Etienne Gerards Bedrifter

Hvorledes Brigaderen besejrede det korsikanske Broderskab.

Naar Kejser Napoleon havde Brug for en flink Soldat, var han altid villig til at erindre Etienne Gerards Navn, medens det ikke sj?ldent undgik hans Opm?rksomhed, naar der uddeltes Bel?nninger. Imidlertid var jeg dog Oberst, da jeg var otte og tyve, og Brigadechef, da jeg fyldte en og tredive, saa jeg har ingen Grund til at v?re utilfreds med min Karrière. Havde Krigen endnu blot varet to eller tre Aar, havde jeg maaske faaet Marschalstaven, og den Mand, der havde den i sin Haand, var blot et Skridt fra en Trone. Murat havde ombyttet sin Husarhue med en Krone, og en anden Let-Kavallerist kunde maaske opnaa det samme. Alle disse Dr?mme blev imidlertid tilintetgjorte ved Waterloo, men alligevel vil mit Navn v?re tilstr?kkeligt kendt af dem, der med mig har taget Del i Kejserd?mmets store Krige.

De overraskende Kendsgerninger, som jeg skal berette om i Aften, har jeg hemmeligholdt i Kejserens Levetid, fordi jeg gav ham mit L?fte om at g?re det, men jeg tror ikke, at det kan skade nogen, at jeg nu omtaler den betydningsfulde Rolle, jeg spillede ved denne Lejlighed. Jeg vil imidlertid tillade mig en kort Bem?rkning, f?r jeg begynder min Fort?lling. I maa altid erindre, at Fort?lleren har levet med i Historien. Jeg vil fort?lle om, hvad mine ?rer har h?rt, og hvad mine ?jne har set, saa I maa ikke afbryde mig ved at fremkomme med Meninger eller Domme, der skriver sig fra en eller anden Pennehelt, som har skrevet nogle historiske Erindringer. Meget er skjult for saadanne Folk, og der er h?ndet Ting, hvorom Verden aldrig vil faa Besked. For mit eget Vedkommende kunde jeg fremkomme med meget overraskende Oplysninger, saafremt jeg ikke f?lte mig forpligtet til at tie.

Lad mig imidlertid komme til Sagen.

Da Kejseren efter Fredslutningen i Tilsit 1807 vendte tilbage til Paris, tilbragte han sin meste Tid sammen med Kejserinden og Hoffet i Fontainebleau. Han stod den Gang paa H?jden af sin Magt. I tre paa hinanden f?lgende Felttog havde han pryglet ?sterrigerne, slaaet Pr?jserne til Jorden og frydet Russerne ved at gaa over paa h?jre Side af Niemen. Kun den gamle Bulldog bag Kanalen knurrede stadig, men kunde af gode Grunde ikke komme af Stedet. Saafremt vi paa dette Tidspunkt havde faaet Verdensfreden i Stand, vilde Frankrig have v?ret m?gtigere end nogen anden Nation siden Roms Dage.

Vort Husarregiment og Gardens beredne J?gere blev den Gang indkvarterede i Fontainebleau. Det er, som I alle ved, kun en lille By, gemt i store Skove, og det var besynderligt den Gang at se den fyldt med Storhertuger, Kurfyrster og Prinser, der flokkedes omkring Napoleon som Hunde omkring deres Herre, hver is?r i Haab om, at der skulde blive tilkastet dem et Ben. Der blev talt mere Tysk end Fransk paa Gaderne, thi de, der denne Gang havde hjulpet os, var komne for at faa Bel?nningen, medens de, der havde v?ret vore Modstandere, var komne for at pr?ve paa at slippe for Straf.

Og bestandig red den lille Mand med det blege Ansigt og de kolde graa ?jne ud paa Jagt hver Morgen, tavs og utiln?rmelig, og ham fulgte hele Sl?nget, der lurede paa hvert Ord af hans Mund. Naar han saa kom i det Hum?r, kunde han kaste hundrede Kvadratmil hen til En, runde et Konged?mme af til en Flod eller besk?re et andet ved en Bj?rgk?de. Det var paa den Maade, han plejede at g?re Forretninger, denne lille Artillerist, som vi havde h?vet saa h?jt ved vore Sabler og vore Bajonetter. Han vidste lige saa godt som vi, hvor hans Magt kom fra. Vi indr?mmede, at han var den st?rste H?rf?rer i Verden, men glemte heller ikke, at han havde de bedste Soldater at anf?re.

En Dag, da jeg sad i mit Kvarter og spillede Kort med den unge Morat af J?gerne, blev D?ren aabnet, og ind traadte Lasalle, vor Oberst. Morat og jeg sprang op og gjorde Honn?r.

"Min Gut," sagde han og klappede mig paa Skulderen. "Kejseren vil tale med Dem Klokken fire."

Alt i V?relset k?rte rundt for mig ved disse Ord, og jeg maatte gribe med H?nderne i Bordkanten.

"Hvorledes!" raabte jeg; "Kejseren!"

"Netop!" sagde han og smilede af min Forbavselse.

"Men Kejseren aner dog n?ppe min Eksistens, Oberst," svarede jeg, "hvorfor sender han saa Bud efter mig?"

"Ja, det er netop, hvad jeg heller ikke kan forstaa," sagde Lasalle, imedens han snoede sit Oversk?g. "Imidlertid faar hver Mand sin Chance her i Livet. Jeg har haft min, i modsat Fald vilde jeg ikke have v?ret Oberst for tiende Regiment. Hvem ved, om dette ikke er det f?rste Skridt hen imod den trekantede Hat."

Klokken var kun to, da han forlod mig. Jeg gik frem og tilbage i V?relset i den st?rste Ophidselse. Hvad vilde dog Kejseren tale med mig om? Det faldt mig ind, at han maaske havde h?rt om de Kanoner, vi havde erobret ved Austerlitz, men alligevel? Der var saa mange, der havde taget Kanoner ved Austerlitz, og to Aar var gaaede siden den Gang. Saa blev jeg pludselig bange for, at han havde sendt Bud efter mig for at sk?lde mig ud. Han syntes ikke om vore Dueller, og efter Fredslutningen havde jeg haft en eller anden Sp?g for i saa Henseende inde i Paris.

Da Klokken var halv fire, h?rte jeg Sabelraslen og faste Trin udenfor min D?r. Det var atter Lasalle, og med ham fulgte en halt lille Herre, meget pillent og sirligt paakl?dt i en sort Dragt. I Armeen vedkendte vi os ikke mange Civilister, men dette var en af dem, som det ikke var tilraadeligt at se over Hovedet. Jeg havde kun at betragte disse funklende ?jne, den latterlige Opstoppern?se og den fast sammenknebne Mund for at vide, at jeg stod ved Siden af den eneste Mand i Frankrig som selv Kejseren maatte tage Hensyn til.

"Det er Hr. Etienne Gerard, Hr. de Talleyrand," pr?senterede Lasalle.

Jeg hilste, og Statsmanden tilkastede mig et kort, skarpt, unders?gende Blik, der traf mig som en Kaardespids.

"Har De forklaret L?jtnanten, under hvilke Omst?ndigheder han i Dag bliver kaldet til Kejseren?" spurgte han med sin t?rre, pibende Stemme.

Det var saa store Mods?tninger, disse to M?nd, at jeg ikke kunde lade v?re at betragte snart den ene, snart den anden. Den ene, den sortkl?dte, snu Politiker, den anden, den sv?re, sabelraslende blaa Husar. Saa tog de begge Plads, Talleyrand lydl?st, Lasalle med en Larm, som om et helt Regiment satte sig ned. Paa sin s?dvanlige, buldrende Maade sagde han:

"Nu skal jeg forklare Dem, hvorledes Sagen forholder sig, min Kn?s. Jeg var hos Kejseren i hans Privatkabinet i Formiddags, da der blev bragt ham et Brev. Han aabnede det, og det gav saadan et S?t i ham, at Papiret fl?j hen ad Gulvet. Jeg tog det op til ham, men han stirrede stadig paa Muren foran sig, som om han saa Sp?gelser. "Fratelli dell' Ajaccio," mumlede han, "Fratelli dell' Ajaccio." Jeg giver mig ikke ud for at kunne Italiensk og forstod derfor ikke, hvad han mente. Jeg troede, han havde mistet Forstanden, og De vilde have t?nkt som jeg, Hr. de Talleyrand, saafremt de havde set hans ?jne. Han l?ste Brevet, og derefter sad han i over en halv Time uden at r?re sig."

"Og De?" spurgte Talleyrand.

"Ja, jeg stod der uden at vide, hvad jeg skulde g?re. Men pludselig kom han til sig selv igen. Jeg formoder, Lasalle," sagde han, "at De har en eller anden ung og rask Officer i tiende Regiment?"

"Det er de allesammen, Sire," svarede jeg.

"Dersom De nu skulde udtage en, man kunde stole paa, naar det gjaldt, men som ikke t?nker for meget - De forstaar mig, Lasalle, hvem vilde De saa v?lge?"

"Jeg forstod, at han ?nskede en Mand, der ikke vilde grunde for meget over hans Planer."

"Jeg har En," sagde jeg, "kun Sporer og Oversk?g og uden en Tanke udover Pigeb?rn og Heste."

"Det er en Mand, jeg kan bruge," svarede Napoleon, "bring ham op i mit Privatkabinet Klokken fire i Eftermiddag."

"Dette er Grunden til, at jeg er kommen til Dem, min Ven, og beder Dem nu at g?re 10endes Husarer ?re."

Jeg blev egentlig ikke s?rlig henrykt over min Obersts Bev?ggrunde, og mit Ansigt maa have afspejlet min Sindsstemning, thi Lasalle gav sig til at le, og selv fra Talleyrand l?d der en munter Klukken.

"Endnu et Ord, inden De gaar, Hr. Gerard," sagde Talleyrand. "De kommer maaske nu ind i et vanskeligt Farvand, og De kan i saa Fald finde en daarligere Lods end jeg. Ingen af os har nogen Anelse om, hvad denne Aff?re betyder, og sagt i Fortrolighed er det af den st?rste Betydning for os, der b?rer Frankrig paa vore Skuldre, at holde os underrettede om alt, hvad der foregaar. Forstaar De mig, Hr. Gerard?"

Jeg havde ?rlig talt ikke den fjerneste Idé om, hvad han mente, men jeg bukkede let og lod det faa Udseende af, at jeg var ganske af hans Mening.

"L?g da n?je M?rke til alt og fort?l ingen noget som helst," sagde Talleyrand, "Oberst Lasalle og jeg vil ikke vise os i F?lgeskab med Dem. Men vi venter paa at h?re Dem fort?lle og vil give Dem vort Raad, naar vi har faaet at vide, hvad der er passeret mellem Kejseren og Dem. Og nu maa De gaa, thi Kejseren tilgiver aldrig Mangel paa Punktlighed."

Derefter gik jeg til Fods til Slottet, som kun laa hundrede Skridt borte. Jeg gik ind i Modtagelsesv?relset, hvor Duroc, if?rt en ny, skarlagenr?d og guldbroderet Kl?dning spadserede rundt mellem en ventende Skare. Jeg h?rte ham i Forbifarten sagte meddele Hr. de Caulaincourt, at det var tyske Fyrster, hvoraf den ene Halvdel ventede paa at blive Konger, medens den anden Halvdel allerede f?lte Tiggerstaven i Haanden.

Da Duroc h?rte mit Navn, viste han mig ind, og straks efter stod jeg overfor Kejseren.

Jeg havde de hundrede Gange set ham under Slaget, men aldrig f?r staaet Ansigt til Ansigt med ham. Men selv en Mand, der ikke kendte Kejseren, vilde blive slaaet af hans besynderlige, hypnotiserende Blik, og det fort?lles, at Augereau, der var en Mand, som ellers ikke kendte til Frygt, sk?lvede for Napoleons Blik paa en Tid, hvor Kejseren var en ukendt Soldat. Imidlertid saa han meget venligt paa mig og befalede mig at blive staaende ved D?ren. De Meneval skrev efter hans Diktat og saa imellem hver S?tning op paa Kejseren med sine fugtige Puddel?jne.

"Det er tilstr?kkeligt, De kan gaa," afbr?d Kejseren ham. Efter at Sekret?ren havde forladt V?relset, gik han over imod mig med H?nderne paa Ryggen og saa op og ned ad mig uden at sige et Ord. Sk?nt han var en lille Mand, holdt han meget af at have flotte Folk omkring sig, saa jeg tror, at mit Ydre tilfredsstillede ham. Jeg havde b?jet den ene Haand til Hilsen, medens den anden hvilede paa Sabelh?ftet, og jeg saa lige frem for mig, som en Soldat b?r g?re.

"Naa, Hr. Gerard," sagde han endelig, medens han bankede med Pegefingeren paa en af Guldknapperne i min Pelisse, "det er bleven mig fortalt, at De er en meget fortjenstfuld ung Officer. Deres Oberst har givet Dem det bedste Skudsmaal."

Jeg ?nskede at give et udm?rket Svar, men kunde ikke faa Lasalles dumme Bem?rkning om "kun Sporer og Oversk?g" ud af Hovedet, og saa endte det med, at jeg slet ikke svarede. Kejseren lagde n?je M?rke til mit Minespil, men syntes behagelig ber?rt over, at der intet Svar kom.

"Jeg tror, De netop er den Mand, som jeg beh?ver," sagde han. "Tapre og begavede M?nd omgiver mig overalt, men en tapper Mand, som -". Han fuldendte ikke S?tningen, og jeg maa tilstaa, at jeg ikke begreb, hvor han vilde hen! Jeg indskr?nkede mig til en Forsikring om, at han kunde stole paa mig til D?den.

"Saa vidt jeg har forstaaet, er De en dygtig F?gter?" sagde han endelig.

"Taalelig, Sire," sagde jeg.

"De blev valgt af Deres Regiment til at slaas med Mesterf?gteren af Chambarants Husarer?"

Det gl?dede mig, at han kendte saa meget til mine Bedrifter. "Ja Deres Majest?t, mine Kammerater gjorde mig den ?re!"

"Og for at holde Dem i Tr?ning forn?rmede De seks F?gtemestre i Ugen f?r Duellen!"

"Jeg opnaaede syv Kampe i lige saa mange Dage, Sire!"

"Og De slap fra det uden en Skramme?"

"Manden fra det 23de lette Infanteri-Regiment saarede min venstre Albue, Sire."

"Lad v?re med den Slags Narrestreger, Monsieur," raabte han i et af disse pludselige Vredesanfald, der var saa betegnende for ham. "Tror De, at jeg ans?tter mine Veteraner som F?gtemestre, for at De skal praktisere Kvart og Ters paa dem? Hvorledes skal jeg kunne staa Ansigt til Ansigt med Evropa, naar mine Soldater vender Vaabnene? mod hverandre? Blot endnu et Ord om Deres Dueller, og jeg skal knuse Dem mellem disse Fingre."

Jeg saa hans lille tykke Haand fare forbi mine ?jne, og hans Stemme var slaaet over i den mest uharmoniske Hv?sen. Det prikkede og stak i min Hud, og jeg vilde i det ?jeblik med Gl?de have byttet Plads med en enlig Soldat, der stod overfor en hel fjendtlig H?r. Han vendte sig om imod Bordet, drak en Slurk Kaffe, og da han atter viste mig sit Ansigt, var ethvert Spor af Stormen forsvunden, og han havde atter det besynderlige Smil, der kom paa hans L?ber, men aldrig i hans ?jne.

"Jeg har Brug for Dem, Hr. Gerard," sagde han, "og beh?ver et godt Sv?rd ved min Side. Der er visse Grunde, hvorfor jeg v?lger Dem. Men f?rst og fremmest forlanger jeg Deres ubr?delige Tavshed. Saa l?nge jeg lever, maa intet af, hvad der sker mellem os i Dag, komme til noget Menneskes Kundskab."

Jeg t?nkte paa Talleyrand og Lasalle, men afgav L?ftet.

"For det andet ?nsker jeg ikke at h?re Deres Meninger eller Forslag. Jeg forlanger kun, at De skal g?re, som jeg befaler."

Jeg bukkede.

"Det er Deres Sv?rd, jeg har Brug for, ikke Deres Hjerne. Jeg bes?rger T?nkningen. Forstaar De?"

"Ja, Sire!"

"De kender Kanslerens Buegang?"

Jeg bukkede.

"De kender ogsaa det store, dobbelte Fyrretr?, Jagthundenes Samlingsplads i Tirsdags?"

Saafremt Kejseren havde vidst, at jeg der satte en lille Pige St?vne tre Gange om Ugen, vilde han ikke have spurgt mig. Jeg bukkede atter.

"Meget godt. M?d mig paa dette Sted Klokken ti iaften!"

Jeg var kommen saa vidt, at jeg ikke blev forbavset mere over noget som helst. Hvis han havde forlangt, at jeg skulde indtage hans Plads paa den kejserlige Trone, havde jeg ikke haft andet Svar end et tavst Buk.

"Vi vil da vandre ind i Skoven sammen," fortsatte Kejseren. "De maa v?re bev?bnet med Sabel, men ikke med Pistoler. De maa ikke tiltale mig, og jeg siger intet til Dem. Tavse gaar vi fremad. De forstaar?"

"Jeg forstaar, Deres Majest?t!"

"Efter en Tids Forl?b vil vi faa ?je paa en Mand eller, sandsynligere, paa to M?nd under et bestemt Tr?. Vi n?rmer os dem. Giver jeg Dem et Tegn, maa De v?re rede til Forsvar. Giver jeg mig derimod i Samtale med disse M?nd, maa De vente og se, hvad der sker. Men har De f?rst trukket blank, maa De s?rge for, at ingen af dem, hvis der er to, undslipper. Jeg vil selv hj?lpe Dem."

"Sire," udbr?d jeg, "jeg tvivler ikke om, at mit Sv?rd nok skal g?re det af med to. Men vilde det ikke v?re bedre, om jeg tog en Kammerat med, frem for at De skal uds?tte Dem for en saadan Kamp?"

"Saa, saa, saa," sagde han, "jeg har v?ret Soldat, f?r jeg blev Kejser. De tror maaske ikke, at en Artillerist har en Sabel saa vel som en Husar? Imidlertid beordrede jeg Dem ikke at modsige mig. De har kun at g?re, hvad jeg befaler. Men er Sablerne f?rst en Gang dragne af Skeden, maa ingen af disse M?nd slippe levende bort."

"Det skal de ikke komme til, Sire!" bem?rkede jeg.

"Meget vel. Jeg har ikke flere Instrukser til Dem. De kan gaa."

Jeg gik henimod D?ren, da en Tanke fo'r gennem min Hjerne og fik mig til at vende om.

"Jeg kommer til at t?nke paa, Sire -" begyndte jeg.

Han sprang l?s paa mig som et vildt Dyr. Jeg troede virkelig, at han vilde have slaaet mig.

"T?nke!" skreg han, "De, De! Tror De, at jeg valgte Dem, fordi De skulde t?nke? Lad mig bare h?re at De g?r det en Gang til! De, den eneste, som -! naa, lige meget, De m?der altsaa ved Fyrretr?et Klokken ti i Aften!"

D?d og Pine, hvor jeg var glad ved at slippe ud af det V?relse. Naar jeg har en god Hest under mig og et Sv?rd ved L?nden, ved jeg, hvad jeg har at g?re, men naar jeg taler med Kejseren, f?ler jeg mig som en Tr?nhest, der er kommen ud at k?re i Kalesche. Derfor var jeg rigtig glad ved atter at komme ud i Luften, og jeg mere l?b end gik over Pladsen til mit Kvarter, som en Skoledreng, der var sluppen bort fra L?reren.

Da jeg aabnede D?ren, var det f?rste, jeg fik ?je paa, et Par himmelblaa Bukser og et Par sorte Kn?benkl?der. Indehaverne af disse sprang begge op, og der blev hilst.

"Hvad Nyt?" skreg de i Munden paa hinanden.

"Intet!" svarede jeg.

"Kejseren har altsaa n?gtet at modtage Dem?"

"Nej, jeg har talt med ham!"

"Og hvad sagde han?"

"Hr. de Talleyrand," svarede jeg, "jeg maa beklage, at det er mig umuligt at fort?lle Dem noget som helst. Jeg har lovet Kejseren det."

"Pyt, smukke, unge Mand," svarede han og gned sig kattevenligt op ad mig, "det bliver mellem Venner, og De forstaar, at det ikke kommer udenfor disse fire V?gge. I?vrigt indvier Kejseren mig altid i sine Hemmeligheder!"

"Der er kun et Minuts Gang til Slottet, Hr. de Talleyrand," svarede jeg, "og saafremt det ikke er for megen Ulejlighed, beder jeg Dem gaa derhen og bringe mig Kejserens skriftlige Tilladelse til, at jeg maa indvi Dem i Hemmeligheden. Jeg skal da med stor Forn?jelse fort?lle Dem alt."

Han viste smilende T?nder, som den gamle R?v han var.

"Hr. Gerard synes at v?re lidt opbl?st," udbr?d han. "Han er aabenbart for ung til at se Tingene i deres rette Lys. En Gang, naar han bliver ?ldre, vil han sikkert forstaa, at det ikke altid er klogt af en underordnet Kavallerist at give affejende Svar!"

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulde svare hertil, men Lasalle kom mig til Hj?lp.

"Kn?sen har min Tro Ret!" sagde han, "havde jeg vidst, at han havde givet sit L?fte, havde jeg ikke spurgt. De ved meget godt, Hr. de Talleyrand, at saafremt han havde svaret Dem, vilde De have let i Sk?gget og ofret ham de samme Tanker som jeg den Bourgogne-Flaske, der er t?mt. Hvad mig selv angaar, kan jeg kun sige, at tiende Regiment ikke vilde have Plads til ham, og at vi vilde miste vor bedste F?gter fra samme ?jeblik, jeg h?rte ham aabenbare Kejserens Hemmelighed."

Diplomaten blev endnu mere bitter, da han saa, at jeg fik Medhold hos min Oberst.

"Jeg har ladet mig fort?lle, Oberst de Lasalle," sagde han med isnende V?rdighed, "at Deres Meninger har en betydelig V?gt indenfor det lette Kavalleris Rammer. Skulde jeg komme i det Tilf?lde, at jeg beh?ver Oplysninger om denne Del af H?ren, vil jeg v?re meget lykkelig ved at kunne sp?rge Dem til Raads. I ?jeblikket er det imidlertid et diplomatisk Sp?rgsmaal, der foreligger, og De vil maaske tillade mig at danne mig mit eget Sk?n om den Ting. Saa l?nge Ansvaret for Frankrigs Velf?rd og Hensynet til Kejserens Sikkerhed hviler paa mine Skuldre, vil jeg bruge ethvert Middel, der kan fremme begge, selv om det sker imod Kejserens personlige ?nske. Jeg har den ?re at anbefale mig, Oberst de Lasalle!"

Han tilkastede mig et meget unaadigt Blik og gik med smaa, hurtige og lydl?se Skridt ud af V?relset.

Jeg kunde se paa Lasalles Ansigt, at han ingenlunde satte Pris paa at have den m?gtige Minister til Fjende. Han rev en Ed eller to af sig, greb sin Sabel og sin Hue og skyndte sig ned ad Trappen. Da jeg kiggede ud af Vinduet, saa jeg, at en sv?r, blaa og en hinkende, sort Mand fulgtes sammen hen ad Gaden. Talleyrand var tilsyneladende meget forn?rmet. Lasalle svingede med Armene og talte hurtigt, saa jeg antog, at han s?gte at faa Freden i Stand.

Kejseren havde befalet mig ikke at t?nke, og jeg gjorde mit bedste for at adlyde ham. Jeg tog Kortene op fra Bordet, hvor jeg havde kastet dem, og pr?vede paa at udfinde nogle nye Tricks i Ecarté. Men jeg kunde ikke en Gang huske Trumferne og kastede i Fortvivlelse Kortene paa Gulvet. Saa trak jeg min Sabel og ?vede mig, indtil jeg var tr?t, men det var altsammen til ingen Nytte. Min Tanke vil arbejde paa Trods af min Vilje. Klokken ti skulde jeg m?de Kejseren i Skoven. Af alle de besynderlige Begivenheder, jeg havde oplevet i mit Liv, var denne sidste sikkert den, jeg mindst havde dr?mt om, da jeg i Morges sprang ud af Sengen. Men Ansvaret, det frygtelige Ansvar! Det hvilede helt paa mine Skuldre; der var ingen til at dele det med mig. Ofte havde jeg set D?den i ?jnene paa Slagmarken, men aldrig havde jeg vidst, hvad Frygt var, f?r i dette ?jeblik. Men saa bet?nkte jeg, at jeg kun kunde g?re mit bedste som en tapper og brav Soldat og f?rst og fremmest adlyde de Ordrer, jeg havde faaet. Og dersom det gik godt, vilde denne Begivenhed sikkert blive Grundstenen til min Lykke. Saaledes tilbragte jeg Aftenen, vaklende mellem Haab og Frygt, indtil endelig Handlingens Time var n?r.

Jeg passerede Gardens Barakker og R?kken af Caféer, alle fyldte med Uniformer. Jeg opfangede et Glimt af Blaat og Guld fra mine Kammeraters Uniformer, blandet med Infanteriets lysegr?nne Farver. Der sad de alle og drak deres Vin og r?g deres Cigarer, kun lidet anende, hvad deres Kammerat havde for. En af dem, min Eskadronchef, fik i Lampelyset et Glimt af mig at se og kom ud paa Gaden og raabte efter mig. Men jeg skyndte mig af Sted og vilde ikke h?re ham. Bandende over min D?vhed gik han tilbage til sin Vinflaske.

Det er ikke vanskeligt at finde ind i Skoven ved Fontainebleau. De skyggefulde Tr?er dannede nemlig Forts?ttelsen af Gaden, ligesom Tiraill?rerne danner Fronten i en Kolonne. Jeg drejede ind paa en Sti og kom hurtig hen til Pladsen ved det gamle Fyrretr?. Som jeg tidligere havde fortalt, havde jeg mine gode Grunde til at kende Stedet, og jeg takkede Sk?bnen for, at det ikke var en af hine Aftener, hvor Léonie ventede paa mig her. Det stakkels Barn vilde v?re d?d af Skr?k ved Synet af Kejseren. Enten vilde han have v?ret for barsk overfor hende, eller han vilde - hvad der var v?rre - have v?ret for venlig.

Maanen var i f?rste Kvarter, og da jeg naaede M?destedet, saa jeg, at jeg ikke var kommen f?rst. Kejseren gik da allerede frem og tilbage, med H?nderne paa Ryggen og Ansigtet b?jet ned mod Brystet. Han bar en stor graa Kappe og paa Hovedet en m?gtig Hat. Jeg havde set ham i samme Dragt under vor Vinterkampagne i Polen, og der blev den Gang sagt, at han bar den, fordi Hatten var saadan en dejlig Forkl?dning. Han havde altid holdt meget af, hvad enten han var i Felten eller i Paris, at vandre rundt om Aftenen og lytte til Samtalerne i Kroerne eller ved Lejrilden. Da imidlertid hans Skikkelse saavel som den Maade, han bar sine H?nder paa, var velkendt, blev han n?sten altid genkendt, og der blev derfor sj?ldent sagt andet, end hvad han helst vilde h?re.

Min f?rste Tanke var, at han var vred over, at jeg havde ladet ham vente, men da jeg n?rmede mig ham, h?rte jeg det store Kirkeur i Fontainebleau slaa ti. Det var altsaa ham, der var kommet for tidligt, og ikke mig, der var kommen for sent. Jeg huskede hans Befaling om ikke at fremkomme med nogen Bem?rkning, og n?jedes derfor med at slaa H?lene sammen og hilse. Han kastede et Blik paa mig. Uden et Ord vendte han sig derefter om og vandrede langsomt ind i Skoven, fulgt af mig.

Vi vandrede over en Fjerdingvej, og jeg vidste, allerede f?r vi naaede derhen, hvad der var vort Maal. Midt i en af de aabne Pletter staar der en splintret Stub af et k?mpem?ssigt Tr?. Det kaldes Abbedens B?nk, og der fort?lles saa uhyggelige Historier om Stedet, at jeg kender mangen en tapper Soldat, der ikke vilde holde af at staa Skildvagt der, Men selvf?lgelig tog jeg ikke mere Hensyn til en saadan Overtro end Kejseren gjorde, og da vi n?rmede os, saa jeg, at to M?nd ventede paa os. Straks da jeg fik ?je paa dem, stod de omme bag Stubben, som om de var bange for at blive sete, men da vi n?rmede os, kom de os i M?de. Kejseren skottede tilbage efter mig og sagtnede sine Skridt, saa at jeg kom ham n?r paa en Arms L?ngde. I kan nok t?nke jer, at jeg havde Haanden paa Sabelh?ftet, og at jeg havde et godt ?je til disse to Fyre, der n?rmede sig os.

Den ene var us?dvanlig h?j og meget spinkel bygget, medens den anden n?rmest var under Middelh?jde og bev?gede sig paa en ret br?sig Maade. De bar begge sorte Kapper, som var slynget omkring dem og hang ned ved den ene Side, ganske som Murats Dragoner bruger dem. Deres Hatte var store og flade og lignede dem, jeg senere har set i Spanien, saa deres Ansigter laa i Skygge, men jeg kunde se deres ?jne glimte. Med den blege Maane bag dem og deres lange sorte Skygger foran dem, var det netop saadanne Fyre, man kunde vente at m?de om Natten ved Abbedens B?nk.

Kejseren var standset, og ogsaa de to Fremmede stoppede op nogle faa Skridt fra os. Jeg havde sluttet mig t?t op til min Ledsagers Albue, saa at vi nu alle fire stod Ansigt til Ansigt, uden at der blev talt et Ord. Mine ?jne var is?r f?stede paa den h?je Mand, fordi han stod mig n?rmest, og efter at have iagttaget ham, blev jeg hurtig klar over, at han var i en frygtelig nerv?s Ophidselse. Hele hans slanke Skikkelse sk?lvede, og jeg h?rte en hurtig, anstrengt St?nnen som fra en d?dstr?t Hund. Pludselig gav en af dem et kort, hvislende Signal. Den h?je Mand b?jede sin Ryg og sine Kn? som et Rovdyr, der skal til at springe, men f?r han kunde r?re sig, var jeg sprungen frem foran ham med dragen Sabel. I samme ?jeblik gled den lille Mand forbi mig og begravede en lang Kniv i Kejserens Bryst.

Min Gud! Dette ?jebliks R?dsel! Det er et Mirakel, at jeg ikke selv faldt d?d om med det samme. Som i en Dr?m saa jeg den graa Skikkelse svinge i konvulsiviske Bev?gelser, og jeg opfangede i Maanelyset Glimt af tre Tommer r?dt Staal, der stak ud mellem Skuldrene. Saa faldt han med en sidste St?nnen om paa Gr?sset, medens Forbryderen, der havde begravet sit Vaaben i sit Offer, svingede med Armene og hylede af Gl?de. Men jeg - jeg drev mit Sv?rd med rasende Kraft igennem hans Mellemgulv, og blot ved Slaget af Sabelheftet mod hans Brystben slyngedes han seks Skridt tilbage, f?r han faldt. Jeg sprang derpaa ind paa den anden, grebet af en Blodt?rst, som jeg ikke har f?lt hverken f?r eller senere. Da jeg vendte mig om, glimtede en Dolk for mine ?jne, og jeg f?lte det kolde Pust af den glide forbi min Hals og Bandittens Haandled st?de imod min Skulder. Jeg stak efter ham med min Sabel, men han slap fra mig og flygtede hurtigt bort, idet han sprang som et Dyr over den maanebelyste Skovslette.

Men han skulde ikke undgaa mig paa den Maade. Jeg vidste, at Morderens Dolk havde fuldf?rt sit V?rk. Selv om jeg var ung, havde jeg set tilstr?kkeligt af Krigen til at kende et d?deligt Saar. Jeg t?vede blot et ?jeblik for at ber?re den kolde Haand.

"Sire! Sire!" skreg jeg; men da der ikke kom en Lyd til Svar og ikke en Bev?gelse, medens den r?de Cirkel paa Gr?nsv?ret blev st?rre og st?rre, saa vidste jeg kun alt for vel, at det var forbi. Da sprang jeg rasende op, kastede min Kappe og l?b, saa hurtig mine Ben kunde b?re mig, efter den Skurk, der endnu var i Live.

Aa, hvor jeg velsignede den Klogskab, der havde faaet mig til at tr?kke i let Fodt?j og Gamascher! Og den lykkelige Tanke, som havde faaet mig til at kaste Kappen! Enten kunde Skurken forud ikke slippe af med sin Kappe, eller ogsaa var han for forskr?kket til overhovedet at kunne t?nke. Som det nu var, vandt jeg hurtig ind paa ham. Han maatte ganske have tabt Hovedet, thi han pr?vede ikke en Gang paa at skjule sig i Skovens t?ttere Dele, men fl?j af Sted over den ene aabne Plet efter den anden, indtil han kom ud paa Sletten, som f?rer ud til den aabne Karré ved Fontainebleau. Han l?b godt, det er sandt, l?b som en Kujon, der l?ber for sit Liv. Men jeg l?b, som Sk?bnen l?ber i H?lene paa Forbryderen. Alen efter Alen vandt jeg ind paa ham. Saa sagtnede han Farten, og jeg kunde h?re hans korte, st?nnende Aandedr?t. Karréens store Grav kom pludselig til Syne lige foran ham, og da han tilkastede mig et Blik over Skulderen, gav han et Skrig af Fortvivlelse fra sig. I n?ste Sekund var han forsvunden for mit Blik.

Aldeles forsvunden, forstaar I. Jeg styrtede hen til Stedet og stirrede ned i det sorte Dyb. Havde han kastet sig derned? Jeg var ved at slaa mig til Taals med denne Forklaring, da en svag, snart stigende, snart aftagende Lyd naaede mit ?re fra M?rket neden under mig. Det var hans Aandedr?t, og det viste mig hvor han var.

Ved Randen af Graven og lige under Muren er der en lille Platform, hvorpaa der staar en Tr?hytte, der benyttes af Arbejderne som V?rkt?jsskur. Det var der, han holdt sig skjult. Maaske havde han t?nkt den Tosse, at jeg ikke vilde vove at forf?lge ham ned i M?rket. Men med et Spring var jeg paa Platformen, med et andet gennem D?ren, og da jeg h?rte ham fra Hj?rnet, stod jeg snart overfor ham.

Han k?mpede som en Vildkat, men med sit korte Vaaben kunde han intet udrette. Jeg antager, at jeg har saaret ham d?deligt ved det f?rste vanvittige Hug, thi sk?ndt han st?dte og st?dte, havde hans Arm ingen Kraft, og kort efter faldt hans Dolk klirrende ned paa Gulvet. Da jeg havde overbevist mig om, at han var d?d, stod jeg op og gik ud i Maaneskinnet. Jeg klatrede atter op paa Sletten og vandrede over den, saa meget fra Sans og Samling, som et Menneske vel kan v?re.

Med Blodet susende for mine ?ren og det blodige Sv?rd i min Haand travede jeg hensigtsl?st af Sted, indtil jeg ved at se mig om opdagede, at jeg befandt mig paa Pladsen ved Abbedens B?nk og i nogen Afstand saa den knortede Stub, der for altid vil v?re knyttet til den frygteligste Erindring i mit Liv. Jeg satte mig ned paa en v?ltet Tr?stamme med Sablen over mine Kn? og Hovedet i mine H?nder, og saa fors?gte jeg at gennemt?nke, hvad der var sket, og hvad der vilde ske i den allern?rmeste Fremtid.

Kejseren havde betroet sig til min Omsorg. Kejseren var d?d. Det var disse to Tanker, der hamrede i min Hjerne, saa der ikke var Plads for andre. Han var kommet hertil i mit F?lgeskab, og nu var han d?d. Jeg havde fulgt hans Befalinger og h?vnet hans D?d. Men hvad bet?d det? Verden vilde betragte mig som en Forr?der, ja, maaske som en Morder. Hvad kunde jeg bevise? Hvilke Vidner kunde jeg fremstille? Kunde jeg ikke have v?ret disse Skurkes Hj?lper? Ja, jo! Jeg var uhj?lpelig van?ret - den laveste, mest ford?mmelige Skabning i hele Frankrig. Dette skulde altsaa blive Enden paa min smukke, milit?re L?bebane, paa min Moders Forhaabninger. Jeg lo bittert ved Tanken. Og hvad skulde jeg nu tage mig for? Burde jeg gaa tilbage til Fontainebleau, v?kke Slottet og fort?lle, at den store Kejser var bleven myrdet, n?ppe et Skridt fra mig? - Nej, det kunde jeg ikke, - jeg kunde det ikke! Der var kun en Udvej for en ?rek?r Soldat, hvem Sk?bnen havde bragt i en saa fortvivlet Stilling. Jeg vilde styrte mig i mit Sv?rd og saaledes dele Kejserens Sk?bne, siden jeg ikke havde kunnet afvende den. Jeg rejste mig op med hver en Nerve sp?ndt for at udf?re mine Beslutninger, men i samme ?jeblik steg frem for mine ?jne en Aabenbaring, et Syn, der standsede mit Aandedr?t. Kejseren stod foran mig!

Han var ikke mere end femten Alen borte, og Maanen skinnede lige ind i hans kolde, blege Ansigt. Han var if?rt sin graa Kappe, men den var aaben for til, saa at jeg kunde se hans gr?nne Frakke og hvide Benkl?der. H?nderne havde han bag paa Ryggen, og hans Hage var b?jet ned mod hans Bryst, som han ofte havde for Skik.

"Naa," sagde han i sin haarde, kommanderende Tone, "hvad har De at melde?"

Jeg tror, at saafremt han var bleven staaende tavs endnu et Minut, vilde jeg v?re bleven gal. Men netop denne korte milit?re Ordre var tilstr?kkelig til at bringe mig til mig selv. D?d eller levende - nu stod Kejseren foran mig og forlangte min Rapport.

Jeg gjorde ?jeblikkelig Honn?r.

"De har dr?bt den Ene, ser jeg?" sagde han og gjorde et Kast med Hovedet hen imod Skuepladsen for Kampen.

"Ja vel, Sire!"

"Og den anden undslap?"

"Nej, Sire! Jeg har ogsaa dr?bt ham!"

"Hvorledes!" raabte han; "De fort?ller, at De har dr?bt dem begge?" Han traadte n?rmere og talte med et Smil, der lod hans hvide T?nder skinne i Maanelyset.

"Det ene Lig ligger dér, Deres Majest?t!" svarede jeg, "det andet findes i Redskabsskuret ved Karréen."

"Saa er de korsikanske Br?dre ikke mere," udbr?d han, efter en Pavse, som om han talte med sig selv. "Skyggen har for stedse forladt mig." Derefter b?jede han sig frem og lagde sin Haand paa min Skulder.

"De har handlet meget flinkt, min unge Ven!" sagde han, "og udf?rt Deres Ordre til min fuldkomne Tilfredshed."

Saa var han altsaa K?d og Blod, denne Kejser. Jeg kunde f?le hans lille, tykke Haand paa min Skulder. Men da jeg kom til at t?nke paa, hvad jeg havde set med mine egne ?jne, stirrede jeg saa forvildet paa ham, at han gav sig til at smile.

"Nej, nej, Gerard," sagde han, "jeg er intet Sp?gelse, og De har ikke set mig blive dr?bt. Kom med herhen, og De vil forstaa det hele."

Ligene laa endnu paa Jorden, og to M?nd stod ved Siden af dem. Da vi n?rmede os, saa jeg, at det var Roustem og Mustafa, Kejserens to Mamelukker. Kejseren standsede, da han naaede hen til den graa Skikkelse, som laa i Gr?sset, og da han fjernede Hatten, som laa i Gr?sset, saa jeg, at Tr?kkene var meget forskellige fra hans egne.

"Her ligger en trofast Tjener, der har ofret sit Liv for sin Herre," sagde han; "Hr. de Goudin ligner mig i Figur og Bev?gelser, hvad De maa indr?mme."

Hvilken vanvittig Gl?de overv?ldede der mig ikke ved disse faa Ord, der paa en Gang gjorde alt klart for mig. Han smilede atter, da han saa min Henrykkelse. Jeg f?lte en uimodstaaelig Lyst til at omfavne ham, men han traadte et Skridt tilbage som om han havde g?ttet min Hensigt.

"De er vel ikke saaret!" spurgte han.

"Nej, Sire, men i min Fortvivlelse skulde jeg netop til -"

"Saa, saa!" afbr?d han. "De har opf?rt Dem flinkt. Han burde have v?ret paa sin Post. Jeg har set alt, hvad der er sket."

"De saa det, Sire?"

"De har altsaa ikke lagt M?rke til, at jeg har fulgt Dem gennem Skoven? Jeg har ikke tabt Dem af Syne fra det ?jeblik, da De forlod Deres Kvarter, indtil den stakkels de Goudin faldt. Den falske Kejser var foran Dem, den ?gte bag ved Dem. Behag at ledsage mig tilbage til Slottet."

Han gav hviskende en Ordre til sine Mamelukker, der hilste i Tavshed og blev, hvor de var, medens jeg fulgte Kejseren. Jeg har paa ?re altid f?rt mig, som en Husar skal og b?r, men selv Lasalle har aldrig struttet saadan af Stolthed eller svunget sin Dolman som jeg gjorde hin Nat. Hvem skulde vel rasle med Sporer og Sabel, om ikke jeg - jeg, Etienne Gerard, Kejserens Fortrolige og Forsvarer, den, der dr?bte Napoleons D?dsfjender i Tvekamp. Men han lagde M?rke til min Opf?rsel og vendte sig lynsnart om imod mig.

"Er det Maaden, hvorpaa man f?rer sig, naar det g?lder en hemmelig Mission?" hv?sede han med et koldt Glimt i ?jnene. "Er det saaledes, De forebygger, at Deres Kammerater faar en Anelse om, at der er h?ndet noget us?dvanligt? Hold op med de Narrestreger, min Herre, ellers frygter jeg for, at De bliver forflyttet til Sap?rerne, hvor De vil faa haardere Arbejde og ingen Dolman at svinge."

Saaledes var Kejseren. Ikke saa snart fik han F?rten af at nogen mente at have Krav paa ham, f?r han benyttede den f?rste Lejlighed til at vise, hvilket Sv?lg der var imellem dem. Jeg hilste og var tavs, men jeg maa tilstaa, at jeg f?lte mig saaret efter alt, hvad der var passeret imellem os. Han f?rte mig op til Slottet, hvor vi gennem en Bagd?r slap ind i hans Privatkabinet. Og nu stod jeg ved D?ren, som jeg havde gjort det om Eftermiddagen. Kejseren sl?ngte sig ned i en L?nestol og hensank i tavs Grublen. Tilsidst vovede jeg at minde ham om min N?rv?relse ved en svag Hosten.

"Naa, min gode Gerard," sagde han, "De er aabenbart meget nysgerrig efter at faa at vide, hvad alt dette skal betyde?"

"Jeg er fuldtud tilfreds, Sire, selv om det maatte behage Dem ikke at fort?lle mig noget som helst!" svarede jeg.

"Passiar!" sagde han utaalmodig. "Det, De der siger, er ikke andet end Ord. I samme ?jeblik, De er paa den anden Side af D?ren, vil De begynde at anstille Efterforskninger. Om to Dage vil Deres Kammerater vide Besked og om tre Dage hele Fontainebleau, om fire Dage vil Historien v?re ude over Paris. Saafremt jeg derimod fort?ller Dem tilstr?kkeligt til at stille Deres Nysgerrighed, er der sagtens et svagt Haab om, at De vil v?re i Stand til at beholde det for Dem selv."

Han forstod mig ikke, Kejseren, men jeg kunde blot bukke i Tavshed.

"Kun faa Ord er n?dvendige for at forklare Sagen," sagde han. Han talte meget hurtigt og gik med hastige Skridt frem og tilbage i V?relset. "Det var Korsikanere, disse to M?nd, og jeg havde kendt dem i min Ungdom. Vi har tilh?rt det samme Broderskab - de korsikanske Br?dre, som vi kaldte os. Det blev dannet i den gamle Paolis Dage, forstaar De, og det havde visse strenge Love, som ingen ustraffet kan bryde."

Ved disse Ord syntes jeg, at alt, hvad der var Fransk, havde forladt ham, og at det var en Korsikaner, der stod foran mig. Manden med de st?rke Lidenskaber og den desperate H?vnlyst. Hans Tanker var vendt tilbage til hans tidligere Dage, og i fem Minutter gik han op og ned i V?relset med hastige smaa Skridt. Men med en utaalmodig Haandbev?gelse f?rte han sig atter tilbage til Frankrig og til mig.

"Saadan et Selskabs Love," vedblev han, "er meget gode for en almindelig D?delig. I de gamle Dage var der ingen mere trofast Borger end jeg. Men Tiderne skifter, og det vilde hverken fremme Frankrigs eller mit Velf?rd, om jeg l?ngere fulgte disse Bestemmelser. De vilde tvinge mig til det, og saa kom Sk?bnen over deres egne Hoveder. Disse to var Broderskabets Ledere, og de var komne hertil fra Korsika for at formaa mig til at m?de dem paa det opgivne Sted. Jeg vidste alt for vel, hvad dette M?de bet?d, thi endnu er ingen vendt tilbage fra et saadant. Paa den anden Side, hvis jeg ikke kom, vilde det betyde endel?s Forf?lgelse af min Person. Jeg kender deres Metode."

Der kom igen et haardt Tr?k om hans Mund og et koldt Glimt i hans ?jne.

"De forstaar den Forlegenhed, jeg var i, Hr. Gerard!" fortsatte han. "Hvad vilde De for Resten have gjort i mit Sted!"

"Givet 10de Regiment Ordre til at gennems?ge Skoven og bringe Slynglerne for Deres F?dder, Sire!" svarede jeg.

Han rystede smilende paa Hovedet.

"Jeg har meget v?gtige Grunde, hvorfor jeg ikke ?nskede dem fanget levende," sagde han, "De vil forstaa, at en Morders Tunge undertiden kan v?re et lige saa farligt Vaaben som hans Dolk. Jeg vil ikke skjule for Dem, at jeg for enhver Pris ?nskede at undgaa Vr?vl og Skandale. Det var derfor, jeg befalede Dem ikke at tage Pistoler med. Nu vil mine Mamelukker udslette ethvert Spor, og ingen vil faa noget at vide om Aff?ren. Jeg har overt?nkt alle mulige Planer. Havde jeg sendt mere end en Forsvarer med de Goudin ind i Skoven, vilde Br?drene ikke have vist sig. Men for en enkelt Mands Skyld vilde de ikke forandre deres Plan eller lade Lejligheden slippe fra sig. Det var Oberst Lasalles tilf?ldige N?rv?relse her i det ?jeblik, da jeg modtog Tilsigelsen, der bevirkede, at jeg valgte en af hans Husarer. De blev den udvalgte, Hr. Gerard, fordi jeg havde Brug for en Mand, der kunde f?re en Sabel, og som ikke vilde tr?nge l?ngere ind i den Historie, end jeg ?nskede. Jeg haaber, at De vil retf?rdigg?re mit Valg i denne Henseende, som De har gjort det, hvad Deres Dygtighed og Mod angaar!"

"Jeg beder Dem at v?re forvisset herom, Sire!" svarede jeg.

"Saa l?nge som jeg lever," fortsatte han, "maa der altsaa ikke over Deres L?ber komme et Ord om denne Sag."

"Jeg vil udslette den af min Hukommelse, Sire! Jeg lover at forlade dette V?relse ganske som jeg var, da jeg traadte herind Kl. fire i Eftermiddag."

"Det kan De ikke," svarede Kejseren smilende. "Den Gang var De L?jtnant. Tillad mig at sige Dem Godnat - Kaptajn Gerard!"

* * *

Hvorledes Brigaderen fik ?resmedaljen.

Hertugen af Tarentum eller Macdonald, som hans gamle Kammerater foretrak at kalde ham, var aabenbart i et skr?kkeligt Hum?r. Hans barske, engelske Ansigt lignede i ?jeblikket en af disse groteske Masker, der smykker Facaderne i Faubourg St. Germain. Major Charpentier og jeg kunde ikke undgaa at se, at han indvendig var rasende.

"Brigader Gerard af Husarerne," sagde han med en Mine som en Korporal overfor en Rekrut.

Jeg gjorde Honn?r.

"Major Charpentier af Hest-Grenadererne!"

Min Kammerat slog H?lene sammen.

"Kejseren har en Sendelse for Dem."

Uden yderligere Forklaring aabnede han D?ren og meldte os.

Jeg har set Napoleon ti Gange til Hest for hver en Gang til Fods, og jeg har altid fundet, at han gjorde klogt i at vise sig for Tropperne saaledes, thi i Sadlen gjorde han en meget god Figur. Derimod finder jeg, at han til Fods var for lille og med sine krumme Skuldre mere lignede en Professor ved Sorbonnen end Frankrigs f?rste Soldat. Imidlertid havde han en fast Mund, og hans ?jne var m?rkv?rdige. Han har en Gang vendt dem imod mig i Vrede, og jeg vil hellere ride gennem en fjendtlig Afdeling paa en daarlig Hest end se dem saaledes igen. Og alligevel er jeg ikke en Mand, man nemt jager en Forskr?kkelse i Livet.

Kejseren stod henne i det ene Hj?rne af V?relset med Ryggen mod Vinduet og stirrede paa et stort Kort, der hang paa V?ggen. Berthier stod ved Siden af ham og fors?gte at se kl?gtig ud. Netop da vi traadte ind, snappede Napoleon Kaarden fra ham og pegede paa Kortet med den. Han talte hurtigt og lavm?lt, men jeg h?rte ham dog sige: "Meuse-Dalen" og to Gange gentage Ordet "Berlin". Da vi traadte ind, kom Berthier os i M?de, men Kejseren standsede ham og befalede os at komme n?rmere.

"De har endnu ikke modtaget ?res-Medaljen, Brigader Gerard?" sagde han.

Jeg besvarede Sp?rgsmaalet ben?gtende og skulde netop tilf?je, at det var ikke, fordi jeg ikke havde fortjent den, da han afbr?d mig paa sin s?dvanlige korte Maade.

"Og De, Major?"

"Nej, Sire!"

"Saa skal De begge faa Lejlighed hertil -!"

Han f?rte os begge hen til det store Kort. Med Spidsen af Berthiers Kaarde pegede han paa Rheims.

"Jeg vil v?re aabenhjertig overfor Dem, mine Herrer, som overfor to Kammerater. De har jo begge v?ret hos mig siden Marengo, husker jeg," Han havde et m?rkv?rdig behageligt Smil, der plejede at lyse op paa hans blege Ansigt som en mat Solstraale. "Her ved Rheims er i ?jeblikket vort Hovedkvarter, og det i Dag den fjortende Marts. Meget vel. Der er Paris, godt og vel tolv Mil herfra. Blücher ligger i Nord, Schwarzenberg i Syd." Han prikkede i Kortet med Kaarden, medens han talte.

"Nuvel!" sagde han, "jo l?ngere ind i Landet disse Folk marscherer, des mere afg?rende skal jeg knuse dem. De er i F?rd med at rykke mod Paris. Meget vel. Lad dem komme. Min Broder, Kongen af Spanien, vil snart v?re her med hundrede tusinde Mand. Det er til ham, at jeg vil sende Dem. De skal overbringe ham et Brev, af hvilket De hver faar et Eksemplar. Det er for at meddele ham, at jeg kommer ham til Hj?lp om to Dage med hver Mand, hver Hest og hver Kanon. Jeg maa give Dem en Hvil paa otte og fyrretyve Timer. Saa lige mod Paris! De forstaar mig, mine Herrer!"

Aa, blot jeg kunde have beskrevet Jer min Stolthed og min Lykke ved saaledes at blive den store Mands Fortrolige. Da han rakte os vore Breve, klirrede jeg med Sporene, sk?d Brystet frem og smilede og nikkede for at lade ham forstaa, at jeg havde fattet hans geniale Plan. Han smilede ogsaa og lagde et ?jeblik sin Haand paa min Skulder. Jeg vilde gerne have betalt det halve af min L?nning, hvis min Moder kunde have set mig i det ?jeblik.

"Jeg skal vise Dem Deres Rute," sagde han og vendte sig atter mod Kortet. "De maa f?lges ad saa langt som til Bazoches. De maa da skilles. Den ene tager Vejen mod Paris over Oulchy og Neuilly, medens den anden rider Nord paa gennem Braine, Soissons og Senlis. Har De noget at bem?rke, Brigader Gerard?"

Jeg er kun Soldat, men mangler dog ikke Talegaver og Ideer. Jeg begyndte at tale om Frankrigs H?der og Storhed, men Kejseren afbr?d mig brat.

"Og De, Major Charpentier?"

"Saafremt vi maatte finde, at den opgivne Rute er usikker, er det da tilladt at v?lge en anden?"

"Soldater v?lger ikke, de adlyder!" svarede Napoleon. Han b?jede Hovedet for at vise, at vi kunde gaa og vendte sig atter mod Berthier. Jeg ved ikke, hvad han sagde til denne, men jeg h?rte dem begge le.

Som I sagtens kan t?nke Jer, begav vi os skyndsomst paa Vej. Efter en halv Times Forl?b red vi ned gennem Rheims og Klokken slog netop tolv, da vi passerede Domkirken. Jeg havde min lille graa Hoppe, Violette, under mig, og det var den hurtigste Hest i hele sjette Brigade. Charpentier red derimod en af den Slags Gyngeheste, disse Hestgrenaderer holdt saa meget af, en Ryg som et Sengested og Ben som en Vandpost. Han var selv en klodset Fyr, saa det var et k?nt Par.

Da vi kom ud af Byen, red vi igennem den franske Lejr og derefter over Slagmarken fra i Gaar. Denne var besaaet med Ligene af Russerne og af vore egne stakkels Kammerater. Men alligevel fremb?d Lejren det bedr?veligste Syn. Vor H?r var ved at smelte hen. Med Garden fik det endda gaa, sk?nt den unge Garde kun bestod af Rekrutter. Artilleriet og det sv?re Kavalleri kunde have v?ret udm?rket, saafremt der blot havde v?ret noget mere af det; men Infanteristerne med deres Underofficerer lignede n?sten Skoledrenge med deres L?rere. Og vi havde ingen Reserver. Naar jeg saa fort?ller, at der stod 80,000 Pr?jsere i Nord og 150,000 Russere og ?strigere i Syd, vil I forstaa, mine Venner, at dette kunde stemme selv den tapreste Mand alvorlig.

For mit eget Vedkommende maa jeg tilstaa, at jeg f?ldede en Taare, indtil jeg kom i Tanker om, at Kejseren stadig var iblandt os, og at han samme Morgen havde lagt sin Haand paa min Skulder og havde lovet mig ?res-Medaljen. Dette fik mig til at se lysere paa Tingene, og jeg jog Sporene i Violettes Sider, indtil Charpentier bad mig om at have Medlidenhed med hans store, prustende Kamel. Vejen var elendig, og Artilleriet havde skaaret to Fod dybe Furer i den, saa i og for sig havde han Ret i, at det ikke var Stedet for en Galop.

Jeg har aldrig staaet paa en s?rlig venskabelig Fod med denne Charpentier, og de n?ste fem Mil kunde jeg ikke tr?kke et Ord ud af ham. Han red med sammentrukne Bryn og Hagen ned paa Brystet som et Menneske, der er hensunken i sine egne Tanker. Jeg spurgte mere end én Gang, hvad der optog ham, idet jeg gik ud fra, at jeg med min hurtigere Intelligens muligvis kunde klare Begreberne for ham. Han svarede altid, at det var hans Sendelse, han t?nkte paa, hvilket overraskede mig, thi sk?nt jeg aldrig havde haft store Tanker om hans Forstand, forekom det mig umuligt, at nogen kunde misforstaa en saa simpel og soldaterm?ssig Opgave.

Da vi kom til Bazoches, red han imod Syd og jeg imod Nord. F?r han forlod mig, vendte han sig imidlertid om i Sadlen og saa paa mig med et besynderligt sp?rgende Blik.

"Hvad har De faaet ud af det, Brigader?" spurgte han.

"Af hvad?"

"Af vor Sendelse."

"Den er dog lige til!"

"Ja, det tror De! Hvorfor betroede Kejseren os sine Planer?"

"For at pr?ve vor Forstand!"

Min Ledsager lo paa en Maade, som jeg fandt generende.

"Maa jeg sp?rge, hvad De har i Sinde at g?re, saafremt De finder alle disse Landsbyer fulde af Pr?jsere?" spurgte han.

"Jeg f?lger min Ordre."

"Saa bliver De blot slaaet ihjel."

"Meget muligt."

Han lo igen, denne Gang saa udfordrende, at jeg greb til mit Sv?rdh?fte. Men f?r jeg kunde fort?lle ham, hvad jeg mente om hans Dumhed og Uopdragenhed, havde han vendt sin Hest og humpede ned ad Vejen. Jeg saa hans sv?re, laadne Kappe forsvinde bag Brynet af H?jen og red saa videre, medens jeg undrede mig over hans Opf?rsel. Fra Tid til anden stak jeg Haanden ind paa Brystet for at overbevise mig om, at jeg endnu sad inde med det v?rdifulde Dokument. Dette pr?gtige Papir, der skulde skaffe mig ?resmedaljen, om hvilken jeg saa l?nge havde dr?mt. Hele Vejen fra Braine til Sermoise t?nkte jeg paa, hvad min Moder vilde sige, naar hun h?rte det.

Jeg standsede hen paa Formiddagen for at give Violette et Foder i en Kro, der laa ved Landevejen ikke langt fra Soissons. Kromanden meddelte mig da, at Marmont havde trukket sig tilbage herover for to Dage siden, og at Pr?jserne var gaaede over Aisne. En Time senere saa jeg i det svindende Dagsk?r to af deres Vedetter paa en H?j til h?jre, og da M?rket br?d frem, skinnede deres Bivuak-Ild mod den nordlige Himmel.

Da jeg h?rte, at Blücher allerede havde besat Egnen for to Dage siden, forbavsede det mig, at Kejseren ikke allerede vidste, at Egnen, hvorigennem han havde befalet mig at ride med det vigtige Brev, var besat af Fjenden. Men saa t?nkte jeg paa, at han havde sagt til Charpentier, at en Soldat har at adlyde, ikke at v?lge. Jeg skulde f?lge den Vej, han havde opgivet mig, saal?nge Violette kunde r?re et Lem og jeg holde en T?mme. Paa hele Turen fra Sermoise til Soissons, hvor Vejen gaar op og ned og snor sig gennem Fyrreskove, holdt jeg min Pistol og min Sabel parat, idet jeg red hurtigt til, naar Vejen gik lige ud, og naar jeg skulde dreje om Hj?rnene, sagtnede jeg Farten, saaledes som jeg havde l?rt i Spanien.

Da jeg kom til den Bondegaard, som ligger til h?jre for Vejen, naar man har passeret Tr?broen, der f?rer over Crise, i N?rheden af den store Statue af "den hellige Jomfru", raabte en Kone til mig fra Marken, at Pr?jserne var i Soissons. En lille Afdeling Landsenerer var kommen samme Eftermiddag, og man ventede en hel Division inden Midnat. Jeg gav mig ikke Tid til at h?re Slutningen af hendes Beretning, men jog Sporerne i Violettes Sider, og fem Minutter efter galopperede jeg ind i Byen.

For Enden af Hovedgaden stod tre Uhlaner og sludrede ved Siden af deres Heste, medens de r?g paa Piber saa lange som min Sabel. Jeg fik ?je paa dem i Lyset fra en aaben D?r, men af mig kan de kun have set Skinnet af Violettes graa Sider og den sorte Skygge af min flagrende Dolman. Et ?jeblik efter for jeg gennem en Klynge af dem, der kom ud fra en aaben Port. Violette l?b en af dem over Ende, og jeg sparkede efter en anden uden dog at tr?ffe ham. To Karabinskud knaldede, men jeg var allerede kommen om det n?rmeste Hj?rne og h?rte ikke en Gang Kuglernes Hvislen. Aa, hvor vi var storartede, Violette og jeg! Hun l?b som en opskr?mmet Hare, og der fl?j Ild fra Hovene. Jeg stod op i Stigb?jlen og svingede mit Sv?rd. Der var nogen, der sprang til for at gribe T?jlerne. Jeg huggede Armen over paa Vedkommende og h?rte ham hyle af Smerte bag mig. To Ryttere red ind paa mig. Jeg st?dte den ene ned og satte fra den anden. Et Minut efter var jeg ude af Byen og fl?j hen ad en bred, hvid Landevej med sorte Popler langs Siderne. Endnu en Tid h?rte jeg Lyden af Hovslag bag ved mig, men de d?de lidt efter lidt hen. Tilsidst kunde jeg ikke skelne dem fra mit eget Hjertes Banken. Snart blev alt stille. De havde opgivet Jagten.

Jeg maatte nu v?re midt inde i Fjendens Linjer, thi ud fra et Hus ved Vejsiden l?d en Drikkevise, sunget af flere Stemmer. Kort efter dukkede to M?nd frem i Maaneskinnet - Himlen var nu ganske uden en Sky - og tilraabte mig noget paa Tysk, men jeg galopperede videre uden at svare dem. De var aabenbart bange for at give Ild, thi deres egne Husarer er kl?dt netop som jeg var.

Det var pr?gtigt Maaneskin, og Tr?erne kastede deres m?rke Skygger hen over Vejen. Jeg kunde se ud over Landet lige saa tydeligt, som om det var om Dagen, og meget fredeligt saa det ud, naar undtages, at der flammede en stor Ildebrand et Steds oppe i Nord. I denne stille Nattetime og med Bevidstheden om, at jeg havde Faren baade for og bag, var der noget gribende og uheldsvangert ved denne store, fjerne Ild. Men jeg er ikke saa let paavirkelig, dertil har jeg oplevet for mange m?rkelige Ting. Jeg gav mig til at nynne en rask Melodi og t?nkte paa den lille Lisette, som jeg maaske skulde faa at se i Paris. Jeg var helt optaget ved Tanken herom, da jeg ved at dreje om et Hj?rne kom lige ind paa et halvt Dusin tyske Dragoner, som sad omkring en Br?ndeild ved Vejsiden.

Jeg saa straks, at hvad jeg end gjorde, vilde jeg nu blive jaget, og paa en Hest, der allerede havde tilbagelagt seks lange Mil. Men det var bedre at blive jaget fremad end at blive jaget tilbage. Risikoen blev den samme i den maaneklare Nat med Forf?lgernes friske Heste bag mig, men saafremt det skulde lykkes mig at ryste dem af mig, vilde jeg foretr?kke, at det skete i N?rheden af Senlis fremfor ved Soissons. Dette stod mig klart i samme ?jeblik. Mine ?jne havde n?ppe hvilet paa de sk?ggede Ansigter under Metalhj?lmene, f?r mine Sporer havde r?rt Violette, og hun for af Sted som en Stormvind.

Hvilken Raaben og Klirren og Stampen bag os! Tre af dem fyrede, og tre svang sig paa deres Heste. En Kugle traf Bagremmen paa min Sadel med en Lyd som en Stok mod en D?r. Violette sprang vildt forover, og jeg troede, hun var bleven saaret. Men det var kun et Strejfskud, t?t op imod en af Forhovene. Aa, det k?re lille Dyr, hvor jeg dog elskede det, da jeg m?rkede, at det atter slog over i sin lange, lette Galop, medens Hovene gik som en spansk Piges Kastagnetter. Jeg kunde ikke beherske mig. Jeg vendte mig i Sadlen, vinkede og raabte: "Leve Kejseren!" og hylede af Latter over den Str?m af Eder, der fulgte paa.

Men Enden var ikke endda. Havde min Hest v?ret frisk, havde vi nok redet dem agterud. Der var en af dem, en ung Kn?s af en Officer, som var bedre ridende end de andre. Han kom mere og mere ind paa Livet af mig. De to andre Forf?lgere red allerede trehundrede Alen bag ham, og hver Gang jeg vendte mig om, saa jeg, at Afstanden stadig blev st?rre.

Jeg ventede, indtil Kn?sen var kommen et langt Stykke foran sine Kammerater, og saa holdt jeg lidt igen paa min Hoppe, ganske lidt, saa at han maatte tro, at han nok skulde indhente mig. Da han kom indenfor Skudvidde, trak jeg min Pistol frem og lagde min Hage paa Skuldren for at se, hvad han vilde tage sig for.

Han gjorde ikke Mine til at fyre, og jeg opdagede hurtigt Grunden. Den dumme Dreng havde taget Pistolerne ud af Saddelhylsterne, da han skulde kampere for Natten. Nu svang han Sablen imod mig og udst?dte en eller anden Trusel. Han syntes ikke at forstaa, at han var ganske overgivet til min Naade og Barmhjertighed. Jeg holdt Violette tilbage, indtil der ikke var stort mere end en Landsel?ngde imellem Hestene.

"Rendez-vous!" br?lede han.

"Maa jeg komplimentere Monsieur for hans Fransk," sagde jeg og lagde Pistolen paa min venstre Arm, hvad jeg altid har fundet var den bedste Maade at skyde paa fra Sadel. Jeg sigtede paa hans Ansigt og kunde i Maanelyset se, hvor bleg han blev, da han forstod, at det var ude med ham. Men netop da jeg lagde Fingeren paa Aftr?kkeren, kom jeg til at t?nke paa hans Moder, og jeg jog min Kugle gennem Bringen paa hans Hest. Jeg er bange for, at han slog sig slemt i Faldet, for det var et frygteligt Bums, men da jeg havde mit Brev at t?nke paa, lod jeg atter Violette str?kke ud.

Men de var ikke saadan at ryste af sig, disse Banditter. De to andre Forf?lgere tog sig ikke mere af deres Officer, end om han havde v?ret en Rekrut, der var bleven kastet af i Rideskolen, men fortsatte Jagten paa mig. Jeg var kommen op ad en Bakkeskraaning og haabede saa smaat at have set dem for sidste Gang; men Pokker tage mig, om de ikke var lige i H?lene paa mig! Derfor fremad i lynende Fart! Min Hoppe rystede Hovedet og jeg min Chako for at vise, hvad vi t?nkte om to Dragoner, der s?gte at fange en Husar. Men i samme ?jeblik holdt mit Hjerte n?sten op at banke, thi for Enden af den lange, hvide Vej holdt en sort Klynge Kavalleri rede til at modtage mig. En ung Soldat vilde have taget det for Tr?ernes Skygger, men jeg saa godt, at det var en Afdeling Husarer, og hvorhen jeg end vendte mig, syntes D?den mig vis.

Jeg havde altsaa Dragonerne bagved mig og Husarerne foran mig. Aldrig siden Moskwa havde jeg v?ret i en saadan Knibe. Men for mit Korps' ?re vilde jeg hellere lade mig hugge ned af det lette Kavalleri end af det sv?re. Jeg drev derfor Violette fremad.

Jeg husker, at jeg fors?gte at bede en B?n, medens jeg red fremad, men at jeg var lidt ude af ?velsen, og de eneste Ord, jeg kunde finde, var B?nnen om godt Vejr, vi plejede at bruge paa Skolen Aftenen f?r en Helligdag. Men denne var dog altid bedre end ingen, og jeg fremmumlede den netop, da jeg pludselig h?rte franske Udraab foran mig. Det var vore egne, k?re, smaa Slyngler af Marmonts Korps! Mine to Forf?lgere gjorde kort omkring og galopperede bort i rasende Fart, medens Maanelyset br?des i deres Metalhj?lme, og jeg travede hen til mine Venner uden upassende Fart, thi jeg vilde have, de skulde forstaa, at selv om en Husar maa flygte, er det imod hans Natur at flygte for hurtigt. Imidlertid er jeg bange for, at Violettes Forpustethed og skummende Mule paa det kraftigste dementerede min sk?desl?se Optr?den.

Og hvem var vel saa i Spidsen for Troppen andet end den gamle Bouvet, som jeg frelste ved Leipzig! Da han fik ?je paa mig, fyldtes hans smaa, missende ?jne med Taarer, og jeg blev helt r?rt over at se hans Gl?de. Jeg fortalte ham om min Sendelse, men han lo vantro, da jeg sagde, at jeg skulde gennem Senlis.

"Fjenden er der," sagde han, "saa du kan ikke komme derigennem."

"Netop af den Grund vil jeg derigennem," svarede jeg.

"Men hvorfor dog ikke v?lge den lige Vej til Paris med din Depeche? Hvorfor netop v?lge den eneste Vej, hvor du kan v?re nogenlunde sikker paa enten at blive taget til Fange eller dr?bt?"

"En Soldat v?lger ikke, han adlyder!" sagde jeg, ganske som jeg havde h?rt Napoleon sige.

Den gamle Bouvet br?d ud i en drillende Latter, der varede lige indtil jeg havde sat mine Moustacher i Vejret og maalt ham fra Top til Taa. Saa kom han endelig til Fornuft.

"Godt," sagde han, "men saa maa du helst tage af Sted med os, thi vi skal ogsaa til Senlis for at rekognisere. En Eskadron af Ponnowskis polske Lansenerer foran os."

Saa travede vi af Sted gennem den stille Nat, indtil vi kom op paa Siden af Polakkerne. Fine gamle Soldater var det, selv om de forekom mig lidt tunge til deres Heste. Det var en Fryd at se dem, og de kunde ikke have f?rt sig bedre, om de havde h?rt til min egen Brigade. Vi fulgtes ad, indtil vi henad Morgenstunden saa Lysene i Senlis. En Bonde kom tr?kkende med sin K?rre, og han fortalte os, hvorledes det stod til inde i Byen. Hans Efterretninger var paalidelige nok, thi hans Broder var Kusk hos Borgmesteren, og de havde talt sammen hele den foregaaende Aften. En enkelt Eskadron Kosakker var indkvarteret paa Raadhuset, som laa i et Hj?rne paa Torvet og var Byens st?rste Bygning. En hel Division pr?jsisk Infanteri kamperede i Skoven nordpaa, men i Senlis var der ikke andet end Kosakker.

Hvilken k?rkommen Lejlighed tilb?d der sig ikke her til at h?vne sig paa disse Barbarer, hvis Grusomhed imod vore stakkels Landboere var et staaende Samtaleemne ved Lejrilden.

Vi fo'r ind i Byen som en Hvirvelvind, huggede Vedetterne ned og red Forposterne over Ende. Raadhusets D?re blev slaaede ind, f?r Fjenden forstod, at Franskm?ndene var over dem. Vi saa frygtelige Hoveder ved Vinduerne, Hoveder, sk?ggede til Tindingerne, med sort, uredt Haar under Faareskindshuerne, og dumme, gabende Munde. "Hourra! Hourra!" skreg de og affyrede deres Karabiner, men vore Folk var inde i Huset og i Struberne paa dem, f?r de fik gnedet S?vnen af ?jnene. Det var frygteligt at se, hvorledes Polakkerne kastede sig over dem, lig sultne Ulve over en Flok af fede Faar, thi som I véd er Polakkerne og Kosakkerne, trods Navneligheden, D?dsfjender. De fleste blev dr?bt i de ?vre V?relser, hvorhen de var flygtede, og Blodet fl?d ned i Salen som Regnen fra et Tag.

Da Huset var renset for Fjender, hentede jeg Vand til Violette, og vor landlige F?rer viste mig, hvor den gode Borgmester gemte sit Foder. I kan stole paa, at min lille Veninde tr?ngte til det. Derefter vaskede jeg hendes Ben, t?jrede hende og gik saa ind i Huset for at finde en Mundfuld til mig selv, saaledes at jeg ikke beh?vede at g?re Ophold, f?r jeg havde naaet Paris.

Og nu kommer jeg til den Del af min Fort?lling, der sikkert vil synes Eder m?rkeligst, endsk?nt jeg kunde berette Jer mindst ti Tildragelser, hentede fra mit Soldaterliv, lige saa m?rkelige som denne. I vil forstaa, at en Mand, der har tilbragt hele sit Liv i Spejder- og Vedettjenesten paa den blodige Grund, der skiller to store, fjendtlige H?re, har oplevet en Del. Nu skal jeg imidlertid fort?lle Jer, hvad der h?ndte ved denne Lejlighed.

Gamle Bouvet stod og ventede i Gangen, da jeg traadte ind, og han spurgte mig om vi ikke skulde kn?kke Halsen paa en Flaske Vin. "Men vi maa min Salighed ikke vente for l?nge," sagde han, "thi over i Skoven ligger der ti Tusinde af Theilmanns Pr?jsere."

"Hvor er Vinen?" spurgte jeg.

"Bare rolig! To Husarer kan altid finde Vin, saafremt der er nogen." Og med et Lys i Haanden gik han ned ad Stentrappen til K?kkenet, hvorfra en Vindeltrappe f?rte ned i K?lderen. Det var let at se, at Kosakkerne havde v?ret der f?r os; det fortalte de mange t?mte Flasker, der fl?d omkring os. Imidlertid maa Borgmesteren have v?ret en stor Levemand, for jeg kunde ikke ?nske mig en bedre Vink?lder: Chambertin, Graves, Alicante, hvid og r?d Vin, t?r og musserende, alt laa i velordnede Pyramider og kiggende undseligt frem mellem H?vlspaanerne. Gamle Bouvet stod med sit Lys og smidskede af alle Herlighederne - han lignede ganske en Kat foran et M?lkefad. Han havde faaet sig uds?gt en Flaske Bourgogne og strakte netop Haanden ud efter Flasken, da der bragede en Musketsalve over os. Pr?jserne var over os!

"Det er forbi!" raabte jeg og greb Bouvet i Armen.

"Der er én til, som skal d? forinden!" sagde han og fo'r som en Gal op ad den anden Trappe.

Havde jeg v?ret i hans Sted, vilde jeg ogsaa have s?gt D?den. Thi han havde begaaet en stor Fejl ved ikke at uds?tte Vagtposter. I f?rste ?jeblik havde jeg i Sinde at g?re ham F?lgeskab, men saa kom jeg i Tanker om min Sendelse, og at, saafremt jeg blev fanget eller dr?bt, vilde Kejserens vigtige Skrivelse falde i Fjendernes H?nder. Derfor lod jeg Bouvet d? alene, gik atter ned i K?lderen og slog D?ren i efter mig.

Dog heller ikke hernede var der synderlig morsomt. Bouvet havde tabt Lyset, da Pr?jsernes Hylen l?d oven paa, og jeg, der famlede mig frem i M?rket, kunde ikke finde andet end ituslaaede Flasker. Men heldigvis fandt jeg efter nogen S?gen Lyset, der var rullet hen under et Vinfad. Jeg s?gte forg?ves at t?nde det ved mit Fyrt?j. V?gen maatte v?re bleven fugtig ved at falde ned i en Vinp?l, og jeg huggede det derfor midt over med mit Sv?rd, hvorefter det lyste storartet. Hvad jeg nu skulde g?re, stod mig ikke klart. Slynglerne ovenpaa skreg sig selv h?se, og det vilde sikkert ikke vare l?nge, f?r de f?lte Trang til noget at faa Struben v?det med. Saa vilde det v?re Slut for den flotte Soldat, hans Sendelse og ?res-Medalje. Jeg t?nkte paa min Moder, og saa t?nkte jeg paa Kejseren. Jeg f?lte mig bedr?vet over, at den ene skulde miste saa fortr?ffelig en S?n, den anden den bedste Letkavallerist-Officer siden Lasalles Dage. Men straks efter var jeg atter mig selv. "Fat Mod!" t?nkte jeg og slog mig for Brystet, "fat Mod, min Dreng! Det er ikke sandsynligt at en Soldat, der kom uskadt fra Moskva uden saa meget som et Frostsaar, skal d? i en fransk Vink?lder!" Jeg sprang hurtig op og forvissede mig om, at jeg havde mit dyrebare Brev. Dette gav mig Mod.

Min f?rste Tanke var at s?tte Ild paa Huset for at undslippe i Forvirringen. Min n?ste at kravle ind i et tomt Vinfad. Jeg saa mig om for at finde et saadant, da jeg i et Hj?rne fik ?je paa en lav D?r, der var malet i samme graa Farve som Muren. Jeg st?dte til den og troede f?rst, at den var aflaaset. Imidlertid gav den dog lidt efter, og saa forstod jeg, at et eller andet holdt igen paa den modsatte Side. Jeg satte Ryggen imod D?ren og mine F?dder mod et Oksehoved, st?dte derefter saa kraftigt til, at D?ren sprang op, og jeg styrtede bagl?nds ind i det andet Rum. Lyset r?g ud af Haanden paa mig, saa jeg atter befandt mig i M?rke.

Gennem et Gittervindue faldt der en svag Lysstribe ind i K?lderen, thi uden for br?d Dagen frem, og jeg saa nu, at jeg befandt mig i en anden Vink?lder, opfyldt af k?mpem?ssige T?nder. Men det forekom mig, at dette i hvert Fald var et sikrere Skjulested end den ydre K?lder, og efter at have fundet mit Lys var jeg netop i F?rd med at barrikadere D?ren, da jeg pludselig saa noget, der fyldte mig med Forbavselse og, hvorfor ikke tilstaa det, med et ganske lille St?nk af Frygt.

Jeg har fortalt, at i den fjerneste Ende af K?lderen faldt der en graa Lysstribe ned fra et lille Gittervindue. Naa, som jeg stirrede ind i Halvm?rket, saa jeg en stor, h?j Skikkelse glide ud i Lysstriben og atter ind i M?rket. Det gav paa ?re et saadant S?t i mig, at min Chako n?sten spr?ngte Hageremmen. Det Hele foregik i et Nu, men alligevel havde jeg opdaget, at Fyren havde en lodden Kosakhue paa Hovedet, og at det var en stor, langbenet R?ver med en Sabel ved Siden. Min Tro, selv Etienne Gerard blev lidt bet?nkelig ved at v?re alene i M?rket med en saadan Karl.

Men kun for et ?jeblik. "Mod!" t?nkte jeg. "Er jeg ikke den bekendte Grenader, en og tredive Aar gammel og Kejserens udvalgte Sendebud? Naar det kommer til Stykket, har den Fyr mere Grund til at v?re bange for mig, end jeg for ham." Og i det samme gik det op for mig, at han virkelig var bange - d?dsens angst. Jeg kunde se det af hans ilsomme Skridt og hans sammenkr?bne Holdning, da han l?b rundt mellem T?nderne som en Rotte, der s?ger efter sit Hul. Det maa naturligvis have v?ret ham, der havde holdt igen paa D?ren, og ikke en Pakkasse eller et Vinfad, hvad jeg havde antaget. Det var ham, der var den Forfulgte, og mig, der var Forf?lgeren. Nu skulde han erfare, at det ikke var nogen Kylling, han havde at g?re med, denne R?ver fra Norden. I skulde have set mig i det ?jeblik!

Jeg indsaa snart, at jo dristigere jeg optraadte, des bedre. Altsaa t?ndte jeg Praasen og gik lige l?s paa ham med draget Sv?rd. "Kom frem, din Slyngel!" skreg jeg, "du er d?dsens, og skal g?re dine Kammerater F?lgeskab!"

Jeg holdt Lyset i Vejret og fik nu Mandens Hovede at se, som det stak op af en T?nde. Han havde en gylden Kokarde paa sin sorte Hue, og Udtrykket i hans Ansigt fortalte mig straks, at han var Officer og en dannet Mand.

"Min Herre!" raabte han paa udm?rket Fransk, "jeg overgiver mig til Deres Beskyttelse. Men giver De mig ikke Deres L?fte, vil jeg s?lge mit Liv saa dyrt jeg kan!"

"Min Herre!" svarede jeg, "en Franskmand ved, hvorledes han skal behandle en ulykkelig Fjende. Deres Liv er sikkert!"

Han langede mig derefter sit Sv?rd op fra T?nden.

"Hvem har jeg den ?re at tage til Fange?" spurgte jeg.

"Jeg er Grev Boutkine af de donske Kosakker," sagde han. "Med min Afdeling kom jeg hertil for at rekognisere Senlis, og da vi ingen Fjende fandt, besluttede vi at tilbringe Natten her."

"Det er maaske indiskret at sp?rge om, hvorledes De er kommen herned i K?lderen?" spurgte jeg.

"Aldeles ikke!" svarede han. "Vi havde i Sinde at drage af Sted ved Morgengry. Da jeg imidlertid fr?s, gik jeg herned i K?lderen for at tage mig en Slurk Vin. Medens jeg rumsterede rundt hernede, blev Huset stormet af Deres Folk, og da jeg kom op ad Trapperne, var det Hele allerede forbi. Jeg havde da ikke andet at g?re end at fors?ge at frelse mit eget Liv, hvorfor jeg l?b tilbage og skjulte mig i denne K?lder, hvor De nu har fundet mig."

Jeg t?nkte paa, hvorledes gamle Bouvet havde handlet under lignende Omst?ndigheder. Imidlertid fremgik det af Grevens Fort?lling, at han havde opholdt sig i den bageste K?lder, medens vi befandt os i den forreste, og at han derfor ikke havde h?rt Spektaklet, da hans egne Allierede tilbageerobrede Huset. Men opdagede han dette, vilde Bladet vende sig, og jeg vilde blive hans Fange i Stedet for han min. Hvorledes skulde jeg nu handle? Jeg var ved at k?re fast, da jeg pludselig fik saa glimrende en Indskydelse, at jeg ikke kunde lade v?re at beundre min egen Opfindsomhed.

"Grev Boutkine," sagde jeg, "jeg befinder mig i en meget vanskelig Stilling!"

"Og hvorfor?" spurgte han.

"Fordi jeg har lovet at beskytte Deres Liv."

Han begyndte at h?nge med N?bet.

"De vil da ikke tage Deres L?fte tilbage?" sagde han.

"I v?rste Fald vil jeg ofre mit Liv for at beskytte Dem," svarede jeg. "Men Vanskelighederne er store."

"Forklar Dem n?rmere," udbr?d han.

"Jeg vil v?re ?rlig overfor Dem," fortsatte jeg, "De ved sikkert, at vore Soldater, og s?rlig Polakkerne, er saa rasende paa Kosakkerne, at blot Synet af en Uniform g?r dem rasende. De kaster sig ?jeblikkelig over B?reren og hugger ham i Stykker, Lem for Lem. Ikke en Gang Deres Officerer kan holde dem tilbage." Russeren blev ganske bleg ved disse Ord og Maaden, hvorpaa jeg sagde dem.

"Men det er jo frygteligt!" sagde han.

"Mere end frygteligt," svarede jeg; "saafremt vi i dette ?jeblik gik ovenpaa sammen, vilde det v?re ganske umuligt at beskytte Dem!"

"Jeg l?gger min Velf?rd i Deres H?nder," sagde han. "Hvad foreslaar De, at vi skal g?re? Vilde det ikke v?re det bedste, om jeg blev tilbage her?"

"Det v?rste af alt!"

"Og hvorfor?"

"Fordi vore Soldater om et ?jeblik vil unders?ge Huset, og saa bliver De hugget i Stykker. Faar de ?je paa Deres forhadte Uniform, ved jeg n?jagtigt, hvorledes det vil gaa."

"Skulde jeg da ikke tage Uniformen af?"

"Udm?rket!" raabte jeg; "nu har jeg det! De maa tage Deres Uniform af og tr?kke i min. Den vil g?re Dem hellig for enhver fransk Soldat."

"Det er ikke Franskm?ndene, jeg frygter, men Polakkerne!"

"Ogsaa mod dem vil min Uniform beskytte Dem."

"Hvorledes kan jeg takke Dem?" svarede han. "Men De selv - hvad vil De tage paa?"

"Jeg vil tr?kke i Deres Uniform!"

"Og maaske falde som Offer for Deres ?delmodighed?"

"Det er min Pligt at l?be Risikoen," svarede jeg; "men jeg frygter ikke. Jeg vil gaa ovenpaa i Deres Uniform. Hundrede Sv?rd vil blive vendt imod mig. Saa vil jeg raabe: "Holdt! Jeg er Brigader Gerard!" De vil se mit Ansigt, de vil genkende mig, og derefter vil jeg fort?lle dem om Dem, og De vil v?re frelst."

Han sk?lvede af Iver efter at faa Kl?derne af. Hans St?vler og Benkl?der var omtrent som mine egne, saa der var ingen Grund til at skifte dem, men jeg gav ham min Husartr?je, min Dolman, min Chako og mit Sabelh?ng med Taske, medens jeg til Geng?ld fik hans h?je Faareskindshue med den gyldne Kokarde, hans skindbr?mmede Frakke og hans krumb?jede Sabel. Men selvf?lgelig glemte jeg ikke at l?gge mit dyrebare Brev om i Lommen paa min ny Frakke.

"Med Deres Tilladelse," sagde jeg, "vil jeg nu binde Dem til T?nden."

Han gjorde en r?dsom Masse Oph?velser, men i mit Soldaterliv havde jeg l?rt at v?re paa min Post, og hvem ved, om han ikke, naar jeg havde vendt ham Ryggen, vilde forstaa det Hele og krydse mine Planer? Han stod netop og l?nede sig op ad en T?nde, saa jeg beh?vede kun at l?be seks Gange rundt om den med et Reb og slaa en tyk Knude bag paa for at g?re ham uskadelig. Dersom han nu fik i Sinde at gaa ovenpaa, maatte han i det mindste b?re et Tusind Liter god fransk Vin som Tornyster. Jeg laasede derefter D?ren til den bagerste K?lder efter mig, saa at han ikke kunde h?re, hvad der gik for sig, kastede Lyset bort og steg op ad K?kkentrappen.

Der var kun tyve Trin, men alligevel fik jeg Tid til at t?nke paa mangt og meget, medens jeg steg op ad dem. Jeg havde ganske den samme F?lelse som den Gang ved Eylau, da jeg laa med mit br?kkede Ben og saa Feltartilleriet galoppere lige imod mig. Jeg var klar over, at dersom jeg blev opdaget, vilde jeg ?jeblikkelig blive skudt som forkl?dt Spion. Men alligevel var dette en h?derfuld D?d i Kejserens personlige Tjeneste - og jeg beregnede, at der ikke kunde komme mindre end fem Linjer, maaske syv, om mig i Monit?ren. Palaret fik otte Linjer, og jeg er sikker paa, at han ikke havde saa fin en Karriere som jeg.

Da jeg traadte ind i Hallen med al den Ligegyldighed, jeg raadede over, var det f?rste, jeg fik ?je paa, Bouvets Lig med Benene trukket op under sig og et kn?kket Sv?rd i Haanden. Jeg havde den st?rste Lyst til at hilse, da jeg gik forbi ham, thi han var en tapper Mand, men saa blev jeg bange for, at de skulde l?gge M?rke dertil, og opgav det.

Hallen var fyldt med pr?jsiske Infanterister, som var i F?rd med at hugge Skydehuller i Muren, som om de frygtede, at der vilde f?lge endnu et Angreb. Deres Officer, en lille Mand, l?b omkring og uddelte Ordre. De var altfor optagne til at l?gge M?rke til mig, men en anden Officer, der stod ved D?ren med en lang Pibe i Munden, kom hen til mig og klappede mig paa Skulderen, idet han pegede paa vore stakkels Husarers Lig. Han sagde samtidig noget, der vist skulde v?re morsomt, thi hans lange Sk?g aabnede sig, og nogle skinnende Hugt?nder kom til Syne. Jeg lo af hans Vittighed og sagde de eneste russiske Ord, jeg kendte. Jeg havde l?rt dem af den lille Sophie i Vilna, og de bet?d: "Dersom Natten er smuk, m?des vi under Egetr?et, men dersom det regner, ses vi i Kostalden." Imidlertid var det jo ligegyldigt, hvad jeg sagde til denne Tysker, men han maa aabenbart have ment, at jeg havde sagt noget meget morsomt, thi han lo hjerteligt og klappede mig igen paa Skulderen. Jeg nikkede til ham og marscherede ud af D?ren saa koldblodig, som om jeg var Afdelingens Kommandant.

Et hundrede Heste stod bundne i Gaarden, og de fleste af dem tilh?rte Polakkerne og Husarerne. Min k?re lille Violette ventede mig i Klyngen, og hun hvinede af Henrykkelse, da hun saa mig komme ned imod sig. Men hende vilde jeg ikke op paa. Nej, jeg var mere dreven end som saa. Jeg valgte tv?rtimod en lille lodden Kosakhest og l?ste den med saa stor en Overlegenhed, som om den havde tilh?rt min Fader f?r mig. Den havde paa Ryggen en stor S?k med Plyndringsgods. Denne S?k lagde jeg over paa Violette, som jeg derefter f?rte med mig i T?mmen. De har aldrig set et bedre Billede af en Kosak, der vender tilbage fra et Plyndringstog.

Byen var paa dette Tidspunkt fuld af Pr?jsere. De stod langs Gaderne og pegede mig ud for hverandre, saa vidt jeg kunde sk?nne med Bem?rkninger som denne: "Det er en af disse Helvedes Kosakker, ingen kan hamle op med, naar det g?lder at r?ve og plyndre."

En eller to Officerer tiltalte mig med en vigtig Mine. Som Svar rystede jeg blot smilende paa Hovedet og sagde: "Dersom Natten er smuk, m?des vi under Egtr?et, men dersom det regner, ses vi i Kostalden," hvorefter de trak paa Skuldrene og opgav al videre Samtale. Jeg naaede saaledes uhindret ud af Byen. Et Stykke henne ad Landevejen kunde jeg se to Vedetter med deres sorte og hvide Smaaflag, og jeg vidste, at kom jeg blot uhindret forbi dem, vilde jeg v?re fri. Jeg lod min Pony trave til, medens Violette hele Tiden gned sin Mule op ad mit Kn? og saa op paa mig, som vilde hun sp?rge mig, om hun havde fortjent at blive skubbet ud af den laadne D?rmaatte, jeg red paa. Jeg kan vel have v?ret en halvandet hundrede Alen fra Uhlanerne, da jeg pludselig saa en ?gte Kosak komme galopperende hen imod mig. I vil forstaa mine F?lelser ved Synet af ham. Jeg vil aabent tilstaa, at dette Syn n?sten bragte mig til Fortvivlelse, og at jeg nu ansaa Spillet for tabt. Men kun for et ?jeblik. Derefter aabnede jeg to Knapper i min Frakke, saa at jeg hurtig kunde faa fat i Kejserens Brev, thi det var min faste Beslutning, naar alt Haab var ude, at sluge det og derefter d? med Sv?rdet i Haand. Jeg l?snede min lille krumme Sabel i Skeden og travede hen til det Sted, hvor de to Vedetter holdt. De gjorde Mine til at standse mig, men jeg pegede blot paa Kosakken, der nu var et hundrede Alen borte, og da de forstod, at jeg havde i Sinde at tale med ham, lod de mig passere med en Hilsen.

Jeg huggede Sporerne i Siden paa min Pony, thi kom jeg blot tilstr?kkelig langt bort fra Vedetterne, haabede jeg uden st?rre Vanskelighed at kunne klare mig mod Kosakken. Han var Officer, en stor, sk?gget Mand og i samme Uniform som jeg. Da jeg red frem, kom han mig uvilkaarligt til Hj?lp ved at holde sin Hest an, saa at Afstanden mellem Vedetterne og mig yderligere ?gedes. Eftersom jeg n?rmede mig ham, kunde jeg se Forbavselse blive til Mistanke i hans brune ?jne, medens han n?je betragtede mig og min Pony. Jeg ved ikke, hvad der var galt, men han maa have faaet ?je paa noget, der ikke var, som det skulde v?re. Han tilraabte mig et Sp?rgsmaal, og da jeg ikke svarede, trak han sit Sv?rd. Jeg var glad ved at se ham g?re dette, thi jeg har aldrig holdt af at slaa en intetanende Fjende ned. Nu for jeg ind paa ham, afparerede hans Hug og anbragte mit St?d lige under den fjerde Knap paa hans Frakke. Han styrtede ned af Hesten, og V?gten af hans Legeme trak mig n?sten med, f?r jeg kunde frig?re Sablen. Der var ikke Tid til at unders?ge, om han var levende eller d?d. Jeg sprang af Ponyen og op paa Violette og vinkede med Haanden til de to Uhlaner. Raabende spr?ngte de af Sted efter mig i Galop, men Violette havde nu udhvilet og var lige saa frisk, som da vi begyndte Turen. Jeg drejede om ad den f?rste Sidevej mod Vest og fulgte derefter Vejen mod Syd, hvad der hurtig vilde bringe mig bort fra det af Fjenden besatte Land. Fremad, bestandig fremad gik det, og hvert Skridt bragte mig l?ngere bort fra mine Fjender og n?rmere mine Venner. Da jeg endelig saa mig tilbage, kunde jeg ikke ?jne mine Forf?lgere, og jeg forstod, at mine Tr?ngsler var forbi. Hvor var jeg lykkelig over at have fulgt den Ordre, Kejseren saaledes havde givet mig. Hvad vilde han sige, naar han saa mig? Han havde befalet mig at ride igennem Sermoise, Soissons og Senlis uden at ane, at disse Byer var besatte af Fjenden. Og jeg havde bragt hans Brev gennem de fjendtlige R?kker, Husarer, Dragoner, Landsenerer og Infanteri - havde k?mpet med Magt og sejret ved List og var endda sluppet ganske uskadt.

Da jeg var naaet til Damartin, fik jeg ?je paa vore egne Forposter. Jeg galopperede ned imod dem for at h?re, om Egnen var sikker lige til Paris, og medens jeg hastig red fremad, f?lte jeg mig saa stolt over at v?re kommen uskadt tilbage til mine Venner, at jeg ikke kunde dy mig for at svinge mit Sv?rd i Luften.

Ved dette galopperede en ung Officer frem fra Dragonerne, ogsaa svingende sin Sabel, og det varmede mit Hjerte at t?nke, at han red mig i M?de med saa megen Varme og Begejstring for at byde mig Velkommen. Jeg lod Violette danse, og da vi n?rmede os hinanden, svang jeg mit Sv?rd endnu elegantere end tidligere, men I kan forestille Jer min Bestyrtelse, da han rettede et kraftigt Hug efter mit Hoved, der sikkert vilde have rullet hen ad Vejen, havde jeg ikke kastet mig fremad med N?sen ned i Violettes Manke. Sv?rdet for hvinende over mit Hoved som en ?stenvind. Selvf?lgelig kom dette af den ford?mte Kosakuniform, som jeg i min Begejstring ganske havde glemt. Den unge L?jtnant havde troet, at jeg var en eller anden forvoven russisk Kamphane, der vilde udfordre det franske Kavalleri. Stor var hans Bestyrtelse, da det gik op for ham, hvor n?r han havde v?ret ved at dr?be den ber?mte Brigader Gerard.

Imidlertid var Vejen klar til Paris, og omtrent Klokken tre om Eftermiddagen var jeg i St. Denis, men det tog mig hele to Timer at naa herfra til Paris, thi Passagen var n?sten helt sp?rret af Forplejningsvogne og Artillerireservens Kanoner, der gik nordpaa til Marmont og Mortier. I vil forstaa den Opsigt, min Dragt vakte, og da jeg naaede Rue de Rivoli, tror jeg, at jeg havde et F?lge paa en Fjerdingvej efter mig. De to Dragoner, der var fulgt med mig fra St. Denis, blev bestormede med Sp?rgsmaal, og snart kendte alle mine Eventyr, og hvorledes jeg havde faaet min Kosakuniform. Det blev et helt Triumftog. M?ndene raabte Hurra, og Kvinderne kyssede paa Fingrene til mig fra Vinduerne, og jeg f?lte mig meget bev?get over al den Hyldest. Ja, selv min Hoppe rystede Manken og behandlede sine Sider med Halen, som om den vilde sige: "Vi har denne Gang gjort det godt. Det bliver i Fremtiden os, man b?r betro saadanne Sendelser!" Da jeg kyssede hende paa Mulen efter at v?re steget ned af hende ved Tuilleriernes Port, l?d der lige saa h?je Jubelraab, som naar en Bulletin l?stes op for Storarméen.

Jeg var n?ppe i Paakl?dning til at bes?ge en Konge, men turde ikke spilde min Tid. Jeg blev straks vist ind til Joseph, som jeg godt kendte fra Spanien. Han syntes at v?re lige saa tyk, rolig og elskv?rdig som den Gang. Talleyrand stod ved Siden af ham, eller maaske skal jeg kalde ham Hertugen af Benevento, men jeg foretr?kker nu en Gang de gamle Navne. Han l?ste mit Brev, som Joseph Bonaparte havde rakt ham, og derefter saa han paa mig med et besynderligt Udtryk i sine pudsige smaa ?jne.

"Var De det eneste Sendebud?" spurgte han.

"Nej, der var et til!" svarede jeg. "Major Charpentier af Hest-Grenadererne."

"Han er endnu ikke ankommen," sagde Kongen af Spanien.

"Dersom De havde set hans Hests Ben, Deres Majest?t, vilde dette ikke forbavse Dem!" bem?rkede jeg.

"Der kan jo ogsaa t?nkes andre Grunde!" kom det fra Talleyrand med et besynderligt Smil.

Godt, de sagde mig et Par Artigheder og kunde endda have sagt adskilligt flere uden at sige mig for mange. Jeg bukkede og var glad for at komme bort, for jeg hader Hoffet lige saa grundigt, som jeg elsker Lejren. Saa tog jeg hen til min gamle Ven Chaubert, i Rue Miromesnil og laante hans Husaruniform, som passede mig meget godt. Han, Lisette og jeg spiste til Middag i hans Lejlighed, og alle mine udstaaede Farer var glemte. N?ste Morgen befandt jeg mig paa Hjemvejen med Violette, thi jeg l?ngtes naturligvis efter Kejserens Ros og Bel?nning.

Jeg beh?ver ikke at bem?rke, at jeg denne Gang valgte en sikrere Vej. Jeg havde forel?big faaet nok af Kosakker og Uhlaner. Jeg red igennem Meaux og Chateau Thierry og naaede samme Aften til Rheims, hvor Napoleon stadig laa. Baade Ligene af vore stakkels Kammerater og Russerne var nu bleven begravede, og Slagmarken fremb?d altsaa ikke det samme Syn, som da jeg passerede den paa Vejen ud. Ogsaa Soldaterne syntes at se bedre ud, Kavalleristerne var igen bleven forsynede med Heste, og alt var i udm?rket Orden.

Det er vidunderligt, hvad en god H?rf?rer kan udrette i L?bet af et Par Dage.

Straks, da jeg ankom til Hovedkvarteret, blev jeg vist ind i Kejserens Arbejdsv?relse. Han sad med en Kaffekop foran sig ved Skrivebordet og studerede et stort Kort. Berthier og Macdonald l?nede sig i ?jeblikket over Skuldrene paa ham, og han talte saa hurtigt, at jeg ikke tror, de forstod uden Halvdelen af, hvad han sagde. Men da han fik ?je paa mig, sl?ngede han sin Pen hen over Kortet og sprang op med et Udtryk i sit blege Ansigt, som fik det til at l?be mig koldt ned ad Ryggen.

"Hvad i Dj?velens Skind og Ben bestiller De her?" skreg han.

"Jeg har den ?re at melde, Sire," svarede jeg, "at jeg har leveret Dokumentet til Kongen af Spanien."

"Hvorledes!" hylede han, og hans to ?jne spiddede mig som Bajonetter. Aa, disse frygtelige ?jne, der skiftede fra Graat til Blaat ligesom Staal i Solskin. Jeg kan endnu se dem for mig i mine onde Dr?mme.

"Hvad er der bleven af Charpentier?" spurgte han.

"Han er tagen til Fange!" sagde Macdonald.

"Af hvem?"

"Russerne."

"Kosakkerne?"

"Ja, en enkelt Kosak!"

"Overgav han sig?"

"Uden Modstand!"

"Han er en intelligent Officer. S?rg for, at han faar ?res-Medaljen."

Jeg gned mine ?jne, for at forvisse mig om, at jeg var vaagen.

"Hvad Dem angaar," raabte Kejseren og traadte et Skridt hen imod mig, som om han vilde slaa mig, "De Faarehoved, hvorfor tror De, at jeg har sendt Dem ud i dette ?rinde? Antager De da virkelig, at jeg vilde sende en virkelig betydningsfuld Skrivelse ud ved saadant et Sendebud som Dem og gennem alle de Byer, Fjenden har besat? Hvorledes det er lykkedes Dem at slippe igennem, gaar over min Forstand, men saafremt Deres Kammerat ikke havde haft mere Oml?b i Hovedet end De, vilde hele min Felttogsplan v?re r?get i Lyset. Kan De da ikke se, Klodrian, at dette Brev indeholdt falske Efterretninger, og at det var beregnet paa at f?re Fjenden bag Lyset, idet jeg bragte en hel anden Plan til Udf?relse?"

Da jeg h?rte disse grusomme Ord og saa det fortrukne hvide Ansigt lige foran mit, maatte jeg st?tte mig til en Stol, thi enhver fornuftig Tanke forlod mig, og mine Kn? kunde n?ppe b?re mig. Men jeg samlede alt mit Mod, og Harmen sk?d op i mig ved Tanken om, at hele mit Liv havde v?ret viet denne Mand og mit elskede F?dreland, og at dette var L?nnen.

"Sire!" sagde jeg, og Taarerne trillede ned ad mine Kinder, medens jeg talte, "naar De vil benytte en Mand som jeg, vil De g?re rettest i at spille aabent Spil. Havde jeg vidst, at det var Deres ?nske, at Brevet skulde falde i Fjendens H?nder, vilde jeg have s?rget for, at det var sket. Men da jeg gik ud fra, at jeg skulde v?rge det, risikerede jeg mit Liv for det. Jeg tror ikke, Sire, at noget Menneske i Verden har gennemgaaet saa mange Farer og Hindringer, som jeg har gjort under Udf?relsen af, hvad jeg troede var Deres Vilje!"

Jeg viskede Taarerne af ?jnene, medens jeg talte, og gav ham med saa megen Varme og Liv, som jeg kunde l?gge ind i mine Ord, en Skildring af det hele, af mit Togt gennem Soissons, mit Sammenst?d med Dragonerne, mit Eventyr i Senlis, mit M?de med Grev Boutkine i K?lderen, min Forkl?dning, min Kamp med Kosakofficeren, min Flugt og hvorledes jeg tilsidst n?r var bleven hugget ned af en af vore egne Dragoner. Kejseren, Berthier og Macdonald h?rte til med stigende Forbavselse. Da jeg havde endt min Beretning, traadte Napoleon hen til mig og kneb mig i ?ret.

"Saa! Saa!" sagde han, "glem nu alt, hvad jeg har sagt! Jeg havde handlet rigtigere ved at stole paa Dem. Gaa nu kun!"

Jeg vendte mig om mod D?ren, og min Haand hvilede allerede paa Haandtaget, da Kejseren kaldte mig tilbage.

"De vil s?rge for," sagde han til Hertugen af Tarentum, "at Brigader Gerard faar ?res-Medaljen, for jeg tror, at hvis han har det tykkeste Hoved, har han ogsaa det modigste Hjerte i min H?r."

* * *

Hvorledes Brigaderen kom til M?rkets Slot.

Endsk?nt jeg var Brigadechef, da vore Krige var endte, og stod for Tur til at blive Divisionsgeneral, er det dog altid til mine unge Dage, jeg vender tilbage, naar jeg mindes mit Soldaterlivs Gl?der og Farer. I vil forstaa, at naar en Officer har mange M?nd og Heste under sig, har han altid fuldt op at g?re med Rekrutter og Indkvartering, Foder og Selet?j, saa selv om han ikke staar Ansigt til Ansigt med Fjenden, kan Livet v?re surt nok endda. Men er han kun L?jtnant eller Kaptajn, er der intet, der trykker ham, uden Epauletterne paa hans Skuldre, og saa kan han klirre med Sporene og svinge sin Dolman, t?mme sit Glas og kysse sin Pige, som han vil, uden at t?nke paa andet end Tilv?relsens Gl?der. Det er i den Tid, han oplever sine Eventyr, og det er til den Tid, jeg vil s?ge tilbage, naar jeg fort?ller om mine Tildragelser. Jeg vil i Aften fort?lle Jer om mit Bes?g i M?rkets Slot, om Underl?jtnant Durocs s?lsomme Mission og den frygtelige Historie om den Mand, der en Gang var kendt under Navnet Jean Carabin og sidenhen som Baron Straubenthal.

I maa vide, at i Februar 1807, straks efter Danzigs Indtagelse, blev det overdraget Major Legendre og mig at f?re firehundrede Remonter fra Pr?jsen til Polen. Det haarde Vejr og s?rlig det frygtelige Slag ved Eulau havde dr?bt en M?ngde Heste, saa det saa n?sten ud, som om vort pr?gtige tiende Husarregiment skulde blive forvandlet til en ny Afdeling Let-Infanteri. Baade Majoren og jeg vidste derfor, at vi vilde v?re velkomne i Fronten. Imidlertid gik Transporterne ikke s?rlig hurtigt fremad, thi Sneen laa favneh?jt, Vejene var frygtelige, og vi havde kun tyve Invalider til at hj?lpe os.

Vi kom over Vistula lige overfor Marienwerder og var naaet saa langt som til Risenberg, da Major Legendre traadte ind i mit V?relse paa Posthuset med et aabent Brev i Haanden.

"De skal forlade mig!" sagde han mismodig.

Egentlig gjorde det mig ikke ondt. Jeg hilste i Tavshed.

"Dette er en Ordre fra General Lasalle," fortsatte han. "De skal ?jeblikkelig tage til Rossel og melde Dem i Regimentets Hovedkvarter."

Intet Budskab kunde have forn?jet mig mere end dette. Jeg var vel anskreven hos mine Overordnede, og det stod mig klart, at Lasalle ved at afgive denne Ordre, vilde give til Kende, hvor ukomplet min Eskadron var uden mig. Paa den anden Side kom Ordren imidlertid i et ubelejligt ?jeblik, thi Postmesteren havde en Datter, - et af disse elfenbenshvide, sorthaarede polske Pigeb?rn, - som jeg godt kunde lide at stifte n?rmere Bekendtskab med. Imidlertid er det ikke tilladt Bonden at t?nke, naar Skakspillerens Fingre flytter ham frem paa Br?dtet. Jeg gik derfor ?jeblikkelig ned og sadlede min store Hest, Rataplan, hvorefter jeg begyndte min ensomme Rejse.

Det var en blandet Forn?jelse at ride gennem det fattigste og styggeste Land i Evropa, men jeg havde foroven en skyfri Himmel med en straalende Sol, der kastede sit Lys hen over endel?se Snemarker. Min Aande fort?ttede sig i den kolde Luft, og Rataplan udsendte to Dampstraaler fra sine N?sebor, medens en lille Istap nu og da faldt til Jorden fra dens Bidsel. Jeg lod den trave lystigt af Sted, for at den kunde holde Varmen. For mit eget Vedkommende havde jeg for meget at t?nke paa til at l?gge M?rke til Kulden.

Imod Nord og Syd strakte sig de store Sletter, hvor der nu og da saas enlige Klynger af Fyrre- og L?rketr?er. Hist og her laa der nogle Smaa-hytter, men det var kun tre Maaneder siden, at Storarméen var kommen denne Vej, og I ved, hvad det betyder for et Land. Det er sandt, at Polakkerne var vore Venner, men af H?rens hundrede tusind Mand havde kun Garden Vogne, mens Resten maate klare sig, som de bedst kunde. Det forbavsede mig derfor ikke, at jeg ikke fik ?je paa Liv noget Sted, ej heller, at der ingen R?g steg op fra Skorstenene paa de tavse Hytter. Landet, hvorigennem den store H?r var draget, var m?rket, og det blev almindelig sagt, at selv Rotterne d?de af Sult, hvor Kejseren havde f?rt sine M?nd.

Ved Middagstid var jeg naaet til Landsbyen Saalfeldt, men da jeg befandt mig paa Hovedvejen til Osterode, hvor Kejseren overvintrede, og hvor syv Divisioner laa i Lejr, var Vejen overfyldt med Vogne og K?rrer, Artilleritransporter og Kurerer og af den bestandige Str?m af Rekrutter og Marod?rer, saa at jeg blev opholdt i Uendelighed. Det var derfor med oprigtig Gl?de, at jeg fandt en lille Sti, der f?rte igennem en Granskov. Ved Korsvejen laa der et lille Herberge og en Patrulje af Conflans' Husarer - det samme Regiment, for hvilket jeg senere blev Oberst - var i F?rd med at stige til Hest. Paa Trappen stod dens Officer, en bleg ung Mand, der mere lignede en gr?n Teolog end Chefen for de Fanden-i-Voldske Karle omkring ham.

"God Dag, min Herre!" sagde han, da jeg standsede min Hest.

"God Dag!" svarede jeg. "Jeg er L?jtnant Gerard af tiende Regiment."

Jeg kunde l?se i hans Ansigt, at han havde h?rt mit Navn tidligere. Gud og hver Mand kendte mig efter min Duel med de seks F?gtemestre.

"Jeg er Underl?jtnant Duroc af tredje Regiment," pr?senterede han.

"Nylig udn?vnt?" spurgte jeg.

"Sidste Uge!"

Jeg havde nok t?nkt mig det, at d?mme efter hans blege Ansigt og den Maade, hvorpaa han tillod sine Folk at f?re sig. Imidlertid var det ikke saa l?nge siden, jeg selv havde l?rt, hvad det vil sige, naar en Skoledreng skal kommandere h?rdede Veteraner, der har deltaget i lige saa mange Slag som han selv t?ller Aar. Jeg bebrejdede derfor ikke Kn?sen det mindste, da jeg saa, at hans Folk tog den med stor Ro, men sendte dem blot et Blik, der fik dem til at rette sig i Sadlen.

"Maa jeg sp?rge, om De skal ad Vejen mod Nord?" spurgte jeg.

"Min Ordre lyder paa, at jeg skal patruljere saa langt som til Ahrensdorf," svarede han.

"Saa vil jeg med Deres Tilladelse g?re Dem F?lgeskab saa langt," bem?rkede jeg, "thi den l?ngste Vej bliver i dette Tilf?lde den hurtigste."

Og dette viste sig ogsaa at v?re Tilf?ldet, thi denne Vej f?rte bort fra H?ren ind i et Land, der var besat af Kosakkerne, og den var lige saa ?de, som den anden var bef?rdet. Duroc og jeg red i Spidsen med vore seks Husarer klaprende efter os. Han var en skikkelig Fyr, denne Duroc, med Hovedet fuldt af alt det Sludder, man l?rer paa Milit?rskolen i St. Cyr. Han vidste bedre Besked om Alexander og Pompeji end om at blande en Hests Foder eller pleje dens Ben. Men en pr?gtig Dreng var han som sagt, og det morede mig at h?re ham snakke l?s om sin S?ster Marie og sin gamle Moder i Amiens. Kort efter befandt vi os i Landsbyen Hayenau. Duroc red op foran Posthuset og spurgte efter Postmesteren.

"Kan De sige mig," sagde han, "om der her i Nabolaget bor en Mand, der kalder sig Baron Straubenthal?"

Postmesteren rystede ben?gtende paa Hovedet, og vi fortsatte vor Vej. Da min Kammerat imidlertid i den n?ste Landsby gentog det samme Sp?rgsmaal med det samme Resultat, kunde jeg ikke lade v?re at sp?rge ham om, hvem denne Baron Straubenthal var.

"Han er en Mand," sagde Duroc, medens en pludselig R?dme fl?j over hans ungdommelige Ansigt, "med hvem jeg har et vigtigt Mellemv?rende at ordne."

Denne Oplysning var ikke meget fyldestg?rende, men der var noget i min Kammerats Maade at tale paa, der fortalte mig, at ethvert yderligere Sp?rgsmaal vilde v?re ham ubehageligt. Altsaa tav jeg, medens Duroc fremdeles udspurgte dem, som vi m?dte, om Baron Straubenthal. Ethvert Skridt f?rte os l?ngere bort fra Lejren. Imod Syd viste nogle graa R?gs?jler vore Forposters Stilling, imod Nord var der intet mellem os og det russiske Hovedkvarter.

Solen var ved at gaa ned, da vi red over en Bakke og saa en lille Landsby til h?jre for os og til venstre et h?jt, skummelt Slot, der ragede op midt i en lille Fyrretr?sskov.

"Hvad er det for en Landsby?" spurgte Duroc en Bonde, der kom forbi.

"Det er Arensdorf," svarede denne i sin barbariske tyske Dialekt.

"Her bliver jeg i Nat," sagde min unge Ledsager. Og idet han vendte sig om mod Bonden, gentog han sit stadige Sp?rgsmaal:

"Kan De sige mig, hvor Baron Straubenthal bor?"

"Det kan jeg rigtignok! Det er ham, der ejer "M?rkets Slot"!" sagde Bonden og pegede hen paa de m?rke Mure i den n?re Fyrretr?sskov.

Duroc gav et Raab fra sig som en J?ger, der ser Vildtet springe op lige foran sig. Fyren syntes ganske at have mistet Besindelsen. Hans ?jne lynede, og hans Ansigt blev d?dblegt og fik saa haardt et Tr?k om Munden, at Bonden forskr?kket veg tilbage. Jeg kan se ham endnu, som han b?jede sig over sin brune Hest og stirrede vildt paa de store, sorte Taarne.

"Hvorfor kalder De det "M?rkets Slot"?" spurgte jeg.

"Det er nu en Gang det Navn, det har faaet her paa Egnen," sagde Bonden, "der skal v?re begaaet slemme M?rkets Gerninger der oppe paa Slottet. Ikke for intet har den mest ryggesl?se Person i hele Polen levet der de sidste fjorten Aar!"

"En polsk Adelsmand?" spurgte jeg.

"N?, der f?des ingen af den Slags Folk her i Polen," svarede han.

"Er det da en Franskmand?" spurgte Duroc.

"Ja, der fort?lles, at han er kommen hertil fra Frankrig."

"Har han r?dt Haar?"

"Han er saa r?d som en R?v."

"Godt, godt! Det er min Mand," raabte min Kammerat, sk?lvende af Ophidselse. "Det er Forsynet, der har f?rt mig hertil. Hvem t?r paastaa, at der ikke findes en geng?ldende Retf?rdighed i denne Verden! Kom Hr. Gerard, jeg maa s?rge for at faa mine Folk indkvarterede, f?r jeg kan tage mig af dine private Aff?re!"

Han sporede sin Hest, og ti Minutter efter var vi ved Kroen i Arensdorf, hvor hans Folk fik anvist Nattekvarter.

Nu vedkom denne Sag selvf?lgelig ikke mig, og jeg havde intet Begreb om, hvad det Hele bet?d. Rossel var endnu langt borte, men jeg bestemte mig til endnu et Par Timers Tid at ride videre og derefter s?ge Husly i en eller anden Kro ved Vejen. Efter at have drukket et Glas Vin, steg jeg derfor til Hest, da den unge Duroc kom l?bende ud til mig og lagde sin Haand paa mit Kn?.

"Hr. Gerard," stammede han, "jeg beder Dem om ikke at forlade mig paa denne Maade!"

"Min gode Mand," svarede jeg, "hvis De vil fort?lle mig, hvad der er i Vejen, og hvad De ?nsker af mig, vilde jeg bedre v?re i Stand til at bed?mme, om jeg kan v?re Dem til nogen Nytte."

"De kan v?re mig til den allerst?rste Nytte," raabte han. "Efter alt, hvad jeg har h?rt fort?lle om Dem, L?jtnant Gerard, er De mest af alt den Mand, som jeg kunde ?nske at have ved min Side i Nat!"

"De glemmer ganske, at jeg har Ordre til uopholdelig at slutte mig til mit Regiment!"

"Det er jo alligevel umuligt for Dem at naa det i Aften. De vil vise mig en stor Tjeneste ved at blive hos mig og staa mig bi i en Sag, der vedkommer mig og min Families ?re. Imidlertid maa jeg betro Dem, at der muligvis vil v?re nogen Fare forbunden med vort Forehavende."

Det var meget forslagent af ham at bem?rke dette, thi det bestemte mig. Jeg sprang af Hesten og beordrede Staldkarlen til at lede den ind i Stalden.

"Kom ind i Kroen," sagde jeg, "og fort?l mig n?je, hvad det er, De ?nsker af mig."

Han f?rte mig ind og laasede D?ren efter sig, for at vi ikke skulde blive forstyrrede. Han var en velvoksen Kn?s, og som han stod der i Lampelyset med det matte Sk?r over sit alvorlige Ansigt og sin s?lvgraa Uniform, f?lte jeg hans Hjerte banke mit i M?de. Uden at gaa saa vidt som til at sige, at han f?rte sig, som jeg vilde have gjort i hans Alder, var der dog Lighedspunkter nok imellem os, til at jeg f?lte, at jeg n?rede stor Sympati for ham.

"Jeg kan forklare det hele med faa Ord," sagde han. "Grunden til, at jeg ikke allerede har tilfredsstillet Deres meget naturlige Nysgerrighed, er udelukkende den, at det er meget pinligt for mig at berette denne Historie. Men selvf?lgelig kan jeg ikke bede om Deres Hj?lp uden at s?tte Dem helt ind i Forholdene."

De maa altsaa vide, at min Fader var en velstaaende Bankier, Christopher Duroc, som blev myrdet af Folket under September-Blodbadet. Som De sagtens erindrer, stormede P?belen F?ngslerne og valgte tre saakaldte Dommere til at d?mme de ulykkelige Aristokrater, der bogstavelig talt blev revne i Stykker, naar de blev udleverede til Hoben udenfor. Min Fader havde hele sit Liv v?ret de Fattiges Velg?rer, og der var mange, der talte hans Sag. Han var desuden syg og blev halvd?d baaret ind paa en Madras. To af Dommerne stemte for at l?slade ham, den tredje, en ung Jakobiner, der ved sin K?mpeskikkelse og sin Brutalitet var bleven F?rer for disse Banditter, l?ftede ham op fra B?restolen, sparkede ham Gang efter Gang med sine tunge St?vler og kastede ham derefter udenfor D?ren, hvor han et ?jeblik efter blev revet itu Lem for Lem under Omst?ndigheder, som det er frygteligt for mig at berette om. Som De vil se, var dette et Mord, endog efter deres egne, hjemmeh?rende Love, thi to af Dommerne havde voteret i min Faders Fav?r.

Da ordnede Forhold atter vendte tilbage, begyndte min ?ldste Broder at anstille Efters?gninger efter denne Mand. Jeg var kun et Barn den Gang, men det var en Familiesag, og den blev mange Gange omtalt i min N?rv?relse. Fyrens Navn var Carabin. Han var en af Santerres Garde og en bekendt Duellant. Senere tvang han en nederlandsk Dame ved Navn Baronesse Straubenthal, som han havde faaet trukket for Tribunalet, til at gifte sig med ham og sk?nke ham sine Godser, mod at han skaffede hende Friheden. Han giftede sig med hende, antog hendes Navn og Titel og slap ud af Frankrig i Tiden omkring Robespierres Fald. Hvad der senere blev af ham, kunde vi ikke den Gang faa oplyst.

De vil maaske mene, at det vilde v?re meget let for os at finde ham, siden vi havde baade hans Navn og hans Titel. Men samtidig maa De erindre, at vi ved Revolutionen mistede alt, hvad vi ejede, og uden Penge lader saadanne Efterforskninger sig vanskeligt anstille. Saa kom Kejserd?mmet, og Forholdet blev endnu vanskeligere, thi som De ved, bestemte Kejseren, at den 18de Brumaire skulde danne Gr?nsen mellem Fortid og Fremtid. Ikke destomindre havde vi vore egne Familieplaner.

"Min Broder fulgte Armeen og drog med den gennem hele Sydevropa, hvor han overalt s?gte Efterretninger om Baron Straubenthal. Han faldt ved Jena i Oktober, og nu h?rer H?vnen mig til. Jeg havde det Held, at h?re, at Slynglen befandt sig her i Polen; jeg spurgte mig for, og nu staar jeg ved Maalet. Og for at g?re Sagen endnu bedre, har jeg samtidig faaet en Ledsager, hvis Navn man aldrig n?vner indenfor Armeen uden at s?tte det i Forbindelse med en eller anden modig eller ?del Daad."

Dette var jo altsammen meget godt, og jeg havde lyttet til hans Ord med den st?rste Interesse. Men jeg var ikke bleven Spor af klogere paa, hvad den unge Duroc ?nskede af mig.

"Hvorledes kan jeg saa tjene Dem?" spurgte jeg.

"Ved at tage med mig."

"Til Slottet?"

"Netop."

"Hvornaar?"

"Med det samme!"

"Men hvad har De i Sinde at foretage Dem?"

"Jeg ved, hvad jeg vil g?re. Men alligevel vil jeg gerne have, at De tager med mig!"

Nu har det aldrig ligget for mig at sige Nej til et Eventyr, og ved Siden af havde jeg den st?rste Sympati for den unge Mands F?lelser. Det er meget godt, dette at tilgive sine Fjender, men man skulde dog ogsaa gerne give dem noget at tilgive. Jeg rakte ham derfor Haanden og slog til.

"I Morgen tidlig maa jeg af Sted til Rossel, men i Nat er jeg Deres!" sagde jeg.

Vi efterlod vore Soldater i deres lune Kvarterer, og da der kun var en Fjerdingvej til Slottet, lod vi ogsaa vore Heste hvile ud. Det plejer ikke at v?re noget underdejligt Syn at se en Kavallerist til Fods, men Duroc og jeg var i den rigtige Alder, og jeg gad se den Kvinde, der ikke vilde have syntes om de to unge Husarer, den ene blaa, den anden graa, som den Nat spadserede ud fra Posthuset i Arensdorf. Vi havde begge vore Sabler paa, og desuden havde jeg stukket en Pistol i min Vams, thi jeg havde en Anelse om, at det var et desperat Eventyr, vi indlod os paa.

Stien, som f?rte op til Slottet, snoede sig gennem en b?lgm?rk Fyrreskov, hvor vi ikke kunde se andet end Stjernerne over vore Hoveder. Men pludselig aabnede Skoven sig, og der laa Slottet foran os i omtrent et B?sseskuds Afstand. Det var en gammel, meget forfalden Bygning med Taarne i alle Hj?rner og en Udbygning i den Side, der vendte imod os. Kun et enligt Lys skinnede frem fra den uhyre Facade, og ikke en Lyd h?rtes fra det. Det forekom mig, at denne Kolos over sig havde noget gaadefuldt, der passede godt til dens Navn.

Da vi naaede Porten, fandt vi ingen Klokke eller D?rhammer paa den store, jernbeslaaede D?r, og det var f?rst, da vi bankede l?s med vore Sabelh?fter, at vi tiltrak os Opm?rksomheden. En lille Mand med H?gen?se og Sk?g op til Tindingerne aabnede langt om l?nge Porten. Han havde en Lygte i den ene Haand, i den anden holdt han i en K?de en stor, sort Hund. Hans Opf?rsel var til en Begyndelse truende, men da han saa vor Uniform og vore Ansigter, slog den over i Fortr?delighed.

"Baron Straubenthal modtager ikke G?ster paa denne Tid af D?gnet," sagde han paa udm?rket Fransk.

"V?r saa venlig at meddele Deres Herre, at jeg har rejst firehundrede Mil for at hilse paa ham, og at jeg ikke gaar min Vej, f?r dette er sket!" udbr?d min Ledsager. Jeg selv kunde ikke have sagt dette bedre.

Fyren skottede unders?gende til os og tyggede raadvildt paa sit sorte Sk?g.

"For at sige Sandheden, mine Herrer!" sagde han, "er Baronen ikke helt ?dru iaften, og De vil finde ham i langt bedre Hum?r, dersom De vil komme igen i Morgen."

Han aabnede D?ren lidt mere, medens han talte, og jeg kunde ved Skinnet af Lampen i Hallen se endnu tre andre raa Kammerater, hvoraf den ene holdt endnu en af de frygtelige Blodhunde. Duroc maa have set det samme, men det forandrede ikke hans Beslutning.

"Det er det samme!" svarede han; "det er Deres Herre, jeg vil tale med!"

Fyrene inde i Hallen gjorde Plads for ham, da han gik ind imellem dem, saa stor er den ene Mands Magt, der ved, hvad han vil, over de mange, der ikke kan beslutte sig. Min Ledsager klappede en af dem paa Skuldrene med samme Overlegenhed, som om denne havde v?ret hans Tjener.

"F?r mig til Baronen!" sagde han.

Manden trak paa Skuldrene og sagde noget paa Polsk. Den sk?ggede Fyr, der nu havde laaset og st?ngt Porten, syntes altsaa at v?re den eneste, der kunde Fransk.

"Godt, De skal faa Deres Vilje!" sagde han med et ubehageligt Smil. "Jeg skal f?re Dem til Baronen. Men f?r Enden vil De maaske ?nske, at De havde fulgt mit Raad!"

Vi fulgte ham over den flisebelagte Hal, der var tilr?get og meget smudsig. Derefter aabnede han en D?r og viste os ind.

Det var et lille, sparsomt m?bleret V?relse med de samme Tegn paa Fors?mmelse og Forfald, der havde m?dt os overalt. V?ggene var beh?ngte med falmede Tapeter, og henne i det ene Hj?rne var de gaaede l?s, saa at den n?gne Mur kom til Syne. Lige overfor var der endnu en D?r, beh?ngt med et T?ppe. Midt i V?relset stod et stort, firkantet Bord med nogle smudsige Tallerkener og de sparsomme Rester af et Maaltid. Rundt omkring fl?d det med tomme Flasker. Ved Bordenden sad en k?mpestor Mand med et L?vehoved og en stor Manke af r?dgult Haar. Hans Sk?g var af den samme r?dgule Farve og ganske uplejet. Jeg har set mange m?rkelige Ansigter i min Tid, men intet mere brutalt og vildt end dette med de smaa stikkende ?jne, de fremstaaende K?ber og den tykke, h?ngende Underl?be, der stak frem i det vildt voksende Sk?g. Hans Hoved dinglede, og han saa paa os med en Drukkens usikre, sl?vede Blik. Imidlertid var han ikke mere beruset, end at vore Uniformer gjorde et vist Indtryk paa ham.

"Naa, mine tapre Fyre!" brummede han, "fort?l mig saa de sidste Nyheder fra Paris. Jeg h?rer, at I er komne for at genrejse Polen og er i Mellemtiden selv blevne Slaver - Slaver af en lille Aristokrat med graa Overfrakke og trekantet Hat. Og ikke mere frie "Borgere", men "Herr" og "Frue". Der maa Fanden tage mig rulle nogle flere Hoveder i Kurven, f?r det atter bliver - - "

Duroc n?rmede sig i Stilhed og stod nu ved Siden af Skurken.

"Jean Carabin!" sagde han.

Baronen studsede, og Drukkenskabens Sl?r syntes at glide fra hans ?jne.

"Jean Carabin!" gentog Duroc.

Han sprang op og greb om Stolens Arm.

"Hvad er Deres Hensigt med at gentage det Navn, min unge Mand?" spurgte han.

"Jean Carabin, De er en Mand, som jeg l?nge har ?nsket at m?de!"

"Selv om jeg maaske en Gang har baaret det Navn, hvad vedkommer det saa Dem! De maa have v?ret et Barn, da jeg bar det!"

"Mit Navn er Duroc!"

"Vel dog ikke en S?n af -?"

"En S?n af den Mand, De myrdede!"

Baronen pr?vede paa at le, men der var R?dsel i hans Blik.

"Gjort Gerning staar ikke til at ?ndre, unge Mand!" raabte han. "Det gjaldt deres Liv eller vore i de Dage: Aristokraternes eller Folkets. Den Gang var det ham, der faldt, senere faldt de fleste af mine Kammerater. Det er Krigens Gang. Men lad os glemme Fortiden og l?re hinanden bedre at kende, De og jeg."

Han strakte en r?d, rystende Haand ud, imedens han talte.

"Det er nok!" sagde Duroc. "Dersom jeg jog min Sabel igennem Dem, som De sidder i den Stol, gjorde jeg Dem Deres Ret. Jeg van?rer min Klinge ved at krydse den med Deres. Men De er dog Franskmand! Rejs Dem op og forsvar Dem!"

"Naa, naa I er saa hidsige, I unge Fyre!" raabte Baronen.

Men Durocs Taalmodighed var nu forbi. Han slyngede sin aabne Haand ind i det store, r?dgule Sk?g. Jeg saa en L?be, tils?let med Blod, og to lynende blaa ?jne.

"De skal d? for det Slag!"

"Det var rart, at De endelig kunde bestemme Dem," svarede Duroc.

"Min Sabel!" skreg den anden. "Jeg lover Dem, at De ikke skal komme til at vente paa mig," fortsatte han og styrtede ud af V?relset.

Som jeg har fortalt, havde V?relset en D?r i Baggrunden, d?kket af et T?ppe. N?ppe var Baronen styrtet bort, f?r der kom en Kvinde til Syne, ung og smuk. Saa hurtig og lydl?st bev?gede hun sig, at hun stod imellem os paa et ?jeblik, og det var kun den svage Rysten i Portieren, der fortalte os, hvor hun var kommen fra.

"Jeg har set det hele," hviskede hun. "Hvor De har baaret Dem udm?rket ad, min Herre!"

Hun greb min Ledsagers Haand og kyssede den atter og atter, f?r han kunde frig?re den.

"Men, Frue, hvilken Grund har De dog til at kysse min Haand?"

"Fordi det var den Haand, der slog ham paa hans l?gnagtige Mund. Fordi det maa v?re den Haand, der vil h?vne min Moder. Jeg er hans Steddatter. Han plagede min Moder til D?de. Jeg hader ham! Gud, nu kommer han!" Saa forsvandt hun lige saa hurtigt, som hun var kommen. Et ?jeblik efter traadte Baronen ind med et Sv?rd i Haanden og med den sk?ggede Portner i H?lene.

"Dette er min Sekret?r," sagde han, "han skal v?re min Sekundant. Vi maa imidlertid have lidt mere Albuerum end vi kan faa her. Vil De v?re saa god at f?lge mig til et mere rummeligt V?relse."

Det var i Virkeligheden urimeligt at slaas i et V?relse, der var sp?rret af et stort Bord. Vi fulgte ham derfor gennem den daarligt oplyste Hal, i hvis modsatte Ende et Lys skinnede ud fra en aaben D?r.

"Her findes al den Plads, som vi beh?ver," sagde den sk?ggede. Duroc trak sin Sabel og sprang derind. Baronen anmodede mig bukkende om at gaa f?rst. Men n?ppe var jeg kommen over D?rt?rskelen, f?r den tunge D?r faldt i med et Brag, og N?glen blev drejet om. Vi var gaaet i en F?lde. I f?rste ?jeblik stod det os ikke klart. En saadan Nederdr?gtighed laa ganske udenfor vore Erfaringer. Men da vi endelig forstod, hvor dumt vi havde baaret os ad ved at stole paa en Mand med en saadan Fortid, blev vi grebne af Raseri over hans Skurkagtighed - og vor egen Dumhed. Vi kastede os mod D?ren, bearbejdede den med vore tunge St?vler. Men D?ren var grumme solid, lavet af solide Tr?planker og beslaaet med Jern, som man finder dem i Slotte fra Middelalderen. Den var lige saa vanskelig at bryde igennem som en Eskadron af den gamle Garde. De Forbandelser vi udst?dte mod Skurken, havde samme Virkning som vor Banken. De bragte os intet andet Svar end det haanende Ekko fra det store Rum. Men naar man er Soldat, l?rer man snart at finde sig i, hvad der ikke kan v?re anderledes. Jeg genvandt f?rst min Koldblodighed og anmodede Duroc om at bistaa mig med at unders?ge det V?relse, der var blevet vort F?ngsel.

Det havde kun et Vindue, uden Glas, og saa sn?vert, at man ikke en Gang kunde stikke Hovedet igennem det. Det sad saa h?jt oppe, at Duroc maatte staa op paa en T?nde for at kunne se ud af det.

"Hvad ser De?" spurgte jeg.

"Grantr?er og en Sti, der snor sig mellem dem!" svarede han. "Og nu -!" Han kom med et Udraab af Forbavselse.

Jeg sprang op paa T?nden ved Siden af ham. Da saa jeg paa Stien en Mand der, piskende paa Hesten, galopperede af Sted som en Forrykt. Medens vi iagttog ham, blev han mindre og mindre, indtil han ganske opslugtes af Skovens sorte Skygge.

"Hvad mon det betyder?" spurgte Duroc.

"Ikke noget godt for os!" svarede jeg, "han er maaske ude efter nogle R?vere, som skal kv?rke os. Vi maa se at slippe ud af denne Musef?lde, f?r Katten indfinder sig."

Det var et Held, at V?relset var oplyst af en Lampe, der n?sten var fuld af Olie, saa at den kunde holde ud til den lyse Morgen. I M?rke vilde vor Stilling have v?ret ulige vanskeligere. Vi begyndte nu at unders?ge de Pakkasser og T?nder, der var stillede op imod V?ggen. Vi befandt os aabenbart i Slottets Forraadskammer, for der laa Masser af Ost, Gr?ntsager af forskellig Slags, Kasser, fyldte med t?rret Frugt, og en R?kke Vint?nder. I en af disse sad Tappen i, og da jeg kun havde faaet lidt at spise i L?bet af Dagen, var jeg glad ved at kunde tage mig en Slurk R?dvin og lidt F?de. Men Duroc vilde intet have. Han gik op og ned i V?relset i Vrede og Sp?nding. "Jeg vil have fat i ham," skreg han, "han skal ikke saa let slippe fra mig!"

Det var jo meget godt, men det forekom mig, medens jeg sad paa en stor Ost og spiste min Aftensmad, at min unge Ven t?nkte for meget paa sine egne Familieanliggender og for lidt paa den Klemme, han havde bragt mig i. Hans Fader havde nu v?ret d?d i fjorten Aar, og i Gaar anede jeg end ikke, at han havde eksisteret, men her l?b Etienne Gerard, den mest lovende L?jtnant i hele Storarméen, Fare for at blive et Hoved kortere. Hvor jeg bandede den Letsindighed, der havde faaet mig til at tage Del i denne Pokkers risikable Ekspedition, som ikke i mindste Maade ber?rte Frankrig eller Kejseren. Jeg kunde ikke lade v?re at t?nke paa, hvilken Tosse, jeg havde v?ret, ved at blande mig i et privat Slagsmaal, naar jeg havde en udm?rket Krig omkring mig og i Forvejen en kvart Million Russere at k?mpe imod.

Da Duroc stadig blev ved med sine Trusler, sagde jeg endelig:

"Det er altsammen meget godt. For mig maa De g?re ved ham, hvad De lyster, naar De faar Overtaget. Men i ?jeblikket er Sp?rgsmaalet desv?rre det, hvad han vil g?re ved os."

"Lad ham g?re det v?rste!" raabte han, "jeg har en Forpligtelse til at ofre Livet for min Fader, om det g?res n?dvendigt."

"Det er det rene Vr?vl!" sagde jeg, "saafremt De skylder Deres Fader noget, skylder jeg min Moder lige saa meget, og det er at slippe uskadt fra denne Historie."

Min Bem?rkning bragte ham til Fornuft.

"Jeg har t?nkt for meget paa mig selv!" udbr?d han, "tilgiv mig, Hr. Gerard! Hvad vil De raade mig til at g?re?"

"Godt," sagde jeg, "det er sikkert ikke for vor Sundheds Skyld, at de har lukket os inde bag Ostene. Hensigten er vel at komme os til Livs, om de kan. De stoler sagtens paa, at ingen vil faa Nys om, at vi kom hertil, og at ingen vil finde vort Spor, saafremt vi skulde forsvinde. Ved Deres Husarer, hvor De tog hen i Aften?"

"Nej, jeg har ikke fortalt det til nogen!"

"Hm! Det er sikkert, at vi ikke d?r af Sult her. Hvis de vil dr?be os, maa de ulejlige sig herind for at bes?rge det. Bag en Barrikade af T?nder kan vi nok staa os imod de fem Skurke, som vi har set. Det er vel derfor, at der er sendt Stafet efter Hj?lp."

"Vi maa altsaa se at komme bort, f?r Hj?lpen kommer?"

"Netop! Hvis vi i det hele taget kan slippe bort!"

"Kunde vi ikke s?tte Ild paa den D?r?" spurgte han.

"Intet vilde v?re lettere," svarede jeg, "der staar flere T?nder Petroleum i Krogen. Jeg har kun den Indvendig mod Arrangementet, at vi i saa Fald selv bliver nydeligt ristede ligesom to ?sterspostejer."

"Kan De ikke finde paa noget?" spurgte han fortvivlet. "Men se, hvad er det?"

Vi havde h?rt en svag Lyd henne ved Vinduet, og en Skygge gled mellem os og Stjernerne. En lille, hvid Haand kom til Syne i Lampelyset, og der var noget, der glimtede imellem Fingrene.

"Hurtig! Hurtig!" raabte en Kvindestemme.

Vi fo'r begge op paa T?nden.

"De har sendt Bud efter Kosakkerne! Eders Liv h?nger i en Traad. Aa, - jeg ulykkelige! Han kommer!"

Saa fulgte Lyden af hastige Skridt. En h?s Ed, et Slag, og derefter skinnede Stjernerne atter ind ad vort Vindue. Vi blev tavs staaende, hvor vi var, medens vort Blod kogte i afm?gtigt Raseri. Et halvt Minut senere h?rte vi et d?mpet Skrig og Braget af en D?r, der blev sm?kket i.

"Den Bandit har grebet hende. Han slaar hende sagtens ihjel!" raabte jeg.

Duroc spang ned paa Gulvet med en uartikuleret Lyd som et Menneske, der har mistet sin Forstand. Han bearbejdede med sine N?ver D?ren saa rasende en Kraft, at der kom blodige M?rker paa den for hvert Slag.

"Her er en N?gle!" raabte jeg og samlede den op paa Gulvet. "Hun maa have kastet den ind til os i samme ?jeblik, som hun blev sl?bt bort."

Min Kammerat snappede den fra mig med et Gl?desskrig. Et ?jeblik efter sl?ngte han den hen ad Gulvet, thi den var alt for lille til det kolossale N?glehul. Duroc sank ned paa en Kasse med Hovedet imellem sine H?nder. Han st?nnede i Fortvivlelse. Jeg kunde n?sten selv have st?nnet, naar jeg t?nkte paa Kvinden og paa, at vi var ganske ude af Stand til at komme hende til Hj?lp.

Men jeg fattede mig hurtigt. Denne N?gle maatte v?re bragt os i en eller anden Hensigt, og den maatte passe til en D?r - hvorfor skulde hun ellers have bragt os den med Fare for sit eget Liv? Det vilde staa daarligt til med vor Kl?gt, om vi ikke kunde finde ud af, hvor den h?rte til.

Jeg gav mig straks i Lag med at flytte alle Kasserne ud fra Muren, og Duroc, som mit Mod gav ny Kraft, hjalp mig efter bedste Evne. Det var ikke noget let Arbejde, thi mange af Fustagerne var store og tunge. Men vi arbejdede som gale og rullede T?nder, Oste og Kasser imellem hverandre ud paa Gulvet. Bagved fandt vi saa endelig en D?r, der var laaset af, og til den passede N?glen.

Vi traadte ind i Slottets Krudtkammer. I den modsatte Ende af dette var der en D?r, men den var ogsaa laaset.

"Vi er ikke bedre farne end f?r!" sagde Duroc, "thi vi har ingen N?gle her."

"Aa, vi har et helt Dusin!" svarede jeg.

"Hvor?"

Jeg pegede paa Krudtt?nderne.

"De vil spr?nge denne D?r?"

"Netop!"

"Men samtidig spr?nger De jo hele Hytten i Luften!"

"Nej, jeg spr?nger kun D?ren til Forraadskamret!"

Jeg l?b tilbage og hentede en stor, tom Blikdaase, der kunde rumme flere Pund Krudt. Duroc fyldte den, medens jeg skar en Stump Lys til. Jeg tror ikke, at en Ingeni?r kunde have lavet en bedre Murbr?kker. Saa lagde jeg Oste ovenpaa hinanden og stillede Minen paa dem, lige t?t op til N?glehullet. Derefter t?ndte vi Lyset og s?gte Ly i Krudtmagasinet, hvis D?r vi lukkede efter os.

Det var egentlig ikke nogen s?rlig lystelig F?lelse at v?re mellem alle disse Krudtt?nder, mine Venner, og at vide, at saafremt Flammerne slog igennem den tynde D?r, vilde vore forkullede Lig flyve h?jere til Vejrs end selve Slottet naaede. Hvem kunde t?nke sig, at et Lys paa en halv Tomme kunde v?re saa l?nge om at br?nde ned. Jeg lyttede og lyttede for at opfange Lyden af Kosakkerne, der skulde komme for at g?re en Ende paa os. Jeg var n?sten kommet til det Resultat, at Lyset maatte v?re gaaet ud, da der l?d et Brag - Bomben var sprungen. Vor D?r fl?j i Stumper og Stykker, og halve Oste og en Regn af Guler?dder dalede ned over os. Da vi styrtede frem, maatte vi gennem Brudstykker af Blikdaaser og Flaskeskaar, men der var et stort Hul, hvor der tidligere havde v?ret en D?r. Minen havde gjort sin Virkning.

Men Minen havde gjort mere for os, end vi havde turdet haabe. Det var gaaet ud over Fangevogterne saavel som over F?ngslet. Det f?rste, vi saa, da vi kom ud i Hallen, var en Mand med en stor Slagter?kse i Haanden. Han laa paa Ryggen med et gabende Saar over Panden. Dern?st fik vi ?je paa en af de store Blodhunde, der vred sig ved Siden af ham med br?kkede Forben. Da den fors?gte at rejse sig, saa jeg, hvorledes Benpiberne stak ud gennem Huden.

I det samme h?rte jeg et Skrig. Det var Duroc, der blev kastet over imod Muren med den anden Blodhunds T?nder i sin Strube. Han st?dte den fra sig med den venstre Haand, medens han Gang paa Gang jog sin Sabel gennem dens Krop, men det var f?rst efter, at jeg havde pustet dens Hjerne ud med min Pistol, at dens Jernk?ber slappedes og dens frygtelige, blodskudte ?jne slukkedes i D?den.

Der var ingen Tid at spilde. En Kvindes Skrig forude - et Skrig i d?delig Angst - sagde os, at selv om vi skyndte os, kunde vi endda komme for sent. Der var endnu to M?nd i Hallen, men de flygtede ved Synet af vore dragne Sv?rd og ophidsede Ansigter.

Blodet str?mmede ned fra Durocs Hals og farvede den graa Skindbes?tning paa hans Pels. Saa rasende var han imidlertid, at han stormede foran mig ind i det n?ste V?relse, det samme, hvor vi f?rste Gang havde truffet Herren til "M?rkets Slot", og det var over hans Skuldre, at jeg opfattede den Scene, der nu paafulgte.

Baronen stod midt i V?relset med sin uplejede Manke strittende som en vred L?ves. Som jeg tidligere har fortalt, var det en k?mpem?ssig Skikkelse med v?ldige Skuldre, og som han stod der, med Ansigtet fortrukket i Raseri og sit Sv?rd h?vet, kunde jeg, trods hans Skurkagtighed, ikke lade v?re at t?nke paa, hvilken pr?gtig Grenader der kunde v?re bleven ud af ham. Den unge Dame laa hensunken i en Stol bag ham. Et blaat M?rke tv?rs over hendes hvide Arme og en Hundepisk, sl?ngt hen ad Gulvet, fortalte os, at vi ikke var kommen tidsnok til at beskytte hende mod hans Brutalitet.

Han gav et Hyl fra sig som en Ulv, da vi br?d ind, og var ?jeblikkelig inde paa Livet af os, huggende og st?dende under en Str?m af Eder.

Jeg har allerede tidligere n?vnt, at der var daarlig Plads i V?relset til at f?gte. Min Kammerat var foran mig i den sn?vre Passage mellem Bordet og V?ggen, saa at jeg kun kunde se til og ikke var i Stand til at hj?lpe ham. Fyren vidste, hvorledes han skulde haandtere sine Vaaben og var ilter og paagaaende som en Vildkat, men paa den sn?vre Plads gav Baronens St?rrelse og Kr?fter denne en betydelig Fordel. Ved Siden af var han en glimrende F?gter. Hans Parader og Riposter var hurtige som Lynet. To Gange saarede han Duroc i Skulderen, og da min Ven gled under et Angreb, h?vede han sit Sv?rd for at give ham det dr?bende St?d. Jeg var imidlertid hurtigere end han og optog Hugget i min Parerplade.

"Undskyld!" sagde jeg, "men De har endnu Etienne Gerard tilbage!"

Han trak sig tilbage, l?nede sig imod V?ggen og snappede efter Vejret i korte, h?se Gisp. Hans t?jlesl?se Levned h?vnede sig i dette ?jeblik.

"Pust bare ud!" sagde jeg; "jeg skal vente til det passer Dem."

"De har ingen Grund til at slaas med mig," sagde han.

"Jo, jeg skylder Dem en lille Opm?rksomhed," svarede jeg, "fordi De lukkede mig inde i Deres Oplagsrum. Men selv om denne Grund ikke havde v?ret til Stede, kan jeg l?se en anden paa denne Dames Arm."

"Saa skal De faa Deres Vilje!" svarede han og gik l?s paa mig som en Rasende. I et Minut saa jeg kun de skinnende smaa ?jne og de r?de Lyn fra hans blodige Klinge, som dansede op og ned, til h?jre og venstre, snart for min Strube og snart for mit Bryst. Jeg havde aldrig t?nkt mig, at der kunde findes saa dygtig en F?gter i Paris i Revolutionens Dage. Og jeg tror ikke, at jeg i det hele taget har truffet seks M?nd i min Tid, som havde et bedre Kendskab til at haandtere deres Vaaben. Men han vidste, at jeg var hans Overmand. Han l?ste sin D?dsdom i mine ?jne, og jeg kunde se, at han forstod, hvad han l?ste. R?dmen d?de bort i hans Ansigt, og hans Aandedr?t blev mere og mere stakaandet. Men alligevel slog han fra sig, selv efter at det dr?bende Hug havde ramt ham. Endelig segnede han bagl?nds over imod Bordet, d?ende med en Forbandelse paa L?berne og Blodet v?ltende ud over det r?dgule Sk?g.

Jeg, der fort?ller dette, har deltaget i saa mange Slag, at min stakkels Hukommelse daarligt nok kan huske Navnene paa dem alle, men af alle de r?dselsfulde Billeder, som mine ?jne har opfanget, er der intet, jeg n?digere t?nker paa end det r?dgule Sk?g om den blodr?de Mund, ud af hvilken jeg havde draget min Klinge.

Men det var f?rst siden efter, at jeg fik Tid til at t?nke paa alt dette. Hans k?mpem?ssige Legeme var n?ppe falden om paa Gulvet med et Brag, f?r Kvinden i Stolen sprang op og klappede i H?nderne med et Gl?desskrig. Jeg f?lte mig ilde ber?rt over den unge Dames Henrykkelse ved den blodige Daad og glemte i ?jeblikket helt at t?nke paa den frygtelige Uret, der maatte v?re overgaaet hende, f?r hun saa ganske kunde glemme sit K?ns ?refrygt for D?den. Jeg skulde netop til i en skarp Tone at bede hende forholde sig rolig, da en gennemtr?ngende R?g tr?ngte ind i V?relset og et gult Sk?r oplyste Figurerne paa Gardinet.

"Duroc! Duroc!" skreg jeg og greb ham i Skulderen. "Slottet br?nder!"

Kn?sen laa besvimet paa Gulvet, udmattet af sine Saar. Jeg fo'r ud i Hallen for at se, hvorfra Faren kom. Det var vor Eksplosion, der havde t?ndt Ild i D?rens Karm. Inde i Oplagsrummet br?ndte allerede flere af Kasserne. Jeg saa derind, og Blodet stivnede i mine Aarer ved Synet af Krudtt?nderne og det spildte Krudt, der var str?et over Gulvet. Maaske om nogle Sekunder, men h?jst om et Minut vilde Flammerne have naaet det. Disse ?jne vil lukke sig i D?den, mine Venner, f?r de oph?rer at se for sig de snigende Flammer og de m?rke Krudtt?nder bagved.

Jeg erindrer kun dunkelt, hvad der mere skete. Jeg kan dog erindre, at jeg stormede ind i D?dens V?relse, hvor jeg greb Duroc i den ene Arm, medens Kvinden greb ham i den anden, og sammen sl?bte vi ham gennem Hallen. Vi styrtede ud gennem Hovedporten og ned ad den sned?kkede Sti, indtil vi naaede Udkanten af Skoven. I samme ?jeblik h?rte vi et v?ldigt Brag bag os, og da jeg vendte mig om, saa jeg en stor Ilds?jle skyde op imod Vinterhimlen. Der kom endnu et Knald, meget h?jere end det f?rste. Jeg saa Fyrretr?erne og Stjernerne hvirvle rundt for mine ?jne, og bevidstl?s faldt jeg tv?rsover min Kammerats Legeme.

F?rst efter flere Ugers Forl?b kom jeg til mig selv i Posthuset i Arensdorf, og endnu l?ngere gik hen, f?r jeg fik at vide alt hvad der var forefaldet. Det var Duroc, som atter havde optaget sin Soldatertjeneste, der sad ved Siden af min Seng og afgav Beretning. Han fortalte, at et Stykke T?mmer havde ramt mig i Hovedet og strakt mig til Jorden, mere d?d end levende. Den polske Kvinde var derefter l?bet til Arensdorf og havde hentet vore Husarer. De var netop kommen tidsnok til at frelse os fra Kosakkernes Lanser. Om den tapre Kvinde, der havde frelst os begge, fortalte Duroc ikke den Gang mere, men da jeg tilf?ldigvis traf ham to Aar senere efter Slaget ved Wagram, blev jeg ikke s?rlig overrasket ved at finde, at jeg ikke beh?vede at forestilles for hans Brud. Saaledes var han, ved Lykkens underlige Spil, nu berettiget til, om han havde villet, at antage Baron Straubenthals Navn og Titel. Og samtidig var han bleven Ejer af de sorte Ruiner af "M?rkets Slot".

* * *