Chapter 3 No.3

Skoleaarene i Frederiksborg.

1817 til 1820.

De faa Dage, jeg paa Veien til Frederiksborg tilbragte i Kj?benhavn, have kun efterladt hos mig en uklar og m?rk Erindring. Uden nogen paa en Gang fast og kj?rlig St?tte, pintes jeg paa den ene Side af F?lelsen af min forladte og ensomme Stilling og af Savn og L?ngsel efter det moderlige Hjem, paa den anden Side af urolig Higen efter det Sted og den Gjerning, hvortil jeg s?gte hen, med Angst for ikke at naae Maalet i rette Tid. Med min Broder tog jeg f?rst ind i et af en Bornholmer bestyret og fornemmelig af Bornholmere s?gt S?mandslogis i en Kj?lder i Lille Torvegade paa Kristianshavn, hvorfra det forekommer mig, at jeg flyttedes til et lidt mere anseligt Hus af samme Art i Lille Kongensgade, i hvilket jeg engang blev tagen med paa en Dandsebod, og hvor der en Aften for?redes mig en saakaldet Udgangsbillet, for at jeg i det kongelige Theater kunde se "en Entrée", det vil sige en lille Dands, der gaves efter Hovedforestillingen, men jeg var dengang for lille til fra Parterret at see Noget. Derimod saae jeg, f?rt af nogle Landsm?nd, ude paa Amager de paa Steile og Hjul liggende Kroppe af de syv B?rnehusfanger, der vare henrettede efter Opstanden og Ildspaas?ttelsen i Straffeanstalten paa Kristianshavn kort Tid i Forveien; med R?dsel vendte jeg mig bort fra dette Skuespil, der, saa vidt jeg husker, ikke siden er givet hos os. Af andre M?rkv?rdigheder saae jeg Intet, uden hvad der tilb?d sig for ?iet paa mine korte Vandringer med min Broder, som forberedte sig til sin Vestindiefart. For den Velgj?rerinde, der havde tilsagt Hj?lp til min Undervisning, blev jeg ikke forestillet og erindrer overhovedet ikke Noget om, hvad der foretoges til Ordningen af min Fremtid. Kun husker jeg, at et ?ldre N?sts?dskendebarn af mig paa min Faders M?dreneside, der som Koffardikaptain laae ledig i Kj?benhavn, havde Del deri og virkede for mig.[19] Med ham tiltraadte jeg ogsaa efter en Uge eller noget mere tilfods Vandringen til Frederiksborg, idet vi underveis lod os hj?lpe frem af en eller anden Bondevogn. Det var blevet ganske m?rkt, da vi, jeg i det Ringeste med temmelig Angst, gjennemvandrede "Store Dyrehave", en st?rre sammenh?ngende Skovstr?kning, end jeg indtil da havde set. Da vi vel omtrent Kl. 8 naaede Byen, kom vi, jeg ved ikke hvorledes, formodentlig ved den Opm?rksomhed, som vor bornholmske Udtale vakte, i Samtale med en Mand, der udenfor en Kj?bmandsgaard var if?rd med at stige til Hest. Det viste sig at v?re en Pastor Gad, der havde v?ret ansat paa Bornholm og der stiftet Bekjendtskab med min Fader, men som da var Sognepr?st i Skj?vinge Nord for Hiller?d (Fader til den senere Biskop Gad i Fyen og fem andre Pr?ster). Da han m?rkede vort Ubekjendtskab med Forholdene og vor Raadvildhed, gik han velvilligen strax med os til sin Ven, Rektor og Professor Bendtsen og fik mig meldt til M?de i Skolen n?ste Dag, skj?ndt denne i?vrigt saa milde Mand ikke var uden Bet?nkelighed ved at optage den lange trettenaarige Dreng som nederst i nederste Klasse, is?r med det Privilegium strax at v?re Gratist. Fra Skolen f?rte Pr?sten os dern?st til Forstanderen for Byens Hospital Dahlerup, hos hvem de to S?nner af Amtmanden paa Bornholm, min Faders og Pr?stens f?lles Ven, vare satte i Kost, og hvor jeg straks indtingedes til at boe med dem i det samme lille Kvistv?relse med Skraatag og et enkelt Vindue[20]. I dette boede jeg da i tre Aar, hele min Skoletid, i hvilken jeg ikke fjernede mig over en halv Mil fra Byen med Undtagelse af et Par korte Feriebes?g i Skj?vinge, hvorfra jeg endog med en eller to af S?nnerne engang foretog en Vandring over Frederikssund til J?gerspris, og af en halv Dags Udflugt til Fredensborg med et Par af Studenterne fra Skolen.

Byen Hiller?d eller, som den i daglig Tale hedder, Frederiksborg, adskilte sig fra de ?vrige inde i Landet liggende Kj?bst?der, hvis stille Pr?g og, is?r under Datidens yderst indskr?nkede Kommunikationsmidler, st?rkt fremtr?dende Afsondring den i?vrigt delte, ved Latinskolen, ved Slottet med den deilige Naturomgivelse af Skove og Smaas?er, ved en Garnison af en Husareskadron, hvis yngre Officerer naturligvis overstraalede Skolens Adjunkter, endsige ?verste Klasses Disciple, samt endelig ved foruden Amtmand og Amtsforvalter imellem sine Beboere at t?lle enkelte pensionerede milit?re og civile Embedsm?nd, men som alle levede i saare beskedne ?konomiske Vilkaar. Med en vis Stolthed dv?lede Indvaanerne ved Erindringen om Frederik VI's i 1815 i Slottet og Slotskirken foregaaede Kroningsfest. Latinskolen, i hvilken der faa Dage efter min Indtr?delse h?itideligholdtes Trehundredaarsfest for Reformationens Indf?relse med en latinsk Tale af Rektor, hvoraf jeg naturligvis ikke forstod et Ord, bar i 1817 paa endnu ikke faa Minder om Tilstanden f?r Skolereformen af 1806, der under Landets yderlige N?d og Fattigdom kun langsomt og tildels famlende blev gjennemf?rt. (Om denne Famlen b?rer ogsaa den - uden Tvivl af Engelstoft conciperede - uklare og i nogle Punkter rent forvirrede Forordning om de l?rde Skoler af 1809 st?rke Vidnesbyrd.) Fattigdommen m?rkedes overalt, i hele L?reapparatet og i L?rernes trykkende Kaar. Skolens Virksomhed og Anseelse holdtes v?sentlig oppe ved dens Rektor. Denne for mig og mange Andre uforglemmelige Mand var vel ikke nogen fremragende Aand, besad ingen strengt videnskabelig philologisk Gjennemdannelse og havde ikke ved et kort Ophold i G?ttingen, hvor han promoveredes som Doctor philosophi?, ganske kunnet gjennembryde den Begr?ndsning af Synskredsen, som bef?stedes ved hans Ans?ttelse i den lille By ved den Skole, hvori han selv var opdragen af sin Fader, hans umiddelbare Forg?nger, is?r da Omsorgen for en talrig Familie i trange Tider hvilede tungt paa ham; men han var en Mand af dygtige og omfattende Kundskaber, hvori han uden Tvivl overgik de fleste af sine samtidige Kolleger med Undtagelse af O. Worm i Horsens, af Troskab og Iver i sin Embedsgjerning og fremfor Alt af et overordentlig mildt og kj?rligt Gemyt, der omfattede enhver god og villig Discipel med faderlig Omhu. Mig, hvem han snart fik kj?r, har han ikke blot ydet en omhyggelig Undervisning, ogsaa udover Skoletimernes Gr?ndse (- thi jeg og Andre bragte ham om Aftenen vore extra Stile, efter hans med egen Haand skrevne Opgaver, til Gjennemsyn og Rettelse, og jeg bevarer et levende Billede af, hvorledes han stod der ene med mig i en Skoleklasse, der tjente ham til Arbeidsv?relse, i sin tarvelige, af et Reb sammenholdte Kappe ved et eneste T?llelys -), men han har derhos indgydt mig Tillid og Fortr?stning og opretholdt mit Mod, der maaske ellers vilde have svigtet, ligefra den Tid, da han ved den f?rste Kvartalsexamen efter min Indtr?delse i Skolen sagde til mig: "Du lange Bornholmer maa tage dig ordentlig sammen, naar der skal blive Noget af dig", indtil han i mit sidste Skoleaar skrev i min Karakterbog: "Madvig maa huske paa ??εν ?ριστε?ειν κα? ?πε?ροχο? ?μμεναι ?λλων"[21][22]. Han l?ste Latin, Gr?sk, Hebraisk og Fransk, men kun i ?verste Klasse, i hvilken Disciplene pleiede at tilbringe tre eller dog 2 Aar, og han hjalp mig til hurtig at komme under hans umiddelbare Paavirkning ved at lade mig gjennemgaae hver af de tre lavere Klasser (Skolerne havde dengang kun fire) paa et halvt Aar, medens der ellers kr?vedes mindst et Aar. Ligesom skarp logisk Form i Begrebsudvikling og Forklaring ikke just var hans st?rke Side, saaledes var hans ?sthetiske Dannelse og Betragtning bleven staaende omtrent ved 1790-1800 uden at ber?res af ?hlenschl?ger; i Fransk, hvorfor han havde Interesse, og hvori han selv havde udgivet en lille Syntax, l?ste han med os, foruden Noget af Voltaires Karl XII, Stykker af Laharpes cours de littérature, der vare os for vanskelige, og af Voltaires Henriade, som han betragtede som et sandt episk Digt. Det forekommer mig ret m?rkeligt, hvorlidet den ved ?hlenschl?ger og Andre vakte Bev?gelse og nye Retning i Litteraturen efter omtrent et Decenniums Forl?b m?rkedes i en By saa n?r Kj?benhavn med en l?rd Skole og en Kreds af Beboere, hos hvilken en noget h?iere Dannelsestrang kunde foruds?ttes; ogsaa her gjorde Tidens N?d og Fattigdom sig gj?ldende. I Skolen repr?senteredes den danske Skj?nlitteratur alene af Sanders Odeum (1807), hvori dog fandtes ?hlenschl?gers "Skattegraveren" og "Guldhornene", og Rahbeks danske L?sebog, hvori fandtes en Scene af Hakon Jarl. V?rre saae det naturligvis ud med den fremmede, navnlig den tydske Litteratur. For den danske Litteraturs Vedkommende skete heri dog nogen Forandring, da J. P. F. Dahl, der - efter et indholdsrigt akademisk Liv i Kj?benhavn - et Par Aar havde v?ret konstitueret som Docent i Philosophi ved Kristiania Universitet, ansattes som Overl?rer i Frederiksborg. Som L?rer i de gamle Sprog var Dahl, trods sine gode Kundskaber, mindre heldig paa Grund af hans Undervisnings Bredde og langsomme Fremrykning, men i ?verste Klasse var hans Undervisning i Modersmaalet (dansk Stil) v?kkende og befrugtende. Ogsaa til Bekjendtskab med den nyere Litteratur og Poesi ledede han de mere opvakte Disciple hen, forsaavidt hans egen med saare ringe Midler tilveiebragte Bogsamling ved Udlaan strakte til; Bekjendtskabet med Schiller skylder jeg ham; til Goethe naaede jeg ikke i Skolen. (Spinoza n?vnedes f?rst flere Aar senere imellem Dahl og mig.) De ?vrige L?rere ved Skolen vare jevne M?nd med ringe speciel Fagdannelse og paavirkede mig ikke udover den brugte L?rebogs Gr?ndser. En af dem blev ved den Elendighed, hvori en uden Tvivl oprindelig god og velbegavet Natur var nedsunken ved s?rgelige ?konomiske og huslige Forhold og ved det derimod brugte Tr?stemiddel, en Gjenstand for min og de bedre Meddisciples dybe Medlidenhed; vi holdt over, at han ikke aabenbart kr?nkedes og spottedes; men, at i de h?iere Klasser af 12 Disciple 8 eller 9 i hans Time spadserede i Skolegaarden, kunde ikke hindres. Uheldigvis var dette Skolens Religionsl?rer. En Timel?rer i Skrivning, Gymnastik o. s. v. n?d ikke samme Hensyn og Skaansel. N?iagtig Gjennemf?relse af ydre Orden og Kontrol med L?rernes Virksomhed laae ikke for Rektor Bendtsens milde og bl?de Karakter og endnu mindre Strenghed ligeoverfor Ulykkelige.

Min Hengivenhed og ?rb?dighed for min Rektor drog min Interesse overveiende hen til de Fag, hvori han underviste med Alvor og dyb Tro paa Gjenstandens Vigtighed, og, da Skolearbeidet ingenlunde optog min hele Tid og Kraft, s?gte jeg at f?ie Noget til. Jeg l?ste paa egen Haand Plautus's Aulularia ved Hj?lp af Schmieders meget overfladiske Kommentar og Aischylos's Eumenider ved Hj?lp af et efter F. C. Petersens Forel?sninger nedskrevet Hefte; navnlig til det sidste Arbeide vare baade min Forkundskab og mine Hj?lpemidler meget utilstr?kkelige. Jeg havde i min Skoletid kun Benyttelsen af et for?ldet gr?sk-latinsk Lexikon (Schrevelius's), der tilh?rte mine to Stuekammerater, hos hvem jeg ogsaa laante Badens latinske Ordbog; derimod var jeg selv, jeg ved ikke hvorledes, kommen i Besiddelse af Eschenburgs Encyclop?di i den klassiske Litteratur og tilegnede mig deraf endel historiske Kundskaber om Oldtiden og et ganske forel?bigt Bekjendtskab med og Interesse for philologisk Litteratur. Et Bevis paa, hvor ivrig jeg drev Studiet af Latin, var endelig en efter min Rektors specielle Tilskyndelse udarbeidet Fremstilling i et Par hundrede latinske Hexametre af Sagnet om Demophon og Phyllis; Digt kunde jeg ikke kalde dette i November 1820 tabte V?rk. Udenfor de gamle Sprogs Omraade var jeg blottet for n?sten alle Midler til Tilfredsstillelse af min Videbegj?rlighed og L?selyst. Med stor Iver studerede jeg en Bog over den franske Revolutions Historie, hvis Forfatter og Navn jeg har glemt, og optog derfra i Hukommelsen et stort, men vistnok saare lidet kritisk sigtet Stof. Archenholz's Geschichte des siebenj?hrigen Krieges faldt ligeledes tilligemed et andet st?rre V?rk af speciellere milit?r Karakter (jeg tror af Tempelhof) tilf?ldig i mine H?nder og sysselsatte mig st?rkt. En i Byen boende Familie, af hvilken en S?n var min Meddiscipel i ?verste Klasse, havde en stor Samling af A. Lafontaines paa Dansk oversatte Romaner, hvilke igjennem denne Kammerats Medvirkning udlaantes og l?stes af os i stort Omfang tilligemed Spiess' "Ulykkens Boliger og Elendighedens Huler" (hvis jeg husker Navnet rigtig), hvormed vi forsynedes fra samme Sted.

Med mine Skolekammerater stod jeg i det bedste Forhold, og de fleste af dem, med hvilke jeg sad sammen i ?verste Klasse, have siden givet mig talrige, med Tak modtagne og besvarede Pr?ver paa bevaret Velvillie. Med nogle stiftede jeg et Venskab, der fortsattes langt udover Skolen; med et Par bestaar dette endnu, derimellem med min ene Kontubernal, der med usv?kket Hengivenhed har h?ngt fast ved mig (den anden, skikkelig, men ringe begavet, d?de tidlig efter et lidet gl?deligt Liv). Med ingen traf jeg dog saaledes sammen i aandelig Retning og Bestr?belse, at en fremmende Indflydelse paa min Udvikling deraf kunde fremgaae, uden forsaavidt venlige og kj?rlige Ber?relser og Stemninger aldrig savne Betydning for den senere Gemytsudvikling og Livsopfatning.[23] At dog i de hyppige M?der paa vort lille Kammer med to eller tre Kammerater af ?verste Klasse stundom ret alvorlige Sp?rgsmaal kom frem, derom vidner den Erindring, jeg har, at jeg der engang udviklede den aldeles selvst?ndig hos mig opstaaede Bet?nkelighed ved, at den guddommelige Aabenbarings Indhold var kommen til os gjennem den historiske Overleverings Tilf?ldighed og Usikkerhed, derimellem ogsaa de kritiske og philologiske Tvivl og Sp?rgsmaal ved Bibeltexten. Den med en Udtalelse af Lessing stemmende Grundtvigske Opdagelse, der s?tter Symbolum apostolicum som et gjennem de f?rste Aarhundreder sikkert bevaret Skrin, var da ikke gjort.

Trods mit gode Forhold til Skolen og mine Kammerater hvilede der over mit Forhold og V?sen gjennem hele min Skoletid et tungt Tryk. Fattigdom og Savn vedblev, uagtet den ovenfor n?vnte Velgj?rerinde snart paatog sig at udrede hele Betalingen for mit Logis og Ophold, at omgive mig paa alle Sider; den afskar mig Anskaffelsen af L?remidler og paatrykte efterhaanden mit Ydre et altfor tydeligt Pr?g. Om Deltagelse i Noget udenfor Skolen, der kr?vede Udgift, f. Ex. Dandseundervisning, kunde der ikke v?re Tale. Jeg erindrer, at jeg for at kunne yde mit Bidrag til en F?dselsdagsgave til vor kj?re Rektor maatte s?lge det eneste Klenodie, jeg havde medbragt fra Hjemmet, en lille S?lvmedaille, der var givet mig i Faddergave. N?den blev mig desto bittrere, fordi jeg havde Bevidstheden om, at min Moder, der i det fjerne Hjem havde at s?rge for fire yngre S?skende, alligevel for min Skyld paalagde sig forholdsvis store Opoffrelser og Savn, og fordi jeg bar Fattigdommen mellem Fremmede, der ikke altid forstod dens Virkninger eller ydede den Deltagelse eller dog Skaansel. I det Hus, i hvilket jeg boede, og hvis med mig jevnaldrende S?nner vare mig gode Kammerater, maatte Omsorgen for den talrige egne B?rneflok, hvis Opdragelse faldt byrdefuld nok, aflede Interessen temmelig fra de der anbragte fremmede Skoledisciple og sjeldent og sparsomt lade disse tilflyde en Opmuntring og venlig Ytring, og til ingen anden Familiekreds havde jeg Adgang. Jeg trak mig sky og forknyt tilbage i mig selv, og kun sjeldent gjennembr?d en vis stolt Trods min Forknyttelse, som da jeg en Aften, efterat en adskillige Aar ?ldre Datter af Huset ved det store F?llesbord i nogen Tid havde drillet mig ved en Fort?lling, der fremstillede mig i et komisk Lys, pludselig rejste mig op med det Udbrud: "Gjentager De Fort?llingen endnu engang, erkl?rer jeg det for L?gn, Jomfru", og derved imponerede hele Forsamlingen, den strenge og myndige Husfader iberegnet. Ogsaa paa Skolen kom det en enkelt Gang til et lignende Udbrud ligeoverfor en L?rer, som jeg ellers vel kunde lide, men som havde tilladt en af ham fork?let Meddiscipel ustraffet at kr?nke mig[24]. En Erstatning for Meget, jeg savnede, b?d mig i de tre Somre, jeg var i Frederiksborg, den deilige Skovnatur, i S?rdeleshed Indelukket og Pr?stevangen, i hvilken sidste vi Drenge anlagde vore Gr?sb?nke, og baade Sommer og Vinter den stolte Slotsbygning, hvis Kirke var Byens Sognekirke, og hvis Klokker og Uhr h?rtes vidt om i Skovene og vakte Minder og Dr?mme, ligesom Aftenvandringerne under Taarne og Hv?lvinger, der rungende gjengav hver Sang og hvert Udraab. - Jeg har allerede sagt, at jeg stod fuldkommen udenfor Selskabslivet og selskabelige Forn?ielser i Frederiksborg (kun engang medtoges jeg til en Forestilling paa et Privattheater), og desto naturligere synes jeg at kunne og burde forbigaae "de tredive Tyranner", men kan det dog ikke ganske. Med dette Navn, som kom i Brug just i min Skoletid, betegnedes endnu l?nge derefter vidt og bredt imellem alle, der havde nogen Forbindelse med Frederiksborg, den Kreds af smukke eller dog t?kkelige og tiltr?kkende unge Piger af bedre Familier, der i hine Aar udm?rkede Frederiksborg og oplivede dets Baller og dets Spadseregange, om endog Tallet 30 ikke ganske naaedes, ligesaalidt som man i det Afsnit af den gr?ske Historie og den romerske Keiserhistorie, hvorfra Ben?vnelsen hentedes, kan udfylde Rammen helt med Navne. Efter min hele Stilling til Selskabslivet har jeg ikke vexlet noget Ord med nogen af disse Tyranner med Undtagelse af de to, med hvem jeg boede i Hus, og af hvilke den ene forekom mig at v?re en af de alleryndigste, og maaske en til, men jeg har dog, saavidt mit allerede dengang noget svage Syn tillod, gl?det mig ved Beskuelsen og v?ret inddraget i den eiendommelige, maaske ikke i alle Henseender sunde Athmosph?re af Fortryllelse og Forelskelse, som de udbredte. Et s?rligt Indtryk erindrer jeg at have modtaget og s?gt ved om Sommeraftener vandrende igjennem Staldbygningerne foran Slottet at h?re to unge Piger, som jeg neppe nogensinde ellers m?dte, synge indenfor det aabne Vindue i Husareskadronens Chefs Bolig. Da jeg i Sommeren 1819 forberedtes til Konfirmation paa den eiendommelige Maade, at jeg efter Professor Bendtsens Aftale med Sognepr?sten paa Grund af mine Arbeider ved Indtr?delsen i ?verste Klasse (man pleiede ellers at konfirmeres i tredie Klasse) fritoges for hvert andet M?de hos Pr?sten, deltog to D?tre af en Adelsmand, der beboede et Landsted ganske n?r ved Frederiksborg og havde en Mellemting imellem et Hof- og et Forstembede, og som h?rte til Tyrannerne, i Konfirmandundervisningen. De traadte som andre D?tre af Honoratiores altid i F?lge med Pr?sten ind i Konfirmandv?relset, hvor de j?vnere Familiers B?rn og jeg som den eneste Repr?sentant for Latinskolen forud samledes. Jeg har altsaa aldrig vexlet noget Ord med dem, hvilket jeg desuden efter Forskjellen i vor Stilling ikke vilde have vovet, men jeg gl?dede mig aldeles uskyldigen hver Gang ved Beskuelsen af deres ?dle Skikkelser og deres Sk?nhed, og jeg har bevaret disse rene Billeder ved Siden af det, jeg daglig saae i Hjemmet, indtil denne Dag med trofast Gl?de, og, da jeg i 1850 ved et Taffel paa Frederiksborg Slot havde deres Moder til Borddame, kunde jeg ikke lade v?re at sige hende, hvilken stille Hengivenhed jeg havde ydet D?trene, med hvem jeg aldrig har talt.[25]

Den 24de September 1820 tog jeg paa den s?dvanlige Maade, men med dyb Bev?gelse Afsked med min Rektor og med Skolen. Det var Skik, at Dimittenderne paa en bestemt Aften en efter en gik ind til Rektor i den Skoleklasse, hvor han sad ved sit ensomme Lys, og der modtog sit Skoletestimonium under en fortrolig og kj?rlig Tiltale og Formaning. Denne bar for mit Vedkommende det st?rkeste Pr?g af hans Godhed og besvaredes, omend ikke i Ord, med den inderligste Tak. Et besynderligt Indtryk gjorde det, at den stille Mand, der i Skolen uden Undtagelse tiltalte sine Disciple i ?verste Klasse i 3die Person med Ordet "man" (f. Ex. "man er en ?sel, Nielsen"), efter Overr?kkelsen af Testimoniet ligesaa uforanderlig anvendte Pronomenet "De"; det var Emancipationstegnet. Og dog har jeg i min Skoletid aldrig betraadt den Mands Familiebolig nede under Skolen, som var mig saa god, og som jeg elskede saa h?it; saa streng var Afsondringen imellem hans vistnok saare tarvelige Husliv og Skolen. - S?regne Forhold bevirkede, at jeg i mine akademiske Aar yderst faa Gange og yderst kort gjensaae Frederiksborg og Bendt Bendtsen; jeg har ofte bebreidet mig, at jeg ikke noksom ydede ham Gjengj?ld for den kj?rlige Stolthed, hvormed han fulgte sin L?rlings Fremskridt paa den akademiske Bane som L?rer i hans Yndlingsfag: Latin; jeg er vis paa, at han satte Pris paa, at hans tredie S?n - den for nogle Aar siden, efterat han havde taget Afsked som Rektor for Ribe Kathedralskole, afd?de Carl Bendtsen, en kj?r Kammerat og Ven af mig, - som philologisk Student var min Respondens, som det da hed, da jeg i 1828 disputerede for Doktorgraden. - Den 25de September 1820 kj?rte jeg med en Meddimittend, som jeg holdt af, paa en til hans Raadighed stillet Vogn til Kj?benhavn, for den 1ste Oktober at indstille mig til Examen artium, saaledes som den dengang afholdtes ved Universitetet.

* * *