Fra Mindebo

Der var en Karl, der var i Tjeneste i Kj?benhavn, han hed Per Vinter. Da han havde udtjent og blev permitteret, var han ikke Ejer af mere end tre Skilling, det var alle de Penge, han havde. Alligevel var han saa forn?jet med at slippe ud af det F?ngsel, at han gjorde en Vise og gik og sang, og den begyndte saadan:

?Jeg er Ejer af trende Skilling

og kommer aldrig til at tr?nge.?

Naa, han gik frem ad Vejen og kom ind ad en Skov. Der m?der han en gammel Mand, og han h?rer den Sang.

Saa siger han: ?Eftersom du er Ejer af saa mange Penge, vil du da ikke give mig en Skilling??

?Jo,? siger Per, ?den kan du missel gj?rne faa, a har nok i de to.?

Han giver ham denher Skilling og bliver ved hen ad Vejen. Den gamle Mand gaar omkring i Skoven og m?der ham igjen, og saa forlanger han atter en Skilling og faar den.

Naa, Manden gaar nok en Gang omkring og m?der Per for tredje Gang. Han gaar og synger: ?Jeg er Ejer af en enlig Skilling og kommer aldrig til at tr?nge.?

?Saa kunde du gj?rne give mig den Skilling.?

?Ja, den kan du godt faa,? og den gamle Mand faar den sidste Skilling.

Saa siger han: ?Ja, nu har du vistnok givet mig alle dine Penge, nu skal a gj?re dig noget godt igjen, og a kan gj?re dig ligesaa meget godt, som du har gjort mig. Du kan f?lges med mig hjem. A har et gammelt graat ?g, a vil give dig, at du skal ikke gaa imellem Huse som hidtil, og a har en gammel Sabel, a har brugt i min Ungdom, den vil a ogsaa give dig, og saa vil a l?re dig et godt Raad. Nu er der saadan Krig i England, for den tyrkiske Prins vil have den engelske Konges Datter, og han vil ikke af med hende. Saa er de kommen til at slaas om det, og Tyrkerne er saa n?r, at de har belejret London. Nu vil a, du skal tage derover og komme til at tage Del i Krigen. A har ogsaa en gammel Sejersskjorte, som a vil give dig, den skal du tr?kke i, for saa l?nge du er i den, kan der ingen gj?re dig nogen Fortr?d. Alt det, du slaar efter med Sabelen, det slaar du ihjel, men du skal passe, te du slaar ikke efter andet end det, du vil dr?be. Du skal lade det gamle graa ?g raade sig selv og gaa, hvor det vil, saa kommer du til England og m?lder dig, at du er nys kommen af den danske Konges Tjeneste, saa bliver du nok antagen. Men du maa ikke glemme at forlange, at du vil passe dit ?g selv. Skulde det nu tr?ffe, at du skal komme af Sejersskjorten, saa der ingen Redning er for dig, og du kan se, du skal slaas ihjel, saa skal du forlange, naar de har faaet Livet af dig, at blive hakket i Finker, og dem skal de komme i en Mantels?k og h?nge den paa det gamle graa ?g og saa lade den gaa, som den vil. Saa kommer den tilbage til mig igjen.?

Nu havde han sat ham godt i Rette med det hele, og Per Vinter f?lger saa med og faar Sagerne. Han ud og faar sadlet ?get og h?nger Mantels?kken bag ved Sadlen, og saa lader han hende daske af. Omsider kommer han til London, og han m?lder sig ved Kongen og vil da h?re til Hj?lpetropperne.

Ja, Per Vinter skulde v?re velkommen, og han fik Staldplads til den gamle graa og faar ogsaa Lov til selv at passe den.

Andendagen skal de ud imod Fjenderne. Tyrkerne var saa n?r ved London, at der kun var en Dags Rejse til dem. Saa siger Per til Overgeneralen: ?Nu maa vi herhen, for her er de fleste Folk.?

?Nej, det kan ikke gaa an,? siger han, ?dem kan vi ikke binde an med.?

?Jo, vi maa herhen,? og han s?tter den graa i Galop og hugger l?s. For hvert Hug faldt der en 3, 4 ad Gangen, og endelig maatte Fjenderne paa Flugt. De retirerede en 2, 3 Mil den Dag, og Per Vinter kommer hjem til Kongen. Saa siger Generalen til ham, at det kunde ikke gaa an at faa Per Vinter ud i Morgen igjen, for han gjorde saadan Uorden, at de ikke fik Armeen samlet de f?rste Par Dage. Sagen var, at han var bleven r?d for, at Per Vinter skulde blive Overgeneral og han selv faa hans Afsked, det var han jo fortr?dt ved.

Kongen tykte, det var noget s?rt Snak, at én Mand skulde kunne gj?re saadan Uorden, og saa vilde han Andendags Morgen selv ud at se, om det virkelig kunde v?re Tilf?ldet.

Siden de kommer udenfor, saa siger Per Vinter: ?Ja, vi maa herhen, hvor de fleste er.?

Nej, det kunde ikke gaa an, sagde Generalen. Men Per farer jo l?s og hugger ned. Kongen staar og ser paa det, og Fjenderne flygter. Ja, den Mand var ikke til at kassere, og Kongen s?tter ham til General med det samme.

Nu bliver han ved at ture saa l?nge, til de faar drevet Tyrkerne langt hen, og saa var de i Sikkerhed for dem. Da der er gaaet nogle Dage, saa siger Kongen: ?Du vil vel ikke have min Datter??

?Jo,? siger han, ?men hun vil vel ikke have mig.?

Kongen syntes jo, at Per Vinter kunde nok bestyre Riget, og saa vilde han da hellere give Datteren til ham end til den tyrkiske Prins. Naa, saa vil han hen og h?re hans Datter ad, og han sp?rger om det.

Jo, det vilde hun nok, og saa skal de da have hinanden. Nok er det, de bliver ogsaa gift.

Da de saa om Bryllupsaftenen skal i Seng, saa siger hun til ham: ?Det er dog en forf?rdelig skiden Skjorte, du er i,? og hun vil ikke ligge ved ham i saadan en Skjorte.

?Ja, den maa a ikke komme af,? siger han, ?for hvis a faar den af, saa er det forbi med mig,? og saa fort?ller han hende, at det er en Sejersskjorte, og saa l?nge han var i den, saa var der ingen, der kunde gj?re ham noget.

?Ja pyt,? siger hun, ?her er da ingen, der kommer og tager den fra dig eller gj?r dig Fortr?d. Nu kan du tr?kke af den i Nat, og saa skal a give dig en anden, saa kan du endda tr?kke i den i Morgen igjen, om du vil.?

Ja ja, det kunde han da ogsaa. Hun henter en fin Skjorte, og han tr?kker den anden af og l?gger paa Stolen ved Siden af Sengen. Nu tr?kker hun ogsaa af Kl?derne og vil da forestille at i Sengen til ham, men i det samme springer der en Lem op i Gulvet, og den tyrkiske Prins kommer op. Han var godt kjendt med hende, kan vi forstaa, og kunde saadan komme ind til hende om Natten. Prinsen snapper Skjorten og jager sig i den, og saa tager han Sabelen. ?Kjender du mig nu, Per Vinter?? siger han.

?Ja, a gj?r, men vil du nu ikke love mig, inden du slaar mig ihjel, for det bliver nok Enden paa det, kan a t?nke, te du hakker mig i Finker, naar du har faaet Livet af mig, og saa kommer dem i den gamle Mantels?k, der h?nger der ude i Stalden. Den h?nger du paa det gamle graa ?g, der staar der inde, og saa lader du det gaa, hvorhen det vil. Det kan da ikke gj?re noget, du lover mig det.?

Nej, han skulde ogsaa nok gj?re det. Saa bliver Enden af det, at han hugger Hovedet af Per og giver dern?st Befaling til at hakke ham i Finker og komme dem i Mantels?kken og saa lade det gamle ?g gaa med det, hvorhen det lystede.

Da de havde gjort det og ladet ?get gaa, saa gifter han sig med Prinsessen og s?tter den gamle Konge og Dronning i et Fangetaarn, for det de havde v?ret saa meget imod Giftermaalet, og saa er han nu Konge i England.

Det var saadan om Vinteren, dether gik for sig. Saa en Aften rimmer ?get uden for den gamle Mands Vinduer. ?Naa,? siger han, ?nu er det graa ?g herude, saa er Per nok kommen af Skjorten,? siger han til Konen. Han hen og lukker D?ren op, og da staar ?get godt nok uden for.

Naa, saa tager han S?kken og smider den paa Gulvet, og ?get tr?kker han ind. Han ryster S?kken ud paa Gulvet. ?Er du her, Per Vinter??

?Ja, mis?l er a saa.?

?Nu er du nok kommen af Skjorten.?

?Ja, a er.?

Da stod Per Vinter der splittern?gen paa Gulvet, siden han fik det sagt til ham. ?Ja, a lod mig da narre,? siger han.

?Ja, det kan a skj?nne paa. Men a faar at hj?lpe dig endnu en Gang. Nu vil a give dig det ?nske, at du kan skabe dig til hons Dyr du vil, saa faar du se, om du kan faa Skjorten igjen.?

Han skabte sig saa til en Fugl og fl?j strags til London. Der skabte han sig om igjen til et Menneske og gik ind til en V?rtshusholder og bestilte Kvarter. ?A skal nok betale dig, men a har ingen Penge lige for Tiden,? siger han.

Saa h?rer han, der skulde v?re Hestemarked i London Andendagen, og saa siger han til V?rten: ?Nu vil a skabe mig til en Hest, saa kan du ride til Marked og s?lge mig. Men du maa forlange saa meget for mig, at ikke enhver render til og kj?ber mig. Du skal bie, til Kongen kommer, for han sp?rger nok, at der er kommen saadan en stor Hest til Marked, og saa kommer han og vil se den.?

Da V?rten h?rer, hvad Karl det er, han har for sig, saa faar han Kvarter, og Andendags Morgen s?tter han sig paa Hesten og rider en Tur gjennem Markedet. Alle Folk vil se den Hest, for ingen havde set én saa stor og sv?r f?r, og det kommer i Bladene den samme Dag. Saa rider han hjem igjen og stalder ind, for de kongelige var endnu ikke kommen.

L?ngere hen paa Dagen rider han atter en Tur over Markedet. Nu var det strags kommen for Kongen, at ingen havde set Mage til den Hest, og saa vil han ned og have den kj?bt til en Ridehest. V?rtshusholderen rider omkring, og det varer nu ikke l?nge, inden han kommer for det kongelige. Han forlanger saa meget for den, at ingen anden end Kongen kan give det, og han vil ogsaa have den. Siden han saa kommer hjem, vil han have Dronningen ud at se den sv?re Hest, han har kj?bt. Hun f?lger ogsaa ud med ad Stalden.

?Naa,? siger hun, ?det er Per Vinter, du har kj?bt.?

?Per Vinter! ham der blev hakket i Finker.?

?Ja, det er det samme, det er Per Vinter. Gaa du nu hen og hent en Slagter, at vi kan faa ham undlivet, ellers vorder det nok skidt.?

Nu gik der megen Snak i Kongens Gaard om den store Hest, han havde kj?bt, og som han vilde have slagtet, og saa var der en gammel Amme, som ogsaa h?rte det. Hun havde v?ret der, imens Per Vinter havde Bryllup med Prinsessen, og hun var jo nysgjerrig og gik ned ad Stalden.

?Er det dig, Per Vinter?? siger hun.

?Ja, det er.?

?Ja, nu skal du jo slagtes.?

?Ja, a skal saa, men du kan nok frelse mig, om du vil.?

?Hvordan skal det gaa til?? siger hun.

?Jo, idet Slagteren slaar mig for Panden, saa skal du v?re til Stede. Der vil saa stritte noget Blod hen paa dit Forkl?de, og det skal du lade til, du bliver fortr?dt over, og saa skal du rive Forkl?det fra dig og hytte det udenfor Kongens Sovekammervindue. Saa er a frelst den Gang.?

Slagteren kommer, og den gamle Amme kommer, og der var jo mange, der vilde se, hvordan det gik til med at slagte den store Hest. Idet han nu slaar Hesten for Panden, stritter der noget Blod fra Ussen hen paa hendes Forkl?de, og hun river det fra og hytter det hen udenfor Kongens Sovekammervindue.

Andendags Morgen stod der saa meget et stads P?retr? udenfor Vinduet og var groet op der om Natten, og det var fuldt af P?rer. ?Aa,? siger Kongen, siden han kom op, ?sikket nydeligt Tr? her er groet op i Nat.?

Han lukker Slagvinduet op og vil tage en af deher P?rer. Men Dronningen raaber Allarm og siger: ?Vaer dig, for det er Per Vinter, der er kommen der at staa.?

?Per Vinter, der er slaaet ihjel!?

?Ja, men faa du Bud efter en Gartner, at vi kan faa det Tr? f?ldet og br?ndt, saadan at vi kan faa en Ende paa den Per Vinter.?

Den gamle Amme h?rer nu, at det skal gaa for sig med at hugge det Tr? om, der er kommet op, hvor hendes Forkl?de laa, og hun lister sig ud og hen til Tr?et. ?Er det dig, Per Vinter?? siger hun.

?Ja, det er.?

?Ja, nu skal du jo skoves og hugges op.?

?Ja, a skal, men du kan nok frelse mig endnu en Gang, om Du vil.?

?Hvordan skal det gaa til?? siger hun.

?Jo, naar du vil komme ud og se paa, hvordan han f?lder Tr?et. Saa vil der springe en Gren hen paa dig, og den skal du tage og gaa hen og hytte i Parken i Kongens Have, saa er a frelst den Gang.?

Andendags Morgen kommer Gartneren med ?gse og Sav og Sager og skal til at f?lde dether Tr?, og denher gamle Amme er da ogsaa kommen ud for at se, hvordan det skal gaa til. Idet Gartneren nu f?lder Tr?et, - der springer jo altid nogle Grene af ved saadan en Lejlighed - saa springer der én hen paa hende, og hun var helt fortr?dt over det, lod hun, og rejser af ned til Parken og kyler den der. Det blev der jo ingen klog paa, og saa fik de Tr?et br?ndt op.

Andendags Morgen gaar Kongen ned i Parken, og da sidder der saa meget en yndig Vildand dernede. ?Havde en endda haft den,? siger han, ?den var endda rar at have til sin Frokost.? Den var ikke svar vild, lod det, og han siger: ?Naar jeg kommer af Kl?derne og ud at sv?mme, saa tror jeg, jeg kan sejle ud og tage hende.? Siden han kommer af alle Kl?derne og vil til at sv?mme i Vandet, og griber efter Anden, saa smutter den fra ham og i Land. Skjorten laa der jo paa det andet T?j, for Kongen var naturligvis trukken af den ogsaa, og Anden griber i Skjorten, og saa skaber den sig om til Per Vinter, og han tr?kker i Skjorten.

?Kjender du mig nu?? siger han til Kongen, ?nu er a kommen i Skjorten igjen.?

Kongen bad ham da om at skaane hans Liv, for han vilde ikke svar gj?rne slaaes ihjel.

?Ja, men saa vil a have min gamle Sabel.?

Ja, den skulde han nok faa, siger Kongen, men den var jo inde paa Slottet. De f?lges saa ad der ind, og han faar Sabelen. Saa tager Per Vinter den gamle Konge og Dronning ud af Fangetaarnet og s?tter den unge Konge og Dronning derind i Stedet paa den samme Plads, hvor de andre havde siddet. Derefter giftede han sig med den gamle Amme, der havde hjulpet ham saa godt, og saa blev han Konge i England, og den gamle Konge og Dronning blev ved at gaa ved ham og havde det godt ogsaa.

Kristen Hovstrup, Taars.

* * *

Der var en Konge i England, han havde tre S?nner: Frederik, Kristian og Vilhelm. Han var en svag Mand, og da han saa en Dag kom til at se nogle Dokumenter igjennem, der var gjemte i hans Palads, fik han fat i ét, hvorpaa der stod at l?se, at der var en Slags Vand i et vist Land, og det Vand kunde kurere for alle Slags Sygdomme, det var ogsaa godt for Kj?nhed. Saa sender han strags Frederik og Kristian ud at rejse efter det. Han paal?gger dem at hente det og v?re hjemme igjen, inden to Aar var til Ende.

Men de to Aar gik, og der h?rtes ingen Ting fra dem. Kongen var endnu lige svag, og saa sp?rger Vilhelm en Dag: ?Maa jeg ikke rejse efter Vandet??

?Nej, min kj?re S?n,? siger Kongen, ?du skal blive hjemme, nu har jeg ikke andre end dig.?

Men han blev ved og fik endelig Lov. Nu rejser han fra et Landskab til et andet, og endelig kommer han til Arabien. ?Her vil jeg i Land,? siger han til hans F?lge, ?og op i Skoven at se mig om, og jeg kommer tilbage til Skibet inden 24 Timer. Men skulde jeg komme imod noget, saa jeg ikke kan komme til den Tid, saa t?nder jeg et Blus op af Grene, der kan v?re jer til et Kjendetegn.?

Han kom saa i Land og red op gjennem Skoven. Der var kun Skov og ?rken til alle Sider. Endelig kommer han til en Eremit.

?Hvor vil du hen?? siger Eremiten, ?du er jo en Prins fra England.?

Ja, han vilde hen at s?ge om noget Vand, der kunde kurere for alle Svagheder.

?Nu f?lger du den Sti der, og saa giver du Hesten af Sporene og lader den rende til. Henne paa Stien staar der to Kj?mper og slaar paa en Ambolt, dem skal du lige ride forbi, der staar én ved hver sin Side, og du skal ind imellem dem. Saa bliver du ved at ride og kommer til en stor Kj?bstad med J?rnport for. Naar du kommer igjennem den, er du for et stort Bj?rg, og der skal du ogsaa igjennem. Saa kommer du til Stedet, hvor Vandet findes.?

Han takker Eremiten for Underretningen og rider. Det gaar, ligesom han havde sagt, men da han var kommen igjennem Bj?rget, var Hesten saa udmattet, at han maatte staa af og give den noget Br?d af hans Mantels?k. Det var paa en stor gr?n Plads, og da han nu kommer til at se sig om, opdager han tre Sten, som ligger der. Paa den ene Sten stod der med hebraiske Bogstaver: Hvem der tapper af den Sten, han faar ganske frisk og godt Vand. Paa den anden Sten stod der: Hvem der tapper af denne Sten, og drikker af det Vand, den skal blive frisk og sund i alle Retninger. Saa paa den tredje Sten stod: Hvem der tapper og drikker af denne Sten, den skal blive smuk og kj?n. Da han nu har set det, saa tapper han af den Sten og vasker hans Hest og sig selv, og saa blev han saa kj?n, som noget Menneske kunde v?re. Dern?st tappede han af den anden Sten og tog noget Vand med sig i hans Flaske. Nu vidste han jo ikke, hvor han skulde hen, og hvordan han skulde komme tilbage, men saa rider han helt stille og kommer da til et stort Slot, der ligger paa h?jre Haand.

?Der maa jeg ned og se, hvad der er,? siger han til sig selv. Men der var ingen Ting at finde forel?big. Endelig kommer han ind i et V?relse, hvor der staar et Bord d?kket, og saa tager han sig noget at leve af, for han var jo sulten. Derefter kommer han ind i et Kammer, hvor der ligger en Prinsesse og sover. Men hun var ikke til at komme til for ene Klokker, alting var helt tilbunden med dem. Han turde jo ikke n?sten r?re ved nogen af dem, for at de ikke skulde give Lyd, og hun var da ikke til at komme n?r. Endelig finder han paa at tr?kke af hele hans T?j, og saa optr?vler han hans Skjorte i ene smaa Tr?vler og omsv?ber saa hver Klokke med en Tr?vl. Nu gik han i Seng og lagde sig ved Prinsessen, for han var meget tr?t. Hun sov og blev ved at sove. Da han havde hvilt sig noget, rejste han sig og gik igjen. Da han kaster ?jet hen paa V?ggen, faar han at se, at der h?ngte et Sv?rd, og der stod skrevet paa det, at det var et Sv?rd, der kunde vinde i enhver Strid, naar en blot svang det, og der var en Flaske ved Siden af Sv?rdet, som en skulde drikke af for at faa Kr?fter nok. Han tager begge Dele med sig.

Saa siger han til sig selv: ?Jeg maa helst faa Br?d og Vin med mig for ikke at omkomme under Vejs. Hvem véd, hvordan det kan gaa?. Han tager saa et Br?d og en Flaske Vin, da han kom ud i det V?relse, hvor han havde spist, og endelig rejser han af ned til Stranden. Der nede var de allerede under Sejl, for de havde ventet den Tid, der var fastsat. Han gjorde Tegn til dem, og Matroserne kom saa i Land for at tage imod ham. Men da han var bleven saa kj?n, kjendte de ham ikke nu og vilde ikke tage ham med.

Da de kom ud til Kapitainen, sagde de: Det var ikke ham.

Jo, det maatte det nok v?re, mente han.

Aldrig saa snart de var sejlet ud til Skibet, t?ndte han Ilden, og saa tog Kapitainen i Land.

?I maa tage mig med,? siger Prinsen, ?for det er Prins Vilhelm.?

Naa, saa kom han om Bord, og de sejler af og kommer til Frankrig. Der sender de Bud op til Kongen, at der laa en engelsk Prins paa Reden, om det var tilladt at komme til Taffels.

Jo, det kunde nok tillades, han skulde v?re velkommen.

Saa kommer der jo ogsaa Br?d paa Bordet, og de skar af det og spiste. Saa siger den engelske Prins: ?Vi har noget Br?d her, vi kan skj?re saa meget vi vil af det, der er endda lige meget; saadant Br?d har I ikke her.?

?Nej,? siger de, ?har I det??

?Ja, det har vi rigtig nok.?

?Vil I ikke s?lge det?? siger den franske Konge, da han saa, hvordan de skar af det.

?Nej, vi vil ikke, men vi vil for?re jer det. Men dersom der kommer nogen og vil kjendes ved det, saa maa I udlevere det, og saa skal der udleveres 10,000 Mand med det.?

Det gaar Kongen ind paa, og saa rejser de derfra og til Konstantinopel. Der sender de ogsaa Bud om, at der laa en engelsk Prins paa Reden, og han vilde nok tage Del med dem i Taflet, om det kunde tillades.

?Jo, v?rsaagod,? siger Kejseren, og de kom ind og kom til at spise og drikke.

Saa tager Prins Vilhelm en Flaske Vin, der stod paa Bordet, og skj?nkede og drak. ?Det er lige godt god Vin, I har her i Anopel, men det er dog ikke saadan Vin, som vi har i England. Der har vi det saadan, at vi kan drikke af en Flaske, saa l?nge vi vil, og der er dog lige meget Vin i Flasken.?

?Det var dog m?rkeligt,? siger Kejseren.

?Ja, da kan vi godt faa saadan en Flaske Vin herop,? siger Prinsen, og han hentede den, og de drak, og der var lige meget.

?Vil I ikke s?lge den Flaske?? siger Kejseren.

?Jeg vil ikke s?lge den, men for?re den hen. Men det skal v?re paa den Maade, at kommer der nogen og kjendes ved den, saa skal I udlevere den og 10,000 Mand til Hest med fuld Oppakning.?

Saa rejser de videre og sejler ind til Spanien. Der beder Prinsen ogsaa om at komme til Taffels.

Ja, det var der ikke noget i Vejen for.

Der var saadan Ufred i Landet; det var Frankrig, de havde Krig med, og de laa saadan og d?jede med det, for de kunde jo ikke slaa dem. Saa siger Prinsen: ?Ak, det er dog ikke noget at klage sig for. Jeg har et Sv?rd, en kan vinde Sejr med, naar blot en kan svinge det. Naar bare I har en Officer, der kan bruge Sv?rdet, saa kan I let vinde Sejr med det.? Der bliver kaldt én Officer frem og en anden, og de drak af Flasken, den ene lidt og den anden mere og den tredje saa meget, at han kunde tage Sv?rdet og svinge det runden omkring. Han ud i Striden, og det varede ikke mange Dage, inden han havde slaaet Franskm?ndene ned allesammen. Saa vilde Kongen kj?be det Sv?rd.

Nej, Prinsen vilde ikke have noget for det og forlangte det samme her som de andre Steder. Derfra rejste han saa til Polen. Han m?lder sig og vil da nok have Lov til at komme til Taffels.

Ja, det var der ikke noget i Vejen for.

Som de nu sidder og spiser, siger Kongen af Polen: ?Var det ikke en Prins fra England, der sidder til Bords med os??

?Jo, det er.?

?Ja, da har vi to Prinser her, som har siddet i Fangenskab i otte Aar.?

?Har I det,? siger Prins Vilhelm, ?saa er det vel mine Br?dre. De har v?ret sendt ud for at skulle finde noget Vand til min Fader, for at han kunde komme sig, men hvorfor sidder de her??

?De er sat for Gj?ld,? siger Kongen.

Naa, saa betaler han deres Gj?ld og l?ser dem ud. De kommer med ham ud paa Flaaden, og saa skal den til at sejle hjem ad til England. Han fort?ller dem nu, hvordan hans Rejse er gaaet, og at han har faaet fat i Vandet. Saa bliver de fortrydelige paa ham og lister dem til at faa Flaskerne fra ham og kommer M?g og Skidt i dem, men Vandet tager de og kommer i andre Flasker.

Da de saa kommer til England, bliver der jo stor Gl?de paa Faderen. ?Nu har jeg Vandet, Fader,? siger Vilhelm, ?og jeg har ogsaa l?st mine Br?dre. Tag nu og vask dig i det.?

Naa, han vaskede, men jo l?ngere han toede sig, jo mere beskidt blev han, og han sprudede og spragede. Han drak af det, men det var ene Skidt. Saa siger de andre to: ?Nej, han har altid holdt dig for Nar, her har vi det rigtige Vand, nu skal du vaske dig i det.?

Naa, han vaskede, og han drak, og det gik helt fortr?ffeligt, kort efter var han helt kommen sig.

?Ved I hvad, Fader,? siger Kristian og Frederik, ?den Vilhelm er et Skarn imod jer, han skulde l?gges ?de.?

Det var Faderen enig med dem i, og han kommanderer hans J?ger til at tage ham med ud i Skoven og skyde ham og saa komme hjem med hans Hj?rte, for Faderen vilde jo ikke selv gj?re det.

De gaar saa med hinanden, Skytten og saa Vilhelm. Da skyder Skytten et Skud. ?Saa du noget??

?Nej,? siger Skytten.

?Ja, jeg syntes, jeg saa en Hare.?

Lidt efter sk?d han igjen. ?Saa du noget?? siger Vilhelm.

?Ja, jeg saa et lille Dyr, der l?b.?

?Naa, gjorde du det. Ja, jeg véd nok, du er udsendt for at skyde mig, men det kan du alligevel ikke b?re dig til at gj?re. Men nu f?lges vi ad hen i Faders Dyreskov, og der skyder vi et Raadyr. Saa tager vi Hj?rtet af den, det ligner et Menneskehj?rte, og det rejser du hjem med til Kongen, men jeg rejser bort herfra og kommer ikke mere tilbage.?

Det gik Skytten ind paa, og de tog Hj?rtet ud af Raadyret, og han kom hjem med det. Prinsen rejste nu omkring i Landet og kom til sidst ind paa Vestkysten af England. Der kom han til at tjene hos en stor Grosserer og tjente hos ham i mange Aar.

Nu skal vi h?re lidt om Prinsessen, der laa og sov. Hun vaagnede op om Morgenen, og da saa hun, hvordan alle hele hendes Klokker var besp?ndt med Regler, og hun kunde da ikke forstaa, hvordan det var gaaet til. Slottet havde f?r v?ret for?nsket, og derfor var det, hun laa og sov, men nu stod det i sin fulde Glands, som det f?r havde v?ret. Hun kunde altsaa skj?nne, at der var én Ting s?rdeles, der havde v?ret der. Nu styrer hun sit Rige en Tid lang, som f?r det blev for?nsket, men saa kommer Tiden, da hun f?der en S?n. Ham lader hun opl?re i det kongelige V?sen, og han bliver en 13, 14 Aar.

Saa tykte han, det var s?rt, han havde ingen Fader, og talte med hende om det flere Gange.

Ja, hun kjendte ikke hans Fader, siger hun.

I Skolen lod de ham det ogsaa h?re saadan af og til, at han var u?gte f?dt. Endelig beslutter han sig til, han vil have hans Fader ops?gt. Han faar hans Moder til at udruste en Flaade, og nu vil han om at se, at han kan finde ham. De sejler saa og kommer til Frankrig, l?gger sig ind der paa Reden og sender Bud op, at hun var Arabiens Dronning, der ?nskede at komme til Taffels.

Saa laa dether Br?d paa Bordet, og de skar allesammen af det, og der var endda lige meget igjen. Da siger Dronningen: ?Det sidste jeg saa dether Br?d, var det mit.?

?Ja, det er for?ret os af en Prins i England,? siger Kongen, ?men vi er pligtige at udlevere det, naar nogen kjendes ved det, og saa 10,000 Mand.?

Ja, Br?det br?d hun sig ikke om, men Folkene vilde hun godt have. Saa kom de sejlende til Konstantinopel, der lagde de sig paa Reden og sendte Bud op, og saa kom de til Taffels.

De skj?nkede Vin af en Flaske, og der var endda lige meget i den. Saa sagde Dronningen: ?Det sidste jeg saa den Flaske, var den min.?

?Ja, den er for?ret os af en Prins fra England,? sagde Kongen, ?men paa den Maade, at hvis nogen kjendes ved den, saa skulde vi udlevere den og desuden 10,000 Mand til Hest.?

?Flasken maa I godt beholde,? sagde hun, ?den bryder jeg mig ikke om, men Soldaterne vil jeg nok have.?

Hun fik dem, og saa sejlede hun videre, til de kom til Spanien. Der l?gger de sig inde paa Reden, og saa sender de Bud op, at Dronningen i Arabien laa der ude og ?nskede at blive budt til Taffels, om det kunde passe dem.

Ja, det var ikke s?rt, hun skulde v?re velkommen.

Saa blev hun og hendes S?n og F?lge sat til Bords. Der h?ngte flere Sv?rd der inde paa V?ggene, og hun saa paa dem. Saa siger hun: ?Der h?nger et Sv?rd, det sidste jeg saa det, var det mit.?

?Var det det?? siger Kongen, ?ja, det er bleven mig for?ret af en engelsk Prins, men paa det Vilkaar, at hvis der skulde komme nogen og kjendes ved det, saa skulde jeg udlevere det og saa desuden give ham 10,000 Mand.?

Ja, Sv?rdet br?d hun sig ikke om, men Folkene vilde hun godt have, og saa fik hun dem jo og rejste videre.

Saa kom hun til Polen. Der kom hun ogsaa til Taffels, og saa fortalte Kongen om den engelske Prins, der havde v?ret der, og om hans Br?dre, som han havde udl?st af Fangenskabet. Endelig sp?rger han, om hun ikke forlangte noget.

Jo, hun vilde nok have en Krigsh?r, og saa fik hun ogsaa der 10,000 Mand.

Endelig sejler hun til England. Hun gaar i Land og opslaar hendes Telt i N?rheden af Hovedstaden. Saa sender hun Bud ind til Kongen, om han havde ikke nogle S?nner, der havde rejst efter Livsens Vand til ham, for saa skulde de komme ud til hende.

Jo, der blev svaret jo, han havde to S?nner, Kristian og Frederik, og saa skal de jo ud og vise sig for hende. F?rst kommer Frederik. Hun havde belagt hele Vejen ind til Byen med r?dt Skarlagen; men han turde ikke ride paa det og red saa ved Siden af. Da staar hun og ser paa, hvordan han kommer, og S?nnen staar ved Siden af hende.

?Er det min Fader?? siger han.

?Jeg véd det ikke,? svarer hun, ?jeg kjender ham ikke.?

Da han nu fremstiller sig, siger hun: ?Hvorledes har du v?ret, da du var hos mig sidst??

Det kunde han ikke svare til.

?Har du set mig f?r?? siger hun.

?Nej.?

?Ja, saa er her en Galge, du skal h?nges op i, har du en Broder??

Ja, han havde.

Saa blev der sendt Bud efter ham. Men ham gik det kort sagt lige saadan, for han vidste heller ingen Ting og kjendte hende ikke. Han blev altsaa ogsaa oph?ngt.

Nu blev der atter sendt Bud ind til Kongen, om han havde en S?n til.

Nej, han vidste i alt Fald ikke, hvor han var, og det var ogsaa én, som ikke var til noget.

Ja, han skulde skaffe ham, ellers lagde hun Staden og Riget ?de.

Da hun nu havde saa stor en Krigsmagt med sig, turde han ikke staa imod, men bad om Henstand i fjorten Dage, og saa blev der sendt Bud ud efter ham alle Steder og opslaaet Plakater alle Vegne. Saa kommer Grossererens Husjomfru ind en Aften og siger, om det kunde ikke v?re deres Handelsbetjent, der blev lyst efter, for der kom aldrig Brev til ham, og han holdt sig altid for sig selv. Grossereren kalder ham ind til sig og sp?rger, om det er ikke Prins Vilhelm. Saa maatte han til at bekjende, hvem han var.

?Ja, du maa uopholdelig afsted,? sagde Grossereren, ?for der bliver lyst efter dig.?

Nu troede han jo, hans Liv havde Ende. Men det kom ikke til at gaa saa galt til. Da han kommer til Hovedstaden, er Kongen saa glad ved ham, for nu var det jo den eneste, han havde, da de andre var blevne h?ngte i Galgen. Saa skal han ud at ride, for han skal jo ned at fremstille sig for den fremmede Dronning. Men han gjorde sig tradsig og vilde ikke ride derud. Anden Dagen beder hans Fader ham igjen om at tage derud. Nej, det gik lige saadan, han vilde ikke. Endelig tredje Dagen siger han, om de havde ikke hans gamle Mundering, han var i, da han kom hjem. Jo, den var paa Munderingskammeret. Saa blev den hentet, og han kom i den og kom op at ride. Saa red han derned, te Pjalterne af Skarlagenet stod op omkring F?dderne af Hesten. Dronningen stod uden for sit Telt og betragtede ham, og Drengen stod ved Siden af hende.

Saa siger han: ?Er det ikke min Fader??

?Jeg haaber det, men véd det ikke,? svarte hun.

Da han nu kom frem for hende, sagde hun: ?Hvorledes var du, da du var hos mig sidst??

?Ligesom jeg er her med St?vler og Sporer paa.?

?Kjender du mig da??

?Jo, jeg gj?r,? siger han.

?Det er rigtigt,? siger hun, ?der er din Fader,? siger hun til S?nnen. ?Du skal med mig hjem, og vi skal have hinanden. Dine Br?dre h?nger i Galgen der henne.? Saa fulgtes han med hende til Arabien, og de blev gift og lever godt der.

* * *

Der boede en Mand her ude ved Vind Skov, og han hed egentlig S?ren Tandholm. Af og til fik han en Arvepart, men det blev ikke kjendt paa ham, og han fik aldrig noget ud af det, for Pengene gik gj?rne overstyr for ham. Endelig havde han igjen faaet en Arvepart, og den skulde nu anvendes til Handelen, havde han bestemt. Men han kjendte ikke stort til dether Handelsv?sen, det gjorde derimod en Svoger, han havde nede paa Kasted Mark, der hed Johan, han kjendte Handelen til Gavns, og saa skulde de hj?lpes ad.

De bestemte dem saa til at v?re Gaaseprangere, og de begav dem paa Rejse ned norden for Randers for at kj?be en Dr?ft Gj?s op.

Men da de kom til Randers, saa havde S?ren Tandholm kast hans Penge hen. Saa maatte de gaa tilbage igjen og finder dem ogsaa t?t ved Galten Pr?stegaard. ?Nu vil vi sali ikke l?ngere,? sagde S?ren, ?vi har kast Pengene hen én Gang og kan gj?re det igjen.?

De gaar saa ind i Galten Pr?stegaard for at spise en Bid Br?d. Pr?sten sp?rger dem om, hvad de var for nogle Handelsm?nd.

?Ja, vi er Gaaseprangere.?

?I véd vel ingen, der har fede Svin at s?lge,? siger Pr?sten. ?I kommer saa meget omkring.?

Jo, de vidste en Kj?bmand i Randers, der havde 24, og de var rigtig fede.

?Ja, det var jo rart, jeg fik det at vide,? siger Pr?sten, og han sender hans Avlskarl afsted til Randers for at kj?be de 6 bedste, Kj?bmanden havde.

Dem kommer han saa ogsaa med. Saa var der en gammel Prygl der nede i Byen, de kaldte Per Degn, han ringede Klokken Morgen og Aften, og ham bliver der sendt Bud efter, han skal komme og hj?lpe dem at faa dem slagtet, for han gik saadan og hjalp ved et og andet baade der og i Byen.

?Ja,? siger han Pr?sten, ?det er nu godt nok, men naar vi faar nu det mange Fl?sk, hvordan skal vi saa faa det saadan h?ngt op, at vi kan have det i Behold.?

?Ja vi kan h?nge det i Vavenset,? siger Per Degn, ?for saa kan a passe paa det, og se efter det Morgen og Aften, og saa kan I hente der oppe ved mig, naar I vil, og har Brug for det.?

Men det ene Svins Fl?sk beholdt de hjemme i Pr?stegaarden, og saa blev de andre h?ngt op efter Per Degns Raad. Han var jo ikke saa tosset, for han tog af og til en god Skank hjem og solgte til andre, hvem der vilde kj?be af ham.

Da Pr?sten var bleven f?rdig med det Svins Fl?sk, saa var Per Degn ogsaa bleven f?rdig med de andre fem, og for nu at komme fra det paa en god Maade saa kravler han en Aften op paa Taget af Vavenset og river nogle Tagsten ned. Da nu Pr?sten sender Bud efter det andet Svin, for de skulde have noget mere Fl?sk at bruge, saa foregiver han, at de er staallenes om Natten.

?Det var rart,? siger Pr?sten, ?ja, vi maa have noget mere,? og saa sender han hans Karl afsted efter 6 til af de bedste, de havde i Randers.

De kom ogsaa, og Per Degn blev hent, den Gang de skulde slagtes, for han skulde jo hj?lpe til med dether som s?dvanlig. ?De Svin skal ogsaa op i Vavenset og h?nge,? siger Pr?sten, ?lad os se, om de kan gaa den samme Vej.?

Pr?sten han havde en gammel Moder, og hun var bleven noget barnet, men havde lige godt faaet Mistanke til Per Degn, te han var noget Skyld i, de andre var bleven v?k, og saa begynder hun at sludre om, te en kunde jo da nok t?nke, det var Per Degn, der havde taget dem. Saa giver hun Pr?sten ind, hvordan han har at b?re sig ad. ?Du skal sige, at du skal til at g?re en Rejse til Kj?benhavn. Men saa skal du stoppe mig i en stor Kiste, du har, og saa skal den ned til Per Degn og staa, til du kommer hjem igjen fra Rejsen.?

Saa blev det da saadan, te hun kom i Kisten, og Pr?sten havde givet hende Br?d og Kj?d og Fl?sk og Ost med, for hun skulde jo ligge og leve godt. Saa bliver Kisten baaren ned til Per Degns at staa, og Per Degn han faar noget af det syvende Svin samlet hjem.

Men lige som han kommer med en god Skaldt og smider paa B?nken med de Ord: ?Her er nu et godt Stykke af Pr?stens det syvende Svin,? saa begynder den gamle at pr?ke op der inde i Kisten og sige: ?Ja, a kunde jo nok t?nke, te a beh?vede ikke at ligge her for at faa det at vide;? hun var som sagt noget barnet.

Men Per Degn stod netop t?t ved, og han h?rer, det sludrer der inde i Kisten. Saa tager han en Hammer og Tang og vil br?kke den for at se, hvordan det h?ngte sammen. Da laa denher gamle Kj?lling og gabte lige op opaa ham. Per Degn bliver arrig, og han tager en Kniv og skj?rer Munden ud til begge ?rer paa hende, og saa tager han den st?rste P?lse, der var i Kisten, og stopper ned i Halsen af hende, saa han kv?ler hende med det samme.

Den Gang Pr?sten han kommer nu hjem fra Kj?benhavn, saa vil han have Kisten hent hjem, og det sker ogsaa. Da de lukker Kisten op, og han ser den Elendighed, saa siger han: ?Aa Herregud, nu har det gamle Skind ikke kunnet se at bj?rge sig, den P?lse er skreden for langt ned i Halsen af hende og har kvold hende.?

Der kommer nu Bud efter Per Degn, om han vilde ikke komme op i Pr?stegaarden, Pr?sten han vilde snakke med ham. ?H?r, Peder,? siger han, ?kan du ikke faa min Moder bes?rget af Vejen en Aftenstund, saadan og saadan er det gaaet til, og jeg er kjed af at kaste Muld paa hende.?

?Jo, det kan a vel nok,? siger Per Degn, og han faar hende stoppet i en S?k, og saa rejser han af med hende. S?kken kyler han i en Krog inden D?ren ved sig selv, og om Natten tager han hende og b?rer hende op i Pr?stegaarden igjen. Nu havde de v?ret ved at brygge den Dag, og saa s?tter han hende paa Hovedet i Ukarret (det Kar, hvori ?llet staar og gj?res), og gaar nok saa frit hjem igjen.

Om Morgenen, da Pigerne de kommer ud og skal se til ?llet, da staar denher gamle Mo'r der, og Pigerne ind til Pr?sten og fort?ller ham den Elendighed. Han kommer ud og ser, hvordan hun staar der, og saa siger han: ?Aa Herregud, nu har hun v?ret t?rstig, og har ikke kunnet se at bj?rge sig, saa er hun plumpet i Karret. Gaa ned og hent os Per Degn.?

Han kommer, og Pr?sten siger til ham, aldrig snarere han ser ham: ?Hun er sku kommen igjen; du kommer til at skille mig ved hende endnu en Gang.?

?Ja, a kan jo nok faa hende af Vejen,? siger Per Degn, ?men der skal Penge til.?

Dem faar han ogsaa. Saa sp?nder han for Pr?stens Vogn og tager hans bedste Heste, og saa kj?rer han til Randers med hende. Der kj?rer han op ad én Gade og ned ad en anden og kj?rte, ligesom han vidste ikke, hvad han kj?rte efter. Imeldergodtid gj?r han Hold uden for en Skomagers Vinderer, og der sidder han paa Vognen og vinker og vinker ad Skomageren, han skal komme ud.

Ja, han kommer endelig, og saa var det da, te Per vilde have Maal af hans gamle Moder, hun skulde have et Par nye Sko nu paa hendes gamle Alder.

?Du kan v?rsgod og lade hende komme af,? siger Skomageren.

?Nej, det kan hun ikke, du kan nok tage Maal af hende paa Vognen.?

Saa maatte han ind efter hans Maal. Nu faldt det ham lidt ulejlig med at komme til Foden og faa Maal af den. ?Let din Fod,? siger han til hende.

?Du maa tale lidt h?jt til hende,? siger Per Degn, der sidder omme paa Forsm?kken, ?for hun er noget tungh?r.?

Skomageren blev vranten over det, te han kunde ikke ret komme afsted med at faa Maal opaa Foden, og saa tager han i den og giver et hurtigt Rip, te hun v?lter ned paa Stenbroen.

Saa begynder Per Degn at huje og skrige og tage paa og siger: ?Nu kan det v?re, hun har br?kket baade Arme og Ben, hvordan er det dog, du staar og b?rer dig ad med hende!? og han staar saa af og begynder at lette ved hende.

?Aa,? siger han, ?tu hun er jo d?d.?

?Hvis, hvis, ti stille,? siger Skomageren.

?Nej, a vil,? som han kunde bande, ?ikke tie, du har jo slaaet hende ihjel her paa Stedet.?

?Ti stille,? siger Skomageren, ?a vil give dig 500 Daler, hvis du vil tie.?

Dem fik han, og saa vender han hjem efter. Der gik jo Kr?mmere den Gang, og saa sidder der en Kr?mmer i Vejgr?ften og sover. Per Degn gj?r Holdt, staar af og tager Posen fra Kr?mmeren, gaar saa et Stykke hen og tager Krammet ud og vrider Kj?llingen i den i Stedet. Posen stiller han op paa sin Plads igjen og saa kj?rer han hjem med Heste og Vogn.

Pr?sten sp?rger strags om, hvor hans gamle Moder er bleven af, men Per Degn svarer blot: ?Ja, nu bliver hun nok henne.?

Det tr?ffet nu hverken v?rre end bedre, te den Kr?mmer kom fra Randers og gik efter Galten, og da han altid plejede at handle i Pr?stegaarden, saa vilde han jo ogsaa derind den Gang. Pigerne fik at se, te Kr?mmeren kom ude paa Vejen, og de ind og fort?ller Madammen dether. Nu havde Pr?sten lovet hende en ny Kjole, saa fage Kr?mmeren kom, og hun blev nu saa lykkelig og glad over den nye Kjole, hun skulde have.

Aldrig saa saare han kom ind, saa siger hun: ?Har du smukt Kjolet?j i Dag??

?Udm?rket,? siger Kr?mmeren.

Saa skal han jo til at l?se op for Posen. Nu var Kj?llingen sp?ndt saa haardt ned i den, te da han faar l?st op for den, saa r?kker hun op i en Fart med denher store Mund, og Kr?mmeren bliver saa forskr?kket, te han render ud fra baade Pose og Kj?p.

Pr?sten kommer jo strags til Stede, og da han faar ?je paa, hvordan det har sig, saa siger han: ?Da er det ogsaa str?ngt med det gamle Skind, nu maa de saa m?nd b?re hende hertil, for det hun ikke kan gaa. Rend hen og hent Per Degn!?

?Hun er kommen igjen,? siger Pr?sten, lige saa snart han kommer.

?Ja, a tvivlte paa det,? siger han, ?Pengene de slap for tidligt op.?

?Men véd du, hvad jeg tror,? siger Pr?sten, ?jeg maa hellere tage den gamle F?lhoppe og ride min Vej, det er vist den, hun vil hjem og se til, for den har v?ret i Gaarden i saa mange Aar, og hun holdt saa meget af den, saa kan hun da blive fri for at komme tiere.?

?Ja, det kan godt v?re,? siger Per Degn.

Nu havde hun haft F?l det samme Aar, det havde F?lhoppen, og saa tager Per en gammel B?sse og fik bunden ved Siden paa Kj?llingen, og saa fik han hende sat op paa F?llet og bunden fast paa den. Den Gang nu Pr?sten er kommen op at ride og kommen ud af Gaarden, saa l?ser Per Degn F?llet og lader det l?be bag efter. Det l?ngtes jo efter Moderen, og Moderen efter F?llet. ?get vil ikke vel fra Byen, det kronniede efter F?llet, og F?llet vil hen til Moderen. Der var saadan en Stenmur paa begge Sider af Vejen op imellem Pr?stegaarden og Kirken, og der kommer Pr?sten til at se sig tilbage.

?Uha,? siger han, ?der kommer hun og vil skyde mig.? Han basker jo paa det gamle ?g, og hun l?b jo, hvad hun kunde, men F?llet kunde ligevalle l?be st?rkere. Da han saa kommer om ved en stor Dam, saa var der ingen anden Udvej for ham end at ride derud, der troede han jo ikke, hun vovede at ride ud i. Men hun lige godt bag efter ham. Det gamle ?g kunde ikke holde ud at sv?mme med Pr?sten, og saa drond de begge to. F?llet kunde ikke sandse at sv?mme i Land, og den kunde da heller ikke b?re den gamle, saa hun blev der ude og hele Redeligheden blev der, og saa er den Historie forbi.

Niels Rask, Mundelstrup.

* * *