Chapter 6 No.6

Tidsrummet som Minister.

1848-1851.

Af det hidtil skildrede stille Studie- og Embedsliv og af den tilbageholdende Iagttagerstilling udreves jeg i Omv?ltningsaaret 1848 f?rst til en enkelt energisk Fremtr?den i den politiske Forhandling og dern?st til en politisk og administrativ Virksomhed, der for nogle Aar ganske l?srev mig fra mine tidligere Besk?ftigelser og gav mine Kr?fter og Bestr?belser en anden Retning. Faa Dage efter Christian VIII's D?d den 20de Januar 1848 offentliggjordes Reskriptet af 28de Januar, indeholdende de naturligvis ialtfald i det V?sentlige f?r Thronskiftet fastsatte Grundtr?k af en paat?nkt F?llesforfatning for hele Monarkiet. Det var mig ikke noget ?ieblik tvivlsomt, at istedetfor den Svaghed og Vaklen, over hvilken der hidtil kunde klages, forelaae der nu det afgj?rende Valg af et System, ved hvilket det danske Monarkis Karakter fra Grunden af forvanskedes og det danske Folks Ret opofredes for en endda meget usikker Bevarelse af den ydre l?se Sammenh?ng imellem de Landsdele, der vare blevne samlede under det danske Kongehus, i Form af en ligedelt dansk-tydsk Stat, i hvilken, forsaavidt den vedblev at bestaae, det tydske Element vilde underkue det fra Begyndelsen af nedv?rdigede danske, og at man derfor var kommen til et Punkt, hvor en bestemt Indsigelse maatte reises, en Afvisning udtales. Grundtr?kkene gik, som bekjendt, ud paa en f?lles St?nderforsamling med ligemange Deputerede fra Kongeriget [c. 1,300000 Indbyggere] og fra de forenede Hertugd?mmer [c. 800000 Indbyggere], hvis Forbindelse udtrykkelig bekr?ftedes, med afvexlende M?de i Kongeriget og i Hertugd?mmerne. I Hovedsagen bed?mtes vistnok Reskriptets Indhold paa samme Maade af alle udenfor Regjeringskredsen staaende, over vore offentlige Forhold t?nkende M?nd; men Ordf?rerne for Oppositionen havde hidtil saa ensidigen lagt V?gt paa en konstitutionel Forfatning for hele Monarkiet, at de bragtes ud af Fatning og ligefrem forbl?ffedes ved denne eiendommelige Im?dekommen. Et Par Dage efter Reskriptets Offentliggj?relse traf jeg i botanisk Have hos J. F. Schouw sammen med Clausen, L. N. Hvidt, L. H?yen, Lehmann, Monrad, Ploug og Tscherning til en Samtale derom, uden at jeg nu kan gj?re Rede for, hvorledes eller af hvem jeg, der ellers slet ikke h?rte til denne Kredses Fortrolige, var bleven indbudt til M?det. Stemningen var saare trykket, og L. N. Hvidt udtalte tilsidst, at Folket var mat og modl?st og ikke kunde s?ttes i en kraftig Bev?gelse, hvorpaa man efter nogen Indsigelse af mig og H?yen skiltes ad. Inderlig utilfreds og misforn?iet gik jeg hjem og skrev samme Aften og n?ste Formiddag den Artikel, der, efter at v?re gjenneml?st af en eneste Ven (den ovenfor n?vnte Magister P. Pedersen), sendtes til "F?drelandet"s Redaktion og optoges i "F?drelandet" for 4de Februar: "Et Par Ord om det i Hans Majest?ts Reskript af 28de Januar 1848 antydede Grundlag for en Forfatning i dets Betydning for den danske Nationalitet." Artiklen, der var skreven med den st?rkeste Overbevisning og varmeste F?lelse, vakte, tildels just derved, at den kom fra en navngiven Mand, der hidtil havde holdt sig ganske udenfor den politiske Polemik, en ualmindelig Opsigt og fremkaldte i vide Kredse den Stemning og den tillidsfulde Tilslutning, som man havde tvivlet om at kunne fremkalde. Pressen tog tilorde, og i en hos Professor Clausen den 23de Februar holdt Forsamling af 45 M?nd med mere eller mindre indflydelsesrige Navne, hvoriblandt ogsaa jeg var, vedtoges den Erkl?ring imod Forfatningsreskriptet, som derefter trykkedes i "F?drelandet" for 28de Februar. Men med dette M?de oph?rte forel?bigen min Deltagelse i Bev?gelsen,[58] og jeg blev i det Hele udenfor de Begivenheder, der nu paafulgte, og som vel ikke vare uden Paavirkning af den fra Februarrevolutionen i Paris udgaaede almindelige Bev?gelse, men is?r bleve drevne frem ved de ogsaa af hin Bev?gelse paavirkede Optrin i Holsten og Sydslesvig, der endte med aabenbart Opr?r og Brud af Statsforbindelsen. Grunden til denne Afholdenhed fra min Side var aldeles overveiende den dybe Sorg, der rammede mig, idet mit yngste elskelige Barn i de sidste Dage af Februar angrebes af en Hjernebet?ndelse og efter haarde Lidelser bukkede under for Sygdommen den 8de Marts. Men desforuden havde Andre baade ved Anl?g og Evner og ved tidligere Virksomhed ikke blot et langt n?rmere Kald til at gribe ledende ind i Folkebev?gelsen, men ogsaa en almindelig anerkjendt Berettigelse og Forpligtelse til en aktiv Deltagelse i Dannelsen af en ny Statsform og i Sagernes Styrelse under denne. Om den hele Situation vil jeg i?vrigt nedenfor komme til at udtale mig n?rmere; men om N?dvendigheden af at ombytte den alderssvage Absolutisme og dens B?rere med en friere og folkeligere Regjeringsform og med nye og yngre personlige Kr?fter var der, hvad jeg strax b?r n?vne, for mig ingen Tvivl. Jeg sluttede mig forsaavidt gjerne til Martsministeriet og ?nskede det oprigtigen Held til L?sningen af dets ligesaa vanskelige som for F?drelandet vigtige Opgaver, om der end hos enkelte af de nye Ministre var Adskilligt i Anskuelser og Optr?den, som ikke havde min fulde Sympathi, eller som endog vakte Bet?nkelighed hos mig; med ingen af dem stod jeg i noget n?rmere Forhold eller endog blot i almindelig Omgangsber?relse. I L?bet af Foraaret og Sommeren fulgte jeg, medens jeg troligen ?vede min Embedsgjerning, med den inderligste Deltagelse Kampen i Slesvig og med Sp?nding Forberedelserne til den nye Forfatning[59]. Da modtog jeg ved Midsommerstid fra Monrad som Kultusminister en Opfordring til at paatage mig et nyt Embede, som han agtede at oprette for en Undervisningsinspekt?r ved de l?rde Skoler, idet jeg samtidig opgav Embedet som Universitetsbibliothekar. Jeg havde selv i de tidligere omtalte Artikler fra 1832 udtalt mig for, at der maatte skabes en livligere Forbindelse imellem Undervisningsv?senets Overbestyrelse (dengang Universitetsdirektionen) og Skolerne og tilveiebringes et n?rmere og stadig sig fornyende Bekjendtskab med Skolernes Personale og dettes Arbeide, Anskuelser og ?nsker gjennem en regelm?ssig Inspektion. Jeg gik derfor gjerne ind paa Ministerens Forslag, saamegetmere som de i de n?rmest forudgaaende Aar i Forening med ?rsted og Velschow foretagne Skolereiser baade havde bestyrket min Overbevisning om ?nskeligheden af et saadant Forbindelsesled og skaffet mig en vis Forberedelse. Sagen blev hurtig ordnet, og under 22de Juli udn?vntes jeg til Undervisningsinspekt?r ved de l?rde Skoler i Henhold til en Instrux, hvortil jeg selv havde gjort Udkastet. Om den Virksomhed, jeg i dette Embede ud?vede, vil det, da den forel?big snart afbr?des, v?re naturligere at tale ved dens Gjenoptagelse i 1852 og de f?lgende Aar.

Den f?rste Reise, som jeg i mit nye Embedes Medf?r gjorde, f?rte mig efter Afslutningen af Skolearbeidet sammen med en Del af H?ren og med dens Hovedkvarter, der, efter Felttogets Ende i 1848 med Vaabenstilstanden i Malm?, i Slutningen af September var i Horsens. Derfra ilede jeg over Aarhus og Kj?benhavn til Bornholm for i dettes 2den Valgkreds at s?ge Valg til den grundlovgivende Rigsforsamling, hvilket jeg med Lethed opnaaede (den 5te Oktober) uden at im?dekomme det fremsatte ?nske, at jeg skulde forpligte mig til at arbeide for Bevarelsen af Bornholmernes S?rstilling med Hensyn til V?rnepligten. Jeg havde, idet jeg s?gte dette Valg, ikke den fjerneste Tanke paa at ombytte min videnskabelige Gjerning og mit Universitetsembede med en politisk Stilling og Hovedvirksomhed; jeg dreves kun af Lyst til efter Evne at gj?re de efterhaanden hos mig modnede Anskuelser gj?ldende ved den forestaaende Afgj?relse af vore ydre og indre Anliggenders Ordning.

I Rigsforsamlingen, der aabnedes den 23de Oktober, blev det, medens man endnu ikke var rykket langt frem i Forhandlingerne om en Forretningsorden, snart bekjendt, at der var indtraadt Uenighed i Ministeriet, og at en Krisis var udbrudt. Uden Anelse om, at denne kunde komme til at ber?re mig selv, fandt jeg kun Anledning til ikke uden Virkning at bek?mpe en hos en Del af Forsamlingen fremtr?dende Tilb?ielighed til ubetimelig at gribe ind i Krisens Gang og Udvikling. Pludselig anmodedes jeg af Grev A. V. Moltke, hvem det af Kongen var overdraget at danne et nyt Ministerium, om en Samtale i hans Palais og kunde vel, efter hvad der forl?d om det Clausen gjorte Tilbud om at overtage Kultusministeriet og hans V?gring derved, formode Samtalens Hensigt. Greven, med hvem jeg ikke siden 1830 havde havt den mindste Ber?relse, tr?ngte med den ham eiendommelige elskv?rdige Godmodighed ind paa mig for at bev?ge mig til at hj?lpe ham til at afslutte den besv?rlige Opgave og hindre de Ubehageligheder, som en Forhaling let kunde fremkalde i Rigsforsamlingen og andetsteds. Efter en Dags Bet?nkning gav jeg mit Tilsagn, og Ministeriet udn?vntes den 16de November, idet Clausen indtraadte som Minister uden Portefeuille med Bibehold af sit Professorembede. Jeg har siden forelagt mig og forel?gger mig i dette ?ieblik paany med Alvor det Sp?rgsmaal, om jeg handlede rigtig i dengang at ombytte min hidtilv?rende Virksomhed med Ministerstillingen, og om jeg ved at gj?re det lededes af rene Bev?ggrunde. Jeg kjender for godt den menneskelige Svaghed og min Delagtighed i den til at turde paastaae, at ingensomhelst Lyst til Indflydelse og Anseelse hin Dag ubevidst eller halvbevidst har r?rt sig i min Sj?l, men jeg t?r med frelst Samvittighed erkl?re, at jeg aldeles overveiende lod mig bestemme af Hensyn til Pligt, maaske skj?rpet ved en Trang til selv at vinde en alsidigere Livsuddannelse og en fyldigere Beskuelse end den, som den uafbrudte F?rden mellem B?ger og Studenter ydede. Jeg kunde heller ikke troe, at jeg fortr?ngte Nogen, som med Hensyn til de stillede Hovedformaal kunde og vilde gj?re Fors?get med bedre Evne, eller som medbragte bedre Foruds?tninger. Til Forklaring af min Beslutning skal jeg i?vrigt endnu kun gj?re en kort Bem?rkning om den dav?rende Situation og min egen politiske Anskuelses Forhold til den. Det var, skj?ndt ingen officiel Bekr?ftelse fremkom, ingen Hemmelighed, at Martsministeriets Opl?sning, bortset fra andre Disharmonier imellem Personer og Karakterer, var fremkaldt derved, at Udenrigsministeren: Grev Knuth tilligemed tre andre Ministre: Lehmann, Monrad og Tscherning havde, da de danske Befuldm?gtigede ved de i London forestaaende Underhandlinger om Monarkiets Anliggender skulde forsynes med Instruxer, forlangt, at der for det overveiende sandsynlige Tilf?lde, at det saakaldte Eiderprogram, der gik ud paa, at Slesvig med Bibehold af s?rlige provindsielle Institutioner skulde konstitutionelt forbindes med Kongeriget til at danne den egentlige danske Stat, hvortil det tydske Hertugd?mme Holsten skulde staae i et friere og l?sere Forhold, ikke helt lod sig gjennemf?re, skulde optages som subsidi?rt Grundlag en Bef?ielse til at gaae ind paa en Udskillelse af en Del af det sydlige Slesvig, der da skulde forbindes med Holsten, medens Resten forbandtes med Kongeriget (Slesvigs Deling), men at Kongen, st?ttende sig til de ?vrige Ministre, havde afslaaet dette. Da hele Ministeriet var enigt om den principale Paastand, der skulde opstilles, og da det var aldeles urimeligt at antage, at de tre, den ?ldre Regjering tilh?rende og dens Anskuelser n?rmere staaende Ministre: Moltke, Bluhme og Bardenfleth skulde have villet s?tte alt ind derpaa med Afvisning af enhver anden Udvei, laae det n?r at antage, at der, medens Eiderprogrammet tilsyneladende fastholdtes, bagved Afslaget skjulte sig Tanken paa at opnaae en Ordning ved saadanne Lempelser med Hensyn til Slesvigs Stilling, hvorved det kom til at danne et f?lles Mellemled imellem Kongeriget og Holsten og derved ogsaa bandt dette n?rmere til det ?vrige Monarki (den saakaldte Helstatstanke). Til denne Side heldede da ogsaa rimeligvis i det Hele det fremmede Diplomati, der helst regnede med den bekjendte gamle St?rrelse: det danske Monarki, uden at bryde sig om dets indre Forhold og de store Bet?nkeligheder, som en saadan kunstig Ordning indeholdt, men ganske vist og fremfor Alt den Magt, til hvem vi n?rmest st?ttede os i Kampen mod "Opr?ret" og Tydsklands Indblanding, nemlig Rusland, der hverken i og for sig sympathiserede med en efter nationale Hensyn beregnet, klar og bestemt Afgj?relse eller med milde ?ine saae paa, hvad der fremkom fra den demokratiske Side af Ministeriet. Naar nu jeg, der stedse har betragtet Nationaliteten som den sande og eneste faste Grundvold for Staterne, og som heller ikke i mere end én Henseende kunde undgaae Betegnelsen som Demokrat, indtraadte i det Ministerium, som Grev Moltke i November 1848 dannede, var det med den bestemte Hensigt at vogte paa, at der ikke ved de fremtidige Underhandlinger vedtoges Noget, der tilf?iede det danske Folks og dets Nationalitets berettigede Krav Skade eller fremkaldte Fare for samme, og saaledes opfattedes ogsaa af Almenheden min og Clausens Stilling og Opgave, og denne Opfattelse omgav os med en vis Popularitet, om end ikke hos de egentlige "Bondevenner"; men jeg var ogsaa temmelig sikker paa, at denne Gunst ikke fulgte mig, naar jeg aabenlyst vedkjendte mig, at jeg betragtede en Afstaaelse af en Del af Sydslesvig ikke blot som det, hvortil vi efter forgj?ves Fors?g i andre Retninger maatte komme tilbage, men som det, hvorpaa vi egentlig direkte burde styre l?s, og som i og for sig selv var billigt og rigtigt. I det f?rste Statsraadsm?de, i hvilket jeg deltog, udtalte jeg klart og tydelig, at jeg, villig til at underkaste mig den da givne Situation og de deraf f?lgende Fors?g, men overbevist om disses Frugtesl?shed, forbeholdt mig i sin Tid at komme tilbage til den Udvei, der for ?ieblikket ikke turde betr?des.

Under den heftige indre Bev?gelse og overh?ngende Fare udenfra var der i Marts 1848 ved en Forbindelse imellem Repr?sentanter for det Overleverede og de nye, hidtil udenfor Administrationen staaende M?nd, der bares frem af Folkestemningen, blevet dannet en Art forel?big ministeriel Diktatur, hvori imidlertid det sidste Element ikke blot ved Antallet havde en afgjort Overv?gt. Da nu just Ministrene af denne Side i November traadte ud, fordi de hverken hos Kongen fandt Bifald eller hos Befolkningen turde regne paa Underst?ttelse for den Modifikation i deres oprindelige Program, som de erkjendte for n?dvendig, i det Ringeste som subsidi?r Udvei, var det naturligt, at den til den anden Side h?rende Ministerpr?sident, hvem det overdroges at danne det nye Ministerium, vel ikke paa Grundlag af en vedtagen Forfatningslov, men dog ligeoverfor en allerede til Vedtagelsen af en saadan Lov sammentraadt Forsamling og et denne forelagt Udkast, s?gte sine Medarbeidere overveiende imellem M?nd, der allerede f?r Marts Maaned havde havt Andel i Regjeringsforretningerne og Plads i Kollegierne, men saaledes, at Frygten for et Brud med den nye Retning i Statslivet og med den nationale Str?ben udelukkedes. Det nye Ministerium rykkede derved i Personer og Former lidt l?ngere til H?ire, men uden nogen Reaktion. At i?vrigt noget n?rmere bestemt Hensyn paa en harmonisk Samvirken gjorde sig gj?ldende, vil jeg ikke sige. De Kr?fter, der overhovedet vare til Raadighed, tillode ikke noget strengt Udvalg, og Gjennemf?relsen af et saadant Hensyn laae ikke for Grev Moltkes Personlighed ligesaalidt som efterhaanden at paatrykke det engang dannede Ministerium en nogenlunde fast Gang. Grev Moltke var en saare elskv?rdig Privatmand, en grand seigneur med fuld F?lelse af denne Stillings Forpligtelser, og havde Styrke nok til den passive Opofrelse for at lette Statsmaskinens nogenlunde j?vne Gang at underkaste sig den ikke altid behagelige Samvirken med M?nd af meget afvigende Anskuelser, Livsvaner og Omgangsformer; men han besad ligesaalidt klart og omfattende Blik paa indviklede Statsforhold som streng Arbeidsomhed eller energisk Beredvillighed til Meningskamp. I selve sin Godmodighed og sin sociale Stilling fandt han Midler til at omgaae Vanskeligheder og udskyde Afgj?relser. Uden nogensomhelst diplomatisk ?velse eller Erfaring paatog den mere end tresindstyveaarige Mand sig Ledelsen af Udenrigsministeriet, underst?ttet med Hensyn til det Formelle ved den diplomatiske Korrespondance af en brav, men hverken ved Begavelse eller ved i h?iere Stillinger vunden Erfaring fremragende og derhos meget sygelig Mand: Kammerherre, siden Geheimeraad A. H. Bille. Den Karakter af ubestemt Passivitet, der herved paatryktes Regjeringen, var imidlertid under de givne Forhold maaske endog ret heldig, indtil det Tidspunkt, da det i Slutningen af 1850 eller Begyndelsen af 1851 gjaldt om at benytte den relativt gunstige Stilling til en selvst?ndig og aktiv Optr?den. Af de civile Ministre medf?rte Bang som Indenrigsminister stor Arbeidskraft og Arbeidslyst, omfattende juridisk Indsigt og, navnlig hvad Landboforholdene angik, ogsaa administrativ Erfaring, men der fattedes ham Forstaaelse af h?iere politiske Sp?rgsmaal og Karakterfasthed; hans Betragtning havde ligesom hans ydre V?sen ofte noget Vulg?rt og Simpelt. Finantsminister Grev Sponneck (den eneste der foruden den senere indtraadte Rosen?rn med mig endnu er tilbage af dette Ministeriums Medlemmer) forenede betydeligt Talent og Fagkundskab med ungdommelig Kraft og Mod; han ledede baade sit eget Ministerium med Dygtighed og Sikkerhed og h?vdede i det Hele en ikke ringe Indflydelse. I almindeligere politiske Sp?rgsmaal vare hans Anskuelser imidlertid neppe meget faste, og man m?rkede vel hos ham en vis aristokratisk farvet Lyst til med Benyttelse af Omst?ndighederne at naae en overlegen Rolle og Stilling. Krigsministeren: General Hansen medbragte fra sin Tjeneste i Frederik VI's Generalstab og i Generalkommissariatskollegiet den ?ldre milit?re Rutine; han besad Sands for Orden og Regelm?ssighed og en til Stivsind og st?dende S?rhed udartende Fasthed; det hele konstitutionelle V?sen var ham fremmed og imod; i Felttoget 1848 havde han havt Sammenst?d med den udm?rket begavede Stabschef L?ss?e og kunde ikke overvinde sin Uvillie mod ham; det faldt ham derhos overhovedet vanskeligt at fastholde Gr?ndsen imellem sin Virksomhed som Krigsminister og F?relsen af den aktive Armee, en Vanskelighed, hvortil jo ogsaa vore smaae Forhold kunde bidrage Noget. Bardenfleth, en saare elskv?rdig og agtv?rdig Personlighed, men hverken s?rdeles skarpsindig Jurist eller hurtig og sikker i en Debat, og Zahrtmann, der havde tabt noget af S?mandens Energi og Dj?rvhed som Adjutant og Hofmand hos Christian VIII, gjorde sig ikke meget bem?rkede udenfor deres Specialministerier. Moltke, skj?ndt i sit V?sen og sine F?lelser grunddansk, Hansen og Zahrtmann havde Vanskelighed ved at gj?re sig fortrolige med andre Forestillinger om Monarkiets og dets Deles Sammenh?ng end dem, hvorunder de l?nge havde virket, is?r med Tanken om en l?sere Stilling for Holsten. Bardenfleth og Sponneck holdt vel paa Slesvigs Tilslutning til Kongeriget, men uden at gj?re sig Nationalmods?tningens Forhold til det slesvigske Sp?rgsmaal ret klart. Bang gik med sine Tanker ikke meget udover Kongeriget, til hvilket hans tidligere Opgaver ganske havde indskr?nket sig. Rosen?rn, der i September 1849, efter at v?re nedkommen fra Island, hvor han var Stiftamtmand, afl?ste den af Ministervirksomheden tr?tte Bang som Indenrigsminister, var en arbeidsom og samvittighedsfuld Mand med mange Kundskaber, men fortabte sig selv i sit eget Fag lidt i smaalig Detail og var i almindeligere politiske Sp?rgsmaal uklar og i Debatten ofte uheldig. Imellem disse M?nd indtraadte nu jeg aldeles blottet for administrativ ?velse og Rutine, ubekjendt med alle Former. Det faldt mig imidlertid ikke vanskeligt temmelig hurtig at s?tte mig ind heri og i den mit Specialministerium vedkommende Lovgivning, dels ved Hj?lp af en vis fra min Barndom stammende Aandsretning, dels, hvad jeg med stor Tak paaskj?nnede, ved den Underst?ttelse, som jeg fandt hos min tidligere Foresatte, nu min Departementschef: Konferentsraad J. O. Hansen. Andre Vanskeligheder berededes mig paa den ene Side ved mit saare ringe Bekjendtskab saavel med det hele h?iere Embedspersonale som med de hidtil udenfor Embedsstanden politisk virksomme M?nd (- thi med den yngre politiske Opposition og Journalistik havde jeg som anf?rt heller ikke hidtil staaet i nogensomhelst n?rmere Forbindelse -), paa den anden Side ved min Uvanthed til det h?iere Selskabslivs Former og det vedvarende ?konomiske Tryk, hvorunder jeg levede[60]. Adgangen til ved nogen Ber?relse med de fremmede Diplomater baade at l?re deres Forestillinger n?rmere at kjende og maaske at indvirke berigtigende paa dem, i det Ringeste forsaavidt de i mig og Clausen blot saae radikale Demokrater, afskares mig tillige ved min med Undseelse forbundne Mangel paa F?rdighed i Fransk og derhos ved den besynderlige Isolation, hvori de fremmede Diplomater levede efter Opl?sningen her i Landet af enhver Art af regelm?ssig kongelig Repr?sentation. Alle disse Forhold ligesaavelsom min Mangel baade paa Evne og Lyst til at samle om mig Noget, der lignede et Parti, forb?d mig at str?be efter en ledende Stilling i Statsraadet, hvorvel jeg ikke negter, at jeg tiltroede mig selv at se mere tilbunds i vor politiske Stilling og Betingelserne for dens Klaring end de fleste af mine Kolleger, og i Rigsdagsforhandlingerne ikke savnede Evne til i rette ?ieblik at gribe virksomt ind. Personligen stod jeg i det bedste Forhold til alle mine Kolleger med Undtagelse af General Hansen, der en Tidlang n?rede og ytrede en dog efterhaanden forsvindende Uvillie imod mig.[61] I Statsraadet stod naturligvis Clausen mig n?rmest som Repr?sentant for den samme Grundanskuelse, men dels gik han meget n?digen ind paa den Indr?mmelse, hvortil Nationalitetsprincipet maatte f?re med Hensyn til Sydslesvig, dels fordunkledes hans Betragtning af Holstens Forhold ved en under den lange tidligere Kamp mod tydsk Overmod og tydske Overgreb naturligen fremkaldt Bitterhed, der navnlig fremtraadte ligeoverfor Universitetet i Kiel. I indre Sp?rgsmaal m?rkedes det undertiden, at Clausen som Minister uden Portefeuille ikke ret overskuede de praktiske og administrative Krav og stundom paavirkedes noget formeget af sin Stilling som theologisk Universitetsl?rer. Naar jeg nu ved i Erindringen at sammenfatte Totalbilledet af det Ministerium, om hvis enkelte Medlemmer jeg her har talt, og ved at maale den deri samlede politiske Dygtighed stundom kommer til at t?nke paa de Ord, hvormed Axel Oxenstierna opmuntrede sin S?n Jacob, da denne havde Bet?nkelighed ved at paatage sig Underhandlingerne ved Fredskongressen i Münster og Osnabrück: "Nescis, mi fili, quantilla prudentia mundus regatur," vil jeg dog dermed ingenlunde have sat det hele Ministerium eller mig selv lavere end mange andre konstitutionelle Ministerier, hvori ikke - en sjelden Undtagelse - en overlegen genial Styrer leder det Hele. Det var et Ministerium af redelige, uegennyttige M?nd, og det blev et efter de givne Omst?ndigheder for Landet og sig selv, saal?nge det bestod, lykkeligt Ministerium; Aarene 1849 og 1850, ja St?rstedelen af 1851 h?re til Danmarks bedste og ?refuldeste Aar.

Ministeriets Forhold til Kongen var strengt statsretslig set naturligvis noget forskjelligt f?r og efter Grundlovens Vedtagelse; i Virkeligheden kom Sp?rgsmaalet herom dog ligesaa lidt frem som om Ministeriets Stilling til Slesvig og Holsten efter Vedtagelsen af den forel?big alene i Kongeriget i Kraft traadte Forfatning. Efterat Enevoldsmagtens T?iler i Marts 1848 vare faldne Frederik VII ud af hans ikke st?rke H?nder (- thi deri bestod, naar vi ville tale sandt, Gaven af Friheden -), havde Kongen trukket sig tilbage til Frederiksborg i Omgivelser efter sit Valg og ytrede ikke synderlig Deltagelse for de offentlige Anliggender eller i det Ringeste Lyst til alvorlig at syssels?tte sig med dem eller gribe ind i dem. Det laae ikke for Grev Moltke, hvormeget han endog bevarede den nedarvede Hengivenhed og ?rb?dighed for Monarken, at fremkalde en Forandring heri ved maaske besv?rlige Forhandlinger og ved n?iagtige Regler og Former. Jeg erindrer ikke, om det nye Ministerium efter dets Dannelse i sin Helhed pr?senteredes for Kongen; men vist er det, at Kongen meget sjeldent deltog i Statsraadets Forhandlinger, selv ved vigtige Sp?rgsmaal baade om ydre og indre Anliggender, og heller ikke kr?vede eller modtog meget indgaaende Beretninger derom. Kun i Sager, der ber?rte Kongens Sympathier og Antipathier i Forhold til Personer, stundom blot grundet i Luner, kunde enkelte Gange Vanskelighed opstaae. Var Ministeriets Handlefrihed paa Grund heraf stor, forringedes paa den anden Side (- jeg vilde kr?nke min Overbevisning ved ikke at sige dette -) den Underst?ttelse, som, navnlig i Underhandlingerne med Udlandet, den nedarvede Kongev?rdighed skulde yde, ved visse personlige Svagheder hos Frederik VII, derimellem en Mangel paa Herred?mme over Indbildningskraft og Ord. Hvorvidt ved Ministerskiftet i November 1848 og atter mod Slutningen af 1851 en diplomatisk Indflydelse, navnlig fra russisk Side, har paavirket Kongen igjennem en Kanal udenfor Ministeriet, derom har jeg ingen Vished. Det i November 1848 af ham givne Afslag paa den af Flertallet af Martsministrene gjorte Indstilling om et subsidi?rt Grundlag for Forhandlingerne i London kan jeg efter mit hele Kjendskab til Frederik VII's Karakter ikke tilskrive ialtfald en bestemt Beslutning af ham selv[62].

For min Andel i det samlede Ministeriums Virksomhed og for Bestyrelsen af det mig s?rlig betroede Ministerium skal jeg nu i det F?lgende efter Evne s?ge at gj?re Rede.

Det nye Ministerium begyndte sin Virksomhed med Dagen efter dets Udn?vnelse i Rigsforsamlingen at erkl?re (se dens Forhandlinger Sp. 345), at det vilde forts?tte det Regjeringssystem, der var fulgt af det tidligere Ministerium, og at det vedkjendte sig det forelagte Grundlovsudkast i dets Helhed. Forinden imidlertid det til et Udvalgs Overveielse overgivne Grundlovsudkast kom til Forhandling i Forsamlingen, optoges dennes Tid, efterat den havde fastsat sin Forretningsorden, af Behandlingen af det samtidig forelagte Udkast til en Lov (Forordning) om V?rnepligten, som herefter skulde v?re almindelig. Denne Gjenstand indeholdt direkte kun ét Punkt, der ber?rte mig som Kultusminister, nemlig Sp?rgsmaalet om den geistlige Ordinations Forhold til V?rnepligten. Dette Punkt fremkaldte imidlertid, efterat jeg havde klaret nogle Misforstaaelser med Hensyn til Adgangen til geistlig Ordination (Forhandlingerne Sp. 619), ikke synderlig Strid eller Vanskelighed. Derimod gav den saakaldte Septemberlov - ?: Forordningen af 23de September 1848 om en extraordin?r Udskrivning af hidtil ikke v?rnepligtige Mandspersoner, f?dte i Aarene 1823, 1824 og 1825, en Forordning, der ogsaa fandt Anvendelse paa et Antal Studenter, - baade ved en s?rlig af den bekjendte Jurist: Professor J. E. Larsen derom stillet Interpellation og ved at inddrages under den almindelige Forhandling om V?rnepligtssagen Anledning til udf?rlige og heftige Forhandlinger, hvori uden Tvivl fra visse Sider Misstemningen mod Forordningens Ophavsmand: Tscherning havde sin Del. I denne Forhandling kunde jeg, da man idelig kom tilbage til Studenterne, et Punkt, hvorpaa hverken Krigsministeren eller Justitsministeren ret kunde gaae ind, og hvori min Kollega Clausen i ikke ringe Grad sympathiserede med Angriberne, ikke undgaae at tage Ordet, og jeg gjorde det med fuld Overbevisning til Forsvar for Forordningen og dens Anvendelse paa Studenterne, idet jeg tillige tilbageviste de allerede ved denne Leilighed fra Grundtvig fremkomne uklare Lovprisninger af Frivilligheden som almindelig Kilde til at tilveiebringe Krigsmandskabet, men fuldtud anerkjendte den Nytte, som de Frivillige og derimellem ikke mindst de Frivillige af Studenterstanden havde ydet H?ren i det foregaaende Felttog. Det lykkedes mig ved dette Foredrag (Forhandlingerne Sp. 1005) fuldst?ndig at afslutte Forhandlingen af det n?vnte Sp?rgsmaal og derhos at sikre mig en vis Betydning i Forsamlingen, medens jeg ved denne bestemte Optr?den slet Intet tabte hos de akademiske Borgere.

I Grundlovssagen hverken vilde eller kunde Ministeriet vel forlade det Grundlag, som indeholdtes i det af det foregaaende Ministerium forelagte Udkast, men det h?vdede dog i sin den 12te Februar 1849 afgivne Erkl?ring (Forhandlingerne Sp. 1474) Retten til og N?dvendigheden af at undergive dette, der var udarbeidet efter de dengang paa det europ?iske Fastland g?ngse og af den engelske Forfatnings ydre Former uden Indtr?ngen i dens V?sen og Foruds?tninger abstraherede konstitutionelle Forestillinger, uden Tvivl med s?rlig Benyttelse af den belgiske Forfatningslov, men tillige under Indflydelse af den i 1848 baade andetsteds og her st?rkt fremtraadte demokratiske Bev?gelse, en indgaaende Pr?velse. Opm?rksomheden maatte saavel fra Ministeriets som fra det af Forsamlingen nedsatte Udvalgs Side f?rst og fornemmeligen rette sig paa Bestemmelserne om Folkerepr?sentationens Sammens?tning. Jeg n?rede dengang som nu den Overbevisning, at den Forestilling, som man har hentet fra England om et Tokammersystems afgj?rende Betydning for en rolig og besindig Udvikling, men som man har maattet s?ge at tilfredsstille med ganske andre Elementer end de hidtil i England givne og uden at kunne st?tte dem ved Traditionens Magt og andre sociale Forholds Bistand, ikke var fuldt berettiget, og at det, som tilsigtes, lod sig bedre og fuldst?ndigere opnaae ad en simplere Vei, navnlig i en mindre Stat som vor, nemlig ved i ét Kammer at optage i passende Forhold og Styrke de s?rlige konservative Elementer og ved Bestemmelser, der sikrede Forretningsgangen mod al Overilelse (- thi i et gr?sk eller norsk Etkammersystem har jeg aldrig set noget M?nster -). Jeg lagde heller ikke Skjul paa denne Overbevisning; thi, hvad der i den af Ministeriet den 24de Marts 1849 afgivne Erkl?ring om Repr?sentationssp?rgsmaalet sagdes om en i Ministeriets Skj?d fremtraadt afvigende Anskuelse til Gunst for et Etkammersystem (Forhandlingerne Sp. 2147), angik v?sentlig og, saavidt jeg erindrer, n?sten alene mig. Men, da jeg hverken i Ministeriet eller i den mere konservative Side af Rigsforsamlingen kunde vente at finde nogen Underst?ttelse herfor, sluttede jeg mig til Bestr?belserne for at give Landstinget et bedre Grundlag end den i Udkastet som eneste Middel opstillede Di?tl?shed for Medlemmerne. Ved den endelige Behandling blev det, da Bang trak sig tilbage, mig, der paa Ministeriets Vegne maatte f?re Kampen, f?rst imod et Forslag af Andr?, der gik ud paa et ubrugbart Etkammersystem (27de April 1849, Forhandlingerne Sp. 2917), dern?st for det fra Udvalget efter Forhandling med Ministeriet fremkomne Forslag til Landstingets Sammens?tning i de meget st?rkt bev?gede M?der den 30te April og 1ste Mai, i hvilke efter Afvisning af temmelig bitre Angreb og Beskyldninger mod Ministeriet Sagen gjennemf?rtes og Grundlovsarbeidet frelstes fra Standsning og stor Forstyrrelse (Forhandlingerne Sp. 2952, 2962, 2975, 2997 og 3014). At det saaledes i 1849 vedtagne Grundlag er blevet bedre og sikkrere i 1866, erkjender jeg; men, at det da dannede Landsthing i sin s?rskilte Stilling ?ver en bedre og kraftigere Indflydelse paa Lovgivningsarbeidet i Almindelighed, end de samme Elementer vilde have ?vet i en enkelt Forsamling, derom maa jeg endnu tvivle. Derimod har jeg ingen Tvivl om, at det var et stort Misgreb og Uheld, at man i 1849 af doktrin?r Respekt for Tokammersystemets Renhed opgav det Forslag, der f?rst var gjort af Udvalgets Flertal og betingelsesvis anbefalet og tiltraadt af Ministeriet, at Finantsloven skulde behandles i forenet Rigsdag, altsaa under lige Medvirkning af begge Things Medlemmer. Vistnok var den af Ministeriet f?rst stillede Betingelse med Hensyn til Antallet af Landstingets Medlemmer i Forhold til Folkethingets ikke ganske bleven opfyldt, men man var dog kommen den meget n?rmere: i ethvert Tilf?lde burde der v?ret underhandlet yderligere, hvorved man maaske var kommen til den endelige Afgj?relse af Finantsloven i et efter et endnu bedre Forhold dannet F?llesudvalg, istedetfor at Udvalgets Flertal, forladt eller dog ikke fastholdt og st?ttet af Ministeriet, trak sig tilbage og altsaa Udkastets Bestemmelse blev staaende. Denne giver vel tilsyneladende Landsthinget lige Ret med Folkethinget over Finantsloven, men ber?ver det i Virkeligheden Evnen til at opretholde eller indf?re nogensomhelst ikke absolut bunden Bevilling mod Folkethingets Flertal, naar det ikke vil fremkalde en Konflikt, til hvis L?sning Forfatningen intet Middel byder. Min egen personlige Mening i denne Sag findes noksom antydet i Rigsdagstidenden Sp. 6367 ff., hvor jeg ogsaa tilstr?kkelig efterviste, at i andre Stater med Tokammersystem det f?rste Kammer enten slet ingen Del havde i Finantsloven eller kun en uv?sentlig[63]. Min uforandrede Betragtningsmaade af hele dette Forhold fik jeg som Landsthingsmand tidlig og flere Gange Leilighed til at udtale (man se f. Ex. Landsthingstidenden for 5te Session 1853-54 Sp. 1954 og for 7de Session 1855-56 Sp. 1051 ff.) og har senere paa andre Steder gjort den gj?ldende, navnlig i mine i 1882 udgivne "Bem?rkninger om Landsthingets og Folkethingets indbyrdes Stilling ved Behandlingen af Finantsloven med s?rligt Hensyn til den sidst sluttede Rigsdagsforsamling" og de dertil sig sluttende "yderligere Bem?rkninger". Medens jeg nedskriver disse Blade (April 1885), have vi Leilighed til atter at skj?nne, til hvilke F?lger og Tilstande en virkelig Konflikt imellem begge Rigsdagens Thing paa dette Omraade f?rer.

En s?rlig Opgave tilfaldt mig som Kultusminister ved Forhandlingen af det lille Afsnit af Grundlovsudkastet, der angik de kirkelige Forhold. Naar jeg paa det Punkt f?rst kraftig underst?ttede den af Udvalgets Flertal foreslaaede nye Paragraf om Folkekirkens Ordning ved Lov, der med Udeladelse af den specielle Bestemmelse om et forudgaaende Kirkem?de optoges i Grundloven som § 80, da havde dette sin Grund i min inderlige Overbevisning baade om, at Kirken ikke i L?ngden i en konstitutionel Stat kan vedblive at staae i den Forvikling med og Afh?ngighed af den rent politiske Statsmagt, hvori den i de protestantiske Lande var bragt under Fyrsternes Enev?lde, og om N?dvendigheden af at holde udenfor Grundloven specielle Afgj?relser, som slet ikke h?rte derhen, og som slet ikke vare tilb?rlig overveiede i deres Sammenh?ng og R?kkevidde, f. Ex. om Sognebaandet. Medens Vanskeligheden af Tilveiebringelsen af en saadan Kirkeforfatningslov, hvilken Kirken v?sentlig maatte give sig selv, ingenlunde undgik min Opm?rksomhed, og medens jeg navnligen var mig vel bevidst, hvad der fattedes mig selv til ledende Medvirkning ved dens Tilblivelse, fastholdt jeg dengang og fastholder endnu, navnlig ligeoverfor den grundtvigianske L?re om Pr?stefriheden, at Staten kun kan tr?de i et s?rligt Beskyttelses og Underst?ttelses Forhold og overlade store Eiendomme og Indt?gter til et paa et fast Grundlag bygget og fuldt organiseret Samfund. En lignende Betragtning bragte mig til ved Grundlovens § 81 at holde paa, at Tilstedeligheden af religi?se Samfund skulde betinges ikke blot af, hvad der i dem "foretoges", men af, hvad der i dem "l?rtes", idet det religi?se Samfund ligeoverfor Staten kun karakteriseres ved sin L?re, hvoraf Handlingerne fremgaae, forsaavidt de skulle tilregnes Samfundet, ikke Individerne. Derimod kunde jeg ikke slutte mig til eller st?tte den af Udvalgets Flertal foreslaaede Paragraf, som gik ud paa at sikre de til Kirken, Skolen og milde Stiftelser henlagte Midler en s?rlig Ukr?nkelighed, fordi jeg ikke kunde anerkjende den hele Betragtning, if?lge hvilken disse efterhaanden af Staten eller dog ved Statens Medvirkning tilveiebragte og til visse Formaal henlagte Midler som en samlet og dog efter Formaalene ingenlunde ensartet Masse ganske skulde unddrages Statsmagtens Indflydelse uden nogen klar Bestemmelse om, hvem der skulde regulere og vaage over den fremtidige Anvendelse. Min Stilling syntes ved dette Punkt at ville blive saameget vanskeligere, som min Kollega Clausen med stor Iver optraadte til Forsvar for Paragrafen, men det blev mig snart klart, at Forslaget vilde falde, udenat jeg beh?vede aktivt at optr?de derimod; min fuldst?ndige Taushed var tilstr?kkelig. Den samme eller n?sten den samme Taushed kunde jeg da ogsaa iagttage ligeoverfor et Forslag af nogle Medlemmer udenfor Udvalget, der gik ud paa i Grundloven at indbringe nogle Bestemmelser om Almueskolev?senet.

Efter Afslutningen af Behandlingen af selve Grundlovsudkastet forestod der mig endnu under Forhandlingen af Udkastet til Valgloven en temmelig heftig Kamp, idet Tscherning for at sv?kke Betydningen af den for Valgbarhed til Landstinget i Grundloven vedtagne Betingelse af Udredelsen af 200 Rd. i direkte Skat til Staten eller Kommunen vilde have Tienden medregnet ved Opgj?relsen af dette Skattebel?b, medens jeg paa Regjeringens Vegne maatte h?vde, at der ved Bestemmelsen i Grundloven ikke var eller kunne v?re t?nkt paa Tienden, der aldrig var opfattet eller betegnet som Stats- eller Kommuneskat, endsige som direkte Skat, og heri fandt Medhold saavel hos de specielt Sagkyndige som hos Forsamlingens Flertal.

Efter et strengt Arbeide lykkedes det saaledes den 5te Juni med Sanktionen af Grundloven og Valgloven at bringe Rigsforsamlingens Opgave tilende. Hvilke Spirer i Grundloven selv foruden de ovenfor udtrykkelig n?vnte og hvilke Tidsforhold der have havt Indflydelse paa Opfattelsen og Anvendelsen af Grundloven, er det her ikke Stedet at unders?ge eller at udtale nogen Dom om.

Ligesom ingen af Martsministeriets Medlemmer havde Medlemsplads i Rigsforsamlingen (- Tscherning indtraadte f?rst i denne efter Nedl?ggelsen af Ministerposten -), havde ogsaa Clausen og jeg ved vor Indtr?delse i Ministeriet anset det for rigtigst strax at nedl?gge vore Mandater som Medlemmer af Rigsforsamlingen. Ved de f?rste Valg til Folkethinget efter Grundlovens Vedtagelse stillede jeg mig imidlertid - den 4de December 1849 - som Kandidat og valgtes paa Frederiksv?rk, ?: i Frederiksborg Amts 4de Valgkreds, med hvilken Kreds jeg i?vrigt kun havde den tilf?ldige Forbindelse, at min yngste Broder da havde en udbredt og paaskj?nnet L?gevirksomhed sammesteds.

Medens Grundlovsforhandlingerne med Tilbeh?r varede (November 1848 til Begyndelsen af Juni 1849), havde jeg naturligvis i det mig betroede specielle Ministerium ved Siden af at bes?rge de l?bende Forretninger begyndt paa de st?rre Arbeider og Opgaver, der forelaae. Kultusministeriet var dannet ved Sammensmeltning af, hvad der hidtil havde h?rt under Direktionen for Universitetet og de l?rde Skoler og under det danske Kancellis Departement for Kirkev?senet og Almueskolev?senet, hvorhos tillige derunder var inddraget de videnskabelige Samlinger (det store kongelige Bibliothek) og de Kunstanstalter og Kunstsamlinger (Kunstakademiet, den kongelige Malerisamling o. s. v.), som forhen havde ligget udenfor de kongelige Regjeringskollegiers Omraade; efter min Tiltr?delse lagdes endnu det kongelige Theater som Nationaltheater og det dermed forbundne Kapel ind under dette Ministerium. Af de saaledes til Omsorg og Behandling under mig samlede Gjenstande kjendte jeg dem, der havde ligget under Universitetsdirektionen, af egen Erfaring, naturligvis Universitetsanliggenderne n?iere end det l?rde Skolev?sen, med hvilket jeg dog, bortset fra mine tidligere Overveielser deraf, siden 1845 havde staaet i direkte Forretningsforbindelse; med de ?vrige Gjenstande havde jeg derimod, hvad Indretning og Ordning angik, hidtil ikke havt nogen s?rlig Opfordring til at syssels?tte mig. Det traf sig nu saa, at der ved min Indtr?delse i Ministeriet forelaae til Afgj?relse efter flere Aars Overveielse og Forberedelse adskillige vigtige Sager vedkommende Universitetet og de l?rde Skoler. Dette var paa den ene Side heldigt for mig, forsaavidt det paa engang tvang mig til at udforme mine Tanker og Meninger i bestemte Beslutninger og Forskrifter og gav mig Leilighed til at vinde en vis Anerkjendelse for Drift og Arbeidslyst, men det udsatte mig paa den anden Side for en heller ikke udebleven Mistanke om ensidig Lyst til at besk?ftige mig med denne Side af det Kultusministeriet paahvilende Arbeide og ringere Iver for at fremme de andre Sider, is?r dem, der hidtil havde ligget under Kancelliet, og der unegtelig i en R?kke Aar havde v?ret behandlede noget slendriansm?ssig og uden dybere aandelig Interesse hos den dermed specielt betroede Deputerede. I Virkeligheden var denne Mistanke meget ubillig, thi jeg rettede strax mine Tanker paa de her stillede Opgaver; men, medens saavel disses egen Vanskelighed som mit personlige Savn af en tidligere Forberedelse maatte rykke Behandlingen af dem l?ngere ud i Tiden, turde jeg ikke fors?mme at fremme, hvad der paa det andet Omraade til Gavn kunde og burde fremmes, is?r da her den administrative Anordnings kortere og lettere Vei kunde benyttes. Saaledes fremkom i 1849 og 1850 i Form af Bekjendtgj?relse af kongelige Resolutioner en R?kke tildels vigtige Foranstaltninger vedkommende Universitetet og de l?rde Skoler. Ved Universitetet forandredes ved Bekjendtgj?relse af 13de Mai 1850 den tidligere Inddeling af det akademiske Aar - i et Sommer- og et Vintersemester med Sommerferien i Midten af det ene og Juleferien i Midten af det andet - til den endnu gj?ldende med et Foraars- og et Efteraarssemester, adskilte ved de imellem Semestrene faldende Ferier, af hvilke Sommerferien forl?ngedes endel, men saaledes at, afvigende fra Konsistorii Indstilling, ved Fjernelsen af andre Afbrydelser Forel?sningstiden n?iagtig blev ligesaa lang som f?r, og under 1ste September 1850 omdannedes Sammens?tningen af det akademiske Raad, Konsistorium, paa den endnu bestaaende Maade, idet der med Benyttelse af de forskjellige indkomne Forslag skabtes en ny Kombination af det hidtil eneraadende Anciennitetssystem med et af Valg fremgaaet Element, og idet der oprettedes en almindelig Forsamling af de akademiske L?rere, hvilken det overdroges saavel frit imellem Konsistorii Medlemmer at v?lge Universitetets Rektor for hvert Aar, hvilket Embede hidtil havde skiftet efter en fast Tour, som at bes?tte fem Pladser i Konsistorium og derhos at overveie og erkl?re sig om Anliggender af almindelig Interesse for Universitetet. Ligeledes gaves der efter Andragende fra vedkommende Fakulteter ved s?rlige Bekjendtgj?relser flere Bestemmelser vedkommende de akademiske Examina, f. Ex. under 23de September 1849 om Oph?velse af Brugen af det latinske Sprog ved theologisk Embedsexamen og Indf?relsen af en s?rlig Pr?ve for Bekjendtskab med det kirkelige og patristiske Latin. Den vigtigste af disse Examensbestemmelser og den, ved hvilken mit eget Initiativ og min egen Anskuelse havde gjort sig mest gj?ldende, var Anordningen af 2den Februar 1849 om de Examina, der skulde give Adgang til overordnede L?rerpladser ved de l?rde Skoler, altsaa den historisk-philologiske Skoleembedsexamen, der afl?ste den i 1818 indrettede philologiske Embedsexamen, og om polyteknisk Examen eller en Magisterkonferens som Kvalifikation for Overl?rerembede i de mathematiske og naturvidenskabelige Fag, en Anordning, der naturligvis var af stor Betydning for de l?rde Skoler[64].

For L?reanstalten i Sor? var den kongelige Resolution af 12te April 1849 af afgj?rende Vigtighed. Derved oph?vedes ganske den akademiske Undervisning dersteds, hvis Nytte og Betydning aldrig havde vundet fuld Anerkjendelse, og som allerede under Christian VIII var bragt i Opl?sning for istedetfor den at grunde en Art folkelig Realh?iskole, en Plan, der hverken havde kunnet vinde fast Skikkelse eller Tillid og Bifald udenfor et enkelt Parti. Den gjennemgribende Forholdsregel udgik fra min Side af en l?nge og ved den omhyggeligste Pr?velse modnet Overbevisning, og Grundene for den vare saa klare og st?rke, at de enkelte Indsigelser baade dengang maatte forstumme og senere paany have maattet vige. Jeg har gjentagne Gange paavist, hvorledes det ridderlige Akademi i Sor? i Historien kun viser sig som et to Gange (under Christian IV og Frederik V) gjentaget og snart mislykket Fors?g paa, med Tilsides?ttelse af den af Frederik II i Sor? grundlagte l?rde Skole, at stifte en s?rlig, for vor nuv?rende Statsform og vor Tids Anskuelser aldeles fremmed aristokratisk Undervisningsanstalt, og at der derfor ikke fra Fortiden kan hentes nogensomhelst St?tte eller Pietetsgrund for Gjenoprettelsen eller Vedligeholdelsen af en s?rlig, den almindelige l?rde Skoles Gr?ndser overskridende L?reanstalt, men at ethvert Forslag til en saadan maa retf?rdiggj?res ved Paavisningen af et berettiget Formaal, der ikke kan tilfredsstilles ved Landets ?vrige L?reanstalter, navnlig Universitetet, og af Byen Sor? som s?rlig skikket til dette Formaals Realisation, og denne Paavisning er udebleven. Sidste Gang og udf?rlig har jeg udtalt mig om denne Gjenstand i en Erkl?ring, som jeg som Undervisningsinspekt?r ved de l?rde Skoler efter Ministeriets Opfordring den 11te Januar 1868 indsendte over den Bet?nkning, der under 9de August 1867 var afgiven af en i Anledning af et Andragende fra Soransk Samfund om en udvidet Virksomhed for Sor? Akademi nedsat Kommission. Denne Erkl?ring, der er trykt i Lindes Meddelelser angaaende Sor? Akademi for Aarene 1857-78 (Kj?benhavn 1880) S. 41-58 og s?rskilt, er skreven noget skarpt, fordi jeg f?lte en vis Harme over den Maade, hvorpaa Kommissionens Medlemmer uden al Enhed og Sammenh?ng havde s?gt hver lidt Plads for sin Yndlingsidé og dern?st i Forening deraf havde sammensat et aldeles l?st Skin af Helhed, men den er fuldt retf?rdig. De rige Midler, der ere samlede i Sor?, tildels hidlagte andetstedsfra (Maribo Kloster), tildels kunstig hidlokkede (den Holbergske og den Kalkreutzske Donation), tildels opsparede i en lang Uvirksomhedsperiode, maae, forsaavidt de overskride en liberal Tilfredsstillelse af Skolens og Opdragelsesanstaltens Krav, betragtes og behandles som en almindelig Fond til Fremme af h?iere Undervisnings- og Oplysningsformaal, men rigtignok efter en fastere Plan, end der hidtil viser sig.

Ved de l?rde Skoler gjennemf?rtes under 13de Mai 1850 som almindelig Norm den Undervisningsplan, der fra 1845 af forel?big havde v?ret fulgt og pr?vet ved tre Skoler, med de ikke store Modifikationer, som den vundne Erfaring havde givet Anledning til, og samtidig oph?vedes den hidtilv?rende Examen artium, idet Modenhedspr?ven henlagdes til Skolerne. Efterat ved denne Foranstaltning den hidtilv?rende anden Examens L?restof ligeledes for St?rstedelen var overgaaet til Skolerne, gaves Bestemmelserne for det ved Universitetet tilbageblivende philosophiske Kursus og den dertil h?rende Pr?ve ved Bekjendtgj?relsen af 7de September 1850. De Forhandlinger og Overveielser, der vare indledede angaaende Indf?relsen af en s?rskilt Realundervisning ved de l?rde Skoler, medens den videnskabelige Realskole i Aarhus nedlagdes, bragtes derimod f?rst tilende efter min Fratr?delse fra Kultusministeriet.

En allerede f?r Ministeriets Oprettelse begyndt Forhandling om en Indskr?nkning i de l?rde Skolers Antal samtidig med Skolernes Udvidelse kom til Afslutning ved kongelig Resolution af 6te Mai 1850, hvorved Slagelse Skole nedlagdes og R?nne l?rde Skole forvandledes til en h?iere Realskole, dog under Forbehold af Forhandling med Rigsdagen om de dens Kontrol undergivne Pengesp?rgsmaal, der is?r ved Slagelse Skole vare af Vigtighed, et Forbehold, der opfyldtes ved det i Rigsdagens 3die Session 1851 forelagte Lovudkast om de ?konomiske Forhold ved Nedl?ggelsen af den l?rde Skole i Slagelse og om R?nne l?rde Skoles Overgang til en Realskole.

En ikke liden V?gt lagde jeg paa, at det System, der i de n?rmeste Aar f?r min Indtr?delse i Ministeriet ved den almindelige Skolefonds for?gede Indt?gter havde udviklet sig, nemlig i st?rre Omfang end f?r at b?de paa den meget utilstr?kkelige L?n for den yngste L?rerklasse, Adjunkterne, ved Gratialer efter vilkaarligt Skj?n, afl?stes af en fast Regel for Oprykning igjennem forskjellige L?nningsklasser efter Anciennitet, hvilket skete ved kongelig Resolution af 10de Marts 1849. Denne Resolution blev en Forl?ber for den nogle Aar efter tilveiebragte L?nningslov for hele L?rerpersonalet ved de l?rde Skoler af 28de Marts 1855, forbunden med Avancementsbestemmelser, til hvilken Lovs Tilveiebringelse jeg som Undervisningsinspekt?r medvirkede og gjorde Forslag, omend den endelige Lov fjernede sig endel fra Forslaget.

Det ligger saa klart for Dagen, at endel af de saaledes ved kongelige Resolutioner efter Ministeriets Indstilling afgjorte vigtige Sager, navnlig om Sor? Akademis og Slagelse og R?nne Skolers Nedl?ggelse og om de l?rde Skolers Undervisningsplan, under almindelige Forhold vilde have kr?vet Rigsdagens Medvirkning og Afgj?relse ved Lov, at det ikke paa nogen Maade kunde undgaae min eller Statsraadets Opm?rksomhed, i hvilket naturligvis Sagerne forhandledes, f?rend de forelagdes Kongen. Det var saaledes ganske i sin Orden, at Grundtvig i Rigsdagens 1ste Session 1850 den 27de Juni stillede en Foresp?rgsel til mig om den Berettigelse, hvormed Ministeriet havde handlet. Naar jeg imidlertid havde paataget mig Ansvaret for den valgte Afgj?relsesmaade og derfor vandt Rigsdagens stiltiende Anerkjendelse, idet ingen videre Anke eller Forslag fremkom og selv Grundtvig beroligede sig ved de af mig givne Erkl?ringer, hvorved Rigsdagens Kompetence under almindelige Forhold ganske indr?mmedes, da laae Grunden hertil i den hele anomale Stilling, hvori disse Anliggender vare komne ved, hvad der var sket og foretaget f?r Regjeringsforandringen og endvidere f?r Grundlovens Vedtagelse, og i den st?rke N?dvendighed af at komme til en Afslutning af de sv?vende Sp?rgsmaal, medens Rigsdagen, da den f?rst i 1850 sammentraadte, selv uden Hensyn til Vanskeligheden ved samtlige disse Gjenstandes Behandling i den Skikkelse, i hvilken de stykkevis og betinget af mange Slags Foruds?tninger forelaae, var fuldt optagen af Lovudkast om materielle Sager, der ikke taalte Ops?ttelse, samt endelig deri, at den i de enkelte Sager trufne Afgj?relse i det Hele havde den offentlige Mening for sig og derfor ogsaa grundlagde en Tilstand, der l?nge holdt sig med ringe Modifikationer.

Ligeoverfor denne omfattende R?kke af st?rre Foranstaltninger angaaende det h?iere Undervisningsv?sen tog unegtelig min Virksomhed paa Almueskolev?senets Omraade sig fattig ud, forsaavidt den maales efter enkelte, s?rligen fremtr?dende Ytringer; thi baade en lille Lov om Oph?velsen af en Afgift, der under Navnet "Degnepension" hvilede paa enkelte Skolel?rerembeder, og et andet, desuden af et Medlem af Folkethinget (Fr?lund) indbragt, men af mig underst?ttet Lovforslag, hvorved Skolel?rerne fritoges for en dem fra gammel Tid paahvilende, men praktisk allerede for en Del oph?rt Forpligtelse til Befordring af visse Breve imellem Provster og Pr?ster, angik kun ubetydelige Gjenstande, og samme ringe Vigtighed havde den Forandring, der administrativt gjennemf?rtes i Kaldsretten til visse Skolel?rerembeder som F?lge af Grundlovens Bestemmelse om Oph?velsen af Forrettigheder, der vare knyttede til Adel. Der forelaae imidlertid paa hele dette Omraade ingen Forarbeider eller indledende Skridt til enkelte s?rlige Foranstaltninger og Anordninger, og der lod sig, just paa Grund af Sammenh?ngen imellem alle Led af det for hele Landet ensartede Almueskolev?sen, Intet af nogen Betydning for det Hele udrette uden ved at s?ge at vinde et nyt Grundlag istedetfor den efter sin Aand og Bestr?belse saare fortjenstlige, men under uheldige og fattige Forhold fremkomne, i Redaktionen ofte mangelfulde og i Virkeligheden kun ufuldst?ndig gjennemf?rte og i flere Punkter ikke l?nger til de ved Grundloven givne Foruds?tninger passende Anordning af 1814. Indtil dette nye Grundlag skabtes, maatte Bestr?belserne derfor gaae ud paa saavidt muligt ad administrativ Vei paa de enkelte Steder fuldst?ndigen eller dog fuldst?ndigere end hidtil at gjennemf?re den gj?ldende Anordnings Bestemmelser om Skolernes Antal og Indretning og L?rernes Kaar, og i denne Retning arbeidedes der af Ministeriet troligen igjennem Amtsskoledirektionerne under besindig Lempelse imellem Strenghed ligeoverfor Kommunerne og billigt Hensyn til Omst?ndighederne. En almindelig ny Lov om Almueskolev?senet var en Opgave, der kr?vede de vanskeligste og omhyggeligste Overveielser baade med Hensyn til Undervisningens Fasts?ttelse og Begr?ndsning og med Hensyn til alle de ydre Midler og Betingelser i Forhold til Almuens mangfoldig nuancerede Livsvilkaar, og den forudsatte derhos et Kjendskab til det virkelig, ikke blot paa Papiret Bestaaende, som ikke var let at opnaae. Det var derfor naturligt, at jeg, da Folkethingsmand Gleerup i Rigsdagens f?rste Session i 1850, efter Forudskikkelse af adskillige Bem?rkninger om Kultusministeriets ringe Virksomhed paa Lovarbeidernes Omraade i Sammenligning med de ?vrige Ministerier, rettede den Foresp?rgsel til mig, om jeg snart vilde forel?gge Udkast til en fuldst?ndig Lov om Almueskolev?senet, svarede, at jeg hverken i denne eller den n?ste Session (i Efteraaret 1850) t?nkte paa at forel?gge et saadant Udkast, idet jeg derhos under Henvisning til, hvad jeg allerede strax efter Begyndelsen af Sessionen ved Forel?ggelsen af det lille Lovudkast om de saakaldte Degnepensioner havde ytret om den ringe Opfordring, der for ?ieblikket var for Kultusministeren til at besv?re Rigsdagen og afdrage dens Opm?rksomhed fra de af de ?vrige Ministerier forelagte paatr?ngende Udkast om materielle Gjenstande, gav en saadan Fremstilling af, hvad der kr?vedes til at frembringe et forsvarligt Udkast til en Almueskolelov, at det kunde sk?nnes, at jeg allerede alvorligen havde gjennemt?nkt Opgavens Beskaffenhed og forberedt mig paa den[65]. Derimod lovede jeg, hvis jeg vedblev i min Stilling indtil den ordentlige Rigsdagssamling i 1851, at forel?gge et saadant Udkast; men selv dette L?fte blev jeg hindret fra at opfylde baade ved Arbeidets Omfang og Vanskelighed og ved de almindelige politiske Forhandlinger, der i 1850 og 1851 optog en stor Del af min Tid og Opm?rksomhed og iblandt Andet i Sommeren 1851 pludselig kaldte mig tilbage fra en Reise, som jeg havde tiltraadt til Jylland for med egne ?ine at se Almueskoleforholdene der i forskjellige Egne, efterat jeg iforveien i Stilhed havde gjort nogle lignende Iagttagelser i Sj?lland. Da jeg altsaa i November 1851 paa en Tid, hvor det var mig klart, at jeg meget snart vilde tr?de ud af Ministeriet, ved en Interpellation mindedes om mit L?fte, maatte jeg (den 10de November, se Folkethingstidenden for 1851 Sp. 748 ff{}.{–}) n?ies med at forklare, hvorledes jeg havde s?gt at fremme Sagen, og hvorvidt jeg var naaet. Efterat jeg ved Begyndelsen af 1852 atter havde overtaget min Universitetsvirksomhed og Inspektionen ved de l?rde Skoler, optoges min Tid og mine Kr?fter saa st?rkt af Embedsgjerningen og Fornyelsen af de i tre Aar tilsidelagte Studier, at jeg f?rst mod Slutningen af Aaret kunde l?gge sidste Haand paa det i Ministeriet begyndte Arbeide og udgive det under Titlen: "Udkast til Lov om Almueskolev?senet udenfor Kj?benhavn" (det blev omdelt i Rigsdagen den 10de Januar 1853). Jeg betragter endnu dette Udkast med Tilfredshed, idet hele Opgaven deri er s?gt l?st i fuldst?ndig og klar Sammenh?ng; ikke Lidet af, hvad der deri er foreslaaet om hele den ?konomiske Side (om Skolel?rernes L?n, Alderstill?g og Pensionering og om Fordelingen af Skoleudgifterne paa st?rre Kredse), er mere eller mindre direkt benyttet i den af Monrad i 1856 tilveiebragte Lov, medens der destov?rre, til Skolernes og Skolel?rernes Skade, i denne blev fulgt et helt andet Princip for L?rernes Kaldelse. At jeg strengt fastholdt Gr?ndsen imellem Almueskolen, ?: Skolen for den Undervisning, som skal ydes Alle, og som Alle skulle modtage, og den h?iere Skole, hvis Undervisning frit v?lges og modtages med Offer af st?rre Kraft, Tid og Vederlag, men dog anviste Veien til en naturlig Forts?ttelse og fyldigere Afslutning af Almueskolen paa Landet i Analogi med Kj?bstadsskolen, regner jeg mig ikke til s?rlig Fortjeneste, da man endnu ikke dengang var kommen ind paa Fors?get paa at forkvakle baade den obligatoriske og den friere h?iere Skole ved kunstige Forbindelser og Lempninger.

Hvad Kirkev?senet angik, var det fra det f?rste ?ieblik af, da jeg fik dermed at gj?re, min Overbevisning, at Staten og dens Tjener: Ministeren skulde yde Folkekirken den Underst?ttelse og det V?rn, der i Grundloven tilsagdes den, men saa lidet som muligt og allerhelst slet ikke befatte sig med dens indre Anliggender, hvilke Kirken imidlertid da maatte s?ttes istand til selv at varetage. Dette skulde skee ved den kirkelige Forfatningslov, som Grundlovens § 80 stillede i Udsigt. Men, medens det stod mig fast, at Staten kun kunde staae i et Underst?ttelsesforhold til en virkelig ordnet og paa et bestemt, omend ikke i alle Enkeltheder fastslaaet og uforanderligt L?regrundlag bygget Kirke, og jeg derfor var en ligesaa bestemt Modstander af den Grundtvigske Pr?stefrihed, der lod Kirkesamfundet forsvinde, som af Retninger, der frygtede alt Kirkeligt og Pr?steligt, kunde jeg ikke v?re blind for den Vanskelighed, der laae deri, at den hidtil i sine Anliggenders Styrelse aldeles uselvst?ndige Kirke skulde modtage sin Forfatning ved en borgerlig Lov. Der maatte altsaa efter min Mening arbeides hen til, at denne Forfatningslovs Indhold saavidt muligt fremgik af Kirkens egen Trang og Overbevisning og kun fik sin ved Tilsagnet om Underst?ttelse betingede Sanktion af Statslovgivningen. Jeg maatte derfor uden Hensyn til, at den ved Forhandlingen og Vedtagelsen af Grundlovsparagrafen i Forslag bragte udtrykkelige Bestemmelse om et forberedende Kirkem?de var udgaaet, fastholde den af min Formand i Ministeriet, Monrad, opstillede Tanke om et saadant Kirkem?de som n?dvendigt til Forberedelsen af en Kirkeforfatning og forlangte i det f?rste Udkast til en Finantslov, der forelagdes (i den f?rste Rigsdagssession 1850), en Sum af 10,000 Rdl. til Afholdelse af et saadant M?de. Efterat jeg baade ved f?rste og anden Behandling havde udtalt mig i den her antydede Retning, is?r ligeoverfor Grundtvig og Tscherning, mod hvilken sidste jeg gjorde gj?ldende, at den danske Kirke hidtil i sin Styrelse slet ikke var, hvad han kaldte den, en Menighedskirke, bevilgedes der 5000 Rdl. Jeg modtog denne Bevilling med en dyb Tvivl om, hvorvidt jeg enten i det Aar eller i det n?ste vilde v?re istand til at benytte den og til alvorlig at fremme Sagen, og derfor med stor Bekymring. Jeg saae ikke blot, hvilke st?rke og sk?rende Mods?tninger der i det ?ieblik fandt Sted imellem de fremragende Ordf?rere i den danske protestantiske Kirke, saasom J. P. Mynster, Clausen og Grundtvig, men jeg n?rede derhos Tvivl om, at der da overhovedet var et saadant Menighedsliv og en saadan hengiven Tilslutning til Kirken tilstede hos Folket, at Bygningen lod sig opf?re paa denne Grundvold, og, hvad der for mig personlig var det Tungeste og maaske bestyrkede og sk?rpede hin Tvivl om Andre: jeg f?lte, at jeg selv, skj?ndt paa min Maade inderlig religi?s stemt, dog ikke stod saaledes paa hele Aabenbaringstroens Standpunkt, at jeg tillidsfuld, med Fasthed og uskr?mtet Alvor kunde deltage i, endsige lede Forhandlingen om en Forfatning for den evangelisk-lutherske Kirke i Danmark; jeg vilde ikke nedrive eller sv?kke, men skyldte at bef?ste og opbygge; jeg frygtede for at vakle eller at hykle; jeg led derved st?rkt og lod derfor Sagen, som heller ingen Anden dengang ytrede ret Mod eller Lyst til at tage fat paa, hvile. - Men udenfor Hovedsp?rgsmaalet om Folkekirkens egen Forfatning paatr?ngte der sig efter Grundlovens Vedtagelse forskjellige s?rlige Sp?rgsmaal, der angik Ber?ringen imellem Folkekirken og Personer, der befandt sig udenfor den, og den disse Personer nu tilkommende Uafh?ngighed af Folkekirkens Forskrifter og Former. Efterat jeg allerede i Rigsdagens f?rste Session 1850 i Anledning af et Andragende fra den mosaiske Menighed i Kj?benhavn og en derved fremkaldt Foresp?rgsel i Folkethinget havde forelagt et Udkast til Lov om den religi?se Opdragelse af B?rn, der vare f?dte i ?gteskab mellem Personer af forskjellig Trosbekjendelse, og, da Udkastet paa Grund af dets Fremkomst mod Sessionens Slutning ikke var kommet til Behandling, havde forelagt det paany i anden Session samme Aar, fremkom der i denne fra et Medlem af Folkethinget: Overretsassessor Spandet et Forslag til "Lov om Trosfrihed", der meget mindre handlede om, hvad Titlen angav, end om alle de Forhold, i hvilke hidtil kirkelige Handlinger og Former vare satte i Forbindelse med borgerlige Rettigheder, og som gik ud paa overalt at oph?ve denne Forbindelse paa en Maade, der baade un?dvendig og forstyrrende greb ind i Folkekirkens Opfattelse og Vedt?gt og lidet tilfredsstillede den borgerlige Ordens og Retssikkerheds Krav. Idet jeg nu under f?rste Behandling af dette Lovforslag paaviste og bek?mpede denne dobbelte Mangel ligeoverfor den selv meget alvorlig religi?se Forslagsstiller og hans to fra h?ist forskjellige Standpunkter udgaaende Kampf?ller: Grundtvig og Tscherning, erkjendte og udtalte jeg ligefremt og aabent, at der var Punkter og Tilf?lde, for hvilke der n?dvendig maatte skaffes nyere og friere Former og Bestemmelser, navnlig med Hensyn til ?gteskabs Indgaaelse imellem Medlemmer af forskjellige Trossamfund eller Personer udenfor ethvert anerkjendt Trossamfund og med Hensyn til Opdragelsen af B?rn f?dte i slige ?gteskaber, og, da et Udvalg var nedsat efter f?rste Behandling, meddelte jeg dette et Udkast til Lov om den saaledes begr?ndsede Gjenstand, hvori da ogsaa Indholdet af det af mig forinden forelagte Forslag om B?rneopdragelsen indgik, hvorfor dette bortfaldt som s?rskilt. Det n?vnte Udkast tiltraadtes i alt V?sentligt af Udvalget og f?rtes derpaa til endelig Vedtagelse gjennem en Forhandling, som jeg saameget mere maatte lede baade med Kraft og Forsigtighed, som den i Udkastet ligefrem foreskrevne Form af rent borgerligt ?gteskab fandt ringe Sympathi hos Justitsministeren og aabenbart bek?mpedes af min Kollega Clausen, idet han sluttede sig til et Forslag, der s?gte at bevare et tomt Skin af pr?stelig Medvirkning. Medens jeg i Folkethinget havde maattet k?mpe for Lovens Indskr?nkning til det N?dvendige og for Skaansel af det Bestaaende, hvor ingen Forandring var fuldt n?dvendig, maatte jeg omvendt i Landsthinget f?re en meget skarp Kamp imod ?rsted og Blechingberg, der st?digen afviste enhver Reform. Erfaringen har vist, at den aabnede Udvei, som jeg siden administrativt maatte supplere ved en af mig selv affattet Formular for den borgerlige Vielse, da var aldeles tilstr?kkelig for Formaalet og ikke har beredet nogensomhelst Vanskelighed eller Uorden. Den heftige Bev?gelse, som det Spandetske Lovforslag havde fremkaldt i og udenfor Geistligheden, lagde sig ogsaa snart[66]. Et af Pastor (senere Biskop) Kirkegaard i Landsthinget i f?rste Session 1850 indbragt Forslag om Menighedernes Ret til Indf?relse af nye Psalmeb?ger bortfaldt ved anden Behandling i Henhold til en af mig afgiven Erkl?ring om, hvilken Myndighed jeg troede, at Administrationen i denne Retning havde, og om hvorledes jeg for min Del vilde benytte denne Ret. Hele Forhandlingen var f?rt i velvillige Former[67].

Under Kultusministeriet henh?rer som bekjendt dels den egentlige Bestyrelse, dels Tilsynet med Brugen og Benyttelsen af store Indt?gter og Eiendomme, der ere henlagte til Kirkens og Geistlighedens og til de h?iere Undervisningsanstalters Underhold. At jeg med Hensyn til den store Kapital- og Godsformue, som tilh?rte Universitetet, Kommunitetet, Sor? Akademi og den almindelige Skolefond, strax og fuldst?ndig anerkjendte den samme Ret til Kontrol og Bevilling hos Rigsdagen, som denne ud?vede med Hensyn til den almindelige Statsformue, finder vel nu Enhver naturligt og n?dvendigt; i 1849 og 1850 fandtes der ikke ganske faa eller ubetydelige M?nd, der troede, at jeg deri gik for vidt. Desto bestemtere h?vdede jeg navnlig under den f?rste Finantslovs Behandling og kunde jeg h?vde Berettigelsen og Hensigtsm?ssigheden af at respektere og beholde Fortidens Overlevering i denne Henseende og forsvare de enkelte Stiftelsers Ret og Krav. Jeg henviser herom til Folkethingstidenden for 1ste Session 1850 Sp. 636 om Universitetet, Sp. 539 om polyteknisk Institut, Sp. 4088 om Sor?, navnlig om Skolen ligeoverfor Akademiet, og om den l?rde Skoledannelse, jvf. Sp. 4097[68]. Den samme Betragtning f?rte mig da ogsaa til den Overtydning, at den Lov, der for Statsdom?nernes Vedkommende vedtoges om F?stegodsets Overdragelse til Brugerne som Eiendom i Henhold til tidligere Antydninger og Tilsagn, ogsaa maatte finde Anvendelse paa det F?stegods, der tilh?rte de under Kultusministeriet henlagte Stiftelser, navnlig Sor? Akademi, og jeg forelagde henimod Slutningen af den anden Rigsdagssession i 1850 det hertil sigtende Lovudkast og gjentog det, da det dengang ikke kunde komme til Forhandling, i 1851, hvor det dog f?rst blev endelig vedtaget efter min Udtr?delse af Ministeriet efter en temmelig udf?rlig Forhandling om en s?rskilt Afdeling af det soranske F?stegods, det saakaldte Kalkreutzske Gods. At jeg som Ud?ver af Godseierretten gjorde mig den st?rste Umage for at forbinde Billighed og Humanitet med Agtelse for en Eiendomsret, der ikke var min egen, er jeg mig bevidst, og den eneste Klage, der i Folkethinget fremdroges over et ganske enkelt Tilf?lde, var det mig let fuldkommen at afvise. Den Vanskelighed i Kreditforholdene, som Begivenhederne i 1848 og den fortsatte Krig medf?rte, gav mig Anledning til i Forvaltningen af Stiftelsernes, navnlig Sor?s, Kapitaler at bevilge Lempelser, der uden Skade for Stiftelserne lettede Privates Forlegenhed. - Hvad angaaer de til de geistlige Embeder henlagte Eiendomme, gjorde der sig i Tilslutning til den almindelige Opfattelse af Landboforholdene en noget st?rre Tilb?ielighed end tidligere gj?ldende til at afh?nde til Selveiendom eller Arvef?ste Annex- og Mensalgods eller overfl?dige eller ubekvemme Pr?stegaardsjorder, men med streng Omhu for Kaldenes Interesse. Paa et gjentaget og indst?ndigt Andragende fra Grev Knuth til Knuthenborg om at afh?nde ham Tienderne til Kirkerne paa hans Grevskab, forat han kunde borts?lge B?ndergaardene frie for Kirketiende, ansaae jeg mig slet ikke berettiget til at gaae ind uden Lovhjemmel og fandt heller ikke Afh?ndelsen ?konomisk forsvarlig, uagtet Greven tilb?d en efter de dav?rende S?dpriser tilsyneladende uforkastelig Kj?besum. Erfaringen har vist, at min Bet?nkelighed var vel grundet.

En saare vigtig Gjenstand for Kultusministeriets Omhu er den tilb?rlige Bes?ttelse af de derunder henh?rende Embeder, is?r de saare talrige geistlige. Jeg gjorde mig med Hensyn til de sidste al Umage for - med Benyttelse af Biskoppernes Erkl?ringer, forsaavidt jeg fandt disse bestemte og paalidelige, - at forene Hensynet til Dygtighed og til visse Embeders s?rlige Krav med Aldershensynet; medens jeg rigtignok troer, at det var uberettiget, naar en Pr?st ytrede, at han vilde v?re bleven befordret hurtigere og bedre, hvis han ikke havde v?ret en personlig Ven af Madvig, er jeg dog temmelig vis paa, at Ingen er bleven befordret, fordi han var en Ven af mig. Et Misgreb vedkjender jeg mig at have begaaet ved i Begyndelsen for strengt at opstille og gjennemf?re den Regel ikke at befordre Pr?ster til nye Embeder udover det tresindstyvende Aldersaar, skj?ndt en rigtig Tanke laae til Grund, nemlig at den Pr?st, hos hvem Alderen begynder at gj?re sin Indflydelse gj?ldende, helst b?r blive der, hvor han f?r har virket med fuld Kraft. - En s?rlig og ikke let Opgave stilledes mig ved i sidste Del af 1850 og i 1851 at skulle underst?tte den slesvigske Bestyrelse i Valget af de bedste Kr?fter til at reorganisere den geistlige Embedsstand og L?rerpersonalet ved de h?iere Skoler i Hertugd?mmet; jeg troer, at der i saa Henseende udrettedes omtrent Alt, hvad der under de givne Forhold kunde udrettes, og at den hele R?kke af geistlige og Skoleembedsm?nd i Slesvig har givet et godt Vidnesbyrd om Tillisch's, Regensburgs og min samvittighedsfulde Omhu. - Det tilfaldt mig i tre Aar at foreslaae Kongen Udn?vnelsen af fire Biskopper, nemlig i Lolland-Falsters, Fyens, Aalborgs og Als og ?r?s Stifter. Bes?ttelsen af Lolland-Falsters Bispestol med Monrad skete dog ikke efter ganske frit Valg, da han f?r sin Udtr?delse af Ministeriet af Konseilpr?sidenten, Grev Moltke, havde ladet sig give et Tilsagn om dette Embede, som jeg, da han fastholdt det, troede at maatte respektere; for min egen Del havde jeg ?nsket, at den begavede Mand havde oppebiet en anden Leilighed. At ved Indstillingen af Engelstoft og Bindesb?ll til Bispeembederne i Odense og Aalborg mit eget Valg fuldkommen faldt sammen med Biskop J. P. Mynsters, da jeg hensynsfuldt overlagde Sagen med ham, bem?rker jeg blot, fordi Mynster, da begge Biskopper indviedes efter min Udtr?delse af Ministeriet, paa en noget paafaldende Maade tilsidesatte Hensynet til mig ved ikke at lade mig indbyde til at v?re tilstede derved. Denne h?itbegavede, men myndige Mand havde ondt ved at forsone sig med den nye Forfatning og med den Stilling, hvori denne satte ham til en Minister, som f?r havde v?ret hans Underordnede ved Universitetet, - og den hele Forhandling om Grundloven og siden Loven om borgerligt ?gteskab havde ikke virket formildende[69].

Det er mig kj?rt endnu at tilf?ie et Par Ord om den af mig gjennemf?rte Ordning af det kongelige Theaters Bestyrelse, fordi jeg kan udtale, at Overhofmarskalk Levetzau med en Ro og Anstand, der siden gik over til virkelig Velvillie imod mig, fandt sig i Oph?velsen af Theaterdirektionen, hvis f?rste Medlem han var, og at Geheimeraad Collin, hvem jeg ikke blot agtede h?it, men hvem jeg skyldte Taknemmelighed fra tidligere Dage, baade erkjendte Forandringens N?dvendighed og fuldst?ndig billigede det Valg, jeg havde truffet ved at indstille Digteren I. L. Heiberg til at udn?vnes til Theaterdirekt?r. Theatret har ikke havt og vil, hvad den paaf?lgende Tid noksom har vist, ikke let faae nogen Direkt?r, der staaer ved Siden af Heiberg, og det ingenlunde blot i ?sthetisk Henseende, men ogsaa fra Karakterens Side; jeg siger dette saameget heller, som underordnede Intriguer senere forenede sig med politisk Misgunst til en ubillig Forf?lgelse og et us?mmeligt Drilleri imod Heiberg. - De Forhandlinger, hvortil Theatrets Budget, saaledes som det var forelagt i de to f?rste Finantslovudkast, havde givet Anledning, og en ligefrem Beslutning af Folkethinget foranledigede mig til at neds?tte en Kommission til Overveielse af hele Theatrets Stilling til Staten og af dets ?konomi og til Udarbeidelse af et Lovudkast derom. I denne Kommission, der bestod af Theaterdirekt?ren, Finantsbogholder Schiern, Departementschef Weis og Professor, Folkethingsmand Fenger, delte Meningerne sig imidlertid saaledes (Heiberg og Schiern mod Weis og Fenger), at jeg selv, efter f?rst mod Slutningen af September 1851 at have modtaget Bet?nkningen, maatte formulere et nyt Lovudkast, som jeg forelagde faa Dage f?r min Udtr?delse af Ministeriet. Men, efterat atter det efter f?rste Behandling nedsatte Udvalg, hvori David og Fenger havde Plads, havde foreslaaet indgribende Forandringer i Udkastet, viste det sig strax ved Begyndelsen af anden Behandling langt hen i Februar 1852, at der, selv uden Hensyn til Rigsdagens ikke fjerne Slutning, kun var ringe Tro paa idetmindste for ?ieblikket at kunne ved Lov hensigtsm?ssigen ordne Theatrets Anliggender i det Enkelte og liden Interesse for det hele Anliggende baade hos Folkethinget og den nye Kultusminister; anden Behandling var derfor sl?bende og mat, og, skj?ndt Overgangen til tredie Behandling vedtoges med et temmelig stort Flertal, naaede Udkastet dog ikke til denne Behandling.

For Statens Kunstsamlinger kunde der i de trange Krigsaar ikke let t?nkes paa at udrette Mere end at bringe Bevillingerne til dem i en fastere og regelm?ssigere Form, end de havde havt tidligere, og at afvende Indskr?nkninger paa sv?vende Punkter, hvilket i det Hele lykkedes. Da Kongen i 1851 ?nskede et extraordin?rt Tilskud til Civillisten og der fra F?rerne for Bondevennepartiet underhaanden gjordes ham Tilbud i denne Retning, besluttedes det i Statsraadet efter Samraad imellem Finantsministeren og mig at afkj?be Kongen de af Christian den VIII efterladte naturhistoriske (conchyliologiske) og arch?ologiske Samlinger for 200,000 Rd., idet tillige nogle ved Overdragelsen foranledigede Udgifter, is?r Pensioner, overtoges af Statskassen if?lge et af mig derom forelagt Lovudkast.

Det sidste Lovforslag, jeg som Minister indbragte meget faa Dage f?r min Udtr?delse, gik ud paa ved en maadeholden Forh?ielse af Pensionen for den kort forud afd?de H. C. ?rsteds Enke at yde den udm?rkede Videnskabsmands Fortjenester en Anerkjendelse. Kun et enkelt Medlem af Folkethinget reiste en Indvending, som jeg, da som Medlem, let gjendrev. Det havde v?ret mig en Gl?de Aaret iforveien at udvirke ?rsteds Udn?vnelse til Geheimeraad ved hans Afsked fra det L?rerembede, i hvilket det var lykkedes ham at kaste en saa stor Glands over vort Land. Et Aar tidligere (i 1849) var det faldet i min Lod ved ?hlenschl?gers 70aarige F?dselsdag at bringe ham Udn?vnelsen til Storkors af Dannebrog. Ved Finantsloven for 1851-52 var det endelig lykkedes mig at skaffe Digterne H. Hertz og Paludan-Müller (for H. C. Andersen var der s?rget) et livsvarigt Honorar af 1000 Rd. for hver. At der ved Siden deraf kun tildeltes Chr. Winther 500 Rd. aarlig, havde sin Grund i den Foruds?tning, at der af Civillisten var sikret ham 500 Rd. aarlig for at have undervist Frederik VII's anden Gemalinde, en Foruds?tning, der destov?rre viste sig urigtig, idet dette Honorar oph?rte; for Forfatteren St. Aubain (Carl Bernhard) blev der s?rget gjennem Anvendelsen af de almindelige Midler under Kultusministeriet.

Til min Deltagelse i Rigsdagsforhandlingerne for mit eget Ministeriums Vedkommende f?iedes i anden Session 1850 en temmelig betydelig Indgriben i Forhandlinger, der angik to andre Ministerier. B. Christensen havde kort efter Sessionens Begyndelse indbragt et af ham i Forening med Tscherning affattet Udkast til en Kommunallov, der gik ud paa en Deling af Riget i to store Kredse, Jylland og ?erne, med n?sten fuldst?ndig Sondring i alle Anliggender, der paa nogen Maade kunde betegnes som kommunale, hver med en Landsh?vding i Spidsen, udrustet med en Myndighed og en Bes?ttelsesret til en M?ngde Embeder, hvorved Kongemagten og Centralregjeringen aldeles lammedes og den bet?nkeligste Forvirring maatte indtr?de. Det var af den st?rste Vigtighed, at de yderst farlige Konsekventser, hvortil dette Lovudkast, hvis det endog blot for en ringe Del sattes igjennem, vilde f?re, og at den statsopl?sende Tendents, der, tildels vistnok Koncipisterne ubevidst, gik derigjennem, blev paavist og tilbagevist, saa at ingen Del af Spirerne kom til Udvikling; men denne Opgave laae udenfor den dav?rende Indenrigsminister Rosen?rns Synskreds; han tabte sig under den f?rste Behandling (den 1ste November) i en R?kke lidetsigende Detailbem?rkninger, billigende, misbilligende og tvivlende, og det saae n?sten ud til, at Lovudkastet vilde faae en vis Anerkjendelse ved Henvisning til anden Behandling, maaske med ikke ringe Stemmeflerhed og med Neds?ttelse af Udvalg. Jeg tog da i sidste ?ieblik Ordet for i et indtr?ngende Foredrag at belyse Forslagets hele Karakter og samle Grundene derimod under bestemte, skarpt fremtr?dende Hovedpunkter; F?lelsen af Sagens Vigtighed gav mig Kraft, og ved den umiddelbart paaf?lgende Afstemning ved Navneopraab negtedes Overgang til anden Behandling, et Udfald, der baade i Statsraadet og hos Publikum udenfor Rigsdagen hilstes med mere end almindeligt Bifald[70]. Mindre i?inefaldende, men af mere positiv Betydning var min Medvirkning ved Presselovens Behandling. Da den Tilstand, der var tilveiebragt ved en provisorisk Forordning af 24de Marts 1848, som oph?vede alle efter Trykkefrihedsforordningen af 1799 givne Bestemmelser om Pressens Brug, var uholdbar og uklar, havde Justitsministeren Bardenfleth allerede i den f?rste Rigsdagssamling 1850 i Landsthinget indbragt et Lovforslag om Pressens Brug, der med ikke uv?sentlige ?ndringer gik over til Folkethinget, men dér, efterat et nedsat Udvalg havde foreslaaet yderligere Forandringer, paa Grund af den fremrykkede Tid ikke kom til videre Behandling. Forstemt over Udkastets Modtagelse fremlagde Ministeren intet nyt Forslag i anden Rigsdagssamling 1850, men derimod indbragte syv Medlemmer af Folkethinget, derimellem Damkier, Hall, Krieger og Schack, med Benyttelse af det tidligere Udkast og Forhandlingerne derom, et Forslag til Lov om Pressens Brug. Til dette Forslag stillede Justitsministeren sig under f?rste Behandling temmelig uvenlig, og Udsigten til en Overenskomst syntes meget ringe. Da jeg imidlertid baade i Forslaget saae et i det V?sentlige brugbart Grundlag og ansaae et Brud imellem Regjeringen og den n?vnte Side af Folkethinget, der i det Hele st?ttede den, for meget uheldigt, navnlig i denne Sag, tog jeg ved Slutningen af f?rste Behandling Ordet for at anbefale Forslaget til Fremme. Ved anden Behandling syntes Forholdet imellem Forslagsstillerne og Justitsministeren ikke at blive bedre, og en ny Vanskelighed opstod, idet Clausen meget heftig opponerede mod den Paragraf i Forslaget, der angik Beskyttelsen af religi?se Trossamfund og S?deligheden mod Kr?nkelser i Pressen, som utilfredsstillende, medens jeg i det Hele maatte tiltr?de og forsvare den. Efter Slutningen af anden Behandling lykkedes det mig imidlertid at tilveiebringe en fortrolig Forhandling i Bardenfleths Bolig mellem Forslagsstillerne og Bardenfleth, Clausen og mig, i hvilken jeg, som jeg ved tredie Behandling udtalte, overtog M?glerens Rolle. En Overenskomst kom istand ved gjensidige mindre Indr?mmelser og Lempelser, og, idet de deraf f?lgende ?ndringsforslag gik igjennem ved 3die Behandling, skj?ndt Clausen endnu var misforn?iet med § 8, vedtoges Lovudkastet af Folkethinget med meget stort Flertal. I Landsthinget maatte jeg derefter ved f?rste Behandling paatage mig Lovudkastets og navnlig den omstridte ottende Paragrafs Forsvar mod ?rsteds og Blechingbergs heftige Angreb; ved anden og tredie Behandling opgav de og deres Meningsf?ller Kampen, og Lovudkastet gik da stille igjennem begge Behandlinger og bestaaer endnu som gj?ldende Lov om denne vigtige Gjenstand.

* * *

Allerede l?nge inden Grundlovsforhandlingen var bragt tilende og Grundloven sanktioneret, havde jeg maattet deltage i Ansvaret for en Fornyelse af Krigen, da Tilstandene i Slesvig vare utaalelige og Underhandlingerne hverken skrede frem eller kunde ventes, i hvilken Retning de end f?rtes, at ville give et for det egentlige Danmark endog blot taaleligt Resultat, saal?nge de maatte f?res paa Grundlag af den ved Vaabenstilstanden af 1848 og dens Forvanskning tilveiebragte Besiddelsesstand, hvorved hele Slesvig var i Fjendens Magt. I Krigsf?relsen selv havde naturligvis jeg som de ?vrige civile Ministre kun den Andel, der kunde ligge i at st?tte Krigsbestyrelsens Bestr?belser ved alle Midler, hvorved dog en ganske overveiende Rolle tilfaldt og med stor Dygtighed udf?rtes af Finantsministeren, og maaske raadgivende at indvirke paa visse almindelige Planer for Kampens Ledelse. I sidstn?vnte Henseende indtraadte strax en vigtig Overveielse, idet Krigsministeren, under Udtalelse af Mistillid til den i den danske H?r selv tilstedev?rende h?iere Krigserfaring og strategiske Indsigt - en Mistillid, der specielt rettedes mod L?ss?e, - forlangte og, ikke med min gode Villie, fik Samtykke til at indkalde en fremmed, hvilket, da man var udelukket fra Tydskland, vilde sige en fransk, General til at overtage Overanf?rselen eller i det Ringeste udkaste Felttogsplanen. Efter nogen S?gen henvendte Hansen sig til den af den aktive Tjeneste udtraadte General Fabvier, der tidligere havde v?ret Stabschef hos Marechal Marmont, og med hvem Hansen havde gjort Bekjendtskab i Gr?kenland, hvor Fabvier organiserede og kommanderede gr?ske Tropper paa samme Tid, som Hansen i Forening med to andre danske Officerer (Schlegel, senere Chef for Ingeni?rkorpset, og Tscherning) var nedsendt til det franske Armeekorps, der en Tidlang stod paa Morea. Fabvier gjorde ved Ankomsten til Kj?benhavn intet gunstigt Indtryk, og den Plan, han her fremsatte for Felttogets Aabning, maatte ved nogen Eftertanke forekomme Enhver som et h?ist besynderligt Indfald. Den gik ud paa, at en Del af den danske Armee, der forudsattes i sin Helhed ikke at v?re istand til ligefrem at m?de den fra Holsten over Slesvig nordefter mod Flensborg og videre fremrykkende fjendtlige Styrke og optage Kampen med den, skulde lands?ttes i Svandsen og der indtage en Stilling, hvor den truede Fjendens h?ire Flanke og derved hindrede hans Fremtr?ngen[71]. Det faldt ikke Fabvier ind, at Fjenden, der antoges st?rkere end vor H?r, naturligvis strax vilde vende sig imod denne, som, hvis Kampen gik den imod, vilde tr?nges ned til Kysten og dér, hvis Infanteriet eller en Del deraf optoges paa Skibe, ialtfald efterlade Artilleri og Kavalleri som Fjendens Bytte. Medens i Kj?benhavn baade Andre og jeg studsede over denne Plan, for hvilken Forbilledet syntes at have v?ret Udkastet til en Landgang og et lille Streiftog af gr?ske Palikarer, udtalte L?ss?e, der endnu da var Stabschef hos den Overkommandoen over Armeen paa Als og i Sundeved f?rende General Krogh, da Krigsministeren med Fabvier reiste derover, en streng og skaansell?s Kritik over Fabviers Planer og Ytringer, ved hvilken Kritik Hansen, der havde indkaldt ham, ikke ber?rtes behagelig og hans Stemning ligeoverfor L?ss?e ikke blev bedre. Han lod imidlertid Fabvier falde, og denne forsvandt uden i Danmark at efterlade sig andet Spor end Antegnelsen i Statskalenderen af det Storkors, han selv medtog, og de to Ridderkors, hvormed to saakaldte Sekret?rer hos ham dekoreredes og endnu opf?res i vor Statskalender. De n?rmest paaf?lgende Begivenheder ere noksom bekjendte. Ulykken ved Ekernf?rde gav Anledning og Paaskud til at fjerne Krogh og L?ss?e, der afl?stes af den k?kke og kamplystne Bülow og den brave og forstandige, men ikke geniale Flensborg; den danske H?rs Hovedstyrke trak sig, efterladende en Bes?tning paa Als, tilbage til N?rrejylland, og efter den blodige og resultatl?se Kamp ved Kolding den 23de April og nogle mindre F?gtninger ved Guds? osv. indesluttedes Hovedstyrken i Fredericia eller gik under Bülow over til Fyen, medens en anden Del under Rye h?derlig f?rtes tilbage mod Nord forbi Aarhus til Helgen?s, hvorhen den forfulgtes af Preusserne, idet Fredericia indesluttedes og beleiredes af Insurgenth?ren. Under disse Omst?ndigheder gjaldt det i April, Mai og Juni for Ministeriet om baade selv at beholde Mod og Fatning og at opretholde Modet hos Befolkningen. Jeg erindrer, hvorledes Marineministeren Zahrtmann kaldtes ud af Statsraadsm?det paa Kristiansborg for af sin Adjutant at modtage og bringe os andre Efterretningen om Tabet af to af Marinens bedste Skibe ved Ekernf?rde, og dern?st hvorledes jeg Morgenen efter Kampen ved Kolding, da jeg uden nogen Anelse om denne Begivenhed kom op i Ministerialbygningen, dér traf Indenrigsministeren Bang aldeles overv?ldet og ude paa Gangen h?iligen jamrende over det forf?rdelige Myrderi og det store Tab. Jeg spurgte ham ?ieblikkelig, om der var tabt Faner eller Kanoner eller et stort Antal Fanger; da han benegtede dette, men vedblev at jamre over de 700 D?de eller Saarede, sagde jeg noget skarpt, at vi, da vi opsagde Vaabenstilstanden, maatte have gjort os det klart, at man ikke f?rte Krig uden at have D?de og Saarede, og bad ham indst?ndig om at d?mpe og skjule sin Forsagthed; jeg b?r dog tilf?ie, at Bang ved Modtagelsen af Efterretningen fra Ekernf?rde havde vist langt st?rre Fatning og i det V?sentlige redigeret den korte og besindige Meddelelse, der derom udgik. Ikke mindre tydelig bevarer jeg Indtrykket af en Samtale, som jeg omtrent i Slutningen af Mai havde ganske alene og i fuld Fortrolighed med Krigsministeren om Udsigten for Fredericias Modstand, hvorom han mistr?stig udtalte, at F?stningen for ?rens Skyld maatte og vilde holde ud nogle Uger, men da maatte forlades eller falde; dengang var, derpaa er jeg vis, endnu ikke Tanken opstaaet om Befrielse ved et stort Udfald og Angreb. At Planen dertil derefter lagdes og forhandledes imellem Hansen, Bülow og Flensborg og dern?st udf?rtes med Ro og besindig Kl?gt og holdtes saa fuldst?ndig hemmelig, at ingen af Krigsministerens, naturligvis urolige og utaalmodige, Kolleger - jeg troer ikke engang Marineministeren - havde nogen Anelse om Forehavendet, regner jeg Hansen til stor Fortjeneste. Hvem det f?rste Initiativ tilh?rer, véd jeg ikke, men allerede temmelig tidlig gjorde der sig hos flere af Ministeriets civile Medlemmer den Forventning gj?ldende, at Bülow ikke godvillig vilde sidde stille i Fyen og se paa Fredericias Fald. Da nu Sponneck, Clausen og jeg frygtede for, at Bülows Handlelyst skulde lammes ved Hansens Indblanding og Flensborgs for store Bet?nksomhed, maaske ogsaa fordi det var os forebragt, at Bülow gjerne vilde have beholdt L?ss?e til Stabschef, tillode vi os et Skridt, der kun kan undskyldes med, at Alt stod paa Spil; vi skrev i Forening til Bülow, at vi forudsatte, at han var sig sin Stilling og sit Ansvar som kommanderende General, der havde at handle efter egen bedste Overbevisning, bevidst, og at han, hvis han enten fandt sig trykket af Indblanding fra Krigsministeriets Side i de egentlige Krigsoperationer eller ?nskede nogen Forandring i Stabschefsposten, skulde finde den kraftigste og afgj?rende St?tte i Statsraadet, naar han henvendte sig dertil. Bülow svarede fuldkommen korrekt, at han tog hele Ansvaret for at handle eller undlade at handle paa sig, og at han var fuldkommen tilfreds med sin Stabschef. Under Beleiringen af Fredericia modtog jeg ligesom tidligere j?vnlig Breve fra den ved H?ren ansatte Feltpr?st Boisen (senere d?d som Stiftsprovst i Ribe), og, da disse begyndte at b?re Spor af Mismod ikke blot hos Brevskriveren, men ogsaa, hvis han ellers saae rigtig, hos en Del af Mandskabet og enkelte endog h?ierestaaende Officerer (derimellem dog i intet ?ieblik den tapre Kommandant Lunding) samt at udtale et noget utaalmodigt ?nske om Fred, indsk?rpede jeg ham ved enhver Leilighed, som hans Embedsgjerning medf?rte, eller som i?vrigt tilb?d sig, at udtale, at han var vis paa, at ogsaa Regjeringen ?nskede Fred, men en h?derlig og varig, og at en saadan kun kunde opnaaes, naar ved en heldig og ikke ubetydelig Vaabendaad Slesvigholstenernes ?ieblikkelige Overmod nedstemtes og derved Betingelsen for et ikke for den danske Befolkning ydmygende Samliv tilveiebragtes. Jeg har Grund til at antage, at disse mine Udtalelser fik en anden og st?rre Publicitet, end der var tilsigtet, men de skadede i ethvert Tilf?lde ikke. Udentvivl ved urigtig Opfattelse og Fremstilling af Boisen opstod en Art Mythe om, at Oberst Lunding, da han h?rte om dette Brev, forlangte det af Pr?sten og efter L?sningen i opbrusende Heftighed besluttede at foretage et st?rre Udfald og kun ved sin Stabschefs og Andres Forestillinger bragtes derfra. Urigtigheden af denne Fort?lling er bevidnet mig af nuv?rende General Ernst, der dengang stod Kommandanten i Fredericia meget n?r; dog formoder jeg, at mit Brev til Boisen ikke er blevet Lunding ubekjendt[72]. Den af mig ?nskede Vaabendaad kom, forberedet fra anden og kompetent Side, stor og glimrende den 6te Juli. Som et Tegn paa, hvorledes mit som Andres Sind i hine Dage med yderste Sp?nding dv?lede ved Fredericia, skal jeg, hvor smaaligt det end kan synes, dog anf?re, at jeg et Par Dage iforveien en Morgen fortalte min Hustru, at jeg havde dr?mt, at Bülow paa Grund af en stor Seir var udn?vnt til Generallieutenant. Den 7de Juli gik jeg tidlig om Formiddagen ud for at have en Samtale paa Amalienborg med Overhofmarechal Levetzau om hans Udn?vnelse til Overdirekt?r for de kongelige Kunstsamlinger, men maatte paa Veien bes?ge en Barberstue. Paa mit henkastede Sp?rgsmaal, om der fortaltes noget Nyt i Byen - Morgenaviser udkom dengang ikke -, svarede Barberen, at han havde h?rt fort?lle, at der skulde have staaet et Slag, hvori vi skulde have taget over 1000 Fanger, men at det vel ikke var sandere end saamange andre Rygter. Uden at kunne s?ge n?rmere Bekr?ftelse maatte jeg gaae til en halv Times Konference med Levetzau, hvorefter jeg ilede hjem for fra Hjemmet atter at gaae ned i Ministeriet, idet jeg sagde til min Hustru, at, hvis Efterretningen var sand, vilde vi holde en lille Familiefest til Middag. I Bredgaden (jeg boede dengang i Dronningens Tvergade) m?dte jeg tre mig bekjendte Embedsm?nd, derimellem den senere Stiftamtmand i Lollands Stift, Baron Holsten, der fortalte mig, at de faa ?ieblikke iforveien havde talt med Marineministeren, der havde sagt dem, at der telegrafisk (naturligvis ved optisk Telegraf) af Overkommandoen var forlangt Midler til at transportere 1800 tagne Fanger. Jeg ilede da tilbage for at sige til Portneren i den Gaard, hvori jeg boede, at han skulde gaae op til min Hustru og sige, at "det var sandt", og fortsatte, efter at have ligeoverfor hans Tvivl og Forundring gjentaget den korte Besked, min Vei til Ministerialbygningen for at s?ge n?rmere Efterretninger. Om Eftermiddagen holdt jeg Seiersfest i Dyrehaven, hvor jeg med mig selv og m?dende Venner ivrig dr?ftede Sp?rgsmaalet, om Bülow efter Seiren havde fortsat Forf?lgelsen mod Veile for at fuldende Opl?sningen af den ad denne Vei flygtende Fjendeskare eller vendt sig mod Kolding og hvad der stod imellem Kolding og Als. Jeg erfarede snart, at min Fantasi havde taget for rask Flugt; den lange og haarde Kamp havde udt?mt Kr?fterne og kr?vet nogen Hvile; at en energisk Impuls fra Stabschefens og en udholdende Anstrengelse fra Kavallerikommandoens Side uden synderligt Offer kunde have for?get Seirens Frugter i Antal af Fanger og erobrede Vaaben, er vel imidlertid utvivlsomt.

Under hele Felttoget vare de diplomatiske Forhandlinger fortsatte, men deres S?de forlagt fra London til Berlin, hvor de f?rte til de paa Danmarks Vegne af Reedtz den 10de Juli 1849 undertegnede Fredspr?liminarier og den dermed forbundne Vaabenstilstand, under hvilken Slesvig skulde bestyres af en Regjeringskommission, sammensat af et dansk, et preussisk og et engelsk Medlem, og Sydslesvig holdes besat af preussiske Tropper, Nordslesvig af et neutralt - svensk - Troppekorps. At disse Underhandlinger og deres tilsyneladende Resultat, Fredspr?liminarierne, i sig selv bare Spiren til og vare ford?mte til Ufrugtbarhed, laae i Sagens Natur, saal?nge man fra dansk Side holdt fast paa den fulde Eiderpolitik, som man hverken havde Kraft til at gjennemf?re eller kunde faae Underst?ttelse for hos Stormagterne (og som, vil jeg tilf?ie, hvis den en kort Tid var bleven seirrig, utvivlsomt kun vilde have f?rt til et fornyet slesvig-holstensk Udbrud), medens Tydskland ligesaa bestemt fastholdt Schlesvigholsteinismens Paastande og Preussen kun ved Ruslands Tryk gik ind paa Noget, der ad Omveie maatte f?re tilbage til, hvad Rusland i sig selv begunstigede, et l?st sammenklistret, saakaldet dansk Monarki, indenfor hvis Gr?ndser den kun lidet beskaarne Schlesvigholsteinisme dels beholdt, dels s?gte at gjenvinde sin tidligere Stilling og ventede paa bedre Leilighed til at gjentage, hvad der forel?big ikke var lykkedes. England havde fra den Tid, da den af Palmerston optagne Tanke om en Deling af Slesvig var afvist fra dansk Side, kun beholdt tilbage en vis ubestemt Interesse for det danske Monarkis ydre og nominelle Opretholdelse og sluttede sig derfor til Rusland. Underhandlingerne f?rtes af M?nd (i London Reventlow, i Berlin Reedtz), der uden al Erkjendelse af de nye Forholds Krav og uden nogensomhelst selvst?ndig Opfattelse kun bev?gede sig i de overleverede Forestillinger[73]. Opgaven for den Del af Ministeriet, der stod paa et nationalt Standpunkt (og til denne Side sluttede sig endnu dengang i det Hele Sponneck), var altsaa at forhindre, at man bandtes ved uforsigtige Udtalelser og Forpligtelser, og at paase, at falske Argumenter og Paastande paavistes og bleve im?degaaede. Til en saadan Virksomhed gav Udenrigsministeren, Grev Moltke os andre forsaavidt Adgang, som den diplomatiske Korrespondance, is?r saal?nge Kammerherre A. H. Bille var Moltkes Medhj?lper, i stor Udstr?kning droges ind i Statsraadet og forhandledes der, hvorved det ikke sjeldent faldt i min Lod at staae Bille bi med Hensyn til Opfattelsen og Redaktionen af Beslutningerne. Man s?gte altsaa at holde Sagen hen, indtil et Omsving herhjemme kunde tilveiebringes og Initiativet til en virkelig definitiv L?sning tages herfra. Men allerede dengang frygtede jeg, hvad der siden er blevet mig endnu klarere, at et saadant Omslag, der skulde udgaae fra de Ministre, der vare stemplede som Demokrater, efterhaanden blev desto vanskeligere, jo mere de saakaldte venskabelige Magter satte sig fast i de gamle Forestillinger og bleve kjede af vor N?len. Og dog var ?ieblikket til at fremtr?de med den engang forkastede Delingspolitik, hvorpaa Clausen gjorde et Fors?g, endnu ikke kommet, ikke blot fordi Tanken ikke endnu havde skaffet sig Plads nok og Beviset for den rene Eiderpolitiks Umulighed endnu ikke var f?rt fuldt ud, men fordi Danmarks milit?re Stilling, saal?nge endnu ingen dansk Soldat stod i Slesvig udenfor Als, var for ugunstig. Tiden kom et Aar senere, men Indsigt og Mod svigtede da. De efter Fredspr?liminarierne og Vaabenstilstanden af 10de Juli 1849 i Berlin under Englands M?gling fortsatte Underhandlinger, hvori fra dansk Side tilligemed Pechlin og Reedtz den klare og faste Jurist A. W. Scheel deltog, f?rte, som bekjendt, ikke til nogen virkelig og endelig Ordning af den dansk-tyske Strid, men kun til den ubestemte og forel?bige Fred (paix pure et simple) imellem Preussen og Danmark af 2den Juli 1850[74][75]. Men ved denne Fred opnaaedes dog den meget vigtige Fordel, at Slesvig r?mmedes af de fremmede Tropper, og at det tillodes Kongen af Danmark at s?tte sig i Besiddelse af dette Hertugd?mme, forsaavidt han saae sig istand til at gjennemf?re og h?vde dets Besiddelse. Fredstraktaten blev altsaa Signalet til en ny virkelig Krig, idet den danske H?r fra Nord rykkede ind i Slesvig, samtidig med at den med betydelige Kr?fter fra Tyskland underst?ttede slesvigholstenske Insurgentarmee rykkede ind deri fra Syd. Det ingenlunde farefrie Foretagende kronedes med Held i det blodige, vel mere ved H?rens og dens F?reres Tapperhed end ved fortrinlig Ledelse vundne Slag ved Idsted, og, hvad der her var vundet, bef?stedes ved Midsunde og Frederiksstad. Med hvilken Sp?nding ogsaa jeg ikke blot som Dansk, men som Medlem af det Ministerium, der bar Ansvaret, fulgte disse Begivenheder, beh?ver ikke at siges[76].

Faa Dage efter Slaget ved Idsted undertegnedes den 2den August i London den Protokol, i hvilken Stormagterne, af hvilke dog ?sterrig f?rst lidt senere tiltraadte med et vist Forbehold, erkl?rede Opretholdelsen af det danske Monarki i dets hidtilv?rende Udstr?kning for at v?re vigtig for den europ?iske Ligev?gt, et Resultat, der v?sentlig skyldtes Rusland og England og svarede til deres Politik, og hvorved Kongen af Danmarks dynastiske Krav tilfredsstilledes og seirede over Insurrektionen, forsaavidt denne gik ud paa en fuldkommen L?srivning. Men tilbage stod Hovedopgaven, nemlig indenfor den saaledes givne Ramme at ordne Forholdet imellem Monarkiets Dele paa en baade i sig selv billig Maade og saaledes, at Rammen ikke udsattes for paany at spr?nges, eller at, hvis en saadan Spr?ngning indtraadte (hvad jeg for min Del ganske vist ventede, men vel vogtede mig for at antyde eller udtale som Foruds?tning), det egentlig danske Riges Interesser muligst sikredes. Til Opgavens L?sning gjaldt det at benytte den vundne Stilling: den seirrig h?vdede Besiddelse af saagodtsom hele Slesvig. Derhen vendte sig da, medens den danske Bestyrelse af Slesvig forel?big ordnedes og de sidste Kampe k?mpedes, min hele Tanke, og deraf fremgik da mit med den inderligste Overbevisning nedskrevne Andragende til Statsraadet af 13de Oktober 1850, der nu er trykt i dansk historisk Tidsskrifts femte R?kkes 4de Bind (for 1883), hvori jeg anbefalede, at vi snarest muligt selv skulde fremtr?de med Forslag om det tydske Sydslesvigs legislative og administrative Forbindelse med Holsten og det ?vrige Slesvigs med Kongeriget som Grundlag for Underhandlingerne om Monarkiets Ordning. Det lykkedes mig ikke at vinde, jeg vil ikke sige Samstemning med, men end ikke blot alvorlig Opm?rksomhed for Forslaget; alle mine Kolleger skr?kkedes tilbage fra en L?sning, der havde saavel den rigtignok de bittreste Erfaringer indeholdende Tradition som Folkemeningen imod sig; selv Clausen forlod mig, nu stolende paa at fastholde hele Slesvig. - Med Grev Sponnecks Sendelse over Berlin til Wien indlededes istedet Notabelforhandlingerne i Flensborg. - Det havde maaske v?ret rigtigt, hvis jeg, da den Hovedtanke, der fra Begyndelsen af havde v?ret ledende for mig med Hensyn til Statens Sammens?tning og Begr?ndsning, og til hvilken jeg ene havde nogen Tillid, saaledes tilbagetr?ngtes og opgaves, paa det Tidspunkt var traadt ud af Ministeriet. Jeg lod mig imidlertid bev?ge til at blive dels af et, omend ikke st?rkt, Haab om at se Tanken fremkomme paany efter resultatl?se Fors?g i andre Retninger, dels af Trangen til at fremme Bearbeidelsen af en af Hovedgjenstandene for det mig betroede specielle Ministerium: Almueskolev?senet i Lovsform saavidt, at der ingen Tvivl blev om min Iver derfor og Redeligheden i de af mig i saa Henseende givne L?fter[77].

Umiddelbart efter Slaget ved Idsted og Undertegnelsen af Londonnerprotokollen overraskede Frederik VII ikke blot Folket, men ogsaa sit Statsraad ved sit tredie Giftermaal. Da jeg en Dag i Slutningen af Juli eller de allerf?rste Dage af August gik over Slotspladsen henimod L?ngangsporten n?rmest Kirken for at begive mig op i Statsraadet, kaldte Overhofmareschal Levetzau hemmelighedsfuldt paa mig fra et Vindue i Stueetagen og bad mig trine ind til sig. Efter min Indtr?delse spurgte han mig, om Kongen havde havt Bud hos mig for at sp?rge om, hvor Biskop Mynster for ?ieblikket opholdt sig. Da jeg bejaede dette og paa hans yderligere Sp?rgsmaal, om jeg vidste, hvorfor Kongen ?nskede Biskoppens N?rv?relse, havde svaret, at jeg formodede, at Kongen maaske vilde kommunicere, betroede Overhofmareschallen mig, at Kongen vilde have Biskoppen hentet for at vie ham til Grevinde Danner. Naturligvis fremkaldte denne Efterretning, som jeg i n?ste ?ieblik meddelte mine Kolleger, den st?rste Bev?gelse hos disse, og det besluttedes, at Konseilpr?sidenten uopholdelig skulde gj?re Kongen, der tilf?ldigvis var i Kj?benhavn, de indst?ndigste Forestillinger imod dette Giftermaal, som, foruden hvad der i?vrigt lod sig indvende derimod, medf?rte, at der under de Forhandlinger, som netop da paa Grundlag af Londonnerprotokollen skulde f?res om Thronf?lgen i Danmark, ikke til Underst?ttelse for den fra vor Side ?nskede Afgj?relse kunde hentydes til Muligheden af et nyt standsm?ssigt ?gteskab. Konseilpr?sidentens Forestillinger, om hvis Kraft og Bestemthed jeg ikke t?r d?mme, bleve imidlertid uden Virkning, og Statsraadet troede da ikke at kunne foretage Videre i dette Anliggende[78].

I selve Arvef?lgesp?rgsmaalet var det naturligt, at Keiseren af Rusland som Repr?sentant for det Oldenburgske Hus fik en v?sentlig Indflydelse, og at der ikke kunde tr?ffes nogen Afgj?relse uden hans Samtykke. Men ligesaa klart var det, at der fra dansk Side af al Magt maatte arbeides hen til at faae en Thronf?lger, der ikke var Danmark og det danske Folk aldeles fremmed, eller som endog medf?rte ligefrem tydske og slesvigholstenske Sympathier og Anskuelser. Det Sidste var givet med Hensyn til en S?n af Storhertugen af Oldenburg, der var bragt paa Bane; om en ligeledes under Omtale bragt S?n af den i Petersborg levende Prinds Peter af Oldenburg vidstes blot i denne Henseende Intet. Prinds Frederik af Hessen, S?n af Christian den VIII's S?ster, Landgrevinde Charlotte, der havde v?ret gift med Keiser Nikolais Datter, var n?rmeste Arving til den tydske Stat Hessen-Cassel og havde Intet gjort for at vinde danske Sympathier. Der var altsaa for os kun Tale om at arbeide hen til Valget af Prinds Christian af Glücksburg, S?n af den som dansk Officer saare h?derlig bekjendte Hertug Vilhelm af Glücksburg (tidligere af Slesvig-Holsten-S?nderborg-Beck) og af en S?ster til Dronning Marie Sophie Frederikke, gift med Prinds Frederik af Hessens S?ster samt f?dt og opdragen i Kj?benhavn, og som derhos under hele Krigen havde staaet i den danske H?r og deltaget i Felttogene. Det er et slaaende Bevis paa den Mangel paa en Smule Mod og simpel V?rdighed, der karakteriserede Reedtz som dansk Udenrigsminister, til hvilken Post han var bleven udn?vnt den 6te August 1850, at han i en Note, der skulde afgaae til Petersborg med en Henstilling til Keiserens Dom, og hvori alle de ovenfor n?vnte fire Kandidater vare betegnede som mulige, v?grede sig ved at optage enhver Antydning om, hvem den danske Regjering og det danske Folk helst kunde ?nske til Konge. F?rst efter en yderst heftig Kamp i Statsraadet, under hvilken jeg strax og dern?st Clausen og Sponneck erkl?rede ?ieblikkelig at ville tage vor Afsked, hvis han ikke gav efter, lykkedes det til Henstillingen til Keiseren at faae tilf?iet, at, hvis der skulde tages noget Hensyn til det danske Folks ?nsker og F?lelser, vare disse ubetinget for Prinds Christian af Glücksburg. Da endelig Sagen var bragt til det Punkt, at Frederik VII, med hvis fulde Samtykke det Hele var indledet og fremmet, i et egenh?ndigt Brev skulde bevidne Keiseren sin Tilfredshed med Valget af Prinds Christian og udbede sig hans Bistand til Sagens lovlige og folkeretlige Afgj?relse og Sanktion, v?grede Kongen sig pludselig, forbitret over den Tilbageholdenhed, som Prindsen med Kongehusets ?vrige Medlemmer iagttog ligeoverfor Grevinde Danner, ved at skrive Brevet, idet han yttrede, at det altid kunde ske senere, og at han vilde bet?nke sig. Men, da Statsraadet erkl?rede, at en Uds?ttelse i det ?ieblik vilde v?re en grov Forn?rmelse mod Keiseren, for hvilken Ministeriet ikke kunde eller vilde paatage sig Ansvaret, gav Kongen efter; Sagen gik i Orden og bekr?ftedes derpaa ved Warschauerprotokollen af 5te Juni 1851. Om mit Forhold til hele dette Anliggende troer jeg endnu her at burde tilf?ie, at jeg paa den Tid ikke havde det ringeste personlige Bekjendtskab til Prinds Christian eller hans Gemalinde og, saavidt jeg erindrer, aldrig havde vexlet noget Ord med ham, men Hensynet til, hvad F?drelandets Vel kr?vede, lod mig ikke noget ?ieblik v?re usikker eller lunken. Navnlig betragtede jeg, hvor varmt jeg end omfattede de nordiske Folks Broderskab og ?nsket om muligst n?r Sammenslutning imellem dem, den hos Andre opstaaede Tanke om en dynastisk Forbindelse med Sverrig-Norge ved Kong Oscars (eller senere Carl XV's) Kaldelse til den danske Throne som et Hjernespind; jeg vidste altfor vel, at hverken Stormagterne, navnlig Rusland, vilde finde sig i en saadan Udvidelse af Huset Bernadottes Magt eller dette Hus vove alvorlig at gribe og forf?lge en saadan Plan, om den end, saal?nge den blev et blot Phantasibillede, hos samme kunde v?kke en platonisk Kj?rlighed, eller det svenske og norske Folk gj?re Opofrelser for en saadan Tanke, ligesom ved roligt Overl?g heller ikke den store Vanskelighed, for ikke at sige Umulighed, kunde overses, som Opretholdelsen af et f?lles Konged?mme for tre Folk med tre forskjellige Forfatninger vilde medf?re.

Den ovenfor n?vnte Notabelforhandling i Flensborg i 1851 fik, som man kunde forudse, det Udfald, at det forelagte Udkast blev vedtaget med nogle ?ndringer af et (kongerigsk-slesvigsk) Flertal, men ubetinget forkastet af et betydeligt Mindretal. Paa at skaffe dette kun af det dansksindede Flertal vedtagne Notabelprojekt Anerkjendelse hos Stormagterne, navnlig Rusland og ?sterrig, der efter Grev Sponnecks Reise til Wien mere og mere indblandede sig i vore Anliggender, var der imidlertid ikke at t?nke. Den Maade, hvorpaa Slesvig efter dets Bes?ttelse styredes af Tillisch f?rst som Regjeringskommiss?r og derpaa som Minister, stred ganske mod den russiske Regjerings, som jeg ovenfor har sagt, i Grunden gottorpske og slesvigholstenske Opfattelse, mod hvilken det kun vilde have v?ret muligt at k?mpe med Held ved Opstillingen af et nyt System: Deling efter Nationaliteterne. Selv Ruslands Vrede over Opr?ret mod Souver?nen og L?srivelsen, hvorpaa dets Deltagelse for Danmark kun beroede, opveiedes af Misforn?ielsen med det hele konstitutionelle V?sen i Kongeriget og dettes demokratiske Karakter. Til at bek?mpe denne Stemning og fjerne Misforstaaelser var den i Helstatens og Absolutismens Tradition uddannede, uklare og holdningsl?se, kun i de overleverede diplomatiske Former ind?vede Reedtz, der i Sommeren 1851 sendtes til Warschau for personlig at forhandle med Keiser Nikolai og Grev Nesselrode, saare lidet skikket, men Opgaven var ganske vist i sig selv af den omtalte Mangel paa et positivt og klart Standpunkt yderst vanskelig. Med en uhyggelig F?lelse af hele Stillingens Usikkerhed havde jeg i Juni 1851, som ovenfor antydet, tiltraadt en Reise til Jylland for uanmeldt og uden al Opsigt at se Noget af Almueskolev?senet dér, da jeg pludselig kaldtes tilbage ved Efterretningen om, at Reedtz fra Warschau havde sendt en Beretning om Keiser Nikolais yderlige Forstemning imod det danske Ministerium med s?rlig Betegnelse af Clausen og Madvig som Repr?sentanter for den demokratiske Retning og som dem, der ved den i Tydskland mod dem herskende Forbitrelse vare til Hinder for en Udsoning, hvorfor de, hvis de vare h?derlige M?nd, burde nedl?gge deres Poster. Som F?lge af disse Beretninger fra Reedtz indgav hele Ministeriet Begj?ring om Afsked. For Clausens Vedkommende, hvis hele Stilling som Minister uden Portefeuille havde v?ret uden rigtig Betydning, blev Afskeden definitiv; mig derimod s?gte Grev A. V. Moltke, der atter dannede det nye Ministerium, tilligemed de ?vrige Medlemmer af dette, navnlig den ogsaa da som Minister uden Portefeuille indtr?dende Grev Carl Moltke-Nütschau, en oprindelig helt tydsk, streng Monarkist af den gamle Skole, redelig og h?derlig, men stivsindet og kantet, ivrigen at fastholde, dels fordi man, hvis ogsaa jeg traadte ud, frygtede for et altfor st?rkt Sammenst?d med Rigsdagen, dels fordi man havde en F?lelse af, at en fuldst?ndig Eftergivenhed ligeoverfor den russisk-keiserlige Indblanding i Ministeriets Sammens?tning baade var ydmygende og indeholdt en Tilstaaelse af den keiserlige Bed?mmelses Rigtighed. Endnu denne Gang lod jeg mig overvinde af de samme Grunde, som havde holdt mig fast i Efteraaret 1850: det forf?ngelige Haab, at, naar Notabelprojektet, hvorover den officielle Bet?nkning endnu ikke forelaae, viste sig uigjennemf?rligt, Tanken om en forsonende Adskillelse imellem Nationaliteterne kunde gj?re sig gj?ldende, - samt Lysten til at fuldf?re det begyndte Arbeide paa en Reform af Almueskolev?senet. Men Ministeriet af 13de Juli 1851 blev uden fast System og indre Sammenh?ng. Gjenoprettelsen af Kongens Myndighed i Holsten, for hvilket Land Grev Reventlow-Criminil den 28de Juli udn?vntes til Minister, indtraadte under Foruds?tninger, der yderligere bandt Udviklingen til en Retning, som jeg ikke kunde f?lge. Da Reedtz havde arbeidet sig aldeles fast og tr?t og derfor forlangte sin Afsked, maatte Afgj?relsen komme med Indtr?delsen af den nye Udenrigsminister. Med Statsraadets Samtykke forhandlede Ministerpr?sidenten Moltke med den i 1848 af Ministeriet udtraadte, men siden som Kabinetssekret?r hos Kongen forblevne Geheimeraad Bluhme om Overtagelsen af denne Post, men under den bestemte og tilsagte Foruds?tning, at Bluhme efter Indtr?delsen frit og ubunden skulde konferere med Statsraadet om den Vei, der skulde f?lges i Underhandlingerne. Istedet herfor forelagde Bluhme, som den 18de Oktober overtog Udenrigsministeriet, imidlertid forinden uden Forhandling med Statsraadet den russiske Gesandt her: Baron Ungern-Sternberg et udf?rligt politisk Udkast til den danske Regjerings Fremgangsmaade og blev derom enig med ham. Derved var Grundlaget for de fremtidige Veie og Bestr?belser i, hvad der angik Monarkiets Ordning, saaledes paa Forhaand fastslaaet, at man ikke kunde komme bort derfra uden i h?i Grad at st?de Rusland, selv om det havde v?ret muligt i Statsraadet at samle en Flerhed for en anden Retning, hvilket det ikke var. For mig blev da kun tilbage at opgive en Stilling, i hvilken jeg ikke kunde hindre, hvad jeg ansaae for ford?rveligt. Jeg troer heller ikke, at Bluhme ugjerne saae min Udtr?delse som et Tegn paa, at man ogsaa med Hensyn til Personligheder ganske rettede sig efter Ruslands Anskuelse. Det varede ikke l?nge, inden min Beslutning stod fast og blev udtalt, - men under frugtesl?se Bestr?belser fra A. V. Moltkes og flere af mine andre Kollegers Side for at holde paa mig af Hensyn til Rigsdagen og under Arbeidet paa at finde min Efterf?lger hengik nogen Tid, saa at min Afsked f?rst udf?rdigedes den 7de December 1851.

Dermed vendte jeg tilbage til den Virksomhed og Livsopgave, som jeg tre Aar iforveien havde forladt, og jeg vendte tilbage dertil med fuld Hengivelse. Under 23de December 1851 ansattes jeg atter som Professor i klassisk Philologi, idet der, da Professor Ussing havde indtaget min Plads, oprettedes en extraordin?r Plads for mig med den samme L?n, som jeg vilde have havt, hvis jeg uafbrudt var bleven ved Universitetet, og med Rettigheder som Professor ordinarius, og samtidig udn?vntes jeg paany til Embedet som Undervisningsinspekt?r ved de l?rde Skoler, der havde henstaaet ubesat, idet den aarlige Examenskontrol var bleven bes?rget af den tidligere Rektor ved Vordingborg Skole, Professor F. O. Lange[79][80].

Jeg forlod Ministeriet med F?lelsen af i F?drelandets vigtigste Sag ikke at have naaet det Maal, hvorefter jeg str?bte, medens jeg i de mig specielt betroede Anliggender, uden at gjennemf?re store Reformer, dog havde faaet Adskilligt ordnet og Andet forberedet og derhos f?rt Bestyrelsen med samvittighedsfuld Orden og Omhu i liberal Aand og i humane Former. Jeg medtog derhos en ikke ringe Berigelse i Livserfaring og Livsanskuelse, derimellem ogsaa en sk?rpet Bevidsthed om min Stilling til dybe Sp?rgsmaal. Baade de n?rmeste og langt senere Aar have bragt mig dyrebare Beviser paa, at min F?rd, hvorledes man end d?mte om min politiske Dygtighed og Kraft, havde skaffet og bevaret mig Agtelse og Velvillie hos mine Medarbeidere og Undergivne i Ministeriet, hos mine Universitetskolleger, hos Rigsdagen og hos den talrige R?kke af Embedsm?nd, paa hvis Sk?bne jeg som Minister havde ud?vet Indflydelse.

Mit Familie- og Husliv havde i de tre Aar, i hvilke jeg var Minister, i det V?sentlige bevaret sin tidligere stille Gang uden Forstyrrelse og uden synderlig Forandring i dets ydre Form. Til enten selv at udvikle et synderlig rigere Selskabsliv eller at deltage deri hos Andre fattedes der mig og Mine baade Midler og Tilb?ielighed. Min hjemlige Omgang indskr?nkede sig idethele til den tidligere Vennekreds, om denne end ved selve Forholdenes Natur efterhaanden blev noget udvidet, hvortil ogsaa det bidrog, at min Ven: Pastor Marckmanns Hustru og to B?rn boede hos os i nogle Maaneder i den f?rste Vinter (1850-1851), efterat han fra Kapellaniet ved Frelserens Kirke var forflyttet til et Embede i Jylland. Egentlig politiske Elementer h?rte ikke til min Omgang hjemme. Mine B?rn, af hvilke min yngste S?n f?rst i Aarene umiddelbart f?r 1848 ved Operation var bleven befriet fra en Blindhed paa begge ?inene, der havde rammet ham i de f?rste Barneaar, gik i L?bet af disse Aar sunde og glade fra Barndommen over til den f?rste Ungdom; begge mine S?nner bes?gte i 1850 min Moder og mine S?stre paa Bornholm, kort f?r min ?ldste S?n blev Student. - Min ?konomiske Stilling var med de for?gede Udgifter, trods al Sparsomhed og mig vist hj?lpsom Im?dekommen, ikke bleven forbedret, og jeg forlod Ministerpladsen med dens ikke h?ie L?nning med for?get Gj?ld.

* * *