Chapter 2 No.2

Barndomsaarene paa Bornholm.

1804 til 1817.

Motto: O Barndomstid,

hvor er du blid,

hvor lyse dine Dr?mme

og dine Minder ?mme!

Mit Livsl?b har f?rt mig bort fra de Egne og de Omgivelser, i hvilke jeg f?dtes og tilbragte hele min Barndom, og langt fra de Livsvilkaar, under hvilke mine f?rste Aar hengik. Denne Omskiftning vilde dog ikke have havt noget Us?dvanligt og M?rkeligt, hvis der blot var Tale om Afstanden og Flytningen i Rummet. Men dermed forener sig for mig, foruden den store Forskjellighed i ydre Naturforhold, tillige Mods?tningen imellem det da mest afsides og i sin Udvikling mest eiendommelige og afvigende Provindsliv i Danmark og saa det danske Kulturliv, saaledes som det fremtr?der i sin almindeligste Skikkelse i Landets Hovedstad, i hvilken jeg nu uafbrudt har henlevet 64 Aar. Det er imidlertid saa langt fra, at denne tidlige Ombytning af Barndomshjemmet med andre Steder og andre Forhold har sv?kket og afbleget Minderne fra hint Hjem, at disse meget mere ikke blot strax ved Afbrydelsen indpr?gede sig dybere og skarpere gjennem L?ngsel og Savn, men nu i Alderdommen fremtr?de med en Livlighed, en Lyst og Glands, hvorover jeg stundom selv undrer mig, og som tyder hen paa en neppe ganske ringe Indflydelse af de tidligste Indtryk paa selve min under saa forandrede Betingelser foregaaede Udvikling. Det er mig derfor ogsaa umuligt overhovedet at see tilbage paa og omtale mit senere Liv og dets Virksomhed uden at dv?le og ligesom at forfriske mig ved hine tidligste kj?re Billeder og Erindringer, selv om jeg derved maatte tr?tte Andre. Og jeg kan derhos ikke fremkalde hos mig selv eller for Andre fremstille, hvad der n?rmest og personlig angaaer min Barndom, uden i Billedet at inddrage et Omrids af hele den s?regne Omgivelse og af hele den s?rlige Paavirkning af Natur, af Folkeliv og af Kultur, under hvilken jeg da levede. Det er et saadant Omrids, jeg her vil fors?ge at give, saaledes at jeg deri indf?rer min egen lille Person.

Omtrent 16 Mile ?st for det n?rmeste Punkt af Sj?lland str?kker Bornholm, som bekjendt, sin temmelig regelm?ssige, skj?vt aflange (rhomboidale) Firkant fra Nordvest, hvor ?en er fjernet 6-7 Mile fra Skaane, ned imod Syd?st med en Gjennemsnitsl?ngde af 4 Mile og en Gjennemsnitsbredde af 2? Mile. ?ens Stenlegeme falder dels af mod ?sters?en i bratte Klippev?gge og Tinder, der paa den nordlige Del af Vestsiden naae en H?ide af et Par hundrede Fod, og omgives dels af en sammenh?ngende, snart bredere, snart smallere Bremme af n?gne, i vild Uorden henkastede og gjennemkl?ftede Klipper. Kun paa en kortere Str?kning af Syd?st- og Sydsiden, hvor Landet indenfor danner en lavere Flade, afl?ses Klippebeltet af en Strandbred af Sand. Intetsteds frembyder Kysten derhos st?rre Bugter eller naturlige Havne. Fra Nord og Syd h?ver Landet sig til en kort fra ?stsiden begyndende, mod Nordvest l?bende H?ideryg, der, efter at have dannet et Knudeparti, hvis ?verste Punkt - det saakaldte Rytterknegten - naaer en H?ide af omtrent 500 Fod, falder af mod Vest og Nordvest og ender i den f?r antydede h?je Klippekyst. Med Undtagelse af hint Knudeparti, der er bevoxet med Skov ("Almindingen"), danner Resten af H?ideryggen en udyrket, overalt af Klipper gjennembrudt, af en fattig Lyngv?xt bed?kket Hede, der hist og her omslutter mindre Moser og Kj?r, den saakaldte "H?ilyngen", hvorved Landet deles i to omtrent ligestore, dog mod Syd noget bredere og j?vnere Afsnit, som forene sig ?st og Vest for Heden[1]. Det fra Lyngen mod Kysterne nedstigende dyrkede Land, i hvilket Klippeunderlaget mangfoldige Steder bryder frem i Klinter, Bakker og Klippeflader, og som endog omfatter flere H?ilyngen ganske lignende, udyrkede og afhegnede Stykker (Br?ndesmark, Brommelyng o. s. v.), gjennemfures af et ikke ringe Antal, tildels dybt i Klippen indskaarne, men den st?rste Del af Aaret lidet vandrige eller ganske udt?rrede Aaer og B?kkel?b, der saagodtsom alle ledsages af en smal Skovrand, medens derhos Smaaskove, hist og her i mere sammenh?ngende Grupper, tillige ere adspredte over hele Landet og paa enkelte Steder mod Vest og Nord gaae lige ned til Havet, udbredende sig for ?iet fra de h?iere Punkter af Landet. Medens de bornholmske Skove savne den danske B?gs yppige Kroner og kun have den mindre smukke Avnb?g[2], fremtr?der paa Nordlandet et enkelt Sted Birkeskov paa nedfaldende Klippesider. Det dyrkede Land er med Undtagelse af ganske enkelte Punkter - navnlig hvor Smaaskovene str?kke sig lige ned til Kysten - ved et sammenh?ngende naturligt Stengj?rde adskilt fra en smal Kyststr?kning: "Udmarken", der foruden selve den n?gne Klipperand langs Kysten indbefatter en mellem denne og Gj?rdet liggende Grusflade, bed?kket med en saare tarvelig Gr?sv?xt og hist og her fremvisende nogle faa tynde Pilestammer omkring en lille Vandpyt, paa hvilken Udmark, der tidligere var F?lles- eller Statseiendom, nogle Faar og Gj?s og ganske enkelte K?er s?ge N?ring. Over det hele dyrkede Land ligge B?ndergaardene adspredte uden nogensomhelst Forbindelse til Byer, skj?ndt Navnet "By" (men kun i Sammens?tning som Egennavn) forekommer som Betegnelse af enkelte ved Naturforholdene lidt mere samlede Grupper eller R?kker af Gaarde (Langedeby, Lyrsby, Gadeby o. s. v.). Huse som Mods?tning til Gaarde findes kun sparsomt ved og imellem Gaardene (tildels som Undtagelser af s?regen Oprindelse, f. Ex. gamle Gildesboer, Skoler o. s. v.), men derimod i noget st?rre Antal dels langs med H?ilyngen eller de mindre Lyngpartier med smaae fra Heden indvundne eller fra Nabogaarde udlagte Jordstykker, dels paa den f?rn?vnte Udmark. Paa denne sidste ligger Alt, hvad der danner den s?rlige Kystbebyggelse, nemlig f?rst, paa en enkelt Undtagelse n?r, samtlige Kj?bst?der - der alle igjennem "Byled" paa det f?rn?vnte omkring Landet gaaende Stengj?rde have Adgang til det dyrkede Land, naturligvis s?rlig til deres egen Byvang, og som paa de to Sider aldeles ikke afgr?ndses fra Udmarken, medens Havet danner den fjerde Side, - og dern?st en is?r paa Nordsiden talrig R?kke Fiskerlejer (i Ibsker og ?ster Marie Sogne saaledes Listed, udtalt Lista, Bodilshavn eller Bolshavn, Ypnasted, Saltuna og Melsted samt Syd for Svanike Aarsdale) og imellem disse atter hist og her opdyrkede Pletter med enkelte Huse. Et Par Fiskerleier have taget Till?b til at v?re Kj?bst?der ved Besiddelsen af en Kirke, ved deres St?rrelse, Havneanl?g og nogle kommunale Indretninger, saasom Gudhjem og det forenede Allinge og Sandvig. En ganske afvigende Karakter har det inde i Landet liggende Aakirkeby, halvt Kj?bstad, halvt ?ens eneste Landsby, opstaaet af et s?rligt Forhold i den katholske Tid. Af hele den her antydede Beskaffenhed f?lger, at Naturen og Jordoverfladen fremtr?der i h?i Grad individualiseret og virker paa Opfatning og Fantasi igjennem s?rlig udpr?gede Enkeltheder og dertil knyttede Navne. Ikke blot de allerfleste Gaarde have Navne (saaledes hedde de 5 n?rmeste Gaarde Syd for Svanike Frendegaard, Styrsgaard, Kj?llergaard, N?rregaard og Skovsholm), hvilke Navne ofte h?nge sammen med Sl?gtnavnene (f. Ex. Kofod paa Kofodgaarden, Munk paa Munkegaarden, Pil paa Pilegaarden), men ogsaa en utallig M?ngde h?ie Bakker, Dale, enkelte Tr?er og s?rlig formede Klipper have faste Navne, der stundom fremkalde karakteristiske Sagn eller overtroiske Forestillinger (f. Ex. Tindingen og Jomfruen ved Svanikehavn, det lille og det store Tempel noget derfra o. s. v.).[3] Men alle disse Enkeltheder samle sig med det omgivende Hav til en rigt afvexlende Skj?nhed, der gjorde et st?rkt Indtryk paa mig, naar jeg som Barn en varm Sommerdag, kj?rende paa en Vogn ad den mod ?stermariekirke opstigende Landevei, saae nedover Gaarde, Marker, Smaaskove, enkelte Tr?grupper og Klipper til den rolige og blaa Vandflade; de vestligere, storartede Kystpartier kjendte jeg ikke dengang. Destov?rre har jeg ved senere Bes?g fundet Skovene st?rkt forhuggede, nogle n?sten ?delagte.

Landet, der udgjorde en s?rlig Forsvarskreds under en Kommandant i R?nne, medens Amtmanden tidligere boede i Nex?, deler sig i 4 Herreder, hvert knyttet til sin Kj?bstad (Vesterherred til R?nne, N?rreherred til Hasle, ?sterherred til Svanike, S?nderherred til Nex?) og i 16 Landsogne, hvoraf de fleste ere ben?vnede efter Kirkernes Helgennavne (Ibsker eller Ibskersogn, ?: Ibs eller Jacobs Kirkesogn, ?ster og Vester Marker eller Mariesogn, ?ster og Vester Lars eller Larskersogn o. s. v.)

H?ilyngen gj?r en i Befolkningens Samkvem og indbyrdes Forbindelser ikke um?rkelig Gr?ndse imellem de nordlige og sydlige Sogne. Den eiendommelige Naturbeskaffenhed og de historiske Forhold, derimellem maaske ogsaa i fjerne Tider en Indflydelse fra ?sters?ens sydlige og syd?stlige Bredder, have derhos fremkaldt s?rlige Tilstande og Indretninger, hvoraf meget har bevaret sig gjennem Tidernes L?b, idet ?ens afsides Beliggenhed og sammenligningsvis ringere Betydning medf?rte, at den hos Statsmagten almindelige Str?ben efter at tilveiebringe Ensartethed gjorde sig mindre gj?ldende der, ogsaa efter at den Herlighedsret, som Erkebisperne i Lund i Middelalderen besad over ?en og ud?vede gjennem deres Befalingsmand paa Hammershus og gjennem de Kanniker, hvis Erindring bevares i Navnet "Kannikegaard", var gaaet over til Kongen. Bornholm har aldrig havt nogen s?regen Adel i egentlig Forstand, for hvis Fremtr?den dens Forhold vare for smaae, om end enkelte Besiddere af st?rre Gaarde af Erkebisperne havde som "Frim?nd" tilkj?bt sig visse Fritagelser og Rettigheder for deres Gaarde og derved havde erhvervet en vis Anseelse for deres Familier, saal?nge disse bevarede Besiddelsen, en Stilling, hvori endnu i det 17de Aarhundrede enkelte Familier, som Gagge Maccab?us og Kofod, forekomme. Ligesaalidt har nogen Sl?gt af den virkelige danske Adel varig bosat sig og erhvervet Eiendomme paa Bornholm[4]. Der har derfor heller aldrig paa ?en dannet sig samlede Godser af Hovedgaarde og underlydende F?stegods med Livsf?ste (undtagen for Huse). Endnu mindre findes der da noget Spor af Livegenskab. Den gammelnordiske Bondefrihed har uafbrudt bevaret sig der. Vel deles de bornholmske B?ndergaarde, efter Udsondring af et ganske lille Antal saakaldte Propriet?rgaarde, et aabenbart nyt Navn for det ?ldre "Frigaarde" af den kort for oven antydede Oprindelse, i to R?kker: "Selveiergaarde" og "Vornedgaarde", der ere s?rskilt talte for hvert Sogn (f?rste og anden Selveiergaard, f?rste og anden Vornedgaard i Ibsker Sogn osv.), men Vornedgaardene, af hvilke ikke faa h?rte til de store og ansete, adskille sig alene fra de andre ved en ubetydelig Afgift til Amtstuen ligesom Propriet?rgaardene ved Fritagelse for nogle ringe Ydelser. I?vrigt eies alle Gaardene med fuldkommen ens Ret som Selveiergaarde, navnlig ogsaa med Hensyn til Arvegangen. Der bestaaer nemlig en ganske eiendommelig og fra al dansk og nordisk Ret afvigende, tidligere paa fast S?dvane og Vedt?gt beroende, men endnu saa sent som 1773 ved en kongelig Forordning af 14de Oktober fastsat og sanctioneret "S?de- og Adgangsret" for de bornholmske B?ndergaarde, if?lge hvilken navnlig den yngste S?n ved Skifte efter Faderen som "Jorddrot" (i Udtalen forvansket til "Jorddront", "Gaarddront") faaer Gaarden udlagt til Eiendom mod en ringe Affindelse til sine S?skende og mod en Brugsret for Moderen, en Brugsret, som hun ved nyt Giftermaal overf?rer paa sin anden Mand. Er der derimod ingen S?n, tilfalder Gaarden den ?ldste Datter og hendes Mand. Tanken ved denne Arvegang, der gjenfindes i enkelte Egne af Tydskland, navnlig Schlesien, og i slaviske Lande, har naturligvis v?ret den, at de ?ldre Br?dre lettest kunde vinde sig en Stilling udenfor F?drehjemmet, hvori den yngste blev tilbage, medens af D?trene den havde Fortrinet, som snarest ved Giftermaal kunde vinde en Beskjermer for Eiendommen og de yngre S?stre, og denne Arvegang f?rte ogsaa i min Tid til, at de ?ldste S?nner droge ud paa Frieri til broderl?se Gaardmandsd?ttre eller, hvis de her ingen Lykke gjorde, s?gte Erhverv i en Kj?bstad eller paa S?en eller endelig levede som beskedne Medhj?lpere og stille Onkler i F?dregaarden.[5]

Af ikke mindre indgribende Indflydelse paa Livet i de bornholmske Gaarde var det, at Bornholm aldrig inddroges under det almindelige Forsvarsv?sen ved Udskrivning til Krigstjeneste udenfor ?en, men beholdt sin egen Milits under indf?dte Officerer, der udtoges af den mere ansete og mere velhavende Gaardmandsstand eller i Kj?bst?derne af dermed ligestillede Borgere, kun under Overbefaling af en kongelig, tidligere paa Hammershus, siden i R?nne boende Kommandant. Om denne Landmilits, der fremtr?der i Beretninger om Begivenhederne i 1644 og 1660, og som atter kom i fuld Aktivitet i Krigsaarene fra 1807 af og vedligeholdt sin Skikkelse indtil Indf?relsen af almindelig V?rnepligt og en ny H?rordning, bevaredes Erindringen fra sammes stille Tid i min Ungdom ved de i Kirkerne til Minde om afd?de Officerer oph?ngte Faner og Indskrifter. - Af mindre Betydning for de indbyrdes Forhold, men et st?rkt Vidnesbyrd om, at Bornholm tidligere ligesom laae noget udenfor Danmark, var og er Bevarelsen af den s?regne gamle Matrikel, beregnet efter en T?nde Hartkorn, der kun er lidt st?rre end 2/3 T?nde af almindeligt dansk Hartkorn, og Udskrivningen af Hartkornsskatterne med det halve Bel?b for en T?nde bornholmsk Hartkorn af, hvad en T?nde almindeligt Hartkorn yder, hvortil knytter sig den v?sentlige Afvigelse i Tiendepligten, at ingen Kongetiende ydedes. Endnu maa hertil f?ies den Ret til uhindret Br?ndevinsbr?nden, som B?ndergaardene havde bevaret, og hvori f?rst henimod Slutningen af Tiden fra 1807 til 1814 skete en dengang kun kortvarig Indskr?nkning.

Disse s?regne, som Privilegier opfattede og virkelig ved Bornholms Gjenindtr?den under dansk Herred?mme i 1660 efter den kortvarige Afstaaelse saaledes betegnede og bekr?ftede Forhold og Indretninger gave den bornholmske Bondestand en ganske anden Stilling og Standsf?lelse ikke blot ligeoverfor Kj?bstadsbefolkningen, men ogsaa ligeoverfor Embedsm?ndene end den, der samtidig fandtes hos den danske Bonde i det ?vrige Rige[6]. Bonden fra en jevn god bornholmsk Gaard, endsige fra de st?rre, med ret smukke Bygninger og Haver forsynede, ofte af egen Skov omgivne Gaarde, f?lte sig Kj?bstadhaandv?rkeren og Skipperen afgjort overlegen. Med Eierne af de st?rre Gaarde, is?r hvis de bare en Lieutenants eller endog en Kaptains Titel, kunde kun en Kj?bmand maale sig, der selv besad ikke altfor liden Jordeiendom og dertil maaske endog f?iede en Borgerkaptains Titel og Rang. Heller ikke i den juridiske eller geistlige Embedsmand saae den fornemme og milit?rt betitlede Gaardmand nogen Overmand, om han end ikke kunde undertrykke F?lelsen af en vis Underordning i Dannelse og selskabelig Livsform. Den udenfor Bornholm opdragne (efter bornholmsk Sprogbrug den "f?rte") Embedsmand forstod ikke altid denne Selvst?ndigheds- og Lighedsf?lelse. Naar nu hertil kom, at den st?rkt udpr?gede Dialekt, den nedarvede Forskjel i Dragt, is?r hos Kvinderne, den Bornholmeren manglende ydre Politur og de gammeldags og naive Omgangsformer traadte i Veien for let og fortroligt Samkvem og for Familieforbindelse, selv naar Embedsmanden ikke medf?rte en i Forholdene mindre let indgaaende Hustru, vil man forstaae, at en vis fremmed og mistroisk Stemning og i det hele en vis Afstand gjorde sig gj?ldende. Jeg erindrer, hvilken Opsigt det vakte, at den efter Fredens Gjenoprettelse i 1814 udn?vnte Kommandant, en tidligere ved Gouvernementet ansat Kaptain af det kongelige Artilleri, da Oberstlieutenant, giftede sig med en baade vakker og rig Datter af en Kj?bmand fra min F?deby Svanike, der derhos var en Gnier og S?rling, og som selv ikke lidet overraskedes af det fuldbyrdede ?gteskab. - Indenfor den bornholmske Bondestand gjorde der sig i?vrigt ikke ringe Forskjel i Standsfordringer gj?ldende imellem Besidderne af de st?rre og smukkere Gaarde og dem af de mindre, is?r de fattige og yderst tarvelig udseende saakaldte Lynggaarde.

En karakteristisk Erindring om Fortidens Indretning indeholdt - for ikke at tale om Sandemanden istedetfor Sognefogden - Bevarelsen i adskillige Sogne af "Gildesboer", hvis Beboer og Bruger havde den Forpligtelse aarlig paa bestemte Dage at bev?rte Sogneboerne med en vis M?ngde ?l og (en modernere Tils?tning) Tobak. Dog vare disse Sammenkomster i Forfald og bes?gtes neppe af ansete B?nder. Det faldt i min Lod som Kultusminister modstr?bende at forvandle to, formodentlig de sidste, af disse Gildesboer til Skoler og Skolelodder efter Sogneboernes egen Anvisning[7].

De bornholmske Kj?bst?der, af hvilke jeg dog som Barn kun selv l?rte at kjende Svanike og Nex?, sluttede sig meget n?r til Landbefolkningen. Om en forskjellig Kl?dedragt for Kj?bstad og for Land var der ikke Tale, og Samkvemmet besv?redes heller ikke ved Accise, hvis man ikke vil betegne som en Art Accise den frivillige Gave, der af L?s, som kj?rtes igjennem Byleddet, gaves til en fattig Kone eller et halvvoxent Barn, der bes?rgede dettes Oplukning imod et Par T?rv, en Haandfuld Ax eller deslige, ved Reisevogne et Par Skilling. Kj?bstadborgere dreve ikke blot de s?rskilt skyldsatte Byjorder, men ogsaa de til disse gr?ndsende eller ganske i dem indesluttede og stundom Kj?bstaden umiddelbart ber?rende saakaldte "St?le", ?: som B?ndergaarde skyldsatte og betegnede, sammenh?rende, men ubebyggede Jordlodder, der fra ?ldre Tid tilh?rte Kj?bstadboerne - min Fader eiede saaledes "lille Vigest?len" ?:, saavidt jeg erindrer, femte Vornedegaardsst?l i Ibsker Sogn lige udenfor Byleddet -, og et saadant Agerbrug gav Kj?bmanden en noget st?rre Anseelse. Handelsforbindelsen indskr?nkede sig n?sten ganske til Kj?benhavn, hvorfra de g?ngse Artikler hentedes, og hvortil Landets ikke store Produktoverskud afsattes. Haandv?rksdriften var simpel, men bev?gede sig ganske frit uden Laug eller Forskrifter om L?re og Pr?ver. En ikke ringe Del af Befolkningen besk?ftigede sig med Fiskeri og med Kvasefart til Kj?benhavn, der udvidedes til Afhentning af Fisk fra Jylland (Fladstrand). Foruden Kvaserne havdes til Handelen paa Kj?benhavn endel Jagter og i Nex? og R?nne, hvorfra flere Produkter udf?rtes (Sandsten, Porcellainjord, bornholmske Uhre), endog nogle faa st?rre tomastede Fart?ier. Et tremastet Skib h?rte i min Barndom ikke hjemme i nogen bornholmsk Havn, men vel senere, da man fra R?nne selvst?ndig deltog i S?lhundefangst og andet Fiskeri i de nordlige Have. Nogle lidt mere velhavende Baadeeiere, is?r paa ?st- og Nordsiden af Landet, forbandt med Fiskeriet, hvad de kaldte "at seile til Skibe", ?: Kadreiehandel, hvorved neppe Told- og Karantainelovene meget n?ie overholdtes. Til den indskr?nkede S?fart fra de bornholmske Havne sluttede sig en forholdsvis meget st?rk Udvandring af S?folk til Kj?benhavn og derpaa videre; de bornholmske S?m?nd have til alle Tider havt et ligesaagodt Lov for Dygtighed og Raskhed baade i Koffardifarten og Orlogsfarten, som de have den Dag idag, om der end tiltroedes dem en vis Lyst til gjenstridig Sammenslutning, saa at det ikke skulde v?re godt at have flere Bornholmere ombord i et Koffardiskib, end det havde Master. Man fulgte dem fra Hjemmet med en Interesse, der for mig fremtr?der s?rlig i Erindringen dels om den Gl?de og Stolthed, som min Familie f?lte over en F?tter af min Fader (Styrmand Müller fra Vallensgaarden), der dekoreredes for sin Deltagelse i Fregatten Najadens Undergangskamp, ved hvilken han sagdes at have underst?ttet den fra Vraget ilandsv?mmende tappre Chef, dels fra en anden Side om den store Iver, hvormed jeg som Barn gjentagne Gange gjenneml?ste en af en bornholmsk Skibskaptain Agerbek udgiven meget simpel og ensformig Beretning om hans talrige Reiser i det ostindiske Kompagnis Tjeneste og de derunder udstaaede M?isommeligheder og Farer. De gifte bornholmske Styrm?nd og Kaptainer, der enten endnu fore til S?s, eller som efter et strengt Liv udhvilede sig hjemme, dannede en dengang mere end nu m?rkelig Koloni paa Kristianshavn, medens andre af dem trak sig tilbage til Bornholm selv. En Koffardikaptain Valeur Kofod, der under det ufrivillige Otium i Krigsaarene som gammel Ven korresponderede med min Fader og is?r i 1814 meddelte ham Nyheder og Rygter, stod for min barnlige Fantasi i en Fornemhedens Glands, der n?rmede sig til den, som Skipper Adrian i Amsterdam indtager hos Holberg. Med endnu st?rre Respekt saae man hen til Bornholmere, der havde svunget sig op til en Plads i det Borgeraristokrati, som Bryggere eller Grosserere da dannede, is?r naar de gavmildt underst?ttede n?re Sl?gtninge, M?dre og S?stre, paa Bornholm. Ved Siden af S?folkenes gjorde en anden bornholmsk Udvandring sig i min Barndoms Tid og endnu langt senere st?rkt bem?rket i Kj?benhavn, nemlig Tjenestepigernes, idet foruden Maalet ogsaa i den f?rste Tid efter deres Ankomst hertil den s?regne Hovedpynt gjorde dem kjendelige; nuomstunder er denne Udvandring vistnok aftagen noget og m?rkes ialtfald mindre ved den s?regne Dragts Forsvinden.

At der i al bornholmsk Bedrift, saavel Agerbrug som Haandv?rk, viste sig en st?rk H?ngen ved det Overleverede, var en naturlig F?lge af den afsides Beliggenhed og de smaae Forhold. Min Fader plejede at rose sig af, at han f?rst havde indf?rt Dyrkningen af Kl?ver i Svanike Byvang, hvorfra den langsomt udbredtes til Bondegaardene. En Landinspekteur, der tillige var Bestyrer af de kongelige Sandstensbrud ved Nex?, forbausede Befolkningen ved sin Dyrkning og Afs?tning af Havev?xter, thi efter den almindelige Forestilling dengang trivedes f. Ex. Hvidkaal kun paa Amager, hvorfra n?sten enhver hjemkommende Kvase medbragte nogle Skok Hvidkaalshoveder som Retourfragt. Boglige Kunster dreves trods Befolkningens opvakte og livlige Natur og Bondestandens freidigere V?sen ingenlunde ivrig, skj?ndt R?nne havde en saakaldet Middelskole (en lavere Latinskole, i min Barndom under en S?rlings lidet heldige Bestyrelse), som omtrent ved den Tid, da jeg forlod Bornholm, afl?stes af en fuldst?ndig l?rd Skole, der siden atter har veget Pladsen for en saakaldet h?iere Realskole. Hverken Bogtrykkeri eller Boghandel existerede paa Bornholm; B?ger maatte s?rskilt forskrives fra Kj?benhavn; Aviser, af hvilke jo i Aarhundredets Begyndelse i Kj?benhavn kun udkom et Par, erindrer jeg aldrig som Barn at have set i Svanike og paa ?stlandet; men vistnok var der heri som i Alt, hvad der angik Kulturindflydelser udenfra, en ikke ringe Forskjel imellem R?nne med dens temmelig talrige Embedsm?nd og st?rre Handel og de ?stlige Kj?bst?der, is?r Svanike. Almueskolev?senet begyndte f?rst i min Barndom at organiseres lidt fastere i Byerne og paa Landet endnu senere. Den faste Skole erstattedes i min Tid paa Landet af M?drenes eller gamle og svagelige, men l?sekyndige Menneskers eller omdragende og til Huse tagne Skoleholderes Undervisning. Af Sange og Viser havdes ikke meget og, saavidt mig bekjendt, intet gammelt og hjemligt eller ret karakteristisk. Det fra Kj?benhavn Tilbragte var besynderlig tilf?ldigt; jeg h?rte i min Barndom ved Vandring i smukke Sommeraftener eller efter Gilder ofte Klubsangen: "Manden med Glas i Haand" blive istemt eller Frankenaus Bryllupslyk?nskning til hans S?ster: "Skilt fra Dig ved B?lger, Bjerge, Dale," der var ligesaa yndet som en tragisk Romance, der, saavidt jeg erindrer, handlede om en adelig Forf?rer og hans Offer. Et Par Viser af en samtidig bornholmsk S?mand om Strandinger og S?ulykker bleve dog ogsaa sungne. Kaade unge S?m?nd havde derhos hjembragt et Par lidet h?viske Matros- og Soldaterviser ("o Rendsborg, o Rendsborg, saa mangen brav Soldats Grav" var den p?neste). Derimod levede endnu i mundtlig og folkelig Overlevering, skj?ndt tilbagetr?ngte og hensygnende, en stor M?ngde af de nordiske og germaniske Eventyr, som i Sverrig Afzelius, hos os s?rlig Thiele og Svend Grundtvig, i Tyskland Br?drene Grimm have samlet og udgivet. For mig og mine S?skende og begunstigede Smaavenner fl?d denne trods utallige Gjentagelser idelig nye Skat af "Sandsager" fra en gammel ugift Fasters L?ber i mangen Aftend?mring, f. Ex. baade om "Tokken" ?: Kokken eller Hanen, der laae d?d i ?lkarret, eller om Prindsessen paa Glasbjerget, til hvem Frierne rede op med S?lv-, Guld- eller Diamantsko under Hestef?dderne, eller om Snehvide. Jeg troer ikke, at nogen i Svanike rigtig har overtaget Arven efter "Faster Malene". Til disse Sandsager og enkelte paa historiske Begivenheder hentydende Folkesagn, f. Ex. om Landgange af Folk fra ?st (Kurl?ndere) eller Syd og om deres Nederlag, sluttede sig som N?ring for Fantasien og som pirrende Element i Gemyttet mangfoldig og st?rkt udbredt Overtro. Den f?rste Plads indtoge her de Underjordiske, der ikke blot betegnedes som virksomme i fjernere Tider eller sagdes paa visse hellige Aftener at holde Fest og dandse under visse H?ie, der da h?vede sig paa pr?gtige S?iler og med straalende Lys, og hvori vel en forbivandrende jordisk Kvinde kunde indtages (- en saadan H?i, "Svendsh?i", laae paa min Faders Mark -), men som ogsaa mentes stundom endnu paa afsides Steder at vise sig skarevis over Jorden, saasom paa en imellem Strandklipperne indesluttet, rund Slette af nogle hundrede Fods Gjennemsnit med en paa skarp Kant stillet tynd Sten i Midten: "Hammersletten" t?t Vest for Svanike. I 1807 eller 1808 troedes de Underjordiske endogsaa at have afskr?kket Engl?nderne fra en paat?nkt Landgang ved at vise sig talrige og med skinnende Vaaben langs Kysten. En egen Ironi over denne Overtro, men tillige et Vidnesbyrd om dens Magt over et ubef?stet og sygt Sind afgav i min Barndom en stakkels Mand, Ole Haakensen, der stadig vandrede omkring paa Landet if?rt en gammel Soldatertr?ie og en stor Chakot, med Sabel ved Siden, men tillige beh?ngt med store og smaa Sold af Siv, hvormed han handlede. Krigerdragten bar han som den, der mente ved et Opr?r at v?re fordreven fra sit Konged?mme hos de Underjordiske, til hvilket han dog fast haabede om nogle Aar at vende tilbage. Jeg spurgte engang, selv vaklende mellem Tro og Tvivl, denne fordrevne Regent, om han kunde skaffe mig de Underjordiske at se, men jeg befandtes ikke at v?re noget S?ndagsbarn. Sp?gerier og Gjengangere dreve i de forskjelligste Skikkelser deres V?sen paa mangfoldige Steder; udenfor min Faders Eiendom vandrede saaledes visse N?tter om Aaret: efter Nogles Beretning en s?rgekl?dt Mand med et t?ndt Lys i hver Haand, efter Andres en Mand med sit afhuggede Hoved under den ene Arm; et lidet Str?de imellem to Haver ikke langt derfra gjordes usikkert af et der omvandrende sort Svin; i en lille Vig af Havet imellem h?ie Klipper i den sydlige Udkant af Byen h?rtes, naar Storm truede, N?draab af de der omkomne Skibsfolk, og, forat den nyeste Tid ogsaa skulde give sit Bidrag til Skr?kkebillederne, troede jeg og mine Br?dre fuldt og fast, at en Politibetjent, der havde h?ngt sig i Raadstuen, sp?gede hver Aften imellem de n?rliggende Klipper, hvorigjennem Veien gik fra Legepladsen ved Stranden til vort Hjem, og, naar min n?rmeste ?ldre Broder og jeg, hvad stundom skete, vare blevne uenige ved Legen, forsonede vi os altid for at gaa hjem sammen, idet vi med fuld theoretisk Klarhed udtalte den S?tning, at Sp?gelser ikke angreb, naar To gik sammen. Den forunderlige Blanding, som undertiden viser sig af virkelig Overtro med bevidst Opdigtelse for at gj?re sig vigtig, havde jeg Leilighed til at iagttage, da jeg en sildig Sommeraften med en Murer kj?rte ud til min paa en Bondegaard boende Farbroder; han fortalte mig en saadan R?kke selvoplevede skr?kkelige Historier om Trolde, der havde flyttet ham i Sengen rundtom i V?relset, og deslige, at jeg var halvd?d af Angst, da vi naaede Gaarden, og han selv ikke vel tilmode, is?r da vi passerede en Busk med saamange lysende Sankthansorme, som jeg ikke mindes ellers nogensinde at have set. Levende Hexe og deres Kunster fattedes heller ikke, og med Gysen vandrede vi Drenge forbi et lidet Hus paa Udmarken, der beboedes af "Steffanskan", ?: Stefans Kone, der iblandt Andet ogsaa kunde danne et Trolddomsredskab, som i Skikkelse af et sort Str?mpeskaft udsendtes for at malke fremmede K?er paa Marken og bringe M?lk eller Sm?r hjem. At overtroiske Kunster og formelig "Signen og Maalen" ogsaa anvendtes til Helbredelse af Syge, er naturligt. Den l?rde L?gekunst var da paa hele ?stlandet kun svagt repr?senteret af den i Nex? boende, med en tydsk halvstuderet Barbers fulde Pr?g optr?dende Landkirurg og Forestillingen om Kvaksalveriets Utilladelighed meget svag. Da Kirurgen ikke kunde faae Bugt med et ondartet Saar hos min egen Fader, hentedes "den gamle Handskemager" fra R?nne, destov?rre ikke med nogen Nytte, og det faldt Ingen ind heri at se noget Ulovligt.[8]

De s?regne bornholmske Tilstande fik et nyt og st?rkt fremtr?dende Pr?g ved Danmarks Krigsforhold til England 1807 til 1814 og til Sverrig fra 1812 til 1814. For at hindre Engl?nderne fra at s?tte sig fast paa ?en lod Regjeringen hele denne organisere som en F?stning under en Gouverneur, hvortil m?rkelig nok udn?vntes en S?officer, f?rst en fra Bornholm stammende Kommandeurkaptain Kofod og dern?st, efter hans D?d i 1808, den ved sin saare h?derlige Deltagelse i Slaget den 2den April 1801 og ved sin F?rd som N?stkommanderende paa Linieskibet Prinds Christian i dets Undergangskamp bekjendte Kommandeur C. A. Rothe (d?d som Kontreadmiral og Holmens Chef), enten man nu efter Flaadens Bortf?relse lettest kunde afse en dygtig h?iere S?officer, eller man ansaae en saadan for mest skikket til at m?de et Angreb fra S?en. Han ledsagedes af en Stab af fem Landofficerer som Instrukteurer for de s?rlige Vaabenarter af Militsen, der sattes i en muligst kampdygtig Stand og som i Forhold til ?ens Befolkning var talrig nok. Den bestod af 4 Musketerkompagnier, 1 J?gerkompagni, 4 Dragonkompagnier og 2 Artillerikompagnier (af ?ldre Folk endnu betegnede med Navnet "Haandlangere") foruden af 4 saakaldte Herredskompagnier, dannede af sindige Veteraner, der ikke lagde V?gt paa milit?r Prunk eller imponerende Optr?den, og som vistnok bedst egnede sig til at udgj?re en hjemmesiddende Reserve, samt af 5 Borgerkompagnier (- R?nne havde nemlig 2 -), der heller ikke vare ind?vede hverken til Parademarche eller Bajonetangreb, og hvis Uniform ikke var ganske uniform. Paa Kysterne, navnlig ved Kj?bst?derne og deres Havne, anlagdes Batterier, og det lille Svanike forsvaredes af to saadanne med tilsammen fire Attenpundigere, det sv?reste dengang i Marinen brugte Skyts, og et Par mindre med Tolvpundigere, ikke at tale om det dér stationerede Feltbatteri eller Halvbatteri. Over hele Landet oprettedes eller gjenoprettedes et System af Bauner, og paa enkelte H?ider opstilledes Signalkanoner. Foruden de regelm?ssige aarlige Vaaben?velser i de enkelte Distrikter, der vare Festdage for Byerne og de n?rmeste Gaarde, hvorfra Damerne m?dte for at se S?nner og Br?dre i fuld Officersglands, foretoges samlede Man?vrer, indledede med Baunernes Afbr?nding og Signalkanonernes Affyring til stor Gammen for Ungdommen. I de sidste Krigsaar henlagdes tillige paa Bornholm en af de annekterede Batailloner af Dronningens Livregiment, hvis Hovedgarnison var Glückstadt, men denne tyske Afdeling, der stod paa en noget sp?ndt Fod med det indf?dte Milit?r, bortsendtes ved Udbrudet af Krigen i Holsten i Efteraaret 1813. Heldigvis kom disse Forsvarsanstalter ikke til at bestaae nogen alvorlig Pr?ve, men nogle mindre Krigsbilleder fremtraadte dog, og det for det meste alle i N?rheden af min F?deby, hvis Beliggenhed gav Anledning til, at fjendtlige Krydsere f?rdedes udfor den og stundom n?rmede sig, hvorved indtraadte Alarmering. I Efteraaret 1807 opstod endog en saa stor Frygt for en engelsk Landgang, at min Moder med sine dav?rende tre B?rn sendtes op til en Bondegaard omtrent en Mil fra Byen og opholdt sig der i tre Uger. Billedet af endel af denne Gaards (store Gadebygaards) Omgivelser med den runde, af Tr?er omringede Dam udenfor Storstuen indpr?gede sig saaledes hos mig, at jeg fjorten Aar efter strax gjenkjendte den og endnu vilde gjenkjende den. I 1808 eller 1809 beskj?d en engelsk Eskadre Kristians?, og jeg stod da ved min Faders Side imellem en M?ngde Mennesker, der fra en Bakke ved Svanike iagttog Skuespillet, hvoraf jeg har bevaret en dunkel Erindring. I de paaf?lgende Aar forefaldt oftere en kortere eller l?ngere Kuglevexling imellem Strandbatterierne og et eller et Par Krigsfart?ier, mest Brigger, en enkelt Gang en Fregat, som oftest fremkaldt inde fra Land for at afvise den overmodige udfordrende Fjende. Reglen var da, at Byens B?rn med deres M?dre vandrede op til de h?itliggende Marker og Bakker, hvor de vare udenfor Skudvidde; kun engang erindrer jeg med mine ?ldre Br?dre og et Par andre Drenge at have unddraget os denne Udvandring for fra en Kl?ft imellem Klipperne at betragte den dog et temmeligt Stykke fra os foregaaende Skydning. Naar Faren syntes st?rre, saasom ved to Briggers forenede Angreb, sp?ndtes min Faders to Heste for Vognen for at bortf?re Byskriverembedets Archiv; de to andre Heste vare indskrevne til Forspandstjeneste ved det bev?gelige Artilleri. Ved samtlige disse F?gtninger, hvortil de i Byen hjemmeh?rende Artillerister og Borgerkompagniet ufortr?dent gave M?de, indskr?nkede imidlertid Blodsudgydelsen paa vor Side sig til, at en Ko blev skudt; mig bedr?vede det mest, at en Kugle, der sagdes at have truet min Moder, som var ved at samle os B?rn til Udvandring, borttog en stor Gren af vort bedste P?retr?. Gouverneuren, hvis Magtfylde for?gedes derved, at Amtmandsembedet under hele Krigen lodes ubesat og bestyredes ved Konstitution af Byfogden i Nex?, n?d en ubetinget Respekt og Anerkjendelse, ikke blot som Milit?r, men som en i h?j Grad redelig og ubestikkelig Mand, en Anerkjendelse, der kom ham til Gode under Udf?relsen af et meget vanskeligt Hverv. Det paalagdes ham nemlig af Hensyn til Knapheden af Levnetsmidler at forbyde al Br?ndevinsbr?nden og at lade samtlige Br?nderiredskaber aflevere til Opbevarelse i Kirkernes Klokketaarne (- de fleste Kirker have paa Bornholm et s?rskilt Tr?klokketaarn, "Stevelen", det tyske "Glockenstapel" -). Denne Foranstaltning ber?rte naturligvis Befolkningen meget st?rkt, ogsaa som Brud paa overleveret Ret, og Ophidselsen gik saa vidt, at ved en Vaaben?velse Skud med Stene og en enkelt Ladestok antoges af denne Grund rettede mod Gouverneuren. Da han imidlertid, efter at v?re gjort opm?rksom herpaa, holdende foran Fronten et Par Gange havde ladet Mandskabet lade og fyre og derpaa sluttet ?velsen, uden at der foretoges nogen Unders?gelse, forstummede Misforn?ielsen, og med Freden forsvandt Foranstaltningen.

Krigen og det engelske Herred?mme i ?sters?en medf?rte midlertidig Savnet af visse Varer. Man kunde imidlertid finde sig i at lave sin Punsch med Tamarinther istedetfor Citroner og sin Kaffe af ?rter; men langt f?leligere var det, at der engang i 1812 eller 1813 n?sten ganske savnedes Salt. En af en Kaper opbragt Ladning solgtes da ved Auktion i Svanike sk?ppevis, og Sk?ppen betaltes med indtil 36 Daler af de rigtignok en yderst ringe V?rdi repr?senterende gamle Kourantsedler. Endnu haardere f?ltes en anden F?lge af Krigen, nemlig det n?sten fuldst?ndige Oph?r af al dansk S?fart og dermed af Erhvervet for de ellers udenfor Bornholm besk?ftigede S?folk. For begge disse Onder s?gtes Erstatning i Kaperiet, der neppe fra noget Sted i Danmark dreves i den Udstr?kning som fra Bornholm. Forsynede med Kaperbreve af Gouverneuren lurede alle Slags Fart?ier lige fra en med flere Kanoner udrustet Skonnert, hvis dristige F?rer bestod h?derlige Kampe med fjendtlige Orlogskrydsere og vandt den for en privat Kaperf?rer enestaaende ?re at udn?vnes til Ridder af Dannebrog, ned til Fiskerbaaden med en halv Snes Mand, bev?bnede med nogle gamle Borgergev?rer, paa de fra ?sters?ens ?stlige eller sydlige Havne kommende eller derhen styrende Skibe og indbragte talrige Priser. Disse og deres Ladninger solgtes for meget h?ie Bel?b i de stedse dalende Kourantsedler, og der opstod ved disse Prisepenge pludselige Skinformuer, der brugtes med letsindig og overmodig Kaadhed, og det forekom virkelig, at en saadan kortvarig Matador t?ndte sin Pibe, om ikke med "Statsobligationer" som Salomon Goldkalb, saa dog med Femdalersedler. Men ved Siden af den lystige Rolle, som de overgivne Kapergaster en kort Tid spillede, fremtraadte den virkelige Elendighed undertiden synlig nok. Jeg erindrer at have set en Kaperbaad bemandet med omtrent tyve Mand, der alle havde v?ret Skibsf?rere eller Styrm?nd fra Kj?benhavn, men nu af N?d spillede i Kapernes Lotteri, saa vidt jeg husker uden Gevinst.

Under Bornholms Gouvernement henh?rte som et fremskudt Fort F?stningen Kristians?, i daglig Tale altid blot "?en" i Mods?tning til "Landet" ?: Bornholm, bestaaende af to i Christian den 5tes Tid opbyggede, med Kanoner forsynede Taarne, et paa hver af to Klippe?er, og nogle s?rlige Batterier paa og imellem Klipperne. I Havnen imellem de to ?er laae den Gouvernementet underlagte S?styrke: fire af de underlige, med en bred og en spids Hale forsynede, ved noget st?rkere S?gang yderst ilde farne Kanonjoller, der et Par Gange bes?gte Svanikehavn, og som jeg engang i 1812 eller 1813 saae under en livlig Kamp at forjage en svensk Orlogsbrig, der vilde tage Station mellem "?en" og "Landet". Den noget over to Mile nord for Svanike liggende lille F?stning var det faste og Blikket altid tiltr?kkende Punkt, naar jeg ene eller med Legekammerater, ofte med min Faders Kikkert, iagttog det vide Hav og de i stille Magsveir henglidende eller med Storm kj?mpende Skibe. Den hemmelighedsfulde Stilhed, der hvilede over "F?stningen", afbr?des i en vis Tid hyppig af Minespr?ngninger til Regulering af Terrainet. I Krigsaarene betragtedes den stundom med nogen Frygt og uvenligt Sind, fordi der aarlig udskreves et vist Antal M?nd fra Bornholm til Tjeneste der, ofte flinke Tjenestekarle, som Husbonden n?dig vilde slippe; men kun i den allerf?rste Tid troede man at turde fors?ge at indvirke paa Udskrivningen gjennem Gunst og Gave.

Naar jeg hidtil har fremkaldt for Tanken Billedet af hele Bornholm, maa jeg nu tilf?ie, at mit Barndomsliv dog ikke bev?gede sig over hele denne Skueplads. Jeg saae, f?rend jeg vendte tilbage til Bornholm som Student, aldrig Vest- eller Nordvestlandet, hverken R?nne, Hammershus eller de smukkeste Egne i R? Sogn. Jeg l?rte kun at kjende ?ster- og S?nderherred samt H?ilyngen og Almindingen og kastede kun et stjaalent Sideblik til R?sogns ?stligste Klippev?gge. Af ?stlandets to Kj?bst?der havde Nex? unegtelig nogle Fortrin, som jeg under min Opv?xt betragtede med nogen Skinsyge. Dér fandtes en nogenlunde regelm?ssig, af sammenh?ngende Gaarde og Huse dannet Gade med i det ringeste et toetages Huus; dér boede den konstituerede (efter Freden virkelige) Amtmand og Landkirurgen; dér var en grundmuret hollandsk M?lle og et Par tomastede Skibe; dér boede den Skr?der ("Frederik Skr?der"), der aarlig med sin Dreng og en Bagage af Kl?de og T?i hentedes til mine For?ldres Huus som til andre Huse i Svanike for at fornye den mandlige Families Paakl?dning; dér fandtes endelig en Bager, der regelm?ssig bagte Hvedebr?d og ugentlig sendte en Kone med Tvebakker til Svanike, hvilke forresten meget vel kunde gjemmes tre Uger og endda med stiv Ribssaft tjene til Traktement. Men eet Fortrin havde Svanike baade for Nex? og for de andre Kj?bst?der: den eiendommelige og maleriske Beliggenhed. Byen ligger lige der, hvor den mod Syd?st gaaende Nordgr?ndse af Landet pludselig skarpt b?ier om imod Syd, i en uregelm?ssig, af Klipper og Kl?fter gjennembrudt Fordybning imellem Havet og dettes Klippebremme paa den ene Side og paa den anden en halvcirkelformig H?ining, der f?lger med Bygjerdet og gaaer over i Bymarken, men imod Nord springer over i et Par isolerede Bakker, som falde af imod Nordostpynten; den h?ieste betegnes ved Navnet "Kikkebakken" som det Punkt, hvorfra Havet og F?rdselen derpaa iagttages. Paa Sydsiden af H?idedraget h?ver sig Kirken med sit Spir, til hvilken man stiger op ad steile Bakker og Stier og en Vogn kun kunde naae op ad Omveie. Fra hele H?iden ser man ned over Husenes Tage og de talrige Havers rige Tr?v?xt ud imod Havnen og Havet. Hovedbyen havde ikke mindre end to Forst?der, den ene mod Nordvest: "Vigen" (udtalt V?jen) omkring og imellem h?ie Klipper ved en lille Bugt og Baadehavn, hvorfra man steg op til den endnu h?iere M?llebakke, hvis to M?ller kronede Adgangen til Byen paa denne Side, den anden: "Hullet" mod Syd i en s?rskilt Kl?ft, hvorfra man kom ud til en Udmarkslette: "Fr?ndemark", for en Del besat med talrige, henimod en Snes i nogenlunde regelm?ssige R?kker opreiste h?ie og smalle Bautastene, af hvilke vistnok nu mange ere forsvundne. Havet udenfor denne dannede "Fr?nderhed", den s?dvanlige Ankerplads for de ?stfra kommende Seilskibe (- i min Barndom havde man jo kun saadanne -), der under vestlige Vinde og Storme ikke kunde omseile Landet. N?rmere inde mod Byen sk?d sig et Par lange og lave Klippesk?r ud i den Bugt, hvorfra man naaede ind i Byens lille, under visse Vinde vanskelig tilg?ngelige Havn. Engang hvert Efteraar bed?kkedes disse Sk?r og den n?rmest liggende Kyst gjerne henimod Aften af en utallig Vrimmel af st?iende Tr?kfugle fra Nord, der om Natten droge Syd efter i ordnede Skarer. Byen og de den omgivende Klipper laae aabne mod de fra Nord og ?st indbrydende Storme og de af dem fra den botniske og finske Bugt fremdrevne B?lger, der raste med voldsom Kraft; ethvert saadant Stormveir hed efter Hovedretningen, uden n?iagtig Adskillelse af Vindretningen i det enkelte Tilf?lde, en Nordost. - Paa regelm?ssige Gader maa der ved Svanike ikke t?nkes; et svagt Till?b til en saadan udgik fra Byens Hovedadgang: Byledet snart bredere, snart smallere, stigende og faldende, begr?ndset snart af Forhuse, snart af Baghuse, snart af Stengjerder om Haverne og endelig, efter at v?re tr?ngt ned igjennem en smal Klippekl?ft (- nu er Klippen paa den ene Side fordetmeste bortfjernet -), standsende ved en Gaardport uden at naae det tilsigtede Maal: Havnen, til hvilken en Omvei maatte benyttes. - I?vrigt laae Huse og Gaarde adspredte enkeltvis uden Orden, adskilte ved bredere og smallere Str?der i alle Retninger. Af Brol?gning fandtes et Par Fortouge udenfor st?rre Gaarde. Den aldeles overveiende Del af Byen var straat?kket, og selv, da fra 1832 af Straatagene ogsaa i Bornholms Kj?bst?der d?mtes til efterhaanden at forsvinde, gjorde de en fortvivlet og seig Modstand. Omtrent midt under den omgivende H?ideryg fremv?ldede den rigelige "Bykilde", og i N?rheden af den laae "Bydammen". Om Solens kraftige Virkning paa det over Klippen udbredte Jordlag vidnede enkelte yppigb?rende Morb?rtr?er og endmere i en enkelt Have en aldeles sig selv overladt, vidtforgrenet Vinranke, der n?sten hver Sommer bragte modne Druer. Imellem Byens Indvaanere, der ikke naaede 1000, savnedes ikke en Kreds af Honoratiores, der, da Pr?sten boede paa Pr?stegaarden ved Ibs Kirke, omtrent en Fjerdingvei fra Byen, bestod af Byfogden, Byskriveren, to Borgerkaptainer, et Par Kj?bm?nd og Skibsrhedere samt Degnen. Den ene af Borgerkaptainerne kaldtes Kommandeur, fordi han i det f?rste Krigsaar en kort Tid havde v?ret Kommandeur for en af de fire Divisioner, hvori Militsen da inddeltes, og skrev sit Navn med den fremmede og fornemmere Form Davitzen, medens den anden ganske simpelt hed Mads Davidsen; men han var ogsaa kun Stabskaptain. Imellem Kj?bm?ndene indtoges H?derspladsen af en Mand, der for Fortjenester af Byens Havns Uddybning og Sikring var bleven udn?vnt til Dannebrogsmand kort efter Dannebrogsordenens Udvidelse og i lang Tid var den eneste saaledes h?drede paa Bornholm, idetmindste paa ?stlandet. Det egentlige Skjelnem?rke for Honoratiores var at kunne spille Lanter (det ogsaa hos Holberg forekommende Kortspil imellem fire Spillere) istedetfor Styrvolt eller Polskpas og at v?re optagen imellem Lanterspillerne. Hos Kvindfolkene udtrykte Rangen eller Rangfordringen sig i Hovedpynten, eftersom man ved festlige Leiligheder istedetfor den s?dvanlige Hue og Korskl?de anlagde enten en vis ubeskrivelig Hovedbekl?dning, der kaldtes "Hat og Hue", eller endog den saakaldte "N?lle": en liden Hue med en tvers over Hovedet opstaaende Kant, foran hvilken T?iblomster anbragtes paa det tilbagestr?gne Haar. "Kj?benhavnsk Dragt", hvis v?sentligste Bestanddel var Straahatten og det, naar denne aftoges, kunstig opf?stede bare Haar, bares kun enten af meget fornemme Kvinder eller af Piger, der vare vendte tilbage fra en Udflugt til Kj?benhavn, og disses Efterlignersker. En Frue eller Fr?ken fandtes ikke i Svanike. Min Moder, der holdt sig til "Hue og Hat" og endnu i sin Alderdom bar Korskl?de og gik med bare Arme til op over Albuen, hed i h?flig Tiltale og imellem Honoratiores: Madame Madvig, men hos j?vnere Folk og til daglig Brug: "Madvigskan" eller "Byskriversken". Da samtlige Honoratiores med Undtagelse af Byfogden i mine tidligste Aar vare indf?dte Bornholmere og havde bornholmske Hustruer, bar Livet da et aldeles rent bornholmsk Pr?g.

I denne By og i disse Omgivelser tilbragte jeg tretten freidige og lykkelige, om end alvorlige Indtryk ikke savnende Barndomsaar, de sidste under Anelse om og L?ngsel efter st?rre Forhold og videre Blik.

Indtil for ganske kort siden (Foraaret 1884) kjendte jeg kun mine Forf?dre paa Mandssiden indtil min Oldefader. En ivrig og heldig Genealog har nu oplyst, at min Tipoldefader: Hans Olufsen Madvig under Krigen mellem Danmark og Sverige mistede alt sit Jordegods og al sin Ejendom i Skaane for sin Troskab mod den danske Konge Christian den 5te - Jordegodset har formodentlig udgjort en hel eller halv Bondegaard - og til Gjengj?ld derfor efter nogen Tids Ophold i Kj?benhavn i 1681 udn?vntes til kongelig Skovrider paa Bornholm, hvor han d?de 1701 paa Kobbegaarden i ?sterlarsker Sogn, idet der formodentlig dengang ikke har v?ret nogen Skovriderbolig ved Almindingen. Familienavnet stammer fra Fiskerleiet Matvik imellem Ronneby og Karlshamn i Blekingen. Han efterlod sig et talrigt Afkom. Hans ?ldste S?n Ole Hansen Madvig, d?bt i 1675 i Hellaryd Kirke i Skaane, - den eneste, af hvem der mig bekjendt lever Afkom, - blev, efter at have v?ret Constabel ved "Haandlangerne" (og formodentlig Avlsbruger), i 1727 Byskriver i Svanike og Herredsskriver i ?ster og S?nder Herred, et Embede, hvortil dengang, som bekjendt, ingen juridisk Fordannelse kr?vedes; han byggede den Gaard i Svanike, hvori efter ham min Bedstefader og Fader boede. Hans S?n J?rgen Olsen Madvig, der 1745, efter skriftligen at have besvaret de af det juridiske Facultet fremsendte Sp?rgsmaal og efter mundtlig Pr?ve hos Amtmand Urne[9], erkl?redes for "ej ubekvem et Skriverembede at forestaae", efterfulgte 1750 sin Fader i de samme Embeder. Han efterfulgtes atter 1798 i Embedet som Byskriver i ?sterherred, idet S?nderherred fraskiltes, af sin i 1764 f?dte S?n, min Fader Poul Anthoni Madvig, der, efter at have faret nogle Aar tils?s og bragt det til at v?re Styrmand, tog dansk juridisk Examen og i nogle Aar var Faderen adjungeret. Til Erstatning for det fraskilte Herred blev min Fader enten strax eller siden tillige Toldbetjent. Man ser, at jeg saaledes kan regne, om ikke mine 16 Ahner af Byskrivere ligesaavel som Oldfux sine af Snyltegj?ster, saa dog tre saadanne, og det endda af Byskrivere paa samme Sted, et Embede, jeg maaske ogsaa selv, om end ikke i uafbrudt R?kkef?lge, kunde have opnaaet, hvis min f?rste Livsplan var bleven fastholdt.

Min Fader giftede sig i 1798 med Margrethe Benedikte Kofod, f?dt i 1777 paa Propriet?rgaarden Skovsholm[10] i Ibsker Sogn. Hun h?rte til en af de videst forgrenede bornholmske Bondefamilier, ligesom paa den anden Side baade min Oldefader og Bedstefader havde havt og min Fader havde flere S?skende (dog kun enkelte Br?dre og disse uden videre Afkom), saa at det ikke kunde fattes deres B?rn paa Sl?gtninge i alle Grader eller paa fast Tilknytning til bornholmsk Liv, hvorfra dog alle S?nnerne skulde l?srives. Min Fader var af Naturen livlig og munter og havde i sin Ungdom udm?rket sig ved Raskhed, navnlig som dristig Rytter. Af boglig Dannelse havde han kun lidet - jeg har aldrig h?rt ham omtale sin Examen eller Forberedelsen dertil -, men han besad en naturlig god Forstand, var arbeidsom og fremfor alt h?derlig og redelig, derhos religi?s uden Prunk; jeg erindrer, at han om S?ndagen, naar der var Hindring for Kirkegang, stundom i Ensomhed l?ste en Pr?diken for min Moder. Denne var ligeledes en frisk og freidig, men tillige alvorlig, kraftig og energisk Natur, Egenskaber, der end mere fremtraadte under hendes lange, ofte m?isommelige Enkestand. I sin Ungdom havde hun v?ret en god Sk?itel?berske, noget i den Tid vist saare sjeldent. Af mine For?ldres ?gteskab, der var stiftet i Kj?rlighed og f?rtes i trofast Enighed og Lykke, f?dtes 7 B?rn, der kom til Skjelsaar og Alder: 5 S?nner og 2 D?ttre, foruden en S?n, der d?de i sp?d Alder. Af disse 7 B?rn, hvoraf de to ?ldste bleve S?m?nd, var jeg det tredie og den tredie S?n. Af de to S?m?nd druknede den ene i 1825, den anden d?de i 1879 i Hamborg, hvor han var bosat, og samme Aar d?de min ene ugifte S?ster, medens den anden, der var gift og boede i Svanike, allerede var d?d i 1877 og min ene yngre Broder, der var Snedkermester i Kj?benhavn, var d?d i 1868. Af alle mine S?skende er saaledes kun min yngste Broder, der lever som L?ge i Haderslev, tilbage.

Efterretningen om min F?dsel bragtes min Fader nede paa Udmarken ved Auktionen over en indstrandet Ladning Pibestaver, en gl?delig og indbringende Forretning, og de ved Auktionen tilstedev?rende Honoratiores tilligemed den engelske Skibskaptain fulgte min Fader hjem for at feire F?dselen ved nogle Glas. I?vrigt bragtes jeg ikke af Storken, men kom ligesom alle nyf?dte B?rn i Svanike fra "Davids Dam", et lille Vand i Bymarken. Jeg voxede op, fulgt med korte Mellemrum af mine 4 yngre S?skende, i et stille, fredeligt, ofte muntert, men tarveligt Hjem, der paa engang var en Embedsmands og en Avlsbrugers, thi min Faders Indt?gter af de to forenede Embeder vare i den ulykkelige Tid fra 1807 af utilstr?kkelige for den talrige Familie og maatte udfyldes ved Driften af den Jord, som han havde arvet fra sine Forf?dre, men beh?ftet med Gj?ld. Endda blev det min Fader, is?r da langvarig Sygdom st?dte til, vanskeligt at komme igjennem, og jeg har v?ret Vidne til Bekymring og Sorg i den Anledning, men aldrig til deraf opstaaet Tvist[11]. Mit Hjem omfattede altsaa ved Siden af Byskriverkontoret - hvis hele Arbejde bestredes af min Fader, en ganske kort Tid med Bistand af en S?sters?n og siden af mig, - en lille Avlsgaard med dertil h?rende Tyende, nemlig en "Hoveddreng"[12] eller Avlskarl og en Halvdreng eller ringere Karl, stundom med nogen extra Hj?lp, - og der f?rtes under min Moders Ledelse med Hj?lp af et Par Piger en fuldst?ndig bornholmsk Landhusholdning. Karakteristisk for Landbrugets Standpunkt var Bes?tningens Bestand: 4 Heste og 3 K?er; der pl?iedes altid med 4 Heste. Den hele Husstand samledes til alle Maaltider i det V?relse, der paa engang var Dagligstue og Spisestue og opvarmedes af en dygtig Bil?ggerovn; dog var den ene Halvdel deraf ud imod Gaden forbeholdt mine For?ldre, som spiste Middagsmaden der ved et eget Bord med os B?rn, medens min Fader til andre Dagstider sammesteds talte med Bes?gende og om Aftenen l?ste og skrev eller spillede et Parti Piquet med min Moder eller min ?ldste Broder og i sin sidste Levetid med mig. Morgen og Aften spiste B?rnene med Tjenestefolkene i den nedre Ende af Stuen de samme daglige Retter. De mindste B?rn sov, naar Slagb?nken i For?ldrenes Sovekammer ikke kunde optage dem, i Pigekamret, de lidt mere voxne Drenge stundom i det om Vintren bitterlig kolde Karlekammer med Stengulv. Om Vinteraftenerne kartede og spandt Pigerne i samme V?relse under min Moders Tilsyn og Deltagelse omkring et f?lles paa en h?i Tr?opsats stillet Lys, og Billedet af hele denne Virksomhed under alle Slags munter og alvorlig Samtale og Fort?lling, ja stundom Sang, er ofte fremtraadt for min Erindring, naar jeg l?ste Livius's Skildring af Lucretias og hendes Terners sildige Arbeiden med Ulden ved Lys. V?ven stod derimod i Pigekamret, men brugtes ofte og tilsaaes altid af min Moder. Jeg l?rte med mine S?skende at kjende det hele regelm?ssige Kredsl?b igjennem Aarets Tider af Bagning, Brygning, Br?ndevinsbr?nden, Slagtning med tilh?rende Saltning og endelig Lysest?bning, thi hvert st?rre Hus bes?rgede alt Sligt hjemme; kun den j?vnere Mand eller de Fattige benyttede de meget lidet fremtr?dende Haandv?rksdrivende ved f. Ex. at bringe den hjemmelagte Deig til Bageren; Bagerens Opgave var da v?sentlig at bage for Andre, kun i ringe Omfang at bage Br?d til Salg. Talrige Smaaeiendommeligheder ved den bornholmske Husholdning ligesom ved Husets Udstyr og M?blering rinde mig herved i Minde, men jeg skal indskr?nke mig til at n?vne to. Paa en bestemt Tid af Aaret sendtes Tjenestekarlen og to leiede M?nd med Heste og Vogne og forsynede med tilstr?kkeligt Mundforraad ud i H?ilyngen, hvor de under nogle Dages Bivouakering skar (afskr?llede) et betydeligt Antal Fladt?rv og tillige huggede Lyng, stundom paa en lille, for Aaret kj?bt Plet i Almindingen, hvor den skaanede Lyngv?xt var langt frodigere; ved deres Tilbagekomst med det indvundne Forraad af adskillige L?s, erhvervede i vaadt og koldt Veir med endel Besv?r, vederkv?gedes de med en rigelig Forpleining, hvori vi B?rn med stor Gl?de deltoge. Naar det f?rste Sl?def?re var lagt ved Vinterens Begyndelse (og Sneen l?gger sig tidligere og holder sig bedre paa Bornholm end i Sj?lland), udsendtes derhos meget aarle om Morgenen 3 store Sl?der til Fiskerleiet Snogeb?k paa Sandstr?get sydfor Nex? og kom om Aftenen, st?rkt bel?ssede med Sand, hjem efter en ofte for Folk og Heste meget anstr?ngende Tour over Bakker og ad daarlige Veje, hvor da Modtagelsen var ligesaa varm. Sandet var foruden til andet Brug n?dvendigt til den idelige Bestr?en af de feiede Gulve; et Gulv uden frisk Sand ansaaes ikke for pynteligt. Stranden ved Svanike leverede kun grovt Grus. - Til virkelig Deltagelse i Bedriften kaldtes de ?ldste S?nner om Sommeren ved at s?ttes til at vogte K?erne. Jeg selv ydede dog kun i ringe Grad denne Tjeneste, da jeg f?rst var for lille og siden fandtes brugbar i anden Retning, men jeg ledsagede ikke sjeldent mine Br?dre derved og erindrer endnu, hvorledes jeg paa en over Marken l?bende Vei ivrig byggede F?stningsvolde af St?v og besatte dem med ?rteb?lge som Kanoner, thi krigerisk var Tiden. Jeg vover neppe at fort?lle, at det engang en hed Sommerdag faldt mig med fire eller fem andre Drenge i en Alder af 7-8 Aar ind at kl?de os ganske n?gne af og l?be tversover Agre og Enge hen til en lille skyggefuld Lund, hvorfra vi derpaa under st?rste Angst og Frygt for Straf ilede tilbage.

Vi B?rn opdroges trods al Kj?rlighed i gammeldags strenge Former. At sige "du" til For?ldre var aldeles uh?rt; s?dvanlig brugtes i Tiltalen tredie Persons Form ("vil Moder", sjeldent: "vil hun, Moder"), og jeg beholdt senere hen temmelig l?nge denne Form i Brevene til min Moder, da jeg vidste, at "du" forekom hende fremmed. Endnu i 1840, da min Moder f?rste og eneste Gang bes?gte Kj?benhavn og saae mine B?rn, bem?rkede hun, at deres "du" i Tiltale til mig forekom hende underligt, men hun v?nnede sig dog meget hurtig til B?rneb?rnenes kj?rlige "du". Vi spiste, medens min Fader levede, staaende ved vore For?ldres Bord med Undtagelse af de ?ldste, voxne eller n?sten voxne Br?dre. Vor daglige Fodbekl?dning var Tr?sko, til hvis Forf?rdigelse en Tr?skomand aarlig opholdt sig nogle Dage i Huset. Legemlig Tugtelse anvendte min Fader ikke, fordi han engang havde overilet sig mod et af sine ?ldste B?rn i denne Retning, men han overdrog ikke sjeldent min Moder at straffe os paa denne Maade. Jeg selv, der var f?jelig og godmodig og unegtelig indtil en vis Grad Kj?led?gge, erindrer dog kun to Gange at have faaet Hug af min Moder, den ene Gang med en varig Eftervirkning. Det var ikke us?dvanligt, at man krydrede Rugbr?d, der gaves B?rn, med lidt Br?ndevin istedetfor med Sm?r ("Br?ndevinsbr?d"), og jeg havde faaet Smag for denne Spise; da det nu derhos var Skik, at der b?des Folk fra Landet, som kom i Forretninger til min Fader, en Snaps, og der ofte blev en Levning tilbage i Glasset, sneg jeg mig oftere til at t?mme disse Levninger; derved var jeg engang bleven beruset og faldt staaende i S?vn med Armene l?nede i en Vinduesfordybning; min Moder kom til og opdagede ved et Forh?r Tilstanden og dens Aarsag, hvorefter fulgte en alvorlig Revselse med min Faders Ridepisk. Yderst nedslaaet over den uvante Besk?mmelse, gjorde jeg, der dengang neppe var mere end 11 Aar gammel, mig selv det L?fte aldrig at smage Br?ndevin, et L?fte, som jeg i mangfoldige Aar holdt aldeles bogstavelig og siden af F?ielighed kun har brudt i yderst ringe Grad, ved egentlig dansk Br?ndevin saa godt som aldrig.

Ved Siden af Opdragelsens Krav paa ?rb?dig Lydighed gik dog, som omtalt, en inderlig gjensidig Familiekj?rlighed, der sjeldent fremtraadte tydeligere, end naar vi B?rn i varme Sommeraftener leirede os paa Husets Trappe omkring Fader og Moder, den f?rste med sin Pibe, alle lyttende til de Raab, hvormed fra alle Sider Vogterdrengene drev Kv?get hjem. Ligeoverfor os legede lystige Skader i en lang R?kke Kirseb?rtr?er i Gjenboens Have, i hvis Hegn man havde sagt os, at der var en Sten, der vendte sig, hver Gang den lugtede varmt Br?d, uden at vi selvf?lgelig kunde finde denne m?rkelige Sten. Jeg n?d det s?rlige Fortrin at v?re min Faders hyppige Ledsager paa hans jevnlige Vandringer igjennem hans S?demarker og Enge. For at lege i fri Luft med jevnaldrende Kammerater lagdes der os, naar vi vare komne ud over de f?rste Aar, ingen Hindring i Veien, og Standsforskjel gjorde sig her slet ikke gj?ldende. Kun et Par Huse var det paa Grund af Beboernes Smuds og Us?delighed eller Tyvagtighed forbudt os at betr?de, ligesom vi ikke maatte have Omgang med B?rnene derfra. Jeg erindrer, med hvilken Medlidenhed jeg betragtede en fattig og berygtet Enkes af alle skyede B?rn, ?gte Smaabilleder af Pariastanden. Under vore Lege tumlede vi os i Byen, paa Udmarken og i Klipperne ved Havet, hvor det sig mangfoldig brydende og bugtende Vand og Smaafisk, som vi fangede og satte i smaae Saltvandspytter, skaffede megen Underholdning. Den almindeligste Legeplads for Drengene var om Efteraaret og Vinteren ved Havnen, hvor S?folk og Fiskere om Aftenen holdt en Art Sladderb?rs, ved hvis Forhandlinger vi stundom vare ivrige Tilh?rere.

Vore Lege bare st?rkt Pr?g af den omgivende Natur; vi opkastede store Grusd?mninger, der k?mpede mod de mellem Klipperne indtr?ngende B?lger; vi opbyggede, naar Vandet veg tilbage, i Hast af flade Stene Smaataarne, paa hvilke vi kneisede stolt, naar den tilbagevendende B?lge omgav dem, men hvorfra vi ogsaa stundom styrtede med Stenhoben ned i Vandet; vi sammensatte med Pinde Skibe eller Flaader af t?rre R?rsiv og sendte dem ud paa B?lgerne med Master og Papirseil. Mange B?rn havde ogsaa st?rre og mindre, med velvillige Fiskeres og T?mmerm?nds Hj?lp tilveiebragte og kunstm?ssig med Seil tiltaklede og med Ror forsynede Tr?skibe: Jagter, Slupper, Skonnerter og Brigger, med hvilke der krydsedes paa Damme og i Smaabugter af Havet. Vore temmelig store og aflange K?lker sl?bte vi ikke langsomt hen ad Jorden, men ad en speilglat, paa en Bakkeskr?nt anlagt Bane fore vi liggende paa Maven og styrende med Spidserne af Tr?skoene i pilsnar Fart ned; k?kke og ?vede Drenge stillede sig paa denne Fart i opreist Stilling, holdende sig ved Sl?dens Tr?kketoug, tversover en liggende Kammerat paa Sl?demederne, en Idr?t, der ikke altid var farefri. En yndet ?velse var ogsaa, siddende paa en flad Sten, at fare nedad en skraa og noget hv?lvet Klippeside, hvor der snart dannede sig et meget glat Spor; men ?velsen var meget angribende for et vist Kl?destykke. If?lge Tidsforholdene gjordes den almindelige Tagfat og Kapl?ben til en Efterligning af Kaperiet ("tage til Kaps"). Om Sommeren legede ogsaa Smaapiger, selv af de bedrestillede Familier, med paa den gr?nne Udmark, og jeg bevarer Mindet om et Par meget kj?re Leges?stre, der tillige vare min ?ldste S?sters Veninder; den sidste af dem d?de i 1884.

En ikke ringe Del i vor Sommergl?de havde Sv?mningen, hvortil der var den ypperligste Leilighed, og som Enhver l?rte sig selv under ringe Anvisning af en ?ldre Broder eller Kammerat ved Hj?lp af f?rst to og siden en Aare under Armene istedetfor Sv?mmesele. Det var herligt fra det friske Vand at krybe op paa den af Solen gjennemvarmede Klippe og der kl?de sig paa; jeg har bragt det til indtil 6 Gange efter hinanden at if?re mig Skjorten og atter at krybe ud med nye Kammerater; jeg var en god og dristig Sv?mmer, og jeg afviste det som en skammelig Bagvaskelse, da i mit niende eller tiende Aar en Kone, som laae og vaskede paa et Klippesk?r, til hvilket jeg sv?mmede hen, paastod at have trukket mig ved Haaret op paa Klippen, fordi Kr?fterne svigtede mig. Da jeg ellers ikke kan gj?re mig til af synderlig F?rdighed i legemlige Kunster, er jeg stolt af endnu efter det fyldte 80de Aar at sv?mme let og godt baade forl?ngs og bagl?ngs. - En enkelt Gang mindes jeg at have deltaget i et Bombardement paa en Gniers P?retr?er, der hang udover Havegjerdet, hvorved jeg dog, uagtet jeg indtog en fremskudt Post, gav Afkald paa Andel i Udbyttet.

Familielivets jevne Gang afbr?des naturligen ved visse aarlige M?rketider, af hvilke St. Hansdag og Julen vare de vigtigste, skj?ndt ogsaa Fastelavn, om end ikke hvert Aar, feiredes med en lille Ringrenden til Hest af Byens i besynderlige Dragter udpyntede Karle. St. Hansdag feiredes i selve Byen ved en lille Kilde mellem Havklipperne, hvori der da kastedes Blomster, og paa en lille Slette i N?rheden, hvor de unge Fiskere og S?m?nd og Pigerne dansede, medens der bev?rtedes fra Vogne. Mere glimrende var dog Forsamlingen i Almindingen, hvorhen der den Dag valfartedes tilvogns og tilfods fra hele Landet, og hvor man spadserede i de smukke Skov- og Klippepartier, dandsede og gjorde sig lystig og tilgode. Det Hele havde nogen Lighed med Dyrehavsfesterne, som disse vare i deres Glandstid for halvhundrede Aar siden, men Gl?den var langt inderligere paa Bornholm ved at sammentr?nges paa én Dag og ved Fjernelsen af alle G?glerboder, ligesom ogsaa Naturomgivelserne vare langt mere storartede. Jeg erindrer tre eller fire Gange at have ledsaget mine For?ldre til denne Fest. Til en lignende, men mindre Fest, der paa en anden Dag holdtes i et meget venligt og af talrige Nattergale (paa Bornholmsk "Fj?ldstavne") beboet Skovparti imellem Svanike og Nex?: "Buskene", kom jeg kun én Gang. L?ngere hen paa Sommeren gaves der B?rnene en lille Gave, hvormed de vandrede til Fiskerleiet Listad og kj?bte Ret til at spise sig rigtig m?tte i de mangfoldige Kirseb?rtr?er i de derv?rende Haver. - Julen holdtes overalt i By og paa Land med stor Lystighed selve Juleaften i Hjemmene med Karle og Piger og indbudne M?nd og Kvinder, der havde deltaget i Aarets Arbeider, og som stode i et Slags Klientelforhold til Huset. Der dandsedes og gjordes L?ier, hvorved blandt andet de af Karlene om Efteraaret fyldte N?ddes?kke og listige Snit i disse spillede en Rolle. Der blev spist og drukket, og de Fattige glemtes heller ikke. Foruden hvad der i Dagens L?b var sendt til Gamle og Svage, stode hele istykker skaarne Br?d, Kar med ?rter og Gryn, Stykker af Flesk og P?lser i Beredskab for at uddeles til de fattige B?rn, der gik om og sang for D?re og i Forstuer, og det tillodes os B?rn ved dem, vi kjendte fra Legepladsen, at f?ie et extra Till?g til den ellers bestemte Gave. Julemorgen udm?rkedes ved en Morgengudstjeneste: Ottesangen, hvor de til Kirkens Belysning forn?dne T?llelys vare indsamlede ved frivillige Bidrag, og vi B?rn undlode ikke at bede Moder om at give sin Andel rundelig, thi i Grunden var denne Gudstjeneste ved Lys, ved hvilken Degnen "l?ste" (nemlig en Pr?diken eller et Stykke af en Pr?diken af en Postil), en Julegl?de for B?rnene og Tjenestetyendet. I den paaf?lgende Juleuge, i hvilken Familierne flittig bes?gte hinanden, bev?rtedes alle Bes?gende, is?r af den jevnere Klasse, rundelig med den allerede Juleaften indviede Festdrik: "Honning og Br?ndevin", ?: Br?ndevin sk?nket s?dvanlig i et ?lglas og omr?rt med en stor Klump Honning (naturligvis uden at Glasset just fyldtes helt eller t?mtes af den Enkelte). Nytaarsmorgen hilsede Borgerkompagniets Tambour og Piber i Forening paa Borgerofficererne, Byfogden, Byskriveren og enkelte andre Honoratiores og trakteredes overalt, hvoraf da F?lgen var, at de endte med en overstadig Rus til Latter for Byens Ungdom. - Det vil af det Foregaaende ses, at ogsaa disse Festligheder havde deres S?regenheder paa Bornholm ved Siden af de for hele Norden f?lles Karaktertr?k.

Udenfor Juletiden afbr?des den daglige Stilhed, foruden ved Sammenkomster og Familiefester i Byen selv, ved ikke sjeldne Bes?g hos Sl?gtninge og Bekjendte paa de st?rre Gaarde paa Landet eller af disse i Byen. Naar den trestolede Stadsvogn var trukken frem for at forsp?ndes til at "kj?re i Marken" (den idetmindste hos os B?rn staaende Betegnelse for en saadan Udflugt), sad jeg med den ene eller den anden af mine S?skende timevis paa Vognen, f?rend Reisen tiltraadtes, l?ngselsfulde efter den venlige Modtagelse og de nye Gjenstande, der ventede os paa Vallensgaarden - Landets st?rste Gaard, hvor under Pants?ttelsen til Lyb?kkerne i Frederik den 2dens Tid den lybske strenge Landfoged havde boet, - eller paa store Hallegaard i Bolsker Sogn, hvis Besidderinde, den firsindstyveaarige "Lars Mariska", ?: Lars Mauritsens Enke, hvert Aar selv ved Bes?g hos os bragte en stor Dunk Honning - eller paa lille Ravnsgaard hos vor eneste Farbroder n?r ved Randkleveskaar eller paa andre ved Sl?gtskabs- eller Venskabsbaand til vore For?ldre knyttede Gaarde. Min Moders F?degaard, det en god Fjerdingvei fra Svanike smukt beliggende Skovsholm, hvor hendes Broder boede, bes?gte vi tilfods og ligeledes, men sjeldnere, den fjernere Helvedesgaard n?r ved Paradisbakkerne, hvor min Moders S?ster boede. Om Vinteren skete lignende Udflugter i Kane og Sl?de, hvorved det et Par Gange h?ndte sig, at vi under min Faders egen Styrelse kj?rte vild paa de tilsneede Veie og Marker og tilsidst v?ltede. Stundom var der forberedt eller improviseredes et lidet Bal, og var Antallet af de Gj?ster, der overnattede paa Gaarden, for stort, hjalp man sig med at sove i "S?skendeseng", idet i Storstuen eller et andet V?relse en R?kke Stole lagdes ved Siden af hinanden med Benene opad og der saa paa Stoleryggene som Hovedleie og Gulvet udbredtes, hvad der havdes ved Haanden af Sengekl?der og Madratser, suppleret med H? og Halm; Gj?sterne lagde sig da ganske eller n?sten paakl?dte paa de udbredte Lagener og d?kkede og varmede sig efter Leilighed.

Iblandt de Optrin, der satte Befolkningen i Bev?gelse og vakte livlig Deltagelse, maae Vrag, det vil sige Strandinger, ikke forbigaaes. Strandinger paa Bornholm vare i den Tid, saavidt jeg kan skj?nne, endel hyppigere end nu, is?r i Krigsaarene, da Fyrene paa Kristians? og paa Hammeren ikke br?ndte, og Flertallet indtraf paa Landets ?st- og Nordside. Naar et Skib om Dagen saaes i farlig N?rhed af den klippefulde Kyst eller om Natten N?dskrig h?rtes, udbredte Efterretningen sig saare hurtig, undertiden ved h?ie Raab paa Gader og Veie, og fra alle Sider ilede da ikke blot M?nd, men om Dagen ogsaa Kvinder og B?rn til Skuespillet. Til Befolkningens ?re maa det siges, at der gjordes, hvad der kunde gj?res, for at komme det i N?d stedte Skib eller de allerede Skibbrudne til Hj?lp; men Kystens Beskaffenhed, der paa de fleste Steder gjorde det umuligt at gaae ud med en Baad, - man havde kun almindelige Fiskerbaade, ofte endda ikke i N?rheden, - gjorde ikke blot Ydelsen af Hj?lp f?r Strandingen, men ogsaa Bjergningen af Mandskabet fra det strandede Skib vanskelig. Stod imidlertid Skibet fast paa og imellem Klipperne og vare Folkene, ofte med Raskhed og Ringeagt for Faren, bjergede, da gjorde sig unegtelig en Stemning gj?ldende, der erindrede om Holbergs Anholtsboere, der "leve kristelig og n?re sig af Vrag", Noget, der ikke maa regnes en fattig Befolkning i en besv?rlig og n?ringsl?s Tid for strengt til Last. Ikke blot de, der som virkelige Bjergere og Forbjergere efter regelm?ssig Indskrivning deltoge i Bjergningen, men ogsaa de, der if?lge visse Stillinger havde en Bjergerlod - f. Ex. Sandemanden, hvis Strandingen var sket paa et Landsogns Kyst, - eller som paa anden Maade havde Udsigt til Fortjeneste, saasom ved Toldopsyn eller is?r Auktion over det indstrandede Gods - i hvilket Tilf?lde min Fader var -, t?nkte paa Ladningens Omfang og V?rdi, og en livlig og munter Travlhed varede i flere Dage og fornyedes senere. Jeg erindrer engang som Barn ved Nytaarstid at have v?ret upaaagtet Vidne til en Samtale imellem mine For?ldre, i hvilken min Fader, der baade if?lge sin hele Karakter og Erindringen fra hans egen Ungdom havde den st?rste Deltagelse for S?mandens Farer og Lidelser, med alvorlig Tak imod Forsynet udtalte, at han ikke vidste, hvorledes han skulde have gjennemstridt det trange Aar, "hvis ikke Vorherre havde sendt de to deilige Vrag".

Den glade barnlige Leg under de her skildrede Forhold blandede sig for mig, efterhaanden som jeg voxede til, stundom med bl?de og halvt melankolske Dr?mmerier og Indtryk, n?rede af den Naturs Karakter, i hvilken jeg ofte ensom streifede om, ikke uden Ber?relse af overtroiske Forestillinger. Jeg erindrer, af hvilken R?dsel jeg engang pludselig grebes ved h?ilys Dag paa den tidligere n?vnte Hammerslette, saa at jeg i ustandselig Fart over Klipper og Kl?fter styrtede hjem og sittrende kastede mig i min Moders Skj?d, og hvorledes jeg en anden Gang, da jeg skulde bringe et Brev til Nex? for min Fader, imellem Klipperne Nord for Fiskerleiet Aarsdale (en Fjerdingvei fra Svanike mod Syd) begyndte at vandre om i m?rke Grublerier og efter nogen Tids Omflakken, ude af Stand til at udf?re et ?rinde, som jeg ikke sjeldent f?r havde udf?rt, gr?dende vendte tilbage til Hjemmet og s?gte Tilgivelse og Tr?st.

Til Legene og Dr?mmerierne sluttede sig tidlig Undervisning og Skole i naiv Skikkelse og fremadskridende igjennem smaae Trin. F?rst sendtes jeg til en "Skolemoder", en gammel, v?rkbruden Kone, hos hvem vi sad 6 eller 7 B?rn paa en lille B?nk foran en stor Kiste. Kistelaaget fik et haardt Slag med Skolemoders Stok, naar nogen af os vakte Utilfredshed, og grovere Fors?mmelse eller Forseelser fremkaldte en bestemt Trusel med at bringes op til "Bobbar?gus", et frygteligt V?sen, der skulde hvile paa et Skind oppe paa Loftet. Enkelte Gange bragtes endog en forh?rdet Forbryder nogle Trin opad Trappestigen til Loftet, men med forsigtig Beregning erkl?rede Skolemoder altid, inden ?iet kunde naae det uhyggelige Rum, at hun for denne Gang vilde eftergive den forf?rdelige Straf imod L?fte om Bod og Bedring. Vi medbragte daglig vort Sm?rrebr?d, hvoraf det Halve sattes paa Skolemoders Bord, og et lidet Lerkrus med "Drikka" (meget tyndt ?l); jeg var dengang saa lille, at jeg to Dage efter hinanden tabte og ituslog mit Krus ved at r?kke efter Klinken paa Halvd?ren (- thi alle Huse i Svanike havde da endnu D?re af to Stykker over hinanden -). Fra Skolemoder flyttedes jeg til en meget sygelig Skoleholder, der, skj?ndt boende i et privat Hus, vel maa have havt en Slags offentlig Ans?ttelse, siden jeg dér engang saae Amtsprovsten. Efter hans D?d fulgte jeg med nogle andre Drenge og Piger hans unge, kj?nne og overordentlig blide og milde Enke Elna ind i et andet lille Hus, hvor hun fortsatte Undervisningen; efter nogen Tid begyndte hun dog at sygne, s?rge og gr?de, og, efter at Skolen i nogen Tid var standset, saae ikke blot vi, men ogsaa vore ellers i slige Ting ikke s?rdeles mildt d?mmende For?ldre med dyb Sorg den stakkels Kvinde begraves med et nyf?dt Barn som Offer for en Forf?rer. Jeg avancerede derpaa op til en Mand, der kaldtes Kaptain, og hos hvem jeg erindrer at have set nogle Gjenstande, der hentydede paa Landmaaling og Tegning, men ogsaa Skolegangen hos ham varede kun kort. Der indrettedes nemlig da en fast offentlig Skole under en ny Degn, der dog ikke var Seminarist, men en forhenv?rende Haandv?rker (Glarmester) fra Kj?benhavn, forel?big med Plads i Byens Raadstue og i selve Thingsalen, hvorfor Undervisningen maatte hvile paa Retsdagen. Her saae og beundrede jeg for f?rste Gang en Vindovn, da ellers kun Bil?ggerovne vare kjendte i Svanike. Endelig fik man ogsaa et eget Skolehus. Jeg l?rte der at skrive og regne godt, det sidste efter Chr. Cramers Regnebog, lige indtil "Vexelregning eller Cambiokonto", og fremstilledes i Juli 1816 ved Pr?sentation af Skolen for Amtsprovsten og for Biskop Frederik Münter som den, der havde l?st Balles L?rebog 6 Gange og var imod Slutningen af den 7de Gang. Udenfor Regning, Bibelhistorien og L?rebogen husker jeg derimod ikke, at der var Tale om nogen anden L?regjenstand, og i det sidste Aar af mit Ophold i Svanike bes?gte jeg neppe Skolen. Min Dygtighed i Skolen skaffede mig ved den Tid en af de mest ufortjente Udm?rkelser, jeg har modtaget, idet jeg, da der skulde udtages fire af Skolens Drenge til i Forening med Degnen at lede og st?tte Sangen i Kirken, fik Plads imellem de Udvalgte, skj?ndt Gud veed, at jeg aldrig i mindste Maade har v?ret Sanger. Forresten m?rkede vi meget lidet til Skolens Forbindelse med Kirken. Den pr?stelige Virksomhed i Byen og Sognet var saare ringe, idet Pr?steembedet den l?ngste Tid af min Barndom bekl?dtes af en godmodig, men yderst aff?ldig og noget forfalden Mand og derefter af En, til hvis kristelige Sindelag Almuen efter Rygterne fra hans forrige Sogn paa Bornholm ingen Tiltro havde; den traditionelle ?rb?dighed for og Deltagelse i Gudstjenesten holdt sig dog temmelig usv?kket. - Den tidlig vaagnede Lyst hos mig til Kundskab og Anelse om en videre aandelig Horizont fandt yderst ringe Midler til N?ring ved L?sning, allermindst ved en nogenlunde sammenh?ngende L?sning. Maaske spirede de adspredte og blandede S?dekorn netop derfor desto kraftigere, omend skjulte og i Stilhed. Der beh?ves ikke mange Linier til en nogenlunde fuldst?ndig Opregnelse af de B?ger, som jeg foruden Bibel og Psalmebog fandt enten hos min Fader eller hos en gammel, noget gnaven, forhenv?rende Skipper, der var gift med en Faster af mig, eller hos en velstaaende Fisker og Kadreier, med hvis B?rn jeg og mine S?skende stode i det n?rmeste Omgangsforhold. Til de to f?rste Bind af Holbergs Komedier i den gamle Udgave af tre Bind samt en gammel Duodezudgave af Peder Paars med saare naive Tr?snit, hvilket Digt jeg trods de mange mig uforstaaelige klassiske Allusioner l?ste med stor Gl?de, kom Ramus' Udtog af Clausens Overs?ttelse af Snorre Sturleson, som jeg ivrig studerede med den mest ubetingede Tilslutning til Sverre og Birkebenernes Parti mod Baglerne, Caspar Peder Rothes meget udf?rlige, men for mig aldrig tr?ttende Biographi af Tordenskjold, en dansk Overs?ttelse af en Levnedsbeskrivelse af den franske S?helt Dugay-Trouin, i hvilken is?r Skildringen af Rio Janeiro og Indseilingen dertil f?ngslede mig, samt en Overs?ttelse af en svensk Roman fra f?rste Halvdel af forrige Aarhundrede: "den svenske Robinson eller den svenske Adelsmand Gustav Landskrons m?rkelige H?ndelser", af hvilken Bog jeg kun husker, at der deri etsteds skildredes en Reise over Brenner og gjennem Etschdalen til Italien, en Skildring, der gjorde det dybeste Indtryk paa min Phantasi og vakte L?ngsler, der f?rst skulde tilfredsstilles i 1869 og det ikke uden en haard Skuffelse ved Indtr?delsen i det forj?ttede Italien, thi jeg foer da i en kold Nats Mulm forbi Botzen, Roveredo og Trient, hvilke Navne fra min Barndom stedse vare ledsagede af Forestillingen om Vindruer og anden sydlig Vegetations Pragt. Fremdeles havde og slugte jeg den gamle danske Overs?ttelse af Gallands Bearbeidelse af tusend og én Nat, med hvis Trylleverden Smollets af Tode oversatte Roman: Humphrey Clinker dannede en besynderlig Mods?tning, men som dog f?ngslede mig ved en Skildring af det skotske H?iland, som indpr?gede sig dybt og i Studenterdagene smeltede sammen med Walter Scotts Billeder. Til denne Hovedh?r sluttede sig den tidligere n?vnte lille Bog af Agerbek, Sommerfeldts Geographi, en Overs?ttelse af Sallust og som lettere Tropper "den danske Kongebog", Till Uglspil, "Vigolais eller Ridderen med Guldhjulet" og et Par oversatte franske Ridderromaner, hvori foruden Keiser Carl Kong Dagobert og "Soldanen af ?gypten" spillede en Rolle, ikke at tale om "Finkeridderen". En mere ?druelig Bel?ring vilde Kloppenburgs Geographi have givet mig, hvis den ikke strax endog for Drengen havde r?bet sig som for?ldet og ubrugbar ved totalt at stride imod de Forestillinger, jeg af de Voxnes Fort?llinger og maaske et eller andet popul?rt Skrift gjorde mig om Napoleon og hans Herred?mme. Af Pontoppidans pietistiske Bog "Menoza" dannede jeg mig og bevarede nogle Forestillinger om Danmark og andre europ?iske Lande, is?r Tydskland, og om Herrnhuter og Grev Zinzendorf. Om jeg som Dreng paa Bornholm har set et Verdenskort eller et Kort over Europa, husker jeg ikke; men de temmelig mange S?kort, jeg fik i H?nde, vakte og dannede geographiske Forestillinger. Til den omtalte underlig sammensatte Litteratur kom 1813 en ringe, men ligesaa besynderlig For?gelse. Da Br?ndevinsbr?nding var bleven forbudt paa Bornholm udenfor Kj?bst?derne og i disse antoges ikke at tilvirkes i tilstr?kkelig M?ngde, kj?bte en driftig Urtekr?mmer i Kj?benhavn, der tillige var Chorist ved det kongelige Theater, en lille Ladning Br?ndevin, hvormed han seilede til Svanike; her optraadte han paa én Gang som Handelsmand og Sanger. Da han havde leiet et V?relse i mine For?ldres Hus, efterlod han der som en For?ring tre Theaterstykker, nemlig to h?ist ubetydelige oversatte Lystspil og det yderst r?rende, dengang paa alle Privattheatre omvandrende S?rgespil (med lykkelig Udgang) Julius von Sassen; jeg erindrer, med hvilken inderlig Bekymring jeg spurgte min Moder, om Stykkets Indhold var sandt, og af hende, der aldrig havde set nogen Art af theatralsk Fremstilling, nogenlunde beroligedes. Den bildende Kunst repr?senteredes i Svanike kun af simple kolorerede Kobberstik eller Tr?snit. To saadanne Billeder, der fremstillede Ludvig den 16des og Marie Antoinettes Henrettelse, prydede mine For?ldres Storstue og betragtedes af mig med dyb Deltagelse.

Tidlig medf?rte min Skrivef?rdighed og Lethed i at opfatte det Skrevnes Indhold, at jeg anbragtes til at hj?lpe min Fader ved Kontorarbeider, ved at afskrive Thingsvidner og andre Retsakter og is?r ved at indskrive Skj?der og Pantebreve i vedkommende Protokoller. Efterhaanden udvidedes denne Virksomhed, navnlig da min Fader i 1815 og 1816 var syg og l?nge sengeliggende. Saare eiendommelig fremtraadte dette ved Auktionsv?senet. Den dav?rende Byfoged led, som jeg straks n?rmere skal omtale, af Sovesyge og havde et meget uforstaaeligt M?le. Naar nu i disse Aar en Auktion skulde foretages udenfor Byen, lod Byfogden sin Vogn forsp?nde og befordrede da som Kusk (- thi han satte Pris paa sin F?rdighed i denne Retning -) Degnen og mig ad ofte meget bet?nkelige Veie, is?r med en sovende Kusk, til Auktionsstedet. Der satte han saa Auktionsretten og opl?ste Auktionskonditionerne, hvorefter han gik ind i Huset og satte sig paa en Stol; Degnen opl?ste derpaa atter Konditionerne, hvorefter Auktionen foregik med ham som Opraaber og F?rer af Auktionshammeren og mig som Skriver, idet min Fader tillige var Inkassator. Jeg erindrer, at Amtmanden kom tilstede ved en Auktion i Ibsker Pr?stegaard efter den f?rn?vnte svage Pr?sts D?d og med nogen Forundring betragtede den ungdommelige Skriver og spurgte Byfogden, om det dog gik an at betroe mig Protokollen; han henvistes til selv at iagttage mig og fandt sig tilfredsstillet.[13]

Ogsaa som Toldembedsmand kom jeg en enkelt Gang til at optr?de under Omst?ndigheder, der s?rlig indpr?gede sig i min Hukommelse. Et Skib, ladet med T?mmer, strandede 1815 eller 1816 i en lille, men ved Omgivelserne meget interessant Bugt: "Salenebugten", Vest for Gudhjem, i hvilken den ved us?dvanlig h?je Brinker udm?rkede Bobbeaa falder ud, dannende Gr?ndseskjellet imellem ?ster og N?rre Herred. Efterat nu f?rst Sp?rgsmaalet om, paa hvilken Jurisdiktions Forstrand Skibet stod temmelig langt ude i S?en, var afgjort til Gunst for ?ster Herred, begyndte den besv?rlige og langsomme Indbringen af Ladningen til Stranden, og Optegnelsen og Numereringen af de ilandbragte Stykker betroedes mig. Jeg tilbragte saaledes mindst 8 Dage imellem de mig aldeles ubekjendte Bjergere, med hvilke jeg hver Aften fra den ensomme Strand, hvor der kun laae et enkelt Udmarkshus, over Bakker og gjennem smukke Tr?grupper gik op til en Gaard, hvor vi havde Nattekvarter. Medens de gjorde sig en lystig Aften efter Dagens M?ie, vandrede jeg forladt og tungsindig omkring i den stille, alvorlige Egn, sysselsat med Tanken paa mit Hjem, min syge Fader og mine egne L?ngsler og Dr?mme. - Den vanskeligste og besynderligste Opgave, der stilledes mig under denne min f?rste Virksomhed paa Embedsbanen, var den danske Bearbejdelse af en paa Hollandsk afgiven Forklaring over en Stranding. Den kom istand ved f?lles Flid af den neppe meget fintf?lende eller n?ieregnende Strandingskommission?r og mig, der anvendte hele mit Kjendskab til S?mandssproget og en vis anticiperet sammenlignende Sprogforskning, men vakte hos mig st?rk Formodning om, at Fart?iet med Flid var sat paa Land. Jeg udtalte dette for min sengeliggende Fader, der ikke gav mig Uret og udtalte sin Tilfredshed over ikke at have at gj?re med Forklaringens Beedigelse for Retten.

Til Benyttelsen af min Hj?lp ved Kontorarbeidet sluttede sig meget naturlig Tanken paa min videre Uddannelse. Byfogden, der stod i det venskabeligste Forhold til min Fader, og som selv var juridisk Kandidat med bedste Karakter, manuduceret af A. S. ?rsted, paatog sig gratis at veilede mig til dansk juridisk Examen. Jeg begyndte da i en Alder af h?ist 11 Aar med at l?re Schlegels Natur- og Folkeret udenad og at examineres deri. Jeg erindrer nu kun, at Bogen begynder med en kort Definition af Erkjendelsen a priori og a posteriori og indeholder en temmelig udf?rlig Oversigt over Natur- og Folkerettens Historie, der f?rst hos mig vakte Forestillingen om sammenh?ngende videnskabelig Forskning og Litteratur, og hvorfra, foruden Hugo Grotius og Puffendorf, ogsaa enkelte mindre betydelige Navne have bevaret sig i Erindringen. Ogsaa Bogens ?vrige Indhold vakte vel, medens det l?rtes udenad, enkelte Tankebev?gelser. Byfogden led af Sovesyge i en Grad og i en Form, som aldrig siden, endog blot tiln?rmelsesvis, er fremtraadt for mig. I Retten faldt han, medens han examinerede et Vidne eller en Inkvisit, idelig i S?vn, men bevarede temmelig vel Tankegangens Kontinuitet, saa at han, naar han efter et Par Minutter vaagnede, kunde modtage Svar paa det forud givne Sp?rgsmaal og diktere til Protokollen. Paa samme Maade gik det ved min Examination; han spurgte, blundede, tabte stundom den sjeldent eller aldrig bortlagte Tobakspibe, og, naar han da st?iende og harkende vaagnede, maatte jeg v?re tilrede med Svaret og modtage et nyt Sp?rgsmaal. - Efter Tilendebringelsen af Naturretten skulde der tages fat paa Hurtigkarls danske Ret. Men denne Bog var ikke tilstede, heller ikke hos min Faders Ven Amtmanden, og, inden den kunde skaffes fra Kj?benhavn, afbr?des hele dette Studium, hvormed endogsaa havde v?ret forbundet en meget ringe og ligesaa hurtig standset Undervisning i Tydsk, dels derved at Byfogden flyttede op paa Landet, dels ved min Faders D?d. Den ovenfor ber?rte Syslen med Kontorforretninger og meget kortvarige juridiske Undervisning bleve dog ikke uden Betydning for min senere Udvikling. Den vakte min Sands for retlige Former, Forhandlinger og Begrebsbestemmelser og lagde Grunden til en Evne til at finde mig tilrette i administrative Forhandlinger, som i mit senere Embedsliv kom mig tilgode.

Min Fader d?de efter lange Lidelser i Oktober 1816. Efterat Taleevnen den sidste Dag havde svigtet ham, medens hans urolige Bev?gelser syntes at antyde et ?nske om at se Nogen eller Noget, f?rte min Moder mig hen til ham, og han lagde da velsignende sin Haand paa mit Hoved. - F?rst to Maaneder efter f?dtes min yngste og, som tidligere omtalt, eneste endnu levende Broder, der, efter fra 1854 til 1864 at have v?ret Fysikus i Haderslev, fremdeles lever der som praktiserende L?ge. Der fulgte et tungt Aar. Medens jeg delte min Moders Sorg og saae hende k?mpe med Bekymringerne over den Fremtid, der fuld af Trang og Savn laae for hende og B?rnene[14], betoges jeg, samtidig med at jeg forel?big vedblev at udf?re noget Skriverarbeide hos min Faders Eftermand, tillige af den heftigste og voldsomste L?ngsel efter en h?iere aandelig Uddannelse. Tanken om at lade mig, som det hedder, studere var allerede opstaaet, medens min Fader levede, hvortil, efter hvad mig er fortalt, bl. A. Biskop Münters velvillige Yttringer om mig ved den tidligere ber?rte Visitats skulle have bidraget, - og enkelte Skridt vare allerede gjorte i denne Retning, saaledes som de kunde gj?res under ydre Tryk og saare ringe Bekjendtskab med de herhid h?rende Forhold[15]. En meget rig og meget velgj?rende, paa Bornholm f?dt Dame, Etatsraadinde Marie Kofod, hvis Navn baade i Kj?benhavn og paa Bornholm er knyttet til meget betydelige Legater, men hvis Sl?gtskabsforhold til min Moder var tvivlsomt og i ethvert Tilf?lde meget fjernt, lovede at betale Halvdelen af Udgiften ved mit Ophold i en By med Latinskole, og Direktionen for Universitetet og de l?rde Skoler tilstod mig, efter Sigende tildels efter Anbefaling af Biskop Münter, der skal have bevaret mig i Erindring[16], fri Undervisning uden foregaaende Pr?vetid i den Skole i hvilken jeg maatte blive indmeldt, hvorved f?rst var t?nkt paa Herlufsholm (i Kj?benhavn antoges der ikke at v?re god Plads for mig). Amtmanden paa Bornholm havde imidlertid to S?nner i Frederiksborg Skole, og det bestemtes da, at jeg ogsaa skulde sendes derhen. Inden Alt endnu var afgjort, var jeg bleven aldeles ustyrlig efter at komme afsted og pinte min stakkels Moder, der havde ondt ved at tilveiebringe det tarveligste Udstyr og s?rgede ved at sende sit kj?re Barn bort til hende aldeles ubekjendte Omgivelser og Forhold. Under stor Angst for at komme for silde, da jeg havde faaet at vide, at Skoleaaret begyndte den 1ste Oktober, seilede jeg i de f?rste Dage af den n?vnte Maaned 1817 med en Onkel, der var Skipper, til Kj?benhavn, ledsaget af min sextenaarige ?ldste Broder, der da skulde tiltr?de sin anden Reise til Vestindien. Jeg forlod min Moder endnu i den gamle Familiegaard; ikke l?nge efter flyttede hun fra den ind i et h?iere oppe paa Klippen liggende lille Hus, hvor hun boede i over tredive Aar, og hvor jeg har bes?gt hende som Student, som Professor og som afskediget Minister og sagt hende det sidste Farvel. Som blivende M?rke fra mit Hjem medtog jeg en ?gte bornholmsk Udtale, som under de forskjelligste Livsstillinger aldrig ganske er udslettet[17].

Jeg kan ikke slutte Skildringen af mit bornholmske Liv uden endnu at n?vne en R?kke af Indtryk, som jeg 10 Aar gammel og i den fjerne Afkrog af Danmark, som min F?de? da udgjorde, modtog af st?rre Begivenheder udenfor samme. Baade mit Skriverarbeide og Omst?ndigheder og Forhold i min Familie henledede st?rkt min Opm?rksomhed paa den forf?rdelige Rystelse, som Statsbankerotten i Januar 1813 fremkaldte, og den N?d, hvori hele F?drelandet da var stedt, og Deltagelsen i Sorgen derover sk?rpedes, da samtidig med Napoleons Fald det gamle Dobbeltrige Danmark-Norge opl?stes[18]. Jeg lyttede begj?rlig efter enhver Efterretning derom, der i forvirret og uklar Skikkelse fandt Veien til vort Hjem. Tilf?ldigvis for?gede den ganske us?dvanlig strenge Vinter 1813-1814 vor Isolering. N?sten hele ?sters?en var tilfrossen, og, efterat en voldsom Nordoststorm havde brudt Isen og paa ?stsiden af Bornholm kastet uhyre Masser deraf op paa Klippen, hvor der dannedes en sammenh?ngende Isvold, tillagdes S?en atter, saa at Beboerne f?rdedes tilfods vidt ud paa Havet uden for hin Vold. Gouverneuren paa Bornholm, der havde modtaget Meddelelser om de fremmede Troppers Indtr?ngen i Holsten, var derimod i l?ngere Tid aldeles ubekjendt med de Begivenheder, der vare fulgte efter. For at skaffe nogen Kundskab herom og for i det Ringeste at faae at vide, om Danmark endnu var i Krig med Sverig, udsendtes en Expedition af syv behjertede S?m?nd med en noget st?rre almindelig Fiskerbaad, der dels blev trukken over Isen, dels roedes igjennem aabne Revner til den n?rmeste svenske Kyst, hvorfra de bragte Efterretningen om Freden i Kiel tilbage. Men ogsaa Beretningerne om Kongressen i Wien bleve paa Bornholm Gjenstand for min Opm?rksomhed og barnlige Politiseren.

* * *