Chapter 4 No.4

Studenteraarene, Embedsexamen og Magistergrad.

1820-1826.

Ved Ankomsten til Kj?benhavn fandt jeg mine ydre Forhold forel?big ordnede, idet jeg paa den f?rn?vnte Velgj?rerindes Bekostning og ved fra hende udgaaet Omsorg var tinget i Pension hos en borgerlig Familie i smaae Vilkaar og Midler anviste til mine Forn?denheder, saaat jeg befriet fra Bekymring og Tryk i denne Henseende kunde gjennemgaae Examen artium. Dens Udfald - jeg opnaaede Udm?rkelse - tilfredsstillede ikke blot s?rdeles min Velgj?rerinde, til hvem jeg fra nu af fik en n?rmere stadig Adgang, men is?r min kj?re Rektor, af hvis Dimittender i en l?ngere Aarr?kke ingen havde havt samme Held, og som, med Ret eller med Uret, ansaae sig for mindre vel anskreven hos en af de indflydelsesrige Examinatorer, og Gl?den var desto st?rre, da tilf?ldigvis i 1820 ingen anden Kandidat blev udm?rket[26]. Efter Examen fik jeg den ene af de to Pladser i Kommunitets- og Regentsstipendiet, der ere forbeholdte Dimittender fra Frederiksborg, uden at det faldt Regentsprovsten ind at se en Misbrug deri, at jeg boede frit udenfor Regentsen (- jeg troer dog, at jeg selv overlod de saakaldte Regentspenge til den Gratist, som Provsten indlagde paa det mig anviste V?relse -), hvad der var fremkaldt ved, at min Velgj?rerinde havde den Forestilling, at Regentsen var et bet?nkeligt Sted for et saa ungt Menneske. Men hertil kom ganske uventet en anden betydelig Underst?ttelse, idet dav?rende Etatsraad L. Engelstoft sendte Bud efter mig og opfordrede mig til med en Ans?gning at henvende mig til Grev A. V. Moltke-Bregentved om det Moltkeske Stipendium for Embedsm?nds studerende S?nner og denne Ans?gning bevilgedes endog med en overraskende Anticipation. Paa hvilken Maade Engelstoft i det mig af ham til Greven medgivne Brev havde skildret min Stilling, veed jeg ikke. Han havde slet ikke hos mig erkyndiget sig n?iere derom, og jeg modtog de Underst?ttelser, der dengang uden nogetsomhelst Initiativ eller ivrig Bestr?belse fra min Side faldt i min Lod, uden nogen Overveielse af, om jeg ikke ubillig begunstigedes paa Andres Bekostning[27]. De Savn, der i min Skoletid saa haardt havde trykket mig, vare saaledes i ethvert Tilf?lde for flere Aar blevne afl?ste af en relativt st?rre Velhavenhed, end jeg til nogen anden Tid af mit Liv har befundet mig i, og, skj?ndt jeg baade ved Bogkj?b og ved at hj?lpe mine Br?dre under deres Forberedelse til Styrmandsexamen og ved andre Udgifter, der vare mindre berettigede, af og til bragte mine Finantser i nogen Uorden, b?r jeg dog med Tak anerkjende, at jeg i fire Aar kunde hengive mig til mine Studier uden nogensomhelst Bestr?belse for Erhverv eller Bekymring for mine Forn?denheder.

Mine Studenteraar faldt i en Tid, i hvilken Erindringen om n?r forudgaaede tunge Tilskikkelser hvilede over Landet og i Hovedstaden st?rkt paatr?ngte sig igjennem Ruiner, derimellem Universitetsbygningens, eller gjennem ufuldendte Nybygninger, og med denne Erindring forbandt sig den endnu tilstedev?rende, paa alle Sider sig aabenbarende ?konomiske N?d og Fattigdom. Heller ikke Landets h?ieste Undervisningsanstalt: Universitetet befandt sig i nogen blomstrende eller tilfredsstillende Tilstand. Naar et isoleret og fra livlig Udvexling af Kr?fter og ansporende V?ddekamp afskaaret Universitet altid kan have Vanskelighed ved i alle Retninger at holde sig paa det tilb?rlige Standpunkt, maatte denne Vanskelighed s?rlig gj?re sig gj?ldende, naar som dengang de materielle Betingelser i en l?ngere Aarr?kke svigtede ikke blot ved det ydre Apparat af Bygninger, Samlinger og deslige, men ogsaa ligeoverfor L?rerpersonalet, idet ikke faa Medlemmer af dette levede i meget trange Vilkaar, medens baade Landets ?konomiske Forhold og nedarvet Vedt?gt hindrede Udsondringen af de ikke l?nger brugbare Kr?fter og disses Erstatning med nye. Dertil kom, at de i Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede tildels under Hertugen af Augustenborgs ikke altid sikre og selvst?ndige Ledelse antydede og paabegyndte Reformer og Indretninger under den efter 1807 f?lgende Ulykkesperiode, da ogsaa Hertugen selv fjernedes, gik istaa, hvorpaa i den Retning, i hvilken mine Studier f?rte mig, det i den sp?deste Alder henvisnede p?dagogiske Seminarium fremb?d et Exempel. Gammelt og Nyt blandede sig stundom paa en besynderlig Maade, der for mig afpr?gede sig i et lille Tr?k. Hver Student skulde efter Immatrikulationen v?lge sig et Medlem af Konsistorium til saakaldet Privatpr?ceptor. Denne skulde efter de ?ldre Bestemmelser have et s?rligt Tilsyn med de til ham paa denne Maade knyttede Studenter og st?tte dem; men af en saadan n?rmere Forbindelse var end ikke det allerringeste Spor blevet tilbage; to Dage efter Immatrikulationen havde Studenten ofte glemt, hvem der var hans Privatpr?ceptor, og Pr?ceptoren, hvilke Studenter der havde valgt ham. Men, naar Studenten efter fuldendt akademisk Kursus og ved Ans?ttelse i et Embede l?ste det saakaldte Testimonium publicum, tilfaldt af Betalingen derfor 2 Rigsdaler Privatpr?ceptoren. Jeg valgte til Privatpr?ceptor Historikeren Abraham Kall, tidligere ogsaa Professor i Gr?sk, dels af Respekt for Mandens Ry for udbredt L?rdom, dels fordi andre mig maaske mere tiltalende Navne vare optagne, da Touren kom til mig at v?lge; thi Studenterne skulde ligelig fordeles imellem samtlige Konsistoriales. Mandens videnskabelige og akademiske Virksomhed var imidlertid oph?rt l?nge iforveien, og jeg har aldrig set ham, da han ikke l?nger gik ud. Medens i flere Retninger h?derlige Navne indg?d Agtelse og enkelte kastede en s?rlig Glands over Universitetet (- ?rsted havde i 1819 gjort sin Opdagelse af Elektromagnetismen -), fremtraadte paa andre Punkter Svaghederne st?rkt, vistnok fornemmelig, men dog ikke udelukkende, i det philosophiske Fakultet (der dengang tillige omfattede det mathematisk-naturvidenskabelige); selv raa Mangel paa al s?mmelig Holdning og Anstand savnede ikke en enkelt, oprindelig ikke ubegavet Repr?sentant. - I det almindelige, navnlig ?sthetiske Litteraturliv stod endnu Rahbek med nogle mindre betydelige Veteraner som Repr?sentant for eller Minde om Tiden f?r ?hlenschl?ger, og, uagtet det sagdes at h?re til de Formaninger, som min Privatpr?ceptor A. Kall, medens han endnu saae Studenter, i sin gammeldags Strenghed pleiede at give disse: ikke at drikke Dus med Rahbek, fandt jeg mig selv h?dret ved i mit 17de Aar at indtr?de i Dusbroderskab med den elskv?rdige gamle Mand; Bakkehuset selv var derimod allerede dengang lukket for nye G?ster, endsige saa unge. Efter den heftige Kamp imellem ?hlenschl?ger og Baggesen og den Sidstes Bortdragen var der indtraadt en Art mat Stilstand, og, skj?ndt V?rket: Nordens Guder var udkommet i det n?rmest forudgaaende Aar, m?rkedes dog Pieteten imod Digteren ikke saaledes, som man skulde have ventet, da der i 1820 skete et raat Angreb paa ham i Anledning af et af ham affattet Universitetsprogram[28]. Det var Skade, at man ikke havde fundet noget andet Middel til at sikre Digterens Existens end et Professorembede, hvortil han hverken ved Aandsretning eller Uddannelse egnede sig. Grundtvigs f?rste Kampperiode var afsluttet, og den anden skulde f?rst aabnes med Angrebet paa Clausens Rationalisme. Ingemanns sentimental-romantiske Digtervirksomhed var ikke tr?ngt videre igjennem, I. L. Heiberg havde som Lektor i Kiel forel?big standset sin digteriske Produktion, Poul M?ller var paa sin Kinareise, og Henrik Hertz, Christian Winther og Christian Wilster fandt saaledes en temmelig fri Plads ved deres da begyndende Optr?den, der knyttede sig n?r til Studenterverdenen. - I Studenterlivet var der kommet en m?rkelig og f?lgerig Bev?gelse ved Dannelsen af Studenterforeningen, Formen for et f?r ukjendt friere og alsidigere Samliv, i Sommeren 1820. I denne indtraadte jeg i L?bet af den f?rste Vinter og deltog med Iver i Livet indenfor samme i hele min Studentertid; jeg bragtes derved strax i n?rmere Bekjendtskabs- og Venskabsforhold til en hel R?kke ansete og dygtige Studenter udenfor mit eget Specialfag, der vare adskillige Aar ?ldre end jeg, derimellem f. Ex. Juristen og Historikeren J. V. Jacobsen (d?d som Etatsraad og Kommitteret i Rentekammeret), den philologisk dannede ?sthetiker C. A. Thortsen, der for faa Aar siden er d?d som afskediget fra Rektoratet ved Randers Skole, og Digteren Henrik Hertz, ikke at glemme den i flere Retninger begavede og elskv?rdige, men ved en tidlig begyndt Tungh?righed i sine Livsforhold endel tilbagetr?ngte Frederik Fabricius, der i Alder stod mig langt fjernere, - Forbindelser, der virkede v?kkende paa mig i flere Retninger. Jeg deltog fra Begyndelsen lige ivrigt i Foreningens litter?re Forhandlinger (- jeg erindrer, at jeg i mit andet eller tredie Studenteraar i Foreningen opl?ste en Afhandling af mig om Hertug Henrik L?ve og opponerede st?rkt imod en af Historikeren, siden Kunstl?reren L. N. H?yen da opstillet Thesis om Kardinal Fleurys udm?rkede politiske Dygtighed -), i dens smaae parlamentariske Kamplege og i dens selskabelige Forn?ielser, iblandt Andet, medens Foreningen i et Par Aar havde nogle smaae Sommerv?relser med Have paa Vesterbro, navnlig som Keglespiller. Ogsaa med Mange af dem, der kom til Universitetet samme Aar som jeg uden at v?lge samme Fag, stod jeg i et livligt, ikke med det f?rste Aar afsluttet Samkvem. Tidlig knyttedes jeg saaledes til Juristen F. U. Timm, f?rst noget senere derimod til den baade videnskabelig og kunstnerisk (i Musik) saare begavede Ernst Bojesen, begge mine trofaste Venner indtil deres D?d; fra den sidste var jeg i det f?rste Par Studenteraar bleven holdt borte dels ved en vis Skinsyge imellem de navnlig ved Bekjendtskab med den nyere Litteratur mere udviklede Studenter fra Kj?benhavn paa den ene Side og paa den anden Provindsskolernes Dimittender, hvis stiltiende Repr?sentant jeg var bleven ved den akademiske Anseelse, som den f?rste Examens Udfald havde skaffet mig, dels dog ogsaa ved en noget forskjellig Individualitet. - Min Aandsretning og de tidligere modtagne Indtryk lode mig ved Tanken paa et Embedsstudium kun Valget imellem Retsvidenskaben og Philologien, der, efterat den ved Universitetsfundatsen af 1788 indrettede philologiske Skoleembedsexamen i en lang R?kke af Aar var gaaet i Forglemmelse, atter havde faaet en Plads imellem Embedsexamensfagene ved Anordningen af 24de Oktober 1818, rigtignok i en noget broget Skikkelse. Ved Siden af klassisk Philologi, Hebraisk og Historie examineredes der saaledes dengang, for at omfatte alle eller dog de fleste og vigtigste Skolefag, ogsaa i Philosophi, Theologi og Mathematik, naturligvis dog saare element?rt og overfladisk, saaat Philologien med Historie ikke blot gav Examen det almindelig vedtagne Navn: "store Philologicum", men ogsaa dens v?sentlige Indhold. Den i Frederiksborg vakte og til Anelse om Videnskab og L?rdom hos mig udviklede Interesse overveiede, dengang jeg blev Student, afgjort den fra Bornholm medbragte og derfra kun paa det Element?re og Praktiske henvisende Retning; jeg valgte derfor Philologien, et Studium, hvorom allerede, ogsaa ved en vis Nyhedens Tiltr?kning, en omend ikke talrig, saa dog virkelig ivrig og alvorlig str?bende Kreds havde begyndt at danne sig. Et Par af denne Kreds: de tidligere theologiske Kandidater Flemmer, d?d som Rektor i Frederiksborg, og J. Hage, siden Overl?rer i Roskilde, d?d som Journalist, samt B. Borgen, d?d som afskediget fra Rektoratet ved Metropolitanskolen, stode mig dog i Alder temmelig fjernt og deltog ikke i min Tid i de philologiske Forel?sninger og ?velser, hvorimod Henrichsen (Student fra 1818), Olsen (fra 1819) og Elberling (fra 1819), der d?de som Rektorer eller afskedigede fra Rektoraterne i Odense, Viborg og Roskilde, samt Rasmussen, der blev Student med mig, men var nogle Aar ?ldre (d?d ung), og jeg selv dannede en igjennem vor hele Studietid bestaaende inderlig Forening, en fast Stok (af os selv i Sp?g paa Latin ben?vnt baculus fixus), der imidlertid f?rst fuldst?ndig knyttedes 1821, efterat jeg og Rasmussen havde tilendebragt "anden Examen". - Paa denne philologisk-philosophiske Examen - som den officielt kaldtes - rettede jeg senere, nemlig i 1832, efter i nogle Aar som Docent at have medvirket ved den, i en Afhandling i Maanedsskrift for Litteratur, hvorom siden vil blive at tale, et st?rkt Angreb og udtalte tilsidst i 1849 som Minister den endelige D?dsdom over dens hele Indretning, efterat allerede Universitetsdirektionen i 1845 havde udvirket en kongelig Resolution, der forudsagde dens Oph?velse. Jeg har, saal?nge denne Examen og Forberedelsen dertil bestod, som Professor for min Del redelig s?gt at udrette det Bedste, der efter Omst?ndighederne lod sig udrette ved den, og jeg har under mine Forel?sninger til samme kunnet gl?de mig ved de Studerendes Velvillie og Im?dekommen, men jeg har hverken i de mellemliggende Aar eller ved nu at opfriske det hele Billede og ved at gjennemgaae min som Student og Professor gjorte Erfaring fundet Anledning til at forandre min Dom om den. Vistnok havde Examens anden Del, der omfattede dels Logik og Psychologi under Et som theoretisk Philosophi og Moral som praktisk Philosophi, dels Astronomi og Physik, forsaavidt en st?rre Berettigelse end de l?srevne og tilf?ldige Stumper og Stykker, der ved f?rste Del f?iedes til Skolekurset, idet den, dog med Undtagelse af Moralen, virkelig b?d de unge Studenter noget Nyt; men Forel?sninger i et halvt Aar for et meget talrigt, til at h?re Forel?sningerne vel nominelt forpligtet, men i Virkeligheden meget l?st sammenh?ngende Auditorium var en saare uheldig Form for Meddelelsen og Bef?stelsen af positiv Element?rkundskab, is?r naar den derved forudsatte mathematiske Kundskab var meget forskjellig og ikke samtidig ?vedes, hvortil kom, at man i et Hovedfag: Physiken ikke naaede til den for Aandens V?kkelse vigtigste Del, den chemiske Physik; Ingen h?rte i Forel?sningerne til anden Examen af ?rsted et Ord om Elektricitet eller Magnetisme. En kj?r Ven, imellem hvem og mig Uenigheden om anden Examen og Forhandlinger derom langt senere endog fremkaldte nogen Kulde, nemlig Mathematikeren Christian Jürgensen, fremh?vede gjerne den Indflydelse, som Ber?ringen med betydelige Videnskabsm?nd og deres levende Fremstilling maatte have paa de Unge; men selv for den baade dygtige og aandrige Docent var det vanskeligt at l?gge fuld Kraft og Liv i dette hvert Aar under de givne Vilkaar gjentagne Kursus. Det er hermed ingenlunde sagt, at jeg er tilfreds med den Maade, hvorpaa der senere af Philosophien alene skabtes en Art anden Examen, og hvorpaa det derhenh?rende Kursus en Tidlang behandledes. - Hvad mig selv angaaer, modtog jeg ved den n?vnte Examens f?rste Del i flere Fag meget ugunstige Indtryk: i Latin saaledes ved Indholdets Fattigdom og Overfladiskhed, i Historie (om det ?stgothiske Rige) ved Foredragets T?rhed og Mathed, i Mathematik ved den uden Tvivl dygtige og skarpsindige Professors (Degens) totale Mangel paa Plan og paa Forel?sningernes Anl?g efter nogetsomhelst bestemt Maal[29]. Fra at yde Forel?sningerne til den anden Del af anden Examen den tilb?rlige Opm?rksomhed, med Undtagelse af Sibberns, som allerede vare begyndte og havde f?ngslet mig i det f?rste Semester, tilstaaer jeg, at jeg aflededes ved en ensidig Hengivelse til en philologisk Interesse. Imellem de i Januar 1821 (ved Frederik VI's F?dselsdag) udsatte akademiske Prisopgaver havde nemlig den philologiske, der omhandlede Ciceros i de verrinske Taler og andetsteds adspredte Notitser og Domme om V?rker af den bildende Kunst og hans deri for Dagen lagte Indsigt og Smag, vakt min Opm?rksomhed, og over denne Opgave kastede jeg mig derfor, skj?ndt ganske uforberedt, hvad Anskuelse af Kunstv?rker og Bekjendtskab med Kunsthistorie angik, og frembragte, idet jeg helligede min meste Tid til en vistnok overfladisk, men dog forel?big for mig ikke unyttig L?sning af Cicero, da ogsaa en latinsk Afhandling, der uden Tvivl bar det st?rkeste Pr?g af Umodenhed, men som dog bel?nnedes med et Accessit, medens Pr?mien tilkjendtes den ?ldre og vistnok med Hensyn til noget Kunstkjendskab langt bedre forberedte Olsen. Men herved og ved samtidig L?sning af Gr?sk skete et saa stort Indgreb i Forberedelsen til anden Examen, at jeg kun opnaaede en af de sidste Pladser imellem de temmelig talrige Udm?rkede, og endda er det mig n?sten uforklarligt, hvorledes jeg i Historie og maaske endnu i et Fag til opnaaede Laud.

Efter Tilendebringelsen af det f?rste akademiske Aar, i hvilket jeg ogsaa havde opfrisket mine Barndomsminder ved et Bes?g hos min Moder og derhos i Sommerferien ved et Ophold hos Etatsraadinde Kofod paa hendes Gods Aastrup imellem Roskilde og Holb?k havde gjort et senere aldrig fornyet Bekjendtskab med et rigt Herregaardsliv, kastede jeg mig med fuldt Alvor over den klassiske Philologi. Deri vare dengang fire Professorer ansatte, af hvilke dog den ene: Br?ndsted i hele min Studietid og i flere Aar derefter var frav?rende i Udlandet. B. Thorlacius, Professoren i Latin, havde vel efter sin Fader, den nordiske Oldforsker Skule Thorlacius, arvet et anset Navn og selv i sin Ungdom faaet et vist Ry for L?rdom; i Virkeligheden havde han imidlertid kun en temmelig udbredt, men overfladisk og aandl?s L?sning i klassisk, is?r latinsk og islandsk, Litteratur uden nogensomhelst sikker og ved skarpere T?nkning ordnet enten sproglig eller historisk Indsigt; af den nyere philologiske Bev?gelse i Tydskland ved Wolff og Hermann var han bleven ganske uber?rt, og selv Heynes Indflydelse havde kun i ringe Grad paavirket ham. Hans skriftlige Behandling af det latinske Sprog havde aldrig v?ret streng korrekt og var efterhaanden bleven i h?i Grad skj?desl?s; dertil kom, at der meget tidlig (- han var i 1820 kun 45 Aar gammel -) var indtraadt en Slappelse ogsaa i Hukommelsen, der fremtraadte st?rkt i de to eneste Forel?sninger, som jeg og mine fire n?vnte Studief?ller h?rte hos ham efter anden Examen, hvoraf den ene over Ciceros nys delvis gjenfundne Skrift de republica; af de ?vrige af ham i hine Aar udenfor Kurset til anden Examen anmeldte Forel?sninger og ?velser er neppe nogen kommen istand. Hos N. Schow, Professor i Gr?sk og Arch?ologi, var der tidlig, som der sagdes: af Sorg over Tabet af hans Haandskrifter og litteraire Samlinger fra et langt Ungdomsophold i Udlandet, opstaaet en forunderlig aandelig Forstyrrelse og Forvirring i den hele Kundskabskreds, der ved Siden af et besynderligt V?sen i mange Aar gjorde den ulykkelige Mand til en Gjenstand for de unge Studenters Latter og Spot. Den Erfaring, jeg selv ved at examineres af ham ved Examen artium i Pauli Brev til Galaterne gjorde, afkr?ftede ikke de n?sten utrolige Historier, der fortaltes om hans Feiltagelser. Jeg foreslog mine philologiske Venner, at vi, da den gamle Mand dog skulde examinere os, burde vise ham den Opm?rksomhed at h?re Noget hos ham, og vi bad ham da at give os en Oversigt over gr?sk Pal?ographi og paa Bibliothekerne ?ve os i at l?se gr?ske Haandskrifter, hvormed han i sin Ungdom havde givet sig meget af, men Udfaldet var et saadant, at det kun efterlod en Blanding af Forundring, Spot og dyb Medynk. Der blev derefter kun tilbage min senere mangeaarige trofaste og velvillige Kollega F. C. Petersen, der vel ikke var nogen skarpsindig eller selvst?ndig Philolog, is?r ikke i exakt grammatisk Retning, men en flittig, den tydske philologiske Litteratur omhyggelig benyttende Mand med stor Im?dekommen mod os Yngre, der, foruden at h?re hans mythologiske og arch?ologiske Forel?sninger, hvert Semester samledes hos ham til Fortolknings?velser over gr?ske Forfattere og dér tumlede os med stor Frihed og Iver. Jeg gjorde det til min Opgave ved disse ?velser, istedetfor Excerperen af Scholier og nyere Commentarer over Pindar og Tragikerne med tilf?iede lidet begrundede Meninger, at tr?nge paa Uddannelsen af en selvst?ndig Sprogindsigt og Sprogtakt, bygget paa mere omfattende L?sning og egen grammatisk Iagttagelse og ved Siden deraf paa historisk Opfatning, hvorfor ogsaa prosaiske Forfattere inddroges i Kredsen; jeg erindrer endnu, hvor ubarmhjertig jeg tvang mine Venner til at f?lge mig igjennem den gr?ske Syntax og ikke sparede vor taalmodige Pr?ses for Forlegenheder med den ulykkelige Partikel ?ν. Til ?velserne hos Petersen f?iedes Disputer?velser paa Latin i Sammenkomster paa Walkendorfs Kollegium, af hvilke Sammenkomster ogsaa fremgik et ikke meget veloverveiet litter?rt Foretagende, men som dog har sin Betydning som Minde om den ungdommelige Iver og den f?lles Aand, der besj?lede os, nemlig det per quinque juvenes Haunienses paabegyndte Aftryk med enkelte Tilf?ielser af Italieneren C. Garatonis Anm?rkninger til Ciceros Taler, et dengang Norden for Alperne lidet bekjendt og vanskelig tilg?ngeligt Arbeide. Det blev mig imidlertid klart, at Garatonis Anm?rkninger vare for tilf?ldige og usammenh?ngende i deres Form til saaledes s?rskilt at udgives, og, da Touren kom til mig at bes?rge et Afsnit, var det mig meget kj?rt, at Forl?ggeren ikke viste Lyst til Forts?ttelse. Af gr?ske og latinske Forfattere gjennemarbeidede jeg et forholdsvis meget betydeligt Pensum, naturligvis ikke Alt lige grundig, ligesom jeg ogsaa opgav dem til Examen med Haabet om, at Totalindsigten skulde opveie Manglerne i Memorering af det Enkelte. Ved Siden af denne Forfatterl?sning fik jeg Tid til et temmelig omfattende historisk Studium og gjennemgik navnlig for Middelalderens Vedkommende meget omhyggelig Raumers da nye og meget anerkjendte Arbeide over Hohenstauferperioden, hvoraf dog de to sidste, Forfatningen skildrende Bind endnu ikke vare udkomne, idet jeg selv l?ste betydelige Stykker af et Par didh?rende middelalderlige Skrifter (Otto Frisingensis, Helmold og Arnold af Lübeck). Hertil kom et ikke ganske ringe Arbeide med Hebraisk (3 Moseb?ger, Josva, Ruth, Salomons Ordsprog og Jesaias). Endda beholdt jeg, underst?ttet af en let Opfattelse og sikker Hukommelse og ved at v?re fri for ethvert Biarbeide, Tid til en ikke ganske ringe L?sning af dansk og tydsk Skj?nlitteratur tilligemed Overs?ttelser af Walter Scotts Romaner. Det er maaske her Pladsen at indskyde den ogsaa for hele den f?lgende Tid gj?ldende Bem?rkning, at min ?sthetiske Nydelse og Dannelse, hvis Extensitet jeg altid har underordnet Intensiteten, i original Skikkelse foruden den gamle Litteratur kun har omfattet Dansk, Tydsk og noget Svensk; engelsk og italiensk Poesi har jeg kun kunnet nyde i Overs?ttelser og derfor ogsaa i indskr?nket Maal; den franske har ikke tiltrukket mig.

Under saadant Arbeide hengik Aarene 1821-1824, omend ikke aldeles uforstyrrede. I Efteraaret 1823 indtraadte nemlig en Begivenhed, som maatte faae en v?sentlig Indflydelse paa min Livsplan og Livsgang. Jeg forlovede mig nemlig da, i en Alder af 19 Aar, med Datteren af den Familie, hos hvilken jeg boede, og som levede i trange og usikre Kaar. Da hun derhos var nogle Aar ?ldre end jeg, var jeg mig fuldt bevidst, at jeg derved paatog mig den Forpligtelse at styre regelm?ssig og ad lige Vei hen mod en ikke for fjern Embedsans?ttelse med Opgivelse af Planer og Udsigter, der ellers kunde synes berettigede og naturlige. Det var ikke let, men Beslutningen toges og fastholdtes, og det Offer, som jeg derved bragte, blev gjengj?ldt og opveiet ved en til Livets Ende trofast, inderlig Kj?rlighed og Overb?relse med Feil fra min Side. Hvis end ikke mine Stipendier havde stundet til Ende med Sommeren 1824 og fortsat Modtagelse af den rigelig ydede private Underst?ttelse havde kunnet synes en Misbrug, maatte derfor selve det saaledes stiftede Forhold, is?r da det noget maatte overraske min Velgj?rerinde, paaminde om og opfordre til Afslutning af Examensstudiet. Jeg indmeldte mig saaledes i December 1824 til den indtil da kun med én Kandidat (Flemmer) i sin nye Form afholdte Examen. Den mundtlige Pr?ve fandt Sted den 7de Februar 1825, og der tilkjendtes mig Karakteren Laudabilis unanimi consensu, den ved n?vnte Examen vedtagne Form for Udm?rkelse[30]. Ved Pr?ven havde jeg den tilf?ldige ?re, at E. G. Gejer og endnu en anset Svensk - vistnok Atterbom - paa en Gjennemreise vare tilstede en kort Tid. Den n?stf?lgende 26de Mai underkastede jeg mig i Metropolitanskolen den foreskrevne praktiske Pr?ve med Karakteren Laudabilis.

I den sidste Tid f?r Examen havde jeg v?ret st?rkt anstrengt og tr?ngte til nogen Hvile. Denne indtraadte dog ikke i en saadan Form, at jeg, for en Tid l?sreven fra den Kreds af Sysler og Gjenstande, i hvilken jeg hidtil havde v?ret fastholdt, frit kunde hengive mig til nye Indtryk og Tanker?kker. Jeg maatte paatage mig et ikke ganske ringe Undervisningsarbeide og vikarierede iblandt Andet et Par Maaneder som L?rer i Borgerdydsskolen paa Kristianshavn i den ?verste Klasse, jeg husker ikke om baade i Latin og Gr?sk eller blot i det ene Sprog, for Flemmer, den eneste Undervisning, jeg overhovedet har givet som L?rer i en Skole. Ved Siden heraf udfyldte jeg mit Bekjendtskab med og L?sning af de gamle, navnlig gr?ske, Forfattere og syslede endog en kort Tid med Arabisk for nogenlunde at fuldst?ndiggj?re Billedet af den semitiske Sprogform; men min Hovedopgave blev at afslutte mit akademiske Studium og habilitere mig som videre fremadstr?bende Philolog ved et Pr?veskrift for Magistergraden, der dengang, fra 1824 af, i en R?kke Aar var adskilt fra den philosophiske Doktorgrad. Stoffet til et saadant Pr?veskrift tilb?d sig lettest og n?rmest i de kritiske og exegetiske Optegnelser, som jeg efterhaanden havde samlet til gr?ske og latinske Forfattere, og i de grammatiske og i det Hele sproglige Bem?rkninger, som jeg havde sat i Forbindelse dermed; det var i denne grammatisk-kritiske Retning, at mine Studier hidtil overveiende havde bev?get sig, og hvori jeg f?lte mig selvst?ndig og sikker. At jeg deraf s?rlig fremdrog, hvad der angik Cicero, og saaledes den latinske Side, medens den gr?ske havde ud?vet en fuldt saa st?rk Tiltr?kning paa mig, havde sin Grund dels i F?lelsen af, at jeg paa dette Punkt var i Besiddelse af et st?rre, om en enkelt Forfatter samlet Materiale, dels i Harmen over det af Uvidenhed, Tankel?shed og Hovmod sammensatte Uv?sen, hvormed i de n?rmest forudgaaende Aar en tydsk Philolog J. A. Goerenz havde vidst at imponere sine Landsm?nd som Kritiker og Bearbeider af Ciceros philosophiske Arbeider. Saaledes opstod den Afhandling, hvorover jeg den 14de Juli 1826 disputerede (Emendationes in Ciceronis libros de legibus et Academica, 205 Sider i Oktav), men som foreligger trykt i en noget anden Form end den, hvori den f?rst var udarbeidet, idet Fakultetet forlangte den hele Indledning, der indeholdt en fuldt retf?rdig, men i Formen streng og aldeles tilintetgj?rende Bed?mmelse af Goerenz's Arbeider og flere ikke milde Domme om adskillige andre ?ldre og nyere Philologer udeladt, en Fordring, som jeg ogsaa selv nu maa anse for at have v?ret saa meget mere berettiget, som ingen af Censorerne var istand til at paatage sig noget Ansvar paa dette Omraade, men hvorved Afhandlingen ikke destomindre tabte sit almindelige Grundlag og det, der skulde sammenbinde R?kken af enkelte Bem?rkninger, Textrettelser og Forklaringer, tildels med temmelig omfattende Digressioner ogsaa til gr?sk Sprogbrug. Jeg kommer nedenfor tilbage til dette f?rste Ungdomsarbeide.

* * *