstlede Former og den heraf f?lgende sikkre og tillidsfulde Optr?den imellem det menige Folk, den Lethed til og Gl?de ved at f?rdes med det og forstaae det, som h?rte til Kongens V?sen. Der er h?itbegavede Personer, som ikke i deres Ber?ring med Andre kunne unddrage sig en st?rk og overveiende Indflydelse, et afgjort Pr?g af den s?rlige Kreds, i hvilken de ere opdragne og leve, af den s?rlige Plads, paa hvilken de ere stillede i Samfundet; medens deres Sind har Rum for Menneskehedens Anliggender i videste Omfang, l?re de ikke let at forstaae, hvorledes menneskelige Tanker og F?lelser yttre sig paa de forskjellige Trin af Stilling og Dannelse, og de kunne derfor heller ikke selv blive forstaaede: selv bundne til en vis afmaalt Udtrykkets og Fremtr?delsens Form, kunne de kun ret hengive sig til, hvad der kommer dem im?de i en lignende Form, og finde sig derved paa mange Maader ligesom afsp?rrede. Vi ville ikke sige, at Frederik VII besad en ved Reflexion uddannet dyb og omfattende Menneskekundskab; det er ikke den, hvorpaa det her kommer an; men han var ikke indskr?nket til en snever Livsform; han var ikke bunden ved den s?rlige Horizont, der begr?ndser Livet, set fra Thronen; han havde bev?get sig imellem Folk paa Samfundets forskjellige Trin, lige ned til den egentlige Almue; han kunde se deres Anliggender, og hvad der laae dem paa Hjerte, fra et n?rt og rigtigt Synspunkt; han fandt i sin j?vne og aabne Natur N?glen til at forstaae, hvad der boede hos de lavere Stillede, til at fatte de Ord, hvormed de talte, den Form, hvori de fremtraadte, og, idet han forstod dem, blev han forstaaet af dem; han kunde hengive sig til dem, han kunde lade Mennesket skues gjennem Kongekaaben, medens denne dog passede og sluttede sig fast om hans Skuldre. Overalt, hvor han fremtraadte for Folket, f?lte og udtalte det, at Kongen var som en af de Andre, og at han dog ikke blot var som en af de Andre, men at han med det Samme var Konge.

Fremfor Alt var dog Frederik VII en frihedssindet og frihedselskende Konge; han gav, han gjengav det danske Folk Friheden og han gav den med rundelig Haand. Lader os dog et ?ieblik overveie, hvad der ligger i disse Ord: "han gav, han gjengav". Da Frederik VII besteg sine F?dres Throne, vare henved 200 Aar henrundne efter den m?rkelige Begivenhed, da den danske Konge, som det sagdes, med fuldt Samtykke af Folket, og, som det ligger for Dagen, uden nogen Modstand fra dets Side, tillagde Konged?mmet udelukkende al Ret og Myndighed i Staten, saa at fra dette ?ieblik Kongemagten ikke l?ngere betragtede sig som fremgaaet af Folket, som Folkets Spidse og Statslegemets Afslutning, men som nedstegen fra Himmelen med en s?regen Sendelse, med en s?regen Ret til at beherske et den ovenfra til Varet?gt og Ledning betroet Folk. Se vi lidt n?iere til, er det danske Enevoldsherred?mme, saaledes som det grundlagdes 1660 og derefter ud?vedes, i sin Opfatning af Kongemagtens Oprindelse, i Regjeringsgrunds?tningerne og deres Ud?velse aldeles ikke v?sentlig forskjelligt fra, hvad der paa samme Tid gjorde sig gj?ldende i de fleste af de europ?iske Fastlandsmonarkier. Den danske Kongelov er dog tilsidst ikke Andet end en udf?rlig Omskrivning, endog formildet ved et religi?st Hensyn, af den enkelte S?tning, hvori en fransk Konge sammenfattede sin Betragtning: l'état c'est moi. Hvad der giver Indf?relsen af Enevoldsherred?mmet i Danmark en s?regen Karakter, er for det F?rste just det, at vi kunne tale om en saadan enkelt Akt, en udtrykkelig Indf?relse, at vi kunne angive Aarstal og Datum, fra hvilken de danske Konger bleve Enevoldsherrer, og dette staaer i Forbindelse med den forunderlige Modsigelse, at man i det Land, hvor man tidligst og bestemtest udtalte L?ren om den absolute og uindskr?nkede Ret, som Kongen havde, og denne Magts guddommelige Oprindelse, en Udtalelse, der imidlertid ikke i sin hele Fylde og Klarhed traadte frem for Lyset f?rend en hel Del Aar efter 1660 ved Kongelovens Publikation, med det Samme paaberaabte sig Overenskomsten med Folket og grundede Retten derpaa. Der var imidlertid andre Forhold, som gave det danske Enevoldsherred?mme, saal?nge det fortsattes i sin fulde og strenge Skikkelse, sin S?regenhed og en visselig uheldig S?regenhed. Den Ret, Konged?mmet alene tiltog sig paa hele Folkets Vegne, var i Tiden n?rmest forud for 1660 i Virkeligheden ikke ud?vet af Folket; en enkelt Stand havde efterhaanden samlet alt det V?sentlige deraf; men, idet den politiske Ret toges fra denne Stand, Adelen, indtog denne i Begyndelsen en overvunden Modstanders Stilling ligeoverfor Konged?mmet, og dette, der ved Indf?relsen af Regjeringsforandringen havde benyttet Fremmede, ogsaa fra de Landsdele, som allerede dengang stode i Forbindelse med det danske Rige, f?rtes til, som Modv?gt mod den misforn?iede og mist?nkte danske Adel, at omgive sig med en anden fremmed Adel. Da Adelen efter Datidens Forhold var det Led, som sammenbandt Kongen med Folket, fulgte just heraf hin Adskillelse af Kongemagten fra det danske Folk som dansk. Enevoldsherred?mmet blev derved tillige et i lang Tid for Folkets Nationalitet ligegyldigt, derfra bortvendt Herred?mme. Folkets Ret ud?vedes dern?st, sagde jeg, umiddelbart f?r Enevoldsherred?mmets Indf?relse n?sten ganske af en enkelt Stand; den ?vrige Befolkning eller dog den just i Danmark og is?r i den Tid langt overveiende Del af Befolkningen: Bondestanden - thi Stadbefolkningen var da forholdsvis ringere i Tal og Betydning end nu - var allerede i lang Tid nedtrykt, i den sidste haarde og trange Periode endnu mere end tidligere, og det syntes, som om Enevoldsherred?mmet fra sin h?ie Tinde aldeles tabte Blikket for denne Del af Befolkningen; det vilde, kunde det synes, udsone sig med Adelen ved at lade Folket endyderligere b?ies under dens Magt. Derfor fulgte der med Enevoldsherred?mmet en endnu st?rre Sv?kkelse af al folkelig Dygtighed og Kraft, af al folkelig Eiendommelighed, end ellers vilde have v?ret Tilf?ldet. Naar vi nu imidlertid sige, at Enev?lden i Danmark oph?rte med Frederik VII, hvormeget og hvor Forskjelligt sammenfatte vi da ikke under dette Navn, og hvormeget staae vi da ikke Fare for i altfor h?i Grad at betragte som en enkelt Handling, hvad der var en lang Udvikling, som fik sin Afslutning, sin store og afgj?rende Afslutning ved Frederik VII? Enevoldsmagten bestod visselig i Formen indtil Frederik VII's Tid; men hvilken uendelig Forskjel er der ikke i Anskuelserne om Kongemagten og Folket og i den hele Maade, hvorpaa disse Anskuelser gjordes gj?ldende i Gjerning og udtaltes i Ord, imellem Frederik III's og Frederik VI's Dage? Hvilken uhyre Forskjel er der ikke imellem hvad Griffenfeldt skrev under Frederik III, og hvad Christian Colbj?rnsen udtalte i Christian VII's Navn og efter den Mands Bud, som dengang endnu ikke hed Frederik VI? Frederik VI gjengav under sin Faders Navn Folkets Masse den personlige og individuelle Myndighed og Selvst?ndighed; men derved grundlagde han med N?dvendighed Oph?velsen af Enevoldsmagten. Frederik VI t?nkte vistnok ikke selv paa dette Maal, i det Ringeste ikke som saa n?rt. Han havde set den store og st?rke Rystelse, der fra Frankrig var udgaaet over Europa; han saae det m?gtige Krigerherred?mme, der fulgte derefter, og efter dets Fald Fors?gene med konstitutionelle Formers Indf?relse paa Fastlandet; han oplevede i den sidste Del af sit Liv en ny Folkebev?gelse, der reiste sig mod Enevoldsmagten i dens Form og i dens hele V?sen. De Bestr?belser, der under den f?rste franske Revolution herhjemme havde yttret sig enkeltvis og if?lge deres umiddelbare Forbindelse med denne tildels vildt og excentrisk, tr?ngte sig roligere, men alvorligere og st?rkere frem henimod Slutningen af Frederik VI's Regjering og fremkaldte ikke ringe Afvigelse fra den tidligere Statsform. Folket skulde h?res, men det skulde dog endnu ikke beslutte. Den Konge, der n?sten i 50 Aar efter sin bedste Overbevisning havde regjeret for Folket, kunde ikke tilsidst selv gaae over til ogsaa at regjere med Folket. Kravene vare heller ikke st?rke nok; Folket var ikke modent; thi i den politiske Modenhed er Villien, den enige og samlede og paa et bestemt Maal rettede Villie, et stort Moment. Efter Frederik VI fulgte Christian VIII, der heller ikke endnu vovede at gaae til Opgavens L?sning, under hvem andre Sorger, Bekymringen for Monarkiets Sammenhold, tr?ngte sig imellem; og, steg end Folkets L?ngsel efter en fri Statsordning, fremkom der dog ikke nogen Begivenhed, der kunde t?nde ligesom en elektrisk Gnist og ved den forene Kongens Sind og Folkets ?nsker. Da traadte Frederik VII til. Lader os ogsaa l?gge M?rke til, at Frederik VII opgav Enevoldsherred?mmet efter en i kun kort Tid f?rt Regjering. Det er ikke for Regenten let at bortkaste den Form, hvorunder han l?nge med god Villie og Str?ben har hersket, saaledes at ved Forandringen det Forbigangne stilles i Skygge og ligesom ford?mmes ved Siden af det Nye. Men heller ikke begyndte Frederik VII sin Regjering umiddelbart med at give Friheden; Gaven af Frihed er ikke en saadan ensidig Handling ligeoverfor et blot modtagende Folk. Det Opr?r udbr?d, der kr?vede Folkets hele Kraft og Styrke til at staae imod. Da blev det paa engang klart for Folket, at det ikke kunde overlade selv den bedste, selv den ?dleste Konge hele Ansvaret for den Kamp, som nu skulde begynde, og for Kongen, at han maatte frigj?re den Kraft, til hvilken han skulde stille saa store Fordringer. Frederik VII, som endnu ikke havde levet sig ind i, regjeret sig ind i den faste Forestilling om, den fulde Vane til det usv?kkede Enevoldsherred?mme, gav Folket Friheden, idet hans Sind m?dtes med Folkets R?st. Og den Gave, han saaledes havde sk?nket i sin Regjerings Begyndelse, den bevarede og h?vdede han derefter med trofast Sind i de indholdsrige Aar, der fulgte efter. Han kunde ikke undgaae at lade forandrede Forhold og nye Hensyn, der gjorde sig gj?ldende fra hele Monarkiets Standpunkt, faae Indflydelse paa de Former, under hvilke Folkets Medvirkning i Regjeringen skulde ud?ves ikke blot for en Landsdel, om end den st?rste Landsdel; men han blev sin Gaves V?sen tro under alle Forhold. Har Frederik VII aldrig noget ?ieblik fortrudt sin Gave? Har han aldrig noget ?ieblik ?nsket Enevoldsmagten tilbage? Hvo kan sige det? Der er vel ingen Mand i vigtig Stilling, der er vel ingen Konge, som ikke i enkelte ?ieblikke, med den bedste Villie til at bruge Magten vel, vilde ?nske at have st?rre Magt end han har. Men ?nsket blev hos ham aldrig til Villie og Str?ben, til en udover ?ieblikket virkende Attraa. Han bevarede Folket den Frihed, han engang havde givet det, og, at han bevarede den med den Overbevisning, at det var en god og heldbringende Gave, udtrykte sig allermest i den, jeg turde n?sten sige, naive Gl?de og Stolthed, hvormed han altid selv utvungen og naturlig gjenkaldte for Folket, naar han st?dte sammen med det, den Forandring, der var foregaaet, og at han selv havde indf?rt den. Lad da Frederik VII medtage fra os, hans Samtidige, til Historien Erkjendelsen af og Vidnesbyrdet om, at han ved Frihedens Gave fuldst?ndig udsonede den Sl?gt, til hvilken han h?rte, med Folket, at han fyldte og udslettede den Kl?ft, der i Fortiden havde dannet sig mellem Folk og Regjering, og som hans n?rmeste Forg?ngere, trods det kj?rligste Sind imod Folket, ikke havde formaaet aldeles at udslette. Vi ville t?nke os ham hvile i sin Grav r?kkende den ene Haand til Enevoldskongerne og helst til dem, som vare ham n?rmest i Tid, i Sl?gt og i Aand, men r?kkende den anden Haand til den Sl?gt, der skal komme og forts?tte hans V?rk. Thi saa vilde den strenge Sk?bne, at Enevoldsmagtens Stifters mandlige Sl?gt ikke skulde str?kke sig l?ngere end Enevoldsmagten selv; den, som fuldendte Forsoningsv?rket, skulde v?re den Sidste af denne Sl?gt, og Herred?mmets F?relse efter den nye eller fornyede Frihedslov skulde overgives til en anden Regentr?kke.

Frederik VII var sit Folks V?rn og Skjold. Han var det ikke ved udm?rket Krigerdygtighed eller Feltherrekunst, ikke ved sjelden Statsmandskl?gt, ikke ved glimrende enkelt Bedrift. Hvormed v?rgede han da for os? Der hvilede paa hans Person en Sl?gts ved Traditionens Magt styrkede Ret. Den blev ikke altid agtet; vi skulle ikke tillade, at de, der nu med Vold fare frem mod Danmark, sige, at de have oppebiet Frederik VII's D?d for at reise Avindsskjold mod vort Land, for at s?nderrive Monarkiet; de reiste det allerede mod Frederik VII, da det G?glebillede af Ret, som de nu paaberaabe sig, ikke i nogen Maade blot som Skin var tilstede. Men til Overvindelse af det dumdristige Fors?g og al den Underst?ttelse, det fandt, laae der en stor Styrke just i den nedarvede Ret, og denne Styrke lagde Frederik VII med klar og st?rk Villie i V?gtskaalen for sit Folk. Han skilte sig ikke fra det, han handlede ikke for sin s?rlige Interesse; idet han stolede paa sit Folks Dygtighed og Mod, hengav han, tryg ved dets Forsvar, Alt, hvad der tilh?rte ham, til at v?rne for det. Vi ville ikke prise Frederik VII som en stor Personlighed, men vi ville sige, at Alt, hvad han var, Alt, hvad han eiede, hengav han til og for sit Folk med rolig og fast Beslutning.

Han havde Lykke med sig. Han maatte k?mpe en vanskelig Kamp; der vedblev under hele hans Regjering uafgjorte Stridigheder om Landsdelenes Forhold, og han maatte im?dese nye Kampe; men hvormeget opnaaede han ikke? Han nedslog det Opr?r, der havde reist sig mod ham, og han nedslog det saaledes, at han med det Samme opreiste sit danske Folks gamle H?der. Hvormange betydelige Foretagender saae han ikke ved Siden deraf udvikle sig ved hans og Folkets indbyrdes Samvirkning, Foretagender, som en Enevoldshersker ikke vilde have havt Mod eller Kraft til at begynde og gjennemf?re? Og hvormeget udrettede ikke Folket selv ved den frigjorte Kraft uden Regjeringens Hj?lp? Han gjennemlevede en Regjering, fuld af M?isommeligheder og Vanskeligheder, men som efterlod hans Folk st?rkere, end han modtog det. Og derfor siger Folket, naar det vender sit ?ie mod de Uveirsskyer, som nu optaarne sig, mod de Farer, som nu reise sig fra alle Sider: Dette var ikke kommet, hvis vi havde beholdt vor gamle Konge. Men vi t?r ikke uden Indskr?nkning f?lge Folket i den Slutning, det i sin Taknemmelighed for det Forbigangne drager deraf. Det var jo ikke f?rst ved Kongens D?d, at Truslerne reiste sig; de vare jo tilstede f?r, og, havde de end da en anden Form, syntes de ikke at rettes saa langt, som nu, hvo af os t?r dog sige, at de, hvis de vare komne til Udf?relse, vilde have holdt sig indenfor den snevrere Gr?ndse? Vi se, at nu Et besluttes, et Andet udf?res, og det kunde vel v?re sket ogsaa imod ham. Men fremfor Alt maae vi erkjende, at, naar det hedder: "Dette vilde ikke v?re h?ndet, hvis Frederik VII havde levet", saa indbefatter dette hvis efter menneskelige Vilkaar et "saal?nge", og i dette saal?nge ligger da tillige, at det dog engang maatte komme. Lader os takke Frederik VII for det V?rn, han var os, saal?nge han kunde; men lader os s?ge det V?rn, vi nu beh?ve, hos os selv og hos den, der s?tter sig i Spidsen for os med fornyet Adkomst. Den Grundvold, paa hvilken Frederik VII stod i Forsvaret for sit Monarki og sit Folk, er ikke i alle Maader uforandret; en ny Fyrster?kke, ved Blodets Baand n?r knyttet til den forrige Kongesl?gt, er kaldet til Thronen; men den er tillige st?ttet paa en Grundvold hentet fra Monarkiets Begreb og dets nedarvede historiske Ret. Vi ville samle os om denne Sl?gt og om dens Ret. Vi skulle give vore Fjender den Roes, at de ikke fors?ge at drage vor Konge fra os; de tr?nge og trykke ham ind imellem os. Lader os da slaae Kreds om ham; lader os forsvare ham og ham forsvare os. Det er ikke ved ham, at Truslerne og Farerne komme; de komme mod ham og mod os samtidig.

Retf?rdige Gud! Lad vor nye Konge og Herre, hvis det er muligt, begynde sin og sin Sl?gts Regjering i Fred! B?i de M?gtige til Retf?rdighed og til at st?tte vor retf?rdige Sag; men, hvis Krig ikke kan undgaaes - vi trodse ikke paa vor Magt, vi ud?ske Ingen -, sk?nk os da Styrke i den n?dvendige Kamp og giv os gjennem en h?derlig Krig en god Fred! Giv os Maadeholdets og Billighedens Aand, at vi ikke udstr?kke vore Krav l?ngere, end vor Ret gj?r det n?dvendigt; men giv os ogsaa Fasthedens og Kraftens Aand, at vi staae imod, hvor der skal staaes imod; giv os Besindighedens og Bestemthedens Aand, at vi ikke overile os, men heller ikke vakle og famle i Usikkerhed; giv os fremfor Alt Endr?gtighedens Aand!

Algode Gud! Vi skilles ikke ad i disse vor H?iskoles Forsamlinger uden ogsaa at rette en B?n til Dig for os selv. Vi ere Fredens M?nd; vor Gjerning er den, om hvilken det allerede er sagt i fjerne Tider, at den ikke kan trives under Vaabenlarm. Vi bede ogsaa for os selv om Fred, men om den Fred, der baader vort Land. Beskyt os og vor Gjerning, men beskyt fremfor Alt vort Folk, beskyt vort Land, beskyt vor Konge!

Bem?rkninger om Kong Frederik VII.

Den 7de Januar 1864 tilfaldt det mig som dav?rende Rektor ved Universitetet efter en ved dette nedarvet Skik, der ikke kunde eller burde tilsides?ttes, at holde en Mindetale over Kong Frederik VII ved en S?rgefest, der paa Grund af Forhindringer for Benyttelsen af Universitetets egen Festsal havde maattet ops?ttes og fandt Sted i Folkethingssalen paa Kristiansborg. Alles Sind var i det ?ieblik, n?sten to Maaneder efter Kongens D?d og l?nge efter hans Begravelse i Roskilde med s?dvanlig kirkelig H?itidelighed, betaget af Tanken paa den yderst farlige politiske Stilling og den n?rforestaaende Krig; men ved Siden af det Utilfredsstillende i under saadanne Forhold overhovedet at holde en ny S?rgetale gjordes Opgaven mig endnu vanskeligere, ikke blot ved Andres stridende Stemninger ligeoverfor Frederik VII, men is?r ved min egen Dom og F?lelse. Jeg skulde yde Pietet og S?mmelighed, hvad der skyldtes dem, uden at hykle en Mening, jeg ikke havde, eller afl?gge et Vidnesbyrd, for hvilket jeg ikke vilde b?re det historiske Ansvar. Det er rimeligt, at dette Forhold sv?kkede Talens Virkning, der under de givne Omst?ndigheder aldrig kunde blive stor; men jeg er ved nu atter paa Tryk at gjenneml?se, hvad jeg dengang sagde, ikke utilfreds med den Form, jeg valgte, og det Forbehold, som jeg i Indledningen til Talen tog til Fordel for den sande og strenge historiske Doms Ret, som det da ikke var Tiden og Stedet til at gj?re gj?ldende, ligeoverfor de Stemninger og Betragtninger, som s?rlig ?iebliket gav naturlig Berettigelse og Betydning[124]. Jeg antydede, at blandt de da Tilstedev?rende var der mere end én, der kunde have et Vidnesbyrd at afl?gge for Historien om den bortgangne Konge. Af disse ere de fleste gaaede bort senere uden at have udtalt Vidnesbyrdet, og, hvorvidt de, der ere tilbage, eller nogle af dem ville afl?gge det, omendog f?rst til Offentliggj?relse efter deres D?d, véd jeg ikke. Derimod voxede, udbredte og bef?stede sig den Opfatning om Kong Frederik VII, som jeg betegnede som besl?gtet med Mythen, i Offentligheden paa en Maade, der er traadt Historiens Ret og Krav for n?r, om jeg end har bem?rket, at den i den seneste Tid har fundet Modsigelse hos Enkelte. Jeg f?ler mig derfor i min Samvittighed forpligtet til for min Del her at nedl?gge Vidnesbyrdet uden at lade mig afskr?kke ved det Bet?nkelige, der ligger i at udtale en mindre gunstig Dom om den Konge, man har tjent, og af hvem man i det Hele har v?ret behandlet naadigen; men jeg haaber at gj?re det med Bevarelse af et s?mmeligt Hensyn til dette Forhold.

Frederik VII f?dtes og opvoxede i sine f?rste Aar under lidet heldige Forhold og Varsler; hans Moder blev br?defuld og besk?mmet skilt fra Faderen og fjernet; Faderen drog fire Aar efter S?nnens F?dsel til Norge og siden efter et nyt Giftermaal til Udlandet, saa at han f?rst fra 1821 af kunde have et n?rt Tilsyn med S?nnens Opdragelse. Under disse Omst?ndigheder have de oprindelig ikke fortrinlige intellektuelle og moralske Anl?g neppe faaet den bedste Pleie. En vis Tilb?ielighed til lunefulde og drillevorne Brud paa Orden og Forskrift og til bet?nkelig Udmaling i Beretning og Fort?lling bem?rkedes og omtaltes allerede i Drengeaarene, ikke usandsynlig nedarvet fra Moderen. Tidlig blev han Gjenstand for Planer sigtende til igjennem ham at se den gamle Kongesl?gt forplantet med s?rligt Hensyn til begge fra Frederik V nedstammende Liniers Forening, Planer, der, hvad ikke b?r lades uantydet, vistnok bleve mere bet?nkelige ved en Legemsfeil hos Prindsen. Kun med Bekymring modtog de M?nd, der kort efter Prindsens Forlovelse med Prindsesse Vilhelmine skulde lede hans Udenlandsreise, dette Hverv[125]. Skilsmissen fra den f?rste Gemalinde fulgtes af en Art Forvisning (til Fredericia), der ikke var skikket til at h?mme en Tilb?ielighed til at s?ge mindre godt Selskab, som allerede tidligere var fremtraadt. Ogsaa det andet ?gteskab maatte opl?ses, og under og efter dette knyttedes en illegitim Forbindelse med en Dame, der drog sin tidligere Forlovede eller Beskytter med sig ind i Prindsens Kreds som Omgangsven og betroet Mand og overhovedet fremtraadte fordringsfuldt og lidet s?mmelig. At disse Forhold og Omskiftelser ikke vare egnede til at h?ve og styrke Selvagtelsen, er klart nok. Frederik VII medbragte, da han tiltraadte Regjeringen, en godmodig og j?vn Natur, men uden s?delig Holdning, ringe Dannelse, liden Tilb?ielighed til aandelig Syssels?ttelse og Anstrengelse og ligesaa liden Kraft til selvst?ndig Handling, forbunden med en noget st?dig, men svag Karakter.

Det var allerede f?r Christian VIII's D?d erkjendt og afgjort, at der, for at hindre den truende Opl?sning af Statslegemet, maatte ske en yderligere Modifikation og Indskr?nkning i den overleverede Enev?lde, end der var sket ved Provindsialst?ndernes Indf?relse. En Str?ben efter ikkedestomindre kraftig at standse Enevoldsmagtens Forringelse laae nu visselig udenfor Frederik VII's Tanke; det Magtbegj?r, der er forbundet med energisk Lyst til handlende Indgriben i de almindelige Anliggender og med Drift til Arbeide, Anstrengelse og Kamp for at gj?re sin Villie gj?ldende, fandtes ikke hos ham, omend de, der have tjent ham og forhandlet med ham, vide, at stundom ogsaa efter den indtraadte Forandring af Regjeringsformen besynderlige Erindringer om den ?ldre Magtfylde og Indskydelser om at bruge denne forbigaaende kunde opstaae. I Almindelighed var han dog tilfreds med at beholde Kongemagtens ydre Attributer og Fordele og at indrette sit daglige Liv, sine n?rmeste Omgivelser og sit Hof efter sit eget Behag. Men, ligesaa lidt som Fastholden af Absolutismen saaledes kan bebreides ham, ligesaa lidet kan der v?re Tale om en paa egen Overveielse og Erkjendelse bygget Beslutning om at indskr?nke Enev?lden og i denne Indskr?nkning at gaae til denne eller hin Gr?ndse. Han underskrev uden Indvending det under Christian VIII forberedte Forfatningsreskript af 28de Januar 1848 og gav i Marts efter for de da stillede Fordringer, da ogsaa under Trykket af Bev?gelserne i Europa og af det Opr?r, der maatte kues (jfr. Side 150). Hvorvidt Kongen paa nogen Maade har deltaget i Forhandlingerne om det Grundlovudkast, der udarbeidedes og forelagdes af Martsministeriet, véd jeg ikke, men har dog aldrig h?rt mindste Antydning derom. Udkastets Behandling i den grundlovgivende Rigsforsamling og de Forandringer, det der undergik, ber?rte ham saagodtsom slet ikke. Kongens Stilling til Sp?rgsmaalet om Slesvigs Deling, hvorpaa Martsministeriet strandede og opl?stes, var efter min Overtydning ganske overveiende bestemt ved Andres Indflydelse, dels herhjemme, dels udenfra. Derhos skabte det ved en Slags Overrumpling tilveiebragte morganatiske ?gteskab og de derved fremkaldte Stemninger (f. Ex. i Forholdet til de kongelige Sl?gtninge) Vanskeligheder ogsaa udenfor Kongens s?rlige Omgivelser, saasom i Forhandlingen om Arvef?lgesagen, og Indflydelser fra hin Kilde bleve senere hen ogsaa f?lelige ved Forholdet til Ministerierne og ved Omskiftninger i deres Sammens?tning. At herved en saa underordnet Personlighed som den fra Bogtrykker til Kammerherre og Civillisteintendant forfremmede Berling kunde faae en Rolle, var beklageligt. En uheldig F?lge af ?gteskabet med Grevinde Danner var derhos en vis Isolation, idet det Selskab, som naturligst og n?rmest skulde have sluttet sig til Hoffet, v?re sig nu som F?lge af en strengere S?delighedsf?lelse eller af lettere Anstandshensyn, holdt sig fjernt, hvorvel jeg ikke vil negte, at hos en Del af Aristokratiet Misforn?ielse over Regjeringsforandringen virkede noget med. Ogsaa overfor Udlandet sv?kkedes den nedarvede Kongev?rdigheds Anseelse noget. Uheldig virkede derhos hos dem, der kom Kongen n?rmere, s?rlig den hos ham efterhaanden st?rkt udviklede Tilb?ielighed til at gj?re sig interessant ved Fort?llinger, i hvilke ikke blot Sandheden, men ogsaa Sandsynligheden tilsidesattes, og som undertiden ved Omtale af egen Daad og af Deltagelse i Fare og Kamp bleve s?rdeles st?dende[126]. - En vis Paaholdenhed og Smaalighed, der stundom vistes fra den i Forhold til den ringe Anledning til Repr?sentation og Familieudgift ret rundelig udstyrede Civillistes Side, havde ikke sit Udspring fra Kongens egen Tilb?ielighed, men fra dem, der bag ham s?rgede for sig selv; en morganatisk Gemalinde opsamler ikke uden Driftighed i tretten til fjorten Aar en Formue af omtrent syv Millioner Kroner, foruden hvad der kan v?re tilflydt Andre. - Kongens huslige Forhold bleve derhos i de sidste Aar form?rkede og ulykkelige og bidrog uden Tvivl deres til en ikke ringe Uregelm?ssighed i Di?t og til ved deraf opstaaet eller forv?rret Sygdom at forkorte hans Liv[127].

For den store Almenhed bleve de Skyggesider, der her ere antydede, ubekjendte eller bem?rkedes dog kun lidet, medens Kongens naturlige J?vnhed og Godmodighed, hans Nedladenhed og hans Mildhed mod Ringere i og udenfor hans Tjeneste vandt ham Hengivenhed, saameget mere som disse Egenskabers Virkning underst?ttedes af en tiltalende og v?rdig Skikkelse og af en ikke ringe Evne til at optr?de en Tidlang paa rette Maade ved offentlige Leiligheder. Naar hertil kommer den store Befolknings naturlige og netop ved Enevoldsmagten n?rede Forestilling om enhver Lovgivningsakts, altsaa ogsaa Grundlovens Udgang fra Monarkens personlige Initiativ og Beslutning, bliver Folkestemningen mod Kong Frederik VII og den Erindring om og det Billede af ham, der har forplantet sig hos den store M?ngde, forklarlig. - Naar man ofte st?rkt har fremh?vet hans Danskhed, da maa dog herved bem?rkes, at denne v?sentlig fremtraadte som en umiddelbar Hengiven til de Omgivelser, hvori han var opvoxet og havde levet uden for Exempel i yngre Aar nogensinde at v?re bragt i n?rmere Ber?relse navnlig med tydsk Dannelse eller at have f?lt Trang til i denne Retning at udvide sin Synskreds. Hans Interesse for danske Oldtidsminder forbandt sig ikke med nogen Drift til mere omfattende og dybere Kundskab i nordisk og dansk Historie. Opr?ret i de tydske Landsdele tr?ngte ham n?dvendig til desto st?rkere at slutte sig til den tro blevne Del af Monarkiet.

Statuen foran Kristiansborg og de overalt omkring i Landet opreiste Mindesm?rker for Frederik VII staae vistnok efter streng historisk Betragtning mindre som Erindring om en positiv Kongedaad end som Minde om en uden Kongens Modstand fuldbyrdet Regjeringsforandring; men ogsaa den betimelige Eftergiven for Omst?ndighederne har sin Fortjeneste, is?r naar den fuldbyrdes og opretholdes af en velvillig Personlighed uden Vrangvillie og Bitterhed. Guldkrandsen paa Kisten i Roskilde af danske Kvinder lader sig mindre forsvare; thi et ridderligt Forhold til Kvinden og en derved betinget Optr?den laae vistnok neppe for Frederik VII's Natur. - Den Anskuelse, at en Forl?ngelse af Frederik VII's Liv vilde have afv?rget de Danmark i 1864 overgaaede Ulykker, indeholder kun saamegen Sandhed, at der, hvis Kongen havde levet l?ngere, vilde have v?ret Leilighed til endnu under Benyttelse af den Modstandskraft, som den nedarvede Kongesl?gts sidste Repr?sentant bar i sin Person, at fors?ge en sidste og endelig L?sning af den til det Yderste strammede Knude, medens Tiden hertil og St?tten derigjennem faldt bort ved Kongens D?d; men, om Fors?get vilde v?re blevet gjort paa rette Maade og have faaet et forholdsvis heldigt Udfald, lader sig ikke sige.

2.

Nationalitetsprincipet i Politiken.

Anerkjendelsen af Nationalitetsprincipets Berettigelse i Politiken har for mig en saadan Betydning, og der hersker m?rkv?rdig nok endnu saa mange Misforstaaelser i denne Henseende, at jeg i Tilslutning til den Ber?ring af dette Punkt, som i Fremstillingen af min egen Livsvirksomhed gjentagende har fundet Sted, troer her endnu engang at burde i al Korthed og Simpelhed sammenfatte, hvad jeg tidligere paa forskjellige andre, tildels afsides liggende Steder har ytret derom. I og for sig antager jeg ikke, at nogen t?nksom Mand tvivler om, at Statssamfundene bygges og b?res af og adskilles efter Folkene, ?: Menneskesamfund, der sammenholdes i et s?rligt, ved Sprog og Meddelelsesmiddel betinget og begr?ndset F?llesskab af Forestillinger og Overleveringer, og i hvilke hvert enkelt Medlem ved F?dsel og Opdragelse i Sproget modtager et uudsletteligt og for ham selv uforglemmeligt M?rke, og der gives heller ikke nu eller gaves i Fortiden i Historien nogen kraftig og st?rk Stat, uden at den tilh?rte et saadant Folk, en saaledes m?rket Nationalitet. Det falder Ingen ind at betvivle denne Nationalitetens Betydning ved Stater som England, Frankrig, Spanien eller endog blot ved det salige romerske Riges: "deutsche Nation". Men Forholdet kan ganske vist enkelte Steder fordunkles og forbigaaende forvanskes. Folk kunne ved Omst?ndighedernes Magt opl?se den Stat, hvori de tidligere helt boede, i mindre Stykker og ligesom Huse, saaledes som det i sin Tid skete i Tydskland, hvor der da opstaaer et Savn af og Trang til Helheden, medens andetsteds fremmed Indblanding og Vold kan medvirke til slig Opl?sning, som i sin Tid i Italien. Paa andre Steder undertrykker et stort Folk mindre m?gtige og kraftige Folk eller Folkeafdelinger, og det herskende Folks Statsomraade udstr?kkes da udover dets egne Gr?ndser og omfatter Lydfolk under sin strengere eller mildere V?lde. Men, fordi Rusland saaledes hersker over Polen og Finland osv., oph?rer den russiske Stat ikke at v?re baaren af det russiske Folk som det, der giver den Enhed og Styrke. Man h?rer i russiske Regjeringskredse maaske ikke altid gjerne tale h?it om Nationaliteten som Statsgrundvold, fordi denne Tale medf?rer Tanken paa den Ret, der f. Ex. paakaldes af Polakkerne til at danne deres s?rlige og selvst?ndige Stat, og fordi overhovedet Forestillingen om Folket som Statens Eier og B?rer ikke maa tr?de for st?rkt frem i et om ikke despotisk, saa dog saare autokratisk regjeret Land; men Keiseren af Rusland véd dog meget vel, naar det gj?lder, at paakalde det russiske Folk. S?rlig ilde synes Talen om Nationaliteten som Statens Grundvold dog at lyde, hvor der i et enkelt Tilf?lde paa en Tid, da Folket i det Hele stundom glemtes over dets Repr?sentant: Fyrsten, er under s?regne Sammenst?d af mindre Folk med ufuldkomne Statsdannelser frembragt et kun ved dynastiske Baand, ved Overleveringens Magt og Omgivelsernes Tryk sammenholdt Aggregat eller Konglomerat, en kunstig Stat, som i ?sterrig. Men netop en saadan Stat viser s?rlig Nationalitetsprincipets Betydning, thi Historien l?rer, at den i sig b?rer en Svaghed og F?lelse af Svaghed, som den vel s?ger at d?lge, men ikke kan d?lge; hele ?sterrigs Historie ligesaameget som dets nuv?rende Tilstand, da det har maattet opl?se sig i to sidestillede Stater og kun med yderste M?ie har undgaaet yderligere Opl?sning, vidner saaledes noksom herom[128]. - Erkjendelsen af Nationalitetens Berettigelse som Statsgrundlag er stundom bleven forvexlet med en uhjemlet Fordring om en Gr?ndseregulering af de bestaaende Stater efter n?iagtige Nationalitetsdelinger uden ethvert Hensyn til Traktater og Folkeret, ja med Forglemmelse af de uundgaaelige Overgange og Blandinger, og den har derfor undertiden i konservative Diplomaters ?ine faaet et revolution?rt Skin. Til at fremkalde og bef?ste dette Skin bidrog Napoleon III ikke Lidet ved den Maade, hvorpaa han i sin urolige Politik brugte Nationalitetsprincipets Navn til Sk?rm for egoistiske Bestr?belser, medens han ikke tog i Bet?nkning at kr?ve tydske Kompensationer for Preussens Magtfor?gelse og deslige. Nationalitetsprincipet betragter jeg i disse Bem?rkninger kun som Udtrykket for en Naturlov, til hvilken der ved Bed?mmelsen af Staternes Styrke og ved Bestr?belsen for at for?ge, bef?ste eller i det Ringeste ikke at formindske denne maa tages Hensyn; om Forholdet imellem en vistnok deri liggende Berettigelse for hver Nationalitet til at str?be efter selvst?ndig Bestaaen og den historiske og positive Folkeret handles der derimod ikke her.

Vende vi nu Tanken mod vort eget Hjem, da vide vi, at Nationalitetsprincipet ogsaa hos os har maattet h?re ilde som statsopl?sende og revolution?rt. Sandheden er, at Paaberaabelsen deraf ikke kunde Andet end henlede Opm?rksomheden paa, hvad der unegtelig fattedes det danske Monarki i Sammenh?ng og indre Styrke, og opfordre til at unders?ge, hvad der kunde gj?res for at bef?ste denne. Monarkiet dannedes af to Befolkninger, der for den allerst?rste Del ikke forstode hinanden indbyrdes, en st?rre med s?reget Sprog og Folkeliv og en mindre, der ikke blot havde Sprog og Folkeliv tilf?lles med et langt st?rre og m?gtigere Folk og paa mange Maader aandelig og materielt hendroges til dette, men som, forsaavidt den boede i Holsten eller Lauenburg, tillige statsretlig var undergiven fremmed Indflydelse og Kontrol. Det maatte synes klart, at Statens egentlige Styrke, ja dens Ret til en s?rlig Bestaaen maatte s?ges i den st?rre, sproglig, aandelig og politisk selvst?ndige og ensartede Befolkning, og at denne derfor baade burde vedligeholdes i fuld Udstr?kning og Sammenh?ng og h?vdes i F?lelsen af intetsteds at tilsides?ttes eller underordnes. Men just det Modsatte heraf fandt if?lge en historisk Udvikling, som her ikke skal fremstilles, Sted, forsaavidt man ikke blot overlod det danske Sprog og den danske Dannelse i Slesvig uden Omhu og Pleie til en underkuet Stilling og successiv Fortr?ngelse, men derhos trods Traktater og tidligere Regjeringserkl?ringer (i 1720) mere og mere sammenkoblede Slesvig i Indretninger og Interesser med Holsten. Mod denne Forkerthed gjordes Nationalitetsprincipet gj?ldende, idet der tillige henvistes til den overveiende Indflydelse, som det tydske Element is?r igjennem dets fra Suver?nitetens Tid af begunstigede Aristokrati havde havt og for en stor Del endnu havde i Statens ?verste F?llesstyrelse. Man t?nke herved blot paa to tydske Vidnesbyrd, det ene af den preussiske Historiker Treitschke ("Deutsche Geschichte im neunzehnten Jahrhundert", 2ter Theil S. 459), der med Beklagelse lader "die vielhundertj?hrige deutsche Adelsherrschaft in D?nemark" oph?re med Statsforandringen i 1848, det andet af den vakre og mod F?llesmonarkiet, som han t?nkte sig det, meget loyale Konferentsraad Rist, der i sine for nogle Aar siden trykte Erindringer ligesom Treitschke finder det h?ist besynderligt og formasteligt, at Frederik VI engang i den vanskelige Tid f?r 1813 kunde t?nke paa et overveiende dansk Ministerium med Niels Rosenkrands og Grev Joachim Godske Moltke, (der dog var S?n af en indvandret Tydsker) i Spidsen. Derimod medf?rte Nationalitetsprincipet ikke den ringeste Indsigelse imod, at den tydske Befolkning levede med fuldkommen lige Ret og Vilkaar under det danske Scepter, ja med bedre, hvis Forholdet til Tydskland ydede den nogen s?rlig Fordel, f. Ex. ved Toldlovgivningen osv. Hvorvidt i?vrigt den tydske Befolkning hang fast ved Forbindelsen med Kongeriget, og is?r hvorvidt den under et Sammenst?d imellem den danske Stats Interesser med de almindelige tydske Interesser og folkelige F?lelser vilde slutte sig til den danske Side, derom kunde allerede Begivenhederne i Holsten i 1813 og 1814 maaske give et Vink (- man t?nke blot paa Glückstadts Beleiring dengang -); men efter 1830 (Lornsen) og efter den hele Bev?gelse under Christian VIII's Regjering (navnlig i Anledning af det aabne Brev i 1846 om Arvef?lgen) og Udbrudet i 1848 kunde ialtfald ingen Tvivl i denne Henseende fornuftigvis finde Sted. Den tydske Befolkning havde igjennem sine Talsm?nd og Repr?sentanter paa det Utvetydigste erkl?ret, at den ?nskede Forbindelsen med Danmark opl?st for som selvst?ndig Stat at slutte sig til Tydskland, tagende hele Slesvig eller den allerst?rste Del med sig som Medgift. Det har gjort et stundom opr?rende, stundom til Latter heldende Indtryk paa mig, naar jeg har h?rt danske M?nd, der en kort Tid havde havt en Ans?ttelse, f. Ex. som Audit?rer, i Rendsborg, saasom iblandt Andre Geheimeraad Bluhme, tilsyneladende med fuldt Alvor, hvorvel i Alvoren blandede sig nogen ?ieblikets Heftighed, paastaae, at Rendsborgs Soldater og Borgere i deres Tid vare fuldkommen saa gode danske Borgere og Soldater som de i Kongeriget. Naturligvis underordnede den holstenske Soldat i almindelige Tider sig ligesaagodt Disciplinens Love som den i Kongeriget f?dte, men anderledes stillede Sagen sig, naar der spurgtes om den uvilkaarlige Drift til under en Konflikt med Tydskland at bestemme sig og handle. Man paal?i den tydskf?dte Mand en Sindsstemning, der ikke engang var naturlig i tidligere Dage, hvor Folkebevidstheden dog tildels endnu slumrede, men som endnu mindre lod sig forene med den nyere Udvikling af Folkebevidstheden. Under disse Omst?ndigheder og efter blodig Kamp fra dansk Side at opgive sin Ret for at holde paa en Forbindelse, der saa lidet ?nskedes fra den anden Side, var taabeligt, fordi man hverken havde Haab om at vinde Hjerterne eller kunde paatage sig Gjennemf?relsen og Opretholdelsen af et forhadt Tvangsherred?mme, til hvis Afrystelse overlegen tydsk Hj?lp vilde staae beredt. Derfor burde og maatte en Opgj?relse og indtil en vis Grad Adskillelse imellem Dansk og Tydsk tilveiebringes, saaledes at den historiske og traktatm?ssige Ret (for Danmark til at besidde hele Slesvig) b?iedes efter den Billighed, som det nu bestaaende Nationalitetsforhold medf?rte. Kr?vede efter Stormagternes Formening europ?iske og dynastisk-folkelige Interesser, at Kongen af Danmark vedblev at v?re Hertug i det selvst?ndige Holsten, og kunde Holstens Befolkning uden Byrde og Besv?r for Danmark bev?ges til at anerkjende denne Ordning, maatte man fra dansk Side gaae ind derpaa baade under Erkjendelse af visse mulige Fordele (ved forenet Optr?den udad) og med Forsigtighed ligeoverfor mulige Forviklinger og Farer. Ved hele denne Betragtning over Nationalitetsprincipets Anvendelse paa det overleverede danske Monarki og den dansk-tydske Strid maae derhos endnu to Forhold fremh?ves. Man taler ofte, ja s?dvanlig, som om Holstens Udsondring i Forbindelse med et Stykke af Slesvig var en Opl?sning af en ?ldgammel og af Aarhundreder helliget Forbindelse, og man glemmer med en forunderlig Vedh?ngen ved Erindringen om en langt tidligere Tids Forhold og om Forbindelsen da med ganske enkelte Dele af Holsten gjennem f?lles Fyrste, at f?r 1720 sad paa Gottorp et med Danmark i stadig Strid og Feide levende Fyrstehus, hvis Nag imod Danmark, efterat det var fjernet fra Slesvigs Grund, bevaredes i Kiel og derfra forplantedes til Stokholm og Petersborg, og at Kiel for Danmark var en fremmed Stad indtil det Aar, da den med Catharina II af Rusland og Storfyrst Paul sluttede Mageskiftetraktat kom til Udf?relse, nemlig i 1773. Der levede endnu i 1848 i det tidligere hertugelige Holsten et ikke ganske ringe Antal Mennesker, der ikke vare f?dte som Undersaatter af Kongen af Danmark, omend indf?dte Holstenere. Hermed h?nger det andet Forhold, hvortil jeg sigter, sammen. Den russiske Regjering har i 1848 og de paaf?lgende Aar vist Danmark vigtige og paaskj?nnelsesv?rdige Tjenester; men man tager feil, naar man troer, at denne Hj?lp ydedes det egentlige Danmark imod Schleswigholsteinismen i og for sig og i Almindelighed; den ydedes den efter russisk Opfattelse legitime Regent og den ved Traktater med Rusland, navnlig Mageskiftetraktaten, opbyggede og ordnede danske Helstat imod Opr?ret. Indenfor denne Helstats Ramme bevarede den russiske Regjering, forsaavidt den overhovedet indlod sig n?rmere paa Forholdene, i det Hele den gottorpske Opfattelse af Slesvigs Stilling. Enhver af de gjennemgribende Foranstaltninger, der i den saakaldte Helstat ved dens Nydannelse maatte tr?ffes for at give Slesvig den tilsigtede ligelige Mellemstilling imellem Kongeriget og Holsten, saasom om Sproggr?ndsen, om Sprogenes Ligeberettigelse i St?nderforsamlingen og Bestyrelsen, om danskdannede og tydskdannede Kandidaters lige Adgang til Ans?ttelse i Slesvig i Forhold til hvert Sprogs Udstr?kning, vakte paa engang i Holsten voldsomme Udbrud af Harme og bleve i Petersborg betragtede som uberettigede Daniseringsfors?g. Et Fingerpeg gaves i denne Retning, da det i 1851 fra russisk Side udtaltes, at det dog ikke kunde v?re den danske Regjerings Mening at r?re ved Bestemmelsen om to Aars Studium i Kiel som Betingelse for Ans?ttelse i et slesvigsk Embede. - Endnu vil jeg tilf?ie én Bem?rkning: Opstillingen af Nationalitetsprincipet som Grundlag ogsaa for en sand og holdbar L?sning af Forviklingerne i det danske Monarki var saa langt fra at fremgaae af eller f?re til Had og Forbitrelse mod den anden Nationalitet, at den naturligen forbandt sig med en billig og skaansom Betragtning og Bed?mmelse af Stemninger og Handlinger fra vore Modstanderes Side. Jeg for min Del har saa st?rkt som Nogen ford?mt de M?nd, der glemte deres s?rlige Stillings Ed og Pligt, jeg har saa ivrig som Nogen h?vdet Danskhedens Ret i Slesvig, og jeg har med saa dyb Vrede og Forbitrelse som Nogen tilbagevist tydsk Overmod og Haan imod vort Folk, - men jeg har baade forstaaet, hvorledes den holstenske Befolkning og is?r de dannede St?nder dér maatte f?le sig hendragne til Sammenslutning med Tydskland, og hvorledes den Enkelte, navnlig de Unge, under Bev?gelsens Tummel lod sig henrive til at f?lge med langt udover det Forsvarlige og Undskyldelige. Dette Sindelag har jeg lagt for Dagen ligeoverfor kielske Studenter, der fra Fangeskibet Dronning Marie henvendte sig til mig i 1848, og som Pr?sident i Rigsraadet uden at bortgive det Mindste af min Retsoverbevisning eller af Kravet paa Agtelse for mit Land og Folk. Jeg ansaae og anser det fremdeles for en grundig politisk Misforstaaelse, at man vilde tvinge til frugtbar og kraftig Samvirken under samme Tag dem, der m?dte til Sammenkomsten med Sangen "Danmark deiligst Vang og V?nge", og dem, der istemte "Was ist des Deutschen Vaterland" og "Schleswig-Holstein meerumschlungen". Bedre end denne i en uklar Tradition hvilende Forestilling og Tankegang kan jeg saa endda forstaae den, der, mistvivlende om de smaae Folks Udsigt til varig, sund og kraftig Bestaaen imellem de Formynderskabet over Europa f?rende Stormagter, forlanger, at disse Folk med fuld Bevidsthed skulle opgive deres Selvst?ndighed og gaae op i den n?rmeste Stormagt, hvor st?rkt jeg end selv forkaster og afskyer en saadan Selvmordstanke.

* * *

Till?g II.

Forskjellige Breve.

Min Fader efterlod sig et stort Antal Breve og andre Aktstykker fra mange forskjellige Personer, hvoraf en betydelig Del vare ham tilskrevne, medens han var Kultusminister og Undervisningsinspekt?r, og v?sentlig omhandlede dermed i Forbindelse staaende Forhold.[129] Derimod fandtes der mellem Brevene kun faa af egentlig politisk Indhold, deriblandt egenh?ndige Gjenparter af nogle Breve, som min Fader havde tilskrevet Andre, men aabenbart havde ?nsket at opbevare, for at hans egen Optr?den ved disse Leiligheder kunde godtgj?res. Medens nu nogle af disse politiske Breve overhovedet ikke egne sig til Offentliggj?relse som altfor ubetydelige og andre enten ikke egne sig dertil ialtfald for Tiden som hidr?rende fra endnu levende Personer eller dog ikke naturlig h?re hjemme hér, har jeg, som allerede i en Anm?rkning Side 193-194 ber?rt, ment nedenfor at burde meddele 7 Breve fra 1850-1851, nemlig 4 til min Fader fra afd?de Generalaudit?r A. W. Scheel under dennes Ophold ved Fredsunderhandlingerne i Berlin og 2 fra min Fader til ham i samme Tidsrum samt 1 fra min Fader til Grev Sponneck, idet disse alle v?sentlig tjene til at supplere, hvad der dels ovenfor i min Faders egne Livserindringer og i hans deri gjentagende n?vnte Afhandling i historisk Tidsskrifts 5te R?kkes 4de Bind for 1883, dels i H. N. Clausens Levnedsoptegnelser, udgivne i 1877, dels endelig i Thors?es Skrift om Kong Frederik VII's Regjering (I S. 722 ff.) og andetsteds indeholdes om min Faders Stilling i Novemberministeriet og til Sp?rgsmaalet om Slesvigs Deling, medens der formentlig ikke i Brevene forekommer Noget, som endnu ikke b?r fremdrages, navnlig naar henses til, hvad der allerede andetsteds er fremkommet.

Endvidere har jeg ment ligeledes at burde lade trykke et af min Fader i Gjenpart opbevaret Brev fra ham til afd?de Overkammerherre Oxholm af 23de Decb. 1863, der kun tjener til yderligere at konstatere hans egen allerede i Livserindringerne og den ovenn?vnte Afhandling omtalte Stilling og Opfattelse paa det Tidspunkt (om Originalen er bevaret, har jeg ikke kunnet faae oplyst).

Efter min Fader fandtes i?vrigt ogsaa hans originale, m?rkelig nok ikke i hans Erindringer n?vnte Ans?gning om Afsked som Minister af 2den Septb. 1849, der blev indgiven samtidig med en lignende fra H. N. Clausen. Om dette Skridt henvises til H. N. Clausens Levnedsoptegnelser Side 365-367, jfr. Side 354-365, hvor det findes n?rmere refereret. Det fremgaaer deraf, at Skridtet ligeledes stod i den n?ieste Forbindelse med Sp?rgsmaalet om Delingstankens Opstillelse som ialtfald subsidi?r Fredsbasis, og at Ans?gningerne kun bleve tilbagetagne (tilbagesendte 14de Septb. 1849), fordi det ?vrige Ministerium og Kongen gik ind paa, at, hvis de danske Fredspr?liminarier forkastedes, da yderligere afgj?rende Underhandlinger ikke kunde finde Sted inden den danske Rigsdags Sammentr?den, samt paa, at A. W. Scheel blev sendt som 3die Fredsunderhandler til Berlin ved Siden af Reedtz og Pechlin. - Af et andet forefundet Aktstykke ses det derhos, at min Fader, da Ministeriet af 13de Juli 1851 blev dannet med Grev Carl Moltke-Nütschau som Minister uden Portefeuille, udtrykkelig gjorde det til en Betingelse for sin Indtr?delse i dette Ministerium, at Grev C. Moltke, naar han, saavidt muligt, overtog den ham egentlig tilt?nkte Stilling for Holsten, skulde tr?de ud af det specielt danske Statsraad og staae i det Forhold til dette, der, saal?nge Monarkiets Deles indbyrdes Stilling ikke definitiv var ordnet i Notabelprojektets Aand, var betegnet ved Grev Reventlow-Criminils Exempel, og at denne Betingelse udtrykkelig blev accepteret fra Konseilpr?sidentens: Grev A. V. Moltkes Side. - De omtalte tvende, i?vrigt kortfattede officielle Aktstykker har jeg dog ment ikke at burde aftrykke her l?srevne fra de ?vrige Akter, hvortil de egentlig h?re.

De ovenn?vnte 8 Breve ere aftrykte efter Tidsf?lgen.

Udgiveren.

* * *

Berlin den 21de Januar 1850.

H?itagtede Hr. Minister!

Allerede har jeg opholdt mig i Berlin over en Maaned og endnu har jeg ikke afgivet nogen Beretning angaaende den Sag, hvorfor jeg er her. Herover vil man maaske undre sig i Udenrigsministeriet, hvor hver Postdag derimod indkomme Beretninger fra den ene eller den anden af mine Medkommissarier eller fra dem begge. Men disse betragte det som mere henh?rende til deres end til min Funktion at tale med de herv?rende diplomatiske Personer og f?le paa den snart stigende, snart faldende politiske Puls, og herimod har jeg Intet at indvende, da jeg virkeligen troer, at de udf?re slige Forretninger langt bedre, end jeg vilde v?re i Stand til, og det er meget kjendeligt, at de diplomatiske V?sener langt heller indlade sig med en Excellence eller med en her allerede bekjendt og i Selskabslivet behagelig Kammerherre end med den t?rre Generalaudit?r, der i den diplomatiske Verden er en ganske ubekjendt St?rrelse, som derfor ogsaa af den ses over Hovedet. At den, som har ageret politisk Doktor, ogsaa maa skrive Sygejournalen, forstaaer sig af sig selv. Imidlertid har jeg ikke v?ret ledig. Der var for mig, da jeg kom her, Meget tilbage at l?se, og dertil maatte jeg anvende den f?rste Tid. Efter at have gjennemgaaet det mest n?dvendige Materiale og gjennemt?nkt Sagen, gik jeg til vore Instruktioner, som jeg modtog om Aftenen Kl. over 10 Dagen f?r min Afreise. Da jeg havde studeret dem, klarede jeg mine Ideer om, hvad vi efter Pr?liminarierne n?dvendigvis maatte drage frem under Underhandlingerne, og hvad vi burde s?ge at holde ude derfra. For at give mine Tanker et bestemt Udtryk ansaae jeg det gavnligst at nedskrive dem, og til eventuelt Brug valgte jeg Formen af et Brev. Da dette var f?rdigt, meddelte jeg mine Kolleger samme for at erfare, om de maatte v?re enige i samme, og om de ikke maatte anse det passende at indsende et saadant Brev til Udenrigsministeriet, for at dette kunde se, paa hvad Maade jeg - eventuelt vi - opfattede Pr?liminarierne og Instruktionerne, og for at dets n?rmere Bestemmelse kunde faaes, navnligen med Hensyn til Punkter, hvorom Tvivl vare opstaaede. Mine Kolleger tiltraadte Skrivelsen, af hvilken dog et enkelt Punkt udgik, i?vrigt i det Hele og foranledigede kun, at en Bem?rkning tilf?iedes og et Par Redaktionsforandringer foretoges. Det Punkt, som paa Reedtz's Forslag udgik, angik et Sp?rgsmaal om et eget Flag for Slesvig. Jeg erkjendte, at der ikke for Tiden var tilstr?kkelig Anledning til at s?tte Ministeriet i Forlegenhed med et saadant Sp?rgsmaal. Resultatet er blevet en baade af Pechlin, Reedtz og mig undertegnet Skrivelse, som under 10de d. M. er indgaaet til Udenrigsministeriet. Paa Grund af dens Indhold anser jeg det for sandsynligt, at den bliver forelagt Statsraadet. Pechlin havde imidlertid v?ret besk?ftiget med at ops?tte en Note, som efter hans Mening skulde overleveres den preussiske Kommiss?r ved Fredsunderhandlingernes Aabning. Den modificeredes noget i Overensstemmelse med forn?vnte Skrivelse, men indeholdt dog foruden de egentlige Forslag, der vare tagne af Instruktionerne, en Del S?tninger, som, om de end vare sande, vare af den Beskaffenhed, at Fjenden uden Tvivl vilde have rettet sit Angreb mod dem. Et heldigt Vink om at udelukke al Motivering gik P. ind paa, og han begyndte derpaa at forfatte et nyt Udkast den 11te d. M., paa hvilken Dag Kammerherre Usedom meldte sig hos ham med sin Fuldmagt, tilkjendegivende at han nu var beredt til at begynde Underhandlingerne, hvad Dag det skulde v?re. Et lidet formelt Sp?rgsmaal, nemlig angaaende Fuldmagt for Preussen fra Frankfurt, gav os Uds?ttelse i nogle faa Dage, men, da det dog hastede meget med at faae f?rdigt, hvad der skulde forel?gges, og jeg frygtede for, at det nye Udkast ikke ganske vilde tilfredsstille mig, skj?ndt jeg efter vore Forhandlinger maatte antage, at jeg maatte blive enig i Hovedsagen, tilb?d jeg mig at ville fors?ge paa et Udkast. Dette forfattede jeg om Aftenen den 12te og Natten til den 13de. Den f?lgende Morgen leverede jeg det til Reedtz, som ubetinget tiltraadte det og tilb?d sig at overs?tte det paa Fransk. Pechlin erkl?rede sig ligeledes enig i samme. Da det var oversat, diskuterede vi Redaktionen og fornemmeligen de franske Udtryk. Ogsaa blev vedtaget en Oms?tning af Artiklerne. De Artikler, som angik Unionen mellem Kongeriget Danmark og Hertugd?mmet Slesvig, vare nemlig overensstemmende med P.'s ?ldre Udkast satte foran Bestemmelserne om Slesvigs indre Selvst?ndighed, men det fandtes rigtigst at f?lge en omvendt Orden. Den 16de om Eftermiddagen havde P. og jeg en endelig Konference om den franske Redaktion af et Par Artikler, og den nu vedtagne Redaktion kunde endeligen den 17de om Morgenen gives til Renskrivning, paa hvilken Dag om Middagen Kl. 1 Fredsunderhandlingerne skulde begynde. Der var saaledes ikke megen Tid at give bort, og den Maaned, som er hengaaet, og for hvilken Preussen maa h?re ilde, er kommen os ret godt tilpas. Tidligere vilde vi vel have kunnet begynde paa mundtlige Forhandlinger, men vi vilde have staaet med tomme H?nder, og det vilde neppe have v?ret os aldeles klart angaaende alle Enkeltheder, hvad vi maatte bringe under Forhandlingerne, og hvad vi skulde s?ge at holde udenfor samme. Den omhandlede Opsats bestaaer af 14 Artikler, der ere fremlagte som Grundlag for Underhandlingerne, men ikke som endelige Artikler for Fredstraktaten. De vil let gjenkjende Overensstemmelsen mellem disse 14 Artikler og Skrivelsen af 10de d. M. At enkelte for Slesvig fordelagtige Vilkaar, som vi ere bemyndigede til at indr?mme - med Hensyn til Kolonialanliggender, Sundtold, forst?rket Repr?sentation paa den f?lles Rigsdag -, ere udeladte, er sket af Politik, for at der endnu kan v?re Noget at byde. Artiklerne, hvoraf en Gjenpart er sendt til Udenrigsministeriet, bleve i vor f?rste Samling hos Grev Westmoreland med Usedom den 17de ds. opl?ste og af Sidstn?vnte tagne ad referendum. Fredsunderhandlingerne ere saaledes aabnede 6 Maanedersdagen efter Pr?liminariernes og Vaabenstilstandens Ratifikation. Gid de maatte f?re til en lykkelig Ende og det nogenlunde snart! Alt gik meget venskabelig og forekommende til i den f?rste Samling. Paa Usedom kunde aldeles ikke m?rkes, om noget af Forslagene overraskede ham. At han lader sig manuducere af Samwer, lover ingen venskabelig Stemning, og derpaa tyder heller ikke hen, hvad der fort?lles, at han uddeler blandt de herv?rende Diplomater et af Lasiauve, forhen Husl?rer paa Augustenborg, forfattet fransk Skrift om den danske Sag, hvilket Skrift aander det bitreste Had mod Danmark. Vore Forslag skulle nu naturligvis behandles paa preussisk Side, og det lader sig saaledes ikke sige, naar n?ste Samling kan blive holdt. Af det Ovenanf?rte vil De kunne slutte Dem til min hidtilv?rende Virksomhed her, forsaavidt der gives et skriftligt Vidnesbyrd om samme. I?vrigt har jeg naturligvis i Konferencerne med P. og R. efter Evne s?gt at bidrage til et rigtigt Resultat, naar en Beslutning har v?ret at tage i et eller andet Tilf?lde, selv saadanne, forsaavidt de ere blevne mig bekjendte, som kunne antages at ligge udenfor den mig s?rligen anviste Virkekreds. Jeg begynder at troe, at jeg muligen dog kan gj?re lidt Nytte her, hvilket v?re sagt, uden at jeg miskjender mine Kollegers gode Egenskaber. Pechlin er aktiv og paapassende; han taler vor Sag med Varme og V?rdighed, og, da han forud allerede nyder megen Anseelse, gj?re hans Forestillinger Indtryk. Reedtz er uden Tvivl en ret fin Diplomat. Han forstaaer godt at holde P. tilbage, naar denne bliver for ivrig, og at holde de fremmede Diplomater, deriblandt ogsaa Westmoreland, som nok er noget vanskelig at behandle, i godt Lune. Han véd godt at pumpe Efterretninger og Meninger - de sidste vel ikke altid ganske oprigtige - ud af Folk og har altid en Vittighed paa rede Haand for at blive fri for at svare paa et ubekvemt Sp?rgsmaal. Begge komme de meget ud i Selskab og have derved Leilighed til at h?re Udtryk af de politiske Stemninger, hvorom nogle af deres Beretninger ogsaa afgive Vidnesbyrd. At jeg behandles med langt mindre Opm?rksomhed - hvilket Tryk jeg forresten haaber at kunne b?re -, viser sig blandt Andet ogsaa deri, at Adgangen til Selskaber ikke paa lige Maade staaer mig aaben, og at man er mere tilbageholden mod mig, hvortil dog Skylden for en Del kan ligge i min Personlighed. Mine politiske Kombinationer maa jeg saaledes i det V?sentlige danne af de Beretninger, som jeg finder i Bladene, og derfor synes mig ikke, at der er Anledning for mig til at meddele dem, da man i Kj?benhavn besidder samme Materiale, som jeg har, til at bygge Slutninger paa. Med de for vor Sag vigtigste to Diplomater, Westmoreland og Meyendorff, har jeg naturligvis talt. Den F?rste anser det for en Naade, naar han engang imellem byder mig Haanden, hvilket noksom viser, at han ikke er stemt for at v?re fortrolig med mig. Jeg troer forresten med Sikkerhed at kunne antage, at han er lunken. England vil nok, at Freden skal komme i Stand, men det vil ikke st?de Preussen. Meyendorff er en kundskabsrig og elskv?rdig Mand, der er fuldkomment inde i vore Forhold og uden Tvivl mener det oprigtigen godt med os, men, om han, hvis det skulde beh?ves, vil optr?de med alvorlig Kraft til Fordel for vor Sag, maa dog staae derhen og vil sandsynligvis bero paa de st?rre politiske Kombinationers Beskaffenhed. Om sin - og Pechlins - eventuelle Basis har han ikke indladt sig videre med mig, da jeg aldeles bestemt har udtalt mig for, at vi maatte holde fast paa Pr?liminariernes Basis, og at vi ikke kunde have nogen Tvivl om, at der jo paa samme vilde og maatte indr?mmes en gunstig Fred.

Vi have her en vedvarende streng Kulde. ÷ 5 à 6° anses for mildt Veir. Flere Dage have vi om Morgenen havt ÷ 16° og midt paa Dagen ÷ 12° R. Desuagtet har jeg hidtil befundet mig vel, ligesom jeg ogsaa godt overstod Reisen hertil uden engang at paadrage mig en Forkj?lelse.

Idet jeg til Slutning venskabeligst siger Dem, Hr. Minister, Levvel! beder jeg at bringe Minister Clausen en lige venskabelig Hilsen fra

Deres med sand H?iagtelse

?rb?digste og hengivne

A. W. Scheel.

H?ivelbaarne

Hr. Minister, Dr. Madvig, R. af D.

Hermed et Bilag.

Bilaget:

Allerede var jeg f?rdig med mit Brev, da Baron Pechlin lod mig l?se en Skrivelse til ham fra Kammerherre Bille, hvori denne taler om en Kongres af Stormagterne til Afgj?relsen af det danske Sp?rgsmaal og om Ans?ttelsen af en f?lles Statholder for Hertugd?mmerne Slesvig og Holsten. Skj?ndt Baron Pechlin og formodentlig ogsaa Kammerherre Reedtz ville udtale sig over disse Sp?rgsmaal, vil jeg dog tillade mig i denne Skrivelse til Dem med et Par Ord at ber?re dem.

En Kongres i anf?rte ?iemed, hvorom der nok allerede tidligere har v?ret Tale, kan maaske blive ?nskelig og Successionssp?rgsmaalet vil muligen kunne benyttes som Anledning til at bringe en saadan i Stand, men for ?iebliket vilde jeg dog ikke finde Omst?ndighederne gunstige for en slig Kongres. Det forekommer mig nemlig, at altfor mange Data tyde hen paa, at baade England og Frankrig kokettere med Preussen. Medens dette sker, uds?tte vi os for ikke blandt de 5 store europ?iske Magter at faae mere end i det h?ieste 2 Stemmer for os, men med denne Udsigt for os er det neppe tilraadeligt at slippe vor Ret ganske ud af vor egen Haand. Saal?nge vi forblive paa Underhandlingernes Vei, have vi Fredsbasis af 10de Juli f. A. for os, og dette giver os efter min Mening en stor Fordel, da Preussen vistnok gjerne vilde bort fra denne Basis, og vi kunne forsvare vor Ret med de Midler, som maatte staae til vor Raadighed. Overgives Sagen til en europ?isk Kongres, maae vi uden Tvivl ubetinget underkaste os dens Bene-placitum, der efter Omst?ndighederne snarest vilde komme til at gaae ud paa en konstitutionel Forening af Hertugd?mmerne Slesvig og Holsten, uden at Slesvig dog kom til at h?re til det tydske Forbund. Naar dette Sidste vedtoges og den unionelle Forbindelse med Danmark sikredes ved en f?lles Arvef?lge, vilde Stormagterne eller Flertallet af dem sandsynligvis vise sig blinde for den Fare, som for den nordiske Stat Danmark opstaaer af hin Forening mellem Hertugd?mmerne. F?rst naar det virkeligen viser sig, at intet billigt Resultat er at opnaae paa Underhandlingernes Vei, er det Tid at slaae ind paa en anden Vei. Vi maae saaledes i alt Fald afvente Preussens Modforslag eller Svar paa vore Fredsforslag.

Hvad dern?st Sp?rgsmaalet om en Statholders Ans?ttelse for begge Hertugd?mmer angaaer, da vilde jeg gjerne, for at danne mig en Mening om Hensigten med Forslaget derom, vide, fra hvilken Kant det kommer. Har det ingen anden Rod end en Udtalelse af Radowitz, kan det gjerne v?re ?rlig ment, da man let kan t?nke sig, at en Mand, der staaer udenfor Forholdene, kan anse Ans?ttelsen af en f?lles Statholder som et tjenligt Middel til Forsoning og til at bringe Regjeringerne i begge Hertugd?mmer i en regelm?ssig Gang, uden at han aner enten Vanskeligheden ved at give denne Statholder en uafh?ngig og kraftig Stilling eller for Danmark Faren ved at fornye et administrativt Tilknytningsmiddel mellem Hertugd?mmerne. Har Forslaget sin Oprindelse fra Slesvig-Holstenerne, er Hensigten uden Tvivl at faae en Statholder i deres Magt, der skulde v?re bunden ved deres Grundlov af 15de Septb. 1848 og saaledes ved sin Underskrift kom til ligesom at legalisere alle deres lovstridige Handlinger.

Skj?ndt det vistnok er farligt for F?lgernes Skyld at gaae ind paa det omhandlede Tilknytningsmiddel mellem Slesvig og Holsten, vilde jeg dog ikke v?re imod det som en provisorisk Foranstaltning indtil Freden, saafremt man derved kunde faae nogen Magt over Forholdene i begge Hertugd?mmer. Men, for at opnaae dette, maatte man v?re forsigtig i Valget, sikre sig hans Stilling og v?re vis paa en Regjering i Slesvig, der vilde handle i den lovlige Tilstands Aand. I alle Henseender opstaae Vanskeligheder. Da vi have saa yderst vanskeligt ved at finde en passende Personlighed til Statholder hjemme, falder Tanken snart paa at s?ge en Fremmed. En Tydsker kunne vi naturligvis ikke tage, og der vilde, naar Statholderen skulde v?re en Fremmed, neppe blive Andet tilovers end at tage en Engl?nder. Et saadant Valg forekommer mig meget bet?nkeligt; thi, om man end kunde sikre sig en fornuftig og velt?nkende Mand, vilde det ikke alene v?re kompromitterende for Danmark, at en Fremmed skulde staae i Spidsen for Regjeringen i en saa betydelig Del af Monarkiet, men, da han vilde v?re ubekjendt med Forholdene, lader det sig ikke beregne, til hvilke skadelige Foranstaltninger han muligen i vigtige Tilf?lde vilde lade sig forlede, og heller ikke lader [det] sig forudse, hvilke Instruktioner eller Vink han kunde faae fra England. Til dem vilde han vel ikke v?re egentligen bunden, naar han ei skulde forestaae Regjeringen i Englands Navn, men han vilde dog ikke letteligen undlade at f?lge dem. Jeg vilde derfor v?re tilb?ielig til at foretr?kke at tage tiltakke med fattig Leilighed hjemme. Nogen dansk Privatmand vilde ikke blive modtagen i Holsten, og blandt Prindserne kan der neppe blive Tale om andre end Arveprindsen og Landgreve W. Den F?rstn?vntes Stilling som n?rmeste Agnat giver ham et Fortrin, men formedelst hans Mangel paa Karakter og Mislighederne af hans Pengeforhold skulde jeg dog troe, at man heller maatte tye til Landgreven. Han er vel intet stort Lys, men han har dog nogen Karakter, og jeg foruds?tter, at der kan stoles paa hans danske Sindelag. Af stor Vigtighed vilde det v?re, at der medgaves en saadan Statholder baade en dygtig milit?r Stabschef, som Krigsministeren nok vil vide at finde, og en dygtig, med Hertugd?mmernes Lovgivning bekjendt og dansksindet civil Embedsmand, der kunde forestaae Statholderskabets civile Forretninger (Plessen?)

Kunde det end ikke bevirkes, at Grundlov af 15de Septb. 1848 faktisk sattes ud af Kraft for Holsten, maatte Statholderen dog have en aldeles uafh?ngig Stilling uden at v?re bunden ved de i denne Lov om Statholderen indeholdte Bestemmelser, da han ellers blev en Spillebolt for de slesvig-holstenske Ministre. Han maatte v?re den h?ieste Befalingsmand for Krigsmagten i begge Hertugd?mmerne, dog med en vis Modifikation med Hensyn til de fremmede Tropper, og alle [de] Sager maatte gaae til hans Afgj?relse, som tidligere udfordrede Bestemmelse af de h?ieste Kollegier eller endog kongelig Resolution, dog muligen med en vis Lempning ogsaa heri, til hvis n?rmere Fasts?ttelse der ikke mangler Kr?fter i Kj?benhavn.[130] - Forsaavidt jeg har forstaaet det, er Meningen, at der, naar en Statholder udn?vntes, skulde inds?ttes nye Regjeringer i begge Hertugd?mmer. For Holsten kunde dette ikke lede in pejus, men for Slesvig er Experimentet farligt. Al den Vanmagt uagtet, som paan?des Landsforvaltningen, handler den dog i dansk Aand, og, hvor slet end Tilstanden er i Slesvig, er den dog uden Tvivl gunstigere for Danskheden end for Slesvig-Holsteinismen. Da man nu har havt saa stor Vanskelighed ved at bringe denne Regjering i Stand, maa man vel bet?nke sig, inden man samtykker i, at den opl?ses, og v?re vis paa at faae M?nd, til hvem man kan have samme Tillid som til dem, der nu udgj?re Regjeringen. Men er dette muligt? Dersom Forslaget om en Statholder er ?rlig ment som indeholdende i og for sig et Gode for Landene, synes ?iemedet ogsaa at maatte kunne opnaaes, uden at den nuv?rende Regjering i Slesvig i det Hele fratr?der. Det vil neppe blive indr?mmet, at Kongen af Danmark udn?vner en hel ny Regjering, men, hvis der skal v?re en Preusser i den, vil det v?re bedst at bevare i samme baade Eulenburg og Tillisch. Derimod kan den engelske Opmands Stilling neppe forenes med Statholderens.

Ser jeg tilbage paa de Vanskeligheder, som opstaae ved Ans?ttelsen af en Statholder, som skulde indtage en passende Stilling, anser jeg det ikke sandsynligt, at man vil komme til nogen Enighed om samme. Skulde dette desuagtet ske, vilde jeg ikke tilraade, at denne Statholder - hvilket ligeledes er antydet - tillige ansattes for Lauenburg; thi man vilde snart paaberaabe sig og benytte den Enhed, som derved de 3 tydske (saa vilde man udtrykke sig) Hertugd?mmer i en vis Henseende kom til at danne i Mods?tning til Kongeriget.

De ovenstaaende Bem?rkninger have spundet sig l?ngere ud, end jeg havde ventet. De ere nedskrevne i Hast og jeg har ikke havt synderlig Tid til at overveie Sagen, naar jeg vilde udtale mig over samme med denne Post.

Ganske som ovenfor

A. W. Scheel.

* * *

Kj?benhavn, den 1ste Februar 1850.

H?ist?rede Hr. Generalaudit?r!

Deres Skrivelse af 21de Januar modtog jeg den 29de og benytter et Par korte ?ieblike, som kunne unddrages al den med Rigsdagens Aabning iforgaars f?lgende us?dvanlige Travlhed og Forstyrrelse, til ret hjertelig at takke Dem for den og besvare den. Idet jeg meget vel, trods Deres milde og rolige Skildring, f?ler det mindre Behagelige i Deres Stilling som tredie Underhandler uden et l?nge baaret og anerkjendt diplomatisk Stempel, gl?der jeg mig dog f?rst og fremmest ved, at Deres Helbred har modstaaet Reisens og Vinterens Besv?rligheder og vor Samvittighed saaledes synes at lettes for et stort Ansvar, [og] dern?st ved, at De har vundet den Overbevisning, at De kan gj?re vor Sag Nytte, og at De finder saadanne Egenskaber hos Deres Kolleger, at De ikke ugjerne arbeider sammen med dem. Jeg n?rer det Haab, at det maa lykkes Dem at bevare den rolige og uforsagte Stemning under de fremdeles efterhaanden sig udfoldende mangehaande Vanskeligheder og Bekymringer ved Underhandlingerne. De kan i det Ringeste v?re forvisset om, at vi herhjemme ikke ere tilb?ielige til at undervurdere Vanskeligheden ved Opgaven eller til at gj?re os sangvinske Forhaabninger om snarlig, nogenlunde tilfredsstillende Fremgang. At, som De antyder, Englands og Frankrigs Forhold til Preussen i den sidste Tid ikke har antaget nogen gunstigere Vending for os, derfor foreligger ogsaa her, navnlig hvad England angaar, Indicier, skj?ndt Grev M. udentvivl har beholdt for sig selv en i det Ringeste i Formen og Tonen ikke behagelig Meddelelse fra Lord Palmerston, maaske stukket i Lommen, hvad der ikke burde stikkes deri. Overhovedet for?ges unegtelig det Bekymringsfulde og Vanskelige baade her og hos Dem ved vort Udenrigsministeriums Beskaffenhed, og jeg frygter meget for, at De stundom ikke blot kan komme til at mangle Anvisning og Underst?ttelse herfra, men vel ogsaa forstyrres og ledes paa Vildspor. Denne Frygt er baade hos mig og mine Kolleger Clausen og Sponneck i h?i Grad fornyet ved det i Deres Brev Meddelte om, hvad Kammerherre Bille har skrevet om en Kongres af Stormagterne til Afgj?relse af det danske Sp?rgsmaal (Noget, hvorom i Eftersommeren herfra taltes og skreves, men intet Ord er h?rt i Statsraadet i de sidste Maaneder) og fornemmelig om en f?lles Statholder for Slesvig og Holsten (!). De Bem?rkninger, som De i Deres Brev har knyttet til dette sidste Punkt, har jeg l?st med F?lelsen af, at De meget skaansomt i Formen, men i Realiteten alvorlig kritiserede en Ide, som De maatte antage havde fundet nogen Anklang her. Os slaaer den med Forbauselse. Da der, ligeledes for nogle Maaneder siden, taltes om, hvad der under Foruds?tning af, at Centralkommissionen fjernede Statholderskabet (- hvad den nu ikke gj?r -), kunde substitueres derfor i Holsten, kom en Prindsstatholder (Landgreven) paa Bane som rimelig. I en Beretning fra Bülow i Frankfurt om en Samtale med Radowitz n?vntes nu nylig imellem meget Andet, som denne fra sit Standpunkt pathetisk docerende havde henkastet, ogsaa Tanken om en f?lles Statholder, noget, hvorved Statsraadet, da Beretningen opl?stes, ikke f?stede mere Opm?rksomhed end ved det ?vrige, med vort hele Standpunkt aldeles uforenelige Indhold af Radowitzes Tale, og nu er denne Idé herfra sendt til Berlin som Opm?rksomhed v?rdig. Udn?vnelsen af en F?lles-Statholder vilde jo v?re en komplet Tilintetgj?relse af Fredspr?liminarierne og Vaabenstilstanden, en Sanktion af den slesvig-holstenske Idé lig Malm?erstilstanden og den dermed forbundne eller snart paaf?lgende Opl?sning eller Omdannelse af "Landesverwaltung", en fuldst?ndig Triumf for Modpartiet, en Erkjendelse af det Berettigede i alle de Opt?ier, der nu i snart 7 Maaneder have fundet Sted under Preussens ?gide. I et igaaraftes afholdt Statsraadsm?de toge jeg og Sponneck af Rygter i Blade og i Byen (- og der er virkelig her i Byen talt om en Prinds som Statholder i ét eller begge Hertugd?mmer -) Anledning til, uden at Nogen anede den sande Grund (naturligvis Clausen undtagen), at sp?rge, om der herfra nogensinde var ytret Noget, der kunde give mindste Anledning til et Rygte om en slesvigholstensk Statholder, hvorpaa fulgte den formelleste Benegtelse fra Grev M.'s og den ligeledes tilstedev?rende Billes Side. Saaledes staaer altsaa Sagen til Statsraadets vedkjendte Mening; forresten vil jeg ikke indestaae for, at ikke Krigsministeren og Marineministeren kunde gaae ind paa en saadan Tanke; af de andre Ministre gjorde maaske Rosen?rn det (- hans hele Opfattelse er mig uklar -), men visselig aldrig nogen af de ?vrige, jeg troer ikke engang Grev M. Men denne l?se Tanke staaer destov?rre i Forbindelse med Tanker og Bestr?belser, som det i dette ?ieblik er n?dvendigt at v?re paa Vagt imod baade ude og hjemme, dem, der gaae ud paa at skaffe Kongen af Danmark en tilsyneladende Satisfaktion ved Tilbagevendelsen af de opr?rske Undersaatter under hans Scepter, medens Riget Danmark taber Alt, hvorfor det har f?rt Krigen, og i Hertugd?mmerne Alt ordnes slesvig-holstensk. At de fremmede Magter, endog de, der have en vis Velvillie for Danmark, af Mangel paa Indsigt i, hvorpaa det for Danmark kommer an, kun altfor let ledes til denne Side, er begribeligt; endnu mere gj?lder det om dem, der ingen Velvillie have for os, men blot en Interesse for at faae Sagen nogenlunde endt. Herhjemme arbeides i samme Retning af enkelte M?nd fra Hertugd?mmerne (Reventlow-Criminil, Scheel, Blome, da han var her), der personlig ligeoverfor Kongen som Landsherre have bevaret en loyal Holdning, og som maaske paa visse Steder som rene Royalister ere bedre anskrevne end de konstitutionelle Ministre; med dem sympathisere endel Tilh?ngere af det ?ldre Regjeringssystem her, der lige indtil Udbrudet i Marts i den danske nationale Bev?gelse kun saae idel ond Agitation og Forkerthed, og som hos Slesvigholstenerne egentlig kun misbillige Opr?ret mod Kongen, men slet ikke Systemet ligeoverfor Danmarks Land og Folk, som f. Ex. Zahrtmann. Hertil komme de totalt forknytte; destov?rre er jeg bange for, at Kammerherre Bille har en god Del af begge disse sidste Klassers Stemning, foruden at han er et saare ringe Hoved. Af allerst?rste Vigtighed forekommer det mig derfor at v?re saavidt muligt at faae dem af de Indflydelsesrige, der ville begribe, til at begribe noget af den danske Rigs- og Nationalitetsinteresse i Sagen. Har Meyendorff Forestilling herom? Kan man overtyde ham om, at Fastholdelsen af denne Interesse fra vor Side kan v?re fri for enhversomhelst Str?ben efter at kr?nke en berettiget tydsk Interesse? -. De af Dem udkastede og af Pechlin og Reedtz medunderskrevne Bem?rkninger og Sp?rgsmaal angaaende Instruktionerne bleve forel?ste og gjennemgaaede i Mandags (28de ds.); om de Finantsv?senet vedkommende Punkter har Finantsministeren, troer jeg, allerede s?rlig meddelt Udenrigsministeriet sine Ytringer; de als-?r?iske og t?rninglehnske Kirkeforhold har jeg under Overveielse; Sagen er saare vanskelig; det, der i mange Maader var naturligt, indeholder en Opgiven, hvis F?lger Ingen kan indestaae for. Medens jeg besk?ftiger mig med dette den slesvigske Forfatning vedkommende Sp?rgsmaal, faaer jeg idag fra Lars[131] Krüger i Beftofte, en af de solideste Form?nd for det danske Folkeparti i Slesvig, et Brev med et fra ham og en M?ngde Ligesindede udgaaet Andragende om for Alting ikke for det F?rste at faae nogen konstitutionel Form eller parlamentarisk Indretning i Slesvig, under hvilken det danske Element vil bukke under, men indtil videre under det absolute Monarkis ?gide at modtage kommunale Reformer og Indretninger skikkede til at bryde den tydske Embedsstands Indflydelse. Der ligger destov?rre noget Sandt til Grund for disse ?nsker, saa umuligt det end er at gaae ind derpaa ved Siden af Danmarks og Holstens konstitutionelle Skikkelse. Korrespondencen om Hidsendelsen af "Vertrauensm?nner" vil, da den nu er endt og det sidste Aktstykke trykt i de hamborgske Blade, imorgen blive meddelt fuldst?ndig her. Det f?rste Brev herfra er destov?rre ikke udf?rdiget ganske efter det vedtagne Koncept og derved [er der] givet den anden Side en omend kun liden Hage. Det har ikke v?ret muligt i Statsraadet at faae opstillet og fastholdt et fast Standpunkt for den hele Sags Behandling, hvorved man fra f?rst af eller dog i det andet Brev havde kunnet udtrykke sig aabnere og klarere og strax afvist Formen af en Kommission af fra begge Sider sammentr?dende "Vertrauensm?nner", istedetfor at den nu kun er ikke tilsagt og Modtagelsen af Udsendingene histfra til mundtlig Forhandling betinget.

Igaar eller iforgaars (jeg troer det sidste) meddelte Wynn Grev M. en med al s?dvanlig Korthed og Ugenerthed i Tone affattet Opfordring fra Lord Palmerston til Vaabenstilstandens Forl?ngelse. Der blev igaar i Statsraadet vedtaget at svare, at Danmark ikke vilde v?re uvilligt til at gaae ind paa en Forl?ngelse, forudsat at der ved en alsidig Anerkjendelse skaffedes Danmark en saadan Sikkerhed for Vaabenstilstandens virkelige Opretholdelse, at Danmark kunde nyde Vaabenhvilens Goder. De idag fra Slesvig modtagne Efterretninger gj?re det end klarere, at det ikke er nok med en Anerkjendelse, men at der ogsaa maa komme Muligheden for en bedre Gjennemf?relse til. En sikker Forl?ngelse af en taalelig, gjennemf?rt Vaabenstilstand, der tillod en n?sten fuldst?ndig Desarmering eller dog en meget stor Indskr?nkning i Krigsforberedelserne, vilde jo i finantsiel Henseende v?re af stor Vigtighed; men, som det nu gaaer, ser jeg ikke, hvorledes "Landesverwaltung" skal holde Pinen ud 6 Maaneder endnu.

Hvad Sick har bragt, véd De. Der skal nu uden Ops?ttelse tages fat. Det er forresten et surt ?ble at bide i at hente sig Danmarks Konge fra den Krog[132]; men det maa nu saa v?re; kun lad os ikke som Tilgift til et anerkjendt Slesvig-Holsten faae en tydsk Konge i Danmark selv!

Rigsdagens Aabning foregik da iforgaars. Da samtlige jydske og fyenske Rigsdagsm?nd laae i Nyborg, udgik i L?verdags (den 26de) en Bekjendtgj?relse om Ops?ttelse af den til Mandag den 28de berammede Aabning i "nogle faa Dage"; en bestemt Dag turde ikke n?vnes for ikke enten at bortgive mere Tid end absolut n?dvendigt (- det vil knibe med at faae Budgettet igjennem til 31te Marts -) eller at uds?tte sig for N?dvendigheden af en ny Ops?ttelse. Mandagmorgen indtraf Rigsdagsm?ndene, og Bardenfleth og Rosen?rn reiste til Frederiksborg for at udvirke en Sammenkaldelse til Torsdag; for at v?re visse paa at opnaae denne Dag (- man forudsatte ikke stor Lyst -) skulde de begynde med at proponere Onsdag; denne Dag blev greben og fastholdt. Da nu Bekjendtgj?relsen f?rst kunde ske i Berlingske Tidende Tirsdag Eftermiddag og i Adresseavisen Onsdagmorgen (- Omsendelse af specielle Tilsigelser var ikke vel mulig af Ubekjendtskab med de fleste Rigsdagsm?nds Bop?le -), fik Alle et kort, Nogle et yderst kort Varsel, tildels da Andre allerede vare i Slotskirken. Bondevennernes Parti er m?dt fuldt organiseret; til den egentlige faste Stok slutte sig ogsaa forel?big de jydske B?nder, fordi Kofte s?ger Kofte, samt Fraktionen Grundtvig og endel adspredte, om just ikke bondevenske, saa dog st?rkt til Venstre heldende Elementer. Partiet har saaledes i dette ?ieblik af 94 Stemmer i Folkethinget (4 ere borte) 50 eller et Par til og har iforgaars og igaar afgjort alle Valg: Andr?, som forresten staaer langt over Partiet og vel vil holde sig temmelig selvst?ndig, til Formand, Otterstr?m, der synes gnaven over de kj?benhavnske "l?rde og fornemme Medlemmer", og Spandet til Viceform?nd, mellem Sekret?rerne Gleerup og B. Rée (!), i en Komité til at foreslaae en Forretningsorden blandt Andre Almuevennens Redakt?r I. A. Hansen. Hvorvidt det vil lykkes at spr?nge denne Phalanx og nogenlunde befrie Thinget fra dens brutale Herred?mme, er uvist. Jeg troer ikke, at der paa denne Rigsdag vil blive fors?gt noget egentlig Stort eller Farligt, thi mod Kongen kan B?ndernes Flertal ikke f?res, maaske ikke engang mod Ministeriet i det Hele, naar dette ellers optr?der fast; men vort hele parlamentariske Liv antager en ford?rvelig, lav og raa Karakter; ogsaa vil Arbeidet altid blive surt nok allerede denne Gang med Budget og deslige, og det er vel muligt, at der vil tr?nges st?rkt ind paa nogle Ministre, maaske s?rdeles paa mig, baade fordi de Interesser, jeg skal forsvare, finde liden Gunst hos Massen og dette Ministeriums Omraade omslutter de videste Tumlepladse for en vis theoretisk Radikalisme, og fordi man fra Rigsforsamlingen ifjor vil mig s?rlig ilde. Om jeg nu, hos mig selv ?ngstet af megen Usikkerhed og Tvivl ved de sig frembydende Hovedsp?rgsmaals uhyre Vanskelighed, vil holde Angrebet ud, er helt uvist. Skj?ndt jeg ser baade egen og Andres Svaghed grant nok, véd jeg dog ikke, hvorledes i Hast noget Bedre skulde s?ttes istedetfor det hele Ministerium, og det har ikke en saa fast Kjerne, at jo partielle Modifikationer kunne blive farlige for det hele.

Deres prindselige Klient har atter v?ret paa Bane; hverken Deres eneste tilbageblevne Medkommissarius eller Finantsministeren kan finde paa Raad, til hvilke de selv have nogen Tiltro.

Min Kollega Clausen beder Dem paa det venskabeligste hilset. Gud give Dem Styrke og Held i Deres Arbeide og Dem selv Velbefindende!

Med sand H?iagtelse

Deres ?rb?digste hengivne J. N. Madvig.

P.S. Om faa Dage vil der til Rigsdagen blive afgivet en udf?rlig Beretning om Underhandlingerne fra Malm?erkonventionen af; Arbeidet er under Revision.

Hr. Generalaudit?r Scheel, R. af D., D. M.

* * *

Berlin den 19de Marts 1850.

H?ist?rede Minister!

For Deres ?rede Brev af 1ste f. M. er jeg meget forbunden. Der har vistnok derefter v?ret Tid nok til at tilskrive Dem og Anledning har heller ikke egentligen manglet, men, naar jeg desuagtet hidtil har undladt det, har Grunden v?ret, at jeg ikke har havt noget V?sentligt at meddele uden dels saadanne Efterretninger, som De ad anden Vei, nemlig gjennem Indberetningerne til Udenrigsministeriet, har modtaget, og dels ubestemte Indtryk af Svingningerne i den politiske Atmosph?re. Da de politiske Indtryk i de sidste Dage have antaget en st?rre Bestemthed, har jeg troet det passende ved nogle Linier at udtale mig over dem. De tre Stormagter: Rusland, England og Frankrig synes nu alle at betragte vor Sag i et gunstigt Lys og de to f?rste at tr?nge ind paa Preussen for at formaae det til ogsaa at vise sig eftergivende og bringe Sagen til Ende; dog tilraabe de ogsaa stedse os at vise Moderation, da de ikke gjerne ville st?de Preussen og endnu mindre bryde med samme. De os gunstige Noter fra Petersborg ere Dem bekjendte. Den seneste gode Efterretning derfra er, at Nesselrode har misbilliget, at de preussiske Fredsforslag, idet de udvortes b?re Pr?g af at holde sig paa den antagne Fredsbasis, i Virkelighed dog fjerne sig fra samme. Den franske Gesandt Persigny vilde, strax efter at v?re kommen hertil, gj?re sig vigtig og undfangede, famlende i M?rke med Hensyn til det slesvigske Sp?rgsmaal, den Idé, at Preussen skulde for sit snevrere Forbund have Holsten og det Stykke af Slesvig, der gr?ndser til Kieler Fjord, hvorved det vilde erhverve Kieler Havn for sin Flaade, men at i?vrigt Danmark skulde have fri Haand over Slesvig. Hermed mente han at tjene begge Parter. Uagtet han forsikrede, at vi, naar vi gik ind derpaa, strax vilde have Fred, og at Preussen var tilfreds dermed, bare hans Ytringer dog forresten Pr?g af, at Ideen var rent personlig. Vi gjorde saadanne St?d imod samme, som is?r vare skikkede til, at den ikke skulde finde Rodf?ste i Paris, og kunde skaffe os Oplysning om Preussens virkelige Planer. Fra Preussens Side har man latterliggjort den, hvilket naturligvis har kr?nket P.'s Egenkj?rlighed. Han har derfor nu lovet ganske at ville underst?tte de Forslag, som vi gj?re, og i denne Retning er han ogsaa instrueret fra Paris. Vigtigere er det, at Lord Palmerston i en Depeche til Lord Westmoreland har erkl?ret, at det aldrig har v?ret hans Mening, at Slesvig skulde have en saadan Selvst?ndighed, som de preussiske Forslag tilsigte, og at han endog har desavoueret et tidligere Forslag af Lord Cowley om at gj?re Slesvigs Selvst?ndighed til Fredsbasis. Paa den anden Side gj?r han Vanskeligheder imod, at de slesvigske Deputerede skulde m?de paa Rigsdagen i Kj?benhavn. Paa Grund af de Forestillinger, hvormed Rusland og England tr?ngte ind paa Preussen, og Forviklingerne i de tydske Forhold synes Preussen nu virkelig at ?nske at komme til Fred. Derpaa tyde hen saavel flere os meddelte Yttringer som den Omst?ndighed, at Baron Schleinitz har begyndt selv at deltage i Konferencerne. (Han har v?ret tilstede i to saadanne). Han viser sig langt mere eftergivende end Usedom, der er proppet fuld af slesvig-holstenske L?rdomme, som han gjerne vil gj?re gj?ldende. Imidlertid have de ingen bestemt Erkl?ring afgivet om Hoveddifferentspunkterne, men i sidste Samling (den 17de d. M.) maatte de udtrykkeligen love Lord Westmoreland, at de skulde ans?tte n?ste Samling om ganske faa Dage og da afgive deres Erkl?ring. Den n?ste Samling kan saaledes blive af stor Vigtighed. Idag antages Sagen at skulle endeligen behandles i det preussiske Statsraad. Det har gjort et godt Indtryk, at vi som Koncessioner (if?lge den vedtagne diplomatiske Taktik) have indr?mmet Slesvigs Deltagelse i Sundtolden og i Kolonierne og en forst?rket Repr?sentation for Slesvig. Men tillige ere vi blevne n?dsagede til at erkl?re at ville tage ad referendum Forslag om, at den f?lles Rigsdag ei skal holdes i Kj?benhavn, men i en anden dansk By, og ikke skal komme sammen hvert Aar. En saadan Bestemmelse er en stor Indr?mmelse for Slesvig (mest dog i Formen) og vil medf?re Vanskeligheder i Udf?relsen. Derhos indeholder den en Forandring af den danske Grundlov, hvorfor, hvis den bliver vedtagen, Rigsdagens Samtykke til Fredstraktaten vil blive n?dvendigt. Men intet Punkt i vore Forslag m?der saadan Modstand som det om en f?lles Rigsdag, og, naar Hovedsagen, den f?lles Rigsdag, opnaaes, synes mig, at man maa bringe det begj?rte Offer. Dette maa i?vrigt tages under n?ie Overveielse i Kj?benhavn. Forresten have vi hidtil ikke indr?mmet Noget imod vore egne Forslag. Den f?lles Krigsmagt bestrides st?rkt, men den maa n?dvendigvis s?ttes igjennem, og i saa Henseende have vi ogsaa Ruslands Underst?ttelse og tildels Englands (Flaaden). Hovedindvendingen mod f?lles Told- og Postv?sen hentes fra den deraf n?dvendig f?lgende f?lles Rigsdag. En hemmelig Grund, der dog har skinnet frem, ligger i Henseende til Toldv?senet deri, at Preussen for sine egne Interessers Skyld ?nsker at have den danske Toldlinie saa nordlig som muligt. For den f?lles Indf?dsret have vi i sidste Samling maattet k?mpe meget. Da, overensstemmende med vore Instruktioner, ingen Bestemmelse derom er optagen i vore Forslag, kunne vi ikke vente at faae i Traktaten indf?rt en Erkjendelse af den f?lles Indf?dsret, og det, som vi is?r maae arbeide for, er, at heller ingen modsat Regel optages. Hvad Virkning det da kan have med Hensyn til fremtidige Forandringer i den bestaaende f?lles Indf?dsret, at den ikke er opregnet blandt Gjenstandene for l'union politique, bliver i saa Fald staaende uafgjort. Meningen af, hvad jeg, ligesom jeg fik de preussiske Forslag i H?nde, tilskrev Grev Moltke om Indf?dsretten, var kun, om det ikke muligen kunde indr?mmes, at Forandringer i den maatte kunne ske saavel paa den slesvigske Landdag som paa den s?regne danske Rigsdag. Dette har man fra preussisk Side paastaaet at maatte i alt Fald tilstaaes som det Mindste, hvilket Westmoreland har underst?ttet, men hidtil have vi stedse modsat os. Med Hensyn til Sproget anser jeg det n?sten umuligt at erobre nyt Terr?n - som vi dog fors?ge paa -, med mindre det skulde v?re Ligeberettigelse for begge Sprog paa den slesvigske Landdag imod en lignende paa den f?lles Rigsdag. Angaaende de slesvig-holstenske "Kassenscheine" have vi Intet h?rt fra Kj?benhavn. Vi have hidtil ikke anerkjendt dem, men Debatten om dem er ikke endt. Det N?rmere om de omhandlede Punkter vil De se af vort Svar paa de preussiske Forslag. Dette Svar, som jeg har udarbeidet, er for l?nge siden f?rdigt fra min Haand og Reedtz har ogsaa fuldendt den franske Overs?ttelse. Da deraf vil bruges en hel Del Exemplarer, have vi troet at lette og fremskynde Arbeidet ved at tage Aftryk paa en Metalplade, men desto v?rre gaaer dette mod Forventning temmelig langsomt. Hidtil er kun 1/3 trykt. Imidlertid sker herved ingen Standsning i Underhandlingerne, som maaske endog bedst fremmes uden Svar, hvilket i det mindste er Westmorelands Mening. Svaret er ogsaa mere skrevet for de venskabelige Magters end for Preussens Skyld. Svaret gaaer fornemmeligen ud paa at skaffe den Fortolkning af Pr?liminarierne, hvorpaa vore Forslag ere byggede, Indgang. Ved de specielle Punkter i Kontraforslagene har jeg troet, at man kunde opholde sig kortere, idet vi bestandig vise tilbage paa de forsvarede Grunds?tninger. - Da det har trukket saa meget i Langdrag med Debatterne om Slesvig, har jeg flere Gange slaaet paa, at man ogsaa maatte komme frem med Forslagene angaaende Holsten og Lauenburg, for at hele Sagen skulde kunne overskues og hurtigere bringes til Resultat. Da denne Del af Sagen ligger udenfor min Fuldmagt, syntes mig, at jeg ikke uden Opfordring kunde blande mig mere ind i den; men, da intet Videre foretoges, nedskrev jeg i forrige Uge, medens Reedtz var besk?ftiget med Overs?ttelsen, Artikler (7) for Holsten og Lauenburg, hvilke mine Kolleger tiltraadte og overleverede i deres Navn ved Samlingen i S?ndags (den 17de), efter at Westmoreland og jeg vare aftraadte. Der blev fra Preussens Side ikke bem?rket noget Specielt om dem, men kun spurgt, om Overappellationsretten ikke skulde vedblive at v?re f?lles for begge Hertugd?mmer, hvilket blev benegtet.

Skj?ndt jeg ikke morer mig her og min Stilling just heller ikke er behagelig, er jeg dog nu ret vel forn?iet med at have faaet Del i Underhandlingerne. Grunden hertil ?nsker jeg ikke at gaae fuldst?ndigen ind i; ikkun vil jeg sige, at de tre Underhandlere have forskjellige Egenskaber, som gjensidigen supplere hverandre. Med mine to Kolleger, der upaatvivleligen ere paa deres Plads her, lever jeg i bedste Forstaaelse. Min Helbred vedbliver at v?re god. - De venskabeligste Hilsener til Dem selv og Minister Clausen fra

Deres

med st?rste H?iagtelse

?rb?digst-hengivne

A. W. Scheel.

H?ivelbaarne

Hr. Minister Madvig, R. af D.

* * *

Kj?benhavn den 11te Juni 1850.

H?ivelbaarne Hr. Generalaudit?r!

Efter lang Mellemtid og efter endog at have ladet Deres sidste Brev ubesvaret, fordi jeg dengang og i de n?rmest paaf?lgende Uger ikke til Gjengj?ld for dets Oplysninger og Bem?rkninger havde noget at meddele, der kunde v?re Dem af Vigtighed, tillader jeg mig atter i et efter min Mening meget vigtigt ?ieblik at sende Dem nogle Linier for at lette mit bekymrede Sind og for lidt n?rmere at forklare Forholdet med en Meddelelse, der samtidig hermed vil indl?be til Dem og Deres Kolleger fra Udenrigsministeriet. De Herrer ville derfra modtage en Opfordring til at erkl?re Dem om et Sp?rgsmaal, der maaske i dette ?ieblik kan synes at falde noget pludselig ligesom ned fra Himmelen, fordi man hverken paa hint Sted eller i Statsraadet selv tidligere har villet forel?gge sig eller Andre det, ligesom man ogsaa nu, mig undtagen og indtil en vis Grad Sponneck og Clausen, n?dig rykker frem dermed, Sp?rgsmaalet om Muligheden af at opnaae en L?sning af vore Forviklinger ved en under hvilketsomhelst Navn fremtr?dende Deling af Slesvig, altsaa om, hvad der ved Underhandlernes Afreise til Berlin kaldtes den eventuelle Basis for Underhandlingerne. Jeg beder Dem om, at Sp?rgsmaalet, hvordan saa Deres Mening er, maa blive alvorlig overveiet med Hensyn til Alt, hvad der i Berlin kan tages med til dets Belysning, og med Hensyn til de noget forskjellige Maader, hvorunder en saadan Udvei kunde blive betraadt, og at vi ret snart maae faae et muligst veiledende Svar. Paa Pr?liminariernes Basis efter den danske Opfatning har jeg for min Del aldrig ventet at naae nogen Fred, fordi Preussen ikke uden st?rk Tvang kunde slutte den og Ingen for vor Skyld vilde anvende denne Tvang; i mit Hjerte tilf?ier jeg - men det er nu blot min individuelle Mening -, at en Fred paa den Basis vilde medf?re et saare forviklet og kunstlet og i visse Henseender ubilligt Forhold; om dette sidste (Ubilligheden) mindes jeg st?rkt, naar der, s?dvanlig gjennem Clausen, fra dansksindede, skj?ndt tildels tydskf?dte Slesvigere meddeles mig Opfordringer til at virke for, at det paal?gges alle Slesvigere at studere i Kj?benhavn, ikke at bes?ge Kiel o. s. v. Med pinlig F?lelse har jeg da betragtet den lange, m?isommelige og, trods hele vore Underhandleres Klogskab, Fasthed og Ufortr?denhed, frugtesl?se Arbeiden paa dette Grundlag. At der ad denne Vei ikke vil opnaaes noget Resultat, ser jeg nu ogsaa af Dem i et Brev til Clausen[133] udtalt, og Erkjendelsen heraf paatr?nger sig efterhaanden selv dem, der, som vor hjertensgode Konseilpr?sident, kunne holde l?nge fast ved Haab og l?nge berolige sig ved at lade Sagen glide hen fra Dag til Dag. Vor Stilling er imidlertid saare alvorlig og bet?nkelig og kr?ver en snarlig Afgj?relse eller dog bestemt Tiln?rmelse til den. Vore Finantser udt?mmes; Tilstanden i Slesvig er utaalelig og i Sydslesvig til Spot for os; Nationens Stemning vil, saa herlig den end har vist sig, dog tilsidst slappes, is?r da der til dens Opl?sning medvirker [paa den ene Side] en radikal Opposition i konstitutionel Form og Frihed (medens [der] hos vore Modstandere er endel af den revolution?re Enhed og Energi) og paa den anden Side Misforn?ielsen med Rigsdagen. Vor indkaldte Armee koster Penge, unddrager Landboerne en overordentlig Del af Arbeidskraften og lider sagtens selv ved den ?rkesl?se Stillestaaen; det var udentvivl et stort Misgreb, at vi, bev?get af en Utaalmodighed og Harme, som jeg ofte og l?nge har bek?mpet hos mig selv og Andre, indkaldte den if?lge nogle Ytringer fra Pechlin og Reedtz om deres og Meyendorffs Mening om det ?nskelige i, at vi stode rustede. Sloges Armeen, vilde Folkets Interesse f?lge Kampen og glemme meget Andet, som nu besk?ftiger dets Tanke. Der er saaledes herhjemme opstaaet et i det Hele med Bondevennerne identisk og af Tscherning f?rt Fredsparti, - og, hvorledes Tscherning springer om, véd De; han kan altsaa uden Vanskelighed kaste sig paa at opgive Alt og foreg?gle sig og Andre, at dette er Danmarks Frelse. Til denne Stemning, som imidlertid endnu er undselig og vil vige, naar en virkelig fremadskridende Bev?gelse til en god Fred, var det end gjennem Kamp, klart viser sig, have da ogsaa M?ndene fra Holsten ikke fors?mt at henvende sig; de have ivrig s?gt Tscherning, medens de ligesaa ivrig, navnlig Reventlow-Farve, bearbeidede Diplomaterne, is?r den for Bearbeidelse fra den Kant let tilg?ngelige Ungern-Sternberg; (vel var det, at vi fik deres Forslag trukket noget frem til Belysning; nu ere Heinzelmann og Prehn reiste, og jeg venter, at Greven faaer et h?fligt consilium abeundi). De store Magter ere kjede af os, og da de, hvilket atter og atter viser sig, hvergang en ny Vending fors?ges, ikke forstaae, hvorpaa det for os, for det danske Folk, kommer an ved Slesvig - Noget, hvortil vi maaske bidrage ved at l?gge mere V?gt paa Adskillelsen fra Holsten end paa Tilslutningen til Danmark -, kunne vi pludselig se en Afgj?relse kastet os over Hovederne, der indeholder et mere eller mindre maskeret Slesvig-Holsten, medens vi herhjemme, idet vi stivt holde paa Pr?liminarierne og ikke ville vige derfra, kunne faae Fredsdemonstrationer, der aldeles sv?kke vor Stilling. Under saadanne Omst?ndigheder maae vi paa enhver Maade s?ge en virkelig Fremskriden til Afgj?relsen. Med de Stipulationer om Medvirkning ved Arvef?lgereguleringen og om indtil en vis Grad at holde Indblanding ude, som fra vor Side forlanges, kan nu vistnok en Separatfred med Preussen anses som et Skridt til Afgj?relse, hvorved imidlertid altid endda staaer i Baggrunden Sp?rgsmaalet (hvortil jeg antager, at en Ytring af Meyendorff, som Kammerherre Reedtz har meddelt, sigter: "at Danmark saa ogsaa maatte vide, hvad det vilde gj?re med Hertugd?mmerne"), paa hvilken Maade Danmark, efter forel?big at have kuet Insurrektionen, vil tilveiebringe et Forhold, som det har Magt til at opretholde uden at ?del?gge sig selv. Kommer derimod en saadan Separatfred ikke istand, vil man herfra forlange uhindret at udf?re Vaabentilstandens f?rste hemmelige Artikel, og man maa maaske gj?re saa; men det forekommer mig, sandt at sige, at mine Kolleger, dels af Frygt for Delingstanken (Moltke, Bardenfleth, Hansen, Zahrtmann), dels af en vis patriotisk (Clausen) eller milit?r Harme (Zahrtmann og is?r Hansen, der nu synes at ville have Krig à tout prix, medens han dog kaster al Skyld i Striden paa Kasinom?ndene, ?: paa den danske Side, og til andre Tider erkl?rer det for urimeligt at slaaes uden den fuldst?ndige Garanti for, at Tydskland bliver udenfor) baade overse Vanskeligheden ved nu at komme tilbage til hin Artikel og Faren for en st?rre Krig og fremfor Alt, at Sagen ikke er endt, hverken naar vor Armee staaer Norden for Eideren eller, om Gud saa vil, ved Elben, men at Sp?rgsmaalet atter vender tilbage om den Ordning, hvorved det da kan blive os muligt at tr?kke vor Armee tilbage igjen og vinde Fred. Mig forekommer det nu - uagtet jeg gjerne indr?mmer, at det i alle Tilf?lde kan blive n?dvendigt at rykke frem med Armeen og da i Guds Navn vil stemme for at gj?re det med al mulig Kraft -, at det iforveien b?r fors?ges og overveies, om ikke det, der er Danmark bedst, idet Ringeste bedst imellem det Mulige, kan opnaaes paa den eventuelle Basis, hvad enten nu en Fred udtrykkelig sluttes derpaa eller i Henhold til en derpaa aftalt og indledet Overenskomst eller endog blot saaledes, at det ved Siden af en Separatfred med Preussen udtales og s?ges billiget, navnlig af Rusland og England og samtykket af Preussen, at det er paa denne Maade, at Kongen vil ordne Forholdet, naar Ordningen overlades ham. Naturligvis er der kun Tale om en Deling og Forbindelsen af et Stykke af Slesvig med Holsten under Foruds?tning af Successionens Ordning (f?lles for Danmark og det hele Slesvig med Holsten) og Holstens Forbliven udenfor den preussiske Union. Det er klart, at Forslaget til en Deling, baade for at blive fordelagtigt og for at finde Indgang hos Kongen og Andre, navnlig Moltke, allerhelst maatte fremkomme fra Slesvigholstenernes Side; det N?ste var, at det, ligesom i Misforn?ielse med Standsningen af de fuldf?rte Underhandlinger, gjenoptoges som sidste Udvei af Rusland eller England og b?des begge Partier; direkt fra os kan det ikke uden stor Fare udgaae. Jeg tilstaaer, at jeg i gjentagne Samtaler med Heinzelmann, der oftere ops?gte mig, tildels ogsaa med Reventlow-Farve har lagt dem Tanken saa n?r, som det var mig muligt uden selv at gj?re et Forslag, idet jeg har forestillet dem, at det var deres Sag, da de indsaae, at deres her fremsatte Forslag var aldeles uskikket til at vinde Indgang, at udfinde en anden Vei, hvorved den nordslesvigske og sydslesvigske Interesse fandt sin Ret, og overveie, om de efter den her iagttagne Stemning troede derved at kunne udrette mere. Jeg har nu ved et igaaraftes i Statsraadet, i Henhold til en tidligere fra min og Clausens Side tagen Reservation, stillet Andragende bevirket, at det Sp?rgsmaal skulde forel?gges vore Underhandlere, som de idag modtage fra Udenrigsministeriet. Ogsaa Clausen og Sponneck (vel og Rosen?rn) ?nskede det forelagt; de helde til Deling, men saa subsidi?rt, at jeg frygter, at de f?rst da alvorlig gribe Tanken og ville handle efter den, naar det er for sildigt. Moltke og Bardenfleth stemte for Sp?rgsmaalets Forel?ggelse i den Formening, at det vilde blive besvaret med et simpelt Nei. Jeg beder indst?ndig om, at et Nei i det Ringeste maa v?re tydelig udtalt med Hensyn til alle Eventualiteter eller de Eventualiteter bestemt angivne, hvorunder et Nei kunde gaae over til et Ja, og at en mulig Dissens ikke skjules. Vi staae paa et Punkt, hvor man ikke for at komme ud af det med hinanden t?r skjule eller tilbagetr?nge sin Overbevisning.

Naar jeg bet?nker, under hvilke Forhold og Indtryk De har tilbragt nu snart 6 Maaneder i Berlin, ser jeg f?rst ret, hvilket Offer der forlangtes af Dem, dengang vi bade Dem gaae derhen, og, idet jeg f?ler, hvad De har gjort for os, gl?der det mig destomere, at De ved legemlig at udholde Anstrengelser og Bekymringer saa vel har befriet os fra den Bebreidelse, vi, navnlig Clausen og jeg, ellers havde maattet gj?re os.

Gud lade dem finde en Vei, der leder ikke f?rst og fremmest til vore Modstanderes Ydmygelse, men til vort Vel!

Med den oprigtigste H?iagtelse

Deres ?rb?digste og hengivne

J. N. Madvig.

P. S. Statsraadet har ikke villet indr?mme mig at ops?tte et M?de under Kongens Fors?de, hvori skal delibereres om Separatfred eller Forlangendet at rykke ind efter den hemmelige Artikel, til den Tid, da Deres og Kollegers Svar kan v?re her. Imidlertid ligger det i Sagens Natur, at i hint M?de Intet kan vedtages, der pr?judicerer Indflydelsen af De Herrers Svar, eller at ogsaa jeg for min Del maatte tr?de ud. Vi ere s?dvanlig skikkelig langsomme; kommer det saa engang med Hast, ile vi st?rkt.

H?ivelbaarne

Hr. Generalaudit?r Scheel, R. af D., Dm. pp.

* * *

Berlin den 15de Juni 1850.

H?it?rede Hr. Minister!

Hele Dagen er medgaaet til en Konference med Hr. Usedom, Deliberationer og andre uops?ttelige Forretninger og den yderst knappe Tid, som er mig levnet, tillader mig kun i allerst?rste Hast at nedskrive nogle Str?tanker, fornemmeligen til Svar paa Deres ?rede Brev af 11te d. M. Vi ere alle tre enige i at erkl?re os bestemt imod, at den "eventuelle Basis" nu bringes frem under Underhandlingerne her. Den er aldeles uforberedt og vil bringe os ind i en uoverskuelig R?kke af nye Forviklinger. Selv Preussen, som nok vilde gaae ind paa samme, naar det selv kunde faae Fordel af den, vilde komme i stor Forlegenhed ved et Forslag om denne Basis. England og Rusland vil den v?re imod, og de ville ikke kunne bringes til at foreslaae den uden i alt Fald efter megen Overveielse, Raadslagning og Brevvexling. Noget aldeles bestemt kan man imidlertid ikke sige derom, da aldrig under Underhandlingerne er sket den mindste Antydning i den Retning fra nogensomhelst Kant. Efter flere Overveielser blev det mellem os vedtaget, at vi i vort officielle Svar skulde indskr?nke os til det officielle Sp?rgsmaal. Kun vil Pechlin i sit Navn vedl?gge nogle yderligere Bem?rkninger, da Ideen tidligere er forsvaret af ham. Skulde der nu t?nkes paa Ideen, maatte det efter min Mening helst ske ved en direkte Forhandling med Hertugd?mmerne. Jeg vilde foretr?kke Delingen for det af Modpartiet paat?nkte Slesvig-Holsten, ?: disse Hertugd?mmer forbundne indbyrdes i administrativ og legislativ Henseende og med Kongeriget kun ved Personalunion, da, naar Monarkiet skal opl?ses i to ligeberettigede Stater, den danske Del helst maatte blive saa stor som muligt, men jeg troer ikke, at et Slesvig-Holsten kan s?ttes igjennem, med mindre Danmark fors?mmer en klog og retf?rdig Politik. Jeg vilde sandsynligvis ogsaa foretr?kke Delingen for et aldeles selvst?ndigt Slesvig, men om et saadant, som er alle Partier imod, kan der neppe l?ngere v?re Tale, efter at vi ere komne bort fra Pr?liminarierne, paa hvilke vi dog endnu holde snarere som et Medusahoved end som et hj?lpende N?danker. Hvad staaer da tilbage, naar man ikke vil gaae ind paa Delingen? Enten at tilk?mpe sig fri Raadighed over Slesvig eller Helstatsideen. Jeg har indtil den sidste Tid troet, at det F?rste var muligt, men jeg er bleven meget tvivlsom i saa Henseende efter de seneste flere Skuffelser, fornemmelig af de Forhaabninger, som vi have sat til Petersborg og Varschau. Herfra h?rte vi st?rke Toner, medens Preussen endnu var noget moderat, men de ere blevne svagere og svagere, eftersom Preussen har vist sig mere og mere perfid. Ved egen Vaabenmagt - om man end kunde t?nke paa i Tidens L?ngde at st?tte sig derpaa - kunne vi neppe s?tte en saadan Adskillelse af Slesvig og Holsten igjennem, som de kongelige Tilkjendegivelser af 24de og 27de Marts 1848 foruds?tte. Tydskland, som er enigt i at holde paa Forbundsbeslutningen af 17de Septb. 1846, vil ikke tillade det, og der er kun lidt Haab for os om fremmed Hj?lp. Den eneste Mulighed er kun, at de venskabelige Magter, naar vi f?rst kunne faae de tydske Tropper ud af Slesvig, ikke ville tillade, at disse komme derind igjen. Vi tr?nges saaledes hen paa Helstatsideen, som jeg havde troet begraven, idet Opr?ret opstod. Helstaten anses af de venskabelige Magter som den eneste kloge og retf?rdige Politik, da Danmark ved organiske Baand b?r s?ge at knytte sine Dele sammen og b?r anerkjende, at den gjennem Sekler bestaaende, skj?ndt i Tidernes L?b paa forskjellig Maade modificerede, men siden 1831 ved flere kongelige Tilsagn garanterede Forbindelse mellem Slesvig og Holsten giver en Ret til fremtidig Bestaaen. Ikke blind for de Misligheder, som Helstaten f?rer med sig, maa jeg dog for min Person foretr?kke den for Delingen, og jeg troer ikke, at den enten i Danmark eller Hertugd?mmerne vil m?de saa st?rk Modstand som i Aaret 1848. Det har vist sig, at det ?nskelige ikke altid er opnaaeligt.

Det er paatr?ngende n?dvendigt, at Statsraadet fatter skarpt i ?ie, hvad Danmark kan og b?r gj?re med Hensyn til Hertugd?mmerne, og hurtig handler derefter. Det gj?r mig ondt, at de fremkomne Fredsforslag ere saa slette, og at vi paa Grund af den st?rke Rustning ere komne n?sten i den N?dvendighed at maatte benytte den 1ste hemmelige Artikel. F?lgerne af den fornyede Konflikt ere uoverskuelige.

I et Brev, som jeg har modtaget idag, siges, at Rygtet gaaer i Kj?benhavn, at Baron Meyendorff har gjort de danske Underhandlere og Reventlow-Preetz Forslag om en f?lles Statholder for begge Hertugd?mmer. I den Anledning vil jeg, is?r da jeg i mit sidste Brev til Minister Clausen ikke skrev noget om den f?lles Statholder, bem?rke, at det, f?rend vi modtoge Underretning derom fra Kj?benhavn, har v?ret mig aldeles ubekjendt, at M.[134] i sine Samtaler med R. P.[134] har gaaet ind paa Ideen om en f?lles Statholder. Det forundrer mig saa meget mere, som saavel jeg som mine Kolleger have flere Gange sagt ham, at Danmark, i det mindste saal?nge det holdt paa Pr?liminarierne, ikke kunde gaae ind paa nogetsomhelst F?llesskab i Hertugd?mmernes Bestyrelse. Specielt har der ogsaa for flere Maaneder siden v?ret talt om Umuligheden af en f?lles Statholder.

Jeg n?des til at slutte og vil ?nske, at der maa v?re Sammenh?ng i disse neppe l?selige Linier, som Tiden ei tillader at gjennemse.

Med sand H?iagtelse

Deres

?rb?digste og hengivneste

A. W. Scheel.

Hr. Minister Madvig, R. af D.

* * *

Berlin den 18de Juni 1850.

H?ist?rede Hr. Minister!

Mit Brev af 15de d. M. skrev jeg under urolig Bekymring over det Standpunkt, hvorpaa vor Sag er bleven bragt, og under det ubehagelige Indtryk, som var blevet efterladt fra Konferencen samme Dag med Hr. v. Usedom. Naar jeg hertil l?gger, at jeg maatte skrive i st?rste Hast og under idelige Afbrydelser, maa jeg frygte for, at der er meget at uds?tte paa Indhold og Form af Brevet.

Man byder os en Fred, hvorefter den fjendtlige Armee skal vedblive at holde et af de danske Lande besat. Denne Bestemmelse gav Anledning til f?lgende Samtale mellem Baron Pechlin og Usedom. P. Hvad er ?iemedet? U. At observere. P. Hvem? U. Dem eller (lagde han rettende til) hele Verden. P. Vil Preussen da altsaa endnu efter Freden betragte os som Fjender? U. Nei, men lignende Exempler har man havt i Frankrig 1815, og, da Freden lader mange Sp?rgsmaal aabne, kan Tydskland ikke tr?kke sine Tropper ganske tilbage. Heraf f?lger altsaa, at Preussen ved selve den saakaldte Fred betinger sig en fjendtlig Stilling i vort Land for at kunne faae de uafgjorte Sp?rgsmaal l?ste til sin Fordel. At en slig Fred er uantagelig, forekommer mig klart, og det havde heller ikke stor Vanskelighed at overbevise Baron Meyendorff derom, uagtet han raader os at gaae ind paa enhver Fred, naar den kun er nogenlunde antagelig. Da Preussen vil forbeholde sig at tage Stilling hvor det skal v?re i Holsten, kom dets Tropper uden Tvivl til at tjene den slesvig-holstenske Armee som Repli og besatte vel, saasnart denne rykkede ind i Slesvig, Rendsborg og Eidergr?ndsen. Jeg frygter for, at det samme vil ske, dersom vi benytte den 1ste hemmelige Artikel af 10de Juli 1849. Vel skal Preussen efter denne tr?kke sine Tropper ud af begge Hertugd?mmer, men, da det tillige skal opfordre Tydskland til at opfylde den Forbundspligt at gjenoprette lovlig Orden i Holsten, var det ikke usandsynligt, at det under Tydsklands nuv?rende Forhold vil paa sin Vei selv overtage denne Forbundspligt. At tr?kke sig ud af Sagen har Preussen enten ikke Lyst eller ikke Mod til.

Kan Danmark gjennemf?re, hvad det har k?mpet for? Forsaavidt derunder indbefattes Adskillelse mellem Slesvig og Holsten, har jeg ikke troet det letteligen muligt uden paa Grund af Pr?liminarierne. Derfor har jeg holdt fast ved dem og s?gt paa enhver Maade at fjerne fra hvem det skulde v?re den Tanke, at Danmark igjen kunde tilstede den forrige Forbindelse imellem Hertugd?mmerne, og gj?re det indlysende, at dette i h?ieste Grad vilde uds?tte Danmarks Vel og Europas Fred for ny Fare. Af de fremmede Diplomater er det is?r paa Baron Meyendorff, at man har maattet s?ge at virke. Han er gaaet fuldkomment ind paa de fremf?rte Grunde, men har ikke tillagt dem den V?gt, som vi gj?re. For ham er det Hovedsagen, at det danske Monarkis Integritet sikres, og, naar dette er opnaaet, mener han, at det er af underordnet Vigtighed, hvorledes Forholdet mellem Hertugd?mmerne bliver ordnet, eller at endog Statsklogskab raader til at styrke Forbindelsen mellem alle Monarkiets Dele. Lignende Ytringer gjenlyde fra St. Petersborg. Da nu derhos Baron Meyendorff ikke arbeider saa meget for nogen Ting som paa at forhindre en Konflikt imellem Rusland og Tydskland og det er kjendeligt samt i og for sig naturligt, at Rusland s?ger at undgaae en slig Konflikt, troer jeg ikke, at vi fra sidstn?vnte Magt kunne vente tilstr?kkelig Hj?lp til at opnaae en Fred endog paa Pr?liminariernes Grundlag, i det mindste ikke, hvis Preussen byder en anden Udvei, som Rusland finder antagelig. Dette stemmer ogsaa ganske med det Budskab, som Meyendorff bragte fra Varschau. Vel faae Pr?liminarierne if?lge dette Budskab en fornyet Styrke, naar Preussen ikke gj?r andre antagelige Forslag, og endmere, dersom Londoner-Protokollen, dens Artikel 3 indbefattet, bliver underskreven, men efter det Foranf?rte og de Betragtninger, som jeg i mit Brev til Minister Clausen af 8de d. M. har opstillet angaaende Preussen, maa jeg dog anse det i h?ieste Maade tvivlsomt, om Preussen nogensinde kan bringes til at undertegne en saadan Fred paa Pr?liminarierne, som vi kunne v?re tjente med. Da Preussen fremkom med sit Fredsforslag af 17de April, fandt Alle det i den Grad urimeligt, at man troede, at vor Sag vilde blive bragt et godt Skridt fremad ved det Indtryk, som det vilde gj?re ved de fremmede Hoffer. Lord Palmerston kaldte det uantageligt, Grev Nesselrode infamt. Men nu raader man os til at gaae ind paa dette Forslag, i alt Fald med en Forandring i Artikel 3, naar det kun kan blive til Sandhed og faae en virkelig Freds Virkning, navnligen derved, at Preussen tr?kker sig ud af begge Hertugd?mmer. Fra den Tid, en saadan Stemning har vist sig, - fra sidste Halvdel af Mai - har jeg maattet forel?gge mig selv og omhandle med mine Kolleger det Sp?rgsmaal, hvorhen vi f?res ved at antage en saakaldet simpel Fred, og jeg har maattet sige mig, at dette snarest er mod Helstaten, hvilken jeg i de foregaaende Forhandlingers lange Tid har betragtet som en Umulighed. I den simple Fred vil Preussen have et Forbehold af Tydsklands og Danmarks gjensidige Rettigheder for derved at holde Sp?rgsmaalet om Hertugd?mmernes Ret til Forbindelse aabent. Dette Sp?rgsmaal skal altsaa senere omhandles med Tydskland. Antages det nu end, at Danmarks Paastand: at denne Forbindelse var af en saadan ren administrativ Natur, at Regjeringen har v?ret bef?iet til at h?ve den, er rigtig, saa maa det dog anses for temmelig afgjort, at Tydskland ikke vil anerkjende Rigtigheden deraf, og jeg frygter for, at vi, hvis fremmede Magter l?gge sig derimellem for at forhindre en ny krigersk Konflikt, heller ikke ville vinde deres Anerkjendelse. De ville under Sagens tvivlsomme Beskaffenhed helst holde sig til den l?nge bestaaende status quo. Under Samtalerne med Baron Meyendorff, der ikke kan holdes fri for mange tydske Indskydelser, har jeg ikke kunnet bringe det videre end til at faae ham til at indr?mme, at det kan v?re tvivlsomt, om Hertugd?mmerne have nogen egentlig Ret til fortsat administrativ Forbindelse. I sit Hjerte anerkjender han maaske saadan Ret, og han mener ialtfald, at Billighed taler for at indr?mme Forbindelsen, som Hertugd?mmerne s?tte saa stor Pris paa, og at Danmark overvurderer den Fare, som deraf kan befrygtes. Under slige Omst?ndigheder vil det v?re ved Hj?lp af Helstaten, at man maa beskytte sig mod det selvst?ndige Slesvig-Holsten. Den franske Gesandt Persigny antager vel, at Frankrig, England og Rusland, naar Fred f?rst er afsluttet og vi have faaet Tydskerne ud af vore Lande, ikke ville tillade, at Tydskland paany angriber Danmark eller navnligen lader sine Tropper gaae over Eideren for den gamle Strids Skyld, og troer derfor, at det i Virkeligheden bliver Danmark overladt uden fremmed Indblanding at ordne Slesvigs Forhold. Men, foruden at jeg ikke er overbevist om, at vi kunne stole derpaa, saa vil det dog have den st?rste Vanskelighed at indf?re og opretholde ved Vaabenmagt en Tilstand, som de fleste Indvaanere i Hertugd?mmerne og hele Tydskland anse for Uret, is?r da vi fra fremmede Magter end ikke kunne vente nogen moralsk Underst?ttelse, eftersom de ville v?re tilb?ielige til at antage, at Foranstaltningen er baade uklog og ubillig. Forholdet vilde v?re et andet, hvis vi fik en Fred efter Pr?liminarierne; thi Retssp?rgsmaalet vilde i saa Fald v?re afgjort til Danmarks Fordel.

Netop for en stor Del for ikke at komme ind paa Helstaten antager jeg, at De er tilb?ielig til Deling (den eventuelle Basis). Delingen vil tilfredsstille Nationalitetshensynene, give Ro i vort konstitutionelle Liv og gj?re Statsmaskinen simplere, end naar der skulle v?re baade Rigsst?nder og Landst?nder og man begge Steder skal forhandle baade paa Tydsk og Dansk. Men, skj?ndt jeg derfor maaske vilde berolige mig ved en udf?rt Deling, vilde jeg ikke have Dristighed nok til at gribe saa voldsomt ind i den historiske Udvikling. Jeg ?ngstes ikke ved den oftere fremf?rte Paastand, at Tydskerne, naar de f?rst havde faaet et Stykke af Slesvig, senere vilde fordre Resten. Men jeg frygter for, at det Baand, der skulde holde de to Dele af det danske Monarki sammen, vilde blive saa svagt, at det enten snart ved Tydsklands Tiltr?kningskraft vilde briste, eller ialtfald ikke kunde forhindre, at de to Dele i Sager angaaende baade den indenlandske og udenlandske Politik gik hver i sin Retning. Forholdet er ikke det samme som med Sverrig og Norge; thi disse Stater ere ved deres hele Beliggenhed og flere Omst?ndigheder henviste til at f?lge samme Politik, navnligen med Hensyn til Udlandet. Heller ikke troer jeg, at man kan henvise dertil, at vi efter Pr?liminarierne s?ge at s?tte Holsten i en isoleret Stilling; thi, ei at tale om, at vi ikke derved rive et Land over, som i umindelige Tider har udgjort et Hele, og at Tabet af Holsten ialtfald vilde v?re mindre, end om et stort Stykke af Slesvig fulgte med, saa antager jeg, at Hertugd?mmerne ved de mange Baand, som sammenknytte dem og skulde vedblive, om den f?lles Forvaltning end h?vedes, og ved en ensformig Udvikling ville holdes fastere sammen end efter Delingen den nordlige og sydlige Del af det danske Monarki, da disse sandsynligvis vilde blive udviklede i forskjellig Retning. Skj?ndt jeg ikke anser det for en Lykke, at vi have Tydskere Nord for Eideren, kunne de dog, da vi nu engang have dem, gj?re Nytte ved at holde fast paa deres Br?dre Syd for Floden. Ved deres Forbindelse mod Nord hindres de derhos fra at f?lge bemeldte Br?dre. Angaaende Delingen kunde vel endnu nogle Betragtninger v?re at tilf?ie, men, da Papiret er fuldskrevet, vil jeg standse for denne Gang.

Med uskr?mtet H?iagtelse

Deres ?rb?digste og hengivneste

A. W. Scheel.

H?ivelbaarne

Hr. Minister for Kirke- og Undervisningsv?senet,

Dr. Madvig, Ridder af Dannebroge pp.

* * *

Kj?benhavn den 10de Januar 1851.

H?ist?rede Hr. Kollega!

Ved Deres forestaaende Reise[135] ere det danske Monarkis fremtidige Udviklings-Udsigter fra deres Side, som hidtil have holdt paa Danmarks Ret ligeoverfor Slesvigholsteinismen eller den denne optagende gamle Helstat, lagte saaledes i Deres H?nder, at det i det Ringeste er klart, at man ikke vil kunne komme tilbage fra, hvad De, omend uden Fuldmagt til at afslutte Noget, forel?big indr?mmer og anerkjender, eller senere fastholde eller tilbageerobre, hvad der ikke nu for visse Eventualiteter reserveres. De vil da tilgive, at jeg i Erkjendelse af ?ieblikets afgj?rende Vigtighed med faa Ord privatim og med den af denne Meddelelsesform f?lgende Uforbeholdenhed udtaler for Dem, hvad der ligger mig paa Hjerte, om jeg end derved for den allerst?rste Del kun henviser til Punkter, der af Dem ere overveiede, og hvorom nu hverken Beslutning kan tages eller Forskrift gives. De véd, at for mig personlig de praktiske Vanskeligheder, det i mine Tanker Kunstige og Komplicerede ved det Organisationsprojekt, som De i Grundtr?k medtager, har en stor V?gt trods den Dygtighed og Kl?gt, hvormed det er udkastet og motiveret. Men, afset herfra, kan jeg ikke t?nke mig, at det vil lykkes Dem enten at faae Fyrst Schwarzenberg selv til at gaae saaledes ind derpaa, at man havde en nogenlunde Sikkerhed for dets Gjennemf?relse, naar Preussen og det ?vrige Tydskland gjorde Modstand - som de visselig ville -, eller at bev?ge Baron Meyendorff til bestemt Virken derfor enten nu hos Schwarzenberg og ?sterrig eller siden mod ?sterrig og Tydskland, is?r da det Sidste vilde v?re betinget for en Del af Englands Anskuelse og Optr?den. Det H?ieste, De i denne Retning vil kunne opnaae, er i mine Tanker en mindre Paatr?ngen paa, at vi ?ieblikkelig og f?r "de agtbare M?nds" Sammentr?den skulle erkl?re os for en Helstat bygget paa den ugunstige Fortolkning af status quo ante. Der bliver da tilbage at unders?ge, hvorvidt man kan aabne en Indgang for saadanne Forslag og Ideer, der, naar det principale Forslag maa frafaldes, dog yde Danmark nogen L?n for Kampen og nogen Sikkerhed for Fremtiden. Det gj?lder at vinde, hvad der kan vindes, for den danske Nationalitet baade i og for sig og som eneste solide B?rer af et politisk Legeme med Sammenh?ngskraft og af en selvst?ndig politisk Eiendom for Kongehuset, naar dette skal betragtes som Statens Eier efter autokratiske Synsmaader; men naturligvis maa Nationaliteten saalidet som muligt fremtr?de som Noget, hvorfor der gj?res Fordringer for dens egen Skyld; den maa (hos Meyendorff overveiende) betegnes som politisk Moment og Middel, tildels (hos Schwarzenberg) som en Hindring, som ikke kan omgaaes; jeg skulde aldeles ikke beklage mig, hvis jeg ad usynlige Veie kunde h?re Dem baade hos M. og Schw. spotte lidet, tr?kke med nogen Medlidenhed paa Skuldrene over de bornerte nationale Bestr?belser osv., naar kun Formaalet i Realiteten fremmedes; anderledes vilde det tildels forholde sig hos Engl?ndere; der kunde Nationalitetshensynet med tilb?rlig Forsigtighed - is?r befriet fra al Bismag af professorship - mere direkt gj?res gj?ldende. S?rdeles magtpaaliggende maa det i mine Tanker v?re, forsaavidt man kommer ind paa dette Thema, at adskille Nationalitet og Skandinavisme og fremh?ve, hvorledes Savnet af Tilfredsstillelse og Tillid hjemme, af en tryg Overv?gt i den egne Stat er det, der i Danmark lettest fremkalder de skandinaviske Ideer og Str?ben for deres praktiske Realisation. Det forekommer mig dern?st, at, ligesom Successionssagen i og for sig er af st?rste Vigtighed, saaledes vil ogsaa et st?rkt fremtr?dende ?nske om dens Ordning som det, der skulde give det i Spidsen tr?dende dynastiske og hel-monarkiske Princip fornyet Styrke og Fasthed, v?re egnet til at skaffe andre beskedent bagefter fremtr?dende Synspunkter en velvilligere Betragtning. Den Tanke, som jeg nu for min Del ?nsker under denne Form forberedet, sat i fornyet Bev?gelse, pr?vet med Hensyn til dens mulige Antagelse - thi videre kan der jo nu ikke gaaes -, kjender De altfor vel, til at jeg her udf?rlig skal komme ind paa dens Fremstilling; hvorledes den bedst forskj?nnes i den Retning, der kan regne paa Bifald, vil De udentvivl selv bedst udfinde. Naar det S?gte betegnes som en indre, Lovgivning og Administration lettende, det materielle Samkvem mindst mulig afficerende og ligeoverfor Udlandet forsvindende Demarkationslinie, der for Fremtiden skal befrie Kongen for de besv?rlige Forhandlinger og Foranstaltninger i Anledning af Nationalitetskonflikter, afviges der ikke fra Sandheden; Delingsnavnet maa jo undgaaes saameget [som] muligt og det Hele fremtr?de som en Koncession til Holsten og navnlig til det holstenske Ridderskab og Godsbesidderklassen, der, naar D?nischwold og Schwansen administreres med Holsten, n?sten bliver uber?rt af Demarkationslinien, en Omst?ndighed, der ogsaa i Virkeligheden skaffer Tanken Indgang hos Nogle af Klassen. I Wien vil der vel ikke v?re nogen s?rlig Adgang til at erfare, hvorvidt Tanken paa en saadan L?sning aldeles og endelig er opgiven og bortkastet af Lord Palmerston, men, tr?ffer De Lord Westmoreland, vilde det vel endda ikke v?re saa vanskeligt at f?le sig frem. Men, hvad det is?r ligger mig paa Hjertet at udtale, er F?lgende. Jeg t?r ikke lukke ?inene for den Mulighed, at De ligesaavel finder Adgangen sp?rret for en til Delingen sig n?rmende Tanke[136], til hvilken De jo heller ikke har den Tillid som jeg, som for en L?sning i Retningen af det udkastede Projekt, og at det forekommer Dem umuligt og unyttigt at udskyde Fasts?ttelsen af Grundformen for den endelige Ordning endog blot til de "erfarne M?nds" Sammenkomst; jeg haaber og ?nsker af Hjertets inderste Grund, at dette ikke maa v?re saa; men jeg vil og t?r ikke undlade at t?nke mig, at De kunde bringes til at anse en anden og virkeligere Helstat end den, De forleden kaldte saaledes, for en uundgaaelig N?dvendighed og da med Deres deciderede og paa det Praktiske rettede Karakter besluttede selv at gaae ind paa Tanken og at tr?de i Spidsen for dens Gjennemf?relse til mindst mulig Skade for Danmark. For dette yderste Tilf?lde anraaber jeg Dem da ret inderlig om at redde det eneste V?rn for Nationaliteternes ligeberettigede Stilling i Slesvig, den eneste Form, hvorunder denne kan blive til en Virkelighed, derved, at det nordlige Slesvig i det, der mest umiddelbart ber?rer og bestemmer Folkedannelsen, i Kirke- og Undervisningsv?sen underl?gges en med Kongeriget f?lles Bestyrelse, saaledes som hidtil Als og ?r? (skj?ndt paa Als med mindre Virkning formedelst Hertugens Indflydelse) og det T?rninglehnske, hvilke Deles hidtilv?rende Stilling afgiver det bedste Udgangspunkt for at skaffe denne, den beskedneste og sidste, Fordring Indgang som pr?figureret i status quo ante. Hvad derved vil v?re reddet, er, skj?ndt lidet af Udseende, endda et v?rdifuldt Resultat, is?r i Forbindelse med Toldgr?ndsens Oph?velse; nu derimod at opgive ogsaa her, hvad der ved Tillisch's Bestyrelse er vundet, gjenoplivet og forberedet, vilde v?re at slaae Danmarks Sag det sidste og dybeste Saar. Naturligvis h?rer med hertil Retten til slesvigske Embeder efter en Dannelse, vunden ligegyldig om i Kj?benhavn eller Kiel. At jeg ved saa s?rdeles at l?gge V?gt paa denne Sag som det Sidste og Yderste, der maa s?ges reddet, ikke just ledes af Str?ben efter at udvide min Virkekreds og Indflydelse, beh?ver jeg ikke at sige. Under en saadan Sagernes Vending vilde der ikke v?re Sp?rgsmaal for mig om nogen Deltagelse i Regjering eller h?iere Bestyrelse, en Sph?re, hvorfra jeg, ogsaa hvis vore Anliggender, som Gud give, tage en bedre Gang, saare gjerne tr?kker mig tilbage. Intet vilde falde mig lettere end at gj?re Plads for en Anden, hvis en god eller taalelig L?sning kunde vinde st?rre Udsigt ved at befries fra Andel i det Skin af ensidig Nationalitetsbestr?belse og doktrin?rt Demokrati, der nu engang, det vide vi jo alle, kl?ber ved Ministre, der 1848 vare Professorer.

Held og Lykke ledsage Deres Reise til vort F?drelands Bedste!

Deres ?rb?digst hengivne

J. N. Madvig.

Hr. Finantsminister, Grev Sponneck, R. af D.

* * *

Kj?benhavn, den 23de December 1863, Aften.

Deres Excellence

véd, at jeg siden Hans Majest?ts Thronbestigelse to Gange, foruden de officielle Leiligheder, har havt den ?re at tale med Hans Majest?t om offentlige Anliggender: Mandagen den 14de dennes og i L?verdags. Den f?rste Gang dreiede Samtalen sig v?sentlig kun om Muligheden af at bevirke Forfatningsloven af 18de November tagen tilbage ved det da endnu samlede Rigsraad, hvilken Mulighed jeg efter min Overbevisning maatte saagodtsom bestemt benegte; i L?verdags havde jeg at meddele Hans Majest?t Resultatl?sheden af den imellem de dengang samlede M?nd f?rte Forhandling, et Udfald, jeg iforveien anede, is?r efterat have m?rket Stemningen hos de Enkelte, medens vi samledes og nogle ?ieblikke ventede Hans Majest?t. Der foresv?vede, frygter jeg, Allerh?istsamme en Tanke, som ikke lader sig realisere: Dannelsen af et moderat Koalitionsministerium uden en forudgaaende Fasts?ttelse af og Enighed om de Hovedpunkter, der, medens Andet lades tilside og henstaaer aabent, ikke noget ?ieblik kunne v?re uafgjorte, fordi der strax skal handles med Hensyn til dem. Jeg var ikke berettiget til i det sildige ?ieblik, da jeg bragte Meddelelsen, medens de ?vrige Herrer endnu ventede, at gaae ind paa en almindeligere Udtalelse om Situationen, hvortil jeg ikke var opfordret af Hans Majest?t, og jeg indskr?nkede mig altsaa til v?sentlig at berette, at de Forsamlede med ringe Nuancer og én Afvigelse, som jeg n?vnte, havde udtalt sig for Bibeholdelsen i det Hele af det hidtilv?rende Ministerium. Tillad nu, Deres Excellence, at jeg, dreven af ?ieblikkets Alvor og Vigtighed, forel?gger Dem et Par Bem?rkninger, som jeg vilde ?nske, jeg havde havt Ret til at udtale for Hans Majest?t Kongen i L?verdags, og som i den Tid af to Dage, der siden er hengaaet, have paatr?ngt sig mig stedse st?rkere. Det er en overordentlig bekymringsfuld og farefuld Stilling, at vi endnu intet Ministerium have. Ikke blot lide ?ieblikkelig de st?rste og vigtigste Interesser og Anliggender, men der tilf?ies os ved den blotte Uds?ttelse stor og varig Skade. Jeg vil antage, at Krigsministeriets Virksomhed forts?ttes, at H?ren med hvert ?ieblik bliver kampdygtigere for det Tilf?lde, at der skal k?mpes, at vi ikke overraskes halv-organiserede; og dog maa Krigsministeren n?dvendig savne fuld Autoritet og sikker Ledelse fra den almindelige Politiks Synspunkt med Hensyn til Anordningen af Forsvaret; men dern?st fors?mmes Alt, hvad der skulde foretages fra Udenrigsministeriets Side til kraftig Protest, til Indsigelse og Bearbeidelse; et Anarki, lig det i Holsten (hvor man har v?ret utilgivelig svag ved Hesteudredningen og meget andet), kan begynde i enkelte Dele af det sydligste Slesvig; men fremfor Alt vor hele Stilling ligeoverfor Udlandet sv?kkes; vi faae Udseendet af at v?re i en Opl?sningstilstand, tvivlende om vor egen Ret, den Regjering, der endelig dannes, betragtes som revolution?r, og her hjemme lammes ethvert Opsving. Gud bevare mig nu fra at give Kongen Skyld herfor; jeg véd, siden jeg igaar (S?ndags) om Morgenen Kl. 11 forlod Geheimeraad Hall ved Hans Majest?ts Palais, ikke et Ord om, hvad der senere er forhandlet; men jeg frygter én Ting: at Hans Majest?t ikke med tilstr?kkelig indtr?ngende Aabenhed af Hall er opklaret om den absolute N?dvendighed af en decideret Politik, et fast System, der maa v?re tilstede f?r og med M?ndene, og at maaske det personlige Sp?rgsmaal heller ikke opfattes ganske klart, hvortil selve Udtalelsen i L?verdags kan have for en Del bidraget. Hans Majest?t vil ikke uden yderste N?dvendighed styrte sig og Landet i en Krig fuld af Farer og rig paa Offre og Byrder; Hans Majest?t vil, selv naar Krigen tages, have antydet sit til Forsoning villige Sindelag, og han troer, at Personerne kunne bidrage til at betegne denne Forsonlighed, ikke at tale om, at der kan v?re Personer, med hvilke det kan falde Hans Majest?t mindre let at forhandle, naar han n?dtvungen maa gaae den haardere Vei, fordi han troer, at de ikke vurdere og f?le, hvad han maa overvinde. Men, Deres Excellence, der gives i dette ?ieblik ingen Koncession (- uden Henvisning til en Forhandling og Afgj?relse af Alt under fremmed Medvirkning og M?gling -), som Kongen med Nytte kan gj?re, uden saadanne, der ligge aldeles udenfor Muligheden ligeoverfor Indlandet og Folket (Folket i bedste Forstand). Preussen og ?sterrig vilde ikke standse Exekutionen uden Opfyldelse af Forpligtelserne fra 1852. Men hvorledes skulle disse, om vi end nok saameget gaae ind paa ?sterrigs og Preussens Fortolkning, kunne udfindes og formuleres, da begge Magter aldrig have villet formulere dem? Men s?t, at vi fandt, hvad man tidligere vilde, og indr?mmede det, om det end var det mest Ydmygende og Umulige! Kunde ?sterrig og Preussen nu h?ve Exekutionen i Henhold dertil? Lad Kongen erkl?re - hvad han aldrig uden at s?tte sin Throne og sit Hus i den ?iensynligste Fare herhjemme kunde erkl?re -, at han indr?mmer Slesvigs og Holstens administrative og i det Indre lovgivende Forening, at han i F?llesstaten giver Slesvig og Holsten ligesaamange Repr?sentanter som Kongeriget! - Vil det hj?lpe Noget? Vil ikke det frankfurtske Tydskland og ville ikke de tydske Stormagter, drevne af uimodstaaelig Magt, nu fordre i ethvert Tilf?lde Afgj?relsen af Arveretten baade i Holsten og Slesvig, altsaa en Supremati over Slesvig, der er lig med dets Inddragen i Forbundet, men dern?st Hertugd?mmernes Adskillelse fra Danmark? Er ikke Scheel-Plessen bleven afvist med Personalunion og Slesvigs Deling? Alt Andet, hvad Hans Majest?t kan og vil indr?mme, og som muligvis tilsidst maa indr?mmes med Hensyn til Finantsforhold, Sprogforhold osv., vil til at standse Stormen fra Tydskland i dette ?ieblik v?re aldeles magtesl?st. En anden Sag er det, at Hans Majest?t ligeoverfor de andre Magter kan antyde vid Frihed for Underhandlinger om disse Anliggenders Ordning; men Kampen kan ikke afvendes uden ved den Art af Indr?mmelser, der gj?re Underhandlingerne overfl?dige, men tillige - jeg siger det aabent - Dynastiets Bestaaen i Danmark tvivlsom. Efter en Kamp, ja da kan og maa man finde sig i store Opoffrelser, hvis Kampen er endelig afgjort og ulykkelig uden Hj?lp, og den Konge, med hvem man har k?mpet og ligget under, vil v?re Folket en kj?r Ulykkesf?lle, til hvem det vil v?re st?rkere bundet; men f?r Kampen - det gaaer ikke an. Men, er dette nu saaledes, da maa Hans Majest?t se at finde et Ministerium, der uden Overmod, uden Trods, men med Kraft og Enighed optager Kampen, leder den og Landets Anliggender under den og under de, om muligt, samtidige Underhandlinger andetsteds. Det kan kun skade i Ministeriet at optage M?nd, der enten slet ikke ville Kampen under nogensomhelst Betingelse, eller som dog ene have ?iet heftet paa de Mangler, der kunne hefte ved den hidtilv?rende indre og ydre Politik, og ville begynde med enkelte Koncessioner f?r Underhandlingerne. Og det er dette Fors?g, jeg er bange for, man gj?r, idet man str?ber efter et ved Blanding modereret Ministerium; et saadant faaer man langsomt, sandsynligvis slet ikke istand; faaer man det, vil det hverken v?kke stor Tiltro eller handle med Kraft, og om f?ie Tid vil det opl?ses ved Splid. Systemet: Modstand for at h?vde Danmarks og Slesvigs Uafh?ngighed af Tydskland og Holsten og Lauenburgs Forening med Monarkiet enten i en F?llesforfatning, hvorom man er villig til at forhandle under M?gling, eller i Personalunion, maa nu tages helt og decideret, men med al mulig Fjernelse af Revolutionsaand, Nationalfanatismus eller haardnakket Paastaaelighed i, hvad der er Gjenstand for Lempelse og Udj?vning. Kan der nu til dette System findes brugbare M?nd (endog blot dygtige Forretningsm?nd uden politisk og parlamentarisk Fortid), der ikke ere m?rkede saaledes ligeoverfor Udlandet som et Par af de nuv?rende Ministre, nu vel, saa tage man dem; ja, gives der til at gjennemf?re dette System en anden Udenrigsminister og Konseilpr?sident end Hall, da tage man ham; Halls Navn har ogsaa sin Misklang, og jeg vil ingenlunde sige, at han har den Alvor, Fasthed, Forsynlighed, Energi og Utr?ttelighed, som kunde ?nskes; men i vort lidet Land og ved den nu engang bestaaende Adskillelse af Partier og Anskuelser véd jeg ikke, hvor den bedre eller ligesaa gode Mand til begge Poster, der i dette ?ieblik ikke let lade sig adskille, skal findes. Altsaa, mod at tage andre, mindre markerede, ved deres hele Opfatning, V?sen og Optr?den Hans Majest?t mere tiltalende Personligheder er der ingen Indvending, jeg troer ikke engang imellem dem, der betegnes som Ministeriet Halls Venner: men Systemet kan ikke let forandres med Undtagelse af en freidigere Indgaaen paa Forhandlinger, et villigere Initiativ til at s?ge L?sning og fjerne underordnede Punkter, og, kan Systemet ikke forandres, t?r der ikke dannes et Ministerium, der fra den f?rste Dag b?rer Spiren til Halvhed og Uenighed i sig. Det kan v?re tungt, meget tungt for Kongen at hengive sig til et System, som han ikke troer frit for Ensidighed; men han maa, og hans Fjender have, synes mig, gjort Valget lettere ved at afkaste enhver Bro, hvorover han kunde n?rme sig. Staterne af den 3die Gruppe i Tydskland (- jeg siger ikke: alle Fyrsterne personlig -) ville i dette ?ieblik et fra Danmark adskilt Slesvig-Holsten, og hverken Preussen eller ?sterrig har Mod og Kraft til alvorlig at vise dem tilbage. Wrangel og Prinds Friedrich Carl af Preussen ville ikke k?mpe imod Sachserne og Hannoveranerne, og de ville ikke staae stille og se disse k?mpe. Men, kunne og ville Preussen og ?sterrig holde igjen, da ville de det kun, naar vi med Bestemthed erkl?re og fastholde, at, efterat nu Exekutionen er indtraadt uden Modstand fra vor Side, have vi ikke Mulighed til nogen Indr?mmelse, f?rend vor Konge er anerkjendt og internationale Underhandlinger aabnede om hele Anliggendet, idet vi afvise enhver tydsk Afgj?relse af noget Sp?rgsmaal for Slesvigs Vedkommende. Hvad Forhandlingerne ville f?re til, maae vi afvente og maaske finde os i Noget, der forekommer os haardt og meget ubilligt; men vi kunne ikke begynde anderledes.

Jeg har f?lt mig destomere opfordret og forpligtet til at udtale dette for Deres Excellence, som jeg i det ?ieblik, da jeg i L?verdags talte med Deres Excellence, f?rend jeg gik til Hans Majest?t, kun uden nogen egentlig Motivering ytrede Tvivl om Nytten af at forhandle om Dannelsen af et Ministerium af moderate M?nd, f?rend man nogenlunde var enig om Opgaven for dem. Tillad mig endnu, hvad Hans Majest?ts og hans Dynastis Interesse, forsaavidt den t?nkes for sig, angaaer, ganske kort at formulere min Mening saaledes: Ved en vidtgaaende Indr?mmelse i dette ?ieblik er Hans Majest?t udsat for Intet at opnaae i Udlandet, men vis paa at tabe i Indlandet; ved en Optr?den for, hvad Danmark anser for sin Ret, kan han muligen blive Hersker over et formindsket Land, men han bliver sikkert Hersker; thi fra Danmarks Throne vil Ingen fortr?nge ham.

Undskyld, Deres Excellence, min Paatr?ngenhed med min Hengivenhed for Hans Majest?t og den udm?rkede H?iagtelse, hvormed jeg har den ?re at v?re

Deres aller?rb?digste

J. N. Madvig.

Hans Excellence,

Hr. Overhofmarechal, Generalmajor Oxholm,

Stork. af Dbg., Dbgsmand, pp.

Fodnoter

[1] I den nyere Tid ere dog flere Stykker af Lyngheden blevne indtagne til Skovplantning, andre opdyrkede.

[2] R?db?gen er f?rst i den senere Tid indplantet paa ?en.

[3] Med Navnet Skvalpekirken betegnedes i samme Egn en lille Kl?ft og Aabning imellem Strandklipperne, hvor det indstr?mmende Havvand bev?gede sig paa en s?rlig Maade, og der benyttedes af Pigerne ved Vask af T?i.

[4] Af de tre Oldtidslevninger paa Bornholm, der b?re Navnet "Borg", ere de to, som hedde "Gamleborg", der ligge i Almindingen og paa H?ilyngens ?stlige Del, kun Voldpladser uden Bygningsspor, indenfor hvilke de n?rmeste Omboere med Kv?g og Eiendom maae antages at have s?gt Tilflugt ved fjendtligt Overfald. "Lilleborgs" yderst indskr?nkede Murlevninger i Almindingen hidr?re enten fra en R?verrede eller fra Boligen for en ringere Embedsmand under Befalingsmanden paa Hammerhus eller for denne selv ved s?rlig Leilighed.

[5] Udgiverens Anm?rkning: Hele denne s?rlige Arvegang m. m. er, som bekjendt, f?rst bleven h?vet ved Lov af 8de Januar 1887.

[6] I Aaret 1770 fremkaldte endog to nye Skattepaal?g, som ansaaes stridende imod Privilegierne, en Modstand og Bev?gelse paa Bornholm, der foranledigede Udrustning af et Par Krigsskibe og Oversendelsen af en Kommission med H?iesterets Justitiarius i Spidsen, men som bilagdes under M?gling af den fra Bornholm stammende ber?mte Jurist Peder Kofod Ancher.

[7] Der maaltes i min Tid endnu paa Bornholm efter gamle Sk?pper, 5 paa en T?nde, og Slettedalere paa 4 Mark vare ikke ganske forglemte.

[8] I 1843 havde jeg i Kj?benhavn en bornholmsk Tjenestepige, der iagttog forskjellige overtroiske Skikke og fortalte mine B?rn meget om Sp?geri og deslige fra Bornholm. Da B?rnene indvendte, at deres Fader ikke troede paa disse Fort?llinger, svarede hun meget tillidsfuld, at han troede derpaa ligesaagodt som hun, men ikke vilde v?re det bekjendt som l?rd Mand.

[9] Denne Urne af den gamle danske Adelssl?gt var den Hofjunker, om hvilken Christian den 6te (se Jens M?llers Mnemosyne) havde antegnet i sin Skrivkalender: "U. duer ikke meget; kan blive Amtmand i Norge." Han kom istedet til Bornholm, hvor han forresten efterlod sig et godt Navn.

[10] Hendes Broders?n sendte som Eier af Gaarden, der i?vrigt senere br?ndte, for nogle Aar siden til en Udstilling i Kj?benhavn et velbevaret Interi?r i gammel Stil fra et eller to V?relser paa Gaarden.

[11] I min Faders sidste Leveaar tilstodes der det aldeles utilstr?kkelig l?nnede Embede et Till?g af 250 Rigsdaler S?lv af den saakaldte Justitskasse, men Till?get kom saaledes f?rst hans Eftermand tilgode.

[12] "En Dreng" betyder paa Bornholm (n?rmere ved den gammelnordiske Sprogbrug) en Karl; hvad vi paa Dansk kalde en Dreng, hedder en "Horra", et Navn, om hvis Oprindelse jeg forgj?ves har s?gt Oplysning hos nordiske Philologer.

[13] Denne Protokolf?ring ved Auktioner stillede mig et af de f?rste philologiske Problemer, der besk?ftigede mig i flere Aar, da jeg Ingen fandt, som kunde l?se mig det, nemlig hvad det af mig idelig nedskrevne Ord: ditto (- jeg udtalte og skrev som Andre d?to -) eller endog ditto ditto bet?d, indtil jeg endelig derunder opdagede den italienske Form af det latinske dictus. Endnu tidligere havde et dansk exegetisk Problem plaget mig, idet jeg aldeles ikke kunde forstaae den sidste Linie i det da bekjendte Vers under Luthers Billede bagpaa Omslaget om Katekismen: "H?r mig, du Papst" osv. Jeg l?ste nemlig, ubekjendt med Imperativen: "Var" (= vaer), is?r i Betydningen: "giv Agt", og med Interpunktionens Love: "Det siger, Luther var derpaa".

[14] Udgiverens Anm?rkning:

Efter Byskriver Madvigs D?d maatte den tidligere omtalte f?drene Gaard med Jorder, hvori ogsaa hans B?rn vare f?dte, s?lges (den er senere helt ombygget), og, skj?ndt der, saavidt jeg har kunnet erfare, blev saameget tilovers, at Enken kunde kj?be det Hus ?st for Raadhuset, hvori hun derefter boede til sin D?d, og beholde en lille Eng i Byvangen, hvorpaa hun kunde holde en Ko, var dette dog i Forening med hendes meget ringe Pension selvf?lgelig ikke nok til hendes og B?rnenes Underhold, og hun skal derfor i en R?kke af Aar have v?ret n?dt til at skaffe sig en Biindt?gt ved at tage om i Byen og paa Landet for at forestaae Tilberedelserne ved Begravelses og andre H?itideligheder.

[15] Hertil h?rte ogsaa Anskaffelsen af Br?ders latinske Grammatik paa Dansk, som jeg i September 1817 satte mig til ivrig at l?se.

[16] Med denne Mand traf jeg vel senere i mine Kandidat- og f?rste Docentdage sammen enkelte Gange, men uden da at vide, hvad jeg saaledes vistnok skyldte ham, og jeg blev aldrig n?rmere bekjendt med ham.

[17] Medens jeg f?rte Fors?det i Rigsraadet, spurgte en Dag en ubekjendt Herre, der paa Tilh?rertribunen havde taget Plads ved Siden af en tilf?ldigvis tilstedev?rende Sl?gtning af mig, denne om, fra hvilket Land dog vel den Pr?sident var.

[18] Til Norge havde mit Sind vendt sig baade ved L?sning (Clausens Udtog af Snorre og Rothes Tordenskjold) og ved et Par tilf?ldige Omst?ndigheder. Jeg blev baaren til Daaben af den dav?rende Byfogeds Hustru, og denne Byfoged P. A. Heiberg forflyttedes siden til Frederiksstad i Norge, hvor han 1814 d?de som ivrig Modstander af Foreningen med Sverig. En norsk F?ndrik, der da laae paa Bornholm for at hverve Rekrutter, havde derhos staaet Fadder til mig og havde efterladt et godt Minde i mit Hjem.

[19] Fra dette N?sts?skendebarn, hvis Fader efter sin Moder havde optaget Navnet Madvig istedetfor Mikkelsen, nedstammer den eneste Familie Madvig, der, mig bekjendt, foruden min Faders Afkom hidtil har boet i Kj?benhavn.

[20] Hospitalsbygningen er siden bortsolgt og ombygget, men Forstanderboligen staaer endnu uforandret med Undtagelse af Vinduerne i Stueetagen.

[21] Citat af Iliadens 6te Bog, Vers 208.

[22] Af den Mindetale, som jeg i Februar 1831 ved en S?rgeh?itid holdt over ham og derpaa udgav, vil jeg her hids?tte f?lgende Ord, fordi de endnu for mig have Betydning ved, hvad jeg baade med Hensyn paa Bendtsen og mig selv sagde og ikke sagde: "Og, som Ingen er i Sandhed ?rv?rdig, uden at han er from, saa var, saasandt en villig og hengiven Underordnen af det Personlige under almindelige Love af et guddommeligt Udspring og den inderlige Erkjendelse og F?lelse af et h?iere Liv, til hvilket det enkelte er knyttet, fortjene Navn af Fromhed, Bendt Bendtsen et fromt Menneske."

[23] Af ?ldre Disciple fra Frederiksborg Skole, der senere have opnaaet en mere fremragende Stilling i Staten og Litteraturen, og som ikke stode meget fjernt fra mig i Tiden, vare P. G. Bang, T. A. Ussing og Chr. Gad allerede dimitterede flere Aar, f?r jeg kom ind i Skolen, og P. G. Brammer og C. H. Visby dimitteredes, medens jeg endnu var i n?stnederste Klasse.

[24] F?llesskab i forladt Stilling og i Savn indgav mig en s?rlig Interesse for tre ugifte tyske Kvinder, den yngste ikke meget over min Alder, der ved en forunderlig hemmelighedsfuld Sk?bne fra de fyrstelig Salm-Salmske Besiddelser i den preussiske Provinds Münster vare forslaaede til den sj?llandske Kj?bstad og levede som Pension?rer i meget tarvelige Kaar i samme Hus som jeg, med L?ngsler og Blikke vendte mod det fjerne Hjem, kun ufuldkomment det danske Sprog m?gtige. De forsvandt dog f?rst efter min Bortreise fra Frederiksborg, ligesaa hemmelighedsfuldt; vi vidste kun, at deres Anliggender bes?rgedes igjennem det kj?benhavnske Handelshus Duntzfelt.

[25] Som Minister for Kirkev?senet modtog jeg i 1849 eller 1850 et Brev fra en Pr?stekone i Jylland, hvori hun, mindende mig om, at jeg vel oftere havde set hende i Frederiksborg under Navnet K. M., bad mig om at hj?lpe hendes Mand til en i flere Henseender ?nskelig Forflyttelse. Heller ikke med hende havde jeg nogensinde vexlet et Ord, men jeg tilstaaer, at jeg blev glad ved at se, at hendes Mand efter alle vedtagne Regler var den n?rmeste til at indstilles til et godt Embede i Sj?lland, og ilede med at underrette hende om Indstillingen; ogsaa hun havde indtaget en Plads imellem Tyrannerne.

[26] Da jeg kort efter Examen skulde nyde min Triumph i Frederiksborg, afkj?ledes mit Mod noget paa en eventyrlig og besv?rlig tretten Timers Nattereise dertil, paa hvilken jeg mistede samtlige mine akademiske Dokumenter, derimellem ogsaa den saakaldte akademiske Stilebog, hvori det ovenfor n?vnte latinske Poem indeholdtes.

[27] Jeg kan ikke uomtalt forbigaae det ?delmod, der betegnede mit f?rste Sammentr?f med den Mand, med hvem det blev min Sk?bne siden at m?des i Danmarks Statsraad. Da jeg i Oktober eller Begyndelsen af November kom ind til Greven, bad han mig komme igjen ved Terminstiden i December. Da jeg til den Tid indfandt mig, lagde han efter nogle venlige Ord og med den ham under slige Forhold egne Forlegenhed en Hundrededalerseddel i min Haand og sagde, at jeg skulde komme igjen n?ste Juni Termin. Da gjentog han det Samme med Opfordring til mig om atter at komme i December, og jeg troede naturligvis, at det var en af de bestemte Stipendielodder, der paa denne Maade udbetaltes mig; men i December 1821 sagde Greven mig, at det var ham en Gl?de nu at kunne tilstaae mig Stipendiet; de to forrige Terminer havde jeg altsaa modtaget en privat Gave. Man maa herved ikke glemme, at en saadan Gave under de dav?rende Godseierforhold var langt betydeligere, end den nu vilde v?re.

[28] T. Algreen Ussing: "Bevis, at Adam ?hlenschl?ger er gaaet fra Sands og Samling" (i Kj?benhavns Skilderi).

[29] Der herskede dengang den stygge Skik, at de Kandidater, der skulde examineres, Dagen forud indfandt sig hos vedkommende Professorer for personlig at betale Honoraret for denne private Forel?sning, hvilket da, ofte med et st?rre eller mindre Till?g lagdes paa et Bord, eller for at forevise eller tilbyde at forevise et testimonium paupertatis. Ved denne Leilighed spurgte saa den yderst godmodige Degen hver Kandidat om, i hvilket Afsnit af Skolekurset eller det i Forel?sningerne Foredragne han ?nskede at examineres; man opgav da Geometri, Arithmetik med eller uden L?ren om Ligninger o. s. v., og dertil holdt han sig saa ved Examen. - Betalingsmaaden selv blev senere efter min og nogle Kollegers Andragende forandret til Indtegning hos og Betaling til en af Docenterne antagen Kv?stor, medens Bestemmelsen om Fritagelse derfor overdrages til en Komité.

[30] Forordningen af 24de Oktober 1818 savnede enhver Bestemmelse om, hvorledes Examenskarakteren skulde fremkomme, og hvorledes Udfaldet i de enkelte Fag med de yderst forskjellige Fordringer skulde sammenlignes og afveies, og hvilken Indflydelse de forskjellige Examinatorer skulde ud?ve. Ved en Art mindelig Overenskomst dannedes en vis Praxis, if?lge hvilken Examinatorerne i Latin og Gr?sk fik Hovedindflydelsen, de i Historie og Hebraisk den n?ste og de ?vrige, som tilb?rligt var, en meget ringe, thi der kr?vedes i Philosophi og Mathematik ikke Andet, end hvad der forlangtes til 1ste og 2den Examen, i Mathematik endog med stor Lemf?ldighed, og i Theologi en meget begr?ndset Oversigt over Dogmatiken. Til en fast Regel kom det aldrig f?r den nye Anordning af 1849. Den godmodige Theolog, siden Biskop, P. E. Müller gjorde mig ved Slutningen af sin Examination den ironiske Kompliment: Video te, qui in ceteris disciplinis habitas, ne in theologia quidem hospitem esse.

[31] At iblandt andre Savn ogsaa F?lelsen af, hvor lidet min tidligere Dannelse havde bragt mig i Ber?ring med Erkjendelsen af det indre Naturliv, gjorde sig st?rkt gj?ldende, derom mindes jeg ved Erindringen om, at jeg som fleraarig Professor et Semester igjennem meget stadigen h?rte en af Experimenter ledsaget Forel?sning over element?r Kemi hos Professor Zeise og siden l?ste en Korrektur paa min Ven og Kollega Forchhammers ikke fuldendte L?rebog i Kemien for med ham at diskutere visse almindelige Sp?rgsmaal. Et Fors?g paa veiledet af min Ven: Professor Chr. J?rgensen at vinde et Indblik i Integral- og Differentialregning og derved i den h?iere Mathematiks T?nkningsform afbr?des ved en ham paakommen heftig Sygdom.

[32] Udgiverens Anm?rkning: Endnu i et af de sidste Aar f?r 1860 tog min Fader i l?ngere Tid Undervisning i at tale og skrive Fransk.

[33] I de senere Aar af Maanedsskriftets Bestaaen h?rte jeg, uagtet jeg holdt ud i Redaktionen, til dem, der klart saae Manglerne ved samme og ved hele Redaktionsformen, der efterhaanden f?rte til Mathed og Fladhed, og jeg stemte derfor ivrig for Firmaets Oph?r.

[34] Som Exempel paa, hvorvidt denne Kaadhed kunde gaae, skal jeg fra det Aar, da jeg selv var bleven Student, anf?re to Tr?k. En Gadedreng, der havde gjort sig bem?rket ved den Paatr?ngenhed, hvormed han ved Postgaarden tilb?d sine Pibekradsere tilsalg, hvervedes en Dag til midt i Timen at komme ind i Auditoriet hos Professoren i Latin og tr?nge sig frem til Kathedret med det gjentagne Udraab: "aa gode Herre, en Pibekradser" og maatte, da ingen af Tilh?rerne r?rte sig, f?res ud af Professoren selv. En anden Gang overraskedes man under et Examinatorium ved paa engang at h?re en Examinand foredrage Overs?ttelsen af nogle Vers i Ovids Fasti med en saa slaaende Efterligning af Professorens Stemme og Deklamation, at der opstod en ustandselig og dog for de Bedre uhyggelig Latter.

[35] Om den komparative Sprogforskning i dens Forhold til den almindelige Sprogbetragtning og til Fremstillingen af de enkelte Sprog har jeg udtalt mig noget n?rmere i et Program fra 1871: "Sprogvidenskabelige Str?bem?rkninger, 4de Stykke" og i Fortalen til den anden Udgave af min gr?ske Syntax.

[36] At min kj?re Ven Bojesen i sin "Haandbog i de romerske Antikviteter", der f?rste Gang udkom 1841, i Fremstillingen af hele Statsv?senet, baade hvad Stoffets Anordning og dets Fremstilling angik, ganske havde lagt mine Forel?sninger, fornemmelig de til anden Examen, til Grund, var tydeligt nok og var sket med min Indvilgelse; men Undladelsen af udtrykkelig at omtale dette i Fortalen paadrog Bojesen en Anklage (i nordisk Litteraturtidende for 1846 Nr. 40 af endnu levende Overl?rer Ostermann), som jeg maatte betage dens Braad ved en Erkl?ring (i Nr. 42 for 27de Oktober). Igjennem Bojesens paa Tydsk oversatte Bog gik Paavirkningen noget videre omkring.

[37] Deri underst?ttedes jeg af Haandskriftshj?lpemidler, som min noget ?ldre Ven, Dr. N. B. Krarup havde medbragt fra Paris.

[38] Begge Samlinger have i mange Aar v?ret udsolgte, og jeg har gjentagne Gange v?ret opfordret til at foranstalte en ny Udgave; men jeg har undslaaet mig paa Grund af Besv?rligheden ved de Forandringer, Forkortelser og Tilf?ielser, som enkelte af Afhandlingerne fordrede, just fordi saa Meget af Indholdet nu var gaaet over i andre Forfatteres Skrifter.

[39] En ny Udgave blev dog senere paabegyndt under Forfatterens Medvirkning og var saagodtsom f?rdigtrykt ved hans D?d samt er nu udkommen.

Udgiverens Anm.

[40] Den blev i 1842 oversat paa Tydsk af Sarauw.

[41] Mod den Maade, hvorpaa en aandrig, men ikke altid aandelig ?druelig Kollega nogle Aar efter med en aldeles uv?sentlig Modifikation af Udgangspunktet optog Afhandlingens ?vrige Indhold som sit eget i et st?rre V?rk og derfor af en ungdommelig Tilbeder pristes som den, der havde naaet et h?iere Stade, maatte jeg nedl?gge en Indsigelse, der ikke blev modsagt. Forholdet imellem mine almensproglige Afhandlinger og Amerikaneren Whitneys Skrifter vil jeg faae Leilighed til at ber?re, naar jeg senere kommer til at omtale mine i 1875 udgivne "kleine philologische Schriften".

[42] Et i New-York paabegyndt eller udkommet Eftertryk har jeg ikke set. - Det vilde v?re uskj?nsomt ikke her at n?vne, at min j?vnaldrende Discipel Wesenberg, der allerede tidligere havde givet Supplementer til min Behandling af Ciceros Taler, atter ved dette Arbeide fra dets Begyndelse af ydede mig Bidrag af kritisk og sproglig Art.

[43] For ?ieblikket er en magyarisk Overs?ttelse under Arbeide; paa Gr?sk har jeg kun set en Overs?ttelse af Forml?ren (fra 1846).

[44] I Fortalen til denne engelske Overs?ttelse forekommer en meget karakteristisk Ytring om Engl?ndernes og Tydskernes forskjellige Forhold til en dansk Videnskabsmands Arbeider paa hin Tid, is?r naar en Mods?tning til visse tydske philologiske Skoler kom til. - Jeg b?r vel bem?rke, at jeg ikke har gjort det mindste Skridt til at fremkalde nogen Overs?ttelse enten af Grammatiken eller Syntaxen udenfor Tyskland, og at de fleste Overs?ttelser ere foretagne mig aldeles uafvidende.

[45] Det der tilbageviste Angreb havde en lidt komisk Anledning. Biskop Münter udbad sig et Exemplar af min Magisterdisputats for at sende det til en Ven i Tydskland, nemlig, som det viste sig, Creuzer i Heidelberg, der i Forening med en Discipel Moser havde bes?rget en Udgave af Ciceros Skrift de legibus, og han havde ikke undladt ved Oversendelsen, ganske vist uden nogen Foresp?rgsel hos mig, at tilf?ie, at den unge Forfatter paa det ?rb?digste ?nskede sig anbefalet til Geheimehofraaden. Nu vilde Skj?bnen, at Creuzers og Mosers Arbeide af mig efter Fortjeneste var bed?mt meget strengt, og, medens Creuzer bittert beklagede sig hos Münter, s?gte Moser i en Anmeldelse Beskyttelse ved at till?gge mig Yttringer om andre L?rde, som jeg ikke havde brugt eller i fjerneste Maade t?nkt paa at bruge.

[46] I en Anmeldelse i de berlinske "Jahrbücher für wissenchaftliche Kritik" af Napoleon III's "vie de César" bem?rkes det, at Keiseren kun har benyttet og citeret tre tydske L?rde: Mommsen, Zumpt og Madvig, "den wir uns erlauben bei dieser Gelegenheit zu annectiren."

[47] Paa Forskjellen imellem Fjernelsen af en temmelig grov Feiltagelse uden al Strenghed i Udtrykket og fortjent skarp Tilrettevisning af n?sten uredelig Besmykkelse af og Forsvar for Feiltagelsen vil min philologiske L?ser finde et Exempel i den f?rste Afhandling i f?rste Bind af mine Opuscula og det dertil f?iede Till?g S. 26. Hvorledes man mere eller mindre langsomt og med nogen Gnavenhed har b?iet sig for bef?iet Tilrettevisning, vil kunne ses i Klotz's Udgaver af Cicero og i Weissenborns af Livius sammenlignede med flere Steder i 1ste Bind af mine Opuscula og med mine Emendationes Livian?.

[48] Et kort Omrids af den i denne Afhandling udviklede Betragtning af den klassiske Skoleundervisnings Betydning og Berettigelse er i mine "kleine philologische Schriften" S. 285 ff. f?iet som Anhang til Afhandlingen om de grammatiske Betegnelser. En Skolemand i Schweitz, der vilde skrive om den klassiske Skoleundervisning, bad mig, efter at have l?st disse korte Antydninger, om at skaffe ham vedkommende to Bind af Maanedsskriftet, idet en dansk Dame havde lovet at hj?lpe ham til at forstaae Afhandlingen. Efter et Par Maaneder meddelte han mig, at han efter L?sningen havde opgivet sit eget Fors?t. "Sie haben mir" - tilf?iede han - "Viel zu denken gegeben."

[49] Ved en Finantsforhandling paa en Tid, da Monrad var Kultusminister paany, havde Tscherning paastaaet, at det var urimeligt i Kj?benhavn at have to offentlige Bibliotheker, og at Kongens Bibliothek og Universitetsbibliotheket burde sammensmeltes. Monrad affordrede i den Anledning Werlauff, Thorsen og mig en Erkl?ring, som han naturligvis ventede skulde yde ham en St?tte ligeoverfor Tscherning. Men ved vor f?rste Sammenkomst erkl?rede begge Bibliothekarer med bl?dende Hjerter, at det jo vilde v?re aldeles unyttigt at k?mpe mod den alm?gtige Tscherning, og at man uden Nytte lagde sig for Had ved at gj?re Modstand. Jeg skammede dem ud og forelagde dem nogle Dage efter Udkast til en Bet?nkning, hvori det udvikledes, at man vel neppe, hvis der var Sp?rgsmaal om i det ?ieblik at forsyne Kj?benhavn med offentligt videnskabeligt Bogforraad, vilde oprette to Bibliotheker j?vnsides, men at Sagen stillede sig ganske anderledes, naar man, som Tilf?ldet her var, fra Fortiden havde modtaget to ved store private Gaver og Legater for?gede og udstyrede Bogsamlinger, der tildels stillede sig s?rlige Opgaver, idet den ene i muligste Omfang anskaffede den rent og strengt videnskabelige Litteratur, den anden s?rlig s?rgede for Professorernes og Studenternes Behov, for de sidste navnlig ved Anskaffelse af Haandb?ger, L?reb?ger, Kommentarer og deslige, tildels rentud til at opslides, hvorhos det eftervistes, at hele Besparelsen vilde blive temmelig illusorisk ved N?dvendigheden af et aldeles nyt, meget stort Lokale og ved Personalets For?gelse. Begge Bibliothekarerne erkjendte den hele Udviklings Rigtighed og Gyldighed, men krympede sig endnu ved at underskrive, indtil de beseiredes ved Forestillingen om, at der ligeoverfor Tschernings Tordenr?st vilde h?ve sig en streng Anklage mod deres Svaghed. Erkl?ringen afgaves da aldeles efter mit Udkast. Sagen blev af Tscherning slet ikke forfulgt videre.

[50] Efterat jeg i 19 Aar havde v?ret Professor ved Universitetet, var jeg i 1848 endnu paa Grund af Avancementsforholdene kun extraordinarius og havde som saadan ikke S?de i Konsistorium, hvortil der da slet ikke skete Valg, og var saaledes afskaaren fra Deltagelse i Universitetets almindelige Korporationsforhandlinger og fra alle de Stillinger, hvori man som Professor kunde komme til at optr?de som Ordf?rer for Universitetet eller for sit Fakultet. Jeg tilstaaer, at jeg under disse Omst?ndigheder ikke f?lte stor Tilfredsstillelse ved at inds?ttes i endel Komiteer, hvis Arbeider overgaves til Konsistorium, hvor man ikke kunde f?lge dem, for at hend?e der eller senere ved Universitetsdirektionen.

[51] Hvor tidlig Muligheden, ja Sandsynligheden af en saadan voldsom Rystelse fremtraadte for mig, derom har jeg et Vidnesbyrd i en Samtale, som jeg erindrer at have f?rt med den i 1843 afd?de Kaptain i Artilleriet Bendz, en anset Mathematiker, om Forholdet imellem de fra begge Sider disponible milit?re Kr?fter ved et slesvigholstensk Opr?r. Det var mig m?rkeligt, hvorledes Bendz paavirkedes af den freidige Selvbevidsthed, med hvilken den milit?re Standsf?lelse fremtraadte i F?stningen Rendsborg i Mods?tning til Officerskorpsets adspredte og trykkede Stilling i Hovedstaden, og hvorledes ogsaa han i Prinds Frederik af Augustenborg saae den ungdommelig kraftige F?rer i Mods?tning til gamle, af tunge Erindringer b?iede M?nd. Lykkeligvis gjorde disse gamle M?nd senere den unge Prinds til Skamme.

[52] Med det her Sagte og n?rmest F?lgende kan sammenholdes en kort Artikel af mig i Historisk Tidsskrifts 5te R?kkes 5te Bind Side 98, hvor nogle Tr?k fra Kristian VIII's Tid ere meddelte, der ikke skulle gjentages her.

[53] Et lille Sammenst?d, hvorved jeg, idet jeg h?vdede mit Embedes Ret ligeoverfor en af Kongen begunstiget Tydskers Arrogance, neppe gjorde mig behagelig i Kongens ?ine, er fortalt i den ovenfor n?vnte Meddelelse i Historisk Tidsskrifts 5te R?kkes 5te B. S. 98, men tilf?ies b?r det, at jeg aldrig m?rkede mindste Spor til h?iere Ugunst i den Anledning.

[54] Ved en besynderlig Forglemmelse har Clausen i sit Skrift om Kj?benhavns Universitets Virksomhed i Aaret 1837 i sin Oversigt over de i dette Aar i Konsistorium f?rte Forhandlinger om denne Gjenstand aldeles forbigaaet Diskussionen i Aarene 1829-1832 om mine da opstillede Forslag og betegnet som Udgangspunkt et Udkast af Etatsraad Kolderup-Rosenvinge fra 1836.

[55] Det var endnu dengang en besv?rlig Reise, hvorfor jeg ogsaa kun to Gange til i hele dette Tidsrum kom derover: den ene Gang i 1843 med mine to ?ldste B?rn, ligesom min Moder kun bes?gte Kj?benhavn éngang: i 1840.

[56] Ved Normalreglementet for Universitetet af 13de Novbr. 1844 blev min Gage som Professor 1600 Rdl., hvori var indbefattet et mig den 25de Marts 1843 tilstaaet personligt Till?g af 200 Rdl. og den tidligere Godtgj?relse af 100 Rdl. for at skrive Universitetets Programmer, hvortil Forpligtelsen da var bortfalden.

[57] Den 23de Juni 1836 var jeg bleven valgt til Medlem af Berlinerakademiet, ligesom jeg i 1840 blev Medlem af det nederlandske Institut, i 1847 Medlem af philological society i London og i 1848 af Videnskabernes Selskab i Trondhjem.

[58] L?ngere hen i Marts Maaned sammentraadte et lille Antal ?ldre og yngre akademiske Borgere, imellem hvilke den senere Rigsdagsmand og Forfatter H. E. Schack vel var den betydeligste, med det Formaal at lede og moderere Studenternes Optr?den under den politiske Gj?ring og Bev?gelse og anmodede mig om som Formand at slutte mig til dem. Jeg erkl?rede mig beredt dertil under den Foruds?tning, at man som Grundlag vilde anerkjende, at Studenterne vel ubetinget sluttede sig til den patriotiske Bev?gelse for Landets ?re og Forsvar, men skulde afholde sig fra som Stand at ville gribe ind i de specielle politiske Forhandlinger og Foretagender. Hermed var Schack enig, og de ?vrige traadte til. Der holdtes nogle M?der paa Borchs Collegium, men til en virksommere Optr?den blev der ved de akademiske Borgeres egen Besindighed ingen Anledning.

[59] En Aften henimod Slutningen af Marts kom jeg for at s?ge Efterretninger op i Athen?um og traf i Konversationsv?relset nuv?rende Geheimeraad Andr? i Samtale med Kaptain L?ss?e, maaske ogsaa med senere afd?de Professor V. Bierring. Pludselig henvendte L?ss?e, som jeg kun sjeldent havde talt med, det Sp?rgsmaal til mig, hvad jeg vel vilde raade til at gj?re med den Troppestyrke, der stod i Begreb med at rykke ind i Slesvig. "Tr?nge rask frem langs ?stkysten med Kavalleriet udimod Heden og s?ge Kampen saa sydlig som muligt i Slesvig for strax at h?ve Modet hos Armeen og den tro Befolkning" svarede jeg. "Det er just ogsaa min Mening" gjentog L?ss?e. N?ste Dag saae jeg, at han var udn?vnt til Stabschef for H?rafdelingen i Slesvig. I det samme V?relse maatte jeg efter Modtagelsen af Efterretningen om Kampen ved Slesvig berolige og opmande dem, der ved f?rste Gang at l?se om talrige D?de og Saarede og om Tilbagetog ganske tabte Fatningen og til Sandheden f?iede forunderlige Misforstaaelser, og henlede Opm?rksomheden paa det ?refulde og Dygtige i Kampen.

[60] Ministerl?nnen var i den Tid, hvori jeg fungerede, med Undtagelse af de allersidste Maaneder, 4500 Rd. med Fradrag af en Krigsskat af over 300 Rd. - Jeg b?r dog ikke her lade uomtalt, at der ved Udgangen af 1849 gjennem nysn?vnte Hansen fra en Rigmand, hvis Person baade da og altid senere holdtes bestemt skjult for mig, tilstilledes mig 4000 Kr., forat jeg, lettet for ?konomisk Tryk, kunde vie al min Kraft til den mig da paahvilende Gjerning. Efter den smukke Maade, hvorpaa det skete, mente jeg ikke at turde fastholde min f?rste V?gring ved at modtage Bel?bet.

[61] Engang gik denne Uvillie saavidt, at han i Statsraadet efter en Udtalelse af mig erkl?rede, at han vel ikke havde h?rt, hvad Kultusministeren sagde (- Hansen var virkelig noget tungh?r -), men forud vidste, at han var uenig med ham; jeg undlod ikke meget skarpt at h?vde hans Forpligtelse til Opm?rksomhed for hans Kollegers Meninger og deres Grunde, og denne Paamindelse blev ikke uden Virkning.

[62] Til den Forml?shed, der karakteriserede den Tid, hvorpaa Novemberministeriet dannedes, og den n?rmeste Tid derefter, h?rte det ogsaa, at Ministrene slet ikke forestilledes for Medlemmerne af Kongehuset, selv ved det f?rste Sammentr?f med et Par af disse (Prinds Ferdinand og Landgreven af Hessen) hos Kongen. Det tog sig under slige Forhold temmelig besynderligt ud, at, da der kort efter Novemberministeriets Dannelse arrangeredes et meget beskedent Festmaaltid i Anledning af Overhofmarskalk Levetzau's Embedsjubil?um, jeg, der visselig hidtil havde staaet ham og hans Embedsstilling saare fjernt, opfordredes til at udbringe Festskaalen, fordi Levetzau havde modtaget en Plads som Overdirekt?r for de kongelige Samlinger under Kultusministeriet. Jeg benyttede Leiligheden til at udtale min Erkjendelse af Formens og Anstandens Betydning for det offentlige Liv og min Paaskj?nnelse af Levetzau som Repr?sentant for denne Form og Anstand. Jeg f?lte virkelig denne Paaskj?nnelse. Levetzau var ingen Mand af dyb Dannelse eller streng Karakterfasthed, men han var en velvillig Personlighed med smuk og ?del Form.

[63] Besynderligt er det, at der i Rigsforsamlingen fra ingen Side reistes noget Sp?rgsmaal om, hvilken Betydning den i Udkastets § 23, Grundlovens § 24, indeholdte Bestemmelse om, at Rigsdagen ikke uden Kongens Samtykke kan blive sammen udover to Maaneder, skal have ved Siden af Bestemmelsen om en Finantslovs N?dvendighed og Manglen af enhver Forskrift om Rigsdagens eller de enkelte Things Pligt til inden en vis Tid at fuldende dennes Behandling. Dette er et Vidnesbyrd mere om, at man slet ikke t?nkte de Finantsloven vedkommende Sp?rgsmaal fuldt tilende.

[64] Om Foranstaltningerne vedkommende Universitetsbibliotheket er det nok at henvise til Lindes Meddelelser.

[65] Ved at gjennemgaae mine Rigsdagserindringer har der paatr?ngt sig mig en Sammenligning imellem min tilbageholdne Optr?den og noget trykkede Stilling ved denne Leilighed, og hvad der noget over 20 Aar senere tildrog sig paa det samme Lovgivningsomraade. Hall oprullede da som Kultusminister, i Rigsdagssamlingen 1871-72 i Landsthinget, under st?rkt Bifald et tiltalende Billede af en omfattende Reform af Almueundervisningen. I den n?ste Samling (1872-73) fremlagde han i Folkethinget et Lovudkast om Almueskolev?senet, hvorover der efter en lidet gunstig f?rste Behandling afgaves en ikke opmuntrende Udvalgsbet?nkning, og som ikke fremmedes videre; i n?ste Samling (1873-74) forelagdes Udkastet i Landsthinget med Antydning af, at Ministeren var villig til ikke uv?sentlige Modifikationer; men heller ikke her naaede Udkastet videre end til f?rste Behandling. Hvad jeg under denne udtalte (Landsthingstidenden Sp. 153 ff.), indeholdt ikke uvigtige, men heller ikke ganske behagelige Sandheder.

[66] Imellem dem, hvem det Spandetske Lovforslag i h?i Grad havde ?ngstet, var ogsaa den fromme Enkedronning Marie Sophie Frederikke, der i den Anledning kaldte mig til en Audients, ved hvilken jeg f?rste Gang havde den ?re at tale med hende. Fornemmelig paa Grund af Hendes Majest?ts Tungh?righed havde hun ved Audientsens Slutning Forestillingen om en ikke lidet st?rre Enighed imellem hende og mig, end der virkelig fandt Sted; men jeg troer ikke, at hun vrededes over det endelige Udfald.

[67] Ved kongelig Resolution af 13de April (Raadstueplakat af 24de April) 1851 gjennemf?rtes en for Kj?benhavn ikke uvigtig, men vistnok Kirken selv saare lidet ber?rende Foranstaltning, nemlig Forbudet mod al fremtidig Begravelse paa Kirkegaardene inde i den gamle By.

[68] Ved samme Finantslovsbehandling havde jeg Leilighed til at afvise adskillige Misforstaaelser og uvillige Ytringer om de geistlige Embeders Indt?gter; kun med stor M?ie lykkedes det mig af Fyens Bispestols besparede Indt?gter at faae 2000 Rd. bevilgede til Underst?ttelse for aldeles utilstr?kkelig l?nnede Pr?steembeder.

[69] At jeg ikke blot selv viste Mynster den Opm?rksomhed, som skyldtes ham, men ogsaa forlangte den vist af Andre, derom har jeg bevaret en ret karakteristisk Erindring. Grundtvig overraskede mig i 1850 eller 1851 med et Bes?g for at udbede sig Tilladelse til en kort Reise til Sverrig. Da jeg ytrede, at en saadan Reisetilladelse for Geistlige altid forlangtes hos og gaves af vedkommende Biskop, sagde han, at jeg nok vidste, at han ikke stod sig godt med Mynster, og at det derfor var ham ubehageligt at henvende sig til denne. Jeg svarede da, at personlige Misstemninger slet Intet havde at gj?re med den regelm?ssige Forretningsgang i Embedssager, og henviste ham til at f?lge denne. Paa hans yderligere Sp?rgsmaal om, hvad der vilde skee, hvis han reiste uden Tilladelse, svarede jeg, at jeg under andre Omst?ndigheder neppe vilde have lagt V?gt paa en ringe Uregelm?ssighed, men at jeg nu, da jeg forud var underrettet om, at han med Fors?t vilde forbigaae sin foresatte Biskop, ikke vilde kunne undlade, hvis han udf?rte Fors?ttet, at give ham en streng Irettes?ttelse. Alt ordnedes derefter i tilb?rlig Form.

[70] Den samme snevre Synskreds og Fortabelse i Smaating (navnlig nye Ben?vnelser) viste sig over alt i det Udkast til en Kommunallov, som den flittige og kundskabsrige Indenrigsminister selv udarbeidede og forelagde Statsraadet efterhaanden i L?bet af Vinteren 1850-1851. Naar i Statsraadsm?derne, der den Vinter s?dvanlig holdtes om Aftenen i et V?relse paa Kristiansborg, de til Afgj?relse n?rmest foreliggende Sager vare behandlede og Theen indbragt, pleiede Grev Moltke med godmodig Resignation at sige: "Saa maae vi vel have lidt Kommunallov", hvorpaa et langt, roligt Foredrag af Indenrigsministeren begyndte, af og til afbrudt ved en h?ist mist?nkelig Lyd fra Marineministerens L?nestol. I Rigsdagssamlingen 1852 indbragte Rosen?rn som Medlem af Folkethinget sit Forslag til liden Gl?de for Thinget og for sig selv.

[71] Thors?e lader i sit V?rk: "Kong Frederik den Syvendes Regjering" denne Plan v?re General Hansens egen; maaske var den begges i Forening.

[72] Udgiverens Anm?rkning: Blandt min Faders Papirer har jeg fundet flere Breve fra n?vnte Feltpr?st (Feltprovst?) Boisen, skrevne fra Fredericia i 1849, som bekr?fte det ovenfor ber?rte, ialtfald forbigaaende Indtryk af Mismod, og hvoraf derhos et af 27de Mai, der bl. A. handler om de ovenomtalte Ytringer i en Skrivelse til ham af 24de Mai fra min Fader, viser, at denne - der vistnok forl?ngst havde glemt, at han havde bevaret disse Breve, - ikke har husket Indholdet aldeles n?iagtig. Det hedder nemlig deri: "Til min Pr?diken idag (1ste Pintsedag) gav Ministerens Skrivelse mig egentlig Stoffet, idet jeg viste, hvorledes baade Himmelfreden og Landefreden maatte tilk?mpes, og hvor vigtigt det var ikke at blive tr?t, men at holde ud til Enden. Jeg viste ogsaa Kommandanten den Del af Deres Skrivelse, som De havde paalagt mig at kundgj?re, og han gl?dede sig i alle Maader over Deres Ord; men, da han endog forlangte en Afskrift deraf, troede jeg mig uberettiget til at opfylde dette ?nske, og Ministeren vil vist bifalde det, naar jeg siger Dem, at han vilde have denne Skrivelse for at retf?rdiggj?re nogle nye Fors?g paa at afvinde Fjenden Fordele, selv om han skulde uds?tte Armeen for store Farer og Byen for ?del?ggelser". Den 28de Mai er derhos tilf?iet: "Jeg traf iaftes igjen Kommandanten, og han begj?rede atter at l?se det af Deres Brev, som jeg havde meddelt ham - -; hans Ytringer i denne Anledning vare af den Beskaffenhed, at de h?ilig foruroligede mig. - Imorges skrev jeg derfor til ham, at Hensigten med Deres Ytringer kun var, at jeg skulde bruge min Indflydelse til at styrke Mandskabet til Udholdenhed og umulig kunde v?re at ud?ve den allermindste Indflydelse paa de Kommanderendes milit?re Foretagender, ligesom at intetsomhelst Ansvar kunde falde paa den private Brevskriver. - - Jeg fik i Middags Svar fra Kommandanten, hvori han aldeles beroliger mig med Hensyn til min ytrede Frygt." - De n?vnte Breve tjene i?vrigt til at bekr?fte, at der hos adskillige Milit?re havde dannet sig den Anskuelse, at Krigsministeren ikke lod Generalkommandoen have forn?dne frie H?nder.

[73] Det h?rte overhovedet med til den lidet gunstige Eiendommelighed ved Stillingen i Aarene 1848 og n?stefter, at Danmark i Udlandet overalt repr?senteredes af M?nd, der stode en national dansk og en konstitutionel Opfatning fjernt, og som derfor, hvor personlig h?derlige de end vare, ikke egnede sig til hos Fremmede at klare Forestillingerne om, hvad der foregik og t?nktes i Kj?benhavn. Men til en Fornyelse af det diplomatiske Korps savnedes ganske Midlerne, omend Grev Moltke ellers havde v?ret Manden til at udf?re den. O. Lehmanns Reise til Paris og London i 1848 var ikke det heldigste Fors?g paa en Modvirkning.

[74] De i Mai 1850 af Grev Sponneck og mig paa Statsraadets Vegne f?rte Samtaler med tre fra Holsten til Kj?benhavn sendte saakaldte Tillidsm?nd, af hvilke dog Reventlow-Farve holdt sig aldeles skjult, vare paa Grund af det af dem medbragte Grundlag saa aldeles uden Betydning, at jeg kun finder Anledning til her at bem?rke, at Heinzelmann gjorde mig m?rkelige Tilstaaelser om de virkelige Sprogforhold i Mellemslesvig, hvilke han kjendte fra tidligere Ans?ttelse hos Amtmanden i Flensborg. Denne havde ofte paalagt ham at tale med B?nderne fra Landsbyerne omkring Slesvig, fordi Amtmanden selv ikke tilstr?kkelig forstod Dansk.

[75] Som F?lge af Freden bleve flere af Ministrene dekorerede, jeg (den 14de Juli) med Dannebrogsordenens Kommandeurkors.

[76] Et Par enkelte Smaatr?k ville give en Forestilling om, hvorledes Uvisheden pinte Sindet. Da Statsraadets Medlemmer om Formiddagen den 22de Juli 1850 omtrent ved Middagstid gik ned ad Trapperne fra den Sal paa Kristiansborg, hvori de havde holdt M?de med Bevidstheden om, at den afgj?rende Kamp forestod i de allern?rmeste Dage, og med F?lelsen af i ?ieblikket at v?re lidet oplagte til det daglige stille Arbeide, l?d der et enkelt heftigt Tordenslag, medens Himlen kort iforveien havde v?ret klar og strax derefter atter opklaredes, hvilket Tordenslag paavirkede os alle nerv?st. Jeg gik hjem for med min Hustru og min ?ldste Datter (mine andre B?rn vare bortreiste til Frederiksv?rk) n?ste Dag at seile ud til Humleb?k, hvor jeg vilde s?ge Ro og Hvile et Par Dage, idet jeg efterlod Forskrift om ad hurtigste Vei at sende mig enhver fra H?ren indl?bende Efterretning. Da jeg imidlertid den 26de Juli om Morgenen endnu ingen saadan modtog, men i min Uro hvert ?ieblik syntes at h?re Kanontorden, leiede jeg noget efter Middagstid en Vogn for at kj?re ind til Kj?benhavn. I Rungsted modtog jeg Underretning om, at to Dampskibe vare komne til Kj?benhavn med Saarede og Fanger (fra Kampen ved Helligb?k den 24de), i Skodsborg havde man Rygter om, at en dansk Korvet "Diana" i Farvandene Vest for Slesvig skulde v?re tagen af tydske Kanonbaade, og, da jeg under et optr?kkende og l?sbrydende Tordenveir imellem Kl. 9 og 10 om Aftenen naaede til Tuborg paa den indre Strandvei, fik jeg af en Fodg?nger, der havde kjendt mig, tilraabt den korte, da i Kj?benhavn indtrufne og udbredte Efterretning om et vundet blodigt Slag og om Bes?ttelsen af Byen Slesvig. Ankommen til mit Hjem, gik jeg strax hen til Konseilpr?sidentens n?rliggende Palais, men fandt Alting i natlig Ro; Krigsministeriet var forladt, og jeg maatte den Aften n?ies med et paa Gaden kj?bt og l?st Skillingsblad. - Da jeg den 4de eller 5te Oktober s. A. kom ned i Kultusministeriet, m?dte den Kontorchef, der skulde referere nogle Almueskolesager, mig bleg og forstyrret med den i et nys modtaget Nummer af "Hamburger Correspondent" indeholdte Efterretning, at Frederiksstad var erobret af Slesvigholstenerne. Jeg beholdt Fatning nok til at opfordre ham til ikke at sk?nke en saadan Kilde Tiltro og gik over til Dagens Gjerning, skj?ndt visselig ikke uden Angst. Endnu den 6te Oktober ved Lyk?nskningskuren hos Kongen i Anledning af hans F?dselsdag meddelte nuv?rende Admiral Irminger mig, at et kort forud modtaget Brev fra hans Broder, Oberst I., der kommanderede en Brigade i Svabsted, som skulde danne Forbindelsen mellem Frederiksstad og Hovedkvarteret i Slesvig, indeholdt, at Byen vel endnu ikke var tagen, men at der kun var saare ringe Haab om, at den kunde holdes. Samme eller n?ste Dag indtraf imidlertid Efterretningen om, at Angrebet var afslaaet. Man maa erindre, at der dengang ingen elektrisk Telegraf havdes.

[77] Udgiverens Anm?rkning: Som Supplement til, hvad der her og nedenfor er meddelt om min Faders Stilling i Novemberministeriet og Arbeide for Delingstanken, henvises til de som Till?g II aftrykte Aktstykker.

[78] Som et Kuriosum anf?rer jeg, at jeg nogen Tid efter modtog anonyme Breve med Bebreidelser for, bev?get af en Pengegave, at have tvunget Biskop Mynster til at vie Kongen. Mynster selv, med hvem jeg ikke fik Leilighed til at forhandle om Sagen, gjorde, saavidt jeg véd, ingen Vanskelighed, idet han foretrak, at det temmelig skandal?se Forhold d?kkedes ved ?gteskabets Form. Hvorledes de ?vrige Ministre stillede sig til det nye Forhold, véd jeg ikke; Rosen?rn og jeg afleverede, da vi nogen Tid efter Giftermaalet indfandt os til Referat paa Frederiksborg og forudsaae, at vi efter Referatet som s?dvanlig vilde blive tilsagte til Taffelet, vore Kort hos Grevinden og saae hende derpaa ved Taffelet, uden at der i?vrigt foregik nogen Pr?sentation.

[79] Min Gage i de to Embeder blev saaledes 2200 Rdl. og 1000 Rdl.

[80] Ved de af mig selv foranledigede Bestemmelser om Adgangen til Husleieportion vilde jeg senere have lidt et Tab i saa Henseende, hvis ikke mine Kolleger uden Opfordring havde vedtaget at indf?re mig paa min tidligere Plads i Aldersr?kken.

[81] Udgiverens Anm?rkning: Min Faders Tale og "F?drelandets" Angreb paa ham i den Anledning findes i det n?vnte Blad for 23de November 1863.

[82] Destov?rre vare disse Drillerier mod Thronf?lgeren og denne gjentagne Fremdragen af Carl XV af Sverrig og Norge, f. Ex. da denne var tilstede ved en H?stmaneuvre i Dyrehaven og sammes Omgivelser, hvor Prinds Christian kommanderede den ene af de to mod hinanden opererende Afdelinger, ved hvilken Leilighed Carl XV i "F?drelandet" i Mods?tning til vor Thronf?lger fremh?vedes, som om han var en pr?vet Feltherre, stundom ikke Frederik VII ubehagelige.

[83] Om de i den Anledning stillede Opfordringer og udspredte Rygter og af mig offentlig afgivne Erkl?ringer henvises til Bladene for det n?vnte Tidspunkt.

[84] Mit Valg dengang foregik kun med en meget lunken Underst?ttelse, for ikke at sige ialtfald delvis Modstand fra det Partis Side, der betegnedes som det nationalliberale, til hvilket jeg ikke af samme blev henregnet eller med Rette kunde henregnes.

[85] Den udkom samtidig paa Tydsk og oplevede tvende Oplag.

[86] Naar jeg har maattet bestemt benegte, at Bismarck i Oktober 1863 havde givet nogetsomhelst L?fte om at ville respektere et Danmark til Eideren, og tvertimod h?vde, at han paa det Tydeligste havde taget sit Forbehold i denne Henseende med en Antydning om at ville gj?re Tilstanden lige utaalelig for begge Partier, har jeg naturligvis dermed slet ikke villet negte, at han ved Frederik VII's D?d gjorde en saare paafaldende Vending og indtog en anden og langt fjendtligere Holdning end f?r. - En kyndig Ven har i?vrigt gjort mig den Bem?rkning, at der dog ved Opfattelsen af Bismarcks Holdning og Ytringer i Oktober 1863 burde tages Hensyn til den Forbitrelse, som den dav?rende engelske Gesandt her: Lord A. Paget viste over Protesterne i November som aldeles stridende mod tidligere Erkl?ringer. Men dertil maa svares, dels at Paget udentvivl v?sentlig havde sin Forestilling om, hvad der var sagt i Oktober, fra Hall, dels at Bismarcks Optr?den i November maatte overraske i Sammenligning med hans tidligere Tone, selv om han slet intet Tilsagn havde givet.

[87] En med Bogstavet g betegnet, af mig skreven Artikel i "Dagbladet" for 2den Februar 1864 - "Hvor er i dette ?ieblik Faren for Danmarks Ret og Selvst?ndighed?" - viser, at jeg dengang n?rede Frygt for, at Monrad skulde lade sig drage ind i Forslag og Tilsagn, der tilsidst vilde f?re til Opgivelsen af alt nationalt Grundlag for vor Politik.

[88] Denne Artikel fremkaldte selvf?lgelig forskjellige Modartikler, deriblandt s?rlig i "Flyveposten" for 8de og 10de Marts af afd?de Major Dinesen til Katholm, som jeg im?degik i "Dagbladet" for den 17de Marts. - Jeg troer ikke ganske at burde forbigaae, at jeg senere paa en noget s?rlig Maade kom tilbage til Talen om det saakaldte Kj?benhavneri. Under Kongens Reise i Jylland i Eftersommeren 1864 blev der i et Referat i "Berlingske Tidende" lagt ham nogle Ord i Munden, i hvilke Jydernes besindige Fredsommelighed rostes i Mods?tning til Kj?benhavnernes uforstandige Raab paa Krig. Jeg gik ud til den nye Konseilpr?sident Bluhme og gjorde ham meget indtr?ngende opm?rksom paa, hvor uheldigt det var at lade Kongen paa denne Maade tage Parti, is?r ligeoverfor hans Hovedstads Indbyggere, og hvor ubillig i sig selv Bebreidelsen var mod Kj?benhavnerne, der havde hengivet sig til en ikke unaturlig og af Regjeringen selv tidligere begunstiget Stemning. Efter en temmelig varm Debat lovede Bluhme mig en Berigtigelse af Referatet, og den kom et Par Dage efter.

[89] Nogle Ytringer i 3die Stykke af min ovenn?vnte Artikel om Forpostf?gtninger vilde v?re faldne anderledes, hvis jeg dengang havde vidst saa meget om Bagladegev?ret, som jeg snart efter l?rte.

[90] Du Plat var just en af de ovenfor betegnede lidet konstitutioneltsindede eller specifik nationale Officerer, men med den ubr?deligste Pligttroskab og ?resf?lelse.

[91] Til et andet lille Skrift, som jeg udgav i det f?lgende Aar: "Personalunion mellem Danmark og Slesvig-Holsten" (f?rst trykt i "Dagbladet"), er det vanskeligt nu at forstaae Anledningen. Dengang var der imidlertid virkelig i Anledning af opstaaede Rygter og Forhaabninger Grund til at paavise, hvor ydmygende for os og hvor farligt for vor Selvst?ndighed det vilde v?re, hvis vor Konge tillige blev Fyrste i en fuldst?ndig i Tydskland indlemmet Stat: Slesvig-Holsten, og hvor uheldigt det vilde blive for vort Kongehuses Forhold til Folket, hvis den Tro udbredte sig, at slige Dr?mme n?redes af Kongen og hans Sl?gt.

[92] Landsthingstidenden for 1866-67 Sp. 4224: "Jeg gaaer ud fra, at vi, ikke blot fordi vi faae et F?stningsartilleri, maae have en F?stning eller F?stninger, men at vi maae have en F?stning, fordi vi maae have en H?r, og fordi jeg ikke kan t?nke mig en H?r, der ikke har en st?rk Vaabenplads."

[93] Udgiverens Anm?rkning: Allerede i August 1852 forundtes der min Fader Tilladelse til at uds?tte Begyndelsen af sine Forel?sninger i samme Efteraar noget paa Grund af en da indtraadt sygelig Tilstand af det ene ?ie. Et lignende Anfald tvang ham til i Sommeren 1857 i nogen Tid ganske at standse sit Arbeide. Den senere Sv?kkelse hidr?rte fra, at der paa begge ?ine udviklede sig St?r, som man ikke turde gj?re til Gjenstand for Operation under Hensyn til en ganske vist h?vet Nethindebet?ndelse paa det ene ?ie, der befrygtedes at ville gjenindtr?de ved en Operation og da at ville medf?re fuldst?ndig Blindhed, medens nu dog en lille Rest af Synet paa det ene ?ie var tilbage.

[94] Dette gav atter Anledning til, at jeg i 1881 efter Opfordring kom til i "Vort Forsvar" at anmelde v. Hallers Skrift: "Om Strategi og Politik."

[95] "Dagbladet" gav mig dog i Anledning af dets Anmeldelse af min Piece Plads for nogle Modbem?rkninger i dets Nummer for 15de August ("Endnu nogle Bem?rkninger om Neitheorien").

[96] Udgiverens Anm?rkning: Naar min Faders Piece: "Den frivillige Selvbeskatning til F?drelandets Forsvar og det f?rste Fort ved Kj?benhavn", der udkom i December 1885, ikke findes omtalt her, er det selvf?lgelig kun begrundet i, at han allerede i Foraaret forinden havde afsluttet Diktatet af sine Livsoptegnelser. I det jeg derfor kun n?vner samme her, skal jeg ligeledes blot n?vne den i November f. A. kort f?r hans D?d som Manuskript i 50 Exemplarer trykte Piece af ham: "Om og i Anledning af H?iesteretsdommen den 15de Oktober 1886", der imod hans Villie blev Gjenstand for offentlig Omtale, idet jeg tilf?ier, at hans B?rn have ment ikke at burde efterkomme de til os fra forskjellige Sider efter hans D?d rettede Opfordringer om at offentliggj?re Piecen.

[97] Udgiverens Anm?rkning: Det b?r her endnu n?vnes, at min Fader i 1878 under M?rket: "en Mand af H?ire" havde i "Dagbladet" for 2den Februar og 13de Marts skrevet to Artikler om "Stiftsmidlerne (Kirkemidlerne) og Lovgivningsmagten", den sidste fremkaldt ved en mellemliggende Modartikel.

[98] I Forbindelse hermed skal jeg endnu n?vne en af mig i "Dagbladet" for 3die Januar 1876 skreven Artikel: "Et Par Ord om Examenskommissioner" af en "Ikke-Theolog" og en Artikel i "Berlingske Tidende" for 28de Marts 1882 under Navn, betitlet: "Et Par korte Bem?rkninger i Anledning af Forhandlingerne om Oph?velsen af den philologisk-historiske Embedsexamen".

[99] Den findes, stenografisk gjengiven, trykt i den af Universitetet bes?rgede Beretning om Festlighederne.

[100] Allerede adskillige Aar tidligere, nemlig i 1858, havde ?ldre og yngre Kolleger og Disciple gl?det mig og min Familie ved en Gave af min Buste i Marmor, udf?rt af den ?ldre Bissen, og paa 50 Aarsdagen for min Docentvirksomhed i 1876 h?drede 12 ?ldre og yngre philologiske Disciple, der virkede i forskjellig Retning, og hvoraf én Nordmand, mig ved Udgivelsen af et Festskrift, ligesom det da i Kj?benhavn samlede 1ste nordiske Philologm?de overleverede mig en Adresse.

[101]

Kj?benhavn den 22de Febr. 1880.

Deres Excellence!

Af "Berlingske Tidende" for igaar Aftes, der f?rst idag er kommen mig tilh?nde, erfarer jeg til min store Overraskelse, at Deres Excellence til tredie Behandling af Finantslovudkastet i Folkethinget har stillet og Udvalget tiltraadt et Forslag om en H?dersgave til mig af aarlig 2000 Kroner. Idet jeg dybt paaskj?nner den store og for mig ?refulde Velvillie, hvorfra dette Forslag er udgaaet og hvormed det er modtaget, ser jeg mig dog n?dsaget til indst?ndig at bede Deres Excellence at tage dette Forslag tilbage, som jeg da haaber, at Ingen derefter vil optage. De Grunde, der bev?ge mig til denne B?n, skal jeg i al Korthed tillade mig at antyde, idet jo et rent personligt Skj?n og en F?lelse bestemmer deres afgj?rende V?gt for mig. Allerede de mange Beviser paa Regjeringens Naade og Kollegers og Medborgeres Velvillie, der i L?bet af forrige Aar bleve mig til Del, maatte hos mig stundom fremkalde en ?ngstende Tvivl om, hvorvidt jeg ved min videnskabelige eller ?vrige offentlige Virksomhed havde fortjent dem, og denne Tvivl vilde ligeoverfor en H?der og Bel?nning som den nu foreslaaede blive forst?rket og mere trykkende ved et andet Hensyn. Vistnok har jeg i mit lange Embedsliv, dog ikke ganske uden egen Skyld, havt at k?mpe med ?konomiske Sorger, og vistnok forlader jeg Statens Tjeneste som en ganske uformuende Mand; men, foruden at jeg er vedbleven at oppeb?re min fulde Embedsindt?gt i flere Aar efter at min Virkekraft var meget v?sentlig sv?kket ved mit Syns Svaghed, har jeg ikke blot ved min Afsked opnaaet den h?ieste lovbestemte Pension, men tillige n?sten samtidig havt det Held ved kongelig Udn?vnelse til Medlem af Direktionen for den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse at opnaae en forholdsm?ssig betydelig Biindt?gt, ved Siden af hvilken jeg oppeb?rer en mindre for et andet lignende, om endog kun midlertidigt Hverv. Derved ere mine Vilkaar som pensioneret Embedsmand blevne saa gunstige i Forhold til andre ikke mindre fortjente Embedsm?nds og Videnskabsm?nds Indt?gter under deres Embedsvirksomhed eller efter den, at en yderligere Forbedring af min personlige Stilling fra Statens Side vilde gj?re Sammenligningen meget trykkende for mig selv, ganske bortset fra Andres Vurdering. Jeg ?nsker og haaber, at min Betragtning, der ikke formindsker min Taknemmelighed, maa findes fyldestgj?rende til at begrunde den B?n, jeg ovenfor har fremsat og ikke kan frafalde.

Aller?rb?digst

J. N. Madvig.

Kj?benhavn den 22de Febr. 1880.

Idet jeg har den ?re at tilstille Folkethingets Finantsudvalg igjennem dets Formand Afskrift af en Skrivelse, som jeg afsender til Hs. Excellence Kultusministeren i Anledning af et mig vedkommende Forslag til 3die Behandling af Finantslovudkastet, beder jeg det meget ?rede Udvalg at modtage min oprigtigste Tak for den h?drende Velvillie, hvis Resultat jeg af de i Skrivelsen anf?rte Grunde ikke ser mig istand til at modtage.

Med st?rste H?iagtelse

?rb?digst

J. N. Madvig.

Til

Formanden for Folkethingets

Finantsudvalg.

[102] Her skal jeg i saa Henseende s?rlig n?vne de af mig under 27de Februar 1855 efter Aftale med Ministeriet udsendte trykte: "Bem?rkninger om Behandlingen af den danske Retskrivning n?rmest i de l?rde Skoler, henstillede til L?rernes Overveielse af Undervisningsinspekt?ren", fordi disse Bem?rkninger gjentagende have v?ret gjorte til Gjenstand for Omtale fra andre Sider. - En senere Opfordring fra Ministeriet (i 1867) til at udarbeide en egentlig Retskrivningsl?re, som det skulde paal?gges Skolerne at gjennemf?re, mente jeg ikke at kunne efterkomme.

[103] Kultusministeriet bestyredes efter min Udtr?delse og indtil min Afgang fra Undervisningsinspektoratet af P. G. Bang (udn?vnt 7de Decb. 1851), Simony (3die Juni 52), ?rsted (29de April 1853), Hall (12te Decb. 1854), Monrad (6te Mai 1859), Borgen (2den Decb. 1859), atter Monrad (24de Februar 1860), Engelstoft (31te Decb. 63), Heltzen (11te Juli 1864 ad interim), Br?strup (7de April 65 ad interim), Rosen?rn-Teilmann (6te Novb. 65), Kierkegaard (4de Septb. 1867), Aleth Hansen (15de Mai 1868), E. Rosen?rn (23de Septb. 1869), Hall (28de Mai 1870).

[104] Fra denne Periode skal jeg dog blot tillige n?vne to Artikler i "Dagbladet" for 11te og 13de Februar 1855, hvori jeg under M?rket "j" im?degik fremkomne Ideer om Nedl?ggelse af vore offentlige l?rde Skoler.

[105] Som bekjendt, har Praxis s?gt at raade Bod paa, hvad der ved de offentlige Skoler tabtes ved de to Klassers Nedl?ggelse, gjennem Oprettelsen af Forberedelsesklasser, ledede og underviste af Skolernes L?rere og i meget n?r Forbindelse med Skolerne. Privatskolerne nedlagde naturligvis ingen Klasser, men udstrakte tildels den forberedende Undervisning endnu l?ngere nedad.

[106] En til den sidste Periode af min Virksomhed som Undervisningsinspekt?r henh?rende vigtig Erkl?ring angaaende Sor? fra 1868 er omtalt ovenfor Side 162.

[107] Se ovenfor Side 107.

[108] Ved den tyske Bearbeidelse havde jeg det Uheld, at den forresten samvittighedsfulde holstenske Skolemand, der skulde staae mig bi ved Overs?ttelsen og Korrekturen (tidligere en kort Tid min Tilh?rer), var betagen af en Forkj?rlighed for gammeldags Udtryk og Vendinger (f. Ex. "Mund" for "Vormundschaft", "sintemal" o. s. v.), der beredede mig ikke ringe Besv?r med Fjernelsen og hist og her efterlod Spor, der ikke gjorde min sammentr?ngte og noget tunge Stil lettere.

[109] I denne Sammenh?ng skal jeg endnu kun anf?re, at jeg den 21de Marts 1884 i Videnskabernes Selskab fremsatte nogle "Bem?rkninger om Forskjellen mellem de hos Gr?kerne og Romerne gj?ldende Bestemmelser og Vedt?gter om Slavers Frigivelse og de Frigivnes Stilling" (trykte i Oversigten over Selskabets Forhandlinger), og at jeg den 23de April 1885 i philologisk Samfund leverede et Par Bem?rkninger til Livius (om Centumviralretten m. m., se Udsigten over dets Virksomhed for 1884-1885).

[110] Udgiverens Anm?rkning: Til den til Erindring om den afd?de unge, dygtige franske Philolog Charles Graux, med hvem min Fader var kommen i venskabelig Forbindelse, udgivne Samling: "mélanges Graux" leverede han endelig en lille Artikel om Fragmenter af gr?ske Digtere hos Athen?us.

[111] Udgiverens Anm?rkning: Det b?r maaske rettest her n?vnes, at min Fader i 1868 var bleven Medlem af Videnskabernes Selskab i Upsala, i 1869 af Videnskabernes Akademi i München, i 1871 af de tilsvarende Selskaber i G?ttingen og St. Petersborg, i 1876 af det tilsvarende Selskab i Kristiania og af det franske Instituts "academie des inscriptions et belles lettres" (hvis "Correspondant" han havde v?ret i flere Aar), i 1877 af "academia dei Lincei" i Rom, i 1878 af "the royal society" i Edinburg og i 1885 af det helleniske philologiske Selskab i Konstantinopel.

[112] Udgiverens Anm?rkning: Det b?r dog maaske bem?rkes, at i Kommunikationsskrivelsen fra den russiske Undervisningsminister, Grev Tolstoy betegnedes Modtageren som: "considéré à iuste titre comme doyen des latinistes du monde entier".

[113] Frankrig har jeg dog bes?gt, men med Rusland er jeg aldrig traadt i anden Forbindelse, end at jeg i 1874-75 for de fire danske Philologer, som da modtog Ans?ttelse i Rusland, f?rte Forhandlinger derom gjennem det danske Gesandtskab i St. Petersborg med det russiske Undervisningsministerium.

[114] Ogsaa mit Valg i 1876 til udenlandsk Medlem af det franske Institut: "academie des inscriptions et belles lettres", efterat jeg i flere Aar havde v?ret dets "correspondant", skyldtes maaske noget en Sideindflydelse: Forstemningen mod Tyskland.

[115] Paa en noget lignende Maade var jeg n?rmest som F?lge af min N?rv?relse som en af vort Universitets Repr?sentanter ved Universitetsjubil?erne i Leyden, Kristiania og Lund bleven udn?vnt til Ridder af den nederlandske L?veorden (i 1875) og til Storkors af Nordstjerneordenen (i 1868) og St. Olafsordenen (i 1871). - Da jeg i 1869 under mit Ophold i Italien blev Ridder af den preussiske Orden "pour le mérite" (dens Fredsklasse), var det derimod unegtelig en ?re, der vistes Philologen, uden at jeg her skal komme ind paa de Bet?nkeligheder, som jeg under Hensyn til Tydsklands Forhold overfor Danmark n?rede ved at modtage samme, men som jeg - paa forud underhaanden sket Foresp?rgsel - troede at burde tilsides?tte.

[116] Som F?lge deraf kunde jeg ikke modtage det mig i 1884 ved Universitetsjubil?et i Edinburg tilbudne Valg til "Doctor of laws".

[117] Under Bes?get i 1883 afholdtes der den 24de April et smukt Festmaaltid for mig af en stor Del Nordslesvigere, hvilket selvf?lgelig beredede mig en stor Gl?de, om end blandet med megen Vemod.

[118] Dér havde jeg ogsaa s?rlig Leilighed til at forts?tte min Samv?ren med forskjellige yngre philologiske Studenter, idet mit svage Syn gjorde mig det n?dvendigt at have en saadan boende i min umiddelbare N?rhed for daglig at assistere mig i flere Timer som Sekret?r, - og der samledes j?vnlig uden s?rlig Indbydelse Venner af mig og mine B?rn med os saavel som om Vinteren Onsdag Aften i min Bolig i Kj?benhavn.

[119] Jeg kan ikke negte mig fra denne Fodvandring at hids?tte et Par Tr?k til Betegnelse af, hvorledes jeg paa den frigjorde mig fra Studerekammerets Erindringer og hengav mig til Omgivelsernes friske Indtryk. Fra Giessbach steg jeg uden nogensomhelst Veiledning gjennem en vildsom og skovrig Klippeegn ned i den nedre Haslidal; pludselig overraskedes jeg af en voldsom Larm og Banken, der syntes at foregaae indenfor de glatte Klippeflader paa min h?ire Haand, og blev et ?ieblik noget uhyggelig tilmode, indtil jeg opdagede, at det Hele kun var Gjenlyden af de Arbeider, der foregik ved et Veianl?g i det ligeoverfor mod Nord liggende Bjergpas Brünig, og paa en Gang fik Klarhed over, hvorledes de oldnordiske Forestillinger om de i Bjergenes Indre smedende J?tter rimeligvis ere opstaaede. I Rosenlavi paadrog jeg mig en heftig Fork?lelse ved hed og tr?t at l?gge mig til at sove i det eneste V?relse i Hotellet, der kunde indr?mmes mig, men hvor Gulvet lige iforveien var vasket. Fork?lelsen blev efter den umiddelbart paaf?lgende Vandring over "Grosser Scheideck" i Grindelwald og efter Bes?get af den nederste Del af Gletscheren til en Feber, som jeg paa egen Haand kurerede ved et varmt Bad i en meget primitiv Badeanstalt for Fragtm?nd og Bjergf?rere, idet jeg ledsagede Badet med en dygtig Slurk Vin for at falde i S?vn. N?ste Dag var jeg istand til med en F?rer at ride over "Kleiner Scheideck" til "Wengern-Alp" ad Bjergstier, der unegtelig saae noget bet?nkelige ud for en Mand, der aldrig havde v?ret Rytter eller havt Talent i den Retning, og som ikke siden 1846 (paa Kahlenberg ved Wien) havde besteget en Hest.

[120] Jfr. Side 43.

[121] Da jeg fra Rom ankom til Jernbanestationen Palos og der traf sammen med den ene Forpagter ved den Vogn, der var sendt ham im?de fra Forpagterboligen ved det saakaldte Slot, var hans f?rste Sp?rgsmaal til Kudsken, om den dobbeltl?bede B?sse, som denne f?rte med, var vel ladet. Da jeg i den Anledning spurgte, om Egnen var saa usikker, at han ikke turde kj?re det korte Stykke, vel noget over en Fjerdingvei, uden Vaaben, svarede han, at Egnen vel i Almindelighed ikke var usikker, men at han imellem disse Mennesker, der vidste, at han i Rom havde hentet Penge til Betalingen, ansaae det for sikrest at have et godt Vaaben hos sig. Paa Tilbageveien til Rom traf jeg i en stor Jernbanevogn af ringeste Klasse sammen med det vildeste Selskab, hvori jeg, saavidt jeg erindrer, nogensinde har befundet mig, nemlig en M?ngde aldeles berusede, skrigende og bandende hvervede Rekruter af forskjellige Nationer: Franskm?nd, ogsaa tydske fra Elsass, Belgere og Irl?ndere, der under nogle gamle Underofficerer f?rtes til det pavelige Zuavecorps. Imellem Rekruterne havde forvildet sig en stakkels Tyrk, der efter Krimkrigen var kommen til Paris og nu vendte tilbage til sit Hjem; under idelig Fremstammen af tyrkiske B?nner nedslugte han halvt n?dtvungen den Vin og Br?ndevin, som Zuaverne b?d ham. Da vi n?rmede os Rom og Kasernen, indtraadte dog en melankolsk Taushed hos de fleste, tildels vel af Tr?thed.

[122] Som L?rer og Parleur i Italiensk anbefalede Skandinaverne en u?gte S?n af en ?ldre bekjendt svensk Billedhugger, og jeg antog ham da ogsaa til at give mig nogle Timer; han begyndte Undervisningen med en s?rlig overfor mig overmaade snurrig Unders?gelse, om jeg var saaledes i Besiddelse af almindelige grammatikalske Begreber, at han kunde spare sig Forklaringen af, hvad en Artikel var, osv.

[123] Anm?rkninger af Udgiveren:

1) Til Supplering af Billedet af min Faders Virksomhed i det sidste Aarti troer jeg endnu her at burde n?vne f?lgende af ham ikke ovenfor omtalte, mig bekjendte Artikler fra hans Haand i vore offentlige Blade for de paagj?ldende Aar: "De klassiske Forestillinger for Ubemidlede" af "j" i "Dagbladet" for 18de Oktober 1875, "Om Ministerpensioner" af "n" i "Dagbladet" for 7de December 1875, "En Indsigelse fra en L?gmand" i "Dagbladet" for 5te December 1876, rettet mod Cand. juris, nu Professor Lassens Artikler kort forud i "Dagbladet" om L?gm?nds Deltagelse i Strafferetspleien, "1ste Juli 1677 til 1ste Juli 1877" i "Dagbladet" for 30te Juni 1877 til Anbefaling af Oprettelsen af Monumentet for Niels Juel (- min Fader var Formand for den Komité, der havde dannet sig i dette ?iemed, og holdt Talen ved Monumentets Afsl?ring den 21de September 1881, se Bladene for samme Dag -) og "Om det paat?nkte Monument for Maleren Carstens" under Navn i "F?drelandet" for 30te April 1880. Tilf?ies b?r det ogsaa her, at min Fader i "Illustreret Tidende" for 1ste Januar 1865 og 30te Juli 1871 havde skrevet udf?rlige Nekrologer over sine Ungdomsvenner Rektorerne Bojesen og Henrichsen.

2) I nogle fundne, i?vrigt ganske kortfattede Optegnelser med min Faders egen Haand fra 1845 om hans Livsforhold indtil da, som jeg ikke véd benyttede nogetsteds, indeholdes f?lgende Udtalelser om ham selv fra den Tid, der synes mig ikke at savne al Interesse, idet de, skj?ndt over 40 Aar gamle, ganske vise den samme Grundanskuelse som hans seneste Meddelelser: "Hans (?: min Faders) Fremstilling vil altid synes at savne Fylde, Rigdom og Lethed, fordi han stedse vil s?ge at reducere de omkring Punktet ubestemt oscillerende og flerformige Tankebev?gelser og Tankeudtryk til den muligst korte og stringente Formel. Hans videnskabelige Karakter, saaledes som han i det Ringeste selv opfatter den, er en Str?ben efter sikker Klarhed gjennem Skepsis og udt?mmende Diskussion og Grundlag. Han er derfor i visse Maader langsom og streng i sin Bed?mmelse af Unders?gelser og Systemer, hvori han troer at se rutineret Bev?gelse i givne Formler og upr?vede, ikke faste Kategorier istedetfor virkeligt, til det Inderste gjennemf?rt Tankearbeide. Han har havt at forsone og bringe i Ligev?gt en Aand, der i visse Retninger h?nger st?rkt sammen med det nordiske Hjem og deler de romantiske og moderne Interesser, og som paa den anden Side tidlig havde hengivet sig til den klassiske Oldtid som Kulturforuds?tningen for den nyere Tid. I hans Syssels?ttelse med Oldtiden kunde der, efterhaanden som Forholdene klarede sig for ham, ikke v?re Tale om en paa s?rlig Congenialitet beroende Hvile og Nydelse i Oldtiden - med en Opfattelse af samme som den bedste Tid i den Betydning, hvori gammeldags Philologer toge dette, eller som det forstaaes af Philosopher, der lade de af dem selv opstillede, men med den haardnakkede Nutid i Strid v?rende Idealer boe i den ingen haandgribelig Modstand gj?rende Oldtid -, men meget mere om en klar streng videnskabelig Methode i Behandlingen af Grundlaget for al Oldtidskundskab, nemlig Sproget og de gamle Skrifters Kritik og Exegese."

[124] Se Talen ovenfor Side 289 til 292.

[125] Med Bestemthed véd jeg, at Hertugen af Holsten-Glücksburg, vor nuv?rende Konges Fader, ved Siden af Opgavens andre Vanskeligheder ogsaa n?rede Bet?nkelighed med Hensyn til de Karaktertr?k, der allerede da fremtraadte hos Prindsen.

[126] For ikke l?nge siden l?ste jeg et forunderligt Fors?g paa at forklare Kongens Fort?lling til en h?i hannoveransk Officer, der som Afsending var stedt til Audiens hos ham, om sin i Slaget ved Idsted haardt saarede Haand. Jeg erindrer meget tydelig, hvor uhyggelig alle N?rmerestaaende dengang ber?rtes af denne Scene. Men hvad vil man da sige til det i Thors?es Skrift om Frederik VII's Regjering S. 259-261 aftrykte Brev fra Frederik VII til Kong Oskar, i hvilket han paa det Klareste antyder sin personlige Deltagelse i den f?rste Indrykning i Slesvig i April 1848, F?gtningen ved Bou og Flensborgs Indtagelse? Med dette Brev maatte en dansk Officer reise til en fremmed Monark, som naturligvis havde fuld Kundskab om det virkelige Forhold. Ved et Bes?g i Jylland fortalte Kongen nogle B?nder, imellem hvilke befandt sig den oplyste og h?derlige forhenv?rende St?nderdeputerede og Rigsdagmand Ole Kirk, om Grundlovens Tilblivelse, at han som Kronprinds, da hans Fader t?nkte paa at give en Forfatning, men naturligvis af de gamle Ministre modtog ubrugelige Forslag, havde udbedt sig selv Tilladelse til at levere et Udkast; dette var af hans Fader blevet henlagt, men af ham selv efter Thronbestigelsen fremdraget fra dets Gjemme og forelagt den grundlovgivende Rigsforsamling.

[127] At en saadan uregelm?ssig Levemaade ved Siden af legemlig Anstrengelse og Uforsigtighed under den som Adspredelsesmiddel grebne antikvariske Unders?gelse af en Mose var st?rkt medvirkende til at fremkalde Kongens sidste Sygdom og give den en uheldig Vending, derfor har jeg modtaget personlige Vidnesbyrd af den paalideligste Art.

[128] Tidsskriftet "Deutsche Rundschau" bragte for nogle Aar siden et i det russiske Udenrigsministerium affattet Dokument for Lyset, hvori den ?sterrigske Stats i dens brogede Folkeblanding grundede Svaghed paa det Skarpeste var udviklet tilligemed Ruslands Interesse i at bevare og benytte denne svage Skabning.

[129] Disse Breve ville efter forn?dent Gjennemsyn blive afgivne til en af vore offentlige Samlinger.

[130] For at [hans] Stilling kunde forblive uafh?ngig, maatte han ikke v?re Medlem af de s?rlige Regjeringer i Slesvig og Holsten, men staae over dem begge.

[131] Feilskrift for Hans. Udgiveren.

[132] En Prinds af Oldenburg? Udgiveren.

[133] Et Brudstykke af dette Brev af 8de Juni 1850 findes i Clausens Levnedsoptegnelser S. 372. Udgiveren.

[134] Meyendorff og Reventlow-Preetz? Udgiveren.

[135] Den bekjendte Reise til Berlin, Wien osv. om Notabelprojektet (Projektet om "de agtbare M?nd").

Udgiveren.

[136] Tilf?iet Randbem?rkning: Skj?ndt jeg vil v?re en af de sidste til at troe paa Umuligheden, maa jeg resignere.

Afskriverens rettelser

s. 13: Baadeeiere, is?r paa ?st[-] og Nordsiden af Landet, forbandt

s. 14: dannede, is?r naar de gavmildt[gavnmildt] underst?ttede n?re

s. 15: freidigere V?sen ingenlunde ivrig, skj?ndt[sk?ndt] R?nne

s. 21: Gouverneuren[Gouvern?ren]. Da han imidlertid, efter at v?re gjort opm?rksom

s. 23: aldrig Vest[-] eller Nordvestlandet, hverken R?nne, Hammershus

s. 54: S?mandslogis i en Kj?lder i Lille[lille] Torvegade paa Kristianshavn,

s. 74: dog ikke udelukkende, i det philosophiske Fakultet[Falkultet] (der

s. 84: Karakteren Laudabilis[Landabilis] unanimi consensu, den ved

s. 91: det i 1832 ved R. Rasks[Rask's] D?d ledigblevne Embede som

s. 97: Studenter Tilrettevisninger ved enkelte alvorligere Leiligheder[Lejligheder].[34]

s. 103: indtil da udkomne[udkomme] Programmer i en Samling under

s. 110: f?rst[forst] i 1844 og derefter endnu to Gange i den udf?rlige

s. 121: det i flere Retninger vigtige og kostbare Classenske Bibliotheks[Bibliothets]

s. 155: af Ministeriet, at Finantsloven[Finansloven] skulde behandles i forenet

s. 156: sluttede Rigsdagsforsamling" og de dertil[der til] sig sluttende

s. 169: Sanktion af Statslovgivningen. Jeg[Ieg] maatte derfor uden

s. 175: om Tillisch's, Regensburgs[Regenburgs] og min samvittighedsfulde

s. 190: svigtede da. De efter Fredspr?liminarierne[Fredspr?limin?rerne] og Vaabenstilstanden

s. 203: Videnskabelig, Universitets-[Universitetets-] og

s. 206: og resultatl?se Forhandling om det af mig forelagte Theaterlovforslag[Theatorlovforslag].

s. 230: Bestemmelser om begge Things Delagtighed i Finantslovens[Finanslovens]

s. 232: Blade, og jeg havde ogsaa i andre Retninger havt rig Leilighed[Lejlighed]

s. 240: Tilfredshed overtog jeg kort efter min Indtr?delse i Konsistorium[Konstorium]

s. 263: og med Fjernelse af al vilkaarlig[virkaarlig] Konstruktion. Men

s. 268: Foretagenders Underst?ttelse og Fremme har jeg i Forening[Froening]

s. 275: min i Barndommen vakte og under mine philologiske[plilologiske]

s. 281: August holdt et i det Letterstedtske[Letterstedske] Tidsskrift efter Hukommelsen

s. 283: 1. Om Kong[kong] Frederik VII.

s. 300: ?ieblik fortrudt sin Gave? Har[har] han aldrig noget ?ieblik

s. 315: paastaae, at[af] Rendsborgs Soldater og Borgere i deres Tid

s. 336: Prindsstatholder[Prindstatholder] (Landgreven) paa Bane som rimelig. I en

s. 348: Ytringer fra Pechlin og Reedtz[Reedz] om deres og Meyendorffs

s. 359: at de to Dele i Sager angaaende baade den indenlandske[indenlandke]

s. 371: Udtog af Snorre og Rothes Tordenskjold[Tordensskjold]) og ved et Par

s. 371: Zumpt og[und] Madvig, "den wir uns erlauben bei dieser Gelegenheit

s. 371: er i mine "kleine philologische[plilologische] Schriften" S. 285 ff. f?iet

s. 371: (den 14de Juli) med Dannebrogsordenens[Danebrogsordenens] Kommandeurkors.

s. 371: Examenskommissioner["] af en "Ikke-Theolog" og en Artikel i

s. 371: Grev Tolstoy betegnedes Modtageren som: "considéré à[á] iuste

s. 371: Universitetsjubil?et i Edinburg[Edingburg] tilbudne Valg til "Doctor of