Chapter 5 No.5

Ans?ttelse ved Universitetet. Embeds- og videnskabelig Virksomhed.

1826 til 1848.

I Sommeren 1826 fik Professor Thorlacius Tilladelse til i to Aar at foretage en Udenlandsreise paa den Betingelse, at en dertil egnet yngre Mand formaaedes til under hans Frav?relse at bes?rge Examinationen og Forel?sningerne i Latin, navnlig de til anden Examen n?dvendige, imod, foruden Betalingen for den private Forel?sning i hvert Vintersemester, at faae et s?rligt Honorar af 300 Rdl., til hvilket Bel?b den n?vnte Forel?sningsindt?gt ligeledes omtrent kunde anslaaes. Thorlacius underhandlede herom med Poul M?ller (Digteren) og mig hver for sig, men vi meddelte hinanden indbyrdes det gjorte Tilbud. Poul M?ller, der ikke havde gjort latinsk Philologi til sin n?rmere Opgave, skj?ndt han i nogen Tid t?nkte paa at underkaste sig philologisk Embedsexamen, foretrak at f?lge en til ham paa samme Tid stillet Opfordring om at gaae til Kristiania som Docent i Philosophi, og jeg overtog da, tilskyndet af Udsigten til derved at opnaae en fremtidig fast Ans?ttelse ved Universitetet, Vikariatet for Thorlacius med saa kort Varsel, at jeg f?rst den 25de September konstitueredes som midlertidig Docent fra 1ste Oktober, paa hvilken Dag Examen artium begyndte, til hvis Forberedelse jeg allerede flere Dage iforveien underhaanden havde maattet medvirke. Dermed var min Livsbane, omend tilsyneladende kun forel?big, dog i Virkeligheden i det V?sentlige bestemt ikke blot for en lang R?kke Aar, men i dens Helhed. Thorlacius vendte vel i Sommeren 1828 tilbage fra Udlandet, hvormed min Konstitution saaledes var tilende, og, da jeg under denne havde vundet Anerkjendelse hos de Studerende og de Universitetsl?rere, med hvilke jeg samvirkede ved anden Examen, tilb?d man mig, skj?ndt man ?nskede at knytte mig til Universitetet, eftersom ingen af de derved normerede Pladser var ledig, forel?big et af de Reisestipendier, der dengang af Fonden ad usus publicos n?sten efter fast Regel paa to Aar tildeltes unge Videnskabsm?nd, der syntes at egne sig for Universitetet. Dette Tilbud vilde jeg selvf?lgelig ogsaa, hvis jeg blot havde havt at tage Hensyn til mig selv alene, have grebet med Begj?rlighed som svarende baade til L?ngsler, jeg havde n?ret fra de tidligste Aar, og til mit i ?ieblikket tilstedev?rende aandelige Behov; men den Bestemmelse, jeg engang havde taget, og de Forpligtelser, der drog mig i modsat Retning, samt en opstaaet Frygt for, at jeg, hvis jeg modtog Stipendiet, ved min Hjemkomst vilde blive henvist til at vente paa Thorlacius's dengang efter al Sandsynlighed f?rst fjerne Afgang, saa at jeg imidlertid maatte s?ge andre Udveie, bevirkede, at jeg tr?ngte paa for strax at blive fast ansat, - og der havde imidlertid dannet sig en saadan Mening om Trangen til en yngre, strengere uddannet og efter strengere Methode virkende Universitetsl?rer i Philologi, navnlig latinsk Philologi, at mit ?nske opfyldtes, og at jeg den 16de September 1828 udn?vntes til Lektor i Philologien. Kort efter, den 8de November, disputerede jeg ved H?itidelighederne i Anledning af Prinds Frederik Carl Christians, siden Frederik VII's, f?rste Form?ling for den philosophiske Doktorgrad. Thorlacius, der i Vinteren 1828-29 ved Siden af mig holdt Forel?sninger i Latin til anden Examen, skj?ndt kun for et ringe Antal Tilh?rere, blev henimod Slutningen af Sommeren 1829 ramt af et apoplektisk Tilf?lde og d?de, da dette gjentog sig, i Begyndelsen af Oktober 1829, hvorefter jeg den 17de November s. A. udn?vntes til Professor extraordinarius i Philologi - if?lge Kommunikationen s?rlig i det latinske Sprog og dets Litteratur -, i hvilken Embedsstilling jeg forblev indtil 1848. Den L?n, hvormed jeg f?rst ansattes, var 800 Rd., hvortil kom 100 Rd. som Honorar for den Forpligtelse paa Latin at skrive samtlige Universitetsprogrammer, dengang tre hvert Aar, siden, da Rektorskiftet sloges sammen med Reformationsfesten, to. Endnu f?rend jeg udn?vntes til Professor, havde jeg den 7de August 1829 giftet mig. Da mit ?gteskab ikke blev barnl?st, indtraadte der snart en betydelig Trang til for?get Indt?gt, og jeg s?gte derfor det i 1832 ved R. Rasks D?d ledigblevne Embede som Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket, hvortil jeg valgtes af Konsistorium; Valget bekr?ftedes af Universitetsdirektionen den 29de December 1832. Denne Stilling beholdt jeg indtil 1ste Oktober 1848, da jeg fratraadte den, fordi jeg den 22de Juli s. A. var bleven udn?vnt til Undervisningsinspekt?r ved de l?rde Skoler, hvilken Post jeg atter tilligemed mit Professorembede opgav den 16de November 1848 for at overtage Stillingen som Kirke- og Undervisningsminister. Disse korte Angivelser omfatte de faste ydre Punkter for min Livsbev?gelse i 22 Aar. Det var et stille, arbeidsomt Professorliv, hvori der f?rst i de sidste ni Aar under Kristian VIII's Regjering viste sig nogle Spor af aktiv Deltagelse i offentlige Anliggender udenfor mit Embede. De, der altsaa overhovedet noget n?rmere ville kjende min F?rd i dette Tidsrum, maae finde sig i at f?lge mig igjennem en noget detailleret Fremstilling af min Embedsvirksomhed og navnlig mine videnskabelige Bestr?belser. Men, f?rend jeg gaaer over til denne Fremstilling i det Enkelte og til, forsaavidt det her kan og skal ske, tillige at vise, hvorledes mit rent personlige Liv f?iede sig sammen med denne Virksomhed, paatr?nger der sig en almindelig Betragtning, som jeg maa forudskikke til Belysning og Forstaaelse af det Hele.

Det vil allerede af det Sagte v?re klart, at mit Liv indtil 1848 var et uafbrudt Arbeidsliv i en bestemt Retnings og Opgaves Tjeneste, idet Forberedelsesstadiet umiddelbart fulgtes af Embedsgjerningen, uden at der imellem begge Afsnit faldt et saadant frit Mellemrum, som Kandidataarene for de Fleste, der skulle forbinde Videnskab og Embede, frembyde til Overveielse af og Forberedelse paa det Kommende og til Bearbeidelse af Personligheden under Omskuen paa de forskjellige Livsinteresser og Livsbestr?belser i Forhold til det s?rlige Kald og den s?rlige Gjerning. Jeg gik fra min egen Examen og fra den kort efter paafulgte Disputats over et Fagemne umiddelbart over til at examinere og docere i samme Fag og fortsatte derefter denne Virksomhed uafbrudt indenfor de givne Gr?ndser. En kort Tid kunde nu vel herunder den omhyggelige Indsamling af Specialkundskab og Arbeidet paa en i det Enkelte klar og forstandsm?ssig Ordning af denne tilfredsstille; men Trangen til et alsidigere Overblik og til en dybere Begrundelse, der f?rte ud over Specialvidenskaben, var tilstede og gjorde sig efterhaanden gj?ldende med Uro og Kamp, endog tildels fremkaldt ved Sp?rgsmaal og Opgaver indenfor Specialvidenskabens Omraade. En Forel?sning over Philologiens Encyclop?di, som jeg holdt i Sommeren 1830, vakte en saa st?rk F?lelse af min almenvidenskabelige og philosophiske Dannelses Utilstr?kkelighed, at jeg n?sten bragtes ud af Fatning og i Sommerferien, umiddelbart efter mit f?rste Barns F?dsel, maatte s?ge Ro og Ligev?gt ved en kort Frav?relse fra Hjemmet og Ophold hos Venner i Nordsj?lland. Jeg var da saa st?rkt rystet, at jeg, hvis jeg ikke havde havt Pligter mod min Familie, havde havt stor Lyst til ganske at afbryde min Virksomhed og opgive min Embedsstilling. Denne med M?ie gjennemgaaede Krisis gjentog sig derhos, omend i en mindre paafaldende Skikkelse, i Sommeren 1832, medens jeg paa engang dels efter en ikke forud fuldt gjennemt?nkt Plan og med ufuldkomment Herred?mme over Stoffet holdt en R?kke ogsaa af adskillige ?ldre og det ikke blot Philologer bes?gte Forel?sninger over Sprogets V?sen og forskjellige Skikkelser, dels st?rkt optoges af Sp?rgsmaalene og Striden om det l?rde Skolev?sen. Kun langsomt og efterhaanden lykkedes det mig fredelig at forene det ivrige Specialstudium med en stille Syssels?ttelse med almindeligere Sp?rgsmaal. Philologien beholdt derved sin Betydning for mig som et v?sentligt Led i Tilveiebringelsen og Bevarelsen af den historiske Kulturbevidsthed, der tjener Nutidens s?rlige Dannelse til Grundlag og orienterende Korrektiv, men som heller ikke selv kan undv?re Befrugtelsen og St?det fra Nutidsdannelsen. Det philologiske Arbeide var mig vel ogsaa kj?rt ved den virtuosm?ssige Sikkerhed, der deri lader sig opnaae i L?sningen af Detailopgaver, men denne Kj?rlighed kunde ikke fjerne den videregaaende Higen. At s?ge en overfladisk Tilfredsstillelse for denne Higen gjennem Tilegnelsen af det en Tid lang herskende philosophiske Systems - det Hegelskes - Formler var min hele Natur imod, og f?rst l?ngere hen, for en Del f?rst i den anden Periode af mit akademiske Liv, fandt jeg Tid og Leilighed til et mere sammenh?ngende Studium af de philosophiske Systemer fra Spinoza og dern?st fra Kant af. Jeg betragter det som en ikke ringe Del af mit Livs Lykke, at der i en h?i Alder gaves mig Ro og bevaredes mig Kraft til paa min Vis saaledes at afslutte og fuldst?ndiggj?re mit Livs aandelige Indhold[31].

Med Savnet af et saadant friere Pusterum, som en Udenlandsreise f?r min faste Embedsans?ttelse vilde have givet, hang den Indskr?nkning i ydre Anskuelse af Natur- og Livsph?nomener sammen, som var en F?lge af mit hele Livs og min hele Udviklings udelukkende Tilknytning til et enkelt Sted og en enkelt Anstalt, Kj?benhavns Universitet, igjennem en lang Aarr?kke. Jeg blev 42 Aar gammel, inden jeg betraadte en fremmed Jordbund, fraregnet en Kj?rsel gjennem Skaane og et Bes?g paa Kullen, og indtil 1845 havde jeg af selve Danmark ikke set Andet end Bornholm og Sj?lland. Jeg har aldrig h?rt en eneste Times Forel?sning ved et fremmed Universitet og ligesaalidt overv?ret en Undervisningstime i en Skole udenfor Danmark og saaledes savnet enhver Leilighed til Sammenligning. Den paa personligt Bekjendtskab beroende Tankeudvikling og Samvirken med fremmede Videnskabsm?nd, den Forstaaelse af Ens egne Bestr?belser, som ved saadan Ber?ring lettes, har jeg maattet undv?re. For et ikke ganske ringe Tab regner jeg det ogsaa ikke tidlig at have modtaget en Impuls til og havt Leilighed til at vinde F?rdighed i mundtligt og skriftligt Udtryk i de fremmede levende Hovedsprog. De sociale Forhold, hvorunder jeg levede i Hjemmet, b?dede ikke derpaa, og Manglen, som jeg f?rst senere ufuldst?ndig afhjalp, har ikke blot v?ret mig til Hinder med Hensyn til videnskabeligt Samkvem, men ogsaa indskr?nket min Evne til at virke for vigtige Interesser i anden Retning[32].

Endnu maa jeg her, tildels i modsat Retning, n?vne den ikke ringe Indflydelse, som min Deltagelse i Stiftelsen og Redaktionen af det med Aaret 1829, faa Maaneder efter min Udn?vnelse til Lektor, paabegyndte Maanedsskrift for Litteratur fik paa min hele Stilling og Virksomhed i de f?rste Aar af mit Professorliv. Allerede ved at optages som den yngste i en Kreds af de dygtigste og mest anerkjendte Universitetsl?rere, derimellem H. C. ?rsted, v. Schmidten og Hornemann, hvortil Andre udenfor Universitetet sluttede sig, saasom J. L. Heiberg, og ved efterhaanden at tr?de i n?r personlig og venskabelig Forbindelse med de fleste af dem foruden med M?nd som Poul M. M?ller og N. M?hl f?lte jeg mig opmuntret og st?ttet. De i Redaktionens M?der, hvor alle Bidrag opl?stes, f?rte Forhandlinger indeholdt baade et V?rn mod Hengivelse til Fagensidighed og et Bidrag til frugtbar V?kkelse, is?r i den f?rste Tid, hvor denne Paavirkning ogsaa for mig var af den st?rste Vigtighed.[33] - Ikke uden Betydning i de samme Retninger var ligeledes min tidlige Optagelse som Medlem af Videnskabernes Selskab den 27de December 1833.

Min L?rervirksomhed ved Universitetet var i de to Aar, i hvilke jeg var konstitueret for den frav?rende Thorlacius, overveiende knyttet til den saakaldte anden Examen, skj?ndt jeg allerede da begyndte at arbeide for et speciellere philologisk Studium og imellem mine Tilh?rere derved havde min senere trofaste Ven og Medarbeider Wesenberg, og ligeledes efter den Tid, lige indtil 1847, vedblev Forel?sningerne til den n?vnte Examen, om hvis Beskaffenhed jeg ovenfor har talt, at udgj?re en s?rlig Afdeling af mit Arbeide, i hvilken jeg maatte f?lge den ved Lov og Vedt?gt fastsatte Form og s?ge at udrette, hvad der med den lod sig udrette. I hvert Vintersemester forklarede jeg i tre ugentlige Timer en latinsk Digter eller Prosaist, og i tre andre Timer gjennemgik jeg afvexlende enten den romerske Litteraturhistorie eller de romerske Statsindretninger i et almindeligt Omrids. Forel?sningerne holdtes indtil omkring 1840 paa Latin, i Antikviteter og Litteraturhistorie efter et af mig i samme Sprog dikteret Grundlag. Det Tilf?ldige i denne Fordeling af Stoffet for de forskjellige Aars Studenter kunde jeg ikke raade Bod paa, thi i den givne Tid at foredrage begge Discipliner saaledes, at der fremkom en virkelig Helhed eller Sammenh?ng, var umuligt. Den latinske Form hindrede naturligvis derhos en friere og lettere Bev?gelse, en fyldigere og klarere Udpr?gen af visse, f. Ex. ?sthetiske, Forestillinger. Jeg har oftere udtalt og fastholder endnu, at det gamle Sprog endog i Skolen, omend i en meget indskr?nket ?velsesform, og endmere for vore Philologer b?r fremtr?de og f?les i levende Meddelelse, men, anvendt ved de n?vnte Forel?sninger uden al Forberedelse for et talrigt Auditorium til sammenh?ngende L?reforedrag, stod Latinen som en l?sreven Levning fra den ?ldre rent latinske Skole og meget lidet st?ttet i sin Betydning derved, at enkelte Forel?sninger ved Specialfakulteterne ligeledes da endnu holdtes paa Latin. Examinationen paa Latin var ofte meget pinlig ikke blot for Kandidaten, men ogsaa for Examinator. Jeg tillod mig derfor endelig paa egen Haand at gaae over til Brugen af det danske Sprog, men jeg er ikke ganske vis paa, om ikke disse Forel?sninger, om hvis Hensigtsm?ssighed i det Hele jeg selv havde v?ret med til at v?kke Tvivl, derved tabte en vis traditionel ?rv?rdighed. Jeg gjorde mig den st?rste Umage for baade i Behandlingen af Forfatterne at v?kke Interesse for disse og at for?ge og klare Sprogindsigten, ganske vist is?r i de f?rste Aar ikke uden at medtage for Meget af philologiske Specialiteter, og i Forel?sningerne over Litteratur og Statsforfatning at fremdrage og v?kke almindelige Forestillinger om Stat og Litteratur. Den Alvor og Iver, hvormed jeg tog Sagen, fandt Anklang, maaske i F?rstningen underst?ttet af min Ungdom og ligefremme Optr?den, der stillede mig n?sten paa en kammeratlig Fod med mine Tilh?rere, og skaffede mig et talrigt Auditorium; dog t?r jeg ikke negte, at i de senere Aar Interessen maaske fra begge Sider aftog noget. Da jeg begyndte min Virksomhed, fremtraadte der paa disse Forel?sninger ikke sjeldent ligeoverfor Docenterne en vis Kaadhed og stundom plumpe Drillerier, dels en Levning fra tidligere Tiders Raahed, dels en naturlig F?lge af den Indretning, der paalagde et stort Antal ligefra Skoletugten frigjorte unge Mennesker uden Hensyn til individuel Lyst og Behov daglig at h?re fem (i andet Semester fire) foreskrevne Forel?sninger, tilmed i hin Tid, da Universitetsbygningen endnu laae i Ruiner, tildels paa forskjellige Steder og i lidet hyggelige eller ?refrygt indgydende Lokaler, for ikke at tale om enkelte Professorers mindre heldige V?sen og Optr?den. Disse Udskeielser lykkedes det mig ved velvillig, bestemt og kort Optr?den n?sten ganske at holde mig fri for, ja vel endog efterhaanden at bidrage noget til i det Hele at formindske og fjerne; idetmindste erindrer jeg, at den elskv?rdige Professor i Zoologien Reinhardt (den ?ldre), der hvert tredie Aar holdt den naturhistoriske Forel?sning for dem, der ikke h?rte Hebraisk, betegnede mig som den, hvem det bedst overdroges at give de unge Studenter Tilrettevisninger ved enkelte alvorligere Leiligheder.[34] Ikke uden Betydning for det uafbrudte Velvilliesforhold mellem mig og mine yngste Tilh?rere var, troer jeg, min Bestr?belse for ved f?rste og anden Examen at forbinde Humanitet og mild Form med ikke for lavt stillede Fordringer og min Villighed til ved de skriftlige Pr?ver at gj?re Rede for Bed?mmelsen, hvilken min ?ldre Kollega Petersen og jeg s?gte at gjennemf?re med en tidligere noget savnet Konsekvens. - Til de behageligste Minder, jeg har bevaret om mit Forhold til de yngste Studerende i mine tidligste Docentaar, h?rer Erindringen om de latinske Disputer?velser, som jeg et Par Aar, uden al Forbindelse med Examen, holdt for en mindre Kreds. I disse ?velser, hvori Latinen snart blev Vehiklet for en fri og flersidig Tankeudvexling, deltoge saaledes i Vintersemestret 1827-28 F. C. Bornemann, O. Lehmann, Martensen, E. Hornemann og Flere. Bornemann, Martensen og endel Andre, derimellem m?rkelig nok et Par allerede da ret ivrige og senere end ivrigere Grundtvigianere, gjentog disse ?velser i et Semester efter det f?rste akademiske Aar, hvor da Latinen endmere maatte vige for de stundom livlige Kampe om Indholdet.

Fyldigere og, som jeg haaber, mere frugtbringende (ogsaa for min egen Udvikling) var den efter et friere og h?iere videnskabeligt Maal anlagte Virksomhed, som forbandt mig med de Studerende, der hengav sig til Philologien som Fag. Det, hvorefter der her f?rst maatte str?bes, var Tilegnelsen og Meddelelsen af en rationel, til F?rdighed og Takt uddannet Indsigt i det gamle Sprog. Den rationelle Indsigt maatte bygges paa en klar Forstaaelse af Sprogets almindelige V?sen og forskjellige Udviklingsformer og fremtr?de i et den s?regne latinske Sprogform med logisk Bestemthed udtrykkende grammatisk System, der da tillige vilde antyde den rigtige Fremstilling af den besl?gtede gr?ske Sprogbygning. Jeg optog altsaa n?dvendig den almindelige, om man saa vil, philosophiske Sprogbetragtning som en Del af mit Fagstudium og min Fagundervisning og som positivt Underlag for denne Sprogbetragtning den komparative Sprogforskning i den Udstr?kning, som jeg ansaae for tilstr?kkelig for dette ?iemed, idet jeg ikke gik ud paa etymologisk Detailforskning, men paa en i egen Anskuelse hvilende Erkjendelse af de to saakaldte klassiske Sprogs Stilling i den hele ?t, til hvilken de h?re, og paa et sikkert Indblik i de vigtigste sidestillede Sprog?tters Grundtyper, en Bestr?belse, hvori mit tidligere erhvervede Kjendskab til den semitiske Sprogform kom mig tilgode.[35] Jeg haaber, at M?nd som Westergaard, Lyngbye, V. Thomsen og Wimmer, der alle have v?ret mine Tilh?rere, have medtaget Adskilligt fra mig til deres i s?rlige og fjernere Retninger f?rte Studier. - Den n?ste Opgave, jeg stillede mig, og mod hvilken jeg tidligere havde stilet hen, var Udpr?gningen af en sikker, alle Momenter ligelig omfattende Methode for Behandlingen af Oldtidsv?rkerne, navnlig da Litteraturv?rkerne, til Fasts?ttelse af deres Plads og Form og til udt?mmende Udfinden af deres Indhold og Vidnesbyrd. Gr?ndsen imellem Gr?sk og Latin maatte naturligvis her falde bort. Med denne Forberedelse skulde da gaaes frem til Beskuelse af Oldtidens Kulturindhold, som det fremtr?der dels i enkelte Hovedskikkelser og Hovedv?rker, dels i Overblik over hele Sider af Oldtidslivet, saaledes at ikke en forudfattet Betragtning af Oldtiden som en bedre M?nstertid lagdes til Grund, men Blikket paa engang rettedes paa det Almenmenneskelige og F?lles og paa de karakteristiske Mods?tninger imellem det Antike og Primitive og det Moderne, naturligvis med Fremdragen af det Skj?nneste og Bedste i den primitivere Kultur. Efter de her antydede Grundtr?k s?gte jeg, vistnok ikke altid sikkert og konsekvent, at indrette mine Forel?sninger og ?velser. Imellem Forel?sningerne blev mere og mere Forel?sningen over philologisk Encyclop?di den vigtigste. Efter en muligst skarp Bestemmelse og Begr?ndsning af Philologiens Opgave som Form for den alsidige historiske Beskuelse af Kulturtilstande og specielt af den klassiske Philologis Opgave foredrog jeg i denne Forel?sning den hele almindelige Sprogbetragtning som Grundlag for det specielle Studium af Gr?sk og Latin og dern?st den philologiske Methodik, Kritiken og Hermeneutiken i dens forskjellige Former, f. Ex. som s?rlig arch?ologisk, hvorefter jeg sluttede med et Overblik over de Discipliner, i hvilke Philologien som historisk Videnskab samler og fremstiller Hovedretningerne i den antike Kulturudvikling. Der var Afsnit af denne Forel?sning, som jeg beklager ikke at have fundet Tid og Leilighed til at udgive. Til denne centrale Forel?sning sluttede sig udf?rlige Foredrag over de romerske Statsindretninger med en almindelig Indledning om Kilderne til den romerske historiske Oldkyndighed og over den romerske Litteraturs Historie samt enkelte Forel?sninger over speciellere Gjenstande, saasom (f?r Udgivelsen af min latinske Grammatik) over Afsnit af den latinske Sprogl?re og over antik Metrik.[36] Af latinske Forfattere behandlede jeg hele V?rker eller Stykker af Lucrets, Virgil, Horats, Elegikerne, Persius og Juvenal, Cicero (Taler og philosophiske Skrifter), Seneca og Tacitus dels i Forel?sninger, dels saaledes, at efter en forudskikket orienterende Indledning de Studerende ?vede sig i Fortolkning af det Enkelte med ligeligt Hensyn til Indhold og Iagttagelse af den grammatiske og lexicalske Sprogbrug. Af den specielle arch?ologiske Side (Monumenterne udenfor Litteraturen) behandlede jeg alene de latinske Indskrifter i en enkelt ?velsesr?kke foruden leilighedsvis i Antikviteterne. Den Adgang, som ved de tydske Universiteter de philologiske Seminarier give til at kr?ve skriftlige Pr?vearbeider af de Studerende og til at yde et Vederlag for mere omfattende og sammenh?ngende ?velsesarbeider, kunde stundom savnes. - Efter Udgivelsen af min latinske Grammatik i 1841 foredrog jeg et Par Gange efter Anmodning gr?sk Syntax efter samme System, hvoraf fremgik den i 1846 trykte Fremstilling af samme, ligesom jeg da holdt ?velser over gr?ske Prosaister, i F?rstningen uden Anmeldelse i Lektionskatalogen for ikke at st?de min for den gr?ske Philologi s?rlig ansatte Kollega. Med s?rlig Tilfredshed erindrer jeg en i de Aar holdt ?velse over Thukydid, hvori syv s?rdeles flinke Studerende deltog med den livligste Interesse; destov?rre d?de to af dem (Schwartz og Christensen) kort efter, den ene efter faa Dages Sygdom, og en tredie kun faa Aar derpaa ved Begyndelsen af hans Embedsbane (Borries); en 4de (Fibiger) er d?d senere, og kun tre af dem leve saaledes endnu. Mine fleste Tilh?rere fra dette Tidsrum af min Virksomhed indtage nu, efterat dog ikke ganske faa af dem ere gaaede bort eller satte i Hvile, med et Par fra min senere Virksomhedsperiode samtlige Rektorpladser ved vore Skoler og andre L?rerstillinger. - Oftere havde jeg den ved vort isolerede Universitet sjeldne Opmuntring at se en eller endog samtidig flere norske Studerende, derimellem den senere Expeditionssekret?r i Kirke- og Skoledepartementet Hartvig Nissen, imellem Tilh?rerne eller Deltagerne i mine ?velser, nogle Gange en svensk, saaledes en kort Tid P. Genberg, d?d som Biskop i Kalmar efter i kort Tid at have v?ret Statsraad for "Ekklesiastik?renderne". Med Gl?de saae jeg af og til en Ikke-Philolog imellem Tilh?rerne ved en Forel?sning; for s?rlige Forel?sninger af popul?rere Art over latinske Forfattere eller romerske Forhold var der neppe Modtagelighed; jeg f?lte i det Ringeste intet Kald dertil.

Til min akademiske Virksomhed f?iede sig en ganske omfattende Forfattervirksomhed, tildels i n?r Sammenh?ng med hin og i derved betinget Form. Endnu som konstitueret Docent udgav jeg, med Benyttelse af en i Universitetsbibliotheket opbevaret Kollation af et Pariserhaandskrift, i latinsk Brevform (Epistola critica ad Orellium af 1828) et textkritisk Arbeide over de sidste B?ger af Ciceros verrinske Taler, hvorefter endnu samme Aar fulgte min Disputats for Doktorgraden, i hvilken jeg saaledes klarede Forholdet imellem de ?gte Levninger af den Midten af det f?rste Aarhundrede efter Christus tilh?rende Samling af historiske Oplysninger til Ciceros Taler af G. Asconius og de mindst tre Aarhundreder senere, men tildels med hine sammenblandede Stykker af forskjellige Skolekommentarer, at Resultaterne strax anerkjendtes og ikke senere ere betvivlede. - Fra 1829 af fulgte derefter en lang R?kke latinske Programmer til de akademiske Fester (det f?rste, i Anledning af Prinds Ferdinands og Arveprindsesse Carolines Form?ling, skrevet saa hurtig, at jeg n?r ikke selv havde faaet Bryllup), i hvilke dels unders?gtes Sp?rgsmaal af de romerske Statsantikviteter eller den latinske Litteraturhistorie, dels meddeltes Bem?rkninger til Textberigtigelse og Forklaring af latinske Skribenter (Lucrets og Juvenal), navnlig en gjennemgribende Textbehandling af fem hidtil i denne Henseende meget fors?mte Taler af Cicero,[37] dels behandledes flere tvivlsomme eller urigtig fremstillede Punkter af den latinske Sprogl?re. I 1834 udgav jeg de indtil da udkomne Programmer i en Samling under Titlen: Opuscula academica, hvortil i 1842 kom en ny Samling: Opuscula academica altera med Tilf?ielse af nogle Smaastykker af besl?gtet Indhold. Naar jeg nu ser tilbage paa denne s?rlige Del af mit Forfatterskab, f?ler jeg vel paa den ene Side en vis Tilfredshed, idet samtlige disse Afhandlinger, fremgaaede af Unders?gelser, hvortil mine Forel?sninger f?rte mig, indeholdt og videnskabelig begrundede bestemte Resultater, der for den allerst?rste Del ere gaaede over i den philologiske Erkjendelse, derimellem nogle af st?rre Omfang og R?kkevidde, saasom Unders?gelsen om de romerske Kolonier, ligesom ogsaa saavel de enkelte Programmer som is?r Samlingerne i den philologiske Verden vandt en st?rre Opm?rksomhed og Indflydelse, end der pleier at blive slige Leilighedsskrifter og Samlinger deraf tildel.[38][39] Men paa den anden Side f?lte jeg allerede dengang og udtalte i Fortalen til den f?rste Samling en Misstemning ved denne spredte og tilf?ldige Meddelelse af Enkeltheder, i hvilken den samlede Anskuelse, hvortil de knyttede sig, neppe kunde antydes. Saare trykkende var mig derhos det ufortjente Skin af Pedanteri, der faldt paa mig, naar disse tildels paa Philologiens specielle Enem?rker sig bev?gende Unders?gelser i latinsk Indkl?dning i Universitetets Navn stadig udsendtes til alle Sider til Folk, hos hvem det var lige urimeligt at foruds?tte Modtagelighed enten for Indholdet eller for Formen.

Naar jeg hvert Aar omtrent tre Gange skulde levere en videnskabelig Afhandling til Programmet, maatte jeg naturligvis hente Stoffet fra alle Philologiens Enem?rker, ogsaa de fjernere og speciellere, saameget mere som Forholdene v?sentlig indskr?nkede mig til den latinske Philologi og ethvert Fors?g paa at vinde Indgang hos det ikke-philologiske Publikum ved Valget af popul?re Emner allerede ved den latinske Indkl?dning var tilstr?kkelig betegnet som unyttigt. Det var mig derfor en stor Lettelse, da det i 1837 ved en ny Ordning af de akademiske Fester bestemtes, at de akademiske Programmer herefter skulde skrives dels af hvert Aars Rektor, dels af de ?vrige Professorer efter Tour, saa at jeg kun personlig for min Embedstid beholdt Forpligtelsen til at skrive Programmerne ved overordentlige Leiligheder og da v?sentlig paa Dansk. Jeg efterkom denne Forpligtelse ved i 1840 som Indbydelsesskrift til Universitetsfesten i Anledning af Kong Christian VIII's og hans Dronnings Kroning at udgive: "Blik paa Oldtidens Statsforfatning med Hensyn til Udviklingen af Monarkiet og en omfattende Statsorganisme" - en Afhandling, der indeholder Antydninger af den Betragtning af Oldtidens, ogsaa s?rlig den romerskes, politiske Liv, som jeg senere har udf?rt videre,[40] - og dern?st i 1842 ved, da Universitetets Rektor Br?ndsted pludselig var d?d af F?lgerne af et Ulykkestilf?lde, i Indbydelsesskriftet til Kongens F?dselsdag den 18de September at levere f?rste Stykke af en Afhandling om Sprogets V?sen, Udvikling og Liv. Dette ikke meget omfattende Arbeide (35 Sider i Kvart), der maatte udf?res uden foregaaende Varsel i faa, endda ikke for andre Besk?ftigelser frie Uger, har stedse v?ret mig et af de kj?reste af mine Smaaskrifter, fordi det lykkedes mig deri, skj?ndt i en ikke blot streng, men tung Form, kort, klart og, om jeg saa maa sige, med ?druelig Sanddruhed at fremstille indtil et vist Punkt (Ordenes Udpr?gning til s?rlige Funktioner i S?tninger) Sprogets naturlige Fremkomst af den menneskelige Forestillingsevne igjennem det sig tilbydende Stof (Lyden) og dets Bef?stelse og Udvikling gjennem ubevidst Samarbeide af de i Meddelelsen Deltagende, med Afvisning af mange forvirrede, hule eller famlende og usikre Forestillinger selv hos M?nd som J. Grimm og W. Humboldt.[41] Manglen af en ydre Anledning af samme Art og andre tildels overmaade forskjellige Opgaver, der tr?ngte sig imellem, bevirkede, at den afbrudte Traad f?rst gjenoptoges i 1856 og 1857 i den da af mig som Universitetets Rektor i to Programmer udgivne udf?rlige Afhandling: Om de grammatikalske Betegnelsers (Formers) Tilblivelse og V?sen. Jeg naaede deri frem til en for min hele Opfattelse saare vigtig Klaring af de hos Mange og derimellem hos udm?rkede historiske Sprogkjendere forekommende falske og halvt overtroiske Forestillinger om Mods?tningen imellem de saakaldte organiske eller Form-Sprog og de moderne, mindre formrige Sprog og til den ikke mindre vigtige Berigtigelse af visse Forestillinger om Forholdet imellem Folkenes Aandsudvikling og Sprogbygningen. Til Fremstillingen af det til grammatisk Formbygning eller anden Betegnelse fremskredne Sprogs videre Udvikling og Bev?gelse har jeg for andre Arbeiders Skyld ikke kunnet naae udenfor mine encyclop?diske Forel?sninger, hvor Sprogbetragtningen gjennemf?rtes i sin Helhed, saaledes som jeg i en noget lettere og popul?rere Skikkelse foredrog den i en R?kke Forel?sninger, som jeg i Efteraaret 1870 efter Opfordring holdt i Kristiania. Et med disse Programmer besl?gtet Arbeide havde jeg i 1835 forelagt Videnskabernes Selskab: Om Kj?nnet i Sprogene, is?r i Sanskrit, Latin og Gr?sk, der er trykt i Selskabets philosophiske og historiske Afhandlingers 5te R?kkes 5te Del, i hvilket adskillige under Skinnet af Dybsind sig skjulende Fordomme ere fjernede og ved Siden af Eftervisningen af Kj?nsforestillingens tilf?ldige og derfor saare vaklende Optr?den i Sproget tillige et Hovedpunkt af Kasusl?ren: Forholdet imellem Nominativ og Akkusativ paa den ene Side og de ?vrige Kasus paa den anden Side f?rst er bragt paa det Rene, saaledes som det nu v?sentlig betragtes af de Allerfleste.

Disse sproglige Afhandlinger (tilligemed de i 1871 som Program udgivne sprogvidenskabelige Str?bem?rkninger) ere senere oversatte paa Tydsk og udgj?re den st?rre Del af mine "kleine philologische Schriften" (Leipzig 1875). Derimod er deri ikke optaget to i Videnskabernes Selskab forelagte Afhandlinger om nogle Punkter af Sprogenes Forhold og Stilling i Kulturudviklingen (ved Selskabets Jubelfest i 1842) og om den antike Metriks Grundbegreber, hvilken sidste i Udtog er optagen i Oversigten over Selskabets Forhandlinger for 1841 og derfra uden min Medvirkning oversat paa Tydsk i "Gelehrte Anzeigen der bayerischen Academie" for 1842. Den gaaer ud paa at bevise en S?tning, som man ikke skulde troe tr?ngte til noget Bevis, nemlig at den antike Versbygning hvilede paa Kvantiteten, ikke som vor paa Accenten, fordi i de Gamles prosaiske Udtale virkelig Kvantiteten, ikke Accenten, var det Fremherskende; her som paa andre Punkter maatte jeg baade mod Philologer og Ikke-Philologer k?mpe for den Anskuelse, at Natur, ikke Kunst og Valg, var Grundlaget for de gamle Folks Benyttelse af deres Sprog. - Jeg kom tilbage til denne Gjenstand i 1867, da jeg i et Program udgav f?rste Stykke af en kortfattet gr?sk Metrik, som der destov?rre dengang ikke blev Leilighed til at slutte, og som det nu vilde v?re mig vanskeligt at fuldende, skj?ndt jeg havde stor Lyst dertil for at bringe Simpelhed og Klarhed tilveie paa et Omraade, som falsk Spekulation og Indblanding af en endda, hvad Oldtiden angaaer, meget usikker Musikl?re har gjort til et af de vildsomste og mest afskr?kkende i Philologien.

Til denne lange R?kke af monographiske Arbeider, hvortil endnu i 1830 kom en Textudgave til Skolebrug af (12) udvalgte Taler af Cicero (senere oftere udgivne paany) og i 1835 af Ciceros Cato major og L?lius med ikke faa Rettelser, der retf?rdiggjordes i Fortalerne og i et i mine Opuscula optaget Program, samt i 1843 af "Carmina selecta poetarum aliquot latinorum", sluttede sig endelig et st?rre V?rk, nemlig min i 1839 udkomne Bearbeidelse af Ciceros Skrift: de finibus bonorum et malorum. I denne Bearbeidelse s?gte jeg paa et enkelt vigtigt og vanskeligt Skrift af den latinske Prosas Hovedforfatter strengt at gjennemf?re de Grunds?tninger for kritisk Textbehandling og fyldig Fortolkning, som jeg havde tilegnet mig, idet saavel enhver S?regenhed i Sprogbrugen oplystes, som Indholdet opklaredes i sig selv og i dets Sammenh?ng med og Afh?ngighed af den gr?ske Skolephilosophi og heller ikke Svagheden i Ciceros philosophiske Forfatterskab og de deraf fremkomne Pletter oversaaes eller tild?kkedes. Idet derhos tillige til Methodens Retf?rdiggj?relse og til Advarsel og Bel?relse det Mangelfulde og rent Forkerte i den n?rmest forudgaaende (Goerenz's) Behandling af dette Ciceros Skrift maatte paavises, voxede Kommentaren med s?rskilt tilf?iede Excurser op til et betydeligt Omfang, men indtog tillige, som jeg vel t?r sige, strax en siden ikke anf?gtet Plads som veivisende Hovedarbeide paa det n?rmeste philologiske Omraade. Efter en ved Omfanget betinget langsom Udbredelse fremtraadte V?rket i en ny Udgave i 1869, hvorefter med kortere Mellemrum fulgte en tredie i 1876[42].

Fra dette omfattende specielle og med "Eruditionens" ydre M?rker optr?dende Arbeide f?rtes jeg over til en almindeligere og i meget beskednere Form sig indkl?dende Opgave, idet jeg opfordredes til at udarbeide en latinsk Skolegrammatik, som kunde afl?se Badens, der havde v?ret benyttet i en lang Aarr?kke. Jeg tilstaaer oprigtig, at jeg i Begyndelsen med en vis Fornemhed afviste Tanken om at skrive en Bog, der for lang Tid uadskillelig vilde knytte mit Navn til Skoleb?nken og hos den opvoxende Sl?gt med Navnet forbinde en eiendommelig Forestilling om min Person, men jeg overvandt snart denne Modstr?ben ved at gj?re mig det klart, hvad der kunde udrettes ved at gyde det traditionelle Stof og de igjennem Aarhundreder forplantede l?se Begrebsbestemmelser og usikre og kun halvt tr?ffende Regler i en ny Form, i hvilken Indsigt i Sprogets Str?ben og Bev?gelse forenede sig med omhyggelig Iagttagelse og fik Udtryk i skarpt formulerede og begr?ndsede og just derved trods Skinnet af Vanskelighed lettere Begrebsbestemmelser og Regler, og hvor frugtbar Gjennemf?relsen af et saadant Arbeide vilde v?re for mig selv. Paa denne Maade opstod min f?rste Gang i 1841 udgivne latinske Sprogl?re, der ledsagedes af nogle s?rskilt udgivne "Bem?rkninger i Anledning af Professor Madvigs latinske Sprogl?re". Det ikke lidet Nye i Bogens hele Anl?g og Udf?relse vakte i Begyndelsen nogen Modstand, og Professor P. Hjort i Sor? laante denne st?rke Ord, som jeg maatte tilbagevise. Berettiget indtil en vis Grad kunde den Anke v?re, at jeg i Syntaxen i min Iver for at lade Systemet gjennemtr?nge alle Stoffets Forgreninger havde medtaget Enkeltheder, der ikke beh?vedes, og v?ret noget for rundelig med Exempler. Derpaa raadedes senere Bod ved en Forkortning, der dog f?rst skete ved fjerde Udgave, en Forkortning, hvorved imidlertid L?rerne og de philologiske Studerende tabte. - Paa Tydsk udkom Bogen, forsinket ved min Overs?tters Langsomhed, f?rst i 1844 og derefter endnu to Gange i den udf?rlige Skikkelse samt siden i en af en tysk Skolemand (Tischer) foretagen Forkortelse. Den af mig selv forkortede Redaktion udgaves f?rst i 1867 paa Tydsk. Som egentlig Skolebog kunde min Sprogl?re ikke tr?nge igjennem eller holde sig i Tydskland; dertil var de tydske Boghandleres og Gymnasiall?reres forenede Interesse i Forbindelse med Uvillien mod at laane en Skolebog fra et fremmed Land, is?r det forhadte Danmark, for st?rk, saameget mere som Forfatteren fra 1848 af s?rlig var lagt for Had som dansk Minister; men dette har ogsaa ved de philologiske Seminarier i Tydskland v?ret tilhinder for en fuld Tilegnelse af Systemet og Begrebsbestemmelserne. Fra Tydsk oversattes Bogen paa Engelsk og har saavel i England som i Amerika oplevet en R?kke Oplag; i Holland er den almindelig indf?rt i Skolerne i en udf?rligere og en kortere Form ("der groote Madvig" og "der kleene M", som Navnet m?dte mig i Leyden i 1875); hvilken Udbredelse den franske og den italienske Overs?ttelse have, veed jeg ikke; en portugisisk Overs?ttelse fremkaldte en lille Feide imellem Overs?tteren og Forsvarerne af de ?ldre indenlandske Grammatiker[43]. - Til den latinske Grammatik sluttede sig som en naturlig og n?sten n?dvendig Forts?ttelse min gr?ske Syntax, der, efter at v?re foredragen i Forel?sninger for de philologiske Studerende, udkom i 1846 (anden Udgave i 1857), en Bog, som jeg forsaavidt till?gger en st?rre Betydning, som der her endnu mere savnedes et naturligt og konsekvent System. Den tyske Bearbeidelse af den gr?ske Syntax, der udkom i 1847, kunde saameget mindre i ?ieblikket overvinde den samtidig udbrudte Forbitrelse imod alt Dansk, som ogsaa Forl?ggeren, en yderst ivrig Fork?mper for Schleswigholsteinismen, gjerne opgav Bogen. I Stilhed skaffede den sig dog ved Universiteternes philologiske Seminarier en Plads, og det var i flere Aar n?sten umuligt at opdrive et Exemplar af den fuldst?ndig udsolgte Bog. En ung Franskmand, som under sit Ophold ved tydske Universiteter havde l?rt Bogen at kjende, bad mig i 1883 samtidig om at skaffe ham et Exemplar og om Tilladelse til at overs?tte Bogen paa Fransk. Dette foranledigede en ny tydsk Udgave, samtidig med at den franske Overs?ttelse udkom i Paris i 1884. I denne nye tydske Udgave betegnedes Bogen som bestemt "für Schulen und jüngere Philologen"; kun for de sidste er den imidlertid i Virkeligheden ligefrem beregnet; Skolerne kan den efter den Udstr?kning, som den gr?ske Undervisning der har, kun komme til Nytte igjennem forsigtig Anvisning af L?reren. Fra Tydsk oversattes Bogen paa Engelsk efter den ansete Thomas Arnolds (Guizot's Vens) Foranstaltning i 1853[44].

Den lange R?kke af philologiske Skrifter, som her ere opregnede, og til hvilke endnu kunde f?ies kritiske Meddelelser til mine j?vnaldrende Venners og til Disciples philologiske Arbeider, de betydeligste til Henrichsens Udgave af Ciceros V?rk de oratore (i 1830) og til Tidsskriftet "Philologus" i Tyskland, havde, naturligvis med Undtagelse af den latinske Grammatik, i Danmark et meget lille Publikum udenfor hin Kreds af Venner og Disciple. Nogle heftige og gnavne Angreb i de f?rste Aar fra den besynderlige, af J. L. Heiberg under Navnet Anas Torquillus forevigede Pedant T. Baden, hvoraf Ingen tog Notits, er det ikke v?rdt n?rmere at omtale; derimod maa jeg vel her sige et Par Ord om mit Forhold til den tydske philologiske Verden idethele. Dette var noget eiendommeligt. Mine tre f?rste Arbeider (de to Disputatser og Epistola ad Orellium) fandt strax meget velvillig Modtagelse og de deri nedlagte Resultater fuld Benyttelse. Ved de to Bind Opuscula med deres mangesidige Indhold og ved Udgaven af de finibus indtog jeg dern?st, det t?r jeg vel sige, en anerkjendt Plads imellem de ledende Philologer paa det latinske og romerske Omraade, men ingenlunde uden en R?kke Anf?gtelser og Angreb og uden en bestemt Uvillie fra visse Sider til at lade mine Arbeider og Anskuelser faae Indgang og Virkning. Det forekom en stor M?ngde tydske Philologer af den almindelige Art som en Anmasselse, at paa dette Omraade, paa hvilket Tydskland i lang Tid havde havt en aldeles afgjort Overv?gt (- "pr?cipua sine dubio hujus studiorum generis sedes" kaldes Tydskland af mig selv i Fortalen til f?rste Bind af Opuscula -), en ung Mand fra et lille Land, der hidtil ikke havde frembragt nogen betydelig aktiv Deltager i den philologiske Litteratur, og i hvilket ogsaa i dette Fag en bestemt Afh?ngighed af Tydskland havde hersket, pludselig ikke blot optraadte selvst?ndig og med Fordring paa fuld Ligeberettigelse, men endog tillod sig skarpe Domme og Udtalelser om Meget, der spillede en vis Rolle i den tydske klassiske Philologi. Jeg har altid, hvad jeg ogsaa for faa Aar siden har udtalt i en lille Afhandling i det Letterstedtske nordiske Tidsskrift (for 1880, 6te Hefte "om de smaae Folks Stilling og Vilkaar i det almindelige Aandsliv og Kulturbev?gelsen") betragtet det som en Slags Erstatning for de mange Vanskeligheder, der l?gges os Medlemmer af de smaae Folk iveien ved at skaffe vort Tankearbeide Indgang og Indflydelse i den store videnskabelige og litter?re Bev?gelseskreds, at vi kunne indtage en upartisk og af ?ieblikets tilf?ldige Str?mninger i de store Lande nogenlunde uafh?ngig Iagttagerstilling, og denne Stilling har jeg fra Begyndelsen af ikke blot h?vdet i Stilhed ligeoverfor Philologien i Tydskland, men jeg har med Uforbeholdenhed udtalt de af mig gjorte Iagttagelser om falske Retninger og forfeilede Arbeider eller Udv?xter ved Siden af det Gode, hvor der syntes at v?re Opfordring dertil, selv ligeoverfor h?it ansete og af mig selv i andre Henseender anerkjendte M?nd, saasom Niebuhr, W. Humboldt og den af en talrig Discipelskare altfor h?it stillede G. Hermann (og nylig Th. Mommsen). Det kunde da ikke undre mig, at der fra underordnede Forfattere, navnlig de stundom altfor skrivelystne Gymnasiall?rere, fremkom en R?kke Bebreidelser imod mig for Miskjendelse af tydsk Fortjeneste, for Overmod og Forf?ngelighed og for bitter Dadelsyge, af og til ikke uden Forvanskning af, hvad jeg havde sagt, hvorpaa jeg allerede i mit andet Skrift (Epistola ad Orellium p. 2) var n?dt til eftertrykkelig at gj?re opm?rksom[45]. Jeg tr?stede mig snart ved kompetente og upartiske Medforskeres Anerkjendelse uden at forlange, at de s?rlig skulde tage mig i Forsvar hos deres Landsm?nd, og ved den efterhaanden ogsaa de mindre Velvillige aftvungne Respekt. At mangen en af mig fremsat Bem?rkning vilde have virket mere, hvis jeg havde v?ret L?rer ved et tydsk Universitet, tog jeg som et naturligt Forhold. Med det tydske Recensentv?sen har jeg aldrig indladt mig i den allermindste Forhandling. Kun gjorde det mig stundom ondt, at der hos mine egne Landsm?nd opstod den Forestilling om mig, at jeg havde en s?rlig Tilb?ielighed til at strides med Tydskere som saadanne, medens man rigtignok samtidig lagde mig en overdreven Forkj?rlighed for tydsk Sprog og Litteratur i vor Skoleundervisning til Last, og at jeg, skj?ndt mild og hensynsfuld i personligt Samkvem, blev haard indtil Grovhed, naar jeg i philologiske Anliggender tog den latinske Pen i Haanden. Det virkelige Forhold er dette, at jeg med en levende Nationalf?lelse, der ikke tillod mig frivillig at lade mig annektere som Tydsker[46], stedse har forbundet en taknemmelig Paaskj?nnelse af, hvad jeg i min almindelige og specialvidenskabelige Dannelse skylder tydsk Paavirkning, og at jeg, hvergang jeg n?dtes til en bestemt og advarende Paavisning af det Urigtige og af den videregaaende Misvisning, der r?bede sig i enkelte Feil, med ?ngstelig Omhu har overveiet, hvorvidt det var n?dvendigt at gaae i Udtrykkets Strenghed for ikke at sv?kke eller borttage det Indtryk, jeg i Sandhedens Interesse vilde frembringe; mangt et strengt Ord er kun nedskrevet med Modstr?ben, medens det vel kan h?nde, at et kort og pr?gnant Udtryk ligeoverfor en overmodig eller forf?ngelig Forkerthed er grebet med en vis Tilfredsstillelse. Enkelte st?rre Fremtoninger af s?r uheldig Art har jeg anset det for min Pligt grundig og fuldst?ndig at forvise, og ved disse har de tydske Philologers Omd?mme stiltiende ganske givet mig Ret og ladet det Hele falde i Forglemmelse (saasom ved Goerenz's Behandling af Ciceros Skrifter eller Alschefskys af Livius, ved Ramshorns "lateinische Grammatik" osv.)[47]. Adskillige tydske Philologer have givet mig Leilighed til ved Meddelelser og Bidrag til deres Arbeider at vise et Sindelag, for hvilket i Videnskaben national Antipathi var aldeles fremmed (Orelli, Zumpt, Halm, Baiter, Kiessling).

Udenfor min philologiske Forfattervirksomhed ligger den st?rre og vigtigere Del af min Medarbeiden i Maanedsskrift for Litteratur; thi vel anmeldte jeg der (og i dansk Litteraturtidende) de fleste i hin Periode herhjemme udkomne klassisk-philologiske Skrifter, mine egne undtagne, men efter selve Skrifternes Natur har ingen af disse Anmeldelser nu Krav paa at erindres, og en lille, strax i det f?rste Aar opstaaet Kontrovers angaaende en Anmeldelse af Rektor, Professor Blochs Udgave af Ciceros udvalgte Taler havde kun en vis Betydning, forsaavidt den betegnede Mods?tningen imellem den strengere videnskabelige Form, som jeg s?gte at gj?re gj?ldende paa det philologiske Omraade, og den ?ldre slappere Tradition. Heller ikke en sammesteds skreven Afhandling: "Om Betydningen af den S?tning, at man i Skolen kun skal skrive Latin for at l?re at forstaae Latin" (Bind XIX) eller de i Antal kun faa, men mere omfattende Bidrag af historisk og ?sthetisk Art, som jeg leverede i Maanedsskriftet, er der nu Anledning for mig til n?rmere at omtale, skj?ndt jeg ikke med Utilfredshed ser tilbage paa den Maade, hvorpaa jeg fremh?vede det fine psychologiske Blik, den ?dle Livsbetragtning og den harmoniske og skj?nne Form i Fru Gyllembourgs Noveller og i Sten Stensen Blichers Arbeider drog Skjelnelinien imellem hans ypperlige og troe Billeder af hjemlig Natur og hjemlige Menneskeskikkelser og de mindre heldige Fors?g paa at overskride Gr?ndsen for den naturlige Begavelse og dens Uddannelse, eller trods en mange Aar senere fremkommen Indsigelse fortryder i C. Baggers "Min Broders Levned" at have paavist et unegteligt Talents Udskeielse i, hvad man nu vilde kalde realistisk Retning. Langt vigtigere baade i og for sig og ved sine Virkninger var den igjennem 4 Hefter af Maanedskriftets 8de og 9de Bind (1832 og 1833) gaaende og imellem 150 og 200 Sider omfattende Anmeldelse af en R?kke i Aarene 1829-1832 udkomne Skrifter om det l?rde Undervisningsv?sen, hvortil et Program fra Sor? havde givet det f?rste St?d. Denne Afhandling b?rer vistnok i sin hele Form mere end tilb?rlig Pr?get af den haarde og alvorlige indre Kamp, hvorunder den er udarbeidet, men indeholder tillige, hvad jeg endnu tillidsfuldt udtaler, under den haarde Skal en ikke ringe Tankefrugt. Stillet imellem modsatte Ensidigheder lykkedes det mig, under Opgivelse af mange traditionelle Fordomme, at vinde et friere og fastere Stade, fra hvilket den historisk-philologiske Side af Skoleundervisningen viste sig i et klarere Lys og forsonede sig med de til berettigede Gr?ndser indskr?nkede Krav fra Naturkundskabens og den moderne Dannelses Side. Istedetfor den for?ldede Betragtning af den gamle Verden og dens V?rker som en for den nyere Dannelse regelgivende, men uopnaaelig M?nsterverden sattes Henvisningen til den primitive, i en s?rlig Form afsluttede antike Kultur og Litteratur som det f?lles Udgangspunkt og Grundlag for den moderne, i forskjellige Nationaliteter sig udfoldende Dannelse og til N?dvendigheden af Bekjendtskab med hin f?lles Foruds?tning for Orientering og fuldere Indsigt i Menneskekulturen i det Hele, og istedetfor Anprisningen af de gamle Sprog som de i eminent Forstand logiske sattes N?dvendigheden af Kjendskab til dem for at forstaae Sprogudviklingen, for grundig at l?re de nyere Sprog og for at forf?lge de i Sprogene udpr?gede Forestillingers Bev?gelse. Derhos optoges og behandledes i speciel og praktisk Form Sp?rgsmaalet om de forskjellige Dannelsesmidlers rette Sammenordning i et enkelt og helt Skolekursus med rigtig Begr?ndsning mod Universitetet, hvortil dengang ved anden Examen en Del af det Skolen tilh?rende Stof var henlagt i Brudstykker. Naturligvis tilfredsstillede denne Udvikling ikke alle mine allerede i Skolelivet virkende philologiske Venner, endsige de ?ldre Skolem?nd. Medens saaledes Bojesen udtalte, at en saa fordomsfri og alsidig Behandling af det foreliggende Sp?rgsmaal hidtil ikke var fremkommen, betegnede Elberling de kun med l?ngere Mellemrum trykte Afsnit af min Afhandling som uforstaaelige sibyllinske Blade. Ligeoverfor Naturvidenskabens og den moderne Dannelses Fork?mperes Misstemning mod Skolen i dens hidtilv?rende Opfattelse og Skikkelse aabnede der sig ved Afhandlingen en Udsigt til Overenskomst; hvorledes det i saa Henseende kom til praktisk Forhandling og Handling, bliver nedenfor at omtale[48]. - Endnu troer jeg at burde n?vne min Andel i en Artikel i Maanedsskriftet, der b?rer et andet Navn, og som i sin Tid gjorde stor Opsigt og fremkaldte en ikke ringe Bev?gelse. I 1831 opl?ste H. N. Clausen i et Redaktionsm?de en Artikel, hvortil Anledningen var tagen af Oberstlieutenant Abrahamsons 8de Rapport til Kongen om den indbyrdes Undervisnings Fremgang. Artiklen indeholdt en i sig selv velvalgt og morsom Anthologi af de svulstige, krybende og i det Hele smagl?se Udtalelser af Rapportens Forfatter og af en stor M?ngde Provster og andre Geistlige, der anbefalede sig ved Iver for den hos Frederik VI i h?i Gunst bragte Methode ("denne gode Sag", som den kaldtes) og ved n?sten underdanig ?rb?dighed for den kongelige Adjutant, der i denne Methodes Navn beherskede Almueskolev?senet, disponerede over Ordener og ?vede Indflydelse paa Befordringer; men den savnede en Konklusion og et Maal, hvortil der styredes hen. Baade andre Redaktionsmedlemmer og is?r jeg bem?rkede, at Artiklen i denne Form kun vilde fremkalde Latter over enkelte Personer og s?tte ondt Blod uden tilsvarende Udbytte; jeg foreslog derfor, at Artiklen skulde omredigeres saaledes, at den gik ud paa at vise, at man paa Grund af hele Rapportens og de enkelte Udtalelsers Tomhed og Mangel paa ethvert virkeligt Indhold, efter at have gjennemgaaet denne og alle de foregaaende Rapporter, slet ikke havde Midler til at danne sig en Dom om den indbyrdes Undervisnings virkelige Skikkelse i Skolerne og dens Virkninger, men alene fik at vide, at Mekanismen paa Papiret sagdes indf?rt i saa og saa mange Skoler, og at der derfor tr?ngtes til en alvorlig Unders?gelse for at adskille l?gnagtigt Skin og forf?ngelig Leg fra Virkeligheden. Det overdroges da mig og N. David at forhandle med Clausen om en saadan Omredaktion, paa hvilken han ogsaa villig gik ind. I den nye Skikkelse blev Artiklen modtagen med fuld Tilstemning af alle Forstandige, der l?nge havde anet, at der paa dette Omraade dreves et uv?rdigt Spil, men den vakte naturligvis ikke blot Abrahamsons og de ?vrige af Satiren trufne Personers Forbitrelse, men ogsaa Harme hos Kongen, der i god Tro og med Forvisning om at fremme noget Nyttigt havde overladt hele Sagen til Abrahamson. Af Frygt for Forstemningen mod det allerede iforveien som noget oppositionelt betragtede Maanedsskrift meldte da ogsaa Engelstoft sig strax ud af Redaktionen, men Skyerne spredte sig, og den hele forkerte Indblanding af en begavet, men ?rgj?rrig Generalstabsofficer i Skolestyrelsen oph?rte kort efter, og selve den indbyrdes Undervisnings Methode, der aldeles ikke passede til vore Skoler, tr?ngtes tilbage til en saare beskeden Stilling, skj?ndt den Bestemmelse, at enhver theologisk Kandidat, der vilde befordres til Pr?steembede, iforveien skulde afl?gge en Pr?ve i en saakaldet Normalskole for den indbyrdes Undervisning, indrettet i S?lvgadens Kaserne, f?rst oph?vedes ved en af mig som Minister udvirket kongelig Resolution.

Efter Redegj?relsen for min Skribentvirksomhed i denne Periode - et Par Brochurer kommer jeg siden til at n?vne - maa jeg et ?ieblik vende mig til det Embede, som jeg ved Siden af Professoratet bekl?dte, nemlig som Universitetsbibliothekar. Jeg havde, som ovenfor sagt, s?gt dette Embede af ?konomiske Grunde, ikke af Lyst til den bibliothekariske Virksomhed, men jeg er mig bevidst at have bes?rget det med samvittighedsfuld Troskab og deri at have gjort nogenlunde Fyldest. For Bogv?senet i Almindelighed med dets Krav paa Opm?rksomhed for R?kker, Kostbarheder, Sjeldenheder osv. har jeg aldrig havt Interesse: B?gerne vare mig altid kun Redskaber for det videnskabelige Studium eller den ?sthetiske Nydelse. Men jeg medbragte ved Siden af Pligtf?lelsen et uundv?rligt Hj?lpemiddel i en let og tro Hukommelse, og, ligesom jeg selv gl?dede mig ved som Bibliothekar at have til fri Raadighed et rigt Apparat i mit eget Fag, saaledes var det mig magtpaaliggende i samtlige til Universitetsundervisningen h?rende Fag, underst?ttet af fagkyndig Bistand, at anskaffe saa Meget af det Bedste i Litteraturen, som Midlerne tillod, og at gj?re det Anskaffede saa tilg?ngeligt for ?ldre og Yngre, som god Orden tilstedede. Havde jeg i Begyndelsen et betydeligt Arbeide ved at orientere mig fuldst?ndig i Bibliothekets Indhold, opstod der efterhaanden et ikke ringe Mismod ved saaledes daglig, med Unddragelse af Tid og Tanke fra mine specielle og alvorlige Studier, at sysle overfladisk med alle Videnskabers Apparat, og jeg ombyttede derfor i 1848 gjerne Tilsynet over de stille og lydige Bogr?kker med noget mindre fredelige Sysler, dog uden at opgive Interessen for den for Universitetet, dets L?rere og Studerende saa overordentlig vigtige Institution. Under min Styrelse blev et nyt og liberalere Reglement for Udlaanet udarbeidet og gjennemf?rt og et s?reget L?sev?relse blev indrettet, medens der hidtil ingen anden Plads havde v?ret for dem, der paa Bibliotheket benyttede B?ger eller Manuskripter, end selve Udlaansv?relset med dets Sneverhed, Uro og uhyggelige Tr?kvind. Manuskriptsamlingen, der i et fugtigt Rum havde v?ret udsat for at beskadiges, fik derhos en bedre og rummeligere Plads, idet det i Bibliothekslokalet (dengang, som bekjendt, Loftsetagen over Trinitatis Kirke) opstillede og da unegtelig indskr?nkede Museum for nordiske Oldsager, hvis Bes?gere i ikke ganske ringe Grad forstyrrede Bibliotheksvirksomheden, flyttedes ud. Den vigtigste Tjeneste ydede jeg dog Bibliotheket ved betimelig og med al Kraft at tr?nge paa Tilveiebringelsen af et nyt Lokale istedetfor det ikke blot ved sin Beliggenhed ubekvemme, men efterhaanden aldeles utilstr?kkelige, hvori Ordenen n?sten ikke mere lod sig opretholde (se Selmers Universitetsaarbog 1842 S. 11). Da endelig flere Aar senere, efterat jeg fra Ministeriet var vendt tilbage til Universitetet, Midlerne til en ny Bibliotheksbygning s?gtes og bevilgedes, deltog jeg stadig og ivrig i alle om dette Anliggende og om Bygningens Indretning f?rte Forhandlinger, ligesom jeg ogsaa, da min tidligere mangeaarige, trofaste Medhj?lper, der var bleven min Efterf?lger ved Bibliotheket, var n?r ved aldeles at tabe Modet under Forberedelsen til og Ledelsen af den vistnok saare besv?rlige Flytning og nye Opstilling, maatte tr?de til for at st?tte hans driftigere og mere energiske Medhj?lpere: afd?de Bibliothekar Gundorph, der da bar Hovedbyrden, og den endnu levende Bibliothekar Hannover. Og, ligesom jeg som Bibliothekar til Indlemmelse i Bibliotheket havde modtaget det saakaldte Classenske L?geselskabs Bogsamling, t?r jeg vel ogsaa sige, at det senere efter Bibliothekets Flytning var mig, der som Konsistoriums Delegerede med Geheimeraad Tillisch paa det Classenske Fideikommises Direktions Vegne afsluttede den derefter af Kultusministeriet bekr?ftede Overenskomst om det i flere Retninger vigtige og kostbare Classenske Bibliotheks Sammensmeltning med Universitetsbibliotheket; thi ogsaa da svigtede praktisk Handlekraft den brave Mand, der n?rmest skulde repr?sentere dette sidste. Endnu f?r denne Forhandling havde jeg havt en m?rkelig Leilighed til at se, hvorledes baade hos denne redelige, l?rde Forsker (P. G. Thorsen) og hos den med ham aandsbesl?gtede, omend mere fremragende, mod mig altid saare velvillige Werlauff, der styrede det kongelige Bibliothek, den frygtsomme Fredsommelighed og Angsten for enhver alvorlig Kamp lammede selv den varme Kj?rlighed, hvormed begge M?nd omfattede de dem betroede Bogsamlinger[49].

Hvad jeg ved min Bibliotheksbestyrelse beklager, er, at det ved det ringe Maal af personlige Kr?fter, der da havdes til Raadighed ligeoverfor det bestandig stigende Udlaan og Benyttelsen af L?sev?relset (foruden Bibliothekaren kun en Underbibliothekar og en yderst ringe l?nnet Assistent), ikke var mig muligt at tage alvorlig fat paa Tilveiebringelsen af et h?ist n?dvendigt Realkatalog (en ringe Begyndelse med Seddelskrivning gjordes) eller at f?re en Journal; jeg efterlod derfor kun en stor Hob uordnede Breve og Dokumenter.

I Forbindelse hermed skal jeg endnu kun n?vne, at jeg som Medlem af Videnskabernes Selskab i 1834 (den 21de November) blev valgt til Medlem af dets Ordbogskommission, hvori jeg sad indtil Udgangen af November 1848, og at jeg i 1837 valgtes til Medlem af Kommissionen for Udgivelsen af Regesta og Diplomatarium m. m.

Den her kortelig skildrede Embedsgjerning og Forfattervirksomhed i Forening med den stadige Bearbeidelse af min egen videnskabelige Personlighed gjorde saadanne Fordringer til mine Kr?fter, at der i lang Tid ikke blev Plads for nogen Trang eller Evne til en videre gaaende Deltagelse i offentlige Anliggender. Kun ved Universitetet selv tog jeg Del i visse Reformbestr?belser, is?r med Hensyn til Sammens?tningen af Konsistorium, og i Marts 1837 indgav jeg et Andragende om en Forandring i saa Henseende, forel?big uden Resultat[50]. Og dog er det allerede af Hensyn til det paaf?lgende Tidsafsnit ikke muligt her ganske at forbigaae mit Forhold da til Politiken, saa beskedent dette end stillede sig. Fra min f?rste Indtr?den paa Embedsbanen havde jeg sluttet mig til det Flertal imellem mine Kolleger, navnlig af de yngre, som ikke troede det overleverede absolute Monarki, baaret af Frederik VI's j?vne og elskv?rdige, men ogsaa J?vnheden hos Andre foretr?kkende Person, istand til at fyldestgj?re Tidens Krav, ligesaalidtsom det havde gjort Fyldest i Aarhundredets to f?rste Decennier, og som heldede til konstitutionelle Tanker og Forhaabninger, men vistnok temmelig spagf?rdige. En st?rkere Bev?gelse med ikke lyse Udsigter begyndte i 1830 med Schleswigholsteinismens aabenlyse Optr?den (Uve Lornsen), hvorefter fulgte Oprettelsen af den slesvigholstenske F?llesregjering paa Gottorp og af de fire Provinsialst?nders Forsamlinger. En endnu alvorligere Skikkelse antog Bev?gelsen under Christian VIII, der, uden som Forg?ngeren at omgives af en tilvant Pietetsf?lelse, ikke kunde unddrage sig Indflydelsen af visse Erindringer fra Norge og derpaa byggede Krav. Udsigten til den kongelige Mandslinies Udd?en rykkede n?rmere; Kongens Svogers, Prindsen af Augustenborgs, Udn?vnelse til Statholder i Hertugd?mmerne og Regjeringens vaklende og svage Optr?den ligeoverfor den aabenbare Tilsides?ttelse og Kr?nkelse af den danske Nationalitet i Slesvig vakte en dyb Misstemning, der ogsaa omfattede den hidtil popul?reste af Regjeringsm?ndene: A. S. ?rsted. Medens Arvef?lgepatentet af 1846 st?dte paa st?rk Modstand fra Slesvigholstenerne og deres Tilh?ng i Udlandet, gav det, selv om dets Opfattelse opretholdtes, ingen Sikkerhed for, at den danske Nationalitet kom til sin fulde Ret indenfor Monarkiets Gr?ndser. Jeg var imellem dem, der dybt f?lte Kr?nkelsen og Faren, men der var i al den Tid, hvorom der her er Tale, Intet, der kunde bev?ge mig til at ombytte en bekymret Tilskuers Rolle med en aktiv Deltagelse. Jeg havde intet fuldt gjennemt?nkt og mig selv tilfredsstillende Raad at give, ingen Plads og Stemme, der kunde give Advarsler, som allerede udtaltes af Andre, for?get V?gt. Havde jeg Noget forud for ikke faa af dem, der da f?rte Ordet, var det en efterhaanden (jeg kan ikke nu sige, i hvilken Orden og med hvilke Mellemrum) modnet Indsigt i og F?lelse af de Opgavers Vanskelighed, der skulde l?ses; jeg saae, at Bestr?belserne for Monarkiets Bevarelse i dets Helhed og for en konstitutionel Regjeringsform idelig krydsede hinanden, og jeg f?lte, at der hos dem, hvem jeg i det Hele stod n?rmest, baade med Hensyn til Holsten og med Hensyn til Slesvig lagdes en st?rre V?gt paa det folkeretlige og traktatm?ssige Grundlag og en mindre paa det da virkelig bestaaende folkelige Statsgrundlag, end jeg kunde billige. Jeg f?lte at det maatte komme til en grundig Opgj?relse imellem Dansk og Tydsk, selv med Fare for at tabe det Tydske, men tillige, at ingen dansk Regjering kunde stille sig denne Opgave uden at tvinges dertil ved en voldsom Rystelse[51]. Jeg lededes ogsaa derved, selv om jeg havde havt friere Raadighed over en st?rre Kraft, til Afholdenhed. Jeg har altid havt en afgjort Uvillie imod uden et klart og bestemt Maal at deltage i "R?re" (en dengang og siden fra en vis Side meget brugt og yndet Kategori) og en stundom maaske for ?ngstelig Ulyst til at deltage i Forbindelser, der kunde hindre mig i med Selvst?ndighed at f?lge min Overbevisning i forekommende Sp?rgsmaal. Jeg var derfor uden n?rmere Forbindelse med nogen af de Grupper, for ikke at sige Partier, der dengang deltoge i den offentlige Forhandling fra et halvt eller helt oppositionelt Standpunkt, saavel de ?ldres (hvortil h?rte P. G. Bang, Neergaard, Tutein og som mere fremrykkede David, Clausen og Schouw) som de Yngres (Lehmann, Monrad, Ploug osv.). Og dog var min Stilling med Hensyn til de offentlige Anliggender en noget forskjellig under Frederik VI, medens jeg fra det f?rste Trin paa Embedsbanen arbeidede mig fremad, og under Kristian VIII, ved hvis Regjeringstiltr?delse jeg regnedes imellem de for Fagdygtighed anerkjendte og hos de Studerende vel ansete og popul?re Professorer, og med hvem jeg som Medlem af Videnskabernes Selskab var bleven bekjendt, da han i nogle Aar som Prinds var Selskabets Pr?sident, skj?nt vistnok kun paa Afstand og uden nogensomhelst Adgang til personlig Tiln?rmelse, endsige til at give politiske Raad[52]. - Kristian VIII's f?rste Regjeringsdag kaldte mig endog til en gjentagen offentlig Optr?den, men som ganske svarede til den her betegnede Tilbageholdenhed, idet den gik ud paa Paamindelser til Andre om Besindighed. Da jeg den 3die December 1839 henimod Middagstid fra det Indre af Byen, hvorhen Bev?gelsen i Anledning af Thronskiftet havde kaldt mig, vendte tilbage til min Bolig paa N?rregade, m?dte jeg ved Metropolitanskolen dav?rende Lektor, senere Konferentsraad og Notarius publicus Abrahams, der med stor Uro og Bekymring fortalte mig, at et stort Antal Studenter var samlet i Universitetsbygningens Vestibule og Korridorer, hvorfra de vilde drage ud til Amalienborg for at bringe den nye Konge en Hilsen og et Leveraab, uden Tvivl med Antydning af politiske ?nsker og Fordringer. Jeg gik da ind i Vestibulen og op paa Rummet over Trappen, bad om Ordet og forestillede de Studerende kort, men alvorlig, at det i sig selv ikke var s?mmeligt udenfor det Palais, hvori Frederik den VI's Lig laae og hans Enke sad i Sorg, at bringe den nye Konge en ny og s?rlig Hyldest efter den, der naturligen var ydet ham ved selve Udraabelsen til Konge, og at i ethvert Tilf?lde et saadant improviseret og uanmeldt Tog, for hvis gode Orden og Iagttagelse af tilb?rlige Gr?ndser Ingen havde Ansvaret, kun vilde fremkalde uhyggelige Sammenst?d med Politi og Vagter. Man h?rte mig villig og det Hele blev opgivet. Men til samme Dags Aften havde de yngre Ledere af Oppositionspressen: Lehmann, Monrad, Ploug og Andre st?vnet de Studerende til et M?de i H?tel d'Angleterre's store Sal for at vedtage en Adresse til den nye Konge om i Tilslutning til sin Fortid i Norge at give Danmark en Grundlov efter den norskes Forbillede. Jeg gik da hen til dette M?de og fraraadede det hele Foretagende, om hvis Ubetimelighed jeg havde en inderlig Overbevisning, idet jeg dels lagde dem, der virkelig kunde betragtes som Studenter ved Universitetet, paa Hjertet, at Studenterstanden ikke havde nogen Ret og Kald til at stille sig i Spidsen for Folket og at tale paa dettes Vegne, dels forestillede dem, at de uden Tvivl for den allerst?rste Del savnede ethvert Bekjendtskab med den Grundlov, de opstillede som M?nster, dels udviklede, hvor vanskeligt det under det danske Monarkis indviklede Sammens?tning og Forhold var for den ny tiltr?dende Konge at give nogetsomhelst Tilsagn om en Grundlov, is?r i bestemt Retning. Mit Foredrag blev h?rt med Opm?rksomhed; det kunde naturligvis i den blandede Forsamling, hvoraf maaske Flertallet slet ikke i egentlig Forstand udgjordes af Studenter, og hvor ingen Regel var given for Deltagelse og Stemmeret, ikke forhindre Adressens Vedtagelse, men det bev?gede en stor M?ngde til at holde sig tilbage og sv?kkede i v?sentlig Grad Betydningen af det Hele. Adressen blev indsendt, lagt til Side og glemt; men, da mine Ytringer om Studenterstandens ubestemte Gr?ndser og det Misbrug, der derfor kunde drives med Studenternavnet, havde givet Anledning til en i M?der og Blade fortsat Forhandling om en Organisation og Repr?sentation af Studenterstanden, bragtes jeg derved til at udgive en Brochure: "Et Par Ord om Studenteranliggender", hvori jeg ved Siden af st?rk H?vdelse af Studenternes aandelige Frihed ligesaa bestemt fremh?vede den Begr?ndsning af deres Ret til aktiv politisk Optr?den, navnlig korporativt, der fulgte af deres juridiske og ?konomiske Uselvst?ndighed og af deres Mangel paa en i Livets Gjerning vunden Erfaring. Den lille Piece fandt ikke ringe Indgang og formindskede ikke paa nogen Maade det velvillige Forhold imellem Studenterne og mig. Min hele Optr?den havde v?ret absolut individuel, men fandt Tilslutning hos mine Kolleger. Med Regjeringsm?nd, endsige med Kongen, havde jeg i de Dage og Uger end ikke den fjerneste Ber?relse, og min Udn?vnelse til Ridder af Dannebrog den 28de Juni 1840 i Anledning af Kroningen skete kun efter s?dvanlig Orden.

I 1843 fandt det f?rste skandinaviske Studentertog til Upsala Sted. Kongen, der betragtede Sagen ugunstig og frygtede for Ubesindigheder, troede, at det vilde v?re hensigtsm?ssigt at formaae en indflydelsesrig og popul?r Professor til at f?lge med Toget som modererende Iagttager og Raadgiver, og lod H. N. Clausen, der jo ellers ingenlunde var persona grata, opfordre til at paatage sig dette Hverv; men Clausen indsaae meget vel, at han af Studenterne vilde blive betragtet med mist?nksom Uvillie som en ubeleilig Paapasser og af Kongen faae Utak, hvis der indtraf noget Ubehageligt, som han ikke havde kunnet hindre, og han bad sig derfor fritagen. Opfordringen rettedes da mundtlig igjennem Universitetsdirektionens Medlem, den bekjendte Jurist J. O. Hansen, der altid viste mig stor Velvillie, til mig, men med samme Udfald, just ikke til Hansens Forundring. - Aaret efter oprettedes af endel M?nd, der livlig interesserede sig for aandeligt Samkvem og gjensidig Velvillie og Tiln?rmelse mellem de tre nordiske Folk, i Kj?benhavn det skandinaviske Selskab. Jeg var med varm Interesse for Formaalet, omend med nogen Tvivl om Rigtigheden af Formen for og Udstr?kningen af de paat?nkte Sammenkomster og om Foredragenes Virkning, imellem Stifterne og holdt i et af Selskabets f?rste M?der den 27de Januar 1844 et Foredrag, som kort efter blev udgivet under Titlen: "Om Skandinavismens Forhold til den almindelige Kultur". I Overensstemmelse med den Betragtning, som jeg stedse har fastholdt og forsvaret, h?vdede jeg deri paa den ene Side de skandinaviske Folks Ret og Pligt til at gj?re sig selvst?ndig gj?ldende efter deres Eiendommelighed og Kr?fter i det almindelige Kulturarbeide og vindicere sig deres s?rlige Nutids og Fortids Andel deri, men afviste paa den anden Side skarpt en selvgod, sig afsondrende og overvurderende Nordiskhed med tydeligt Henblik ikke blot til den grundtvigske Retning, men ogsaa til "F?drelandets" og Andres dav?rende ungdommelige Overdrivelser. Foredraget vandt st?rkt Bifald; men, da jeg havde ber?rt Ensidigheder, der dengang indenfor den egentlige Oppositions R?kker skulde skaanes, udbragte Orla Lehmann, der f?rte Fors?det ved det paaf?lgende Selskabsmaaltid, en Skaal for "Moderation i Moderationen". Jeg var for maadeholden; derved var min Stilling til Oppositionen, som den da og stundom siden f?rtes, forsaavidt ret klart betegnet; men jeg vandt ligesaalidt s?rlig Gunst paa den anden Side. Det skandinaviske Selskab selv udfoldede jo i?vrigt paa Grund af Forholdenes Udvikling kun en ringe og kortvarig Virksomhed[53].

Under denne Afholdenhed fra politisk Optr?den faldt det i min Lod temmelig pludselig at kaldes til Deltagelse i et meget vigtigt administrativt Anliggende. Den Forhandling, der fra 1829 af var f?rt om det l?rde Skolev?sen, havde efterhaanden ledet Direktionen for Universitetet og de l?rde Skoler til den Overbevisning, at en omfattende Reform var n?dvendig, og, efterat Direktionen - hvis kraftigste og indflydelsesrigeste Medlem dengang, efter J. P. Mynsters Udtr?delse og den svage og forhen afskedigede Engelstofts Gjeninds?ttelse som f?rste Medlem, aabenbart var den ovenfor n?vnte Etatsraad Hansen - i Almindelighed havde sikret sig Kongens Samtykke, anmodedes uden nogetsomhelst kongeligt Kommissorium med kort Varsel H. C. ?rsted, J. F. Schouw og jeg om at sammentr?de med Direktionens Medlemmer til en fortrolig Forhandling om det hele Anliggende, saaledes at altsaa ?rsted og Schouw skulde repr?sentere den mathematisk-naturvidenskabelige Side af Dannelsen, jeg den historisk-philologiske. Forhandlingerne f?rtes i Hansens private Bolig paa Grundlag af et Udkast, hvori jeg vel t?r sige, at de af mig i 1832 udtalte Anskuelser i det Hele vare optagne, navnlig hvad angik Oph?velsen af den saakaldte anden Examen og Inddragelsen af dens Stof med Undtagelse af Philosophien i Skolen og Henl?ggelsen af Afgangspr?ven til Skolerne selv, hvis Undervisningstid udvidedes med ét Aar[54]. Med en Anstrengelse, der navnlig for Engelstoft var aldeles overv?ldende, f?rtes det Hele tilende i et Par Dage, og Resultatet fremtraadte i den af Kongen approberede provisoriske Undervisningsplan for nogle af de l?rde Skoler af 1844, idet der f?rst skulde gj?res en Pr?ve med Planen i Metropolitanskolen og Skolerne i Odense og Kolding. Til at kontrolere denne Pr?ve ved at overv?re Afgangsexamen i disse tre Skoler og deltage i Censuren bestemtes ?rsted, jeg, der strax efter i "Dansk Folkeblad" gav en Fremstilling af, hvad der ved den nye Skoleform tilsigtedes, og Professor Velschow. De if?lge heraf i Aarene 1845-1848 foretagne Skolereiser, der bragte mig i endnu n?rmere Forhold til ?rsted, og som for f?rste Gang f?rte mig til Fyen og Jylland, ydede mig ved Siden af Hovedopgaven en kj?rkommen Forfriskelse, medens de forberedede min senere mangeaarige og kj?re Virksomhed ved de l?rde Skoler.

Om mine private og huslige Forhold i denne Aarr?kke skal jeg fatte mig kort, thi Erindringerne derom tilh?re og vedkomme i det V?sentlige kun mine N?rmeste. Med min trofaste og hengivne Hustru, der to Aar f?r vort Bryllup med mig havde bes?gt min Moder paa Bornholm,[55] f?rte jeg et stille og beskedent Liv i en snever Kreds, snart omgiven af en B?rneflok, idet der indtil 1839 f?dtes mig to D?tre, to S?nner og atter to D?tre, af hvilke den ene dog d?de ganske sp?d og den anden ber?vedes os i en Alder af 9 Aar til bitter Sorg den 8de Marts 1848. Ved Siden af Opdragelsen af mine egne B?rn var det selvf?lgelig min ueftergivelige Pligt at fritage min Moder, der havde gjort saa store Opofrelser for mig, for Omsorgen for mine to yngste Br?dre, af hvilke den n?styngste opl?rtes til Snedker her i Byen og den yngste opholdt sig i mit Hus i de n?rmeste Aar, efterat jeg var bleven gift, medens han gik i Skole og efterat han i 1835 var bleven Student, indtil han som saadan blev Regentsalumnus. Jeg havde for at gifte mig stiftet en i Forhold til mine aarlige Indt?gter betydelig Gj?ld, og denne var, inden mine Indt?gter forbedredes noget ved Bibliotheksembedet, for?get saaledes, at det heller ikke senere lykkedes mig at tilveiebringe Ligev?gt, selv med Till?g af nogen Indt?gt af litter?re Arbeider, der imidlertid dengang betaltes efter en meget lavere Maalestok end nu. Finantsielt Talent har jeg, i det Ringeste i mine egne Anliggender, aldrig udviklet. Jeg har i en R?kke Aar f?lt daarlige Kaars Sorg, Ydmygelse og forstyrrende og lammende Tryk i en ikke ringe Grad, og jeg s?gte i den Tid gjentagende forbigaaende Lettelse af dette Tryk ved ?konomiske Udveie, der gjorde Ondet v?rre. Omtrent i 1843 indtraadte der dog en Forbedring og Orden; men jeg gik ikke destomindre det paaf?lgende Livsafsnit im?de med en ikke ringe Byrde, for hvilken det heller ikke nogensinde senere er lykkedes mig at gj?re mig ganske fri[56]. At dette uheldige Forhold ogsaa medf?rte en vis selskabelig Isolation, er naturligt. Manden drages, naar han finder en vis Anerkjendelse, stundom ud af denne og har i selve Anerkjendelsen en Tr?st og Opreisning; paa Hjemmet hviler Byrden helt. Med stor Gl?de erindrer jeg derfor den Vederkv?gelse, som i en R?kke af Aar i den dengang korte Sommerferie Opholdet i Frederikssund hos en Sl?gtning af min Hustru bragte os alle, og jeg betragtede det som en Triumph, da jeg i Sommeren 1845 selv gik til at leie et Par V?relser for min Familie og mig paa den saakaldte gamle Bakkegaard, hvormed der, da Stedets Eier var Enkedronning Marie Sophies Hofchef, fulgte Adgang til den dengang for Publikum utilg?ngelige S?ndermark. Mine philologiske Tilh?rere gik ind paa, at jeg i den Sommer l?ste over Cicero de natura deorum om Morgenen fra Kl. 7 til 8, hvorefter jeg kunde dele hele Dagen mellem Mark og Skov og den gr?ske Syntax, der udarbeidedes derude. - Til tidligere smaae Sommervandringer tilfods med nogle kj?re Venner (Bojesen, Mathematikeren Chr. Jürgensen og Astronomen P. Pedersen) (derunder en lille Udflugt til Kullen i 1839) sluttede sig nu en hyppigere Omgang med et Par kj?re Familier (derimellem min endnu levende Ven, Etatsraad M?hls og den ikke ubekjendte bornholmske Pastor Marckmanns, hvis Hustru var en Datter af Notarius publicus H. G. Olsen). Den st?rste Opmuntring berededes mig imidlertid, da der i 1846 af Universitetsdirektionen udvirkedes mig en Underst?ttelse af 400 Rdl. til i Sommerferien at foretage en kort Reise i Tydskland. Naar det i Resolutionen betegnedes som min Reiseopgave at gj?re mig bekjendt med det tydske h?iere Undervisningsv?sen, var dette et temmelig let gjennemsigtigt Skin, idet Reisen maatte gj?res paa en Tid, da ogsaa i Tydskland Ferierne indtraadte. Det virkelige ?iemed saae Direktionen ligesaavel som jeg i en efter mange Aars uafbrudte og strenge Arbeide saare ?nskelig Forfriskelse, forbunden med Adgang til i visse Retninger at udvide Blikket og til at stifte et, omend indskr?nket, personligt Bekjendtskab med tydske Videnskabsm?nd, og dette ?iemed opnaaedes. I Forening med to Venner (de n?vnte E. Bojesen og P. Pedersen) tiltraadte jeg Reisen den 31te Juli - efter midlertidig at have bosat min Familie i et lille Hus i ?ver?d ved S?ller?d - og ilede i en deilig og varm Sommer med mine Reisef?ller hurtig, men med livlig Opm?rksomhed for alt det Nye, som Natur, Kunst og Folkeliv tilb?d, over Berlin, Dresden, Prag, Wien, München, Heidelberg, Frankfurt og G?ttingen og tilbage over Hamburg og Kiel, hvorfra jeg den 3die September igjen naaede til Kj?benhavn. Ved at l?gge Veien fra Wien til München over Semmering gjennem Steiermark, over Ischl og Salzburg fik jeg et forel?bigt Indtryk af Bjergnaturen. I Berlin[57] fandt jeg den venligste Modtagelse hos B?ckh, Savigny og Zumpt ligesom i G?ttingen hos C. F. Hermann og H. Ritter (Forfatter af "Geschichte der Philosophie"); det har gl?det mig mange Aar efter at se, at B?ckh udtrykkelig engang paaberaabte sig Ytringer af mig i den Samtale, vi en Timestid f?rte med hinanden. Paa flere Steder var der derimod enten ikke Tid til at ops?ge de M?nd, jeg kunde have ?nsket at tale med, eller de vare paa Ferieudflugter. Paa den sidste Del af Reisen, omtrent fra Heidelberg af, havde jeg Leilighed til at bem?rke den heftige Bev?gelse, som det kort forinden udkomne aabne Brev om Thronf?lgen i det danske Monarki havde fremkaldt, og den st?rke Sympathi, som det var lykkedes Slesvigholstenerne at v?kke for sig, allermest i Universitetsbyerne, ligesom jeg ogsaa i det vestlige Tydskland modtog et levende Indtryk af den i sig selv naturlige L?ngsel efter Tydsklands Enhed og denne L?ngsels Retning henimod Preussen. Jeg kom til Kiel samme Dag, som Advokat Olshausen, en af Slesvigholstenernes ivrigste Ledere, var f?rt som Arrestant til Rendsborg, og maatte i Hotellet, hvori jeg overnattede, h?re paa den Kattemusik, der bragtes den da fra Kj?benhavn ankomne nye Chef for det i Kiel garnisonerende J?gerkorps, for hvilket Slesvigholstenerne havde ?nsket en til deres Parti h?rende Officier sat i Spidsen. - Reisen havde i al sin Korthed for mig v?ret ikke blot oplivende, men frugtbringende.

* * *