Chapter 3 No.3

Hvorledes Brigaderen kom til M?rkets Slot.

Endsk?nt jeg var Brigadechef, da vore Krige var endte, og stod for Tur til at blive Divisionsgeneral, er det dog altid til mine unge Dage, jeg vender tilbage, naar jeg mindes mit Soldaterlivs Gl?der og Farer. I vil forstaa, at naar en Officer har mange M?nd og Heste under sig, har han altid fuldt op at g?re med Rekrutter og Indkvartering, Foder og Selet?j, saa selv om han ikke staar Ansigt til Ansigt med Fjenden, kan Livet v?re surt nok endda. Men er han kun L?jtnant eller Kaptajn, er der intet, der trykker ham, uden Epauletterne paa hans Skuldre, og saa kan han klirre med Sporene og svinge sin Dolman, t?mme sit Glas og kysse sin Pige, som han vil, uden at t?nke paa andet end Tilv?relsens Gl?der. Det er i den Tid, han oplever sine Eventyr, og det er til den Tid, jeg vil s?ge tilbage, naar jeg fort?ller om mine Tildragelser. Jeg vil i Aften fort?lle Jer om mit Bes?g i M?rkets Slot, om Underl?jtnant Durocs s?lsomme Mission og den frygtelige Historie om den Mand, der en Gang var kendt under Navnet Jean Carabin og sidenhen som Baron Straubenthal.

I maa vide, at i Februar 1807, straks efter Danzigs Indtagelse, blev det overdraget Major Legendre og mig at f?re firehundrede Remonter fra Pr?jsen til Polen. Det haarde Vejr og s?rlig det frygtelige Slag ved Eulau havde dr?bt en M?ngde Heste, saa det saa n?sten ud, som om vort pr?gtige tiende Husarregiment skulde blive forvandlet til en ny Afdeling Let-Infanteri. Baade Majoren og jeg vidste derfor, at vi vilde v?re velkomne i Fronten. Imidlertid gik Transporterne ikke s?rlig hurtigt fremad, thi Sneen laa favneh?jt, Vejene var frygtelige, og vi havde kun tyve Invalider til at hj?lpe os.

Vi kom over Vistula lige overfor Marienwerder og var naaet saa langt som til Risenberg, da Major Legendre traadte ind i mit V?relse paa Posthuset med et aabent Brev i Haanden.

"De skal forlade mig!" sagde han mismodig.

Egentlig gjorde det mig ikke ondt. Jeg hilste i Tavshed.

"Dette er en Ordre fra General Lasalle," fortsatte han. "De skal ?jeblikkelig tage til Rossel og melde Dem i Regimentets Hovedkvarter."

Intet Budskab kunde have forn?jet mig mere end dette. Jeg var vel anskreven hos mine Overordnede, og det stod mig klart, at Lasalle ved at afgive denne Ordre, vilde give til Kende, hvor ukomplet min Eskadron var uden mig. Paa den anden Side kom Ordren imidlertid i et ubelejligt ?jeblik, thi Postmesteren havde en Datter, - et af disse elfenbenshvide, sorthaarede polske Pigeb?rn, - som jeg godt kunde lide at stifte n?rmere Bekendtskab med. Imidlertid er det ikke tilladt Bonden at t?nke, naar Skakspillerens Fingre flytter ham frem paa Br?dtet. Jeg gik derfor ?jeblikkelig ned og sadlede min store Hest, Rataplan, hvorefter jeg begyndte min ensomme Rejse.

Det var en blandet Forn?jelse at ride gennem det fattigste og styggeste Land i Evropa, men jeg havde foroven en skyfri Himmel med en straalende Sol, der kastede sit Lys hen over endel?se Snemarker. Min Aande fort?ttede sig i den kolde Luft, og Rataplan udsendte to Dampstraaler fra sine N?sebor, medens en lille Istap nu og da faldt til Jorden fra dens Bidsel. Jeg lod den trave lystigt af Sted, for at den kunde holde Varmen. For mit eget Vedkommende havde jeg for meget at t?nke paa til at l?gge M?rke til Kulden.

Imod Nord og Syd strakte sig de store Sletter, hvor der nu og da saas enlige Klynger af Fyrre- og L?rketr?er. Hist og her laa der nogle Smaa-hytter, men det var kun tre Maaneder siden, at Storarméen var kommen denne Vej, og I ved, hvad det betyder for et Land. Det er sandt, at Polakkerne var vore Venner, men af H?rens hundrede tusind Mand havde kun Garden Vogne, mens Resten maate klare sig, som de bedst kunde. Det forbavsede mig derfor ikke, at jeg ikke fik ?je paa Liv noget Sted, ej heller, at der ingen R?g steg op fra Skorstenene paa de tavse Hytter. Landet, hvorigennem den store H?r var draget, var m?rket, og det blev almindelig sagt, at selv Rotterne d?de af Sult, hvor Kejseren havde f?rt sine M?nd.

Ved Middagstid var jeg naaet til Landsbyen Saalfeldt, men da jeg befandt mig paa Hovedvejen til Osterode, hvor Kejseren overvintrede, og hvor syv Divisioner laa i Lejr, var Vejen overfyldt med Vogne og K?rrer, Artilleritransporter og Kurerer og af den bestandige Str?m af Rekrutter og Marod?rer, saa at jeg blev opholdt i Uendelighed. Det var derfor med oprigtig Gl?de, at jeg fandt en lille Sti, der f?rte igennem en Granskov. Ved Korsvejen laa der et lille Herberge og en Patrulje af Conflans' Husarer - det samme Regiment, for hvilket jeg senere blev Oberst - var i F?rd med at stige til Hest. Paa Trappen stod dens Officer, en bleg ung Mand, der mere lignede en gr?n Teolog end Chefen for de Fanden-i-Voldske Karle omkring ham.

"God Dag, min Herre!" sagde han, da jeg standsede min Hest.

"God Dag!" svarede jeg. "Jeg er L?jtnant Gerard af tiende Regiment."

Jeg kunde l?se i hans Ansigt, at han havde h?rt mit Navn tidligere. Gud og hver Mand kendte mig efter min Duel med de seks F?gtemestre.

"Jeg er Underl?jtnant Duroc af tredje Regiment," pr?senterede han.

"Nylig udn?vnt?" spurgte jeg.

"Sidste Uge!"

Jeg havde nok t?nkt mig det, at d?mme efter hans blege Ansigt og den Maade, hvorpaa han tillod sine Folk at f?re sig. Imidlertid var det ikke saa l?nge siden, jeg selv havde l?rt, hvad det vil sige, naar en Skoledreng skal kommandere h?rdede Veteraner, der har deltaget i lige saa mange Slag som han selv t?ller Aar. Jeg bebrejdede derfor ikke Kn?sen det mindste, da jeg saa, at hans Folk tog den med stor Ro, men sendte dem blot et Blik, der fik dem til at rette sig i Sadlen.

"Maa jeg sp?rge, om De skal ad Vejen mod Nord?" spurgte jeg.

"Min Ordre lyder paa, at jeg skal patruljere saa langt som til Ahrensdorf," svarede han.

"Saa vil jeg med Deres Tilladelse g?re Dem F?lgeskab saa langt," bem?rkede jeg, "thi den l?ngste Vej bliver i dette Tilf?lde den hurtigste."

Og dette viste sig ogsaa at v?re Tilf?ldet, thi denne Vej f?rte bort fra H?ren ind i et Land, der var besat af Kosakkerne, og den var lige saa ?de, som den anden var bef?rdet. Duroc og jeg red i Spidsen med vore seks Husarer klaprende efter os. Han var en skikkelig Fyr, denne Duroc, med Hovedet fuldt af alt det Sludder, man l?rer paa Milit?rskolen i St. Cyr. Han vidste bedre Besked om Alexander og Pompeji end om at blande en Hests Foder eller pleje dens Ben. Men en pr?gtig Dreng var han som sagt, og det morede mig at h?re ham snakke l?s om sin S?ster Marie og sin gamle Moder i Amiens. Kort efter befandt vi os i Landsbyen Hayenau. Duroc red op foran Posthuset og spurgte efter Postmesteren.

"Kan De sige mig," sagde han, "om der her i Nabolaget bor en Mand, der kalder sig Baron Straubenthal?"

Postmesteren rystede ben?gtende paa Hovedet, og vi fortsatte vor Vej. Da min Kammerat imidlertid i den n?ste Landsby gentog det samme Sp?rgsmaal med det samme Resultat, kunde jeg ikke lade v?re at sp?rge ham om, hvem denne Baron Straubenthal var.

"Han er en Mand," sagde Duroc, medens en pludselig R?dme fl?j over hans ungdommelige Ansigt, "med hvem jeg har et vigtigt Mellemv?rende at ordne."

Denne Oplysning var ikke meget fyldestg?rende, men der var noget i min Kammerats Maade at tale paa, der fortalte mig, at ethvert yderligere Sp?rgsmaal vilde v?re ham ubehageligt. Altsaa tav jeg, medens Duroc fremdeles udspurgte dem, som vi m?dte, om Baron Straubenthal. Ethvert Skridt f?rte os l?ngere bort fra Lejren. Imod Syd viste nogle graa R?gs?jler vore Forposters Stilling, imod Nord var der intet mellem os og det russiske Hovedkvarter.

Solen var ved at gaa ned, da vi red over en Bakke og saa en lille Landsby til h?jre for os og til venstre et h?jt, skummelt Slot, der ragede op midt i en lille Fyrretr?sskov.

"Hvad er det for en Landsby?" spurgte Duroc en Bonde, der kom forbi.

"Det er Arensdorf," svarede denne i sin barbariske tyske Dialekt.

"Her bliver jeg i Nat," sagde min unge Ledsager. Og idet han vendte sig om mod Bonden, gentog han sit stadige Sp?rgsmaal:

"Kan De sige mig, hvor Baron Straubenthal bor?"

"Det kan jeg rigtignok! Det er ham, der ejer "M?rkets Slot"!" sagde Bonden og pegede hen paa de m?rke Mure i den n?re Fyrretr?sskov.

Duroc gav et Raab fra sig som en J?ger, der ser Vildtet springe op lige foran sig. Fyren syntes ganske at have mistet Besindelsen. Hans ?jne lynede, og hans Ansigt blev d?dblegt og fik saa haardt et Tr?k om Munden, at Bonden forskr?kket veg tilbage. Jeg kan se ham endnu, som han b?jede sig over sin brune Hest og stirrede vildt paa de store, sorte Taarne.

"Hvorfor kalder De det "M?rkets Slot"?" spurgte jeg.

"Det er nu en Gang det Navn, det har faaet her paa Egnen," sagde Bonden, "der skal v?re begaaet slemme M?rkets Gerninger der oppe paa Slottet. Ikke for intet har den mest ryggesl?se Person i hele Polen levet der de sidste fjorten Aar!"

"En polsk Adelsmand?" spurgte jeg.

"N?, der f?des ingen af den Slags Folk her i Polen," svarede han.

"Er det da en Franskmand?" spurgte Duroc.

"Ja, der fort?lles, at han er kommen hertil fra Frankrig."

"Har han r?dt Haar?"

"Han er saa r?d som en R?v."

"Godt, godt! Det er min Mand," raabte min Kammerat, sk?lvende af Ophidselse. "Det er Forsynet, der har f?rt mig hertil. Hvem t?r paastaa, at der ikke findes en geng?ldende Retf?rdighed i denne Verden! Kom Hr. Gerard, jeg maa s?rge for at faa mine Folk indkvarterede, f?r jeg kan tage mig af dine private Aff?re!"

Han sporede sin Hest, og ti Minutter efter var vi ved Kroen i Arensdorf, hvor hans Folk fik anvist Nattekvarter.

Nu vedkom denne Sag selvf?lgelig ikke mig, og jeg havde intet Begreb om, hvad det Hele bet?d. Rossel var endnu langt borte, men jeg bestemte mig til endnu et Par Timers Tid at ride videre og derefter s?ge Husly i en eller anden Kro ved Vejen. Efter at have drukket et Glas Vin, steg jeg derfor til Hest, da den unge Duroc kom l?bende ud til mig og lagde sin Haand paa mit Kn?.

"Hr. Gerard," stammede han, "jeg beder Dem om ikke at forlade mig paa denne Maade!"

"Min gode Mand," svarede jeg, "hvis De vil fort?lle mig, hvad der er i Vejen, og hvad De ?nsker af mig, vilde jeg bedre v?re i Stand til at bed?mme, om jeg kan v?re Dem til nogen Nytte."

"De kan v?re mig til den allerst?rste Nytte," raabte han. "Efter alt, hvad jeg har h?rt fort?lle om Dem, L?jtnant Gerard, er De mest af alt den Mand, som jeg kunde ?nske at have ved min Side i Nat!"

"De glemmer ganske, at jeg har Ordre til uopholdelig at slutte mig til mit Regiment!"

"Det er jo alligevel umuligt for Dem at naa det i Aften. De vil vise mig en stor Tjeneste ved at blive hos mig og staa mig bi i en Sag, der vedkommer mig og min Families ?re. Imidlertid maa jeg betro Dem, at der muligvis vil v?re nogen Fare forbunden med vort Forehavende."

Det var meget forslagent af ham at bem?rke dette, thi det bestemte mig. Jeg sprang af Hesten og beordrede Staldkarlen til at lede den ind i Stalden.

"Kom ind i Kroen," sagde jeg, "og fort?l mig n?je, hvad det er, De ?nsker af mig."

Han f?rte mig ind og laasede D?ren efter sig, for at vi ikke skulde blive forstyrrede. Han var en velvoksen Kn?s, og som han stod der i Lampelyset med det matte Sk?r over sit alvorlige Ansigt og sin s?lvgraa Uniform, f?lte jeg hans Hjerte banke mit i M?de. Uden at gaa saa vidt som til at sige, at han f?rte sig, som jeg vilde have gjort i hans Alder, var der dog Lighedspunkter nok imellem os, til at jeg f?lte, at jeg n?rede stor Sympati for ham.

"Jeg kan forklare det hele med faa Ord," sagde han. "Grunden til, at jeg ikke allerede har tilfredsstillet Deres meget naturlige Nysgerrighed, er udelukkende den, at det er meget pinligt for mig at berette denne Historie. Men selvf?lgelig kan jeg ikke bede om Deres Hj?lp uden at s?tte Dem helt ind i Forholdene."

De maa altsaa vide, at min Fader var en velstaaende Bankier, Christopher Duroc, som blev myrdet af Folket under September-Blodbadet. Som De sagtens erindrer, stormede P?belen F?ngslerne og valgte tre saakaldte Dommere til at d?mme de ulykkelige Aristokrater, der bogstavelig talt blev revne i Stykker, naar de blev udleverede til Hoben udenfor. Min Fader havde hele sit Liv v?ret de Fattiges Velg?rer, og der var mange, der talte hans Sag. Han var desuden syg og blev halvd?d baaret ind paa en Madras. To af Dommerne stemte for at l?slade ham, den tredje, en ung Jakobiner, der ved sin K?mpeskikkelse og sin Brutalitet var bleven F?rer for disse Banditter, l?ftede ham op fra B?restolen, sparkede ham Gang efter Gang med sine tunge St?vler og kastede ham derefter udenfor D?ren, hvor han et ?jeblik efter blev revet itu Lem for Lem under Omst?ndigheder, som det er frygteligt for mig at berette om. Som De vil se, var dette et Mord, endog efter deres egne, hjemmeh?rende Love, thi to af Dommerne havde voteret i min Faders Fav?r.

Da ordnede Forhold atter vendte tilbage, begyndte min ?ldste Broder at anstille Efters?gninger efter denne Mand. Jeg var kun et Barn den Gang, men det var en Familiesag, og den blev mange Gange omtalt i min N?rv?relse. Fyrens Navn var Carabin. Han var en af Santerres Garde og en bekendt Duellant. Senere tvang han en nederlandsk Dame ved Navn Baronesse Straubenthal, som han havde faaet trukket for Tribunalet, til at gifte sig med ham og sk?nke ham sine Godser, mod at han skaffede hende Friheden. Han giftede sig med hende, antog hendes Navn og Titel og slap ud af Frankrig i Tiden omkring Robespierres Fald. Hvad der senere blev af ham, kunde vi ikke den Gang faa oplyst.

De vil maaske mene, at det vilde v?re meget let for os at finde ham, siden vi havde baade hans Navn og hans Titel. Men samtidig maa De erindre, at vi ved Revolutionen mistede alt, hvad vi ejede, og uden Penge lader saadanne Efterforskninger sig vanskeligt anstille. Saa kom Kejserd?mmet, og Forholdet blev endnu vanskeligere, thi som De ved, bestemte Kejseren, at den 18de Brumaire skulde danne Gr?nsen mellem Fortid og Fremtid. Ikke destomindre havde vi vore egne Familieplaner.

"Min Broder fulgte Armeen og drog med den gennem hele Sydevropa, hvor han overalt s?gte Efterretninger om Baron Straubenthal. Han faldt ved Jena i Oktober, og nu h?rer H?vnen mig til. Jeg havde det Held, at h?re, at Slynglen befandt sig her i Polen; jeg spurgte mig for, og nu staar jeg ved Maalet. Og for at g?re Sagen endnu bedre, har jeg samtidig faaet en Ledsager, hvis Navn man aldrig n?vner indenfor Armeen uden at s?tte det i Forbindelse med en eller anden modig eller ?del Daad."

Dette var jo altsammen meget godt, og jeg havde lyttet til hans Ord med den st?rste Interesse. Men jeg var ikke bleven Spor af klogere paa, hvad den unge Duroc ?nskede af mig.

"Hvorledes kan jeg saa tjene Dem?" spurgte jeg.

"Ved at tage med mig."

"Til Slottet?"

"Netop."

"Hvornaar?"

"Med det samme!"

"Men hvad har De i Sinde at foretage Dem?"

"Jeg ved, hvad jeg vil g?re. Men alligevel vil jeg gerne have, at De tager med mig!"

Nu har det aldrig ligget for mig at sige Nej til et Eventyr, og ved Siden af havde jeg den st?rste Sympati for den unge Mands F?lelser. Det er meget godt, dette at tilgive sine Fjender, men man skulde dog ogsaa gerne give dem noget at tilgive. Jeg rakte ham derfor Haanden og slog til.

"I Morgen tidlig maa jeg af Sted til Rossel, men i Nat er jeg Deres!" sagde jeg.

Vi efterlod vore Soldater i deres lune Kvarterer, og da der kun var en Fjerdingvej til Slottet, lod vi ogsaa vore Heste hvile ud. Det plejer ikke at v?re noget underdejligt Syn at se en Kavallerist til Fods, men Duroc og jeg var i den rigtige Alder, og jeg gad se den Kvinde, der ikke vilde have syntes om de to unge Husarer, den ene blaa, den anden graa, som den Nat spadserede ud fra Posthuset i Arensdorf. Vi havde begge vore Sabler paa, og desuden havde jeg stukket en Pistol i min Vams, thi jeg havde en Anelse om, at det var et desperat Eventyr, vi indlod os paa.

Stien, som f?rte op til Slottet, snoede sig gennem en b?lgm?rk Fyrreskov, hvor vi ikke kunde se andet end Stjernerne over vore Hoveder. Men pludselig aabnede Skoven sig, og der laa Slottet foran os i omtrent et B?sseskuds Afstand. Det var en gammel, meget forfalden Bygning med Taarne i alle Hj?rner og en Udbygning i den Side, der vendte imod os. Kun et enligt Lys skinnede frem fra den uhyre Facade, og ikke en Lyd h?rtes fra det. Det forekom mig, at denne Kolos over sig havde noget gaadefuldt, der passede godt til dens Navn.

Da vi naaede Porten, fandt vi ingen Klokke eller D?rhammer paa den store, jernbeslaaede D?r, og det var f?rst, da vi bankede l?s med vore Sabelh?fter, at vi tiltrak os Opm?rksomheden. En lille Mand med H?gen?se og Sk?g op til Tindingerne aabnede langt om l?nge Porten. Han havde en Lygte i den ene Haand, i den anden holdt han i en K?de en stor, sort Hund. Hans Opf?rsel var til en Begyndelse truende, men da han saa vor Uniform og vore Ansigter, slog den over i Fortr?delighed.

"Baron Straubenthal modtager ikke G?ster paa denne Tid af D?gnet," sagde han paa udm?rket Fransk.

"V?r saa venlig at meddele Deres Herre, at jeg har rejst firehundrede Mil for at hilse paa ham, og at jeg ikke gaar min Vej, f?r dette er sket!" udbr?d min Ledsager. Jeg selv kunde ikke have sagt dette bedre.

Fyren skottede unders?gende til os og tyggede raadvildt paa sit sorte Sk?g.

"For at sige Sandheden, mine Herrer!" sagde han, "er Baronen ikke helt ?dru iaften, og De vil finde ham i langt bedre Hum?r, dersom De vil komme igen i Morgen."

Han aabnede D?ren lidt mere, medens han talte, og jeg kunde ved Skinnet af Lampen i Hallen se endnu tre andre raa Kammerater, hvoraf den ene holdt endnu en af de frygtelige Blodhunde. Duroc maa have set det samme, men det forandrede ikke hans Beslutning.

"Det er det samme!" svarede han; "det er Deres Herre, jeg vil tale med!"

Fyrene inde i Hallen gjorde Plads for ham, da han gik ind imellem dem, saa stor er den ene Mands Magt, der ved, hvad han vil, over de mange, der ikke kan beslutte sig. Min Ledsager klappede en af dem paa Skuldrene med samme Overlegenhed, som om denne havde v?ret hans Tjener.

"F?r mig til Baronen!" sagde han.

Manden trak paa Skuldrene og sagde noget paa Polsk. Den sk?ggede Fyr, der nu havde laaset og st?ngt Porten, syntes altsaa at v?re den eneste, der kunde Fransk.

"Godt, De skal faa Deres Vilje!" sagde han med et ubehageligt Smil. "Jeg skal f?re Dem til Baronen. Men f?r Enden vil De maaske ?nske, at De havde fulgt mit Raad!"

Vi fulgte ham over den flisebelagte Hal, der var tilr?get og meget smudsig. Derefter aabnede han en D?r og viste os ind.

Det var et lille, sparsomt m?bleret V?relse med de samme Tegn paa Fors?mmelse og Forfald, der havde m?dt os overalt. V?ggene var beh?ngte med falmede Tapeter, og henne i det ene Hj?rne var de gaaede l?s, saa at den n?gne Mur kom til Syne. Lige overfor var der endnu en D?r, beh?ngt med et T?ppe. Midt i V?relset stod et stort, firkantet Bord med nogle smudsige Tallerkener og de sparsomme Rester af et Maaltid. Rundt omkring fl?d det med tomme Flasker. Ved Bordenden sad en k?mpestor Mand med et L?vehoved og en stor Manke af r?dgult Haar. Hans Sk?g var af den samme r?dgule Farve og ganske uplejet. Jeg har set mange m?rkelige Ansigter i min Tid, men intet mere brutalt og vildt end dette med de smaa stikkende ?jne, de fremstaaende K?ber og den tykke, h?ngende Underl?be, der stak frem i det vildt voksende Sk?g. Hans Hoved dinglede, og han saa paa os med en Drukkens usikre, sl?vede Blik. Imidlertid var han ikke mere beruset, end at vore Uniformer gjorde et vist Indtryk paa ham.

"Naa, mine tapre Fyre!" brummede han, "fort?l mig saa de sidste Nyheder fra Paris. Jeg h?rer, at I er komne for at genrejse Polen og er i Mellemtiden selv blevne Slaver - Slaver af en lille Aristokrat med graa Overfrakke og trekantet Hat. Og ikke mere frie "Borgere", men "Herr" og "Frue". Der maa Fanden tage mig rulle nogle flere Hoveder i Kurven, f?r det atter bliver - - "

Duroc n?rmede sig i Stilhed og stod nu ved Siden af Skurken.

"Jean Carabin!" sagde han.

Baronen studsede, og Drukkenskabens Sl?r syntes at glide fra hans ?jne.

"Jean Carabin!" gentog Duroc.

Han sprang op og greb om Stolens Arm.

"Hvad er Deres Hensigt med at gentage det Navn, min unge Mand?" spurgte han.

"Jean Carabin, De er en Mand, som jeg l?nge har ?nsket at m?de!"

"Selv om jeg maaske en Gang har baaret det Navn, hvad vedkommer det saa Dem! De maa have v?ret et Barn, da jeg bar det!"

"Mit Navn er Duroc!"

"Vel dog ikke en S?n af -?"

"En S?n af den Mand, De myrdede!"

Baronen pr?vede paa at le, men der var R?dsel i hans Blik.

"Gjort Gerning staar ikke til at ?ndre, unge Mand!" raabte han. "Det gjaldt deres Liv eller vore i de Dage: Aristokraternes eller Folkets. Den Gang var det ham, der faldt, senere faldt de fleste af mine Kammerater. Det er Krigens Gang. Men lad os glemme Fortiden og l?re hinanden bedre at kende, De og jeg."

Han strakte en r?d, rystende Haand ud, imedens han talte.

"Det er nok!" sagde Duroc. "Dersom jeg jog min Sabel igennem Dem, som De sidder i den Stol, gjorde jeg Dem Deres Ret. Jeg van?rer min Klinge ved at krydse den med Deres. Men De er dog Franskmand! Rejs Dem op og forsvar Dem!"

"Naa, naa I er saa hidsige, I unge Fyre!" raabte Baronen.

Men Durocs Taalmodighed var nu forbi. Han slyngede sin aabne Haand ind i det store, r?dgule Sk?g. Jeg saa en L?be, tils?let med Blod, og to lynende blaa ?jne.

"De skal d? for det Slag!"

"Det var rart, at De endelig kunde bestemme Dem," svarede Duroc.

"Min Sabel!" skreg den anden. "Jeg lover Dem, at De ikke skal komme til at vente paa mig," fortsatte han og styrtede ud af V?relset.

Som jeg har fortalt, havde V?relset en D?r i Baggrunden, d?kket af et T?ppe. N?ppe var Baronen styrtet bort, f?r der kom en Kvinde til Syne, ung og smuk. Saa hurtig og lydl?st bev?gede hun sig, at hun stod imellem os paa et ?jeblik, og det var kun den svage Rysten i Portieren, der fortalte os, hvor hun var kommen fra.

"Jeg har set det hele," hviskede hun. "Hvor De har baaret Dem udm?rket ad, min Herre!"

Hun greb min Ledsagers Haand og kyssede den atter og atter, f?r han kunde frig?re den.

"Men, Frue, hvilken Grund har De dog til at kysse min Haand?"

"Fordi det var den Haand, der slog ham paa hans l?gnagtige Mund. Fordi det maa v?re den Haand, der vil h?vne min Moder. Jeg er hans Steddatter. Han plagede min Moder til D?de. Jeg hader ham! Gud, nu kommer han!" Saa forsvandt hun lige saa hurtigt, som hun var kommen. Et ?jeblik efter traadte Baronen ind med et Sv?rd i Haanden og med den sk?ggede Portner i H?lene.

"Dette er min Sekret?r," sagde han, "han skal v?re min Sekundant. Vi maa imidlertid have lidt mere Albuerum end vi kan faa her. Vil De v?re saa god at f?lge mig til et mere rummeligt V?relse."

Det var i Virkeligheden urimeligt at slaas i et V?relse, der var sp?rret af et stort Bord. Vi fulgte ham derfor gennem den daarligt oplyste Hal, i hvis modsatte Ende et Lys skinnede ud fra en aaben D?r.

"Her findes al den Plads, som vi beh?ver," sagde den sk?ggede. Duroc trak sin Sabel og sprang derind. Baronen anmodede mig bukkende om at gaa f?rst. Men n?ppe var jeg kommen over D?rt?rskelen, f?r den tunge D?r faldt i med et Brag, og N?glen blev drejet om. Vi var gaaet i en F?lde. I f?rste ?jeblik stod det os ikke klart. En saadan Nederdr?gtighed laa ganske udenfor vore Erfaringer. Men da vi endelig forstod, hvor dumt vi havde baaret os ad ved at stole paa en Mand med en saadan Fortid, blev vi grebne af Raseri over hans Skurkagtighed - og vor egen Dumhed. Vi kastede os mod D?ren, bearbejdede den med vore tunge St?vler. Men D?ren var grumme solid, lavet af solide Tr?planker og beslaaet med Jern, som man finder dem i Slotte fra Middelalderen. Den var lige saa vanskelig at bryde igennem som en Eskadron af den gamle Garde. De Forbandelser vi udst?dte mod Skurken, havde samme Virkning som vor Banken. De bragte os intet andet Svar end det haanende Ekko fra det store Rum. Men naar man er Soldat, l?rer man snart at finde sig i, hvad der ikke kan v?re anderledes. Jeg genvandt f?rst min Koldblodighed og anmodede Duroc om at bistaa mig med at unders?ge det V?relse, der var blevet vort F?ngsel.

Det havde kun et Vindue, uden Glas, og saa sn?vert, at man ikke en Gang kunde stikke Hovedet igennem det. Det sad saa h?jt oppe, at Duroc maatte staa op paa en T?nde for at kunne se ud af det.

"Hvad ser De?" spurgte jeg.

"Grantr?er og en Sti, der snor sig mellem dem!" svarede han. "Og nu -!" Han kom med et Udraab af Forbavselse.

Jeg sprang op paa T?nden ved Siden af ham. Da saa jeg paa Stien en Mand der, piskende paa Hesten, galopperede af Sted som en Forrykt. Medens vi iagttog ham, blev han mindre og mindre, indtil han ganske opslugtes af Skovens sorte Skygge.

"Hvad mon det betyder?" spurgte Duroc.

"Ikke noget godt for os!" svarede jeg, "han er maaske ude efter nogle R?vere, som skal kv?rke os. Vi maa se at slippe ud af denne Musef?lde, f?r Katten indfinder sig."

Det var et Held, at V?relset var oplyst af en Lampe, der n?sten var fuld af Olie, saa at den kunde holde ud til den lyse Morgen. I M?rke vilde vor Stilling have v?ret ulige vanskeligere. Vi begyndte nu at unders?ge de Pakkasser og T?nder, der var stillede op imod V?ggen. Vi befandt os aabenbart i Slottets Forraadskammer, for der laa Masser af Ost, Gr?ntsager af forskellig Slags, Kasser, fyldte med t?rret Frugt, og en R?kke Vint?nder. I en af disse sad Tappen i, og da jeg kun havde faaet lidt at spise i L?bet af Dagen, var jeg glad ved at kunde tage mig en Slurk R?dvin og lidt F?de. Men Duroc vilde intet have. Han gik op og ned i V?relset i Vrede og Sp?nding. "Jeg vil have fat i ham," skreg han, "han skal ikke saa let slippe fra mig!"

Det var jo meget godt, men det forekom mig, medens jeg sad paa en stor Ost og spiste min Aftensmad, at min unge Ven t?nkte for meget paa sine egne Familieanliggender og for lidt paa den Klemme, han havde bragt mig i. Hans Fader havde nu v?ret d?d i fjorten Aar, og i Gaar anede jeg end ikke, at han havde eksisteret, men her l?b Etienne Gerard, den mest lovende L?jtnant i hele Storarméen, Fare for at blive et Hoved kortere. Hvor jeg bandede den Letsindighed, der havde faaet mig til at tage Del i denne Pokkers risikable Ekspedition, som ikke i mindste Maade ber?rte Frankrig eller Kejseren. Jeg kunde ikke lade v?re at t?nke paa, hvilken Tosse, jeg havde v?ret, ved at blande mig i et privat Slagsmaal, naar jeg havde en udm?rket Krig omkring mig og i Forvejen en kvart Million Russere at k?mpe imod.

Da Duroc stadig blev ved med sine Trusler, sagde jeg endelig:

"Det er altsammen meget godt. For mig maa De g?re ved ham, hvad De lyster, naar De faar Overtaget. Men i ?jeblikket er Sp?rgsmaalet desv?rre det, hvad han vil g?re ved os."

"Lad ham g?re det v?rste!" raabte han, "jeg har en Forpligtelse til at ofre Livet for min Fader, om det g?res n?dvendigt."

"Det er det rene Vr?vl!" sagde jeg, "saafremt De skylder Deres Fader noget, skylder jeg min Moder lige saa meget, og det er at slippe uskadt fra denne Historie."

Min Bem?rkning bragte ham til Fornuft.

"Jeg har t?nkt for meget paa mig selv!" udbr?d han, "tilgiv mig, Hr. Gerard! Hvad vil De raade mig til at g?re?"

"Godt," sagde jeg, "det er sikkert ikke for vor Sundheds Skyld, at de har lukket os inde bag Ostene. Hensigten er vel at komme os til Livs, om de kan. De stoler sagtens paa, at ingen vil faa Nys om, at vi kom hertil, og at ingen vil finde vort Spor, saafremt vi skulde forsvinde. Ved Deres Husarer, hvor De tog hen i Aften?"

"Nej, jeg har ikke fortalt det til nogen!"

"Hm! Det er sikkert, at vi ikke d?r af Sult her. Hvis de vil dr?be os, maa de ulejlige sig herind for at bes?rge det. Bag en Barrikade af T?nder kan vi nok staa os imod de fem Skurke, som vi har set. Det er vel derfor, at der er sendt Stafet efter Hj?lp."

"Vi maa altsaa se at komme bort, f?r Hj?lpen kommer?"

"Netop! Hvis vi i det hele taget kan slippe bort!"

"Kunde vi ikke s?tte Ild paa den D?r?" spurgte han.

"Intet vilde v?re lettere," svarede jeg, "der staar flere T?nder Petroleum i Krogen. Jeg har kun den Indvendig mod Arrangementet, at vi i saa Fald selv bliver nydeligt ristede ligesom to ?sterspostejer."

"Kan De ikke finde paa noget?" spurgte han fortvivlet. "Men se, hvad er det?"

Vi havde h?rt en svag Lyd henne ved Vinduet, og en Skygge gled mellem os og Stjernerne. En lille, hvid Haand kom til Syne i Lampelyset, og der var noget, der glimtede imellem Fingrene.

"Hurtig! Hurtig!" raabte en Kvindestemme.

Vi fo'r begge op paa T?nden.

"De har sendt Bud efter Kosakkerne! Eders Liv h?nger i en Traad. Aa, - jeg ulykkelige! Han kommer!"

Saa fulgte Lyden af hastige Skridt. En h?s Ed, et Slag, og derefter skinnede Stjernerne atter ind ad vort Vindue. Vi blev tavs staaende, hvor vi var, medens vort Blod kogte i afm?gtigt Raseri. Et halvt Minut senere h?rte vi et d?mpet Skrig og Braget af en D?r, der blev sm?kket i.

"Den Bandit har grebet hende. Han slaar hende sagtens ihjel!" raabte jeg.

Duroc spang ned paa Gulvet med en uartikuleret Lyd som et Menneske, der har mistet sin Forstand. Han bearbejdede med sine N?ver D?ren saa rasende en Kraft, at der kom blodige M?rker paa den for hvert Slag.

"Her er en N?gle!" raabte jeg og samlede den op paa Gulvet. "Hun maa have kastet den ind til os i samme ?jeblik, som hun blev sl?bt bort."

Min Kammerat snappede den fra mig med et Gl?desskrig. Et ?jeblik efter sl?ngte han den hen ad Gulvet, thi den var alt for lille til det kolossale N?glehul. Duroc sank ned paa en Kasse med Hovedet imellem sine H?nder. Han st?nnede i Fortvivlelse. Jeg kunde n?sten selv have st?nnet, naar jeg t?nkte paa Kvinden og paa, at vi var ganske ude af Stand til at komme hende til Hj?lp.

Men jeg fattede mig hurtigt. Denne N?gle maatte v?re bragt os i en eller anden Hensigt, og den maatte passe til en D?r - hvorfor skulde hun ellers have bragt os den med Fare for sit eget Liv? Det vilde staa daarligt til med vor Kl?gt, om vi ikke kunde finde ud af, hvor den h?rte til.

Jeg gav mig straks i Lag med at flytte alle Kasserne ud fra Muren, og Duroc, som mit Mod gav ny Kraft, hjalp mig efter bedste Evne. Det var ikke noget let Arbejde, thi mange af Fustagerne var store og tunge. Men vi arbejdede som gale og rullede T?nder, Oste og Kasser imellem hverandre ud paa Gulvet. Bagved fandt vi saa endelig en D?r, der var laaset af, og til den passede N?glen.

Vi traadte ind i Slottets Krudtkammer. I den modsatte Ende af dette var der en D?r, men den var ogsaa laaset.

"Vi er ikke bedre farne end f?r!" sagde Duroc, "thi vi har ingen N?gle her."

"Aa, vi har et helt Dusin!" svarede jeg.

"Hvor?"

Jeg pegede paa Krudtt?nderne.

"De vil spr?nge denne D?r?"

"Netop!"

"Men samtidig spr?nger De jo hele Hytten i Luften!"

"Nej, jeg spr?nger kun D?ren til Forraadskamret!"

Jeg l?b tilbage og hentede en stor, tom Blikdaase, der kunde rumme flere Pund Krudt. Duroc fyldte den, medens jeg skar en Stump Lys til. Jeg tror ikke, at en Ingeni?r kunde have lavet en bedre Murbr?kker. Saa lagde jeg Oste ovenpaa hinanden og stillede Minen paa dem, lige t?t op til N?glehullet. Derefter t?ndte vi Lyset og s?gte Ly i Krudtmagasinet, hvis D?r vi lukkede efter os.

Det var egentlig ikke nogen s?rlig lystelig F?lelse at v?re mellem alle disse Krudtt?nder, mine Venner, og at vide, at saafremt Flammerne slog igennem den tynde D?r, vilde vore forkullede Lig flyve h?jere til Vejrs end selve Slottet naaede. Hvem kunde t?nke sig, at et Lys paa en halv Tomme kunde v?re saa l?nge om at br?nde ned. Jeg lyttede og lyttede for at opfange Lyden af Kosakkerne, der skulde komme for at g?re en Ende paa os. Jeg var n?sten kommet til det Resultat, at Lyset maatte v?re gaaet ud, da der l?d et Brag - Bomben var sprungen. Vor D?r fl?j i Stumper og Stykker, og halve Oste og en Regn af Guler?dder dalede ned over os. Da vi styrtede frem, maatte vi gennem Brudstykker af Blikdaaser og Flaskeskaar, men der var et stort Hul, hvor der tidligere havde v?ret en D?r. Minen havde gjort sin Virkning.

Men Minen havde gjort mere for os, end vi havde turdet haabe. Det var gaaet ud over Fangevogterne saavel som over F?ngslet. Det f?rste, vi saa, da vi kom ud i Hallen, var en Mand med en stor Slagter?kse i Haanden. Han laa paa Ryggen med et gabende Saar over Panden. Dern?st fik vi ?je paa en af de store Blodhunde, der vred sig ved Siden af ham med br?kkede Forben. Da den fors?gte at rejse sig, saa jeg, hvorledes Benpiberne stak ud gennem Huden.

I det samme h?rte jeg et Skrig. Det var Duroc, der blev kastet over imod Muren med den anden Blodhunds T?nder i sin Strube. Han st?dte den fra sig med den venstre Haand, medens han Gang paa Gang jog sin Sabel gennem dens Krop, men det var f?rst efter, at jeg havde pustet dens Hjerne ud med min Pistol, at dens Jernk?ber slappedes og dens frygtelige, blodskudte ?jne slukkedes i D?den.

Der var ingen Tid at spilde. En Kvindes Skrig forude - et Skrig i d?delig Angst - sagde os, at selv om vi skyndte os, kunde vi endda komme for sent. Der var endnu to M?nd i Hallen, men de flygtede ved Synet af vore dragne Sv?rd og ophidsede Ansigter.

Blodet str?mmede ned fra Durocs Hals og farvede den graa Skindbes?tning paa hans Pels. Saa rasende var han imidlertid, at han stormede foran mig ind i det n?ste V?relse, det samme, hvor vi f?rste Gang havde truffet Herren til "M?rkets Slot", og det var over hans Skuldre, at jeg opfattede den Scene, der nu paafulgte.

Baronen stod midt i V?relset med sin uplejede Manke strittende som en vred L?ves. Som jeg tidligere har fortalt, var det en k?mpem?ssig Skikkelse med v?ldige Skuldre, og som han stod der, med Ansigtet fortrukket i Raseri og sit Sv?rd h?vet, kunde jeg, trods hans Skurkagtighed, ikke lade v?re at t?nke paa, hvilken pr?gtig Grenader der kunde v?re bleven ud af ham. Den unge Dame laa hensunken i en Stol bag ham. Et blaat M?rke tv?rs over hendes hvide Arme og en Hundepisk, sl?ngt hen ad Gulvet, fortalte os, at vi ikke var kommen tidsnok til at beskytte hende mod hans Brutalitet.

Han gav et Hyl fra sig som en Ulv, da vi br?d ind, og var ?jeblikkelig inde paa Livet af os, huggende og st?dende under en Str?m af Eder.

Jeg har allerede tidligere n?vnt, at der var daarlig Plads i V?relset til at f?gte. Min Kammerat var foran mig i den sn?vre Passage mellem Bordet og V?ggen, saa at jeg kun kunde se til og ikke var i Stand til at hj?lpe ham. Fyren vidste, hvorledes han skulde haandtere sine Vaaben og var ilter og paagaaende som en Vildkat, men paa den sn?vre Plads gav Baronens St?rrelse og Kr?fter denne en betydelig Fordel. Ved Siden af var han en glimrende F?gter. Hans Parader og Riposter var hurtige som Lynet. To Gange saarede han Duroc i Skulderen, og da min Ven gled under et Angreb, h?vede han sit Sv?rd for at give ham det dr?bende St?d. Jeg var imidlertid hurtigere end han og optog Hugget i min Parerplade.

"Undskyld!" sagde jeg, "men De har endnu Etienne Gerard tilbage!"

Han trak sig tilbage, l?nede sig imod V?ggen og snappede efter Vejret i korte, h?se Gisp. Hans t?jlesl?se Levned h?vnede sig i dette ?jeblik.

"Pust bare ud!" sagde jeg; "jeg skal vente til det passer Dem."

"De har ingen Grund til at slaas med mig," sagde han.

"Jo, jeg skylder Dem en lille Opm?rksomhed," svarede jeg, "fordi De lukkede mig inde i Deres Oplagsrum. Men selv om denne Grund ikke havde v?ret til Stede, kan jeg l?se en anden paa denne Dames Arm."

"Saa skal De faa Deres Vilje!" svarede han og gik l?s paa mig som en Rasende. I et Minut saa jeg kun de skinnende smaa ?jne og de r?de Lyn fra hans blodige Klinge, som dansede op og ned, til h?jre og venstre, snart for min Strube og snart for mit Bryst. Jeg havde aldrig t?nkt mig, at der kunde findes saa dygtig en F?gter i Paris i Revolutionens Dage. Og jeg tror ikke, at jeg i det hele taget har truffet seks M?nd i min Tid, som havde et bedre Kendskab til at haandtere deres Vaaben. Men han vidste, at jeg var hans Overmand. Han l?ste sin D?dsdom i mine ?jne, og jeg kunde se, at han forstod, hvad han l?ste. R?dmen d?de bort i hans Ansigt, og hans Aandedr?t blev mere og mere stakaandet. Men alligevel slog han fra sig, selv efter at det dr?bende Hug havde ramt ham. Endelig segnede han bagl?nds over imod Bordet, d?ende med en Forbandelse paa L?berne og Blodet v?ltende ud over det r?dgule Sk?g.

Jeg, der fort?ller dette, har deltaget i saa mange Slag, at min stakkels Hukommelse daarligt nok kan huske Navnene paa dem alle, men af alle de r?dselsfulde Billeder, som mine ?jne har opfanget, er der intet, jeg n?digere t?nker paa end det r?dgule Sk?g om den blodr?de Mund, ud af hvilken jeg havde draget min Klinge.

Men det var f?rst siden efter, at jeg fik Tid til at t?nke paa alt dette. Hans k?mpem?ssige Legeme var n?ppe falden om paa Gulvet med et Brag, f?r Kvinden i Stolen sprang op og klappede i H?nderne med et Gl?desskrig. Jeg f?lte mig ilde ber?rt over den unge Dames Henrykkelse ved den blodige Daad og glemte i ?jeblikket helt at t?nke paa den frygtelige Uret, der maatte v?re overgaaet hende, f?r hun saa ganske kunde glemme sit K?ns ?refrygt for D?den. Jeg skulde netop til i en skarp Tone at bede hende forholde sig rolig, da en gennemtr?ngende R?g tr?ngte ind i V?relset og et gult Sk?r oplyste Figurerne paa Gardinet.

"Duroc! Duroc!" skreg jeg og greb ham i Skulderen. "Slottet br?nder!"

Kn?sen laa besvimet paa Gulvet, udmattet af sine Saar. Jeg fo'r ud i Hallen for at se, hvorfra Faren kom. Det var vor Eksplosion, der havde t?ndt Ild i D?rens Karm. Inde i Oplagsrummet br?ndte allerede flere af Kasserne. Jeg saa derind, og Blodet stivnede i mine Aarer ved Synet af Krudtt?nderne og det spildte Krudt, der var str?et over Gulvet. Maaske om nogle Sekunder, men h?jst om et Minut vilde Flammerne have naaet det. Disse ?jne vil lukke sig i D?den, mine Venner, f?r de oph?rer at se for sig de snigende Flammer og de m?rke Krudtt?nder bagved.

Jeg erindrer kun dunkelt, hvad der mere skete. Jeg kan dog erindre, at jeg stormede ind i D?dens V?relse, hvor jeg greb Duroc i den ene Arm, medens Kvinden greb ham i den anden, og sammen sl?bte vi ham gennem Hallen. Vi styrtede ud gennem Hovedporten og ned ad den sned?kkede Sti, indtil vi naaede Udkanten af Skoven. I samme ?jeblik h?rte vi et v?ldigt Brag bag os, og da jeg vendte mig om, saa jeg en stor Ilds?jle skyde op imod Vinterhimlen. Der kom endnu et Knald, meget h?jere end det f?rste. Jeg saa Fyrretr?erne og Stjernerne hvirvle rundt for mine ?jne, og bevidstl?s faldt jeg tv?rsover min Kammerats Legeme.

F?rst efter flere Ugers Forl?b kom jeg til mig selv i Posthuset i Arensdorf, og endnu l?ngere gik hen, f?r jeg fik at vide alt hvad der var forefaldet. Det var Duroc, som atter havde optaget sin Soldatertjeneste, der sad ved Siden af min Seng og afgav Beretning. Han fortalte, at et Stykke T?mmer havde ramt mig i Hovedet og strakt mig til Jorden, mere d?d end levende. Den polske Kvinde var derefter l?bet til Arensdorf og havde hentet vore Husarer. De var netop kommen tidsnok til at frelse os fra Kosakkernes Lanser. Om den tapre Kvinde, der havde frelst os begge, fortalte Duroc ikke den Gang mere, men da jeg tilf?ldigvis traf ham to Aar senere efter Slaget ved Wagram, blev jeg ikke s?rlig overrasket ved at finde, at jeg ikke beh?vede at forestilles for hans Brud. Saaledes var han, ved Lykkens underlige Spil, nu berettiget til, om han havde villet, at antage Baron Straubenthals Navn og Titel. Og samtidig var han bleven Ejer af de sorte Ruiner af "M?rkets Slot".

* * *