Chapter 5 No.5

Hvorledes Kongen holdt paa Brigaderen.

Jeg fortalte Jer sidst, mine Venner, hvorledes Engl?nderne beholdt mig, efter at jeg havde spillet med Bart om min Frihed og vundet. Jeg skal i Aften forts?tte min Beretning.

Jeg skal love for, at de passede godt paa mig i Oporto, for ikke at give saa vigtig en Fange Lejlighed til at slippe bort. Den tiende Avgust blev jeg bragt om Bord paa det Skib, der skulde f?re os til England, hvor alle vi Fanger blev indsat i et stort F?ngsel, der var bygget til os i Dartmoor. Vi plejede at kalde det "L'hotel Fran?ais, et Pension", thi I forstaar, at vi var raske Gutter, der ikke tabte Hum?ret for lidt Modgang.

Det var kun de Officerer, der n?gtede at afgive Deres ?resord, der blev indkvarteret i Dartmoor, og St?rstedelen af Fangerne var Menige fra H?r og Flaade. I sp?rger mig maaske, hvorfor jeg ikke vilde give mit ?resord, og derved komme til at nyde de samme Goder som mine Officerskammerater. Naa, jeg havde to Grunde, der hver for sig var afg?rende nok.

For det f?rste havde jeg saa stor Tillid til mig selv, at jeg f?lte mig overbevist om, at det nok skulde lykkes mig at undslippe. For det andet har min Familie, sk?nt gammel og anset, aldrig v?ret velhavende, og jeg kunde ikke bringe det over mit Hjerte at besk?re min Moders smaa Indt?gter. Det at repr?sentere i de engelske Familier, kostede Penge. Af disse Grunde foretrak jeg den levende Begravelse i det frygtelige F?ngsel i Dartmoor.

Jeg skal nu fort?lle Jer om mit Ophold i England, og hvorledes Lord Wellingtons Ord passede, da han sagde, at Kongen holdt paa mig.

Vi Officerer beboede en s?rlig Fl?j af denne f?stningslignende Bygning, og det var en meget broget Flok, der her var bragt sammen. De havde ladet os beholde vore Uniformer, saa at der neppe var et Korps, der havde gjort Tjeneste under Victor, Massena eller Ney, som ikke var repr?senteret her, og som ikke havde v?ret det fra det ?jeblik, Junot blev slaaet ved Vimiera. Der var J?gere i gr?nne Tr?jer, Husarer som jeg selv, blaa Dragoner, hvidbrystede Lansenerer, Ingeni?rer, Grenaderer, Artillerister og Intendanter. Men St?rsteparten var dog S?officerer, thi England havde Overtaget til S?s.

Ikke saa snart var jeg kommen til Dartmoor, f?r jeg begyndte at l?gge Planer om, hvorledes jeg skulde komme ud igen, og I kan sagtens t?nke Jer, at det ikke varede l?nge, f?r jeg mente at have fundet en Udvej. Vi Officerer var blevne anbragte to og to i Cellen, og min Kammerat var en lang, tavs Fyr ved Navn Beaumont af det lette Artilleri; han var bleven taget til Fange af Engl?nderne ved Astorga.

Det er sj?ldent, jeg har m?dt en Mand, som jeg ikke kunde g?re til min Ven, for mine Tilb?jeligheder og Optr?den er - som I kender dem. Men denne Fyr havde aldrig et Smil tilovers for en Sp?g eller ?re for mine Sorger. Han sad blot og saa hen for sig med sl?ve ?jne, saa at jeg tilsidst kom til det Resultat, at de to Aars Fangenskab havde gjort ham forrykt. Hvor jeg dog ?nskede, at gamle Bouvet eller en af mine Kammerater blandt Husarerne var her i Stedet for denne Mumie. Men nu var han der en Gang, og jeg maatte se at drage ham til Nytte saa meget som muligt; thi mine Planer om Flugt kunde kun blive til Virkelighed, naar vi gjorde f?lles Sag. Hvad kunde jeg vel udrette, uden at han opdagede det?

Jeg hentydede derfor f?rst til mit Forehavende, senere talte jeg mere aabent, og jeg fik det Indtryk, at han var tilb?jelig til at tage Del i Flugtfors?get.

Jeg unders?gte Murene, jeg unders?gte Gulv og Loft, jeg bankede og huggede. Men alt syntes tykt og solidt. D?ren var af Jern, lukket af en Springlaas, og den havde en lille Laage, hvorigennem Vagten kastede et unders?gende Blik to Gange hver Nat. I Cellen var der to Senge, to Stole, to Servanter, ellers intet. Men jeg ?nskede mig ikke st?rre Komfort. Hvornaar havde jeg i mit tolv Aars Feltliv haft saa megen? Men hvorledes skulde jeg slippe ud? Nat efter Nat laa jeg og t?nkte paa mine femhundrede Husarer, og jeg havde frygtelige Mareridt, der afmalede mig mit Regiment i det s?rgeligste Forfald. En Gang blev det stikkende i en Mose, ved en anden Lejlighed blev det pryglet af i Kejserens N?rv?relse. Saa kunde jeg vaagne op, badet i Sved, og give mig til at banke paa V?ggene.

Der var kun et eneste Vindue i Cellen, og selv dette var for lille til, at et Barn kunde slippe igennem det. Desuden var det beskyttet ved en tyk Jernstang i Midten. Som I vil se, var der ikke stor Mulighed for Flugt, men det gik mere og mere op for mig, at vore Anstrengelser maatte rettes imod det. For at g?re Sagen v?rre, f?rte det ud i F?ngselsgaarden, som var omgivet af to h?je Mure. Men, som jeg sagde til min mutte Kammerat, det er tidsnok at tale om Vistula, naar man er over Rhinen. Jeg br?kkede et Stykke Jern af mit Sengested og gav mig derefter i Lag med at l?sne Cementen, der holdt Jernstangen fast. Jeg arbejdede tre Timer ad Gangen og l?b derefter hen til Sengen, naar jeg h?rte Vagtens Skridt udenfor. Saa igen tre Timers Arbejde og ofte endnu tre, thi jeg syntes, Beaumont var saa sl?v og klodset, at jeg ligesaa godt kunde g?re Arbejdet selv.

Jeg udmalede mig, at tredje Husarregiment ventede paa mig udenfor Vinduerne med Trommer og Standarter, Leopard-Skaberakker og hele Pibet?jet. Saa kunde jeg arbejde som en besat, indtil min Jernstump blev vaad af Blod. Nat efter Nat br?kkede jeg den stenhaarde Cement l?s og skjulte Stumperne under min Madras, indtil det ?jeblik endelig var inde, hvor jeg med et kraftigt Tag rykkede Jernstangen ud. Jeg var naaet det f?rste Skridt hen imod min Frihed.

Derefter tog jeg fat i Muren, der omgav Vinduet. Efter tre Ugers Forl?b havde jeg faaet l?snet saa mange Sten, at jeg kunde klemme mig ud igennem Aabningen. Alt var saaledes rede til vor Flugt. I vil forstaa, at jeg altid om Dagen satte Jernstangen og Stenene tilbage paa deres Plads, og Vagten opdagede heldigvis Intet. Tre Dage efter vilde det v?re Nymaane, og det forekom mig at v?re et gunstigt ?jeblik til at vove Flugtfors?get.

Da endelig den sidste Dag var gaaet, var jeg i saa nerv?s Ophidselse, at jeg n?sten ikke kunde beherske mig. Hvert ?jeblik faldt den Tanke mig ind, at Vagten havde opdaget, hvad vi havde for. Hvad min Kammerat angaar, da sad han paa sin Seng og bed Negle og skulede efter mig paa sin s?dvanlige sl?ve Maner.

"Mod, min Ven!" hviskede jeg og bankede ham paa Skulderen, "De vil snart faa Deres Kammerater at se!"

"Det kan v?re meget godt," svarede han; "men hvorhen vil De flygte, naar De er sluppen ud?"

"Til Kysten!" svarede jeg. "Alt vil nok f?je sig for en tapper Mand, og jeg skal hurtigt naa tilbage til mit Regiment."

"Det er nok rimeligere, at De kommer ned i et af de underjordiske Huller eller til en af Portsmouths Galejer," sagde han.

"En Soldat l?ber sin Risiko," bem?rkede jeg; "det er kun en Kujon, der altid frygter det v?rste."

Jeg saa R?dmen stige op i hans gustne Kinder ved denne Bem?rkning og var meget tilfreds hermed, thi det var det eneste Livstegn, som jeg nogen Sinde havde iagttaget hos ham. Et ?jeblik efter greb han efter sin Vandkande, som jeg formodentlig skulde have haft i Hovedet, men han n?jedes med at tr?kke paa Skulderen og gav sig straks i Lag med sin Yndlingsbesk?ftigelse: at bide Negle.

Da jeg hen paa Aftenen saa ud af mit Vindue, var Himlen kulsort. Regnen str?mmede ned, og det bl?ste en hel Orkan. Af Vagten udenfor var der intet at se. Han havde uden Tvivl s?gt Ly for Uvejret i en eller anden Krog. Jeg tog Jernstangen fra Vinduet, trak Stenene ud og gav min Kammerat Tegn til at krybe igennem Hullet.

"Jeg f?lger efter, Oberst!" sagde han.

"Vil De gaa f?rst?" spurgte jeg.

"Jeg ser hellere, at De viser mig Vej."

"Kom saa lige bag efter mig, men kom stille, saafremt De har Deres Liv k?rt."

Jeg kunde i M?rket h?re Fyrens T?nder klapre, og jeg tror ikke, at et Menneske nogensinde har haft en daarligere Hj?lper til saa fortvivlet et Foretagende. Jeg greb imidlertid Jernstangen, stod op paa min Stol og pressede mit Hovede og mine Skuldre ud igennem Aabningen. Jeg var kommen omtrent halvvejs igennem, da min Kammerat pludselig greb mig i Benene og hylede, saa h?jt han kunde:

"Hj?lp! Hj?lp! En Fange er ved at undslippe!"

I kan t?nke Jer mine F?lelser i det ?jeblik. Jeg begreb straks, hvilket gement Spil denne modbydelige Fyr spillede. Hvorfor skulde han risikere sit Skind ved at klatre omkring paa Muren, naar han var sikker paa at blive frigivet, fordi han havde forhindret saa vigtig en Fanges Flugt. Jeg havde straks set, at han var en Kujon og en R?v, men havde dog alligevel ikke tiltroet ham en saadan Nederdr?gtighed. Jeg sprang tilbage i det m?rke Kammer, greb ham i Struben og gav ham et Par Slag med Jernstangen. Ved det f?rste Slag hylede han som en lille K?ter, naar man tr?der den over Poterne. Ved det andet faldt han om paa Gulvet med en Grynten. Saa satte jeg mig hen paa B?nken og ventede resigneret paa, hvad dette vilde f?re til.

Men der gik et Minut og endnu et, uden at jeg h?rte anden Lyd end det tunge, n?sten snorkende Aandedr?t fra det sansel?se Vrag paa Gulvet. Skulde det v?re muligt, at hans advarende Skrig upaaagtede var d?de hen i Stormens Br?len? F?rst var det kun et svagt Haab, et Minut senere var det sandsynligt, og efter endnu et Minuts Forl?b var det sikkert. Der h?rtes ingen Lyd fra Gangen udenfor og heller ingen fra F?ngselsgaarden. Jeg t?rrede den kolde Sved af min Pande og spurgte derefter mig selv, hvad jeg nu skulde g?re.

En Ting var sikkert. Manden paa Gulvet maatte d?. Hvis jeg lod ham blive tilbage, var det umuligt at vide, hvornaar han kom til sig selv og gjorde Anskrig. Jeg turde ikke t?nde Lys, saa jeg f?lte mig frem i M?rket, indtil jeg r?rte ved noget vaadt, som jeg vidste var hans Hovede. Jeg h?vede min Jernstang, men der var noget, mine Venner, der forhindrede mig i at fuldf?re mit Fors?t. I Kampens Hede har jeg gjort det af med mange Mennesker, h?derlige M?nd, der aldrig har forn?rmet mig. Og her laa dette Vrag, et Dyr, der ikke fortjente at leve, som havde pr?vet paa at styrte mig i Ulykke, og dog kunde jeg ikke faa mig selv til at knuse hans Pandeskal. Saadan en Gerning kunde v?re meget god for en spansk Bandit, men ikke for en Soldat og Gentleman som jeg. Jeg n?jedes derfor med at kneble ham og bandt ham derefter med Strimler af Senget?ppet. I den sv?kkede Tilstand, han befandt sig i, var der god Grund til at antage, at han i hvert Fald ikke kunde komme fri f?r Vagtens n?ste Inspektion. Af Beaumonts og mine egne Lagener lavede jeg derefter Reb og bandt dette til Midten af min Jernstang, der var lidt over en Fod lang. Saa kr?b jeg ud i Gaarden, hvor Regnen styrtede ned og Bl?sten hylede endnu st?rkere end f?r. Jeg holdt mig i Skyggen af F?ngselsmuren, hvor der var saa ravende m?rkt, at jeg ikke kunde se en Haand for mig. Derefter kastede jeg min Stang over Muren og halede i den, indtil den blev siddende fast i to af de Spiger, hvormed Murens Kant var besat. Jeg klatrede derefter op af Rebet, trak det op efter mig og sprang ned paa den anden Side. Paa lignende Maade kom jeg op paa den anden Mur og sad netop og skr?vede imellem Spigerne, da jeg saa noget blinke i M?rket nedenunder. Det var Skildvagtens Bajonet, og da den anden Mur var betydeligt lavere end den f?rste, var jeg nu saa t?t inde paa ham, at jeg n?sten kunde naa ham. Da rejste han sig pludselig og slentrede af Sted i Plaskregnen. Jeg gled hurtigt ned ad Rebet, lod det blive h?ngende og styrtede af Sted i vildt L?b.

Himmel, hvor jeg l?b! Stormen slog mig i Ansigtet, Regnen prikkede i min Hud. Jeg stak Foden i Huller, snublede over R?dder og faldt imellem Buske. Jeg var forreven, aandel?s og bl?dende. Min Tunge var som L?der, mine F?dder som Bly, og mit Hjerte bankede som en Kedeltromme. Men jeg l?b, l?b, l?b!

Men Hovedet tabte jeg ikke, mine Venner! Der var Plan i, hvad jeg foretog mig. Vore Flygtninge s?gte altid til Kysten. Jeg vilde s?ge ind i Landet, saa meget desto mere, som jeg havde fortalt Beaumont det modsatte. Jeg vilde flygte imod Nord, medens de vilde s?ge mig imod Syd. Maaske vil I sp?rge mig, hvorledes jeg kunde holde rede paa Verdenshj?rnerne i saadan en Nat. Jeg svarer, at jeg havde lagt M?rke til, at Vinden kom fra Nord, og at jeg altsaa l?b i den rigtige Retning, naar jeg havde Vinden imod mig.

Jeg styrtede altsaa af Sted paa denne Maade, da jeg saa to gule Lys skinne frem af M?rket lige foran mig. Jeg standsede et ?jeblik og overvejede, hvad jeg skulde g?re. Jeg var stadig i min Husaruniform, og jeg maatte n?dvendigvis skaffe mig nogle Kl?der, der ikke r?bede mig. Dersom disse Lys kom fra en Bondegaard, var det sandsynligt, at jeg der kunde finde, hvad jeg s?gte. Jeg n?rmede mig derfor, ked af, at jeg havde maattet efterlade min Jernstump, thi jeg var fast besluttet paa, at Folk ikke skulde fange mig levende!

Men jeg opdagede snart, at det ikke var nogen Bondegaard. Lysene var to Lygter, der hang paa hver sin Side af en Vogn, og ved deres Sk?r saa jeg, at en bred Landevej laa foran mig. Skjult mellem Buskene iagttog jeg, at der var to Heste for Ekvipagen, at en ungdommelig Kusk stod ved Hovederne af dem, og at Vognens ene Hjul laa paa Vejen ved Siden af ham. Saa blev Vinduet slaaet ned, og et k?nt lille Ansigt under en Kappe tittede ud.

"Hvad skal vi dog stille op?" udbr?d Damen; "Sir Charles maa v?re faret vild, og jeg maa tilbringe Natten her paa Landevejen."

"Maaske jeg kan v?re Dem til nogen Nytte, Frue!" sagde jeg og kravlede fra Buskadset ud i Lygtesk?ret. En Kvinde i N?d er hellig for mig, og denne var endda ung og smuk. I maa erindre, at sk?nt jeg var Oberst, var jeg den Gang kun otte og tyve.

Du gode Gud, hvor hun skreg op, og hvor Kusken gloede! I vil forstaa, at efter mit L?b i M?rket var min Chako bulet, mit Ansigt tils?let og min Uniform iturevet og snavset, saa jeg var just ikke den Slags Person, man helst vil m?de om Natten paa en ?de Vej.

"Jeg beklager meget at have forskr?kket Dem, Frue!" sagde jeg, "jeg h?rte tilf?ldigvis Deres Bem?rkning til Kusken og kunde ikke afholde mig fra at tilbyde Dem min Tjeneste." Jeg sluttede med et Buk. I kender mit Buk og kan forstaa, hvilket Indtryk det gjorde paa Kvinden.

"Jeg er Dem meget forbunden, Sir!" sagde hun, "vi har haft en frygtelig Rejse, siden vi forlod Tavistock. Til Slut er et Hjul gaaet af vor Vogn, og her ligger vi midt paa Heden. Min Mand, Sir Charles, er gaaet efter Hj?lp, men jeg frygter for, at han er faret vild."

Jeg skulde til at udtale nogle deltagende Ord, da jeg ved Siden af Damen fik ?je paa en sort Rejsekappe, besat med Astrakan, som hendes Ledsager maatte have efterladt. Det var netop, hvad jeg beh?vede for at skjule min Uniform. Ganske sandt, jeg f?lte mig omtrent som en Landevejsr?ver, men hvad skulde jeg g?re? N?d bryder alle Love, og jeg var i Fjendens Land.

"Jeg antager, Frue, at det er Deres Mands Kappe," bem?rkede jeg, "De vil sikkert tilgive mig, at jeg bliver n?dt til -". Jeg halede den ud gennem Vinduet, medens jeg talte.

Jeg kunde se, at der over hendes Ansigt gled et Udtryk af Forbavselse, Frygt og Afsky.

"Hvor har jeg dog taget Fejl af Dem!" udbr?d hun. "De kommer for at plyndre og ikke for at hj?lpe mig. De har en dannet Mands V?sen, og dog stj?ler De min Mands Kappe."

"Frue!" sagde jeg, "jeg beder Dem om ikke at d?mme mig, f?r De ved alt. Det er ganske n?dvendigt for mig at komme i Besiddelse af Kappen. Men saafremt De vil have den Godhed at sige mig, hvem det er, der har den Lykke, at v?re Deres Mand, skal jeg s?rge for, at Kappen bliver sendt tilbage."

Hendes Ansigt blev mildere, sk?nt hun stadig anstr?ngte sig for at se fort?rnet ud.

"Min Mand," sagde hun, "er Sir Charles Meredith, og han er paa Vej til Dartmoor F?ngsel med vigtige Statspapirer. Jeg beder Dem, Sir, om at forlade os og ikke tage noget med, som tilh?rer ham."

"Der er kun en Ting, der tilh?rer ham, som jeg beg?rer!" svarede jeg.

"Og den har De allerede fjernet fra Vognen!"

"Nej!" sagde jeg, "den er der endnu!"

Hun lo paa sin frejdige, engelske Maade.

"Dersom De i Stedet for at sige mig Komplimenter blot vilde l?gge min Mands Kappe - - ", begyndte hun.

"Frue!" svarede jeg, "hvad De beder mig om, er ganske umuligt. Dersom De vil tillade mig at stige ind i Vognen, skal jeg forklare Dem, hvor n?dvendig Kappen er for mig."

Himlen maa vide, hvilke Daarskaber jeg kunde have indladt mig paa, saafremt jeg ikke i dette ?jeblik havde h?rt et svagt "Hallo!" i det Fjerne, hvad der blev besvaret af den lille Kusk. Gennem Regn og M?rke saa jeg en Lygte, der hurtigt kom n?rmere.

"Jeg beklager meget, Frue, at jeg ser mig n?dsaget til at forlade Dem," sagde jeg. "Bed Deres Mand v?re forsikret om, at jeg nok skal passe paa hans Kappe." Sk?nt jeg havde Hastv?rk, fik jeg dog Tid til at kysse Damens Haand, men hun snappede den hurtigt til sig gennem Vinduet og lod til at v?re forn?rmet over min Dristighed. Da Lygten ikke var langt borte, og den ungdommelige Kusk nu gjorde Mine til at ville hindre min Flugt, forsvandt jeg imidlertid skyndsomst i M?rket. Jeg var ung og st?rk, med Muskler af Staal og havde et Legeme, der var h?rdet gennem tolv Aars Liv i Felten. Jeg fortsatte min vilde Flugt i omtrent tre Timer, stadig imod Nord, med Ansigtet imod Vinden. Paa dette Tidspunkt antog jeg, at jeg var mindst fem Mil fjernet fra F?ngslet. Dagen var ved at bryde frem. Jeg lagde mig derfor ned mellem nogle Buske, som voksede paa Toppen af en lille H?j midt i Heden, for at holde mig skjult indtil Aften. Det var ikke noget helt fremmed for mig at sove i Storm og Regn, og efter at jeg havde sv?bt mig ind i den tykke, varme Kappe faldt jeg snart i S?vn.

Men det var ingen forfriskende S?vn. Jeg tumlede omkring i de vildeste Dr?mme, hvor alt gik rent galt for mig. Tilsidst, husker jeg, angreb jeg en hel Karré ungarske Grenaderer med en enkelt Eskadron af mine Husarer paa udmattede Heste, netop som jeg gjorde ved Elchingen. Jeg stod op i Stigb?jlerne og raabte "Leve Kejseren!", og mine Husarer br?lede "Leve Kejseren!" Jeg sprang op fra min haarde Seng med Raabet endnu lydende i mine ?ren, gned mine ?jne og kiggede frem fra mit Skjul. I Morgenens klare Lys saa jeg det, jeg sidst havde ventet eller ?nsket at se.

Det var Dartmoor F?ngsel! - Der laa det, stygt og uhyggeligt, kun et Par hundrede Alen borte. Var jeg l?bet blot nogle faa Minutter mere i M?rket, vilde jeg have rendt Hovedet mod F?ngselsmuren. Jeg blev saa rystet ved Synet, at det f?rst efter nogen Tids Forl?b gik op for mig, hvorledes det hele hang sammen. Men saa forstod jeg det og gav mig til at dunke mig selv i Hovedet af lutter Fortvivlelse. Vinden var slaaet om fra Nord til Syd i L?bet af Natten, og da jeg stadig havde holdt mig op imod den, var jeg saaledes l?bet halvtredje Mil ud og halvtredje Mil tilbage for at ende, hvor jeg begyndte. Naar jeg t?nkte paa mit Hastv?rk, mine Fald, paa hele min fortvivlede Flugt gennem M?rke, Storm og Slud, og at det altsammen skulde ende saaledes, syntes det hele mig saa forrykt, at min Fortvivlelse pludselig slog over i Lystighed. Jeg kastede mig ned mellem Buskene og lo, lo, lo, indtil mine Sider var helt ?mme. Derefter sv?bte jeg mig ind i min Kappe og overvejede, hvad der nu var at g?re.

En L?re har jeg h?stet i mit omflakkende Liv - den aldrig at kalde noget en Ulykke, f?r man har set Enden paa det. Har ikke hver Time sine Overraskelser? I dette Tilf?lde saa jeg, at Heldet havde gjort mere for mig end den snedigste Beregning. Mine Forf?lgere troede selvf?lgelig, at de skulde s?ge mig i Retning af det Sted, hvor jeg havde sikret mig Charles Merediths Kappe og fra mit Skjul kunde jeg se dem skynde sig netop i Retning af dette Punkt. Ingen af dem dr?mte om, at jeg laa fredeligt mellem de gr?nne Grene og lo dem ud. Fangerne havde selvf?lgelig h?rt min Flugt omtale, og Dagen igennem klang deres udfordrende Raab hen over Heden og l?d i mine ?ren som et velkomment Bud om Sympati og Kammeratskab. En Gang kom der h?je Vredesudbrud, og kort efter saa jeg Beaumont med Hovedet indhyllet i Bandager blive f?rt tv?rs over Gaarden af to Vogtere. Jeg kan ikke sige Jer, hvor dette Syn gl?dede mig, thi det viste, at jeg ikke havde dr?bt ham, og desuden, at mine Medfanger kendte Sammenh?ngen med min Flugt.

Hele Dagen laa jeg skjult under Buskene. Mine Lommer var fyldte med Br?d, som jeg havde sparet sammen af mine Rationer, og ved at gennems?ge Kappen, fandt jeg et r?dt Silket?rkl?de, en Skildpaddes Snustobaksdaase og en lille S?lvflaske fuld af Whisky og Vand. Desuden fandtes der en stor blaa Konvolut med et r?dt Segl, adresseret til Direkt?ren for Dartmoor F?ngsel.

Dette Brev skaffede mig en Del Hovedbrud, thi Direkt?ren havde altid behandlet mig med den st?rste Hensynsfuldhed, og det kr?nkede min ?resf?lelse, at jeg skulde komme til at blande mig i hans Korrespondance. Jeg havde halvvejs bestemt mig til at l?gge Brevet under en Sten i N?rheden af F?ngslet, men det vilde blot lede dem paa mit Spor. Jeg besluttede mig til at beholde Brevet og haabede paa, at der vilde komme en Lejlighed, hvor jeg kunde sende det tilbage til Adressaten. Forel?big gemte jeg det i min Inderlomme.

Jeg skal ikke tr?tte Jer, mine Venner, med at fort?lle Jer om de Strabadser, jeg derefter maatte gennemgaa, men vil n?jes med at berette om Slutningen paa ?ventyret. Det stod mig klart, at jeg maatte se at faa en anden Paakl?dning end min forr?derske Uniform, saafremt det vedvarende skulde lykkes mig at undgaa mine Forf?lgere. Da syntes det, som om Himlen vilde sende mig Hj?lp, thi jeg saa en ung Fyr komme springende i et hvidt Flonelss?t, og med en fiks Kasket paa Hovedet. Da han kom hen til mig, sprang jeg frem imod ham.

"De maa meget tilgive mig, min Herre," sagde jeg, "men jeg er desv?rre n?dsaget til at maatte affordre Dem Deres Kl?der."

"Affordre mig hvad?" raabte han.

"Deres Kl?der!" gentog jeg.

Han stod med H?nderne i Lommen, og der fo'r et forn?jet Smil over hans Ansigt.

"Naa, saa De vilde s?tte Pris paa at faa Fingre i mine Kl?der," svarede han endelig. "Jeg er imidlertid bange for, at De denne Gang er gaaet galt i Byen. Jeg ved, hvem De er. De er en Franskmand, der er l?bet bort fra F?ngslet dernede, hvad enhver kan se med et halvt ?je. Derimod kender De ikke mig, thi ellers vilde De ikke have fattet saa forrykt en Plan. Jeg er Bristol Bustler, Verdensmesteren i Boksning."

"De er sikkert en meget dygtig Mand, Sir!" svarede jeg, "men naar jeg fort?ller Dem, at De staar overfor Oberst Etienne Gerard af Conflans Husarer, vil De sikkert hurtigt indse N?dvendigheden af at tr?kke af Deres Kl?der uden yderligere Snak."

I Stedet for at svare, eller g?re, som jeg sagde, stillede han sig i Positur. Et ?jeblik efter havde han mine St?vler i Maven. Men i samme Nu fl?j mine Ben i Vejret, tusinde Stjerner straalede for mine ?jne, mit Hoved blev slynget mod en stor Sten, og jeg tabte Bevidstheden.

Da jeg atter kom til mig selv, laa jeg paa en Rulleseng i et tarveligt V?relse. Det snurrede f?lt i mit Hoved, og da jeg f?lte med Haanden til det, var der en Knude saa stor som en Valn?d over mit ene ?je. En skarp Lugt skar i min N?se, og jeg opdagede hurtigt, at en Klud, dyppet i Eddike, var bundet om min Pande. I den modsatte Ende af V?relset sad den frygtelige lille Mand og badede sit n?gne Kn? med en lind Salve. Saa h?rte jeg Lyden af Hestehove udenfor, og et ?jeblik efter traadte Direkt?ren for Dartmoor F?ngsel ind i V?relset, fulgt af seks F?ngselsbetjente.

"De ser, Oberst," sagde han med et bittert Smil, "vi fandt Dem dog tilsidst!"

Naar en tapper Mand har gjort sit yderste, og det alligevel er slaaet Fejl for ham, viser han sit Mod ved den Maade, hvorpaa han b?rer sit Nederlag.

"Paa en Maade er jeg glad ved atter at hilse paa Dem, min Herre," svarede jeg roligt og v?rdigt, "thi jeg har v?ret saa uheldig at maatte tilbageholde et Brev til Dem."

Han saa forbavset paa mig. Med lidt Besv?r fik jeg fat i Brevet, som han aabnede. Jeg saa et ejendommeligt Smil brede sig over hans Ansigt, medens han l?ste det.

"Dette maa v?re det Brev, som Sir Charles Meredith mistede," sagde han.

"Det laa i hans Frakkelomme."

"De har v?ret i Besiddelse af det i to Dage."

"Ja, siden i Forgaars Nat!"

"Og ved ikke, hvad det indeholder?"

Jeg sendte ham et fort?rnet Blik, thi hans Sp?rgsmaal forundrede mig.

Til min Forbavselse br?d han ud i en st?jende Latter.

"Oberst," sagde han og viskede Taarerne af ?jnene, "De har sandelig skaffet ikke alene os, men ogsaa Dem selv en hel Del un?digt Bryderi. Tillad mig at l?se dette Brev, som De har f?rt med paa Deres Flugt, op for Dem."

Nu skal I h?re, hvad det indeholdt:

"Efter Modtagelse af denne Skrivelse anmodes De om at l?slade Oberst Etienne Gerard af tredje Husarregiment, der er bleven udvekslet med Oberst Mason af Hesteartilleriet, nu i Verdun."

Og medens han l?ste, lo han atter, Vogterne lo, og Fyren med det ?mme Kn? lo. Da jeg h?rte den almindelige Munterhed og t?nkte tilbage paa alle de Farer og Anstrengelser, som jeg til ingen Nytte havde gennemgaaet, kunde jeg da andet end le med? Og var det ikke alligevel mig, der havde mest Grund til at le? Thi foran mig havde jeg mit k?re Frankrig, min Moder, Kejseren og mine Husarer, medens der bag mig laa det m?rke F?ngsel og den engelske Konges tunge Haand.

* * *