Chapter 6 No.6

Hvorledes Brigaderen spillede om et Kongerige.

I ved alle, mine Venner, at efter det russiske Felttog blev Resterne af vor stakkels H?r indkvarteret langs Elbens vestlige Bred, hvor Mandskabet skulde fors?ge at faa det frosne Blod i Aarerne t?et op, og ved godt tysk ?l atter faa lidt K?d paa Knoglerne. Imidlertid blev der altid et eller andet tilbage i Rusland, og jeg t?r nok paastaa, at tre store Furagevogne ikke vilde have afgivet tilstr?kkelig Plads til alle de Fingre og T?er, der var frosne af under Tilbagetoget. Alligevel maatte vi takke Skaberen for vort Held, naar vi t?nkte paa vore stakkels Kammerater, som vi havde maattet lade blive tilbage paa Snemarkerne, - disse frygtelige Snemarker! Den Dag i Dag holder jeg ikke af at se r?dt og hvidt sammen, mine Venner. Blot et r?dt Lommet?rkl?de paa mit hvide Senget?ppe kan hens?tte mig i de frygteligste Dr?mmerier. I vil aldrig faa mig til at fort?lle Jer om det russiske Felttog, thi Tanken alene er nok til at g?re min Vin sur og forvandle min Tobak til Halm.

Af den halve Million Soldater, der gik over Elben i 1812, vendte kun omtrent fyrretyve Tusind Infanterister tilbage i Foraaret 1813. Men det var frygtelige M?nd, disse fyrretyve Tusinde. M?nd af Staal, vante til at indtage deres Maaltider paa Hesteryggen, at sove i Sneen og opfyldte af Raseri og Had til Russerne. De skulde holde Stillingen ved Elben, indtil den store H?r af udskrevne, som Kejseren kaldte under Fanerne i Frankrig, var rede til at hj?lpe dem med at gaa over Floden endnu en Gang.

Kavalleriet var i en jammerlig Forfatning. Mine Husarer laa i Borna, og da jeg f?rste Gang inspicerede dem, brast jeg i Taarer ved Synet af dem. Mine pr?gtige Fyre og mine dejlige Heste - mit Hjerte krympede sig ved at se, i hvilken Forfatning, de var kommen. "Fat Mod," t?nkte jeg. "Regimentets Tab har v?ret stort, men Eders Oberst har I dog endnu." Jeg gik straks i Lag med at rekonstruere Korpset, og havde faaet to gode Eskadroner samlet sammen, da der udgik Ordrer til alle Oberster i Kavalleriet om ?jeblikkelig at begive sig til Regiments-Depoterne i Frankrig for at organisere Rekrutterne til det kommende Felttog.

I tror sagtens, mine Venner, at mit Hjerte svulmede af Gl?de ved Udsigten til at gense Frankrig. Jeg vil ikke skjule for Jer, at jeg blev lykkelig over at skulle gense min Moder og en og anden lille K?reste, men der var andre i H?ren, der havde flere Ber?ringspunkter hjemme. Jeg vilde gerne have byttet med enhver, der havde Kone og B?rn, og som dog maatte blive, hvor de var. Imidlertid nytter det ikke at klage, naar det blaa Papir med den lille r?de Seddel ankommer, og paa mindre end en Time var jeg paa Vej fra Elben til Vogeserne. Alligevel - der vilde nu komme en roligere Tid for mig. Krigen laa bagved mig og Freden forude. Saaledes omtrent var mine Tanker, da Trommernes Lyd efterhaanden d?de bort, og medens den lange, hvide Vej snoede sig foran mig gennem Sletter, Skove og Bjerge, med Frankrig et Sted hinsides den blaa Dis, der laa ude i Horisonten.

Det er interessant, men ikke altid heldigt, at ride gennem en H?rs Arrièregarde. I H?stens Tid beh?ver Soldaterne liden eller ingen Ekstraforplejning. De forsyner sig med Korn fra Markerne, naar de passerer forbi, og maler det i deres Lejr. Alt gaar i en Haandevending. Det var altid paa denne Tid af Aaret, at hine hurtige Marscher fandt Sted, der opfyldte Evropa med Frygt og Forbavselse. Nu var det imidlertid udsultede Soldater, der skulde fedes, og jeg maatte hvert ?jeblik holde ned i Gr?ften, naar Faarene fra Coburg eller Okserne fra Bayern blev drevne forbi mig, efterfulgt af Vogne, fyldte med ?l fra Berlin eller god fransk Cognak.

I forstaar, at jeg blev snart led og ked af disse ufrivillige Ophold. Jeg kom ligefrem i godt Hum?r, da jeg naaede Altenburg og opdagede, at Vejen delte sig i to, og at jeg kunde tage den sydlige hurtigere Vej. Der var kun faa Vejfarende herfra indtil Greiz, og Stien snoede sig gennem Skove af Eg og B?g. I vil sagtens finde det m?rkeligt, at en Oberst ved Husarerne atter og atter holdt sin Hest an for at beundre Udsigten, men saafremt I havde tilbragt seks Maaneder paa de russiske Snemarker, vilde I have forstaaet mig bedre.

Der var dog noget, der optog mig mere end Skovenes Sk?nhed, og det var den Befolkning, jeg kom i Ber?ring med. Vi havde altid staaet paa en god Fod med Tyskerne, og i de sidste seks Aar havde vi ikke m?rket til, at de bar Nag til os, fordi vi havde lavet lidt om paa deres Landkort. Vi havde vist M?ndene smaa Elskv?rdigheder og havde til Geng?ld modtaget saadanne af Kvinderne. Det gode, hyggelige Tyskland var blevet et andet Hjem for os alle. Men nu var der i dette Folks Opf?rsel kommet noget, som jeg ikke kunde forklare mig. Paa Landevejen besvarede man ikke min Hilsen, i Skovegnene vendte man Hovedet bort for at undgaa at se mig, og i Landsbyerne kunde Folk samle sig i Klynger og skule til mig, naar jeg red forbi.

Det var i en lille Landsby ved Schmolin, en halv Mils Vej fra Altenburg, at Forholdene blev mig endnu mere brogede. Jeg gjorde Ophold i en Kro for at v?de mit Oversk?g og give Violette et Foder. Det var min Agt at sige Pigen, der opvartede mig, en Artighed og om muligt faa anbragt et Kys, men hun syntes ikke modtagelig for nogen af Delene og sendte mig et vredt Blik. Da jeg h?vede mit Glas for at hilse paa Folkene, som sad og drak deres ?l lige udenfor D?ren, vendte de mig alle Ryggen med Undtagelse af en spinkel Fyr, der udbr?d: "Dette er vor Skaal, Drenge! Det er Skaalen for Bogstavet T." Saa t?mte de alle deres Krus under en Lattersalve, der klang ildevarslende i mine ?ren.

Jeg br?d mit Hoved med, hvad denne studeagtige Optr?den skulde betyde, da jeg, medens jeg red ud af Landsbyen, fik ?je paa et stort T., der nylig var skaaret ind i Barken paa et stort Tr?. Under mit Ridt om Morgenen, havde jeg set adskillige T'er, men havde ikke sk?nket dem nogen Tanke, f?r Kn?sens Ord i Landsbykroen havde henledt min Opm?rksomhed paa dem. Da en velkl?dt Rytter i samme ?jeblik passerede forbi mig, vendte jeg mig om imod ham for at faa Gaaden l?st.

"Kan De sige mig, min Herre, hvad Bogstavet T. betyder?"

Han saa f?rst paa det og betragtede mig derefter paa den besynderligste Maade. "Unge Mand," svarede han, "det betyder ikke det samme som Bogstavet N."

F?r jeg kunde udsp?rge ham yderligere, satte han Sporene i Hestens Side og var borte.

Til en Begyndelse sk?nkede jeg ikke hans Ord synderlig Opm?rksomhed, men da jeg travede videre, drejede Violette et ?jeblik sit k?nne Hoved, og mit ?je fangede Glimtet af det gyldne "N" i Bidslet. Det var Kejserens Tegn. Og disse Tegn bet?d altsaa noget, der var modsat det. Der maatte v?re sket vigtige Ting i Tyskland, medens vi havde v?ret borte; maaske den sovende J?tte var ved at vaagne. Jeg t?nkte paa de modvillige Ansigter, som jeg overalt havde m?dt, og det forekom mig, at saafremt jeg havde kunnet se ind i disse Folks Hjerter, kunde jeg have bragt m?rkelige Nyheder med mig til Frankrig. Men dette gjorde mig blot endnu ivrigere efter at naa frem til mine Rekrutter og endnu en Gang at se st?rke Eskadroner bag Kedeltrommerne.

Medens disse Tanker fo'r gennem min Hjerne, var jeg kommen til en aaben Plads i Skoven, og ved Siden af Vejen laa der en stor Stak af Risbr?nde. Idet jeg passerede forbi, l?d der en skarp Lyd ud fra Grenene, og da jeg saa mig om, fik jeg ?je paa en Mand, der stirrede paa mig - et varmt, r?dt Ansigt som en Mands, der er ude af sig selv af Sp?nding og Ophidselse.

Jeg saa straks, at det var den samme Herre, som jeg havde stillet Sp?rgsmaalet en Time tidligere i Landsbyen.

"Kom n?rmere," hviskede han, "men roligt og forsigtigt! Maaske har vi i dette ?jeblik Spioner om os, og jeg er d?dsens, saafremt man ser mig tale med Dem."

"D?dsens!" hviskede jeg; "hvem skulde bringe Dem i D?den?"

"Tugendbund! Lützows natlige J?gere! I Franskm?nd lever paa en Krudtt?nde, og Lunten er allerede t?ndt!"

"Dette kommer mig lidt overraskende!" svarede jeg og l?nede mig ud over Hesten; "men hvad er dette Tugendbund?"

"En hemmelig Sammenslutning, der har planlagt en stor Folkerejsning, hvis Formaal er at jage Jer bort fra Tyskland, som I nylig blev jagne ud af Rusland."

"Og det er derfor, at disse T'er er anbragt rundt omkring?"

"Ja, det er Signalet. Jeg kunde have fortalt Dem dette i Landsbyen, men jeg turde ikke vise mig i l?ngere Samtale med Dem. Jeg galopperede imidlertid igennem Skoven for at tr?ffe Dem her og holdt saa vidt muligt mig og min Hest skjult."

"Jeg er Dem virkelig forbunden!" svarede jeg, "saa meget mere, som De er den eneste Tysker, jeg har m?dt i Dag, der har vist almindelig Velopdragenhed."

"Alt, hvad jeg ejer, har jeg tjent ved Kontrakter med den franske H?r!" vedblev han. "Deres Kejser har v?ret min Velg?rer. Jeg beder Dem nu ride videre; vi har allerede talt for l?nge sammen. Men tag Dem i Agt for Lützows natlige J?gere!"

"Banditter?" spurgte jeg.

"Det er Tysklands bedste M?nd," svarede han; "men forts?t for Guds Skyld Deres Ridt; thi jeg har sat mit Liv og mit gode Navn paa Spil ved at bringe Dem denne Advarsel."

I kan t?nke Jer, at saafremt jeg tidligere havde t?nkt lidt over Tingene, blev jeg ikke lettere om Hjertet efter denne m?rkelige Samtale bag Riskvistene. Hvad der imidlertid havde st?rre Indvirkning paa mig end hans Ord, var hans b?vende Stemme, hans Ansigt og hans ?jne, der sk?vede til h?jre og venstre, og i hvilke der kom et forskr?kket Glimt, blot en Gren knagede. Han var aabenbart hensat i en Tilstand af sansel?s R?dsel, og maaske med god Grund, thi kort efter, at jeg havde forladt ham, h?rte jeg et B?sseskud og et Raab bag ved mig. Det kan jo have v?ret en eller anden J?ger, der har kaldt paa sine Hunde, men i hvert Fald hverken saa eller h?rte jeg senere noget til denne Mand.

Efter denne Episode holdt jeg selvf?lgelig skarpt Udkig og red til, hvor Landskabet var aabent, men forsigtigt, hvor der kunde ligge Baghold. Det var n?dvendigt for mig at opstille denne Regel og f?lge den, thi halvandet hundrede Mil skilte mig fra den franske Gr?nse. Alligevel kunde jeg ikke lade v?re at smile af min egen Forsigtighed, thi Tyskerne havde altid forekommet mig at v?re blide og elskv?rdige Folk, hvis Fingre passede bedre om en Pibespids end om Sv?rdh?ftet. Jeg skulde hurtigt erfare, hvor grundigt jeg havde taget fejl.

Jeg var kommen til et Sted, hvor Vejen l?b gennem en vild Bjergtragt og forsvandt ind i en Egeskov. Jeg kan omtrent have v?ret halvvejs oppe ad Bakken, da jeg saa noget glimte under Tr?ernes Skygge og en Mand komme til Syne, ikl?dt en Frakke, der var saa overbroderet med Guld, at han lyste som et Fyrtaarn midt i Solskinnet. Han syntes at v?re beruset, thi han vaklede fra den ene Side af Vejen til den anden, da han kom imod mig. Han holdt en af sine H?nder op til Hovedet, og om Halsen havde han et r?dt Lommet?rkl?de.

Jeg holdt min Hoppe an og betragtede ham med V?mmelse, thi jeg fandt det m?rkeligt, at en Mand, der bar saa straalende en Uniform, vilde vise sig i en saadan Tilstand i det klare Dagslys. For sit Vedkommende stirrede han uafbrudt paa mig og kom langsomt ned imod mig, idet han hvert ?jeblik standsede og s?gte St?tte op ad en Tr?stamme. Da jeg atter red fremad, h?rte jeg ham udst?de et Gl?desraab, saa ludede han forover og faldt med et Brag hen ad den st?vede Vej. Han strakte H?nderne fremad under Faldet, og jeg saa nu, at hvad jeg havde antaget for et r?dt T?rkl?de, i Virkeligheden var et frygteligt Saar i hans Hals, ud af hvilket der hang en stor Klump af st?rknet Blod.

"Min Gud!" raabte jeg og sprang ham til Hj?lp. "Og jeg, der troede, at De var beruset!"

"Ikke beruset, men d?ende!" svarede han; "men jeg takker Himlen for, at jeg har m?dt en fransk Officer, medens jeg endnu er i Stand til at tale."

Jeg bar ham hen i Lyngen og h?ldte noget Cognac i Halsen paa ham.

"Hvem har gjort dette?" spurgte jeg, "og hvem er De? De er Franskmand, og dog er Deres Uniform ganske fremmed for mig."

"Saaledes er Uniformen i Kejserens nye ?resgarde. Jeg er Markien af Chateau St. Arnaud og er den niende af min Sl?gt, som d?r for Frankrig. Jeg er bleven forfulgt og saaret af Lützows J?gere, men fandt et Skjulested i Buskadset derhenne og ventede der i Haabet om, at en Franskmand skulde komme forbi. Jeg kunde ikke straks se, om De var Ven eller Fjende, men jeg f?lte, at D?den n?rmede sig, og at jeg derfor maatte l?be Risikoen."

"Hold Modet oppe, Kammerat!" sagde jeg, "jeg har set Folk med v?rre Saar, der endda er komne over det."

"Nej! Nej!" hviskede han, "det er snart forbi."

Han lagde sin Haand paa min, da han talte, og jeg saa, at hans Tungespids allerede var blaa.

"Jeg har vigtige Papirer her i min Frakke, som De hurtigst maa bringe til Prinsen af Sachsen-Feldstein paa hans Slot ved Hof. Han er os stadig tro, men Prinsessen er vor d?delige Fjende, og arbejder ih?rdigt paa at faa ham til at erkl?re sig imod os. Dersom dette Anslag lykkes, og han g?r det, vil det sikkert virke bestemmende paa alle dem, der endnu staar vaklende, thi Kongen af Preussen er hans Onkel og Kongen af Bayern hans F?tter. Disse Papirer vil bevare ham for os, dersom de blot kan naa ham, f?r han har gjort det afg?rende Skridt. L?g Papirerne i hans egne H?nder endnu i Nat og maaske har du bevaret hele Tyskland for Kejseren. Var min Hest ikke bleven skudt under mig, vilde jeg, saaret, som jeg er - - "

En Rysten for gennem ham og hans kolde Haand greb saa fast om min, at den blev ligesaa blodl?s som hans egen. Saa faldt hans Hoved med et Suk bagover, og han var d?d.

Dette var jo en k?n Begyndelse paa min Rejse hjemad. Jeg fik her overdraget en Sendelse, som jeg kendte meget lidt til, som vilde bringe mig til at bryde min Ordre og som dog alligevel var af en saadan Betydning, at jeg ikke kunde lade den overh?rig. Jeg aabnede Markiens Frakke, hvis Glimmer med velberaad Hu var valgt af Kejseren for at virke tiltr?kkende paa disse unge Aristokrater, der skulde skaffe hans Garde nye Regimenter. Jeg trak en lille Pakke Papirer frem, ombundet med Silke og adresseret til Prinsen af Sachsen-Feldstein. I det ene Hj?rne stod der skrevet med en springende, sk?desl?s Haandskrift: "Haster og meget vigtigt." Dette var en Ordre til mig, disse fire Ord, - en Ordre saa klar og bestemt, som var den kommen lige fra de faste L?ber, og med de kolde, graa ?jne stirrende ind i mine. Mine Rekrutter maatte vente paa mig, den d?de Markis fik ligge, hvor han laa, mellem Lyngtoppene, - disse Papirer skulde komme Prinsen i H?nde samme Nat, saafremt det blot paa nogen Maade vilde lykkes mig og Violette at slippe igennem.

Jeg var egentlig ikke bange for at l?gge Vejen igennem Skoven, thi jeg havde erfaret i Spanien, at det er mest farefrit at passere igennem et Land i Opr?r, lige efter et Overfald, og at omvendt de farefulde ?jeblikke er inde, naar alt aander Fred. Men da jeg raadspurgte mit Kort, saa jeg, at Hof laa mere i Retningen Syd og at jeg kunde naa den n?rmere ved at holde over Heden. Jeg sprang derfor op paa Hesten og var n?ppe naaet et halvt hundrede Alen bort, f?r to Karabinskud l?d ud fra Buskadset og en Kugle for summende som en Bi forbi mig. Disse natlige J?gere var aabenbart dristigere i deres Angreb end Banditterne i Spanien, og det stod mig klart, at min Sendelse vilde v?re endt, hvor den var begyndt, saafremt jeg havde holdt mig paa Vejen.

Det var et vildt Ridt, - et Ridt for slappe T?jler over Hede og Marker, gennem Hegn og over Vandl?b. Men Violette l?b, l?b som aldrig f?r og som hun f?lte, at hendes Rytter bar Tysklands Sk?bne under Knapperne paa sin Pelisse. De vilde Duer, der fl?j over vore Hoveder, kom ikke hurtigere frem end Violette og jeg. Jeg t?nkte ikke mere paa mit Liv end paa de Jordklumper, der blev kastet op i Luften fra min Hests Hove.

Vi passerede endnu en Gang Vejen i Skumringen og galopperede ind i den lille Landsby Lobenstein. Men vi var neppe komne ind paa Stenbroen, f?r en af min Hoppes Sko sprang af, saa at jeg maatte f?re hende hen til Landsbysmeden. Da denne imidlertid havde slukket sin Ild og endt sit Dagv?rk, vilde det i det mindste vare en Time, f?r jeg kunde forts?tte til Hof. Jeg haabede i hvert Fald at kunne aflevere Brevene til Prinsen samme Nat og Morgenen efter v?re paa Vej til Frankrig med Depeschen til Kejseren i min Lomme. Jeg skal nu fort?lle, hvad der h?ndte mig i Lobenstein.

Rasende over mit Uheld gik jeg hen i Kroen og forlangte en kold Kylling og en Flaske Vin. Jeg var ved at lade begge Dele vederfares Retf?rdighed, da jeg h?rte et Spektakkel af den anden Verden i Korridoren udenfor min D?r. F?rst t?nkte jeg, at det var nogle Krog?ster, der var komne i Totterne paa hverandre, og lod dem derfor ordne deres egne Aff?rer, som de bedst kunde. Men pludselig h?rte jeg en Lyd, der kunde have faaet Etienne Gerard til at springe op fra sit D?dsleje. Det var en Kvindes skingrende N?dsskrig. Min Kniv og Gaffel faldt klirrende ned paa Tallerkenen, og et ?jeblik efter stod jeg midt i Klyngen, som havde samlet sig udenfor min D?r.

Min plusk?bede V?rt og h?rlokkede V?rtinde, to Staldkarle og en Kammerpige stod der sammen med et Par Landboere. De brugte Mund efter bedste Evne, og Genstanden for deres Vrede viste sig at v?re den sk?nneste Kvinde, en Mand kan have set for sine ?jne. Hun stod midt imellem dem med blege Kinder og Angst i sine smukke ?jne. Jeg var n?ppe kommen ud af D?ren, f?r hun sprang mig i M?de og lagde sin Haand paa min Skulder, medens et Udtryk af Gl?de og Triumf lyste op i hendes blaa ?jne.

"En fransk Soldat og en Gentleman!" skreg hun, "nu er jeg endelig sikker."

"Ja, Frue, De er sikker!" svarede jeg og trykkede hendes Haand. "De har kun at befale over mig," tilf?jede jeg og kyssede hendes lille Haand som Tegn paa, at jeg mente, hvad jeg sagde.

"Jeg er Polakinde," sagde hun, "og mit Navn er Grevinde Palotta, disse Mennesker forhaaner mig, fordi jeg elsker Frankrig. Jeg ved ikke, hvorledes de vilde have handlet med mig, havde Himlen ikke sendt mig Dem til Hj?lp!"

Jeg kyssede endnu en Gang hendes Haand og gentog mine Forsikringer. Saa vendte jeg mig rasende om imod Skaren, og et ?jeblik efter var Korridoren tom.

"Grevinde," sagde jeg, "nu er De under min Beskyttelse. De er bleg og et Glas Vin vil sikkert g?re Dem godt."

Jeg b?d hende Armen og ledsagede hende ind i mit V?relse, hvor jeg bad hende tage Plads ved Siden af mig. Hvor hun udfoldede sig i min N?rv?relse, denne Kvinde, som en Blomst i Solen! Hun lyste op i Stuen ved sin Sk?nhed. Hun maa have l?st Beundring i mine ?jne, og det forekom mig, at jeg l?ste en lignende F?lelse i hendes. Hendes Konversation var lige saa tiltalende som hendes Ansigt. Hun fortalte mig, at hun var paa Rejse til Polen og at hendes Broder var bleven syg under Vejs. Hun var derefter mere end en Gang bleven behandlet daarlig af Folk, fordi hun ikke kunde skjule sin Fork?rlighed for Frankrig. Hun vendte sig derefter bort fra sine egne Sager og spurgte mig ud om H?ren, om mig selv og om mine Bedrifter. Disse var ikke helt ukendte for hende, bem?rkede hun, thi hun kendte adskillige af Poniatowskis Officerer, og disse havde fortalt hende om mig. Nu vilde hun v?re glad ved at h?re mig fort?lle. Aldrig har jeg f?rt saa behagelig en Konversation. Timerne fl?j af Sted, og det var n?sten med R?dsel, jeg h?rte, at Landsbykirkens Ur slog elleve. Kejserens Budskab var bleven forsinket fire Timer.

"Tilgiv mig, min k?re Dame!" udbr?d jeg og sprang op fra Stolen, "jeg maa ?jeblikkelig til Hof!"

Hun rejste sig op og saa paa mig med et blegt, bebrejdende Ansigt. "Og jeg?" spurgte hun, "hvad skal der blive af mig?"

"Det g?lder et Budskab fra Kejseren. Jeg har allerede t?vet her alt for l?nge. Min Pligt byder mig ?jeblikkelig at tage af Sted."

"De maa bort? Og jeg er atter prisgivet disse Slyngler! Hvorfor skulde jeg overhovedet tr?ffe Dem? Hvorfor forsikrede De mig om Deres Beskyttelse?" Taarerne br?d frem i hendes ?jne og hun sank ned paa Gulvet i Hulken.

Jeg str?g hende om hendes rige, brune Haar og hviskede hende ?mme Ord i ?ret. Saa vendte hun pludselig Ansigtet op imod mit.

"Vand!" hviskede hun, "for Guds Skyld Vand!"

Jeg kunde se, at hun i n?ste ?jeblik vilde v?re bevidstl?s. Jeg lagde hendes tr?tte Hoved paa Sofaen og fo'r som en rasende fra det ene V?relse til det andet paa Jagt efter en Karaffe. Det varede nogle Minutter, f?r jeg endelig fandt én, og jeg skyndte mig tilbage med den. Hvem beskriver min Forbavselse, da jeg fandt V?relset tomt og Damen forsvunden!

Ikke alene hun selv, men hendes s?lvknappede Ridepisk, der havde ligget paa Bordet, var borte. Jeg fo'r ud og kaldte paa V?rten. Han kendte intet til Sagen; han havde aldrig set Damen f?r og var lige glad, om han nogen Sinde saa hende for sine ?jne mere. Heller ikke B?nderne ved D?ren havde set hende. Jeg gennemst?vede hele Huset, men uden Resultat. Jeg befandt mig pludselig overfor et Spejl, og det forekom mig, at mit Ansigt var l?ngere, end det plejede at v?re.

Fire Knapper i min Pelisse var aabnede, og jeg beh?vede kun at stikke Haanden ned i Lommen for at forvisse mig om, at mine Papirer var borte! O, kvindelige Falskhed! Hun havde plyndret mig, dette V?sen, plyndret mig for mine vigtige Papirer, da hun havde l?net sig op til mit Bryst. Imedens jeg havde str?get min Haand gennem hendes Haar og tilhvisket hende s?de Forsikringer, havde hun tilegnet sig Kejserens Skrivelse. Og her stod jeg, saa n?r ved Maalet, uden at kunne fuldende min Mission. Hvad vilde Kejseren sige, hvad vilde H?ren t?nke om Etienne Gerard? Naar det gik op for mine Kammerater, hvorledes jeg var bleven overlistet af en Kvinde, hvorledes vilde da ikke Latteren runge rundt om Lejrilden? Jeg kunde have kastet mig ned paa Gulvet og gr?dt af Raseri.

En Ting var imidlertid sikkert. Hele denne Komedie med Fyrene i Korridoren og Forf?lgelsen af den saakaldte Grevinde var gennemt?nkt Spil. Krov?rten maatte v?re indviet i Komplottet. Han kunde fort?lle mig, hvem hun var, og hvor jeg kunde finde mine Papirer. Jeg greb min Sabel fra Bordet og fo'r ud for at s?ge efter ham. Men Skurkene havde g?ttet min Hensigt og taget deres Forholdsregler. Jeg fandt ham i et Hj?rne af Gaarden med en Muskedonner i Haanden. Hans S?n holdt en Bulbider i en Snor. To Staldkarle, bev?bnede med H?tyve, stod paa hver Side af ham, medens hans Kone stod bag ved hele Selskabet med en stor Lygte.

"Rid Deres Vej, min Herre, rid Deres Vej!" raabte han med sk?lvende Stemme. "Deres Hest holder for D?ren, og ingen vil g?re Dem nogen Fortr?d, dersom De rider bort. Men dersom De angriber os, vil De staa alene overfor tre tapre M?nd."

Jeg havde kun Hunden at frygte, thi de to H?tyve og Muskedonneren gik op og ned som Grene i en Brandstorm. Men jeg forestillede mig, at selv om jeg fremtvang et Svar ved at s?tte mit Sv?rd for Struben af denne elendige Bandit, havde jeg ingen Garanti for, at han talte Sandhed. Jeg n?jedes derfor med at maale hele Styrken med ?jnene med det Resultat, at deres s?lle Vaaben svajede endnu v?rre end tidligere. Saa kastede jeg mig op paa min Hest og galopperede bort, fulgt af en skingrende Latter fra Krov?rtens Madam.

Jeg havde taget min Bestemmelse. Sk?nt jeg havde mistet mine Papirer, var det dog ikke vanskeligt at slutte sig til, hvad de indeholdt og nu vilde jeg mundtlig overbringe Prinsen af Sachsen-Feldstein Kejserens Budskab, som om han havde befalet mig at meddele ham det paa denne Maade. Det var et baade forvovent og farligt Spil, men naar hele Tyskland var Indsatsen, skulde det i hvert Fald ikke paa Forhaand v?re tabt.

Det var Midnat, da jeg red ind i Hof, men hvert eneste Vindue var oplyst, hvad der i dette s?vnige Land var tilstr?kkeligt til at vise mig, i hvilken Ophidselse Befolkningen befandt sig. Man hylede og skreg, da jeg spr?ngte gennem de menneskefyldte Gader, og en Gang fo'r en Sten syngende forbi mit ?re, men jeg fortsatte roligt min Vej, indtil jeg naaede Slottet. Det var oplyst fra K?lder til Kvist. Jeg overgav min Hoppe til en Staldkn?gts Forsorg og spankulerede med stor V?rdighed ind paa Slottet, forlangte ?jeblikkelig at faa Prinsen i Tale, da mit Budskab ikke taalte nogen Ops?ttelse.

I Salen, jeg nu traadte ind i, blev der afholdt et stort M?de, og mit Instinkt sagde mig, at dette M?de var afg?rende for Sp?rgsmaalet Krig og Fred. Maaske kom jeg tidsnok til at faa V?gtskaalen til at synke ned til Gunst for Kejseren og for Frankrig. Kabinetssekret?ren saa m?rkt paa mig og f?rte mig ind i et lille Modtagelsesv?relse. Et ?jeblik efter vendte han tilbage og meddelte, at Prinsen ikke i ?jeblikket kunde komme, men at Prinsessen vilde modtage mit Budskab.

"Det er Prinsen, jeg maa tale med!" udbr?d jeg.

"Nej, det er Prinsessen!" sagde en Stemme henne ved D?ren, og en Kvinde traadte ind i V?relset. "Von Rosen, De maa hellere blive her! Naa, min Herre, hvad har De saa at meddele Prinsen eller Prinsessen af Sachsen-Feldstein?"

Da jeg h?rte hendes Stemme, var jeg straks sprunget op fra Stolen, og da jeg saa hende, sk?d Harmen op i mig. Kun én Gang i sit Liv tr?ffer man saa pr?gtig en Figur, saa dejligt et Ansigt og disse ?jne, saa blaa som Garonne og dog kolde som Floden ved Vintertid.

"Tiden er fremrykket, min Herre!" udbr?d hun og gjorde et lille utaalmodigt Slag med Foden. "Hvilket Budskab har De at overbringe mig?"

"Hvad jeg har at sige Dem," bem?rkede jeg, "er kun, at De har gjort det af med Resten af min Tillid til Kvinden. Desuden har De van?ret mig for stedse!"

Hun sendte sin Ledsager et sp?rgende Blik.

"Fantaserer Manden?" sagde hun. "Maaske en lille Aareladning vilde hj?lpe -?"

"At De er en udm?rket Skuespillerinde," svarede jeg, "har De tidligere vist mig."

"De mener altsaa at have truffet mig tidligere?"

"Ja, jeg paastaar, at De har udplyndret mig for mindre end to Timer siden."

"Lad det nu v?re nok!" udbr?d hun med tilforladelig Vredesklang i Stemmen. "De udgiver Dem, saa vidt jeg kan forstaa, for at v?re Ambassad?r, men selv med en saadans Friheder er der dog en Gr?nse, der ikke maa overskrides."

"Deres Fr?khed er beundringsv?rdig," svarede jeg, "men det skal ikke lykkes Deres H?jhed at narre mig to Gange paa samme Aften." Jeg sprang fremad, b?jede mig ned og trak Kanten af hendes Kjole op. "De vilde have gjort vel i at skifte efter at have redet saa langt og saa hurtigt," sagde jeg.

"Uforskammede!" raabte hun. "Kald paa Lakajerne og kast Ambassad?ren paa Porten!"

"Jeg vil f?rst tale med Prinsen!"

"De vil aldrig faa Prinsen at se! Aa, stands ham, von Rosen, stands ham dog!"

Hun havde glemt, med hvem hun spillede, denne Prinsesse, og havde for tidligt vist mig sine Kort. Hvorfor skulde jeg vente, indtil hun havde faaet sine Hj?lpere tilkaldte? Hendes Opgave var at stille sig mellem sin Mand og mig, min for enhver Pris at faa ham i Tale. I ét Spring var jeg ude af V?relset, i et andet inde i Salen. I den modsatte Ende af denne saa jeg en Skikkelse sidde i en h?j Stol under en Tronhimmel. I N?rheden af ham sad der en R?kke Pr?later, og paa hver Side skimtede jeg et Hav af Hoveder. Jeg gik midt hen i V?relset, s?nkede mit Sv?rd og tog min Chako af.

"Jeg er Kejserens Udsending!" udbr?d jeg, "og kommer med Budskab til Hans H?jhed Prinsen af Sachsen-Feldstein."

Manden under Tronhimlen h?vede Hovedet, og jeg saa, at hans Ansigt var udt?ret og gustent, og at hans Ryg var krummet, som om en for stor Byrde hvilede paa den.

"Deres Navn, min Herre?" spurgte han.

"Oberst Etienne Gerard af tredje Husarregiment."

Ethvert Ansigt i Forsamlingen vendte sig imod mig. En M?ngde Blikke blev rettede paa mig, men ikke et venligt var der imellem dem. Prinsessen var smuttet forbi mig og stod og samtalede sagte med sin Mand. Nu og da rystede hun ivrigt paa Hovedet. Jeg for min Part sk?d Brystet frem, snoede mit Oversk?g og saa mig h?fligt om i Forsamlingen. De Tilstedev?rende var alle M?nd og alle - Professorer, Studenter, Kunstnere - tavse og alvorlige. I det ene Hj?rne sad der en Gruppe sortkl?dte M?nd i Ridekapper.

Ved hver af deres Bev?gelser h?rte jeg deres Sabler rasle og deres Sporer klirre.

"Kejserens private Skrivelse har tidligere underrettet mig om, at det er Markis Chateau St. Arnaud, som bringer mig dette Budskab," sagde Prinsen.

"Markien er bleven sk?ndig myrdet," svarede jeg. En Mumlen gik gennem Forsamlingen. Jeg lagde M?rke til, at mange vendte Hovederne hen imod de m?rkkl?dte M?nd.

"Hvor er Deres Papirer," spurgte Prinsen.

"Jeg har ingen!"

Fjendtlige Raab klang imod mig fra hele Salen. "Han er Spion! H?ng ham!" blev der raabt henne fra Hj?rnet, og en halv Snes Stemmer istemte Forlangendet. Jeg trak roligt mit Lommet?rkl?de frem og b?rstede St?vet af Pelsv?rket paa min Pelisse. Prinsen strakte sine magre H?nder frem, og St?jen d?de hen.

"Hvor er da Deres Kreditiver, og hvad er Deres Budskab?"

"Min Uniform er mit Kreditiv, og mit Budskab er kun for Deres ?ren, Deres H?jhed!"

Han str?g Haanden hen over Panden med en Gestus som en Mand, der er i Vildrede med, hvad han skal g?re. Prinsessen hviskede ham nogle Ord i ?ret.

"Jeg er her forsamlet til Raadslagning med nogle af mine tro Undersaatter," sagde han; "jeg har ingen Hemmeligheder for dem, og hvilket Budskab Kejseren end maatte behage at sende mig, i dette ?jeblik er mine og mit Folks Interesser ét."

Der l?d en Bifaldsmumlen ved disse Ord, og alles ?jne rettedes paany imod mig. Det var min Tro en udsat Stilling, jeg befandt mig i, thi ét er at kommandere ottehundrede Mand, noget andet at tale ved en saadan Lejlighed og om et saadant Emne. Men jeg f?stede roligt mine ?jne paa Prinsen og s?gte at finde Ord for, hvad jeg vilde have sagt ham, saafremt vi havde v?ret alene. Min Stemme klang rolig, knapt og klart, som havde jeg mit Regiment til Parade.

"De har ofte forsikret Kejseren om Deres Venskab," sagde jeg. "Nu er Tiden kommen, hvor dette Venskab skal staa sin Pr?ve. Saafremt De staar fast, vil han bel?nne Dem, som kun han kan bel?nne. Det er en let Sag for ham at forvandle en Prins til en Konge og at g?re et Land stort og m?gtigt. Hans ?jne hviler paa Dem, og selv om det kun er lidet, De kan virke til hans Fortr?d, kan De dog ?del?gge Dem selv. I dette ?jeblik gaar han over Rhinen med to hundrede tusinde Mand. Enhver F?stning i Landet er i hans H?nder. Han vil v?re her om en Uge, og saafremt De da har spillet under D?kke med hans Fjender, saa Gud hj?lpe Dem og Deres Folk. De tror maaske, at han er bleven svag, fordi nogle af os fik Frostbylder sidste Vinter. Sé derud!" - jeg h?vede Stemmen og pegede paa en stor Stjerne, som blinkede gennem Vinduet over Prinsens Hovede - "det er Kejserens Stjerne! Naar den blegner, vil hans Magt blegne, men ikke f?r!"

Jeg blev paah?rt i Tavshed, og eftersom jeg kom frem i min Tale, b?jede Prinsen mere og mere sin Ryg, som om den Byrde, der hvilede paa den, var st?rre end hans Styrke. Endelig h?vede han Hovedet og saa sig om med sine H?ge?jne.

"Vi har h?rt en Franskmand tale for Frankrig," sagde han, "lad nu en Tysker tale for Tyskland!"

De Tilstedev?rende saa paa hinanden og hviskede til deres Naboer. Jeg antager, at min Tale havde gjort sin Virkning, og at ingen ?nskede at v?re den f?rste til at kompromittere sig i Kejserens ?jne. Prinsessen saa sig omkring med lynende ?jne, og derefter br?d hendes Stemme Stilheden.

"Skal en Kvinde virkelig give Franskmanden Svar!" raabte hun. "Er det muligt, at der ikke mellem Lützows J?gere findes En, der kan bruge sin Tunge lige saa godt som sit Sv?rd?"

Et Bord blev v?ltet over Ende med et Brag, og en ung Mand sprang op paa en Stol. Han lignede en Digter, bleg og mager, med skarpe H?ge?jne og viltret Haar. Han havde et Sv?rd ved Siden, og hans Ridest?vler var brune af St?v.

"Det er K?rner, Digteren!" raabte Folk. "Det er den unge K?rner, Digteren! Han vil synge, han vil synge!"

Og han sang! F?rst bl?dt og dr?mmende om det ?ldgamle Tyskland, Nationernes Moder, om de rige Sletter, de store Byer og de d?de Heltes Grave. Men lidt efter klang Versene som en Hornfanfare. Det var om det nuv?rende Tyskland, det Tyskland, der var bleven kn?gtet og kastet til Jorden, men som vilde spr?nge Rebene om sine k?mpem?ssige Lemmer og rejse sig. Og Moderen, den f?lles Moder, kaldte. Hendes Suk klang i Nordenvinden. Hun anraabte sine B?rn om Hj?lp. Vilde de blot komme!

Aa, denne frygtelige Sang og disse rungende Stemmer! Hvad bet?d nu jeg, Frankrig, Kejseren? De sang ikke mere, disse Mennesker, de hylede. De var sprungne op paa Borde og Stole. Snart hulkede hele Forsamlingen, og Taarerne l?b ned ad Kinderne paa dem. Saa sprang K?rner ned fra Stolen, og hans Kammerater sluttede Kres om ham med deres Sabler h?vet h?jt i Vejret. Der blev ganske stille i Salen, da Prinsen rejste sig fra sin Trone.

"Oberst Gerard!" sagde han; "De har h?rt det Svar, De maa bringe tilbage til Deres Kejser. T?rningerne er kastede, mine B?rn. Eders Fyrste og I maa sammen sejre eller falde."

Han bukkede for at vise, at M?det var sluttet, og de Tilstedev?rende forlod under megen Larm Salen for at bringe Efterretningen ud i Byen. For mit eget Vedkommende havde jeg gjort Alt, hvad en tapper Mand kunde g?re, og jeg var derfor ikke bedr?vet over at blive f?rt ud med Str?mmen. Hvorfor skulde jeg forblive l?ngere paa Slottet? Jeg havde faaet Svar og maatte bringe det tilbage, som jeg havde modtaget det. Jeg ?nskede hverken at se Hof eller dens Beboere igen, f?r jeg holdt mit Indtog i Spidsen for Avantgarden. Jeg forlod Folkeskaren og gik tavs og bedr?vet i den Retning, i hvilken min Hest var bleven f?rt.

Der var m?rkt henne ved Staldene, og jeg gik netop og s?gte efter en Karl, da jeg pludselig blev greben bag fra i Armene. H?nder greb om mine Ben og i min Strube, og jeg f?lte en Pistols kolde Munding under mit ?re.

"Ikke en Lyd, din franske Hund!" hviskede en Stemme mig i ?ret. "Vi har ham, Kaptejn."

"Har I T?mmen?"

"Ja, her er den!"

"Slyng den saa om Halsen paa ham."

Jeg f?lte en kold L?derrem rundt om min Hals. En Karl med en Staldlygte var kommen til og betragtede rolig Scenen. I dens svage Lys saa jeg Skikkelser dukke op overalt fra M?rket, alle if?rte J?gernes sorte Uniformer.

"Hvad vil De g?re ved ham, Kaptejn?"

"H?nge ham op paa Slotsporten!"

"En Ambassad?r?"

"En Ambassad?r uden Papirer!"

"Men Prinsen?"

"Ser De da ikke, Menneske, at Prinsen i saa Fald vil blive tvungen til at stille sig paa vor Side? Der vil herefter ingen Tilgivelse v?re for ham. I modsat Fald kan han svinge i Morgen, som han f?r har gjort det. Han kan ?de sine egne Ord i sig, men en d?d Husar er mere, end han kan s?tte til Livs!"

"Nej, nej, von Strelitz, det kan vi ikke g?re!" sagde en anden Stemme.

"Kan vi ikke? Det skal jeg dog vise Dem," og der kom et Ryk i T?jlen, der n?sten kastede mig til Jorden. Men i det samme ?jeblik glimtede et Sv?rd, og L?deret blev skaaret over omtrent to Tommer fra min Hals.

"Ved Himlen, K?rner, De tillader Dem lovlig meget!" skreg Kaptejnen.

"Jeg er Soldat og ikke R?ver!" svarede Digteren; "min Klinge maa gerne dryppe af Blod, men kun i ?rligt Spil. Kammerater, vil I tavse staa og se paa, at denne Gentleman bliver mishandlet?"

En halv Snes Sabler fo'r ud af Skederne, og det var tydeligt, at mine Venner og Fjender omtrent var lige mandsst?rke. De opbragte Stemmer kaldte Folk til fra alle Kanter.

"Prinsessen!" blev der raabt, "Prinsessen kommer!"

N?ppe var Ordene udtalte, f?r hendes Ansigt dukkede op i M?rket lige foran os. Jeg havde al god Grund til at hade hende, thi hun havde bedraget og overlistet mig. Og dog t?nker jeg den Dag i Dag med et vist Velbehag paa, at mine Arme har omslynget hende, og at jeg har fornemmet Duften af hendes Haar. Jeg véd ikke, om hun allerede hviler i Tysklands Jord, eller om hun som en graahaaret Kvinde endnu dv?ler paa Slottet i Hof, men i hvert Fald lever hun ung og sk?n i Etienne Gerards Erindring.

"Skammer I Jer ikke?" raabte hun, medens hun skyndte sig hen til mig og egenh?ndig rev L?kken af min Hals. "Vid, at denne Mand tilh?rer mig, og at den, som krummer et Haar paa hans Hoved, skal komme til at staa til Ansvar overfor mig!"

De forsvandt alle skyndsomst i M?rket. Hun vendte sig derefter om imod mig og udbr?d:

"F?lg mig, Oberst Gerard, jeg har et Par Ord at sige Dem."

Jeg fulgte hende ind i det lille V?relse, hvor jeg for f?rste Gang havde truffet hende paa Slottet. Hun lukkede D?ren og sendte mig derefter et Blik fuldt af Sk?lmeri og Ynde.

"Er det ikke lidt dristigt af mig at betro mig til Dem?" sagde hun; "De maa erindre, at det nu er Prinsessen af Sachsen-Feldstein og ikke den stakkels Grevinde Palotta fra Polen, der taler."

"Navnet er mig ligegyldigt," svarede jeg. "Jeg hjalp en Kvinde, som jeg troede var stedt i N?d, og som L?n herfor er jeg bleven frar?vet mine Papirer og halvvejs bleven behandlet som Spion."

"Oberst Gerard!" svarede hun; "vi to har spillet h?jt Spil med hinanden, men Indsatsen var det v?rd. Ved at overtage en Sendelse, der aldrig blev givet Dem, har De vist, at Deres Land i Dem har haft en tro Tjener. Mit Hjerte er tysk, og Deres er fransk, men jeg kan forsikre Dem, at jeg naar som helst vil begaa en hvilken som helst Gerning, det v?re sig ved List eller Svig, saafremt jeg ved den kunde hj?lpe mit stakkels F?dreland. De ser, hvor aabenhjertig jeg er."

"De fort?ller mig intet, som jeg ikke allerede har erfaret."

"Men nu, da Spillet er endt, og jeg har vundet, hvorfor saa b?re Nag til mig? Jeg vil yderligere bem?rke, at skulde jeg nogen Sinde komme i en Situation som den, jeg foregav var til Stede i Kroen i Lobenstein, skulde jeg aldrig ?nske at m?de en pr?gtigere Beskytter og en ?rligere Gentleman end Oberst Etienne Gerard. Jeg har aldrig t?nkt mig, at jeg nogen Sinde kunde f?le for en Franskmand, som jeg f?lte for Dem i det ?jeblik, da jeg snappede Papirerne ud af Deres Brystlomme."

"Men alligevel tog De dem, ikke sandt?"

"Ja, for Tysklands Skyld! Jeg kender de Argumenter, som de indeholdt, og Virkningen af disse paa Prinsen. Dersom Papirerne var komne ham i H?nde, vilde alt v?re tabt!"

"Men hvordan kunde Deres H?jhed nedv?rdige Dem til en saadan Gerning, naar en Flok af de Banditter, der var i F?rd med at h?nge mig paa Deres Slotsport i Aften, kunde have gjort det af med mig?"

"Det er ikke Banditter, men Tysklands bedste Ungdom!" udbr?d hun med Varme, "og er De denne Gang bleven mindre venligt modtaget, maa De huske paa, hvor besk?mmende enhver Tysker i mange Aar er bleven behandlet, lige fra Dronningen af Pr?jsen og nedefter. I?vrigt havde jeg Baghold ude alle Vegne, og jeg ventede netop at h?re fra disse, da De selv ankom. Jeg var bragt i den frygteligste Forlegenhed, thi nu stod der kun en svag Kvinde imellem Dem og min Mand. De ser, hvorledes vor Stilling var, f?r jeg greb til mit K?ns Vaaben."

"Jeg tilstaar, at De har besejret mig, Deres H?jhed, og der er nu intet andet for mig at g?re end at overlade Dem Valpladsen."

"Men De vil tage Deres Papirer med, ikke sandt?" Hun rakte mig dem. "Prinsen er nu gaaet over Rubicon, og Intet vil faa ham til at vende tilbage. Bring disse Breve tilbage til Kejseren og meddel ham, at vi n?gtede at modtage dem. Ingen kan da beskylde Dem for at have mistet Deres Depecher. Farvel, Oberst Gerard, og det bedste ?nske, jeg kan medgive Dem, er, at, naar De er naaet tilbage til Frankrig, De vil forblive der. Om et Aar eller saa vil der ikke v?re en Franskmand paa denne Side af Rhinen."

Saaledes gik det til, at jeg spillede med Prinsessen af Sachsen-Feldstein med hele Tyskland som Indsats og tabte mit Spil. Jeg havde meget at t?nke paa, da jeg f?rte min stakkels tr?tte Violette op gennem Landevejen, der f?rte vest paa fra Hof. Men for mit Syn steg stadig frem den tyske Kvindes smukke og stolte Ansigt, og i mit ?re klang Soldaterdigterens Stemme, som han stod paa sin Stol og sang. Jeg forstod, at der var noget frygteligt ved dette st?rke taalmodige Tyskland, og jeg saa, at et saadant Land, saa gammelt og saa elsket, aldrig kan holdes under Aaget.

Da jeg red videre, br?d Dagen frem, og den store gyldne Stjerne, som jeg havde peget paa gennem Slotsvinduet, gik blegnende ned paa den vestlige Himmel.

* * *

Afskriveres Bem?rkning

Trykfejl i denne bog er blevet ?ndret som f?lger:

Side 5: 'Marot' ?ndret til 'Morat' i 'den unge Morat af J?gerne'

Side 6: 'Auserlitz' ?ndret til 'Austerlitz' i 'vi havde erobret ved Austerlitz'

Side 11: 'Kamerater' ?ndret til 'Kammerater' i 'mine Kammerater gjorde mig den ?re!'

Side 12: 'Vabnene' ?ndret til 'Vaabnene' i 'naar mine Soldater vender Vaabnene?'

Side 17: 'Trics' ?ndret til 'Tricks' i 'udfinde nogle nye Tricks i Ecarté'

Side 22: 'derpa' ?ndret til 'derpaa' i 'Jeg sprang derpaa'

Side 32: 'angaaar' ?ndret til 'angaar' i 'hvad Deres Dygtighed og Mod angaar!'

Side 37: 'Russerer' ?ndret til 'Russere' i 'der stod 80,000 Pr?jsere i Nord og 150,000 Russere og ?strigere i Syd'

Side 48: 'ovre' ?ndret til 'over' i 'thi over i Skoven'

Side 48: 'Flaksre' ?ndret til 'Flasker' i 'de mange t?mte Flasker'

Side 49: 'Flaksen' ?ndret til 'Flasken' i 'strakte netop Haanden ud efter Flasken'

Side 49: '?jebilk' ?ndret til '?jeblik' i 'I f?rste ?jeblik'

Side 51: 'sim' ?ndret til 'mig' i 'jeg befandt mig i en anden Vink?lder'

Side 51: 'saaden' ?ndret til 'saadan' i 'alene i M?rket med en saadan Karl'

Side 65: 'Macdanodl' ?ndret til 'Macdonald' i '"Han er tagen til Fange!" sagde Macdonald.'

Side 66: 'Hest-Grenaderene' ?ndret til 'Hest-Grenadererne' i 'Major Charpentier af Hest-Grenadererne'

Side 72: 'rystde' ?ndret til 'rystede' i 'Postmesteren rystede ben?gtende paa Hovedet'

Side 74: 'dnne' ?ndret til 'dine' i 'dine private Aff?re!'

Side 86: 'ike' ?ndret til 'ikke' i 'hvad der ikke kan v?re anderledes'

Side 87: 'kune' ?ndret til 'kunde' i 'var jeg glad bed at kunde'

Side 87: 'Storarmeen' ?ndret til 'Storarméen' i 'den mest lovende L?jtnant i hele Storarméen'

Side 100: 'savrede' ?ndret til 'svarede' i 'svarede han'

Side 101: 'hj?lde' ?ndret til 'hj?lpe' i 'Jeg tror, at jeg kan hj?lpe Dem'

Side 103: 'sanrt' ?ndret til 'snart' i 'i Vognen viste han sig snart'

Side 106: 'nogl' ?ndret til 'nogle' i 'i Virkeligheden l?snet nogle Smaaben'

Side 106: 'Forbandeler' ?ndret til 'Forbandelser' i 'under en Regn af Eder og Forbandelser'

Side 108: 'medesn' ?ndret til 'medens' i 'medens han uafladelig spyttede efter mig'

Side 115: 'dirende' ?ndret til 'dirrende' i 'sagde han med dirrende Stemme'

Side 120: 'T?et' ?ndret til 'Tr?et' i 'b?jede Tr?et ned i en Bue'

Side 136: 'Dartmoer' ?ndret til 'Dartmoor' i 'det frygtelige F?ngsel i Dartmoor'

Side 138: 'je gslippe' ?ndret til 'jeg slippe' i 'Men hvorledes skulde jeg slippe ud?'

Side 141: 'igenem' ?ndret til 'igennem' i 'til at krybe igennem Hullet'

Side 148: 'Mand' ?ndret til 'Mands' i 'blot vilde l?gge min Mands Kappe'

Side 150: 'Meridths' ?ndret til 'Merediths' i 'Charles Merediths Kappe'

Side 157: 'Arriéregarde' ?ndret til 'Arrièregarde' i 'at ride gennem en H?rs Arrièregarde'

Side 161: 'svareed' ?ndret til 'svarede' i 'svarede jeg og l?nede mig ud over Hesten'

En r?kke mindre tegns?tnings og orddelings fejl i den oprindelige tekst er ogs? blevet rettet uden kommentarer.

Andre variationer i stavning er blevet fastholdt som de vises i den originale bog.