Ved Vejen

Stationsforstanderen skiftede Frakke til Toget.-Satan til lidt Forslag i Tiden, sagde han og strakte Armene. Han havde blundet saa smaat over Regnskaberne.

Han fik t?ndt en Cigarstump og gik ud paa Perronen. Naar han gik saadan op og ned, stram i T?jet, og H?nderne i begge Jakkelommerne, saa' man L?jtnanten endnu. Ogsaa paa Benene, de havde beholdt Rundingen fra Kavalleriet.

Fem-seks B?nderkarle var kommet og stod og skr?vede i en Klump midtvejs ud for Stationsbygningen; Stationskarlen sl?bte Godset frem, en enlig gr?nmalet Kasse, der saa' ud som' den var tabt ved Kanten af Vejen.

Pr?stens garderh?je Datter rev Perronlaagen op og kom ind.

Stationsforstanderen slog H?lene sammen og hilste.

-Hvad vil Fr?kenen idag, sagde han. Naar Stationsforstanderen var "paa

Perronen" konverserede han i samme Tone, som han havde anvendt paa

Klubballerne i N?stved i gamle Dage ved Kavalleriet.

-Gaa, sagde Pr?stens Datter. Hun havde nogle underlige daskende Gestus, naar hun talte; ligesom det var hendes Mening stadig at slaa den, som hun talte med.

-Forresten kommer Fr?ken Abel hjem.

-Allerede-fra Byen?

-Ja-a.

-Og der er stadig ingenting, der blinker? Stationsforstanderen spillede med h?jre Haands Fingre i Luften, og Pr?stefr?kenen lo.

-Der har De Familien, sagde hun. Jeg betakkede mig og l?b fra dem....

Stationsforstanderen hilste paa Familien Abel, Enkefruen og hendes ?ldste, Louise. De var ledsaget af Fr?ken Jensen. Enkefruen saa' resigneret ud.

-Ja, sagde hun, jeg skal hente min Ida-Yngst.

Enkefru Abel hentede afvekslende sin Louise og sin Ida-Yngst. Louise om Foraaret og Ida-Yngst om H?sten.

De tilbragte hver Gang seks Uger hos en Tante i K?benhavn. "Min S?ster

Etatsraadinden", sagde Fru Abel. Etatsraadinden boede paa en fjerde

Sal og levede af at male Storke, der stod paa ét Ben, paa

Terrakottasager. Fru Abel sendte altid D?trene af med alle gode

?nsker.

Hun havde nu sendt dem af i ti Aar.

-Hvad for Breve har vi ikke faaet denne Gang fra Ida-Yngst.

-Ja, de Breve, sagde Fr?ken Jensen.

-Men bedre at ha'e sine Kyllinger hjemme, sagde Fru Abel og saa' ?mt paa Louise-?ldst. Fru Abel maatte t?rre ?jnene ved Tanken.

De Maaneder, de var hjemme, tilbragte Enkefruens Kyllinger med at sk?ndes og sy ny Bes?tning paa gamle Kjoler. Til Moderen talte de aldrig.

-Hvordan skulde man holde det ud i denne Afkrog, om man ikke havde

Familielivet, sagde Enkefruen....

Fr?ken Jensen nikkede.

Der blev Hundeglam henne ved Kro-Omdrejningen, og en Vogn rullede frem.

-Det er Ki?rs, sagde Pr?stefr?kenen. Hva' ska' de? Hun gik hen over

Perronen til Laagen.

-Ja-Propriet?r Ki?r kom ud af Vognen-det maa De nok sige-ligger

Madsen ikke der og faar Tyfus midt i den v?rste Tid, saa man maa s?rge

for Stedfortr?der telegrafisk-og saa Fa'en véd, hva' man faar for

Skrab ... Han kommer nu....

Propriet?r Ki?r kom ind paa Perronen.

-Landboh?jskole har han da-om det ku' hj?lpe-og det med bedste

Karakter ... Naa-go' Morgen-Bai. Stationsforstanderen fik Haandslag

... Er der gi'et no'ne Omgange nede hos Jer? ... Og Konen?....

-Jo-Tak ... Saa De henter Forvalter idag....

-Ja-v?mmelig Historie-og just i den v?rste Tid....

-Naa-et nyt Mandfolk til Egnen, siger Pr?stefr?kenen og rangler med

Armene, som om hun paa Forhaand gav ham én paa ?ret. Med lille

Stations-Bentzen bli'r det saa halv syvende....

Enkefruen er febrilsk. Hun havde sagt det hjemme: Louise-?ldst maatte ikke gaa ud med de Brunelsst?vler.

Louise-?ldst's Sk?nhed er F?dderne ... Smalle Aristokratf?dder....

Og hun havde sagt det....

Fr?ken Louise var inde i Ventesalen og satte Sl?r. Fr?knerne Abel gjorde i udskaaret Bryst med Pibekraver, Stenkulsperler og Sl?r.

Bai gik om ad K?kkenet for at melde sin Kone Forvalteren ... Pr?stefr?kenen sad og dinglede paa den gr?nmalede Kasse. Hun tog Uhret op og saa' paa Klokken:

-Gud, hvor det Mandfolk g?r sig kostbar, sagde hun.

Fr?ken Jensen sagde: Ja-Toget synes at v?re ikke saa faa Minutter forsinket. Fr?ken Jensen talte ubeskrivelig korrekt, navnlig naar hun talte med Pr?stens Datter. Hun satte ikke Pris paa Pr?stens Datter.

-Det er ikke Tonen mellem mine Elevere, sagde hun til Enkefruen.

Fr?ken Jensen var ikke saa sikker i de fremmede Ord.

-Men-dér er jo den dejlige Kone. Pr?stefr?kenen satte op fra Kisten

og fór over Perronen mod Fru Bai, der var kommet ud paa Stentrappen.

Naar Pr??stefr?kenen hilste hjertelig, saa' det ud som et voldeligt

Overfald.

Fru Bai smilede stille og lod sig kysse.

-Gud forbarme sig, sagde Pr?stefr?kenen, faar vi ikke uventendes en ny

Hane til Gaarden. Der er han!

De h?rte St?jen af Toget der borte fra og den st?rke Klapren, naar det gik over Aabroen. Langsomt kom det vuggende og pustende frem over Engen.

Pr?stefr?kenen og Fru Bai blev staaende paa Trappen. Fr?kenen holdt

Fru Bat om Livet.

-Der er Ida Abel, sagde Pr?stefr?kenen, Jeg kender hende paa Sl?ret.

Et bordeauxfarvet Sl?r stod ud af et Vindu.

Toget holdt, og D?re blev slaaet op og i. Fru Abel skreg sine "Goddag" saa h?jt, at alle Nabokupeernes Rejsende kom til Vinduerne.

Ida-Yngst klemte arrigt Moderens Arm-hun stod endnu paa Trinet:

-Der er en Herre med Toget-hertil-

-Hvem er han? Det gik som K?p i Hjul.

Ida-Yngst var nede. Der var Herren ... En blondsk?gget, h?jst sindig

Herre, som fik Hat?ske og Futeraler ud af en R?gkupé.

-Og Tante-Tante Mi, skreg Enkefruen.

-Hold din Mund, sagde Ida-Yngst stille og arrigt. Hvor er Louise?

Louise sprang om paa Stentrappen foran Fru Bai og Pr?stefr?kenen saa barnligt, som om hun havde haft sin "Sk?nhed" i Knapst?vler.

Nedenfor Trappen pr?senterede Forvalteren sig for Hr. Ki?r.

-Ja, Satan til Historie-dér ligger Madsen-i den v?rste Tid ... Naa, vi vil haabe det bedste ... Hr. Ki?r slog den nye Forvalter paa Skulderen.

-Gud hj?lpe os, sagde Pr?stefr?kenen. Et h?jst almindeligt Husdyr.

Den gr?nmalede var inde, og F?llesmejeri-Spandene var hevet ud af

Godsvognen. Toget begyndte at gaa, da en Bonde skreg fra et Vindu.

Han havde ingen Billet.

Togf?reren, en sm?kker Yngling, stram som en Husar i de elegante

Nederdele, gav Bai to Fingre og sprang op paa Trinet.

Bonden blev ved at skrige og sk?ndes med Kondukt?ren, der hang paa

Br?dtet.

Og alle Ansigter paa Perronen saa' et ?jeblik efter Toget, som rullede bort....

-Hm, det var det, sagde Pr?stefr?kenen. Hun gik ind i Gangen med Fru

Bai.

-Min Forvalter, Hr. Huus, sagde Hr. Ki?r ud mod Bai, som gik forbi. De tre stod lidt stille.

Louise-?ldst og Ida-Yngst fandt endelig hinanden og begyndte at kysses vildt midt i D?ren.

-Aa Gud, sagde Enkefruen, de har jo ikke set hinanden i seks Uger....

-De er heldig, Hr. Huus, sagde Bai i Klubbalstonen: De tr?ffer straks

Stedets Damer ... Mine Damer, t?r jeg pr?sentere?

Fr?knerne Abel h?rte op at kysses som paa Kommando.

-Fr?knerne Abel, sagde Hr. Bai: Hr. Huus.

-Ja, jeg har saam?nd hentet min Yngste-fra K?benhavn, sagde Enkefruen umotiveret.

-Fru Abel, sagde Hr. Bai.

Hr. Huus bukkede.

-Fr?ken Linde-det var Pr?stefr?kenen-Hr. Huus.

Pr?stefr?kenen nikkede.

-Og min Kone, sagde Hr. Bai.

Hr. Huus sagde et Par Ord, og de gik alle ind for at faa T?jet.

Propriet?r Ki?r rullede af med Forvalteren. De andre gik. Da de kom ud paa Vejen, havde de glemt Fr?ken Jensen.

Hun stod og dr?mte inde paa Perronen, l?net til en Signalp?l.

-Fr?ken Jensen, skreg Pr?stefr?kenen fra Vejen.

Fr?ken Jensen fór op. Fr?ken Jensen blev altid tungsindig, naar hun saa' en Jernbane. Hun kunde ikke taale at se "noget drage bort".

-Virkelig et net Menneske, sagde Fru Abel henne paa Vejen.

-Meget almindelig Forvalter, sagde Pr?stefr?kenen, hun gik med Fru Bai under Armen. Nette H?nder havde han.

De to Kyllinger gik bagest og sk?ndtes.

-Hej, Fr?ken Jensen, hvor De ta'er Fart, sagde Pr?stefr?kenen. Fr?kenen sprang som en Ged mellem Vejpytterne langt forude. Hun viste st?rkt sine jomfruelige Ben paa Grund af Efteraarsv?den.

De gik langs den lille Stump Skov. Ved Vejdrejningen sagde Fru Bai

Farvel.

-Aa, hvor den dejlige Kone ser lille og nusset ud i det store Sjal, sagde Pr?stefr?kenen og langede sig frem over hende igen.

-Farvel....

-Fa'a'a'rvel....

-Hun taber ikke Vejret af det, hun skal ha' sagt, sagde Ida-Yngst.

Pr?stefr?kenen fl?jtede.

-Nej-dér er Kapellanen, sagde Fru Abel ... God Aften, Hr. Pastor ...

God Aften....

Kapellanen tog til Hatten. Man maatte dog hilse paa den tilbagekomne, sagde han.

-Naa, Fr?ken.-Og Befindendet!

-Tak, sagde Fr?ken Abel.

-Og De har faaet en Konkurrent, Hr. Pastor, sagde Fru Abel.

-Saa? Hvor?

-Ki?r hentede sin ny Forvalter-rigtig et tiltalende Menneske. Ikke

Fr?ken Linde?

-Aa ja....

-Prima, Fr?ken Linde?

-F. F., sagde Pr?stefr?kenen.

Pr?stefr?kenen og Kapellanen talte altid i Jargon naar de var sammen med Fremmede, og sagde aldrig et fornuftigt Ord. De lo ad deres egne Dumheder, saa de var lige ved at springe i Luften.

Pr?stefr?kenen gik aldrig mer i Kirke, naar Kapellanen pr?dikede, siden hun en S?ndag n?r havde faaet ham til at le under Fadervor paa Pr?dikestolen.

-Fr?ken Jensen stritter af, som hun havde t?ndte Raketter et vist

Sted, sagde Kapellanen.

Fr?ken Jensen var stadig forude.

-Naa, Andersen-Fr?ken Linde skruplo-nu er De holbergsk.

De kom til Pr?stegaarden, som var den f?rste Gaard i Landsbyen, og

Pr?stefr?kenen og Kapellanen sagde Farvel ved Havelaagen.

-Farvel, Fr?ken Jensen, raabte Fr?ken Linde hen ad Vejen. Der blev svaret med et Pip.

-Hvordan var han? sagde Kapellanen inde i Haven. Tonen blev her en hel anden.

-Vor Herre bevares, sagde Fr?ken Linde, en meget net Landbruger.

Tavse gik de ved Siden af hinanden ned gennem Haven.

-Hm, sagde Fr?ken Ida-Familien Abel naaede Fr?ken Jensen, der stod og ventede paa et t?rt Sted-#den# lider vi nok paa, at han var kommet for at sige Goddag til mig....

De gik lidt. Saa sagde Fr?ken Jensen:

-Der gives saa mange Slags Mennesker.

-Ja, sagde Fru Abel.

-Jeg s?tter ikke Pris paa at v?re sammen med den Familie, sagde Fr?ken

Jensen ... jeg gaar helst af Vejen.

Fr?ken Jensen var gaaet "af Vejen" i otte Dage: Siden Pastoren havde sagt de Ord....

-Fru Abel-sagde Fr?ken Jensen ... Hva' har en enlig Kvinde? Jeg sagde det til Pastoren: Hr. Pastor, sagde jeg, De #interesserer# Dem for Friskolen ... derfor sender For?ldrene deres B?rn i Friskole.

-Og hvad svarede han mig, Fru Abel?

-Jeg taler ikke mere med Pastor Linde om Legatsagen ... De har i Sogneraadet taget det halve Legat fra mit Institut (Fr?ken Jensen udtalte "tot")-#jeg# vil blive ved at g?re min Pligt-selv om de ta'er den sidste Halvdel med. Jeg taler ikke mer med Pastor Linde om Legatsagen-

De tre Damer var b?jede om ad den lille Vej, der f?rte op til

"Gaarden", en gammel hvid Bygning med to L?nger.

Enkefru Abel boede i L?ngen til h?jre, Fr?ken Jensens Institut laa til venstre.

-At man har dem begge igen, sagde Enkefruen. De tog Afsked i Gaarden.

-Uf, sagde Ida-Yngst, da de var indenfor D?ren, hvor saa' I ud ved

Banen-saa man maatte skamme sig....

-Jeg gad vidst, hvordan man skulde se ud, sagde Louise-?ldst, som l?ste Sl?r foran Spejlet, naar #du# har Kl?derne.

Enkefruen tog Sl?ber paa. Der var ingen Bund i hendes St?vler.

Fr?ken Jensen fik langt om l?nge N?glen op af Lommen og fik sig lukket ind. Inde i Stuen g?ede Moppen et Par gnavne Bj?f mod sin Fr?ken og blev liggende i sin Kurv.

Fr?ken Jensen tog T?jet af og satte sig til at gr?de i en Krog.

Hun gr?d hver Gang, hun var alene, siden Pastor Linde havde sagt sine

Ord.

-De interesserer Dem for Skolen, Hr. Pastor, havde hun sagt, derfor sender For?ldrene deres B?rn i Friskolen.

-Jeg skal sige Dem, Fr?ken Jensen, hvorfor For?ldrene sender deres

B?rn i Friskolen, fordi Fr?ken S?rensen kan sine Ting, det havde

Pastoren svaret.

Fr?ken Jensen havde kun betroet "Ordene" til Krokonen:

-Og hvad kan en enlig Kvinde, Madam Madsen? havde hun sagt-Kvindens eneste V?rn er Taarer....

Fr?ken Jensen sad og gr?d i sin Krog. Det begyndte at blive m?rkt, og tilsidst rejste hun sig og gik ud i K?kkenet.

Hun t?ndte en lille Petroleumskoger og satte Vand over til Theen. Hun lagde en Dug over Hj?rnet af K?kkenbordet og satte Br?d og Sm?r frem foran den enlige Tallerken.

Men alt mens hun gjorde det, faldt hun lange Stunder hen igen og t?nkte paa ny paa Pr?stens Ord.

Moppen var fulgt ud efter hende og havde lagt sig paa en Pude foran sin tomme Madtallerken.

Fr?ken Jensen tog Tallerkenen og fyldte den med Franskbr?d, bl?dt op i det varme Vand.

Moppen fik Tallerkenen ned foran sig og begyndte at fort?re Foderet uden n?sten at r?re sig.

Fr?ken Jensen havde t?ndt et ensomt Lys. Hun drak sin The med

Rugbr?dssm?rrebr?d til-hun skar Stykket med Kniven i sirlige smaa

Firkanter.

Naar hun havde drukket The, gik Fr?ken Jensen i Seng. Hun bar Moppen i

Armen og lagde den ved Fodenden paa Dynen. Saa hentede hun

Skoleprotokollen og lagde den paa Bordet ved Sengen.

Hun laasede D?ren og saa' efter med Lyset rundt i alle Kroge og ind under Sengen.

Saa kl?dte hun sig af og redte sine Fletninger ud og h?ngte dem op paa

Spejlet.

Moppen sov allerede og snorkede paa Dynen.

Fr?ken Jensen sov ikke godt, siden Pastor Linde havde sagt-de Ord.

* * * * *

Fru Bai gik tilbage ad Vejen mod Stationen. Hun aabnede Laagen og gik ind paa Perronen. Der var ganske tomt, saa stille, at man h?rte de to Telegraftraade surre.

Fru Bai satte sig paa B?nken udenfor D?ren med H?nderne i Sk?det og saa' ud over Markerne. Hun havde let ved saadan at blive siddende, Fru Bai, hvor der var en Stol eller en B?nk eller et Trappetrin.

Hun saa' ud over Markerne, de store Stykker Pl?jejord og l?nger borte

Engene. Himlen var h?j og lyseblaa. Der var slet intet Hvilepunkt for

?jnene uden Annekskirken. Den saa' man med dens Takker og Taarnet der

yderst ude over den flade Mark.

Fru Bai fr?s og rejste sig. Hun gik hen mod Haveh?kken og saa' ind over den, aabnede Laagen og gik ind. Haven var en trekantet Strimmel langs Banen; forrest var der K?kkenhave, i den bageste Spids var der en Pl?ne med nogle h?jstammede Roser foran Lysthuset under Hylden.

Hun saa' efter Roserne; der var et Par Knopper endnu. De havde saam?nd blomstret trofast iaar-hele Tiden.

Men nu maatte de snart d?kkes til....

Hvor Bladene allerede faldt. Men der var heller ingen L? for nogenting....

Fru Bai gik ud af Haven igen og langs Perronen ind i den lille Gaard bag Plankev?rket. Hun kaldte paa Pigen, hun vilde give Duerne Korn.

Hun fik Kornet i en Lerskaal, og hun begyndte at kalde paa Duerne og at sprede Kornet ud paa Stenene.

Hun holdt saa meget af Duer. Det havde hun gjort lige fra Barn.

Der havde v?ret saa fuldt af dem hjemme i den store K?bstadsgaard ...

Hvor de havde sv?rmet om Dueslaget der lige over V?rkstedsporten....

Det var som man h?rte en Kurren og Murren blot man t?nkte paa Gaarden derhjemme.

Den #gamle# Gaard-for siden, da Faderen d?de, solgte de baade

V?rksted og alt og flyttede.

Duerne fl?j ned om Fru Bai og nippede Kornene op.

-Marie, sagde Fru Bai, se dog, hvor den sp?ttede er arrig.

Marie kom frem i K?kkend?ren og talte om Duerne. Fru Bai t?mte Skaalen ud. Nogle Stykker skal nu slagtes til Bai's L'hombre, sagde hun.

Hun gik op ad Trappen: Hvor det bliver tidligt m?rkt nu, sagde hun og gik ind.

I Stuen var der Skumring og lunt, naar man kom udefra. Fru Bai satte sig ved Klaveret og spillede.

Hun spillede aldrig uden i M?rkningen, altid de samme tre-fire Melodier, sentimentale Smaasange, som hun spillede sl?bende og langsomt, ganske med samme Foredrag, saa de alle kom til at ligne hinanden.

Naar hun sad og spillede i den m?rke Stue, t?nkte Fru Bai n?sten altid paa sit Hjem. De havde v?ret mange S?skende, og der var altid saa megen Afveksling derhjemme.

Hun var den yngste af dem alle. Da Faderen endnu levede, var hun saa lille, at hun om Middagen knap en Gang kunde naa op til Tallerkenen.

Faderen sad i Sofaen i Skjorte?rmer, og de stod rundtom Bordet, alle

B?rnene, og langede til.

-Ret Jer, Unger, sagde Faderen.

Han sad og ludede med sin brede Ryg og Armene langt ud paa Bordet.

Moderen gik til og fra, hentede og bragte....

Ude i K?kkenet spiste alle Drengene paa V?rkstedet ved det lange Bord.

De fniste og sk?ndtes, saa det h?rtes gennem D?ren, og med ét r?g de sammen, saa man troede Huset skulde styrte om:

-Hva' mudrer I om? Faderen raabte og slog i Bordet inde i Stuen.

Ude i K?kkenet blev der ganske stille-en sagte Ragen bare af en enkelt, som s?gte noget op under Bordet efter F?gtningen.

-Himmelhunde, sagde Faderen.

Efter Middag sov han sin Time i Sofaen. Han vaagnede paa Klokkeslet:

-Nu er der vel t?nkt udf?rligt over Statens Bedste, sagde han og fik

Kaffen, f?r han gik paa V?rkstedet.

-Da Faderen d?de, blev det jo helt anderledes. Katinka kom i Institut med baade Konsul Lassons og Borgmesterens Fanny.

Og hun blev ogsaa bedt til Konsulens....

De andre S?skende kom alle ud. Hun blev ene hos Moderen.

De Aar var Katinkas bedste, dér i den lille By, hvor hun kendte alle, og alle kendte hende. Om Eftermiddagen sad Moderen og hun i Stuen, hver ved sit Vindu paa Forh?jningen, hvor Moderen havde det Vindu med "Spejlet"; Katinka broderede "fransk" eller l?ste.

Solen faldt i lyse Striber gennem Blomsterne i Vinduerne ud over det hvide Gulv....

Katinka l?ste mange Romaner fra Lejebibliotheket, om fornemme Folk, og ogsaa Digte, som hun skrev ind i en Bog....

-Tinka, sagde Moderen: Der kommer Ida Levy. Ej, hun er i den gule

Hat....

Tinka saa' op: Hun skal til Spil, sagde hun.

Ida Levy gik forbi, og der blev kigget og nikket igen og spurgt med

Fingrene, om de kom til "Halvti'et"....

-Det er dog gr?sseligt, hvor Ida Levy gaar sk?vt paa sine H?le, sagde

Tinka, hun saa' efter hende.

Det har hun fra sin Moder, sagde Moderen.

De gaar forbi, én efter én, Godsforvalteren og de to L?jtnanter, og

Fuldm?gtigen og Doktoren. Og de hilser, Og oppe nikker de og siger et

Par Ord om hver.

De véd, hvor hver gaar hen og hvad han skal der.

De kender hver Dragt og hver Blomst paa en Hat. Og de g?r hver Dag de samme Bem?rkninger om de samme Ting.

Minna Helms gaar forbi og nikker.

-Saa' du Minna Helms, siger Moderen.

-Ja. Og Katinka ser efter hende og sk?rer Grimasser mod Solen:

-Hun kunde snart tr?nge til en ny Kaabe, siger

-Stakler-hvor skulde de faa 'et fra? Moderen ser i Spejlet ... Ja-s?lle ser 'en ud, siger hun. Jeg tror osse, de ku' kante den. Men det er nok som Fru Noes si'er-lidt har Fru Helms og lidt ta'er hun sig a'et....

-Naar dog Fuldm?gtigen gjorde Alvor af det, sagde Tinka.

Klokken blev fem, og de unge Piger hentede hinanden til Tur, og to og to gik de op og nedad Gaden og m?dtes og samlede sig i Klynge og lo og snakkede og skiltes....

Men om Aftenen, efter The, til Halvti-Toget var M?drene med, og det gik mere stille til, ud ad Stationsvejen.

-Katinka, sagde Moderen og vendte sig, hun gik foran med Fru Levy: Hr.

Bai ... Saa har han fri iaften....

Hr. Bai kom forbi og hilste. Og Katinka nikkede og blev r?d. For

Veninderne drillede hende altid med Hr. Bai....

-Saa skal han ind og spille Kegler, sagde Fru Levy.

Om S?ndagen gik de i Kirke til H?jmesse. Alle var i Stadsen, og de sang, saa det l?d under Hv?lvingerne, mens Solen stod ind gennem de store Korvinduer....

Thora Berg var saa slem at sidde ved Siden af i Kirken.

Hun sad hele Tiden, mens Pr?sten var paa Pr?dikestolen, og sagde:

"Saa, du Gamle", og kneb i Armen....

Ja Thora Berg f?rte an til Galskaber.

Om Aftenen fl?j der en Regn af Smuld og Smaasten op paa Tinkas

Ruder....

Og de h?rte et Spektakel og en Latter ned ad hele Gaden.

-Det er Thora, der gaar fra Selskab, sagde Tinka. De har v?ret hos

Borgmesterens.

Thora satte hjem gennem Gaden som den vilde Jagt, fulgt af alle de unge Herrer. Hele Byen fik Lov at h?re, naar Thora Berg gik hjem fra Selskab.

Katinka holdt mest af Thora Berg. Hun beundrede hende og fulgte hende altid med ?jnene, naar de var sammen. Tyve Gange om Dagen sagde hun hjemme:

-Det har Thora sagt....

Egenlig omgaaes, gjorde de ikke meget. Men om Eftermiddagen, naar de spadserede, eller ude i Pavillonen ved Abonnementet-til Koncerterne naar Milit?ret spillede, hver anden Onsdag-talte de sammen. Tinka blev altid ganske r?d i Hovedet, naar de m?dtes....

I Pavillonen var det ogsaa f?rste Gang, hun havde gjort Bekendtskab med Bai ... Han havde straks den f?rste Aften danset mest med hende.

Og naar de l?b paa Sk?jter, b?d han hende altid op til at l?be. Det var som de fl?j, og n?sten som han bar hende ... Han kom ogsaa hjemme.

Alle Veninderne drillede hende, og hun fik ham altid, naar de "skrev Sedler" og "En gik ud" og naar der blev "t?nkt paa noget" ... Det var altid Bai, og saa blev der en Latter.

Og hjemme talte Moderen altid om ham.

Saa kom Forlovelsestiden, og hun havde altid En at gaa med, i Kirken om S?ndagen, og om Vinteren, naar der var Skuespillere, i Theatret og altid ... Og da Bai fik Stilling, kom den travle Tid med Udstyr og Indretning og alt det ... Veninderne hjalp hende med de mange Navne, der var at sy, og alt, hvad der skulde s?mmes....

Det var Sommerdage, og de sad oppe i Lysthuset allesammen. Symaskinen gik, den lagde S?m, og den f?stede Ende.

Og de drillede hende og lo og pludselig fór de op og fl?j ud i Haven og rendte Pl?nen rundt under St?j og Latter, vilde som en Flok F?l....

Tinka var den stilleste af dem.

Der var en Hvisken med Veninderne i alle Kroge og Sysammenkomster hos

Levys, hvor de syede det T?ppe, Tinka skulde staa Brud paa foran

Alteret-og Sang?velser til Salmerne de skulde synge i Koret....

Saa kom Dagen og Vielsen i den pyntede Kirke-den var saa fuld, Ansigt ved Ansigt. Oppe ved Orgelet stod alle de unge Piger. Tinka nikkede op og takkede og gr?d igen. Hun havde gr?dt hele Tiden som en Vandhane.

Og saa kom de herover til Stilheden.

I Begyndelsen af sit ?gteskab var Tinka skr?mt og altid ?ngstelig, som om nogen vilde overfalde hende.

Der var saa meget, som hun ikke havde t?nkt sig, og Bai var saa voldsom i meget, hun mest bare led ved og taalte, skr?mt og usikker som hun var....

Hun var ogsaa saa ganske fremmed og kendte slet ingen....

Siden kom der en Tid, hvor hun blev mere modtagelig, mest saadan lad efterh?ngende, som det laa i hendes Natur.

Hun sad inde hos sin Mand i Kontoret med sit H?klet?j, og hun saa' paa ham, som han sad b?jet over sit Bord-Haaret, der kr?llede, faldt lidt ned over hendes Pande.

Hun rejste sig og gik hen til ham og lagde Armen om hans Hals og vilde helst blive staaende saadan ind til ham, stille-l?nge v?re saadan n?r ved ham:

-Min Pige, jeg skriver jo, sagde Bai.

Hun b?jede sin Nakke hen til hans Mund og han kyssede den.

-Maa jeg saa skrive, sagde han, og kyssede hende en Gang endnu.

-Skriveper, sagde hun og gik fra ham.

Aaret gik. Katinka gled ind i Livet med Togene, der kom og gik, og Egnens Folk, som rejste og kom hjem igen; og de bragte nyt og spurgte nyt.

De fik Omgang med de Folk, Egnen havde. Mest Bai's L'hombre, hvor

Fruerne fulgte med hveranden Gang.

Saa var der Hunden og Duerne og Haven. Og forresten var Fru Bai ikke af de bev?gelige. Hun fik aldrig saa meget gjort, at Tiden faldt hende lang. Hun var l?nge om hver enkelt Ting; Bai kaldte hende: "Kommer imorgen".

B?rn fik de jo ikke.

Da Katinkas Moder d?de, fik de Arven udbetalt. For ene to Mennesker at v?re sad de i Velstand og havde alt i Rigelighed.

Bai holdt af at spise godt, og han tog fra Aalborg megen og god Vin.

Han lagde sig noget ud, og han gik rundt i sin Magelighed, mens

Assistenten gjorde det meste Arbejde. "L?jtnanten" lagde han kun an

uden D?re.

Et Barn havde han oppe i Byen.

-For Satan, sagde han til Ki?r, der var Ungkarl ... man er jo dog gammel Kavallerist ... Og Pigen var saa k?len som en Spurveunge....

Pigen kom til Aalborg efter Skaden. Barnet blev oppe i Landsbyen, hvor det var i Pleje.

Saadan gik Tiden.

L?se som f?r, da hun var ung Pige, gjorde Katinka ikke mer. B?gerne var jo dog det bare Digt.

I sin Sekret?r havde Fru Bai en stor Pap?ske med mange visne Blomster,

Smaabaand og Florsdikkedarer med Deviser af Guldpapirsbogstaver. Det

var hendes gamle Kotillonserindringer fra Klubben og "sidste

Abonnement" i Pavillonen, naar der blev danset.

Det tog hun altsammen ofte frem om Vinteraftner og ordnede det om igen og s?gte at mindes, hvem der havde givet hende det og hvem det.

Hun fandt det ud altsammen, og hun skrev Herrens Navn bag paa hver

Kotillonsorden.

Bai sad og drak sin Toddy ved Bordet.

-Det gamle Skrab, sagde han.

-Lad det ligge, Bai, sagde hun ... naar jeg nu har ordnet det.

Og hun skrev videre paa sine Herrenavne.

Hun l?ste ogsaa undertiden i sin gamle Poesibog de Vers, hun den Gang havde skrevet af.

I den ?verste Skuffe under S?lvskabet i Sekret?ren laa hendes

Brudesl?r og den visnede Krans af Myrter.

Det tog hun ogsaa op og glattede ud og lagde det sammen igen....

Og hun sad halve Timer over den udtrukne Skuffe og tog sig ingenting til, saadan som det var hendes Vane.

En Gang imellem glattede hun bare med H?nderne over Sl?ret....

Det var begyndt at blive ganske gult, Brudesl?ret.

Men Tiden gik ogsaa. Det var ti Aar siden allerede....

Ja-hun var snart en gammel Kone. Hun var fyldt to og tredive Aar....

... Godt lidte var Bais paa Egnen. Kendte for gode og g?stfrie Folk, hvor Kaffekanden snart kom over Ilden, naar nogen Bekendt var paa Stationen.

Bai var en god Selskabsbroder; og paa Stationen havde han Orden i

Tingene, om han just ikke selv var saa grumme ivrig i T?jet.

Fruen var lidt stille af sig, men det gjorde altid godt at se hendes milde Ansigt. Hun saa' ud som en ung Pige, naar hun sad mellem Fruerne til de store L'hombrer.

-Men der skulde v?re et Par B?rn, sagde Fru Linde, naar hun om Aftenen travede hjem fra Bais med Pastoren ... De velhavende Folk-som havde Raad til det. Det er Synd og Skam, at de skal sidde dér ensomme hen....

-Gud giver Liv efter sin Vilje, min Pige, sagde Pr?sten.

-Ja, Guds Vilje ske, sagde Fruen.

Pr?stens havde haft ti B?rn.

De syv havde Herren gemt som Smaa.

Gamle Pastor mindedes de syv hver Gang, der var B?rn at begrave i

Sognet.

* * * * *

Fru Bai havde h?rt op at spille. Hun sad og t?nkte paa, at hun egenlig skulde staa op og t?nde Lampen. Men saa raabte hun paa Pigen, at hun kunde t?nde, og blev siddende.

Marie kom ind med Lampen. Hun lagde Dug paa og d?kkede til The.

-Hvad er Klokken? sagde Fru Bai.

-Otte-Toget er meldt, sagde Marie.

-Det har jeg slet ikke h?rt....

Fru Bai tog noget om sig og gik ud: Er Toget der? sagde hun i

Kontoret.

-Straks, sagde Bai. Han stod ved Telegrafbordet.

-Er der Depesche?

-Ja.

-Til hvem?

-Aa, op i Byen....

-Saa skal Ane jo afsted....

Fru Bai gik ud paa Perronen. Hun holdt saa meget af at se Togene komme og gaa i M?rke.

Lyden, f?rst langt borte, og saa Dr?net, naar Toget gik over Aabroen, og det store Lys, der l?b frem, og endelig den tunge, vraltende Masse, der snoede sig ud af Natten og blev til de tydelige Vogne, der holdt for hendes ?jne med Kondukt?rerne og den oplyste Postvogn og Kupeerne....

Naar det saa var borte igen og Bruset hend?et, laa alting tyst, ligesom dobbelt stille.

Stationskarlen slukkede Lygterne, f?rst den ene paa Perronen, saa den over D?ren.

Der var ikke andet end Lyset fra de to Vinduer, to smalle Lysbroer ud i det store M?rke.

Fru Bai gik ind.

De drak The, og Bai l?ste bagefter Bladene til en Toddy eller to. Bai l?ste kun Regeringspressen. Han holdt selv "Nationaltidende" og l?ste Ki?rs "Dagblad", som han tog ud af Posten.

Han slog i Bordet, saa Toddyglasset klirrede, naar Modstanderne fik "de v?ldigste over N?bbet". Og undertiden l?ste han enkelte S?tninger h?jt og lo imellem.

Fru Bai h?rte stille til, hun interesserede sig ikke for Politik.

Desuden havde hun en Overgang hvor hun var sv?rt s?vnig om Aftenen.

-Saa er det vel paa Tiden, sagde Bai.

Han rejste sig og fik en Haandlygte t?ndt. Han gik sin Runde for at se om alt var lukket og Sporet stod rigtigt til Nattoget.

-Du kan gaa i Seng, Marie, sagde Fru Bai ud til K?kkenet. Hun v?kkede

Marie, der sov siddende paa Tr?stolen.

-Godnat Frue, sagde hun s?vndrukken.

-Godnat.

Fru Bai flyttede Blomsterne i Stuen fra Vindueskarmen ned paa Gulvet.

Dér stod de om Natten i en R?kke.

Bai kom tilbage.

-Det bli'r koldt til Natten, sagde han.

-Jeg t?nkte det-for Roserne ... jeg saa' til dem idag.

-Ja, sagde han, de maa d?kkes nu.

Bai begyndte at kl?de sig af inde i Sovekamret. D?ren stod aaben.

Han holdt meget af at gaa l?nge frem og tilbage om Aftenen. Fra

Sovekamret til Stuen i st?rkt Negligé.

-Det Trampedyr, sagde han. Marie traadte haardt i oppe paa

Loftskamret.

Fru Bai lagde hvide Stykker over M?blerne og laasede ind til Kontoret.

-Kan jeg slukke, sagde hun.

Og hun slukkede Lampen.

Hun kom ind i Sovekamret, satte sig foran Spejlet og l?ste sit Haar op.

Bai var i Underbukser og bad om en Saks.

-Pokker saa du bli'r mager, sagde han.

Katinka lagde Frisérkaaben om sig.

Bai kom i Seng og laa og snakkede. Hun svarede paa sin stille Maade som altid; der var bestandig en ganske lille Pavse far Ordene kom.

De havde tiet lidt.

-Hm, ganske net Menneske-hva'?

-Ja-saadan at se til....

-Hva' sagde Agnes Linde?....

-Ogsaa, at han var ganske net.

-Hm-skrap Mund, det Pigebarn har.

-Og-Fa'en véd, hva' for en L'hombre han spiller....

Lidt efter sov Bai.

Naar Bai sov, aandede han st?rkt gennem N?sen.

Nu var Fru Bai vant til det.

Hun blev siddende noget foran Spejlet. Hun tog Frisérkaaben bort og saa' paa sin Hals.

-Ja hun var virkelig bleven mager.

Det var siden hun havde haft den Hoste i Foraaret.

Fru Bai slukkede Lysene og lagde sig ned i Sengen ved Siden af Hr.

Bai.

Det var de korte Dage.

Saa strid Regn og #saa# mat Snesjap. Men altid graa Himmel og V?de.

Selv Fr?ken Jensens bedste Elever kom i Tr?sko over Markerne til

Skolen.

Paa Stationen var Perronen en S?. De sidste Smaablade fra Haveh?kken kom ud at sejle. Dryppende kom Togene, Kondukt?rerne l?b om formummede i vaade Kapper. Lille-Bentzen sprang med Posttaskerne under Paraplyen.

Ki?rs S?dvogne havde Voksdugspresenninger, og Kuskene sad i

Regnkapper.

Forvalter Huus k?rte selv den f?rste Vogn til Stationen. Der var nok at g?re med Fragt og Klarering.

-Der er de fra Ki?rs, sagde Bai ind til sin Kone.

Forvalter Huus plejede at komme en halv Times Tid af Regnfrakken og faa en Kop Kaffe tillivs hos Bais.

Medens Fru Bai gik til og fra og d?kkede til Kaffen, rumsterede Huus og Karlene paa Perronen og ladede S?kkene i Godsvognene. Katinka saa' dem l?be forbi Vinduerne. De saa' saa v?ldige ud i deres Oliet?j.

Marie Pige sv?rmede for Huus og gik altid og talte om ham ved sit

Arbejde.

Hun blev aldrig f?rdig med hans Fortrin. Og det sidste var altid:

-Og saadan en R?st han har....

Det var en bl?d, trohjertet Stemme, og ingen vidste, hvorfor Marie just havde forliebet sig i den.

Naar Huus var f?rdig derude, kom de ind til Kaffen. Der var lunt og godt og Duft af et Par Potteplanter, som blomstrede i Vinduet endnu.

-Ja-det er det, jeg siger, sagde Huus og gned H?nderne, hos Fru Bai er der rart.

Hyggen kom ogsaa med Huus. Der var saadan en stille Tilfredshed ved ham; mange Ord havde han ikke, og sj?ldent "fortalte" han noget. Men han gled saa godt i den daglige Smaasnak, muntert, altid ligelig i Hum?r. Og man f?lte det rart, naar han bare #var# der.

Der kom et Godstog paa den Tid, og Bai skulde paa Perronen at ekspedere.

Det gjorde ingen Forskel, naar han gik og de to andre blev ene. De smaasnakkede eller tav. Hun gik til Vinduet og lo ad Bai, som sprang rundt derude i Regnen.

Huus saa' til Katinkas Blomster og gav hende Raad om at pleje dem. Katinka kom hen til ham, og de saa' til Planterne sammen. Han kendte hver eneste af dem, om den sk?d eller om den stod stille, og hvad der skulde g?res med den.

Huus havde Interesse for alle saadan smaa Ting, for Duerne og for de nye Jordb?rbede, som var blevet lagt an nu i Efteraaret.

Katinka spurgte ham til Raads, og de gik rundt og saa' til det og til det.

Bai havde aldrig brudt sig om saadan noget. Men med Huus var det, som der stadig var noget nyt at faa at vide, at sp?rge til Raads om og at indrette.

De havde paa den Maade altid nok at tale om, saadan stille og sindigt, som det laa for dem begge.

Der var saam?nd ligefrem n?sten altid et og andet, der #ventede# paa

Huus-selv om han ogsaa kom hver Dag, som i denne Tid, hvor de paa

Rugaard solgte S?den.

Fr?ken Ida Abel havde ogsaa tidt ?rinde paa Stationen. Hun stred sig ned ad Vejen med et Brev, der skulde med Middagsposten.

-Gud, hvilket Vejr, Hr. L?jtnant.

-En Kop Kaffe, Fr?ken-lidt indvendig V?de til at staa imod med ...

Huus er inde hos min Kone....

-Men er de fra Rugaard her?

-Ja, med S?d.

Ida-Yngst havde ikke anet det.

Fra Hj?rneforh?jningen paa Gaarden kunde "Kyllingerne" holde Rundskue over hele Egnen.

Ida-Yngst sad der i Formiddagstimerne.

Hun begyndte at tage Papillotterne af Haaret.

-Hvor skal du hen? Louise-?ldst gik med Krydderpose for Tandpine.

-Bringe Brev til Stationen....

-Mo'r-Louise hvinte-nu vil Ida rende igen. Hm, om du t?nker, du faar malet dér....

-Kommer det #dig# ved? Ida-Yngst slog D?ren til Sovekamret i paa N?sen af Med-Kyllingen.

-Gud bevar's, vil du g?re dig latterlig-men du ta'er dine egne

St?vler. Det si'er jeg dig, Ida....

-Mo'r, si' til Ida, hun ta'er sine egne St?vler-altid render hun i mine Knap til Stationen....

-Pyh, siger Ida, som er f?rdig med Pandegriflen.

-Og #mine# Handsker-maa jeg v?re fri ... Louise snapper et Par

Handsker ud af H?nderne paa Ida. Og der sm?kkes igen med et Par D?re.

-Hva' var der dog, B?rn? siger Fru Abel. Hun kommer ind med vaade

H?nder fra K?kkenet. Hun har skr?llet Kartofler.

-Ida stj?ler mine Kl?'er. Fr?ken Louise-?ldst gr?der af Arrigskab.

Enkefru Abel g?r stille i Orden efter Ida-Yngst og vender tilbage til sine Kartofler....

-S?de Fru Bai, siger Ida-Yngst i D?ren-jeg kommer ikke ind. Goddag,

Hr. Huus, jeg ser saa r?dsom ud ... Jeg kigger blot. Goddag....

Fr?ken Abel kom ind. Hun havde udskaaret Bryst under Regnkaaben.

-Det er, naar det n?rmer sig Jul-man har saa r?dsom travlt ... Aa, De tillader vel, Hr. Huus ... at jeg kommer forbi.

Fr?ken Abel kom ind i Sofaen: Dejligt at sidde, sagde hun.

Men hun sad ikke l?nge. Der var altfor meget, hun maatte beundre.

Fr?ken Ida Abel var saa ungdommelig henrykt.

-Gud, det lille T?ppe....

Fr?ken Abel maatte ud at f?le paa det lille T?ppe.

-Aa, Hr. Huus, tillader De ... Hun skulde igen forbi.

Hun f?lte paa T?ppet....

-Mo'er si'er altid, jeg flagrer, sagde Ida-Yngst.

Enkefru Abel kaldte undertiden D?trene for sine "Flagreduer". Men Navnet vandt ikke H?vd. Der var noget ved Louise-?ldst, som absolut udelukkede Begrebet "Due".

Og det blev ved "Kyllingerne".

Naar Fr?ken Abel var arriveret, varede det ikke saa l?nge, inden

Forvalter Huus br?d op.

-Der var ikke Plads til saa mange i en Stue, hvor Fr?ken Ida var, sagde han.

* * * * *

Det blev henimod Jul.

Huus tog en Gang om Ugen til Randers i Forretninger. Han havde altid noget at bes?rge for Fru Bai, Bai maatte ikke h?re det. De to hviskede ene inde i Dagligstuen i lange Tider, naar Huus var kommet med Toget.

Katinka syntes ikke, hun havde gl?det sig i mange Aar til Julen, saadan som hun gl?dede sig iaar.

Det laa ogsaa i Vejret.

Det var blevet lys, klingende Frost og Sne over Jorden.

Naar Huus havde v?ret i Randers, blev han paa Stationen til The. Han kom med Otte-Toget. Fru Bai sad tidt i M?rkning endnu.

-Vil De spille lidt, sagde han.

-Aa, jeg kan kun de Par-

-Men naar jeg nu gerne vil h?re dem ... Han sad paa en Stol i en Krog ved Siden af Sofaen.

Katinka spillede sine fem Stykker, der alle lignede hverandre. Det kunde ellers aldrig falde hende ind at spille for nogen. Men Huus, han sad saa stille, henne i sin Krog, saa man slet ikke m?rkede ham. Og saa var han ogsaa ganske umusikalsk.

Naar hun havde spillet, kunde de gerne sidde en Stund, uden at nogen sagde noget, til Marie kom med Lampe og Thet?j.

Efter Theen tog Bai Huus med ind paa Kontoret.

-Mandfolk maa ogsaa en Gang imellem v?re hos sig selv, sagde han.

Naar de var alene, Huus og han, fortalte Bai Fruentimmerhistorier.

-Han havde ogsaa v?ret med i sin Tid ... da de laa paa Skolen.

-Og K?benhavn #havde# haft Fruentimmer ... naa-#det# er gaaet tilbage...

-De si'er, de gaar til Rusland nu ... Ja-ka' sgu' gerne v?re....

-Tilbage er 'et gaaet....

-Naar man har kendt Kamilla-Kamilla Andersen-brav Pige-brillant

Pige-

-Tog en s?rgelig Ende med hende, for hun styrtede sig s'gu ud af et

Vindu....

-#?rgerrig# Pige. Bai blinkede. Huus lod, som han forstod Kamillas

?rgerrighed.

-Meget ?rgerrig Pige ... Kendte hende, brillant.

Bai snakkede hele Tiden. Huus r?g sin Cigar og saa' ikke s?rlig interesseret ud.

-Jeg sp?'r jo ogsaa, sagde Bai, de unge Mennesker, saadan i Sommerferien, i Pr?stegaarden: Hvad har I nu for Fruentimmer, sp?rger jeg. Er det #godt?#

-Smaapi'er, gamle Ven. Smaapi'er.

-Ja-a-de gaar til Rusland, si'er de-kan s'gu gerne v?re.

Huus udtalte ingen Mening om, hvor de gik her. Han saa' paa Uhret.

-Det er vel paa de Tider, sagde han.

-Aa-hva'....

Men Huus maatte afsted: Det er dog en Trekvartersvej....

De gik ind til Fruen.

-Skal vi ikke f?lge Huus, sagde hun, Vejret er smukt....

-Saa gu'-at faa Benene r?rt....

De fulgte.

Katinka gik ved Bais Arm. Huus paa hendes anden Side, Sneen knasede under deres F?dder henad Vejen.

-Hvor der er Stjerner iaar, sagde Katinka.

-Ja-en M?ngde mer end i Fjor, Tik. Bai var altid oplivet, naar han havde v?ret hos sig selv.

-Ja, jeg tror det, sagde Katinka.

-M?rkeligt er det med Vejret, sagde Huus.

-Ja-det var Bai-den Kulde f?r Jul.

-Og den holder Nytaar ind....

-Mener De?....

Saa tav de, og naar de talte igen, var det noget lignende.

Ved Omdrejningen sagde Bais Godnat.

Fru Bai nynnede hen ad Vejen. Naar de kom hjem, blev hun staaende i D?ren, mens Bai hentede Haandlygten og gik over og saa' efter Sporet til Nattoget.

Han kom tilbage. Naa-sagde han.

Katinka aandede ud i Luften, langt.

-Hvor Kulde er rar, sagde hun, og slog ind gennem sin egen Aande i

Luften med Haanden.

De gik ind.

Bai laa i Sengen og r?g en Stump Cigar. Saa sagde han:

-Ja-Huus er s'gu et rart Menneske ... Men han er en T?rvetriller.

Fru Bai sad foran Spejlet. Hun lo.

Men Bai betroede Ki?r, at han troede s'gu ikke, Huus forstod sig no'et paa Fruentimmer.

-Jeg f?ler ham jo saadan paa T?nderne-ser De, sagde han, om Aftenen, naar han er nede hos os ... men jeg tror s'gu ikke han forstaar sig stort paa Fruentimmer....

-Naa, gamle Bai, sagde Ki?r, og de slog hinanden paa Skuldrene og lo glad. #Alle# ka' jo ikke v?re Kendere.

-Nej-heldigvis da ... og Huus-jeg tror s'gu ikke....

De blev kaldt ind til Kaffen.

* * * * *

De sidste Dage f?r Jul var der travlt paa Stationen. Der var en

Bringen og Henten. Ingen vilde vente paa Postbudet.

Fr?knerne Abel sendte Smaakort med Lyk?nskninger og spurgte om Pakker.

Fr?ken Jensen bragte en Cigarkasse med en hel Stang Lak fordelt som

Dekorationer rundt om paa Sejlgarnet.

-Mine H?nders Arbejde, Fru Bai, sagde Fr?ken Jensen. H?ndernes Arbejde var til hendes S?ster.

Fru Bai sagde: Fru Abel var jo i Randers igaar....

-Det er Terminspengene, sagde Fr?ken Jensen spidst, der er kommet til

Huse....

-Hun var saa bel?sset, da hun kom hjem....

-Jeg #tror# det nok.

-De er da hos Abels Juleaften?

-Nej ... vi boer D?r om D?r, Fru Bai ... men Abels ... har altid nok i at huske paa sig selv....

-Tidligere har jeg jo altid v?ret hos Lindes, i Pr?stegaarden....

-Nej, Abels, sagde Fr?ken Jensen-aa nej-det er ikke alle, som er ens....

Fru Bai bad Fr?ken Jensen, om hun maaske vilde tage tiltakke hos dem.

Hun fik det sagt om Aftenen, Bai kom ind fra Sporet.

-Mathias-sagde hun, hun brugte Mathias til mere tvivlsomme Meddelelser-jeg har maattet be' Lille-Jensen her til Juleaften ... hun ka' jo ikke gaa til Lindes....

-Naa, for min Skyld-Bai hadede "det lille Parykstativ"-ja naar #du# bare faar Lemmeforsamling.

Bai gik lidt rundt.

-Ska' hun ikke til Abels, sagde han.

-Det er just det-de har jo ikke bedt hende, Mathias....

-Naa-det har de s'gu gjort Ret i, sagde Bai, der smed St?vlerne af sig. Naa, det er jo din Forn?jelse.

Fru Bai var glad over, hun havde faaet det sagt.

-Fr?ken Jensen kom Klokken halv seks med Spaankurv og Moppe.

Hun gjorde Undskyldning for #Bel-ami#.

-Den er jo ellers hos Abels-jeg lukker den jo ellers altid ind hos Abels. Men Saften, forstaar De, vilde jeg jo n?dig ... men den g?r ingen Ulykke ... den #er# et stille Dyr.

Bel-ami blev anbragt paa et T?ppe i Sovekamret. Dér blev den. Den led af Sovesyge og gjorde ikke anden Kvalm, end at den snorkede.

-Han sover af et godt Hjerte, sagde Fr?ken Jensen, der fik Manchetter og Krave op af Spaankurven.

Bel-ami var kun besv?rlig, naar den skulde hjem. Den havde absolut mistet Smagen for Bev?gelse.

Ved hvert tiende Skridt stod den stille og hylede med Halen mellem

Benene.

Naar ingen saa' det, tog Fr?ken Jensen den paa Armen og bar Bel-ami.

De spiste Klokken seks. "Tr?et" stod i et Hj?rne. Lille-Bentzen var med str?get Hanekam og i Konfirmationsfrakke.

Han spiste som en Ulv.

Bai fyldte stadig Glassene og st?dte til Fr?ken Jensens og Bentzens

B?gere.

-Naa, Skaal, Fr?ken Jensen.

-Skaal, min go'e Bentzen-det er kun Jul en Gang om Aaret, sagde han.

Han blev ved at fylde i.

Lille-Bentzen blev r?d i Hovedet som en Hummer.

-Vi drikker jo som i Hedenold, sagde Fr?ken Jensen.

D?ren stod aaben ud til Kontoret. Telegrafen prikkede uafladelig.

Kollegerne ?nskede hinanden "Gl?delig Jul" langs ad Linjen. Bai gik til og fra og svarede.

-Hils fra mig, sagde Katinka.

-Gl?delig Jul fra Mundstrup, sagde Bai fra Apparatet.

-Ja, sagde Fr?ken Jensen, det er det, jeg siger til mine Elevere: vor

Tid har oph?vet Rummet, siger jeg saa tidt til dem.

Ved ?bleskiverne blev Fr?ken Jensen livlig. Hun nikkede barnligt til sig selv i Spejlet og sagde "Skaal".

Fr?ken Jensen var i en ny Chignon, hun havde for?ret sig selv til

Jul. Hun bar nu Haar af tre Nuancer.

Fr?ken Jensen blev lidt efter lidt glad ved sig selv.

Efter Bordet, medens Tr?et blev t?ndt, fors?gte Lille-Bentzen at springe Buk over Marie-Pige ude i K?kkenet.

Katinka gik stille om og gav sig god Tid med at t?nde. Hun vilde ogsaa nok v?re lidt alene.

-Gud véd, om Huus har faaet vores Pakke, sagde hun. Hun stod paa en

Stol og t?ndte an med en Vokskerte.

I sidste Nu tog hun et Fichu fra sit Bord-hun havde faaet det sendt fra en S?ster-og lagde det hen til Fr?ken Jensen. Der saa' saa fattigt ud paa Fr?ken Jensens Plads; hun delte Sofaen med Lille-Bentzen.

Katinka aabnede D?ren til Kontoret, og de kom ind til Tr?et.

De gik omkring og saa' paa deres Ting, takkende og halvgenerte. Fr?ken Jensen hentede smaa Silkepapirspakker frem fra Spaankurven og lagde dem rundt paa Pladserne.

Marie-Pige kom ind i hvidt Forkl?de. Hun gik rundt med sine egne

Presenter i Favnen og f?lte paa Genstandene rundt i Krogene.

Ottetoget blev ekspederet, og de sad igen i Stuen. Tr?et br?ndte stadig i sin Krog.

Der var meget varmt og oset derinde af de mange Lys paa Tr?et.

Bai halvk?mpede med S?vnen og sagde:

-Man bli'r skakmat af den Festivéren, Fr?ken Jensen, al den Julegl?de m?tter, sagde han.

De var alle d?sige og saa' paa Klokken. De to Damer begyndte stadig igen at tale om Presenterne, hvordan de var arbejdet.

-Jeg tror, jeg vil gaa ind og se, hvordan man har regeret Verden, sagde Bai. Han slap ind i Kontoret. Lille-Bentzen sad og sov paa en Stol under Pibebr?dtet.

De to Damer blev alene. De sad i en Krog ved Klaveret, foran Tr?et, og var meget s?vnige.

De var blundet ind et ?jeblik og fór sammen op i Skr?k ved en Knitren i Tr?et. Der var Ild i en Gren.

-Det er snart br?ndt ned, sagde Katinka og slukkede.

Lysene begyndte at br?nde ned et efter et, og Tr?et blev m?rkt. De sad, helt vaagne igen, og saa' paa det slukkede Tr?-kun et Par Lys br?ndte svagt endnu.

De blev begge grebet af den samme stille S?rgmodighed ved at se paa de sidste smaa Lys, det var, som de kun fremh?vede det m?rke, d?de Tr?.

Fr?ken Jensen begyndte at tale. F?rst h?rte Katinka knap, hvad det var, hun sagde, hun blev i sine egne Tanker om dem hjemme og saa Huus.

Katinka vidste ikke, hvorfor hun hele Aftenen havde t?nkt saa meget paa Huus. Han var kommet i hendes Tanker hele Tiden.

Hele Tiden-

Hun nikkede til Fr?ken Jensen og lod, som hun h?rte til.

Fr?ken Jensen talte om sin Ungdom og dumpede pludseligt ind i at

fort?lle sin K?rlighedshistorie. Hun var allerede helt inde i

Fort?llingen, da Katinka m?rkede det og undrede sig over, hvordan

Fr?ken Jensen kom til at fort?lle det nu og til hende....

Det var en ganske simpel Historie om en K?rlighed, som ikke var blevet geng?ldt. Hun havde troet, det var hende, og saa var det hendes Veninde.

Fr?ken Jensen talte halvt sagte, i en og samme, stille Tone, Lommet?rkl?det havde hun fremme, og en Gang imellem sn?ftede hun lidt og f?rte det hen over Kinderne.

Katinka blev lidt efter lidt r?rt. Saa t?nkte hun paa, hvordan det lille rynkede Menneske vel havde set ud som ung. Maaske havde hun alligevel haft en net lille Figur.

Og nu sad hun her forladt og alene.

Katinka blev helt hjerteklemt, og hun tog Fr?ken Jensens H?nder og klappede dem sagte.

Den Gamle gr?d st?rkere under hendes K?rtegn. Katinka blev ved at klappe hendes H?nder.

De sidste Lysstumper br?ndte ned, og Juletr?et stod helt m?rkt.

-Og gennem Livet skal en enlig Kvinde, sagde Fr?ken Jensen, hvad for

Snarer de end l?gger for hendes Fod.

Fr?ken Jensen var igen landet ved Pr?sten og hans "Ord".

Katinka slap Fr?ken Jensens Haand. Hun syntes, der var blevet ganske koldt og uhyggeligt om det slukkede Tr?.

Bai slog D?ren op til det lyse Kontor. Det var et ridende Bud, som bragte en Pakke fra Huus.

-Lamperne, Marie, raabte Katinka og l?b ind i Kontoret med Pakken.

Det var et meget fint fileret Sjal med gyldne Traade i, et stort et, som kunde pakkes sammen til ingenting.

Katinka blev ved at staa med Sjalet. Hun var saa glad ved det. Hun havde haft et ganske lignende, og det var hun for et Par Uger siden kommet for Skade at br?nde....

-Men dette var meget finere....

Og hun blev ved at staa med Sjalet.

Bai var munter igen nu, han havde sovet Middagen ud, og de drak alle et Par Snapse af den ?gte Rom i Theen.

Lille-Bentzen blev saa salig, at han l?b over paa sit Kammer og hentede nogle Digte, han havde skrevet paa mange Stumper Papir, bag paa gamle Tariffer og Regnskaber.

Han l?ste h?jt, saa Bai slog sig paa Maven af Latter. Katinka sad og smilte med Huus' fine Sjal om sig.

Fr?ken Jensen spillede tilsidst en Tyrolervals, og Lille-Bentzen fl?j halvflov ud i K?kkenet og valsede med Marie, saa hun hvinte.

De maatte alle hj?lpe til at faa Bel-ami v?kket, da Fr?ken Jensen skulde gaa; den vilde paa ingen Maade v?k fra sit T?ppe. Bai traadte den paa Halestumpen, da Fr?ken Jensen vendte sig.

Lille-Bentzen skulde f?lge hjem. Men Fr?ken Jensen, der var saa r?d som en Hare for M?rke, vilde gaa alene.

Fr?ken Jensen vilde ikke b?re sin Bel-ami, naar nogen saa' det.

De fulgte hende alle ud til Perronlaagen og raabte "Gl?delig Jul",

"Gl?delig Jul" ud over H?kken.

Bel-ami hylede midt paa den snelagte Vej. Den gik ikke af Stedet.

Da Fr?ken Jensen havde set, at de alle var gaaet ind, b?jede hun sig ned og tog Bel-ami op under Armen.

Fr?ken Jensen var bundet til som en Eskimokone, mens hun gik hjem i

Julenatten.

Katinka slog Vinduerne op i Dagligstuen, saa den sk?rende Luft kom ind.

-Hm, den lille Krukke, sagde Bai. Han var ganske menneskek?rlig glad ved at have haft Lille-Jensen i Aften.

-Det Skind, sagde Katinka. Hun blev staaende ved Vinduet og saa' ud over den hvide Mark i Natten.

-Man skulde ikke tro, Du klagede over Hoste, sagde Bai. Han lukkede

D?ren til Sovekamret.

Bentzen gik over Perronen til sit Kammer.

-Hun #tog# Moppen, sagde han. Han havde gemt sig bag H?kken for at se den Begivenhed. Gl?delig Jul, Frue....

-Gl?delig Jul, Bentzen.

Der blev lukket et Par D?re, og saa var det ganske stille.

Kun nu og da l?d der en fin Summen i Telegrafens Traade.

* * * * *

Katinka var ude at fodre Duerne, f?r de gik i Kirke.

Det var h?j og stille Luft, og Klokkerne l?d ned forbi Skoven. Rundt paa de hvide Marker saa' man B?nderne, som travede af, i Gaasegang, langs de skovlede Stier, til Offer.

De ventede i Flok udenfor Kirken og ?nskede hinanden "Gl?delig Fest".

Konerne rakte hinanden Spidsen af Fingrene og hviskede.

Saa stod de stille og saa' paa hinanden, til en ny kom til i Kredsen.

Bais kom lidt sent, og Kirken var fuld. Katinka nikkede "Jul" til

Huus, der stod t?t ved D?ren, og gik op til sin Plads.

Hun delte Stol med Abels, lige bag Pr?stens.

Kyllingerne Abel forsvandt i Sl?r og fantastiske Slyngninger.

Fru Linde havde ?jne i Nakken paa de store Offerdage. Hun "kl?dte" sig og Fr?kenen for Offerdagene og Sp?dekalvene.

Fr?kenen gik aldrig i Kirke, naar der var "Tallerkenvals i Koret".

De sang de gamle Julesalmer, og lidt efter lidt vandt de alle med, store og smaa. Det l?d saa st?rkt og glad op under Hv?lvingerne. Vintersolen stod lys ind ad Vinduerne mod de hvide V?gge. Gamle Linde talte om Hyrderne paa Marken og Menneskene, som var idag en Frelser f?d, med tarvelige stilf?rdige Ord, saa der dalede som Enfoldighedens Fred ned over hans Kirke.

Katinka blev i Julestemningen, mens Offertoget gik op om Alteret i en lang Marsch. M?ndene gik stive, tungt i Fliserne og vendte tilbage til deres Plads uden at have fortrukket en Mine.

Konerne rokkede af, generte og r?de i Hovederne, seende stift paa det sammenlagte Lommet?rkl?de.

Fru Linde havde ?jnene ved #H?nderne# ved Alteret.

Fru Linde havde v?ret Pr?stekone i fem og tredive Aar og siddet til utallige Offerdage. Hun saa' paa #H?nderne,# hvor meget hver lagde.

H?nderne havde ikke samme Bev?gelse, af Lommerne, naar de lagde lidt, og naar de lagde mere.

Fru Linde anslog Offeret til et Middelaar.

Udenfor Kirken traf Bais Huus. Man aandede op ude i den friske Luft, og der blev en stor?nsken "Gl?delig Jul" igen.

"Pastoren" kom med Offerpengene i et sammenbundet Lommet?rkl?de, og alle hilste og kniksede. Naa, Fr?ken Jensen, saa ?nsker vi vel hinanden Gl?delig Jul, sagde "Gamle Pastor".

Katinka gik ud af Laagen med Huus. Bai blev lidt tilbage med Ki?r, saa de to gik alene henad Vejen.

Solen laa over de blankglitrende Marker; hist og her ved Gaardene havde de Dannebrog ude paa Flagst?ngerne i den h?je Luft.

Rundtom drog Kirkeg?sterne hjem i Flok.

Katinka havde endnu Julesalmerne i sit ?re, hun f?lte alting som i glad H?jtidelighed.

-Julen er rar, sagde hun.

-Ja, sagde han og lagde hele sin Overbevisning ind i "Ja'et".

-Og han sagde det osse rigtig k?nt, lagde han lidt efter til.

-Ja, sagde Katinka, det var en rigtig k?n Pr?ken.

De gik lidt.

-Men jeg har jo slet ikke takket Dem, sagde saa Katinka, for

Sjalet....

-Ingenting at takke for.

-Jo netop ... jeg blev saa glad. Jeg havde haft n?sten Magen og halvt forbr?ndt det.

-Ja, det véd jeg jo ... De havde det Sjal paa den Dag, jeg kom.

Katinka vilde sige: Hvor saa' De det? Men sagde det ikke. Hun vidste heller ikke, hvorfor hun med ét blev r?d, og hun for f?rste Gang m?rkede, at de sagde ingenting og s?gte om noget til at faa brudt Tavsheden med.

De kom ned til Skoven, og Anneksklokkerne kimede.

Det var, som om Klokkerne slet ikke vilde holde op idag, at lyde.

-De gaar da med ind, sagde Katinka, og b?rer ikke Jul fra Huset.

De stod paa Perronen og h?rte paa Klokkerne, mens de ventede paa Bai.

Huus blev der hele Dagen.

Da Bai satte sig til Bordet, der skinnede med sin Damaskesdug og mange

Glasassietter, sagde han:

-Ja, man har det godt i sin Familie. Lille-Bentzen raabte:

-Ja, da-og lo af Forn?jelse.

Huus sagde ingenting. Han sad, som Katinka sagde, bare og saa' glad ud af ?jnene.

Og hele Dagen hvilede der en stille Gl?de over Huset.

Om Aftenen spillede de Whist. Lille-Bentzen var Fjerdemand.

-I Pr?stegaarden talte de Offerpengene af Papirerne. Fru Linde var skuffet. Offeret var betydeligt #under# et Middelaar.

-Hvoraf kommer det, Linde? sagde hun.

Pastoren sad og saa' eftert?nksomt paa de mange #smaa# M?nter.

-Hvoraf kommer det? De Folk tror, vi kan leve som Liljerne paa en

Mark.

Fru Linde g?r en Pavse og t?ller for sidste Gang de hele Kroner.

-Med Familje, sluttede Fru Linde.

-Naa, min Pige, siger Gamle Linde, lad os idetmindste v?re taknemlige for Kapitelstaksten.

Pr?stefr?kenen og Pastor Andersen morede sig med at v?lte M?blerne i

Salen: de spillede Gulvkrocket.

-Jeg hytter mig for Mo'er, sagde Fr?ken Agnes. #Alle# de u?dlere

Elementer er i Opr?r hos Mo'er paa de store Offerdage.

* * * * *

Julen gik.

Katinka syntes ikke, hun havde haft saa rar, hjemlig en Jul siden l?nge, ikke siden hun var hjemme. Ikke, at der skete noget s?rligt og mer end ellers; de var hos Lindes med Huus og et Par andre, og Fr?ken Linde og Kapellanen kom til dem en Aften med Ki?r og Huus. Fr?knerne Abel var til Eftermiddagstoget og blev ogsaa bedt ind. Og efter Ottetoget dansede de i Ventesalen og sang til.

Noget s?rligt var der ikke. Men det var, som om alting var i saadan en lykkelig G?nge.

Den eneste, der, "gnavede" lidt, var Huus. Han sad tit og faldt hen i den sidste Tid.

-Huus, sagde Katinka, sover De?

Huus fór helt sammen, som han sad.

Bai blev ganske smittet af det hele Veltilmode i Huset.

-Satan til Indflydelse Vejret kan ha'e, sagde han, naar han stod paa Perronen og havde ekspederet Eftermiddagstoget. F?ler mig s'gu forbavsende vel i denne Tid-forbavsende vel....

Og hele deres ?gteskab var i denne Tid som forrykket og rykket Aar tilbage. Ikke paa nogen Maade voldsomt eller hidsigt, men fortroligt og forn?jet.

Det var Nytaarsaften hen mod tolv. Bais var oppe for at drikke Aaret ind.

Der l?d et v?ldigt Rabalder mod Plankev?rket.

-Hva' Pokker, sagde Bai, det gav et Choc i baade ham og Bentzen, der spillede seks og treds, Peter ku' gerne spare paa Krudtet.

Det bankede paa Ruden, og Huus' Stemme raabte "Gl?deligt Nytaar".

-Hva Fa'en-er det Huus, sagde Bai og stod op.

-Jeg t?nkte det straks, sagde Katinka. Hun havde helt faaet

Hjertebanken af Rabalderet.

Bai kom ud og fik lukket op. Huus var i Sl?de.

-Men bevares, sagde Bai, kom dog ind og drik paa 'et....

-Godaften, Huus, Katinka kom frem i D?ren. Vi drikker dog Aaret ind, sagde hun.

De bandt Hesten ind i Varehuset, og Katinka gav den Bred.

De drak Aaret ind og bestemte, de vilde blive oppe til Nattoget. Det kom forbi Klokken to.

-Spil et Stykke, Tik, sagde Bai.

Katinka spillede en Polka, og Bai brummede til.

-Ja, sagde han, man var en sv?r Danser i sin Tid, hva' Tik? Han kildede hende ned paa Halsen.

De gik ud paa Perronen. Himlen var m?rk for f?rste Gang i lang Tid.

-Det gi'r mer Sne, sagde Bai. Han tog lidt l?s Sne og tjattede det i

Ansigtet paa Lille-Bentzen. Det blev en almindelig F?gtning en Stund.

-Dér har vi ham, sagde Bai. De h?rte Toget som en fjern Brusen.

-M?rk er 'en s'gu iaften, sagde Bai.

St?jen kom n?rmere. Nu rokkede Lokomotivet over Broen. Det lille Lys kom n?rmere og voksede; saa bruste Lokomotivet frem fra M?rket som et stort lys?jet Bestie.

Og de stod alle fire stille, mens det raslede hastigt forbi. Damp stod af Vejen mens der faldt Lys fra Vognene ud over Sneen.

Klaprende gik det bort, ud i M?rket.

-Hm, sagde Katinka, saadan gaar vi ind i Aaret. De havde staaet tavse lidt.

Hun l?nede sig op til sin Mand og str?g Haaret mod hans Kind.

Bai var ogsaa grebet af Situationen. Han b?jede sig ned og kyssede hende.

Toget bruste langt borte. De vendte sig alle og gik ind.

Huus var gram mod Dyret, da han k?rte hjem i Sl?den. Af Pidsken fik det, saa det f?g, og Forbandelser i Tilgift,

M?rkt var det, og der begyndte at komme Storm op.

Katinka kunde ikke sove. Hun v?kkede Bai.

-Bai, sagde hun.

-Hvad er der? Bai vendte sig.

-Det er et slemt Vejr....

-Naa, vi er jo ikke tils?s, sagde Bai; han halvsov.

-Men det fyger, sagde Katinka; tror Du, Huus er hjemme nu, Bai.

-Aa, vor Herre bevar'es....

Bai sov ind igen....

Men Katinka sov ikke. Hun var bange for Huus, der var paa Vejen i det

Vejr. Det var saa m?rkt-og han var dog ny paa Egnen.

Hvor det var m?rkeligt at t?nke sig, at det kun var tre Maaneder, siden Huus var kommet her....

Om han dog ogsaa var hjemme nu ... Katinka h?rte igen efter Vejret, der tog til ... Han havde ogsaa v?ret bedr?vet iaften-siddet saadan hen-hun kendte ham-og set forknyt ud ... Noget maatte der v?re i Vejen.

Noget var der i Vejen i den sidste Tid....

Men naar han bare var hjemme nu-saa-Vejret tog til....

Katinka blundede ind og sov ved Siden af sin Mand.

Anden Nytaarsdag var der Selskab i Pr?stegaarden.

Den halve Egn arriverede, og der var en Snakken og en Pludren gennem alle Stuer helt ud i Gangen. Det gik altid saadan, al Verden fik Tungebaandet l?st, naar de kom i Pr?stegaarden.

Familien Abel m?dte f?rst, da Ordsprogslegen var begyndt. De kom altid forsilde.

-Tiden l?ber fra os, sagde Fru Abel. Vi kan aldrig rive os l?s fra

Reden.

Naar Fr?knerne Abel skulde ud, gik de fra Middag rundt i Frisérkaaber og sk?ndtes. Fru Abel maatte kl?de sig paa i sidste Minut og saa' altid ud, som om en Storm havde h?rget hende.

De legede Ordsprogsleg, saa der ikke hang en Trevl ur?rt i noget

Kl?deskab i Pr?stegaarden.

Fr?ken Agnes spillede tyk Mand i Husmandens Benkl?der og bagefter

Gr?nl?nder med Katinka til Gr?nl?nderkone.

-Dejlige Kone, sagde hun, De er ikke sn?rpet.

De dansede Pingasut, saa Katinka var helt ?r. Fru Bai var saa glad, at hun n?sten var kaad.

Ida-Yngst stod for det andet Parti. Det var mest noget med Harem eller med et stort Badested. Hvor det saa var, blev Ida-Yngst favnet og trykket af en tyndslidt blond Sekondl?jtnant.

I D?rene stimlede de ?ldre sammen og saa' til. Udenfor Salsvinduerne i Haven stod Avlskarlen, de to Husm?nd og Drengene og grinte ad deres "kn?v" Fr?ken.

Gamle Pastor Linde gik til og fra:

-De morer sig, de morer sig, sagde han og gik hen mellem de ?ldre.

Enkefru Abel saa' efter Pastoren; hun sad ved Siden af M?llerens Frue:

-Ja, her er livligt.

-Ja, sagde M?llerens Frue. Et livligt Pr?stehus. Tonen var lidt streng paa "Pr?ste".

Hendes Helene stod ved Siden af sin Moder. Hun vilde helst v?re fri for at lege med.

M?llerens havde bygget nyt Stuehus og vilde opad. De gav to Selskaber om Aaret, hvor Folk sad i Kreds og stirrede paa de nye M?bler. Alt #blev ved# at v?re nyt.

Paa alle M?blerne var der Ting og Stykker, Fr?ken Helene havde forarbejdet.

Til daglig boede Familien i en Stue, i "Gammell?ngen". En Gang om Ugen blev der lagt i Stuehuset, for at M?blerne ikke skulde tage Skade.

Fr?ken Helene var eneste Barn. Hun var opdraget af Fr?ken Jensen med s?rligt Hensyn til Undervisning i fremmede Sprog. Hun var den eleganteste Dame paa Egnen, med udpr?get Smag for Guldprydelser. Til alle Toiletter var hun, inden D?re, i graa Filtsko og hvide Bomuldsstr?mper.

I Selskab blev hun let forn?rmet og stillede sig hen ved Siden af sin

Moder med et surt Ansigt.

-Ja, siger Fru Abel, mine Kyllinger finder det jo undertiden lidt vel livligt....

-Mo'er, siger Ida-Yngst, giv mig dit Lommet?rkl?de.

-Straks. Ida-Yngst tager det noget ublidt fra Enkefruen.

Ida-Yngst skal spille med Natkappe og har opdaget, at hendes eget

Lommet?rkl?de er lidt defekt.

-De er saa ivrige i Legen, siger Fru Abel til M?llerens Frue.

Ordsprogslegen er forbi, og de tager en "rask Blindebuk" f?r Bordet. Der er en Hvinen i Salen og en Stormen, saa den gamle Kakkelovn nejer sig ved det.

-Kakkelovnen, skriger de, Kakkelovnen.

-Fl?sk, Fl?sk.

Ida-Yngst er saa udmattet, at hun segner. Hun kan ikke faa Vejret for

Hjertebanken: F?l, siger hun og l?gger L?jtnantens Haand ind til sit

Bryst, hvor mit Hjerte banker.

Katinka er Blindebuk og bliver svunget, saa hun knap kan staa.

-Nej-se mig til den dejlige Kone, raaber Fr?ken Agnes....

-Fl?sk-Fl?sk.

Katinka fanger Huus.

-Hvem er det?

Han b?jer sig, og Katinka f?ler paa hans Haar: Det er Huus, raaber hun. Gamle Pastor Linde klapper i H?nderne, at man skal tilbords.

-Huus, siger Katinka, hvad er der i Vejen? der er noget i Vejen med

Dem?

-Hvor falder det Dem ind?

-De er ikke saa glad i den sidste Tid ... som f?r....

-Der er ingenting i Vejen, Fru Bai....

-Og jeg, siger Katinka, er netop saa glad....

-Ja, sagde Huus, det ser man.

Bai kom fra Spillebordet: Bevares, hvor ser du ud, sagde han.

Katinka lo: Ja, vi har danset gr?nlandsk. Hun gik tilbords med Huus.

Bai snapper Ida-Yngst fra L?jtnanten, der gaar bagefter med

Skolel?rerens S?n.

-Hansen, siger L?jtnanten, hvem er den Pige?

-Aa, Moderen, den sk?ve derhenne med Pastoren, hun sidder paa Aft?gt heroppe paa Gaarden.

-Satans Pige, siger L?jtnanten. Hun har s'gu et flot Bryst....

Alle kommer til S?de; Pastoren sidder for Bordenden. Han drikker under

Maden to Skaaler, "for de frav?rende" og "for den gode Aand i

Selskabet". De er blevet drukket med de samme Ord i sytten Aar der i

Pr?stegaarden.

Tilsidst faar de Kransekage med Knalderter. Pastoren knalder med

Fr?ken Jensen.

L?jtnanten har faaet kilet en Stol ind bag Ida-Yngst. Der er saa sn?ver Plads, at de n?sten maa sidde paa Sk?det.

Man kan ikke h?re ?renlyd, mens de ler og knalder og l?ser Deviser h?jt.

-Ja, siger gamle Linde, det er Ungdom.

-Huus, det er os, siger Katinka. Hun holder en Knaldert frem.

Huus tager i den: De fik Devisen, siger Katinka.

Huus l?ser paa det lille Papir: Dum Snak, siger han og river det over.

-Huus dog, hvad stod der?

-Alle Konditorsvende skriver om K?rlighed, siger Ida-Yngst over

Bordet.

-Fr?ken Ida-det er L?jtnanten-ska' vi to?

Ida-Yngst vender sig igen og futter med L?jtnanten: Gud, hvor er 'et upassende, raaber hun. Hun faar en Devise om at kysse, som L?jtnanten l?ser op med den lille Knebelsbart lige ind til hendes Kind.

Man flytter Stolene lidt ud fra Bordet, og Damerne vifter sig med Servietterne. De unge er varme i Hovederne af Heden og M?lkepunchen, som gaar rundt i store graa Kander.

En lille blegn?set Student lader "Pastor Lindes patriarkalske Hjem" leve, og alle rejser sig og skriger Hurra. Den lille Student klinker privat med Pastoren.

-De lille "r?de" Mandfolk, siger Gamle Linde, drikker De for mig?

-Man kan have Agtelse for #Personerne#, siger den lille Blegn?se.

-Ja, ja, siger gamle Linde, ja, ja ... Ja, Ungdommen maa jo ha'e no'et at k?mpe om, ser De, Frue....

Fru Abel er optaget af sin Ida-Yngst. Hun er saa livlig. Hun ligger n?sten i Armene paa L?jtnanten.

-Ja, Deres Vel?rv?rdighed, siger hun.

-Ida, min s?de Pige, (min s?de Pige h?rer det ikke), Ida-Yngst, drik et Glas med din Mamma, siger Fru Abel.

-Skaal, siger Ida-Yngst: L?jtnant Nielsen-hun r?kker ham sit

Glas-drik med Mo'er....

Enkefru Abel smiler: Aa-aa-hvad min Ida-Yngst har for Indfald....

Den lille Blegn?se véd ikke, om Fr?ken Helene har l?st Schandorph....

Fr?ken Helene l?ser "Tasken"....

-Jeg kalder hele Retningen den ?gteste Frugt af vor m?gtige Brandes ... af Aandsfriheden.

-Brandes, det er jo #ham,# J?den, siger Fr?ken Helene. Der er ikke blevet anden Forestilling tilbage om "Aandsfriheden"-paa M?llen.

Studenten flyver op i den store Darwin.

Bai har sagt noget, saa Fr?ken Jensen er blevet r?d i Hovedet.

-De er saa slem, siger Lille-Jensen og slaar ham over Fingrene.

-Men Huus, siger Katinka: man maa jo ta' Livet, som det er ... og....

-Og?

-Og egenlig er det dog saa lykkeligt....

-L?jtnant, raaber Fr?ken Ida: De er #styg#.

Gamle Pastor Linde sidder ved sin Bordende med foldede H?nder og nikker.

-Skal vi saa sige Mo'er Tak for Mad, siger han og rejser sig.

Der bliver en Skraben og Takken for Mad Stuen rundt. Inde i Salen er

Agnes allerede ved Klaveret: der skal danses.

-Jeg véd ikke, om du har #set# Ida, siger Louise-?ldst til Enkefruen.

Man maa gaa i Jorden over hende.

Ida Yngst er f?rste Par med L?jtnanten.

-Liv i 'et, raaber Fr?ken Agnes fra Klaveret. Hun spiller "Paa min

Kanapé" saa det klirrer i Strengene.

Bai danser med Katinka, til de skal Runde i Stuerne; med hinanden i

H?nderne svirrer de ud gennem D?rene.

Gamle Linde er i Spidsen med den st?nnende Jensen.

-Linde, Linde, raaber Fru Linde: dine gamle Ben. Fr?ken Agnes slaar i

Tangenterne, saa det suser.

-Gud-jeg d?r, siger Helene fra M?llerens....

Lige paa én Gang spr?nges K?den. Stakaandet falder Parrene paa Plads rundtom.

-Pyh, det gav Varme, siger Bai til L?jtnanten og t?rrer sig.

-Om vi saa' at finde en Bajer.

L?jtnanten er med. De gaar ind gennem V?relserne.

I Spisestuen staar "Bajerne" opstillet i et Vindu.

-Er det Landbajer? siger L?jtnanten.

-N?, den er af Carlsberg.

-Naa, den er jeg med paa.

-Her er en hyggelig Krog, sagde Bai. De gik ind i Pr?stens

Studerev?relse, en lille Stue med Oehlenschl?gers og Mynsters samlede

Skrifter paa gr?nmalede Reoler og Thorvaldsens Kristus over

Skrivebordet.

De satte sig med ?llet ved Bordet:

-Ja, jeg m?rkede den jo godt, sagde Bai, hvad den stod paa. Men jeg t?nkte, lad ham ha' Forn?jelsen, t?nkte jeg-og hun med....

-Ja, Satans Pige ... hun har s'gu et godt Bryst ... og sk?r' brillant naar man danser, Forstander. L?gger sig lige til.

-Ja, hva' Satan ska' hun g?re, stakkels Pige, sagde Bai og t?mte sin

Bajer.

-Men hva' er #hun# for en Pige, sagde L?jtnanten. Han mente Fr?ken

Agnes....

-Rar Pige, sagde Bai.

-Nej, dér er ingen Ting, sagde han, Veninde af min Kone.

-Ja saa, sagde L?jtnanten. Ja, jeg t?nkte det: En Snakkepige-det er af den Slags.

Konversationen gik over til st?rre Almindelighed: Disse

Landsbypiger-i det hele, mente L?jtnanten ... det er godt nok ... jeg

mener ... Men-ser De, Forstander-ingen #Dannelse#-Nej, Byen-véd

De-det er no'et ganske andet....

L?jtnanten havde "fundet no'et"-

-Ser De-man bor jo i Kvarteret ... Dér har de jo lagt #Slottet#-man #maa# jo bo dér ... enten paa "Berren" eller paa "Vesten"....

-Men hva' er 'et for Smaapi'er? spurgte Bai.

-K?kke Smaapi'er-s'gu, k?kke Smaapi'er....

-Ja-a-jeg véd det jo ikke ... man er jo gift Mand, L?jtnant ...

Skueretter, forstaar De, Skueretter-om man ogsaa er der ovre et Par

Dage....

-Skueretter, gentog han en Gang endnu.

-Tro De mig-k?kke Pi'er, sagde L?jtnanten, dannede Pi'er....

-Men de si'er, de gaar til Rusland....

-Ja, de si'er det....

Pastor Linde kom ind: Naa, De sidder her, Stationsforstander, sagde han, han gik gennem Stuen.

-Ja, Hr. Pastor-vi sidder her og filosoferer lidt-saa stille ... ved en tyvr?vet Bajer....

-V?rs'go, ja, her er rart. Pr?sten vendte sig i D?ren: Derinde leger de Panteleg, sagde han.

Bai og L?jtnanten gik ind til Pantelegen.

De var ved at falde i Br?nden.

Den lille Student med den ?gteste Frugt faldt for Katinka:

-Der kysses, raabte Fr?ken Agnes.

Katinka vendte Kinden til, at "Frugten" kunde kysse. Han var r?d i

Hovedet og kom n?rmest til at kysse hende paa N?sen.

Katinka lo og klappede i H?nderne: Jeg falder, jeg falder....

-For Huus, sagde hun.

Huus kom hen og b?jede sig ned. Han kyssede hende paa Haaret.

-Jeg falder for Fr?ken Jensen, sagde han. Hans Stemme slog over, som om den var h?s.

Fr?ken Jensen t?nkte endnu paa det Kys, da hun var kommet hjem i Seng til #Bel-ami#.

Katinka st?ttede sig i Tanker lidt til den radikale Student.

* * * * *

G?sterne var borte.

Fr?ken Agnes stod i Salen og saa' sig om paa Valpladsen. Der var ikke én Ting paa sin rette Plads; Glas stod i Krogene paa Gulvet, og Buddingtallerkener var sat af Vejen op paa Bogskabet.

-Pyh, sagde hun og satte sig: det ligner en vis Mands Forstue.

Pastor Andersen var kommet ind: Naa, sagde hun, ja-De har saam?nd v?ret rar iaften.

-Fr?ken Agnes, morer det Dem?

-Nej.

-Hvorfor g?r De det saa?

-Det skal jeg sige Dem, fordi det morer de andre ... Men De vil altid v?re alene om at g?re Mudder.

-Hj?lp mig nu, sagde hun, at vi faar lidt Orden i 'et ... Hun begyndte at flytte M?blerne paa Plads.

-Jeg gaar ikke ud med Ida mere, Mo'er, sagde Louise-?ldst. Jeg g?r 'et ikke-det si'er jeg dig-det er en Skandale for alle Mennesker.

-Fordi man la'er #dig# sidde. Jeg skulde vel gere dig Selskab-ikke?

Enkefruen blandede sig aldrig i Stridighederne. Hun vidste, det maatte dog til, mens Papillotterne blev sat i Haaret. Hun gik stille rundt og lagde Kyllingernes T?j sammen.

-Man bli'r s'gu tr?t af den megen Jubileren, sagde Bai. Han var ganske stiv i Benene, mens de gik.

Katinka svarede ikke. Tavse gik de hen ad Vejen hjem.

Det var hen i Foraaret.

Om Eftermiddagen hentede Pr?stefr?kenen Katinka, og de gik ned til

Aaen. Ved Bredden under et Par Pile t?t ved Banens Bro havde

Lille-Bentzen slaaet en B?nk op. Der sad de og arbejdede til

Eftermiddagstoget kom. Kondukt?rerne paa Str?kningen kendte dem og

hilste.

-Det bedste var at rejse, sagde Agnes Linde og saa' bort efter Toget.

Jeg t?nker paa det hver Dag.

-Aa, men, Agnes....

-Jo, det var det bedste-for os begge to-enten han eller jeg ... tog afsted.

Og de taler for tusinde Gang om det evige Tema.

Det var en Dag i Midten af Vinteren. Agnes Linde og Kapellanen kom forbi fra Dammen, hvor de l?b paa Sk?jter, og saa skulde Kapellanen ind med et Brev og faldt i Snak med Bai.

Agnes kom ind i Dagligstuen med Sk?jterne paa Armen. Hun var meget kort og sagde bare "Ja" og "Nej" til, hvad Katinka spurgte om ... Hun havde saa staaet henne ved Vinduet og set ud, da hun pludselig gav sig til at gr?de.

-Hvad er der, Fr?ken Linde, er De syg? sagde Katinka og gik hen og lagde Armen om hende. Hvad er der dog?

Agnes Linde k?mpede med Graaden, men den blev st?rkere og st?rkere.

Hun tog Katinkas Arm bort:

-Lad mig gaa her ind, sagde hun og gik hen mod Sovekamret.

Og der inde kastede hun sig saa ned paa Sengen og fortalte Katinka det altsammen i én Str?m: hvordan hun elskede Andersen, og han legede bare med hende, og hun holdt det ikke ud.

Fra den Dag af havde Katinka v?ret Pr?stefr?kenens Fortrolige.

Katinka var vant til at v?re "fortrolig". Hun havde ogsaa altid v?ret det hjemme, som ung Pige. Til hende kom alle bl?dende Hjerter. Det laa vel i hendes stille V?sen og i at hun aldrig selv sagde ret meget. Hun egnede sig saa godt til at h?re paa andre.

Pr?stefr?kenen kom n?sten hver Dag, og hun blev hos Katinka timevis. Det var det samme igen og igen: hendes K?rlighed og ham. Og hver Dag fortalte hun som noget nyt, hvad der var sagt de tusinde Gange.

Naar hun saa havde siddet og talt tre fire Timer og var kommet til at gr?de tilsidst, pakkede Agnes sit Arbejde sammen:

-Jo, vi er saam?n et Par rare H?ns, sagde hun som Slut.

Nu, da Foraaret var kommet, sad de nede ved Aaen.

Agnes talte, og Katinka h?rte til. Hun sad med H?nderne i Sk?det og saa' ud over Engene. Der blev sl?ret derude, og Lavningen lignede en stor blaa S?. Man saa' ikke, hvad der var S? og hvad der var Himmel, det var alt kun ét d?mrende blaat. Med Pilegrupperne som ?er i Havet.

Agnes fortalte om den f?rste Tid, da hun kom hjem fra K?benhavn og traf Andersen. Der var gaaet Maaneder, og hun vidste slet ikke, at hun holdt af ham.

Katinka h?rte og h?rte ikke. Hun kendte Temaet og hun nikkede stille.

Men hun fik lidt efter lidt sin Del i den fremmede K?rlighed. Hun kendte den med alle dens Sindsbev?gelser. Hun delte dem, som var de hendes egne. Der blev jo aldrig talt om andet.

Og alle K?rlighedens Ord f?lte sig saa hjemme hos hende. Hendes Tanker blev saa fortrolige med alt, hvad K?rlighedens var-hos de to fremmede Mennesker.

Naar hun havde fulgt Agnes Linde et Stykke paa Vej og var vendt tilbage, kunde hun sidde halve Timer i Hyldelysthuset i Haven. Og alle de K?rligheds-Ord fl?d ligesom i Luften om hende, og hun h?rte dem igen og t?nkte dem om.

Det laa til hendes stille, lidt lade Natur, at Ord og Tanker, hun nu en Gang var inde i, ligesom vendte om og om igen, paa Vejen, hjem til hende.

Og de #spandt# hende ind. Og blev til Dr?mme, der f?rte ud langt borte, hvor hun knap vidste.

Der havde ogsaa v?ret mere stille hos dem i den sidste Tid. Huus kom ikke saa tidt mer, nu i Foraaret. Der var saa meget at g?re, sagde han.

#Naar# han kom, var han ogsaa saa uens i Hum?r. Det var tidt og ofte, som om han slet ikke saa', hvor glad Katinka blev ved at se ham, og han snakkede mest med Bai, sk?nt Katinka havde haft saa meget at sige ham og sp?rge om.

Nu netop i Foraaret, hvor der havde v?ret saa meget at indrette og ?ndre allevegne....

Men der #var# noget i Vejen. Maaske var han heller ikke tilfreds paa

Gaarden hos Ki?r; der sagdes, at han var saa s?r at arbejde med.

Hun selv havde forresten ogsaa tungt Hum?r en Gang imellem.

Det kom maaske ogsaa af, at hun sov for lidt.

Hun blev inde i Stuen om Aftenen, naar Bai gik og kl?dte sig af. Han drev saa l?nge om halvn?gen og sad paa Sengekanten og holdt Snak og blev aldrig f?rdig.

Det var Katinka saa langsommeligt, at han aldrig kom til Ro og fik

Ende paa det.

Og naar hun selv kom tilsengs og laa i M?rket ved Siden af Bai, der sov dybt, kunde hun ikke falde i S?vn og f?lte et Ubehag, saa hun stod op igen og gik ind i Stuen. Der sad hun saa ved Vinduet. Nattoget suste forbi, og den store Stilhed laa igen over Marken. Ikke en Lyd, ikke et Vindpust i Sommernatten. Det f?rste graa Sk?r af Dagen kom; og en kold og fugtig Luft slog op fra Engene.

Og det blev lysere og lysere, mens L?rkerne begyndte at synge.

Huus holdt saa meget af at se det blive Morgen, sagde han.

Han havde fortalt, hvordan det var paa Bjergene, naar det blev Morgen. Det var som et m?gtigt gyldenr?dt Hav, sagde han, halvt saadan af Guld og halvt af Roser-om alle Toppe. Og Tinderne sejlede som ?er i det store Hav....

Og saa, lidt efter lidt, sagde han, stod alle Bjergtoppe i Brand....

Og saa kom Solen.

Og steg.

Og fejede M?rket ud af Dalene som med en stor Vinge.

Han fortalte ofte saadan noget nu, saadan noget fra sin Rejse.

Han talte i det hele mere nu-#naar# han da talte.

... Det blev ganske lyst, og Katinka sad endnu ved Vinduet. Men hun maatte vel til Ro.

Luften var tung inde i Sovekamret, og Bai laa og havde smidt T?pperne af sig.

Naar Huus kom om Aftenen, sad de mest i Hyldelysthuset.

De saa' Ottetoget gaa. En enkelt Bonde var drysset ud paa Perronen og hilste dem, naar han gik forbi og drev hjem.

Saa gik de ned i Haven. Kirseb?rtr?erne stod i Blomst. De hvide Blade gled som en lys glitrende Regn gennem Sommerluften ned paa Pl?nen.

De sad stille og saa' ud paa de hvide Tr?er. Det var, som om Aftenens biede Tavshed over Sletten sv?bte sig om alle Ting. Oppe i Byen h?rte man en Port blive slaaet i. Kv?get kaldte hen over Markerne.

Katinka talte om sit Hjem.

Om Veninderne og Br?drene og den gamle Gaard, der var fuld af Duer.

-Og siden-i den nye Lejlighed-med Mo'er-da Fa'er var d?d....

-Ja, det var en lykkelig Tid....

-Men saa blev jeg jo gift.

Huus saa' ud paa Frugtblomsternes bl?de Sne, der faldt saa lindt over

Gr?sset.

-Thora Berg, hvor hun var lystig ... Om Aftenen, naar hun kom fra Selskab-med hele Garnisonen i Halen og slog Sand paa alle Ruder gennem Byen.-

Katinka sad lidt.

-Hun er osse gift nu, sagde hun.

-Med flere B?rn, siger de....

Paa Vejen udenfor gik en Mand forbi. Godaften, sagde han over H?kken.

-Godaften, Kristen Peder.

-Godaften, sagde Katinka.

-Hm-sagde Katinka igen-jeg saa' hende sidste Gang til mit Bryllup.

De sang, de unge Piger, de stod ved Orgelet, paa Pulpiturer....

-Hvor jeg ser dem endnu-alle Ansigterne-alle....

-Men hvor jeg gr?d....

Huus sagde stadig ingenting, og hans Ansigt saa' hun ikke. Han sad saa bukket og studerede noget nede paa Jorden.

-Det er snart elleve Aar siden, sagde Katinka.

-Ja, Tiden gaar....

-Naar man er lykkelig, sagde Huus uden at r?re sig.

Katinka h?rte det f?rst ikke. Saa var det, som om Ordene pludselig indhentede hende:

-Ja, sagde hun og fór let sammen.

Og lidt efter:

-Her har man jo sit Hjem.

De sad atter tavse.

Bai kom ind i Haven. Man kunde h?re ham langt borte. Han gjorde altid saa megen St?j-og f?r havde der v?ret saa stille i Tusm?rket.

-Jeg henter Glassene, sagde Katinka.

-Ja, dejlig Aften, sagde Bai, dejlig Aften i det frie....

Katinka kom tilbage med Glas og Flaske.

-Jeg har haft Selskab, sagde Bai.

-Af hvem?

-Af Fr?ken Ida. Hun rejser nu....

-Hva', Ida?

-Ja-og Bai lo-Fr?ken Louise er s'gu opgivet ... Nu s?tter de alle

Sejl til for den lettere Skude. Hun bli'r borte hele Sommeren.

-Naa, ja-ku' det dog lykkes for den ene. Bai sad lidt: Ja-hva'

Satan-saadan et Pigebarn maa jo giftes....

Bai udbredte sig tidt om Giftermaal og ?gteskab. Han var noget af en

Filosof i det Emne.

-#Jeg# gik til Jernbanen, sagde han, tror De, det var af Lyst-men den gik #ikke# for #L?jtnanten#-

-Saadan er 'et, der er s'gu ingen Pardon-Pigeb?rnene #maa# til

Brudeskamlen-

-Og saa gaar 'et-man ser 'et jo-de lever sig sammen. De har Hus og

Hjem og saa kommer der B?rn....

-Hos de fleste, sluttede Bai af under et Halvsuk.

De sad tavse; der var blevet ganske m?rkt under Hylden.

Det blev i Slutningen af Juni.

-Den dejlige Kone er saa blegn?bet, sagde Agnes Linde, naar hun kom ned til Stationen.

-Ja-jeg kan vist ikke taale Heden, sagde Katinka. Det var, som hun havde Uro i Blodet, og stadig tog hun fat paa alting og opgav det og kom og gik.

Helst sad hun med Agnes ved Aaen. Hun saa' ud over Engene og h?rte altid det samme.

Agnes Linde fik saadan en hel anden og mild Stemme, naar hun talte om ham.

"#Manden#" kaldte hun ham.

Katinka sad og saa' paa hende, som hun sad med b?jet Hoved og smilede.

-Og saa tviner man, sagde Agnes, Utyske, fordi det er, som det er-og saa er #dette# maaske det bedste, man faar....

-Ja, sagde Katinka og blev ved at se paa hende.

Naar Agnes Linde ikke kom til hende, gik Katinka op til Pr?stegaarden.

Hun l?ngtes ordenlig efter at h?re hende tale.

Og saa saa' hun ogsaa Andersen. Hun saa' dem sammen, Agnes og ham.

Hun stod hos, mens de spillede Krocket paa den store Pl?ne. Hun stod og saa' paa dem-de to, som #elskede hinanden#.

Hun h?rte og saa' paa dem nysgerrigt-n?sten som et stort Under.

Og en Dag gr?d hun, da hun gik hjem.

Huus kom saa uregelm?ssigt nu. Saa kom han to Gange om Dagen og var knap kommen til S?de i Lysthuset, f?r han maatte paa Hesten igen. Og saa var der halve Uger, hvor de slet ikke saa' ham paa Stationen.

Det var H?h?sten, sagde han.

H?et var slaaet og stod nu i Stak over Engene. Der var en Krydderduft over den hele Luft.

En Aften var Huus i godt Hum?r og foreslog de skulde g?re "Skovtur til det store Marked". K?re dertil i Vogn og raste i Skoven f?rst, og saa se alle Herligheder paa Markedet.

Bai var med til det. Og Turen blev bestemt. De Skulde k?re om Morgenen tidligt, mens det endnu var k?ligt og f?rst komme hjem den n?ste Nat eller Morgen.

Bare Bais og Huus.

* * * * *

Katinka havde travlt hele Dagen med at lave til.

Hun studerede Kogebog og t?nkte ud om Natten og tog selv til Byen for at k?be ind.

Huus kom, just som Toget k?rte, efter Posten.

-Huus, raabte hun fra Kupeen.

-Men hvor skal De hen? raabte han.

-K?be ind-Marie er med. Og hun trak Marie hen og viste hendes Ansigt i Vinduet. Far vel.

-Hm, sagde Bai. Katinka er s'gu smaatosset. Hun braser og koger til den Tur, som om hun vilde pr?parere os til Koleraen....

Inde i Byen var de begyndt at slaa Telte op rundt ad Gaderne; oppe paa Torvet stod Karusselhestene og hvilede sig i Rad op ad Kirkemuren. Katinka gik rundt mellem Markedsfolkene, der hamrede og bankede, og saa' paa det alt. Hun stirrede paa Kasserne og faldt i Staver foran hvert Stykke Sejldug, der hejstes.

-Om den lille Fr?ken gik af Vejen....

Hun maatte springe baade over Br?dder og Snore.

-De kalder mig Fr?ken, sagde hun.

-Marie, naar nu bare Vejret maatte holde sig.

De gik ud ad Gaderne til Lystskoven. Der holdt en G?glervogn. M?ndene sov i Gr?ftekanten, Konen vaskede Trikoter i en Balje paa den nedslaaede Trappe. Tre Par hvide un?vnelige hang langstrakte og svajede paa en Snor.

Katinka kiggede nysgerrigt paa Konen og M?ndene i Gr?ften.

-Vil De ha'e noget, raabte Konen gebrokkent.

-Uha-raabte Katinka, hun blev ganske bange og l?b et Stykke.

-Det var den st?rke Kone, sagde hun.

De gik videre hen ad Vejen. I Kanten af Skoven lagde en Flok T?mrere

Dansegulv. Der var svalt derinde under Tr?erne efter den solede Vej.

Katinka sad paa en B?nk.

-Her skaf vi danse, sagde hun.

-Ja, han maa danse dejlig, Huus, sagde Marie. Hun var stadig i trofast

Beundring af Huus; han stod i Fl?jelsramme paa Kommoden og et gammelt

Visitkort med hans Navn laa som M?rke i Salmebogen. Bane-Peter

bes?rgede det haandgribeligere.

Katinka svarede ikke. Hun blev ved at sidde og se paa Folkene, der arbejdede.

-Naar det Vejr blot maatte holde sig, sagde hun til en af dem.

-Ja, sagde han og saa' op i Tr?erne-Himlen saa' han ikke-mens han t?rte Sveden af sig med ?rmet: det er det, det kommer an paa.

Katinka og Marie gik tilbage. Det var paa h?je Tid. De kom over

Torvet; Aftenklokkerne ringede fra Taarnet ned over Markedslarmen.

Den sidste Dag bagte de. Katinka var kort?rmet og ?ltede, saa Melet stod hende i Haaret som paa en M?ller.

-Ingen kommer ind-ingen kommer ind-det bankede paa D?ren, som var i

Laas.

Katinka troede, det var Huus.

-Det er mig, raabte Agnes Linde. Hvad gaar der for sig?

Hun kom ind og bagte med. Der var en Pundkage, som skulde r?res i det uendelige; det er Huus', sagde Katinka. Den L?kkermund skal ha'e Pundkage.

Agnes Linde r?rte, saa det boblede i Dejgen: Ja-de Mandfolk #skulde# ogsaa ha'e Pundkage, sagde hun.

Katinka tog Pladen ud: Smag, sagde hun. De er gloende. Hun var saa r?d som en Kobberpotte af Ovnen.

Fr?ken Jensen og Louise-?ldst kom ned til Eftermiddagstoget. Der blev en Banken og Parlamenteren foran K?kkenvinduet.

-Gud hj?lpe mig, har de ikke lugtet det, sagde Agnes Linde. Hun lod Armene synke tr?t ned og sad meget ugraci?st med Dejgfadet mellem sine udspilede Ben.

Marie bragte dem en Tallerken, til at smage, ud paa Perronen.

Louise spj?ttede af Gl?de paa Perronb?nken, saa et Par Handelskomis'er i Toget saa' et betydeligt Stykke af hendes Sk?nhed.

Da Toget var k?rt, slog de inde i K?kkenet Vinduerne op. Louise-?ldst og Lille-Jensen gnaskede l?s ude paa B?nken.

-Hvor De har v?ret heldig, Fru Bai, magel?se....

-Ja, Fru Bai er en Kone i sit Hus, sagde' Fr?ken

-Nu gaar Kv?rnen, sagde Agnes inde i K?kkenet. Hun tog fat paa Dejgen.

Bai aabnede Kontorvinduet ovenover Perronb?nken.

-Aa ja, sagde han, og #jeg# sidder med t?r Mund.

-Vil De ha'e, Hr. Bai, spurgte Louise. Holder De ogsaa af s?dt?

-Om nogen under mig noget, sagde Bai, i Klubtonen.

Der blev Spektakel og smaa Hvin paa Perronen.

-Hva' er der l?s, raabte Agnes fra K?kkenet.

-Vi mader Fuglen, sagde Louise-?ldst. Hun var sprunget op paa B?nken med sin Sk?nhed og stod og stak Bai Kage ind i Munden.

-Uh, han bider, raabte hun.

Det var ved saadanne Lejligheder, Fru Abel sagde:

-De bli'er jo ved at v?re rene B?rn-naar man ikke kender noget til

Verden....

Louise-?ldst bragte den tomme Tallerken tilbage. Krummerne snappede hun op med Fingerspidserne. Fr?knerne Abel var altid saadan: de levnede ikke.

Hun stod ved K?kkenvinduet og saa' ind:

-Det skulde Mo'er ha'e vidst, sagde hun s?dt.

-Naa, saa hun har ikke snuset det, sagde Agnes over Pundkagen.

Louise-?ldst fik Kr?mmerhus med Kager ud gennem Vinduet: Det var osse noget at #gemme#, sagde hun, da hun kom ud paa Vejen med Lille-Jensen.

Hun og Jensen havde slugt Kagerne, f?r de var forbi Skoven.

Louise-?ldst kastede Papiret.

-Gud, lille Louise ... Fr?ken Linde med #de# ?jne ... hun kunde gerne se det....

Fr?ken Jensen tog Papiret op. Nede i Lommen viklede hun det stille om tre Kager til #Bel-ami#.

Katinka begyndte at blive tr?t. Hun sad paa K?dblokken med de opsm?gede ?rmer og saa' paa sit V?rk:

-Men det er ingenting mod hjemme-ingenting mod naar vi bagte til Jul.

Hun fortalte, hvordan de bagte-hendes Moder og S?strene og hele Huset ... Hun lavede Grise af Klejnedejg: Bums-og saa revnede de, naar de kom ned i Fedtet.

Og Br?drene-de gik og tyv-stjal, saa Moderen med den store Sl?v maatte v?rne om Stenkrukken med Brundejg....

Og skr?llede de Mandler, stjal de, saa der blev ikke halvtreds af et

Pund....

Det bankede paa D?ren. Det var Huus.

-Her kan ingen komme ind, sagde Katinka ved D?ren. Om en Time ... Kom igen om en Time.

Huus kom frem uden for Vinduet: De kan vente i Haven, sagde Katinka. Hun fik travlt med at blive f?rdig og sendte Agnes ned at holde Huus med Selskab.

Agnes blev der en halv Timestid. Saa gik hun.

-Forvalter Huus er for nem at holde med Selskab, sagde hun til Andersen. Han forlanger bare, man skal tie stille, for at han kan fl?jte i Fred.

-Hvor er Agnes, sagde Katinka, da hun kom ned i Haven.

-Hun gik, tror jeg.

-Men naar?

-Det er vel en Timestid siden....

Huus gav sig til at le: Fr?ken Linde og jeg holder saa meget af hinanden. Men vi har just ikke meget at #sige# hinanden-

-Vi skal pakke, sagde Katinka.

De gik ind og begyndte at pakke den store Kurv. De stoppede med H? for at Krukkerne skulde staa fast:

-Fastere, sagde Katinka, fastere; og hun trykkede paa Huus' H?nder.

Hun aabnede Sekret?ren og talte Skeer og Gafler ud af S?lvrummet.

-Og saa vil jeg tage Vifte med, sagde hun.

Hun begyndte at s?ge: Aa-den ligger i Skuffen.

Det var Skuffen med Kotillons?skerne og Brudesl?ret. Hun aabnede

Kassen med de gamle Baandstumper. Se, sagde hun: alt det gamle Stads.

Hun tog med Haanden ned i ?sken og rodede Baand og Ordner om som i en

M?lle: Det gamle Stads.

Hun s?gte igen om Viften:

-Aa, hold mit Sl?r, sagde hun. Hun lagde Brudesl?ret og et ?gte Sjal over paa Huus' Arm: Dér er den, sagde hun. Viften laa paa Skuffebunden.

-Og Deres T?rkl?de, sagde hun. Det laa til en Side, pakket i

Silkepapir. Hun tog det op.

Huus havde krammet det gullige Brudesl?r, saa der var M?rker af det i

Bobinettet.

Aftentoget kom, og de gik ud paa Perronen.

-Pyh, sagde den sm?kre Togf?rer med de indiskrete Un?vnelige, at f?re

Tog igennem i disse Feriedage ... Forsinket tredive Minutter....

-Paa Svedning staar 'en, sagde Bai.

Katinka saa' ned ad Vognene. Der stak et forsvedt Hoved ud af hvert

Vindu.

-Ja, sagde hun. At de Folk vil rejse? Togf?reren gav sig til at le.

-Ja, sagde han: dertil er jo rigtignok Jernbanerne. Han gav de to

Fingre og sprang op paa Trinet.

Toget k?rte. Den unge Togf?rer blev ved at staa b?jet frem og le og nikke.

Katinka viftede med det blaa Sjal. Og ud af Kupévinduerne blev der pludselig en Viften og Nikken fra hele Feriefolket, der lo og muntrede sig og hilste.

Katinka raabte og svingede hele Sjalet; og fra Toget svarede de, saa l?nge de kunde se.

Efter The k?rte Huus hjem. Han skulde m?de paa Stationen imorgen

Klokken seks.

Katinka stod i Haven foran H?kken:

Faarekylling-Faarekylling-flyv-flyv.

Faarekylling-Faarekylling

Giv godt Vejr....

raabte hun.

Duften fra Tr?erne i Lunden slog ned imod hende. Hun stod og smilede og saa' op i den blaa Luft.

-Sv?rt-saa blaat kl?'er den lille Kone, t?nkte Togf?reren med de fremh?vende. Han havde altid ?jnene med sig for hvad der kunde komme til at ligge for langs ad Str?kningen.

-Vi skal op Klokken fem, sagde Bai ud i K?kkenet.

-Ja, ja, Bai, nu kommer jeg. Katinka skr?llede en Smule sort af

Pundkagen. Man maa dog v?re f?rdig....

Hun pakkede Pundkagen ind, og hun saa' en sidste Gang til Kurven. Hun aabnede D?ren ud til Gaarden og stod og saa' ud. Deroppe murrede Duerne. Det var den eneste Lyd.

Paa Himlen ude mod Vest svandt det sidste blege r?dt. Aaen snoede sig bort mellem de dampende Enge.

Hvor hun dog elskede denne Plet....

Hun lukkede D?ren og gik ind.

Bai havde lagt sit Uhr ved det br?ndende Lys ved Sengen. Han havde villet kontrollere, naar hun havde faaet "sm?let af".

Men han var sovet fra det og laa svedende og gav N?selyd fra sig i

Sk?ret af Lyset.

Katinka slukkede det stille. Hun kl?dte sig af i M?rke.

* * * * *

Katinka var i Haven, da Vognen kom. Hendes blaa Kjole kendtes lige hen til Omdrejningen.

-God Morgen, god Morgen ... De bringer godt Vejr. Hun l?b ud paa

Perronen: Han #er# der, raabte hun.

-Kurvene, Marie....

Bai var i Skjorte?rmer i Sovekammervinduet: Go'maar'en-Huus-staar paa Solstik-hva'?

-Naa, det lufter jo lidt, sagde Huus, som kom af Vognen.

De fik Kurvene surret paa og drak Kaffe ude paa Perronen. Lille-Bentzen var saa s?vndrukken, at Bai lod ham l?be tre Gange "f?ldet til Storm" op og ned ad Perronen for at faa ham vaagen.

Katinka lovede ham at tage et Hjerte med hjem, og de kom paa Vognen. Bai vilde k?re Hestene og sad paa forreste S?de med Marie, som var saa stivet, at det knitrede, bare hun r?rte sig.

Katinka saa' ud som en ung Pige med sin store, hvide Solhat.

-Saa kommer der Mad fra Kroen, sagde Katinka til Lille-Bentzen.

-Nu k?r' vi, sagde Bai. Lille-Bentzen l?b ind i Haven og viftede og vinkede.

De k?rte et Stykke henad en Bivej gennem Markerne. Det var k?ligt endnu, en munter Sommervind; Kl?veren og det fugtige Gr?s duftede.

-Hvor det er frisk, sagde Katinka.

-Ja, en dejlig Morgen, sagde Huus.

-Dejlig Luft, der vifter. Bai slog lidt til Hestene.

De rullede ud paa Chausséen forbi Ki?rs Jorder. R?gterhuset stod paa sine Hjul midt imellem Kv?get. En R?gterhund halsede langt borte ud efter noget Kv?g; de store K?er l?ftede de tykke Halse og br?lte dorsk og m?t.

Katinka saa' ud over den gr?nne Mark med det spredte og glinsende Kv?g belyst af Solen.

-Hvor det er k?nt, sagde hun.

-Ja-#ikke?# sagde Huus og vendte Hovedet om imod hende. K?nt er det....

De begyndte at tale, Katinka og han. De saa' og gl?dede sig over de samme Ting. De havde altid ?jnene lige paa det samme. Og saa nikkede enten han eller Katinka.

Bai snakkede med B?sterne som en gammel Kavallerist.

Der var ikke gaaet en Time, f?r han begyndte at tale om at "faa no'et i Livet".

-Morgenstunden t?rer, du, Tik, sagde han. Man maa s'gu ha'e noget at staa imod med....

Katinka kunde virkelig ikke pakke ud nu-og hvor skulde de ogsaa sidde?

Men Bai holdt ikke op, og de gjorde Holdt ud for en Mark, hvor Rugen var sat i Stak.

De fik en af Kurvene af Vognen, og satte sig i en Stak t?t ved

Gr?ften.

Bai spiste, som havde han ikke set Mad i otte Dage.

-Skaal, Huus, sagde han. Godt Selskab.

De snakkede og b?d rundt af Krukkerne og spiste.

-Det glider dog, Tik, sagde Bai.

Folk kom forbi paa Vejen og sk?vede til dem.

-Velbekomme til Maden, sagde de og gik videre.

-Skaal, Huus, god Forn?jelse.

-Tak, Fru Bai.

-Det styrkede, sagde Bai. De var paa Vognen igen. Men hed er hun, hva'

Marie?

-Ja, sagde Marie, hun glinsede. Hed er 'en.

-Nu naar vi snart Skoven, sagde Huus.

De k?rte frem. Derude laa Skovkanten, blaasv?bt i Varmen.

-M?rk, hvor Granerne dufter, sagde Katinka.

De naaede Skovbrynet, og t?tte Graner kastede Skygge langt hen over

Vejen. De aandede op alle sammen, men de talte ikke, mens de k?rte

langsomt hen gennem Skoven. Granerne stod fra Vejen ind i lange lige

Rader som M?rket lukkede. Og ingen Fugl, ingen Sang, ingen St?j.

Kun Insekterne som stod i store Stimer ud fra Granerne op i Lyset.

De kom igen ud af Skoven.

-Sv?rt h?jtideligt derinde-ikke? br?d Bai Tavsheden.

Hen mod Middag var de i B?geskoven og tog ind i Vogterhuset.

Bai sagde: Det g?r godt at r?kke sig. Man maa str?kke Benene, Huus; og han gik hen og satte sig til at sove under et Tr?.

Huus hjalp til med Udpakningen: De har saa nemme Fingre, Huus, sagde Katinka. Marie gik til og fra og varmede Krukkerne op i hedt Vand inde i K?kkenet.

-Det sagde altid min Svigermor, sagde Huus.

-Svigermor....

-Ja, sagde Huus ... min Forlovedes Mor....

Katinka sagde ingenting. Knive og Gafler raslede ud af Papiret, hun holdt.

-Ja, sagde Huus, jeg har aldrig talt om det: Jeg har v?ret forlovet en

Gang.

-Saa? det vidste jeg ikke.

Katinka lagde Knivene om. Marie kom tilbage.

-Vi kunde gaa ned til Dammen, sagde Huus.

-Ja, naar Marie vil kalde. De gik henad Stien ind i Skoven. Dammen var en Moses? lidt inde; Tr?erne strakte store Kroner ud over det m?rke Vand.

De havde ikke talt paa Vejen. Nu sad de paa en B?nk foran S?en ved

Siden af hinanden.

-Nej, sagde Huus, jeg har aldrig faaet talt om det.

Katinka saa' tavs ud over Vandet.

-Det var min Mo'er, sagde han, som saa gerne saa' det ... For

Fremtidens Skyld.

-Ja, sagde Katinka.

-Og saa blev det ... et helt Aar ... til hun gjorde det forbi.

Huus sagde det afbrudt, med lange Pavser, ligesom skamfuldt eller vredt.

-Det er jo saadan, sagde han igen, med Forlovelse og ?gteskab.

En Fugl slog op i Triller derinde i Skoven. Katinka h?rte hver Tone i

Stilheden.

-Og saa er man fejg oven i K?bet og bli'r i det, sagde Huus igen.

Rigtig saa inderlig tr?g-fejg ... Dag for Dag.

-Jeg blev i det-Tonen var lav-til #hun# gjorde det forbi.

-Fordi #hun# holdt af mig.

Katinka lagde sin Haand sagte k?rtegnende ned paa hans, som han st?ttede st?rkt mod B?nken:

-Stakkels Huus, sagde hun blot.

Og hun sad og klappede hen over Haanden, sagte og mildnende: den

Stakkel, hvad han havde lidt.

De sad saadan, n?r hinanden. Middagsheden dalede ned over den lille

S?s Vand. Myg og Fluer summede i Sv?rme.

De talte ikke mer. Maries Raaben v?kkede dem.

-De kalder, sagde Katinka.

De rejste sig og gik tavse henad Stien.

-De blev alle saa lystige ved Bordet. Tilsidst drak de gammel

Aalborger-Portvin til Pundkagen.

Bai sad i Skjorte?rmer og sagde hvert ?jeblik: Ja, Kinder, her er s'gu rart i den gr?nne danske Skov.

Han fik et Anfald af ?mhed og vilde have Katinka paa Sk?det. Hun rev sig l?s: Bai dog, sagde hun. Hun var blevet baade bleg og r?d.

-Man generer sig nok for de Fremmede, sagde Bai.

Der var blevet en Stilhed. Katinka begyndte at pakke Kurvene, og Huus stod op.

-Ja, sagde Bai, om vi nu gik en Trip oven paa Maden. Han tog Frakken paa. Man skal dog hj?lpe paa Ford?jelsen.

-Ja, sagde Katinka, I kunde gaa lidt, mens jeg pakker.

Huus og Bai gik hen ad Vejen. Bai gik med Hatten i Haanden og havde det varmt af Heden og den gamle Portvin.

-Ser De #der,# Huus: #der# har De ?gteskabet, min Fa'er, sagde han.

Saadan er 'et og ikke anderledes.

-Det ka' s'gu ikke nytte-det de allesammen skriver, og som man sidder og tyller i sig i "L?setasken" om ?gteskabet og Kyskheden og alt det ... og Troskaben og-"Fordringer", som de er lige saa stive i som gamle Linde i "Fadervor".

-Det er jo meget godt sagt, og det lyder jo net-og det gi'r de Folk noget at skrive om. Men ser De: det ber?rer ikke #Sagen#, ser De, Huus....

Han standsede og slog ud med Straahatten foran Huus:

-Nu saa' De jo: jeg har Lyst-og Katinka vil ikke ... dejlig Sommerdag, hvor man har spist godt ude i det Gr?nne, og ligemeget-ikke et Kys en Gang.

-Det er saadan med Fruentimmer ... Man ka' aldrig regne med dem. De har 'et i Perioder, ser De, Huus-

-Mellem os sagt, Bai rystede paa Hovedet, der er s'gu tidt sv?rt for en Mand i sine kraftigste Aar....

Huus slog Br?nden?lder ned med sin Stok. Han svang den, saa de kn?kkede, som var de mejede.

-Ja-#det# er Sagen, sagde Bai, som hele Tiden gik og saa' bet?nkelig ud ... men det taler de s'gu' ikke no'et om i "Tasken". Men ?gtemand og ?gtemand imellem-vi véd, hvor Skoen trykker.

De h?rte Katinka raabe bag dem, og Huus svarede med et Hall?j, der l?d h?jt hen gennem Skoven.

Katinka var munter igen: De skulde vel nu sove til Middag under

Tr?erne, sagde hun. Hun vidste en Plads, en dejlig Plads under en

Eg-og hun gik iforvejen for at finde den.

Huus gik efter. Han kukkede som G?gen hen gennem Tr?erne. Bai h?rte ham le og jodle.

-Ja, sagde han, han ka' sagtens le-han staar udenfor 'et.

Lidt efter sov Bai under den store Eg med N?sen i Vejret og Hatten liggende paa Maven.

-Nu skal De sove, Huus, sagde Katinka.

-Ja-a, sagde Huus. De sad hver paa sin Side af Egestammen.

Katinka havde taget Straahatten af og l?nede Hovedet mod Tr?et. Hun sad og saa' op i Egen. Helt, helt oppe i Kronen faldt Solstraalerne ind som dryppende Gulddraaber i det gr?nne ... og Fuglene sang inde i Underskoven.

-Hvor her er smukt, hviskede hun og b?jede Hovedet frem.

-Ja-her er smukt ... hviskede Huus igen. Han sad med Armene om sine

Kn? og stirrede op i Kronen.

Det var saa stille. De h?rte begge Bais Aandedrag; et summende Insekt, som de fulgte med Blikket op mod Kronens gr?nne; og Fuglene, der kvidrede, saa n?r, saa fjernere.

-Sover De? hviskede Katinka.

-Ja, sagde Huus.

De sad igen. Huus lyttede, rejste sig saa varsomt og gik frem. Ja, hun sov. Hun saa' ud som et Barn med Hovedet paa Siden og Munden lidt aaben til et Smil i S?vne.

Huus stod l?nge og saa' paa hende. Saa vendte han stille tilbage til sin Plads, og lykkelig, med ?jnene op i Egen, lyttede han til hendes S?vn.

Da Marie-Pige v?kkede dem med nogle v?ldige "Hejda" til Kaffen, havde

Bai sovet ?rgrelsen v?k med den gamle Portvin.

En Cognac g?r godt i det Gr?nne, sagde han. En lille rar Cognac i det

Gr?nne.

Til den lille Cognac kunde Bai igen et Stykke Pundkage. Bai var en st?rkt forbrugende Natur.

-Dejlig Kage, sagde han.

-Det er Huus' Kage, sagde Katinka.

-Naa, ja, sagde Bai. Naar vi andre bare maa fort?re den....

Efter Kaffen k?rte de. Bai var tr?t af at have T?mmerne, og han tog

Huus' Plads paa Bags?det hos Katinka. De var en Smule d?sige

allesammen-den hede Sommersol stod paa, og St?v var der ogsaa paa

Vejen. Katinka sad og saa' paa Huus' Nakke, bred og dygtig brun af

Solen.

I Hotelgaarden var der t?t med frasp?ndte, forladte Vogne. Koner og Piger, som lige var kommet af Agestolene, rystede Sk?rterne og fik glattet sig. Til K?lderstuen var alle Vinduerne slaaet op; den kogende Punch gik rigeligt rundt til Kortenspillet. Et fistelstemmet Klaver havde travlt med "min Valdemar" i Salsl?ngen bag de nedrullede Gardiner.

-Det er en af Agnes', sagde Katinka.

-Det er Nattergalene, sagde Bai. Iaften maa vi ind og h?re, hvordan de kvidrer.

Katinka holdt sig t?t til Salsl?ngen, da de gik. Men man saa ingenting.

-Inte kikke, sagde Bai, Entré ved Kassen....

Inde bag Gardinerne begyndte en Kvinder?st med Skrig at anraabe "min

Charles"....

-Oh min Charles-

send mig dog et Brev-

-Aa, sagde Katinka; hun blev staaende ved Vinduet og nikkede. Det er den-

-Agnes kan den....

-Hvorhen du altid skrev....

-Kom nu, Tik, sagde Bai. Gaa du med Huus. jeg baner Vej, naar der bli'r Stimmel.

-Men vi kan altid kun det f?rste Vers, sagde Katina, hun blev ved at lytte, mens hun tog Huus' Arm.

-Hvorhen du altid skrev-

anraabte Skrigepotten.

-Der staar s?dvanlig kun det samme i de andre, sagde Huus.

-Kommer I, raabte Bai.

Udenfor Porten sang en ranglet K?lling om Massemorderen Thomas og pryglede hans oph?ngte Kontrafej med et Spanskr?r. Tilskuerne stod og saa' benauede ud og sendte Omkv?det frem, langtrukkent som et Amen i Kirken.

Pigerne gik Arm i Arm, i lange Rader med stive Ansigter, forbi

Karlene, som "saa' sig dem ud" staaende i Klump foran Teltene, med

Piber, og H?nderne gravet ned i Bukselommerne.

En Karl gik frem.

-Goddag, Mari, sagde han. Og Mari rakte ham Spidsen af Fingrene:

Goddag, S?ren, sagde hun. Og hele Piger?kken standsede og ventede.

S?ren stod lidt foran Mari og saa' f?rst paa sin Pibe og saa paa sine

St?vler: Farvel, Mari, sagde han.

-Farvel, S?ren.

Og S?ren gik tilbage til sin Kreds, og Pigeraden lukkede sig igen, og de gik videre med indsn?rpede Munde.

-Satan til Manér, sagde Bai, at sp?rre Gaden.

Konerne sankede sig i Klumper og stod med bedr?velige Ansigter, som var de til Lig, og m?nstrede hinanden. Naar de talte, hviskede de uh?rligt, som om de ikke rigtig kunde aabne Munden, og naar de havde sagt to Ord, stod de igen tavse og saa' stille forn?rmede ud.

Man kom ikke frem. Jeg bruger Albuerne, sagde Katinka. Hvert ?jeblik blev hun st?dt ind til Huus.

-Hold Dem blot t?t til mig, sagde Huus.

Man h?rte ikke ?renlyd for den ranglede Massemorderske og et Par

Lirekasser, som blandede General Bertrands Afskedskvad s?rgeligt med

Ajaxernes Duet. Latinerne sked ud og ind og peb i Fingrene, og sl?ve

Landsbyunger pustede Skrigeballoner op og lod Ballonerne skrige ud,

mens de gloede ud i Luften med ubev?gelige Ansigter.

Solen stod lige ned paa Gaden og bagte baade Folk og Honningkager.

-Pyh, det er varmt, sagde Katinka.

-Her skal vi ha'e Vafler, raabte Bai.

-Vafler, min Dame, Vafler-af Tyrolerferdinands brun?jede Datter....

-Vafler, Huus, Vafler, sagde Katinka, hun skubbede sig ind gennem en

Pigemur, der sp?rrede Gaden.

Pigerne hvinte: Naa da, Latinerne havde syet deres Sk?rter sammen.

-Det er Latinerkn?gtene, skreg et Par L?mler fra Borgerskolen. De brugte Knappenaale at h?gte med.

Pigerne l?b sammen i Klynge for at komme l?s: Uh da, hylede de, Uh da.

Latinerne passede deres Snit og br?d ind som Lyn for at nappe dem i

Benene.

-Uh da-Der blev en Hvinen. Katinka skreg med af Kaadhed.

Vafler, min Dame, Vafler-af Tyrolerferdinands brun?jede Datter.

De kom hen til Ovnen: Tre Vafler, min Herre, hollandske, femten ?re.

-Str? Sukker, du brun?jede.

Den brun?jede str?ede Sukker med de bare Fingre: Ja min Dame, sagde

Manden-hun har kendt bedre Dage.

-Gi'r De en Drikkeskilling; og han hvinede det ud over Gaden: til

Tyrolerferdinands brun?jede Datter.

Den brun?jede raslede avtomatisk med en fremstrakt Spareb?sse og saa' ud, som hun hverken h?rte eller saa'.

-Sukker, du brun?jede.

Den brun?jedes Fingre greb atter i Sukkeret.

De kom op paa Torvet. Man bli'r d?v, sagde Katinka, hun holdt sig for ?rene. Den store Trylleprofessor Le Tort k?mpede paa et h?jt Stillads med to Pavker mod Musiken fra tre Karusseller. En hvidmalet Pjerrot sl?bte en Stortromme op foran Verdens st?rste Arena:

-Den st?rste Arena, mine Damer og Herrer, den verdensber?mte Arena....

Han musicerede ved at s?tte sig haardt med den bageste Legemsdel paa sin Tromme.

-Miss Flora-Miss Flora i den h?je Trapez....

Det var lige foran dem: Miss Flora-Luftens Dronning-mine Herrer-ti

?re ... Udraaberen svingede en Allarmklokke i sin h?jre Arm.

-Luftens Dronning-ti ?re....

Professor Le Tort var forbitret. Han skreg om al Verdens Vidundere, saa hans Stemme kn?kkede, og han besluttede sig til gratis at fabrikere de fem hundrede Alen Silkebaand ... Han begyndte at gylpe oppe paa sit Stillads og tr?kke Silkepapirsstrimler ud af sin Hals, mens han blev r?d i Hovedet, som han skulde faa et Tilf?lde.

-Luftens Dronning-for ti ?re-

I Verdens st?rste Arena stod Pjerrot paa Hovedet over Trommen og dunkede Trommeskindet med sin Hj?rneskal....

Karussellerne gik til Horn og Lirekasser....

-Mine Damer, Luftens Dronning ... Luftens Dronning-ti ?re.

Der var stegende Sol og Honningkage-Duft og skubbende Stimmel og St?j.

-Hvor det er dejligt, sagde Katinka. Hun saa' op til Huus og skuttede sig ganske lidt, som en Kattekilling i Hede.

-Det er Konen, sagde hun.

-Hvem? sagde Huus.

-Hun, der vaskede.

Det var Luftens Dronning, der entrede op ad Trappen med lyser?de Ben i Sn?rest?vler og bredt vrikkende Derrière.

-Miss Flora-Luftens Dronning #saa# kaldet-ti ?re.

Luftens Dronning var med Vifte, som hun haandterede som Figenblad; hun gnaskede Blommer, f?r hun skulde ind og gaa tilvejrs.

-Skal vi derind, sagde Katinka.

-Tik, raabte Bai. Han vilde se "Slangedamen". De arbejdede sig frem gennem Tr?ngselen og kom forbi en Karussel. Marie k?rte paa L?ve, halvt paa Sk?det af en Kavallerist.

Katinka vilde ogsaa op at k?re. Bai sagde Tak til at gi'e Penge for at faa Kallunet vendt. Katinka fik en Inderhest ved Siden af Huus. De begyndte at k?re, langsomt og hurtigere. Hun nikkede til Bai og lo ad alle de Ansigter, som drejede rundt.

-Sikken Stimmel, sagde hun. Man saa' bort over alle Hovederne.

De k?rte anden Gang. Grib Ringen, sagde Katinka og b?jede sig frem over Huus.

-Pas dog paa, sagde han og tog om hende.

Katinka smilede og b?jede sig tilbage. Ansigterne begyndte at sv?mme ud for hende. Det var blot noget sort noget-sort og hvidt-som blev ved at dreje rundt.

Hun blev ved at smile, mens hun lukkede ?jnene.

Det var, som Markedslarmen og Musiken og Stemmerne og Hornene, der skingrede, br?d sammen i én Brusen i hendes ?ren, mens alt gyngede sagte.

Hun aabnede ?jnene lidt: Jeg ser ingenting, sagde hun og lukkede dem igen.

Det ringede og begyndte at gaa sagtere: Endnu en Gang, sagde hun. De k?rte igen. Huus havde rakt sig indad-hun vidste ikke, hun st?ttede sig til hans Skulder. Grib den, sagde hun, de fl?j Ringen forbi, og hun lo ind i hans Ansigt.

Hun sad med halvaabne ?jne og saa' ind i Kredsen.

Det var, som om alle Ansigterne var trukket paa en Snor.

Hun kendte, svimmel, Marie-hun var kommet op igen-i Vogn med sin

Kavallerist....

Hun sad paa hans Kn?....

Hvor hun saa' ud-saa daanef?rdig....

Og alle de andre-saa de laa hen-som halvd?de-ind til Karlene....

Katinka rettede sig pludselig op: alt Blodet var gaaet hende til

Hovedet. Karussellen holdt.

-Kom, sagde hun. Hun stod ned af Hesten.

Bai stod ved Ringp?len; Katinka tog hans Haand: Man bliver svimmel, sagde hun og traadte ned paa Jorden. Hun var ganske bleg af den megen K?ren.

-Huus, tag Tik, sagde Bai. Jeg er Fyrtaarn. Han kneb Marie i Armen, hun kom ned af Karussellen med sin Kavallerist.

Marie var flov ved at se Herskabet og strittede til den blaa.

-Brillant, saa hun sk?r 'en, sagde Bai, som satte i Vej.

-Det er lige her, sagde Katinka. Huus b?d hende sin Arm.

Slangedamen Fr?ken Theodora viste sine dorske Dyr frem ved Siden af Karussellen. Det var nogle fede Slimdyr, som hun tog ud af en Kasse med Uldt?pper. Fr?ken Theodora kildede dem under Halen for at faa dem lidt livligere.

-De ford?jer, Fr?ken, sagde Bai i Klubtonen.

-Hva' g?r de, sagde Fr?ken Theodora. Tror De ikke, Dyrene er levende?

Fr?ken Theodora tog Ford?jelsen som en forn?rmelse.

Hun slog Slangen om Halsen og kradsede den i Hovedet, saa den aabnede

Gabet og drev det til en Hvislen.

Fr?ken Theodora kaldte den sin K?leunge og gemte den inde paa

Brystet. Fr?ken Theodora var af K?mpedameomfang og i Pagedragt.

Slangen lod stille sin Hale daske mellem Fr?kenens Kn?. Nussedyr, sagde Fr?ken Theodora.

-Kom, sagde Katinka, det er ?kelt. Hun havde taget Huus' Arm i

V?mmelsen.

-Ja, sagde Ejeren, der tog det for Angst og var smigret: Sv?re B?ster, lille Dame ... Men hun har gjort det med L?ver.

Katinka var ude:

-At man kan g?re saadan no'et, sagde hun; det rystede gennem hende.

-Ja, sagde Bai og f?lte sagkyndig rundt. Ejeren havde opfordret "den Herre" til at overbevise sig om, at Dyrene virkelig bev?gede sig "saa godt som paa det blottede Legeme".

-Ja, sagde Bai, K?d er det....

"Slangedamen Fr?ken Theodora" smilede forsonet, mens hun lagde sine

"Nussedyr" i Kasse.

-Ja, sagde Ejeren, hun har gjort det med L?ver, min Herre.

-I otte Aar, min Herre, sagde Fr?ken Theodora.

Huus og Katinka var henne over Torvet. Det begyndte at m?rkne saa smaat, og alle Udraaberne hylede med Fortvivlelsens Iver omkap paa Stilladserne.

-Nedsat Pris-nedsat Pris-min Dame, raabte Professoren ned til

Katinka, han t?rte Sveden af sig med "det s?lsomme

Lommet?rkl?de"-tyve ?re med K?reste....

Katinka gik hurtigere, saa Bai knap kunde indhente dem.

Folk begyndte at blive gladere. Slingrende Karleklynger l?b syngende ind paa Pigeraderne, som opl?ste sig med Hvin; og Parrene begyndte saa smaat at k?res langs ad Teltgaderne.

Der stod en sv?r St?j ud af Bev?rtningsteltene og oppe fra den brun?jede, hvor Cognac'en gik til Vaflerne.

De tre Politibetjente haltede af ved Stokke. Det var letsaarede fra

Krigene, og de holdt sig sammen for at h?vde Ordenen: rundt om bag

Teltene og i Klyngerne h?rte man Latinernes pludselige Fingerpiben

skingre gennem St?jen.

Det m?rknedes mer og mer, mens Katinka og Huus gik ned langs Teltene og k?bte.

I Teltene t?ndte de allerede Staldlygter, som lyste sparsomt ned over

Hjerter og Honningkager. Madammerne bag de h?je Diske polerede

Honningkagerne med den flade Haand, saa de skinnede, og langede dem

ned til Huus og Katinka paa en lang Skovl.

Bai kom til og k?bte ogsaa.

Huus havde k?bt Katinka en lille japanesisk Bakke i Markedsgave. Hun gav ham en Honningkage.

-Hva', sagde Bai. Gi'er du Huus Honningkage ... Gi' ham et Hjerte....

-Madam, raabte han op. Et Hjerte her....

-Et Hjerte-min Herre-med Vers....

-Bai, sagde Katinka....

-Vi faar en Byge, sagde Huus bagved dem.

-Satan heller. Bai vendte sig fra Disken.

De f?rste Draaber faldt: Det bli'r en Skylle, sagde Bai.

-Der er Ly i Panoramaet, sagde Huus.

-Ja. Katinka tog Bais Arm. Kom, sagde hun.

Der var en Renden til alle Porte. Koner og Piger slog Sk?rterne over

Hovedet og l?b af med Lommet?rkl?derne i Firkant over de nye Hatte.

-Hej, hej, sagde Bai, nu kommer s'gu Klokkerne frem.

Pigerne stod rundt i Portene, blaastr?mpede og med de islandske

Uldklokker om Stolperne.

De Handlende halede Varer ind og svor og bandede. Latinerne fór skingrende afsted og lod sig gennembl?de.

-Her er 'et, sagde Katinka.

-Hele Italien, mit Herskab, for halvtreds-Manden var h?s og pakket i

Uldt?rkl?der-tre Gange-v?rs'agtig-

-Hvor det skyller, sagde Katinka. Hun stod under Teltaabningen og rystede sig og saa' ud.

Vandet kom som fra Sluser. Der var allerede Oversv?mmelse over det halve Torv. De letsaarede l?b haltende rundt under Paraplyerne og l?ftede Rendestensbr?dder.

Rundt under Telte og i Porte stod det halvvaade Kvindek?n og saa' defekt ud.

Inde i Panoramaet var der tomt og ganske stille. Man h?rte Regnens tunge, ensformige Fald mod Taget, og saa var det blevet saa k?ligt.

Det var, som Katinka aandede op efter al Larmen.

-Hvor det g?r godt, sagde hun.

-Det er Landsdele, sagde Bai, som var begyndt at kigge i Gluggerne.

-Det blaa Vand, sagde han og gik videre. Han foretrak at gaa ud i

Forstuen for at se, hvad der kunde vise sig under de islandske

Nederdele.

Katinka blev siddende. Hun f?lte sig som nyf?dt herinde, alene med

Huus i Stilheden, under den faldende Regn.

-De spiller ikke, sagde hun.

-Nej-for Regnen....

De h?rte begge efter Regnens Fald.

-Den St?j, der dog var, sagde hun.

Katinka vilde helst v?re blevet siddende der, stille, og have lyttet efter Regnen. Men hun rejste sig dog: Er det Italien, sagde hun.

-Han sagde det.

Hun saa' ind af en Glug: Ja, sagde hun, det er Italien.

Der var kunstigt Lys derinde foran Billederne, der straalede i st?rke

Farver.

-Hvor det er smukt....

-Det er Golfen, sagde Huus, ved Neapel.

Billedet var ikke slet. Blinkende Sol laa over Golf og Strand og

Stad. Baade fl?j hen over Vandets Blaa.

-Neapel, sagde Katinka sagtere.

Hun blev ved at se ind. Huus saa' i Gluggen ved Siden af det samme

Billede.

-Har De v?ret der?

-Ja-to Maaneder.

-At sejle #der#, sagde Katinka.

-Ja-til Sorrento....

-Sorrento. Katinka gentog det fremmede Navn sagte og dv?lende.

-Ja, sagde hun-at rejse.

De gik ned langs Gluggerne og saa' ind paa Billederne ved Siden af hinanden. Regnen faldt svagere mod Taget-tilsidst kun dryppende Draaber.

De saa' Rom, Forum og Kolosseum. Huus fortalte derom.

-Det er saa storartet, sagde Katinka, at man bliver bange.

-Jeg holder mest af Neapel....

Udenfor begyndte Lirekasserne at spille, Karussellerne ringede.

Katinka havde n?sten helt glemt, hvor hun var.

-Det regner vist ikke mer....

-Nej, det er ovre.

Katinka saa' sig om i Rummet: Saa venter Bai, sagde hun.

Hun gik tilbage, og hun saa' endnu en Gang ind over Bugten ved Neapel med de ilende Baade.

Bai kom ind og sagde, at Gaden igen var overgivet til den planm?ssige

F?rdsel.

-Saa gaar 'et vel til Skovs? sagde han.

De gik. Luften var k?lig og renset. Store glade Flokke drev henad

Vejen mod Skoven.

Tr?erne og Tj?rneh?kken duftede, efter Regnen.

Solen gik ned, og henne ved Skovindgangen t?ndte man de kul?rte Lamper paa ?reporten. Karlene drev af med Pigerne om Livet. Alle B?nkene langs Vejen var fulde. I ?mme Stillinger sad de og k?redes forborgent.

De begyndte at h?re Musiken fra Dansepladsen og den summende Lyd af de mange Stemmer.

-Nu skal vi tr?de Dansen, sagde Bai.

Udenfor Danseestraden var der fuldt af halvvoksne Kn?se og Piger, som saa' til ind over R?kv?rket. Inde paa Gulvet stampede de Trippevals, saa det dr?nede.

-Kom, Tik, sagde Bai, vi aabner Ballet.

Bai dansede voldsomt og blev ved ud og ind mellem Parrene.

-Bai dog, sagde Katinka, hun var aandel?s.

-Man kan svinge den endnu, sagde Bai. Han dansede forkert i

Vrikketakt.

-Bai dog....

-Man ka' faa hende varm endnu, sagde Bai. De kom hen til Huus.

-Nu maa man holde sig i ?velsen, sagde han og Slog H?lene sammen som paa Klubballerne, og r?re Damerne.

Katinka f?lte sig saa trykket ved Bai.

-Bai er saa kaad, sagde hun, da han var gaaet.

-Vil De danse engang med mig, sagde Huus.

-Ja-om lidt-lad os vente lidt....

De saa' Bai vrikke l?s med en fyldig Bondepige i Fl?jelsliv.

-Lad os gaa lidt, sagde Katinka.

De gik ud af Estraden, et Stykke henad Vejen, hvor Musiken var d?et hen.

Katinka satte sig: S?t Dem, sagde hun. Man bli'r saa tr?t.

Der var saa stille i Skoven. Kun et Par l?srevne Toner kom nu og da henimod dem. De sad tavse. Huus rodede med en Pind i Jorden.

-Hvor er hun nu? spurgte Katinka med ét. Hun sad og saa' ned for sig.

-Hun?

-Ja-Deres-Forlovede....

-Hun er gift-Gud ske Lov....

-Gud ske Lov?

-Ja-man synes dog altid, man havde et Ansvar-naar hun nu, #der#, sad hen....

-Det kunde De da ikke g?re for....

Katinka tav lidt: Om hun holdt af Dem.

-Hun #holdt# af mig, sagde Huus, det véd jeg nu.

Katinka rejste sig. Har hun B?rn? sagde hun, de var atter et Stykke henad Vejen.

-Ja-en lille Dreng.

De talte ikke mer, f?r de kom til Estraden. Skal vi saa danse, sagde

Katinka.

De smaa Lygter var t?ndt rundtom og gav kun sparsomt Lys ned over

B?nkene langs Siden. Parrene svingede ud i Lyset og igen tilbage i

M?rket; inde paa Gulvet var det hele noget uroligt sort noget, der

gled ud og ind.

Huus og Katinka begyndte at danse. Huus dansede roligt, f?rte sikkert.

Det var Katinka, som kom hun til Hvile her i hans Arm.

Hun h?rte det altsammen-Musik og Stemmer og Trampen-som noget ganske fjernt, og f?lte kun, at han f?rte hende saa sikkert, ud og ind.

Huus blev ved at danse paa den samme stille Maade. Katinka m?rkede sit Hjerte banke, og at hendes Kinder br?ndte. Men hun bad ham ikke holde op og talte ikke.

De blev ved at danse.

-Ser man Himlen, sagde Katinka pludseligt.

-Nej, sagde Huus, Tr?erne skygger.

-Saa Tr?erne skygger, hviskede Katinka.

De dansede.

-Huus, sagde hun; hun saa' op paa ham, og vidste ikke, hvorfor hendes

?jne blev fulde af Taarer, jeg er tr?t.

Huus stansede og v?rnede om hende med Armen gennem Tr?ngselen.

-Vi morer os, sagde Bai. Han snurrede forbi dem ved Indgangen.

De traadte ned ad Trinet og gik henad en Sti.

Det var ganske m?rkt mellem Tr?erne; det var, som det var blevet hedere igen efter Regnen, og de blomstrende Tj?rne sendte en gennemtr?ngende Duft imod dem.

Rundt mellem Tr?er og Underskov hviskede og r?rte det sig, og omslyngede Par gemte sig paa B?nkene i M?rket.

-Huus, Bai venter os vist, sagde Katinka-kom.

De vendte om.

-Ja, sagde Bai, saa gaar vi hen til Skrigepotterne. Der er nogle

"Sangerinder" herhenne i Pavillonen-nette Piger, siger de....

-Jeg skal bare f?rst trippe Afsked med den lille Landdame derhenne....

-Sving De Katinka en Gang, Huus. At hun ikke sidder stille.

Huus lagde Armen om Katinka, og de dansede igen.

Katinka vidste ikke, om de havde danset et Minut eller en Time, da de gik gennem Skoven henimod Pavillonen.

Fem Damer sang imod dem fra D?ren. De slog med Kvastest?vlerne og holdt to Fingre ind mod Hjertet:

-Her komme vi det glade Kompagni mod Mandens Tyranni....

-Her er en hyggelig Krog, sagde Bai. Her ka' vi se Damerne....

De satte sig. Man saa' knap Ansigterne rundtom for R?g og Dunst. De fem Damer sang om Bajonetter og Uforf?rdethed. Da de var f?rdige, drak de Punch og koketterede ved at putte Rosenblade ind under Brystudsk?ringen og fnise bag nogle sjadskede Vifter.

-Nette Piger, sagde Bai.

Katinka h?rte knap; Huus sad med Hovedet i H?nderne og stirrede paa det snavsede Gulv.

En lille Pianist, der lignede en Gr?shoppe, sprang over et Klaver, som om han vilde spille med sin tynde N?se.

Damerne sk?ndtes om, "hvem der skulde"....

-Det er dig, Julie, blev der hvisket arrigt bag Vifterne. Det véd

#Gud#-det er Julie.

-Skorstensfejeren, sagde Julie h?jt ud over Folk.

-Den er #forbudt#-skreg et Par Damer bag Vifterne ned til

Pianisten-S?rensen, hun synger, hvad der er forbudt.

Nede i Salen slog de med Glassene.

-Pyh, fordi Josefine ikke ka' synge den.

Damen Julie sang "Skorstensfejeren":

Skorstensfejeren August- har til Vaabenskjold en Kost....

Bai dundrede, saa han var n?r ved at slaa Toddyglassene s?nder:

-Hva' si'er du, Tik, sagde han.

Katinka fór sammen, hun havde slet ikke h?rt efter. Jo, sagde hun.

-Kvik, sagde Bai, kvik. Han klappede igen.

-Romancesangerinden Fr?ken Mathilde Nielsen, raabte Fr?ken Julie.

Romancesangerinden Fr?ken Mathilde Nielsen var langsk?rtet og h?jtidelig. De andre Damer sagde: Mathilde har Stemme. Mathilde var faldet som Barn og havde fl?kket N?sen.

Hun lagde straks under Forspillet Haanden paa Hjertet:

Det var Sangen om Sorrent.

Hvor den h?je og dunkle Pinie

Laaner Skygge til Bondens Vigne,

Hvor ved Golfen Orangelunden

Dufter liflig i Aftenstunden;

Hvor ved Stranden Baaden gynger,

Hvor i Byen glade Klynger

Gaar i Dansen, mens de synger,

Synger h?jt Madonnas Pris.

Aldrig, aldrig, jeg forgjetter

Disse Dale, disse Sletter,

Disse maaneklare N?tter,

Napoli-dit Paradis.

Fr?ken Mathilde Nielsen sang sentimentalt med lange, tremolerende

Toner.

Da Sangen var endt, applavderede "Damerne" ved at slaa med Viften i de flade H?nder.

Romancesangerinden "Fr?ken" Nielsen takkede bukkende.

-Tror jeg ikke, Tik vander H?ns over "Foredraget", sagde Bai. Katinka sad virkelig med Taarer i ?jnene.

De kom udenfor: Nu gaar vi hjem over Kirkegaarden, sagde Bai.

-Over Kirkegaarden, sagde Katinka.

-Ja-det er den nemmeste Vej-og der er #k?nt#.

Katinka og Huus gik sammen, og de fulgte efter Bai. De kom ud af

Skoven og gik gennem en Allé. St?j og Musik svandt bort bag dem.

-Ja, sagde Bai, en bev?get Dag-en godt anvendt Dag. Han blev ved at snakke op: om Dansen-saa det sk?r', de Landsbyb?rn-og "Damerne"-"Fr?ken Julie", frisk Pige i St?vlerne, k?k Pige-og Marie-naa-vi vil faa at se, hva' den har staaet paa ... jeg kender hende....

De to andre talte ikke. Ingen af dem h?rte efter heller. Der var saa tyst, at de h?rte deres egne Skridt paa Jorden. For Enden af Alléen ragede Kirkegaardens Jernport op med sit store Kors.

-Men Bai, sagde Katinka.

-Tror du, her er Sp?gelser, sagde Bai. Han aabnede Sidelaagen.

De gik ind. Katinka tog Huus' Arm i Laagen. Kirkegaarden laa i

D?mringen som en stor Have. Roser og Buksbomh?kke og Jasminer og

Linde duftede tungt, og graa og hvide Sten ragede op mellem H?kkene.

Katinka tog saa fast om Huus' Arm, mens de gik.

Bai gik i Forvejen. Han travede langs Busketterne og slog ud med

Armene, som om han vilde jage H?ns op.

Katinka stansede: Se dog.

Der var hugget ud gennem Tr?erne, saa man saa' ned over Markerne til

Fjorden. D?mringen sv?vede som et Sl?r over det dunkelblanke

Vandspejl, stille og dr?mmende.

Det var tyst, som om Livet var d?et ud under den duftfyldte Luft ...

Ubev?gelige stod de t?t ind til hinanden.

Langsomt gik de videre. Katinka stansede af og til og l?ste

Indskrifterne paa Stenene, der lyste frem i D?mringen. Hun l?ste dem,

Navne og Aar, med sagte og sk?lvende Stemme.

-Elsket og savnet.

-Elsket ud over Graven.

-K?rlighed er Lovens Fylde.

Hun traadte n?rmere og l?ftede H?ngepilens Grene: Hun vilde l?se

Navnet paa Stenen.

Saa raslede det bag Pilen.

-Huus, sagde hun og tog krampagtigtom hans Arm.

Noget satte flygtende ud over G?rdet.

-Det var et Par Mennesker, sagde Huus.

-Hvor jeg blev bange, sagde Katinka, hun holdt H?nderne for Brystet.

Hun blev ved at gaa t?t ind til ham, mens hendes Hjerte bankede.

De talte ikke mer. Det raslede i Busketterne nu og da, og Katinka fór sammen.

-Min lille Ven, min lille Ven, hviskede Huus som til et Barn. Katinkas

Haand sk?lvede under hans.

Bai stod ved Enden af Gangen.

-Er I der, sagde han.

Han aabnede Laagen. Den klappede til i Jernh?ngslet efter dem.

Ude i Alléen tog Bai Huus til Side:

-Det er s'gu dog en Skandale, sagde han ... at det skal #eksistere#-en Vanhelligelse af det hellige Sted ... Ki?r havde jo sagt mig det ... hvordan det var-med de R?vere....

-Men jeg troede s'gu ikke, at det var muligt....

-Ikke en Gang at ha'e F?lelse for D?den-D?dens Have-f?j for

Satan....

-Man ka', Fanden ta'e mig, ikke en Gang v?re i Fred paa B?nkene....

Huus kunde have slaaet ham.

* * * * *

De kom ned gennem Gaderne. Teltene stod lukkede og ?de. Hist og her sankede en Handlende sine Varer sammen ved en ensom Lygte.

V?rtshuslarm tr?ngte ud i Gaden. S?vnige og duknakkede drev man parvis hjem.

I Hotelporten kom Marie til Syne. Hun var s?vndrukken og mat.

Katinka ventede ved Vognen. Rundtom blev der sp?ndt for og k?rt afsted. "Nattergalene" sang h?jt ud i Gaarden,

De kom til S?de. Bai vilde k?re og sad med Marie.

Oh du-min Valdemar!

Jeg elsker dig....

-De holder ud, sagde Bai.

De k?rte gennem Natten; forbi Skoven; frem over de flade Marker.

Marie hang, sovende, krumb?jet over Kurven i sit Sk?d. Huus og Katinka sad tavse, stirrende ud i Egnen. Nu og da talte Bai.

-Hoho-mine Dyr-

-Naa-saa langsomt-

Og der blev stille som f?r.

Bai vilde ha'e "en Opmuntring" og fik purret til Marie, til hun fandt en Portvinsflaske.

-Vil I ha'e? sagde han.

-Nej-Tak, sagde Huus.

-Det er s'gu Uret, Bai tog Flasken fra Munden. En Mave maa ha'e no'et mod Nattekulden.

Bai tog en Slurk til. Det l?rer man i Felten, sagde han.

Han begyndte at tale om Preusserne og Krigen.

-Godmodige Folk, sagde han, ta'et én for én-sv?re ?dere-sv?re

?dedolke-men gode Hjerter-rigtig gode Hjerter-én for én-men i

#Korpset#-Satan staa i dem....

Ingen svarede. Marie nikkede igen.

Katinka ?nskede blot, at han dog vilde tie.

-Men sv?re ?dere, sagde Bai igen.

Han begyndte at blive patriotisk og talte om gamle Danmark og et blodigt Banner. Saa faldt han hen i tavse Betragtninger, da ingen svarede.

Man h?rte kun Hestenes Larm i Selet?jet. Nu og da galede en Hane over

Markerne.

-Tag Sjalet paa, sagde Huus, det er koldt.

Varsomt lagde han det blaa Sjal om Katinkas Skulder.

Lidt efter lidt gryede Dagen over Markerne.

* * * * *

-Der gi'es vel Frokost, sagde Bai. De var hjemme og stod utidige paa

Trappen i den graa Morgen.

-Ja, hvis du vil, sagde Katinka.

Men Huus maatte hjem. Det var den h?je Tid.

-Naa-sagde Bai-som De vil, han gabede og gik ind. Marie var sl?bt af med Kurvene.

Huus og Katinka blev alene. Hun l?nede sig til D?rstolpen. De tav lidt.

-Saa Tak for idag, sagde hun. Det kom sagte og usikkert.

-Som om det ikke var mig, der skulde takke. Det kom som et Udbrud, og i et Nu havde Huus grebet hendes Haand og kysset den to Gange, tre Gange med hede L?ber.

Og var tilvogns og borte.

-Hva' Pokker tog ham, sagde Bai og kom ud. Er han v?k?

Katinka stod paa samme Plet: Ja, sagde hun, han k?rte.

Hun st?ttede sig til D?ren og gik stille ind.

* * * * *

Katinka sad ved det aabne Vindu. Dagen var brudt frem. L?rker og alle

Fugle jublede over den vide Eng. Der var fuldt af Sang og Sol og

Kvidren over de sommerlige Marker.