En Nihilist

I det lille V?rtshus i Genf, hvor Russerne plejede at have deres Tilhold, n?d Helene hurtigt sit beskedne Aftensmaaltid uden som s?dvanlig at drikke en Kop Kaffe dertil - en Luksus, hun ikke havde n?gtet sig lige siden den Dag, hun havde faaet sine Elever i Russisk. Men i Aften maatte hun skynde sig; et l?nge ventet Brev fra Rusland laa gemt i hendes Lomme.

Hun havde for et ?jeblik siden faaet det af den gamle, hvidhaarede Urmager, til hvem hele hendes udenlandske Korrespondance blev adresseret, og hun br?ndte af Utaalmodighed efter at erfare de Nyheder, som det i al Almindelighed maatte indeholde, og efter at faa det overbragt til sin Ven Andrey, hvem det dog fornemmelig angik.

Hun vekslede nogle Ord med en anden landflygtig, krydsede imellem de mange R?kker smaa Borde, ved hvilke der overalt sad M?nd i Arbejdsbluser, og naaede ud paa Gaden. Klokken var kun halvsyv, hun var sikker paa at tr?ffe Andrey hjemme. Han boede i N?rheden, og efter fem Minutters Forl?b befandt Helene sig uden for hans D?r. Hendes smukke, noget stillestaaende Ansigt havde faaet en let Farve af den hurtige Gang.

Andrey var alene, i F?rd med at g?re Uddrag af en Statistik, som han benyttede til Grundlag for den Artikel, han hver Uge skrev til et russisk Provinsblad. Han vendte Hovedet og rejste sig med udstrakt Haand for at byde sin G?st velkommen.

?Her er et Brev til dig!" sagde Helene, idet hun gav ham Haanden.

?Naa, endelig!" udbr?d han.

Andrey var en Mand paa seks-syv og tyve Aar med et alvorligt, godmodigt Ansigt, lidt skarpt og regelm?ssigt i Tr?kkene. Over hans Pande laa Spor af tidlige Sorger, og hans ?jne var ualmindelig dybe og tankefulde, men dette forringede ikke det Indtryk af Ro og Bestemthed, man fik af hele hans kraftige, velformede Skikkelse.

Der gled en let R?dme over hans Pande, idet hans slanke, muskelst?rke Fingre med nerv?s Hast rev Konvolutten op og fremdrog et stort Ark Papir, bed?kket med Linier i vid Afstand fra hinanden, skrevne med en uregelm?ssig, sammentr?ngt Haandskrift.

Helene, der ikke syntes at v?re mindre utaalmodig end han, gik hen til ham og lagde Haanden paa hans Skulder for ogsaa at kunne l?se i Brevet.

?Det er bedre, at vi s?tter os ned, Helene!" sagde den unge Mand. ?Du skygger for Lyset med dine Kr?ller!"

Det mere end tarvelige V?relse var kun sparsomt oplyst af en eneste Lampe, d?kket af en gr?n Papirsk?rm, saaledes at kun en Del af Br?degulvet, Benene paa nogle simple Stole og den nederste Del af en Mahogni Kommode - V?relsets fornemste Prydelse - var helt oplyst. V?ggene, som var betrukne med gult Tapetpapir og prydede med et billigt Litografi af den schweiziske General Dufour, et Landskab, et Fotografi af V?rtindens afd?de ?gteherre og hendes Eksamensbevis fra Skoletiden, indfattet i Glas og Ramme, var hyllede i et diskret Tusm?rke, meget kl?deligt for disse Kunstv?rker, men umuligt at l?se i.

Andrey stillede endnu en Stol hen til det runde Spisebord, som var d?kket med B?ger og Papirer, og drejede Lampesk?rmen saaledes, at det Hj?rne, han plejede at bruge som Skrivebord, var helt oplyst. Helene satte sig ved Siden af ham og saa n?r, at hendes Haar undertiden ber?rte hans; men ingen af dem ?nsede det, saa optagne var de af deres Tanker.

Helene var den f?rste, der talte; med en Kvindes hurtige Blik var hendes ?jne lynsnart gledne hen over Papiret.

?Der staar intet i det Brev!" udbr?d hun. ?Bare Snak! Det er ikke Umagen v?rd at spilde sin Tid med at l?se det!"

Hendes Udtalelse syntes, hvor besynderlig den end kunde lyde, ikke at anf?gte hendes Kammerat; thi han svarede roligt:

?Vent bare! Jeg kender Georgs Haand, og han plejer i Almindelighed at have noget s?rligt at bem?rke. Det vil i hvert Fald ikke tage lang Tid at l?se det."

... ?Min k?re Andrey Anempoditstovitsch, jeg vil i al Skyndsomhed fort?lle dig - - hm! hm! - - grundet paa den ualmindelige strenge Frost - - hm! hm! - - Faarene og Ungkv?get - - hm!" mumlede Andrey, idet han hurtigt gled hen over Linierne.

?Naa, her kommer noget om Familien - - - Lad os se, hvad han skriver!"

?Med Hensyn til min Familie - -" Andrey l?ste med monoton, refererende Stemme - - ?kan jeg fort?lle dig - - min S?ster Kate har giftet sig - - - hvem hun l?rte at kende i Efteraaret - - han viste sig at v?re en Mand uden Principper eller ?resbegreber, som - - - og v?rre endnu - - - bundulykkelig - - Jeg vilde aldrig have troet om hende - - Fader er meget nedb?jet og - graahaaret. Vort eneste Haab er den alt l?gende Tid, alle ulykkeliges barmhjertige Tr?ster - - -"

Den patetiske S?tning blev afbrudt af et lystigt Latterudbrud af Helene eller Lene, som hendes Ven kaldte hende.

?Det er let at se, at det er skrevet af en Digter!" sagde hun.

Uden at lade sig anf?gte af hendes malplacerede Lystighed fortsatte Andrey i noget hurtigere Tempo og mumlede Slutningen af Brevet mellem T?nderne.

?Nej, du har Ret! Det er ikke v?rd at l?se," sagde han, uden dog at vise noget Tegn paa synderlig Skuffelse, men saa sig om i V?relset, som om han s?gte efter noget.

?Der er den!" udbr?d han og greb en lille, sort Flaske, der stod paa Kamingesimsen ved Siden af den lille Spirituslampe, hvorpaa han kogte sin Te om Morgenen.

Helene rakte ham en Glasb?rste, medens han omhyggeligt glattede Brevet ud. Derpaa dyppede han B?rsten ned i Flasken og lod den et Par Gange glide hen over Papiret foran sig.

De sorte Linier, skrevne med almindeligt Bl?k, forsvandt, som fort?rede af den ?tsende Saft. Et ?jeblik vedblev Papiret at v?re tomt, men saa blev pludseligt alt Liv og Bev?gelse. Som draget frem af en usynlig Haand myldrede det frem overalt - her, der og alle Vegne! Bogstaver, Ord, S?tninger formede sig og stillede sig i R?kker som et Kompagni Soldater, der, naar Alarmsignalet lyder, styrter ud af deres Telte for at indtage deres Plads i Geledderne.

Saa oph?rte Bev?gelsen; Bogstaverne stod stille. Hist og her ude i Randen k?mpede endnu et enkelt forsinket Ord eller Bogstav for at bryde sin Vej igennem det tynde D?kke, hvorunder det laa skjult, og smuttede ubem?rket paa sin Plads ved Siden af sine mere rapfodede Kammerater; men den ?verste Del af Arket var i fuldst?ndig Orden. I Stedet for de tidligere intetsigende Ord stod der nu t?tsluttende R?kker, skrevne med en fast, sikker Haand, parate til at aabenbare det Budskab, de saa trofast havde bragt det unge Par, der nu med blussende Kinder og tindrende ?jne stod l?nede over Bordet.

?Lad mig l?se det for dig!" udbr?d Helene, og f?rend Andrey kunde faa sagt et Ord eller paa anden Maade forsvare sin Ejendomsret, havde hun grebet Brevet og begyndt at l?se:

?K?re Broder! Vore Venner har overdraget mig at besvare dit Brev og sige dig, hvor fuldst?ndig vi alle billiger dit ?nske om at vende tilbage til Rusland. Jeg kan forsikre dig om, at L?ngslen efter at se dig iblandt os har v?ret st?rkere, end du formoder. Men vi har t?vet med at kalde dig tilbage, fordi vi kun alt for vel kendte de Farer, som du i S?rdeleshed er udsat for her. Vi vilde vente til det yderste med at sende Bud efter dig. Nu er dette ?jeblik imidlertid kommet.

?Selvf?lgelig kender du gennem Aviserne vore sidste Sejre, men du ved rimeligvis ikke, hvor dyrt de er k?bte! Vor Liga har haft sv?re Tab; nogle af vore bedste Folk er omkomne. Politiet tror, at de fuldst?ndig har knust os; men selvf?lgelig skal vi nok arbejde os op igen. Der er mange rede til at slutte sig til os; men de er endnu upr?vede. Vi kan ikke l?nger undv?re din Hj?lp, derfor kom! Vi venter alle med L?ngsel paa dig, de gamle Venner, som ingen Sinde har glemt dig, og de nye, som er lige saa utaalmodige som vi efter at byde dig velkommen iblandt os. Kom altsaa saa hurtig, som du kan!"

Helene standsede. Hun gl?dede sig paa Andreys Vegne; thi hun var ham en god Ven, og idet hun saa op paa ham, ligesom indesluttede hun ham i et Blik fuldt af Forstaaelse og Godhed.

Men hun saa kun hans t?tklippede, sorte Haar, stift som en Hestemanke. Han havde trukket sin Stol lidt v?k fra Bordet og l?nede sig over dens Ryg med Hagen st?ttet i Haanden, tilsyneladende hensunken i Beskuelsen af nogle Render i de Fyrretr?s Gulvbr?der. Hun fortsatte sin L?sning.

Brevet omhandlede temmelig bredt flere mere abstrakte Sager, paaviste derpaa de betydelige forandringer, der i den senere Tid var foregaaede i den praktiske Politik, og n?vnede de forel?bige Forholdsregler, Partiet i den Anledning agtede at tage.

?Alt dette," sluttede den skrivende, ?vil vistnok forbavse dig - ja maaske endog i Begyndelsen kr?nke dig; men jeg tvivler ikke om, at du som en praktisk Arbejder i Sagen i L?bet af kort Tid vil indse det rigtige deri - -"

Her maatte Helene vende Bladet og blev brat afbrudt i sin L?sning ved det f?rste fingerede Brevs meningsl?se Indhold. Hun havde glemt, at denne Side endnu ikke var vasket bort, og det virkelige Indhold saaledes endnu ikke kommet til Syne. De f?rste Ord, som hun saaledes uvilkaarlig l?ste, virkede paa hende som en kaad Farce midt i et S?rgespil.

Hun greb B?rste og Flaske og v?dede de tiloversblevne Sider. I L?bet af nogle faa Minutter var de undergaaede samme Forandring som den f?rste; dog havde de et noget andet Udseende. Den s?dvanlige flydende Haandskrift blev her afbrudt af lange R?kker Cifre, som ?jensynlig indeholdt ganske s?rlig vigtige Meddelelser. Cifferskriften benyttedes som yderligere Forsigtighedsregel over for Politiet, for det Tilf?ldes Skyld, at det skulde fatte Mistanke til Brevet og ikke n?jes med at genneml?se det, men benytte kemiske Pr?parater for at se, on det muligvis skulde indeholde skjulte Meddelelser. Cifferskriften var i Begyndelsen anvendt lejlighedsvis, idet enkelte Grupper af store, t?tskrevne Figurer ragede op over den almindelige Haandskrifts regelrette Linier som Buske og Tr?er paa en Gr?smark; men efterhaanden blev Cifrene talrigere, indtil de midt paa tredje Side dannede en hel t?t Skov, som en Logaritme-Tabel, uden nogen som helst Interpunktion eller Afbrydelse.

?Se dog Andrey! Det er en hel Svir for dig!" udbr?d Helene og pegede paa Cifrene. ?Jeg er vis paa, at Georg har anvendt dem saa rigelig bare for at gl?de dig!"

?En smuk Vennetjeneste!" svarede Andrey. Han hadede at tyde Cifferskrift og plejede at sige, at dette Arbejde for ham var en Slags korporlig Revselse.

?Ved du hvad!" vedblev han, ?dette Stykke Arbejde vil tage os mindst seks Timer!"

?Aa nej, ikke slet saa l?nge, du dovne Fyr! Vi to tilsammen skal nok klare det paa langt mindre Tid."

?Men jeg er kommen noget ud af ?velsen. Du maa skrive N?glen op for mig!"

Helene gjorde straks, hvad han bad om; hvorpaa de - hver is?r bev?bnede med et Ark Papir - satte sig til Arbejdet. Det var langt fra let gjort. Georg plejede at bruge Partiets dobbelte Cifre; de oprindelige Figurer i Brevet skulde ved Hj?lp af en N?gle omdannes til andre Figurer, og disse igen ved en anden N?gle tydes i Ord. Denne Forvandlingsproces fordrede en uendelig M?ngde Tegn for hvert enkelt Bogstav i Alfabetet, men havde den Fordel at g?re Cifrene absolut sikre mod Opdagelse, selv over for Politiets allersnildeste Fors?g. Men hvis der i denne Skrivemaade var indl?bet blot den ringeste Fejl, blev den ofte til et Mysterium ogsaa for den, for hvem den var bestemt.

Som det s?mmer sig for en Digter, var Georg langtfra noget s?rligt M?nster paa Agtpaagivenhed og Paapasselighed, og hans Venner blev ofte drevne til Fortvivlelse over hans Breve. Enkelte af hans Cifre n?gtede med sand Haardnakkethed at blive til andet end st?nnende, pustende, hv?sende Stavelser, af hvilke det syntes rent ut?nkeligt at forme et kristent Ord. Og som for rigtig at drille forekom disse Hieroglyffer altid paa Steder, hvor hvert Ord var eller syntes at v?re af allerst?rste Vigtighed og Interesse.

Uden Helenes Hj?lp vilde Andrey ofte have fortvivlet; men den unge Pige var en ?vet Ciffer-L?ser og havde et eget Talent til at g?tte, hvad der manglede. Naar han ganske modl?s foreslog hende at opgive denne eller hin S?tning som haabl?s, tog hun begge Ark Papir i sin Haand og g?ttede ved en Slags Inspiration, hvor det var, at Georg havde gjort Fejl.

I mindre end to Timer havde de tydet de spredte Cifre i Brevet. De gav Oplysning on de n?rmere Enkeltheder ved Andreys Rejse, idet de n?vnede Navne og Adresser paa de Folk, som han skulde henvende sig til ved Ankomsten til St. Petersborg og ved den russiske Gr?nse. Andrey afskrev omhyggeligt alle Adresserne paa et lille Stykke Papir, som han gemte i sin Portemonn?, for at l?re dem udenad, inden han rejste.

Nu havde de den samlede M?ngde Cifre tilbage at tyde. De forstod, at det nu drejede sig om et andet Tema, sandsynligvis af en s?rlig farlig og kompromitterende Natur, siden den skrivende havde gjort sig den Ulejlighed at omskrive hvert eneste Ord i Cifre.

Hvilke blodige Hemmeligheder kunde ikke denne Skov skjule? Andrey stirrede paa den, opsat paa at g?tte. Men Skoven bevarede trofast sin Hemmelighed og saa trods sin lunefulde Forskelligartethed irriterende monoton og stum ud.

Efter nogle faa ?jeblikkes Hvile, gav de sig med fornyet Iver i Lag med deres Arbejde og tydede - Stump for Stump - den skjulte Mening.

Som det endelige Resultat af Decifreringen nedskrev Andrey m?jsommeligt Bogstav paa Bogstav. Naar han havde Ord nok til en S?tning, l?ste han den h?jt for sin Hj?lperske. Men allerede de f?rste Ord ber?rte ham saa smerteligt, at han ikke var i Stand til at afvente Slutningen af S?tningen.

?Jeg er vis paa, at der er noget galt fat med Boris!" udbr?d han. ?Se engang!"

Helene saa hurtigt ned paa Papiret, som han rakte hende, og derpaa paa sit eget. Det var uden for al Tvivl - det drejede sig om Boris - en af Partiets dygtigste og mest indflydelsesrige M?nd -, og Begyndelsen af S?tningen klang uhyggeligt nok - v?rre endnu, end Andrey formodede; thi hun g?ttede straks, hvilke to Bogstaver der vilde f?lge; men hun tav klogelig stille og vedblev at diktere.

?Fem - tre -."

?Syv - ni," svarede Andrey og saa i N?glen efter Bogstavet.

?Skynd dig!" raabte Helene utaalmodigt. ?Ser du ikke, at det er et a?"

Det ildespaaende a blev nedskrevet af Andrey.

Det f?lgende Bogstav var et r, hvilket var endnu v?rre.

Det tredje, det fjerde og det femte Bogstav blev skrevet, og deres sidste Tvivl - hvis de i det hele taget havde haft nogen - forsvandt. Uden at veksle et eneste Ord mere vedblev de med feberagtig Iver at tyde Skriften, og efter nogle Minutters Forl?b l?ste de begge, - sort paa hvidt:

?Boris er for nylig bleven arresteret i Dubravnik."

I stum Forf?rdelse saa de paa hinanden.

?I Dubravnik! Hvad Pokker havde han at g?re i det ford?mte Dubravnik?"

?Lad os gaa videre," svarede Helene, ?maaske faar vi det at vide. Der maa sikkert nok v?re n?rmere Oplysninger om hans Arrestation!"

Atter optog de deres irriterende langsomme Arbejde, og i L?bet af en ti Minutters Tid, som forekom dem at v?re en Time, havde de igen tydet et Par Linier. Deraf fik de at vide, at Boris tillige med to andre Venner, efter en haard Kamp med Politiet, var bleven tagen til Fange. Det var ikke meget; men tilstr?kkeligt til at sige dem, at Sagen var fortvivlet. Hvorledes Boris' Andel end havde v?ret i Kampen, saa var han en d?dsd?mt Mand. I F?lge en ny Lov, som var traadt i Kraft, blev enhver, der havde taget Del i disse F?gtninger med Politiet, straffet med D?den; og Boris var ikke den Mand, der n?jedes med at v?re Tilskuer, mens de andre sloges.

?Stakkels Zina!" sukkede de begge; Zina var Boris' Hustru.

Efter en kort Pavse nedskrev Helene atter en R?kke Figurer, som i L?bet af nogle Minutter viste sig at v?re Navnet paa den Kvinde, hvis Lod de netop havde beklaget - Zina.

?Zina! - - Kan det v?re muligt?" udbr?d Andrey. Hans f?rste Tanke var, at ogsaa hun var arresteret. Men efter andre fem Minutters ?ngstelig Sp?nding saa han, at han havde taget fejl.

?Zina" - stod der - ?er rejst til Dubravnik for at unders?ge Terrainet og se, hvad der kan g?res for at frelse Boris."

?Gudskelov, at de t?nker paa det! Det er godt og en Grund mere for mig til at skynde mig hjem," sagde Andrey.

Efter Meddelelserne om Boris fulgte en Liste over andre Ofre, som i den senere Tid var faldne i Politiets H?nder. Derefter omtaltes de forestaaende Forh?r og de ubarmhjertige Domme, som man ad hemmelig Vej igennem Kontorerne allerede havde faaet at vide. De s?rgelige Nyheder om de f?ngslede Venner blev kortelig opramsede i samme forretningsm?ssige Tone som Rapporterne over de d?de og saarede efter et Slag.

Det var Bagsiden af den underjordiske Kamp, der som en, mudret Str?m, Draabe for Draabe, sivede frem; det var ikke muligt at sv?lge denne bitre Drik paa én Gang. Ved enkelte s?rlig s?rgelige Nyheder kunde de to Venner ikke undlade at veksle et Par Ord; men for?vrigt fortsatte de i Tavshed deres Arbejde og beholdt deres F?lelser for sig selv.

Det gik nu langt raskere fra Haanden end f?r. Georgs Cifre blev mere tydelige, og Decifreringen foregik n?sten uden Standsning.

Efter de s?rgelige Beretninger om Tab og Lidelser kom man til et lysere Tema. Georg omtalte kortelig, men med den gl?dende Tro og Overbevisning, der var ham egen, de hurtige Fremskridt, Partiet i al Almindelighed havde gjort, og fremh?vede den st?rke aandelige G?ring, som sporedes overalt.

?Ja, det vil ikke vare l?nge, f?rend der sker noget stort!" udbr?d Helene begejstret og rejste sig for at rette de stivnede Lemmer ved at gaa frem og tilbage i V?relset. Pludselig greb hun Brevet, t?rrede det omhyggeligt over Lampen og str?g en Svovlstik for at ant?nde det.

?Aa nej, lad v?re!" sagde Andrey hurtigt.

?Hvorfor? Har du ikke skrevet alle Adresserne op?"

?Jo; men jeg kunde have Lyst til at beholde Brevet lidt endnu."

?Hvorfor? For at det skulde falde i uvedkommendes H?nder?" spurgte Helene skarpt.

Andrey svarede, at i Schweiz var disse strenge Forholdsregler overfl?dige; men det var ikke let at overbevise den unge Pige; thi som alle Kvinder, der er indviklede i en Sammensv?rgelse, overholdt hun strengt de vedtagne Forskrifter.

?Maaske er du tilg?ngelig for et Kompromis?" spurgte hun t?vende.

Hun rev den f?rste Halvdel af Brevet af, den, som indeholdt de rent personlige Meddelelser, og udkradsede omhyggeligt de enkelte Cifre.

?Det er formodentlig dette, du vil l?se?" spurgte hun.

?Naa ja, jeg gaar ind paa dit Kompromis! Un?gtelig synes jeg bedst om denne Del og fratr?der min Fordring paa Resten," svarede Andrey, medens den unge Pige kn?lede ned foran Kaminen og omhyggeligt br?ndte Levningerne af Brevet tilligemed de to Ark, hvorpaa de havde l?st Cifrene.

Da Helene havde bragt sin Samvittighed til Ro, indtog hun atter sin Plads.

?Altsaa, du skal rejse fra os, Andrey," sagde hun dr?mmende.

Der var en st?rre Varme end ellers i hendes Stemme og i det Blik, hvormed hendes ?rlige, klare, blaa ?jne saa paa Andrey. For dem, som bliver tilbage, er det altid vemodigt at se en Mand i F?rd med at forlade sit sikre Eksil for paa ny at risikere Livet i Czarens Riger.

?Tager du snart af Sted?" spurgte hun.

?Ja," svarede Andrey. ?Pengene og Passet vil kunne v?re her om tre, fire Dage, haaber jeg, og det er tilstr?kkelig Tid til mine Rejseforberedelser."

Efter en n?ppe m?rkelig Pavse tilf?jede han:

?Jeg vilde ?nske, at jeg vidste, om de allerede er komne under Vejr med hans Navn?"

?Om hvem taler du?" spurgte den unge Pige og saa op.

?Om Boris naturligvis!"

?Jeg kan ikke t?nke mig, at de saa snart skulde have udfundet det," svarede Helene. ?Boris har aldrig f?r v?ret i Dubravnik. Desuden vilde Georg have omtalt en saa vigtig Kendsgerning."

?Gid du havde Ret," svarede Vennen. ?Det vilde v?re saa langt lettere at hj?lpe ham! Men lige meget - det vil ikke vare l?nge, f?rend jeg ved Besked om alt."

De fortsatte Samtalen rent forretningsm?ssigt. Den unge Pige havde ?jensynlig en Del personlig Erfaring i at smugle eksilerede Landsm?nd ind i Rusland, og omendsk?nt hun var adskillige Aar yngre end Andrey, gav hun ham dog mange v?rdifulde Raad.

?Naar du nu atter er inde i Malstr?mmen, saa lov mig ikke helt at glemme os her," sagde Helene med et Suk. ?Skriv af og til til Vasily eller mig. Ogsaa jeg vilde gerne tilbage til Rusland. Se, om du ikke kan ordne det for mig!"

?Jeg skal g?re mit bedste! Men hvor er Vasily? Hvorfor kom han ikke med?"

?Han var ikke i Kaféen i Aften. Jeg sendte Bud til ham, at jeg gik herop. Han maa v?re ude - rimeligvis i Operaen. De spiller ?Robert". Ellers vilde han have v?ret her for l?nge siden."

Hun stak Haanden i Lommen og trak et stort, gammeldags Guldur frem. Det var et Familiestykke, som hun satte s?rlig Pris paa, fordi hun havde faaet det efter sin Fader, der var General paa Kejser Nikolaus' Tid. Hun havde haft Uret med sig i Sibirien, og det var ligeledes fulgt med hende i Eksilet. Lejlighedsvis tjente det vel som Tidsmaaler; men for det meste laa det fredeligt i en eller anden Pantelaaners Skuffe - til Fordel for hende selv eller en af hendes Venner. Disse Menneskers Tilv?relse var saa n?je knyttet sammen, at den personlige Ejendomsret omtrent helt udelukkedes, og det Faktum, at Uret nu befandt sig i dets retm?ssige Besidders Eje, var et talende Bevis for, at den lille Kreds af sammensvorne, som befandt sig her, for Tiden var nogenlunde ?konomisk betrygget.

?Nej, hvor det er blevet sent!" udbr?d Helene. ?Den er over tolv. Jeg maa skynde mig hjem, for ikke at sove over mig til Timerne i Morgen. Du kunde for Resten s?rge for," vedblev hun, ?at en anden fik dit Arbejde, naar du rejste."

?Ja, det skal jeg. Det vilde egne sig for Vasily. For ham med hans faa Forn?denheder vilde firsindstyve Francs om Maaneden v?re tilstr?kkeligt til alle Udgifter. Og der kunde endda blive saa meget tilovers, at han engang imellem kunde tage dig med i Teatret eller paa en Koncert."

Helene r?dmede, endsk?nt hun var forberedt paa en eller anden Hentydning af den Art; Andrey drillede hende altid med hendes Beundrer.

?Vasily er en Mand med strenge Grunds?tninger, ikke saadan en Sybarit som du," sagde hun smilende. ?Men jeg vil ikke sinke mig med at sk?ndes med dig - Farvel, Andrey!"

Han greb Lampen for at lyse hende ned ad Trapperne og slap hende ikke af Syne, f?r hun sikkert var naaet inden for sin Gaded?r; Huset, hvori hun boede, laa lige over Gaden. Saa gik han langsomt tilbage til sit enlige V?relse.

Det afrevne Stykke af Brevet laa fristende paa Bordet. Helene havde g?ttet Sandheden, han havde ?nsket at beholde Brevet for, naar han var alene, at fryde sig over disse venlige Ord fra fjerne Venner. Men han kunde ikke g?re det nu, Helene havde ved at g?tte hans Tanker ?delagt Gl?den for ham. Han stak Brevet i Lommen for at gemme det til n?ste Dag. Saa gav han sig til at ordne sin Seng; men han var alt for ophidset til at kunne sove.

Tre lange, lange Aar var forl?bne, siden Andrey Kojukhov, mist?nkeliggjort saa vel gennem sine f?rste Fors?g paa at g?re Propaganda blandt B?nderne som ved senere Delagtighed i den underjordiske Kamp, var bleven overtalt af sine Venner til forel?big at ?fordufte". Han havde i Mellemtiden gennemstrejfet forskellige Lande, forg?ves s?gende at finde en passende Besk?ftigelse for sin hvilel?se Aand. F?rend det f?rste Aar af hans ufrivillige Eksil var omme, var han saa plaget af Hjemve, at han spurgte Vennerne, der holdt Valpladsen i St. Petersborg, om han ikke maatte vende tilbage for atter at indtage sin Plads i R?kkerne. Men dette blev paa det bestemteste n?gtet ham. Der var en forel?big Pavse i Kampen, idet Politiet ikke havde noget s?rligt at holde sig til; men da hans Navn var vel erindret, vilde han ved sin Tilbagekomst s?tte hele Banden i Bev?gelse. Uden at v?re i Stand til at udrette noget, vilde han kun blive en Byrde for Vennerne. Han burde have forstaaet dette af sig selv; naar man tr?ngte til ham engang, vilde man sende Bud efter ham. I Mellemtiden maatte han holde sig i Ro og s?ge at finde Besk?ftigelse i Udlandet, enten ved liter?rt Arbejde i Revolutionens Tjeneste eller i den sociale Bev?gelse i fremmede Lande.

Andrey fors?gte begge Dele; men med mere Iver end Held. Han skrev for flere russiske Blade, som blev udgivne i Udlandet; men han havde oprindelig intet liter?rt Talent. I hans Indre br?ndte en begejstret Sj?l, og han havde st?rke F?lelser over for Sk?nhed og Poesi, men manglede Evne til at give dem Udtryk. Det var ham ikke muligt paa samme Tid at tjene to Herrer. Han levede og aandede kun for Rusland og var ganske optaget af sine Minder, sin L?ngsel og af alt, hvad der angik F?drelandet. Han f?lte sig som en flygtig G?st ved de udenlandske Socialisters Sammenkomster og blev mere og mere overfalden af Hjemve. Han var lige paa Nippet til atter at skrive til sine Venner, da han modtog en levende Hilsen fra dem igennem Helene Zubova, den unge Pige, der havde hjulpet ham med at tyde Brevet.

Netop hjemvendt fra Sibirien havde hun straks meldt sig til Tjeneste paa ny i Ligaen i St. Petersborg, men var bleven raadet til ?jeblikkelig at drage over Gr?nsen og for en Tid at opholde sig i Udlandet. Tillige med en Bunke Hilsener fra Vennerne havde hun bragt Andrey det bestemte Paabud om at v?re fornuftig og holde sig i Ro. Forel?big var der ikke Brug for nogen af dem. Helenes Afrejse til Udlandet var et tydeligt Bevis derfor.

Andrey blev altsaa n?dt til at g?re en Dyd af N?dvendigheden. Tiden havde taget Brodden af hans f?rste Skuffelse, og han havde lidt efter lidt v?nnet sig til at t?nke sig sit Liv henlevet i Landflygtighed med alle de deraf f?lgende pinlige ?rgrelser og Besv?rligheder, men ogsaa med den udelte Tilfredsstillelse, der en i uhindret at kunne fordybe sig i sine Tankers L?nkamre. P? denne Maade havde han nu tilbragt tre rolige, ensformige Aar kun oplivet ved den feberagtige Sp?nding, som Forventningen om Nyheder fra Rusland hensatte ham i.

Han ventede ikke forg?ves. Efter en kort Stilstand br?d den ulmende Revolution atter ud med fordoblet Kraft, og Andrey greb med Beg?rlighed denne Anledning. Han sendte en ny Foresp?rgsel, affattet i veltalende, overbevisende Ord, noget, som uheldigvis aldrig fandtes i hans mere gennemarbejdede liter?re Frembringelser. Der var ingen Grund mere til Uds?ttelse, og efter nogle faa Ugers ?ngstelig Sp?nding modtog han Georgs Brev som Svar.

?Endelig engang!" gentog han for sig selv, da han langsomt gik frem og tilbage i sit V?relse, optaget af at t?nke paa Rejsen.

Landflygtighedens tomme Oplevelser eksisterede ikke l?nger for ham, han var pludselig igen i St. Petersborg med dens velkendte Omgivelser og f?lte det, som om han f?rst den foregaaende Dag var rejst derfra.

Hans Hjerne arbejdede mere og mere intenst, og han travede hurtigere og hurtigere frem og tilbage i V?relset.

En lydelig Banken afbr?d ham pludselig i hans Dr?mmerier og kaldte ham tilbage til Virkeligheden. Det var den logerende nedenunder, der, irriteret over hans generende Gaaen frem og tilbage, dunkede i loftet med en Stok for at give sit Mishag til Kende.

?Det er nok Monsieur Cornichon, der ?nsker Ro til at sove," udbr?d Andrey. ?Den gode Mand bryder sig Pokker om, enten den russiske Revolution gaar ad Helvede til eller ej."

Han standsede imidlertid brat og var stille, indtil Bankningen var oph?rt, for paa denne Maade at tilkendegive, at han bad om Undskyldning. Da han imidlertid stadig ikke f?lte Lyst til at gaa i Seng og ikke vilde kunne holde sig i Ro, naar han var oppe, besluttede han at spadsere ud i den smukke Foraarsnat. Han slukkede Lampen, laasede D?ren efter sig og listede stille ned ad den m?rke Trappe.

* * *

Ved Gr?nsen.

Samuel Susser, almindelig kaldet ?R?de Sam", Formand for Smuglerne og V?rtshusholder i Ishky, en Landsby paa den lithauiske Gr?nse, betjente sine G?ster med s?dvanlig Paapasselighed. Hans aarvaagne ?je bem?rkede ?jeblikkelig, naar en af dem f?lte T?rst, og hans ?vede Haand sk?nkede aldrig nogen Sinde en Draabe ?l mere, end der akkurat udkr?vedes, for at Glasset skulde synes fuldt, medens der i Virkeligheden manglede saa meget som vel muligt. Hans livlige Aand var for ?jeblikket besk?ftiget andet Steds, idet han fulgte Iltoget, som fra St. Petersborg Mil for Mil n?rmede sig Gr?nsen.

Han havde om Morgenen faaet Telegram fra David Stirn, en Student af j?disk Afstamning, som stod i Forbund med ?Goiserne" (kristne Opr?rere) imod Autoriteterne og nu bevogtede Gr?nsen for dem. I et forud aftalt Sprog havde David meldt, at han kom med Aftentoget og havde tre Kammerater med, som skulde ?bringes over".

Tre Personer à ti Rubler pr. Hoved er ingen ilde Dagsindt?gt; men alligevel gjorde ?R?de Sam" Regning paa at faa lidt mere for sin Ulejlighed. Det var netop i Udskrivningstiden, og der blev ved Gr?nsen taget s?rlige Forholdsregler for, at de unge J?der ikke skulde l?be v?k fra Milit?rtjenesten. En ?rlig Smugler havde under saadanne Forhold Ret til at vente en ekstra Duc?r; men det gjaldt om at v?re forsigtig over for saadan en Gnier som David. Og dog var han ingen daarlig Kunde denne samme David. Et skarpt Hoved, ?gte J?deblod, som overalt i Verden vilde g?re sin Race ?re. Han var efter al Sandsynlighed F?rer for ?Goiserne", en rask Kn?s, som nok vidste, hvor han var hjemme. Uden Tvivl havde han en Fremtid for sig, og en ?rlig Smugler beh?vede intet at frygte ved at staa i Forbindelse med ham. Han forstod at holde Mund og var Mand for at staa ved sit Ord; men han kunde prutte og tinge om en ?re, ligesom en Zigeuner paa Hestemarkedet.

?R?de Sam" havde tilstr?kkelig Anledning til at studere sin besynderlige Klient. Hver tredje eller fjerde Maaned viste den unge Mand sig ved Gr?nsen med et Hold Goiser, som enten ?nskede at komme ind i Landet eller ud af det. Saa var der ogsaa B?ger, der skulde smugles ind udefra, og dette var en meget indbringende Gren af Forretningen, thi der blev betalt mere for B?ger end for Tobak og Silke. David havde mange Forbindelsen langs Gr?nsen, men Samuel var stolt af at turde regne sig for hans Yndlingsagent.

Hvad alt dette bet?d - hvem de underlige Folk var, som David stod i Ledtog med, og hvad de egentlig vilde - kunde Samuel ikke rigtig blive klog paa. Dreven af sin j?diske Nysgerrighed havde han vel fors?gt at l?se nogle af de revolution?re Pamfletter, som han skulde smugle ind; men da hans Kundskaber i Russisk kun var yderst mangelfulde, fik han ikke meget ud af det og opgav klogelig at spekulere videre over Tingene. Naar en saa klog Mand som David var Part i Sagen, maatte der sikkert v?re noget at tjene; hvorledes skulde David ellers kunne betale saa punktlig og saa rigelig, som han gjorde.

Lokomotivets Fl?jten i det fjerne sagde ham, at Petersborgtoget nu var ved at l?be ind paa Stationen.

?Der er de!" t?nkte ?R?de Sam", idet han med Alvorsmine serverede en Snaps for en Politiembedsmand.

Samuels V?rtshus laa noget borte fra Stationen, og de fleste rejsende tog deres Forfriskninger i n?rmere og bedre Lokaler; men der var dog altid en eller anden, der fandt Vej hen til ham. Han gjorde derfor sine Forberedelser til Modtagelsen, t?rrede Bordene af, inspicerede Snapsbeholdningen, som stod i en lang R?kke Flasker langs V?ggene, og placerede sig derpaa selv bag Disken. V?rtshuset begyndte at fyldes. Flere B?nder fra Landsbyen kom ind, ivrig debatterende Begivenhederne paa Markedet hvorfra de netop vendte hjem. To Gendarmer kom ind for at drikke en Snaps og satte sig paa H?derspladsen. Flere andre Kunder indfandt sig; men David var ikke til at se. Omtrent en Time forl?b efter Togets Ankomst, og han kom stadig ikke. V?rten var netop fordybet i sine Betragtninger over, hvorledes han bedst skulde genoprette det Tab, som Davids Mangel paa Punktlighed vilde paaf?re ham, da han ved at se til h?jre opdagede selve Manden i egen Person siddende ganske stilf?rdigt ved samme Bord som de to Gendarmer, hvem han syntes at sk?nke lige saa liden Opm?rksomhed som de ham. Den unge, fattigkl?dte J?de var sandelig ogsaa den, man mindst skulde betragte med mistroiske ?jne. Som han sad der, med Blikket tomt rettet ud i Rummet, gjorde han ganske Indtryk af at v?re en yderst beskeden Kunde, som ikke var s?rlig forhippet paa at forlade et Sted, hvor man sad saa godt og i saa behageligt Selskab.

David var en lille, bredskuldret Mand paa omkring de femogtyve med et tiltalende, regelm?ssigt Ansigt af udpr?get j?disk Type, store, m?rkebrune ?jne med et mildt, noget s?rgmodigt Udtryk.

Samuel betjente ham, da hans Tur kom, og stillede et ?lkrus hen foran ham uden ellers at tage nogen Notits af ham. Den unge J?de betalte for ?llet, og da han i Ro og Mag havde t?mt sit Krus, forlod han Lokalet lige saa stille, som han var kommen.

Ude paa Gaden drejede David om Hj?rnet af Huset og gik ad en Bagd?r ind i K?kkenet, hvorfra han atter kom ud i en m?rk Gang. Han str?g en Svovlstik og gik op ad en Trappe, der f?rte til et sn?vert og temmelig smudsigt Bagv?relse, hvor R?de Sam i Almindelighed afgjorde sine Forretninger.

V?rten var der allerede. Da han saa David forsvinde, havde han ogsaa skyndt sig bort, efter f?rst at have faaet sin Kone til at indtage hans Plads bag Disken.

?Naa, hvordan gaar det, Sam?" spurgte David. ?De ventede mig vel ikke saa snart?"

?Jeg ventede Dem slet ikke, Hr. David - eller rettere ikke i Dag. Jeg t?nkte, at De f?rst kom i Morgen."

?Jeg havde noget at tage Vare paa," svarede den unge Mand og satte sig i en L?nestol af tvivlsom Kul?r og skr?kkeligt Udseende, som stod op imod V?ggen.

Samuel balancerede paa en h?j Tr?stol, som manglede et Ben.

?Er Deres Venner saa med Dem?"

?Ja! - alle tre! To M?nd og en Dame. Jeg forlod dem hos Foma. Vi ?nsker at v?re paa den anden Side i Morgen tidlig. De har vel ordnet alt forn?dent?"

?Ja, alt er klart. Klokken otte i Morgen er de derovre uden mindste Vr?vl. Men - -." Sam br?d af og gned sin N?se, medens han saa sp?rgende paa David.

?Hvad skal det sige?" David saa op.

?Ja, ser De, k?re Herre, Tiderne er vanskelige, og Soldaterne meget beg?rlige. Jeg har haft uhyre - ganske frygtelig meget Mas med at faa dem paa ret K?l," sagde Samuel og saa alvorsfuldt op i Loftet. ?Og jeg blev n?dt til at betale dem mere end - -."

?Det har De gjort galt i, min gode Sam, det var en stor Dumhed!" afbr?d David ham i en ligegyldig Tone.

?Saa? Er der noget dumt i at betjene Dem paalideligt?"

?Nej, det er der ikke! Men De maa holde faste Priser. Jo mere man giver, des mere forlanges der. Husk vel paa det, gamle Ven!"

?Det er nemt nok sagt for Dem, Hr. Stirn," svarede Smugleren i en kr?nket Tone. ?Men tror De, at jeg t?r fastslaa Reglerne? Det er Soldaterne, der er Herrer, og ikke mig."

?En klog Mand maa vide at klare sig," svarede David med uforstyrrelig Ro. ?S?t nu," tilf?jede han med et Glimt af Lune i ?jet, ?at De en Dag kom og forlangte h?jere Betaling end den, vi var bleven enige om. Jeg siger ikke, at De vil g?re det; men lad os nu antage, at De gjorde det. Nuvel, hvad tror De, at jeg vilde svare Dem? Min gode Sam, Fisken gaar, hvor Vandet er dybest, og K?beren, hvor Varen er billigst. Gr?nselinien er lang, og der er mange Soldater. Hvis den ene ikke vil, saa vil den anden. Eller har jeg maaske ikke Ret?"

David smilede godmodigt og begyndte at stoppe sin lille Snadde. Han havde selvf?lgelig straks forstaaet, hvor Samuel vilde hen, og var fast bestemt paa ikke at give efter; men han holdt ikke af at optr?de barskt, saa l?nge han kunde undgaa det. Han vedblev derfor, som om intet var forefaldet:

?Naa, hvorledes har saa Familien det? Det har jeg jo glemt at sp?rge om."

?Jo Tak, godt!" svarede Sam mut; det var ikke hans Agt saa hurtig at opgive ?vret.

?Er der ellers passeret noget nyt i Landsbyen?" spurgte David uforstyrret videre.

?Aa jo, der er vel det," svarede Smugleren i samme gnavne Tone og fortalte saa en Del Nyheder, der skulde vise, hvor alvorlig Situationen ved Gr?nsen var.

?Har De h?rt, at Isak er kommen tilbage?" spurgte David og udsendte en stor R?gsky.

Sams Mod faldt. Isak var en dreven Smugler og h?jt anset iblandt F?llerne. David havde af og til benyttet ham, og Sam var altid angst for, at Isak skulde stikke ham ud.

?Er han det?" sagde Sam klejnmodigt. ?Det vidste jeg ikke af." Han saa forskende hen paa sin G?st, men Davids Ansigt var ubev?geligt.

?Jeg h?rte det nede hos Foma!"

?Saa er der intet Haab mere," t?nkte Samuel; ?med den Mand kommer du ingen Vegne."

?Har Deres Folk megen Bagage?" spurgte han derpaa h?jt i fuldst?ndig Forretningstone, som om intet var forefaldet.

?Nej, kun en Bagatel! Deres Dreng kan b?re det hele."

?Saa sender jeg ham i Morgen ned til Foma. Pengene udbetales altsaa paa den anden Side?"

?Ja! Men husk paa ikke at tage imod noget som helst af dem - kun en Lap Papir, som De bringer mig, og hvoraf jeg faar at vide, at de er komne sikkert over."

Sam nikkede tavst. Det var atter en af Davids S?rheder, som han gennemf?rte med ub?jelig Strenghed.

Den kr?nkede Smugler str?g Haaret fra Panden og gav sig til at sp?rge om Vejret i St. Petersborg, for at komme ind paa et andet Samtaleemne. Men hans daarlige Hum?r forsvandt med ét Slag, da hans G?st spurgte ham, om han kunde holde skarpt Udkig paa sin Post i L?bet af den f?lgende Maaned.

?Jeg skal over Gr?nsen," forklarede den unge J?de, ?og har en M?ngde Ting, som jeg skal have ind i Landet."

Sam sm?kkede med L?berne, dette vilde blive fuld Oprejsning for hans skuffede Forhaabninger nu. For?vrigt gjorde han ingen Sp?rgsmaal; thi han vidste, at David ikke holdt af det og kun fortalte, hvad han vilde.

De samtalede endnu en Stund om de forskellige Forholdsregler, der skulde tages, og skiltes som fine Venner.

David begav sig tilbage til Fomas Hus, hvor hans Ledsagere havde indrettet sig for Natten. Husets Herre lukkede ham selv ind og fortalte paa hans Sp?rgsmaal, at alt var i Orden, man havde spist til Aften, og Selskabet var gaaet til Ro. De to M?nd sov i V?relset ud til Gaden og Damen ovenpaa i hans Datters Kammer. David takkede ham og gik ind til sine Venner. Han plejede altid ved Lejligheder som denne at bo hos Foma, omendsk?nt Sengelejet, som b?des ham der, kun bestod af en Tr?b?nk. Men Foma var Stedets sotsky - en Slags landlig Politimand, og hans Stue havde den Fordel at v?re et sikkert Opholdssted.

Da David var kommet ind i V?relset, unders?gte han alt med samme N?jagtighed som en vagthavende Officer. Vinduesskodderne var lukkede for at skjule de rejsende for nysgerrige Blikke, og al Bagagen, hans egen L?rredss?k indbefattet, var sammenstablet i et Hj?rne af V?relset. Hans Kammerater laa, tr?tte af den lange Rejse, i tryg S?vn paa B?nkene langs V?ggene. Alting var i Orden.

N?ste Morgen, da Solen tittede ind gennem Spr?kkerne i Skodderne, var David f?rste Mand paa Benene. Han kl?dte sig hurtig paa, og aabnede Vinduesskodderne; de to andre v?kkedes af hans muntre Stemme og var ligeledes snart i T?jet.

Ostrogorsky, den ?ldste af dem, var en midaldrende Mand, mager og med b?jet Ryg og et sygeligt, hent?ret Udseende. Han var for flere Aar siden for en eller anden ubetydelig Forseelse bleven forvist til en afsides liggende By ved Volga, og var nu flygtet fra sit paatvungne Opholdssted for at bos?tte sig i Udlandet.

Den anden, en ung, kraftig Mand paa treogtyve Aar, ved Navn Sazepin, var en af Davids Med-Sammensvorne; han havde bekl?dt en underordnet Stilling i et Linieregiment, men var efterhaanden bleven saa mist?nkeliggjort, at Ligaen mente det var bedst, at han ?forsvandt" en Tid.

?Skynd jer lidt, Kammerater!" sagde David. ?I skal have meget udrettet i Dag og har ingen Tid at spilde. Nu skal jeg s?rge for Frokosten."

Udenfor traf han den tredje af Selskabet, Annie Vulitch, en Pige paa nitten Aar, indviklet som Medvider i nogle Uroligheder af ikke politisk Art.

Da Politiet havde n?gtet hende et Pas til Udlandet, havde David beredvilligt lovet hende at skaffe hende over Gr?nsen, saa snart der gaves Lejlighed dertil.

Frokostmaaltidet var saa rigeligt, som Fomas Spisekammer paa nogen Maade tillod. Dette var en af Davids Egenheder. Fuldst?ndig ligegyldig over for sine egne Forn?denheder, drog han en - til Tider - n?sten latterlig Omsorg for dem, der var betroet til hans F?relse. Teen lavede han altid selv; han f?rte bestandig et Forraad med sig i Rejsetasken, fordi den Te, man k?bte undervejs, baade var ham for dyr og for daarlig. Maaltidet forl?b livligt. Alle var i denne egne, ophidsede Stemning, som st?rk Sp?nding og F?lelsen af forestaaende Fare fremkalder. De kunde ikke faa ud af deres Hoved, at det at komme over Gr?nsen fra Czarens Rige ikke var en overmaade farlig Historie, endsk?nt David forsikrede dem, at det var den letteste Sag af Verden. Der var i Hundredevis af rejsende, der passerede Gr?nsen hemmeligt, simpelthen for at spare Udgifterne ved et Rejsepas; og politisk mist?nkte kunde komme lige saa nemt derfra som alle andre, naar der da ikke var noget ganske s?rligt paafaldende ved deres Ydre.

?Det er meget muligt," bem?rkede Annie Vulitch med en let R?dmen; ?men der er dog mange, der er blevne arresterede ved Gr?nsen."

Hun var lidt beklemt til Mode; thi hun havde aldrig f?r v?ret i en lignende Situation.

?Det har De Ret i!" svarede David med Indignation i Stemmen. ?Men hvis har Skylden v?ret? Ene og alene deres egen! En Tosse kan drukne i en Spand Vand ved at holde Hovedet ned i den."

Deres Samtale blev afbrudt ved, at R?de Sam traadte ind.

?Alt er i Orden, Herre. Vi kan straks drage af Sted, hvis det passer Dem. Her er to Pas for Herrerne, og Damen faar min Datters - hun m?der os paa Vejen til F?rgen."

David oversatte Samuels Ord paa Russisk og rakte Vennerne de to Pas. Det var ikke almindelige Rejsepas, men et Slags Certificat, som udf?rdiges for Folk, der bor ved Gr?nsen og i Forretningsanliggender er n?dsagede til ofte at rejse frem og tilbage. Enhver af dem skyndte sig med at aabne sit Pas for at l?re det Navn at kende, under hvilket han skulde bringes over paa den anden Side. Det gav et S?t i Sazepin, og han raabte vredt hen imod Smugleren:

?Hvad er det for noget Kludder? Det er jo et Pas for en Dame!"

?Det er sandt nok," svarede Samuel roligt, ?men hvad g?r det?"

Ostrogonsky og David tittede nu ogsaa i Passet. Jo, ganske rigtigt! I Passet stod der skrevet med store Bogstaver: ?Sara Halper, Enke efter K?bmand Salomon Halper, fyrretyve Aar."

De brast alle i Latter, Sazepin med. Han havde under sin revolution?re L?bebane benyttet mange forskellige Pas og spillet mange forskellige Roller; men det var f?rste Gang, at han skulde optr?de som en Enke paa fyrre, og han gjorde Indsigelse imod denne Forvandling.

?Det maa De lave om," sagde han til Sam, ?jeg kan umuligt gaa for en Enke."

Samuel l?ftede h?jtidelig sine H?nder som en Kerub sine Vinger, og sagde med et Blink i ?jet:

?Hvorfor ikke? Med Guds Hj?lp kan De det!"

Sazepin, som ikke havde en saa blind Tro til Forsynet, protesterede; men David, der morede sig over sin Vens Ivrighed, blandede sig nu i Sagen.

?Bryd dig bare ikke om Enken," sagde han. ?Du skal se, det gaar nok."

Sazepin trak paa Skuldren; hvorledes man vilde lade ham passere for en fyrretyveaarig Matrone, gik over hans Forstand; men da David syntes at v?re indviet i Hemmeligheden, antog han, at Sagen var klar nok, og man gjorde sig nu f?rdig til Opbrud.

I D?ren m?dte de et af Samuels B?rn, der leverede S?sterens Pas til Annie Vulitch.

?Se saa, nu er alt i Orden!" bem?rkede David. Man trykkede hinanden hjerteligt i Haanden og skiltes. Sazepin og Smugleren gik f?rst, derpaa kom de to andre i nogen Afstand, for ikke at tiltr?kke sig Opm?rksomhed. Efter tyve Minutters Vandring var de ved en usselig, smudsig lille B?k, ikke dybere, ?end at en H?ne i T?rkevejr kunde klare den", som man siger i Rusland. Paa begge Sider strakte der sig en flad, ensformig Slette, hvor det gule Jordsmon tittede frem mellem det sparsomme, gr?nne Gr?s. Paa begge Bredder var der Klynger af M?nd og Kvinder. En fladbundet Pram, der lignede en gammel K?mpet?ffel, fl?d paa Vandet. En graahaaret, h?jtidelig udseende Politibetjent med meget r?dt Ansigt og Sabel ved Siden stod posteret ved Bredden som Lovens Haandh?ver.

Saa snart som Prammen var naaet til Bredden og t?mt for sine Passagerer, sprang vore rejsende paa et Tegn af Sam ned i den, efterfulgt af en halv Snes M?nd og Kvinder, der var ved at skubbe hverandre over Bord i deres Iver for at komme med.

?Stop!" raabte Politimanden og skubbede M?ngden tilbage. Idet han vendte sig imod dem i Baaden, sagde han i bydende Tone: ?Deres Pas!"

Thi her var Gr?nsen, den venstre Bred af den lille, smudsige Str?m var Rusland, den h?jre Tyskland.

Passene kom frem i en Fart og blev i en Bunke rakt den frygtindgydende Cerberus. Med Fingren i Luften talte han Hovederne i Baaden og derpaa Passene; Tallene stemmede. Saa rakte han den n?rmeste Passager Bunken og raabte: ?Alt i Orden!" hvorpaa F?rgemanden, som hverken havde Ror eller Aare, gav Rusland et velrettet Spark for i n?ste ?jeblik at lande i Tyskland. Passagererne sprang i Land. Alt var overstaaet; man var i Europa, uden for Czarens Rige.

?Det gik jo nemt nok," sagde Annie med et Smil. De f?lte sig alle befriede fra en Byrde, og under h?jr?stet Samtale gik de videre til den Landsby, hvor de skulde vente paa David. Havde de v?ret noget mindre optagne af sig selv, vilde de have bem?rket en ung, tarvelig kl?dt Mand med m?rke ?jne og blegt Ansigt, som idet han kom gaaende ned ad Gaden, uvilkaarlig fo'r sammen ved at h?re det russiske Sprog. Det var Andrey, som allerede for fulde fem Dage siden var kommet hertil efter Ordren i Georgs Brev. Time efter Time havde han ventet paa David - hvem han skulde tr?ffe her -, og han var ved at forgaa af Kedsomhed.

Han g?ttede ?jeblikkeligt, at disse tre maatte v?re Nihilister i Davids F?lge, og f?lte sig st?rkt fristet til at tiltale dem, men betvang sig. Det kunde jo muligvis v?re fremmede, og Forsigtighed skader ikke. Hvis det virkelig var Venner af David, vilde David ikke heller lade vente l?nge paa sig.

* * *

En travl Dag.

Da Andrey var kommen tilbage til V?rtshuset, hvor han boede, gav han Besked om, at han, i Tilf?lde af, at der skulde komme nogen og sp?rge efter ham, var hjemme hele Dagen.

Vinduet i hans V?relse vendte ud til en stor, gr?n Plads, hvor en M?ngde Gader udmundede. Her sad han og iagttog de forbigaaende, og Klokken henad elleve opdagede hans skarpe Blik Davids unders?tsige Figur, der i fuld Fart kom om et Hj?rne. Han var if?rt den samme sv?re Kavaj, som han plejede at b?re Aaret rundt, og svingede st?rkt med Armene.

Andrey fo'r ned ad Trapperne; de to Venner m?dtes i Forstuen og omfavnede hinanden efter ?gte russisk Skik.

?Du har vel v?ret gnaven, fordi jeg har ladet vente paa mig, hvad, gamle Dreng?" spurgte David, idet han klappede Andrey paa Skuldren.

?Aa ja, en lille Smule! Men for Resten var jeg bange for, at der var h?ndet dig noget galt."

?Snak! Hvad galt skulde der kunne h?nde mig? Nej, jeg skulde bare se at faa samlet en lille Trup til at bringe med over. To Fluer med ét Sm?k, forstaar du, det er billigere og nemmere."

?Jeg er vis paa, at jeg saa dine Folk ved F?rgen for lidt siden."

?Ja, det er rimeligt nok. Sazepin, som du jo nok kender af Omtale, er iblandt dem. Du maa endelig l?re ham at kende."

De var imidlertid kommet til Andreys V?relse; David tog sin Overfrakke af, smed den paa den Hestehaars Sofa og satte sig.

?Fort?l mig nu om alt det nye, du véd," sagde Andrey, der stod op foran ham. ?Hvorledes lever Georg og alle de andre? Og er der noget nyt om Boris? Har I h?rt fra Zina?"

?Ja, vi har faaet et Brev fra Zina. Udsigterne synes ikke at v?re synderlig lyse, efter hvad vi kan forstaa af de faa Oplysninger, hun giver i sit Brev. Men det varer ikke l?nge, f?rend hun atter er i St. Petersborg, og saa faar vi fuld Besked."

?F?lges vi ikke ad til St. Petersborg?"

?Nej," svarede David. ?Jeg skal videre til Schweiz, og maa blive der i nogen Tid."

?Véd Vennerne, at du kommer? Har du skrevet til dem?"

?Nej, det g?r jeg aldrig, det er bedre at komme uventet. Hvorledes lever de?"

?Der er intet at fort?lle! Den ene Dag gaar som den anden, bestandig den samme uendelig triste Tilv?relse!" svarede Andrey.

David slog sig utaalmodigt paa Kn?et.

?Det er en uderlig Race, disse Nihilister!" udbr?d han. ?At leve i et frit Land under en stor social Bev?gelse og saa dog f?le sig som en Fisk uden Vand; det er ufatteligt! Er da for jer hele Verden begr?nset til Rusland?"

Det var et Sp?rgsmaal, som David med sin j?diske Kosmopolitisme ofte dr?ftede med sine russiske Venner.

?Ja, du har Ret til at bebrejde os dette," svarede Andrey med den Beredvillighed til Selvkritik, som hyppigt skjuler dyb Tilfredshed med den begaaede Fejl. ?Vi er den mindst kosmopolitiske af alle Nationer, omendsk?nt mange mener det modsatte. Du er egentlig den eneste Mand, jeg kender, der fortjener at kaldes en Verdensborger!"

?Det er smigrende, men ikke meget behageligt," svarede David.

Andrey forfulgte ikke denne Samtale videre, men spurgte om, hvad Petersborg-Vennerne egentlig mente om Boris' Stilling. Sagen gik ham n?r til Hjerte; Boris var hans k?reste Ven og den Mand paa hele Jorden, han foruden Georg stod n?rmest.

?Det er ikke muligt at d?mme derom, f?r Zina er kommen tilbage," svarede David. ?Men jeg er bange for, at vi i ?jeblikket ikke kan g?re noget for ham."

?Af hvad Grund?" spurgte Andrey.

?Fordi vi ikke har de forn?dne Midler!" sagde David med et Suk. ?Vi er for Tiden meget vanskeligt stillede. Det vil du snart kunne overbevise dig om."

Han gik nu over til at give Vennen en n?jagtig Skildring af Ligaens Tab og dens finansielle Vanskeligheder. Andrey gik frem og tilbage i V?relset og lyttede til hans Ord. Det var v?rre, end han havde t?nkt sig; men Tanken om at maatte opgive Haabet fik ham til at dirre af Harme.

Han var vant til at t?nke paa sin egen eventuelle Paagribelse med en vis Ro; naar man var i Krig, maatte man v?re forberedt paa, at Lykken kunde vende sig. Men at finde sig i, at disse Slyngler (som han kaldte hele Statsstyrelsen) nedslagtede en af Vennerne, uden at man saa meget som ofrede et Skud paa at redde ham, det var en Ydmygelse, han ikke kunde v?re med til.

?Hvad er det for noget Snak!" udbr?d han og standsede brat foran David. ?Vi skulde ikke v?re st?rke nok? Vor Styrke ligger jo rundt omkring os. Dersom vi ikke faar tilstr?kkelig Tilgang, saa er det kun et Bevis for, at vi ikke er meget v?rd."

?Man kan ikke hoppe h?jere, end man selv er," bem?rkede David. ?Vi kunde vel nok undv?re et Par M?nd til at ordne den Aff?re; men hvad kan de udrette uden Penge?"

?Penge er ikke Hovedsagen," svarede Andrey. ?Der er intet, der lettere fylder Pengekassen og hurtigere faar Modet op igen end det, at man m?rker, at der for Alvor kommer Liv i Bev?gelsen igen."

?Du kan til Dels have Ret!" svarede David. ?Tal med Zina og de ?vrige derom. Vi vil alle gerne have noget udrettet."

Han rejste sig for at tage Afsked.

?Jeg maa hen til mine tre rejsende," sagde han.

?Hvorledes skal vi for Resten b?re os ad med Sazepin? Vil du gaa med og hilse paa ham, eller skal han komme til dig?"

Andrey erkyndigede sig f?rst om, hvem de to andre var, og foreslog saa at gaa med straks, det kunde ogsaa more ham at snakke lidt med de to fremmede.

Da David traadte ind i V?relset, hvor hans lille Selskab var samlet, blev han modtaget med stormende Jubel.

Andrey blev indf?rt under et falsk Navn, det f?rste, der faldt den beh?ndige David paa Tungen. Da Ostrogorsky og Annie var fremmede for Ligaen, mente han ikke, det var raadeligt at tr?kke dem med ind i Hemmeligheden, og hvad Sazepin angik, saa g?ttede han let, hvem den nyankomne var.

Selskabet delte sig i to Grupper. Andrey og Sazepin blev siddende ved Bordet, medens David trak de to andre med sig hen i en Vinduesfordybning i den anden Ende af V?relset; baade Ostrogorsky og Annie var endnu opfyldte af Forundring over, hvor uhyre simpel deres Flugt over Gr?nsen havde v?ret.

?Man ?nsker n?sten altid, at det skal v?re lidt mere sp?ndende," sagde den unge Pige, og Ostrogorsky bem?rkede, at han un?gtelig ogsaa havde t?nkt sig Sagen mere vanskelig. Fra paalidelig Kilde var der blevet ham fortalt, at man, skjult i en S?k, blev baaren paa en Mands Ryg over Gr?nsen, og at man ofte maatte tilbringe flere Dage i smaa hemmelige Rum, Pulterkamre og lignende, indtil Smugleren kunde finde en passende Lejlighed til at hj?lpe en over. David lo og sagde, at han aldrig havde h?rt Tale on S?kkene; men det andet kunde v?re sandt nok. I gamle Dage, da Smuglerne gjorde, som de vilde, spillede de ofte saadan en Komedie for at dupere deres Klienter og vise dem, at de uhyre Summer, de forlangte, var surt fortjente.

Imidlertid samtalede Andrey i d?mpet Tone med Sazepin, hvem han udspurgte om alt, hvad han vidste om Forholdene. Med den Liberalitet, som almindelig hersker ved Nihilisternes M?der, tog ingen Forargelse af, at de to holdt sig for sig selv. Det var David, der f?rst afbr?d dem.

?K?re Venner!" sagde han, ?det er Tid at t?nke paa vore legemlige Forn?denheder! Skal vi ikke have nogen Middagsmad? Der er ikke engang to Timer til, at jeres Tog gaar."

Alle var enige on, at man burde spise, og David gik nedenunder for at ordne Sagen med V?rten, medens Ostrogorsky gik ud i Byen for at faa en russisk Pengeseddel byttet. Andrey gav sig nu i Snak med den unge Pige, som hele Tiden havde holdt sig beskedent tilbage, og hvem han knapt havde lagt M?rke til. Han saa nu, at hun havde et nydeligt, ungt Ansigt med et alvorligt, intelligent Udtryk, klare, n?ddebrune ?jne og en lille slank, men energisk Figur. Hun var if?rt en tarvelig sort Kjole, saaledes som Nihilistinderne i Almindelighed plejer at b?re. Hun fortalte paa hans Sp?rgsmaal, at hun var Medlem af en hemmelig Forening af studerende, hvis Formaal er Selvuddannelse, og han g?ttede let, at hun var Foreningens ledende Aand. Det var hendes Agt nu at fuldende sine Studier et eller andet Steds i Schweiz. Andrey raadede hende til at v?lge Genf, hvor hun var sikker paa at finde, hvad hun ?nskede, og gav hende et Par anbefalende Ord med til Helene.

Toget k?rte Klokken fire. David gav de rejsende alle mulige Oplysninger og var dem paa enhver Maade behj?lpelig; men hans moderlige Omhu var forsvunden. De var nu ikke l?nger under hans Omsorg, og al hans Opm?rksomhed drejede sig om Andrey. De gik sammen tilbage til det lille Hotel, hvor Andrey boede, da de var blevne enige om at bo der begge to. De havde hele Morgendagen for dem; thi David maatte f?rst have sendt Bud til R?de Sam, saa at han kunde v?re parat til at f?re dem over S?ndag Morgen.

?Kan det ikke blive f?r?" spurgte Andrey.

?Nej! Det vil da sige, hvis jeg skal have fat i Sam f?rst," - forklarede David. ?Men her er for Resten en anden Mand ovre paa denne Side, som jeg jo kan ops?ge, hvis du synes."

Det syntes Andrey ubetinget, og David vendte snart efter tilbage med gode Efterretninger. En vis Hr. Schmidt - en Smugler af tysk Herkomst - var villig til at bringe dem over Gr?nsen allerede samme Nat. Andrey var straks parat; thi han l?ngtes efter at komme til St. Petersborg, og da David ligeledes gerne vilde skynde sig, sendte man straks Bud til Hr. Schmidt, som da ogsaa indtraf punktlig paa den aftalte Tid.

Det var en h?j, sv?r Mand, kl?dt som Landmand og med et godmodigt, troskyldigt tysk Ansigt. Han hilste h?fligt paa Andrey, gjorde et Par Bem?rkninger om Vejret og gik saa lige l?s paa Sagen, idet han sagde, at alt var i Orden.

En kort, men hurtig Diskussion paa Tysk f?rtes derefter mellem Hr. Schmidt og David. Andrey var ikke i Stand til at f?lge med; men forstod dog, at den endte til gensidig Tilfredshed. Tyskeren tog Andreys Vads?k paa Ryggen, og man begav sig af Sted til Smuglerens Hus. Det var et lille toetages Hus med en sirlig Blomsterhave foran. Schmidts Hustru, en statelig, midaldrende Kone, blev pr?senteret og b?d dem Forfriskninger.

?Hvor er Hans?" spurgte Husets Herre.

Hans var lige kommen hjem fra Eftermiddagsskolen og i F?rd med at skifte Dragt. Han viste sig imidlertid snart - en ?blekindet, lyshaaret Kn?s paa tolv Aar i vide Benkl?der og en stram, kort Tr?je, som var ved at spr?nges i S?mmene for at give Rum til de kraftige, unge Lemmer, den d?kkede.

?Tag din Hat, Hans!" sagde Faderen, ?og f?r disse Herrer hen til den graa Sten bag ved Birkeh?jene derovre. Du forstaar mig nok?"

?Ja, Far!"

?Men skynd dig!" tilf?jede Hr. Schmidt.

?Ja, Far!"

Smugleren ?nskede sine G?ster lykkelig Rejse og fulgte dem h?fligt til Haveporten, hvor han gentog sin Ordre til S?nnen.

Det var for Resten overfl?digt. Hans var en forstandig Kn?s, der nok skulde vide at klare sig og sikkert vilde g?re Professionen ?re - den hans Far og Forf?dre i en lang Aarr?kke havde drevet. Uden unyttig Tale overtog han rolig og med en vis v?rdig, selvf?lende Mine sin Post som F?rer. De to Venner fulgte i nogen Afstand. Man gik ud af Byen og et Stykke langs med den lille B?k, som Davids Rejsef?ller var komne over samme Morgen. Saa drejede Str?mmen af til h?jre, og Vejen gik over et aabentliggende Stykke Moseland, uden Spor af Sti eller M?rker. Men Drengen bet?nkte sig ikke et eneste ?jeblik; med sikre Skridt vedblev han at gaa, f?gtede ganske lidt med Armene med de smaa, tykke H?nder og vendte sig ikke saa meget som en eneste Gang.

Solen var gaaet ned, og den purpurfarvede Aftenhimmel bredte en vis Sk?nhed selv over dette ensformige Landskab. En endel?s Slette strakte sig til alle Sider omkring dem; men Andrey kunde allerede i det fjerne skimte de fattige Straatage og de usselige Hytter, som er S?rkendet for en russisk Landsby og danner en saa st?rk Mods?tning til de rummelige, vel vedligeholdte Huse i de tyske Landsbyer med deres r?de Teglstenstage og pyntelige Udseende. Han var ikke l?nger i Tvivl; paa hin Side af Buskene laa Rusland, det stakkels Land, som fyldte hans Hjerte med Angst og Smerte, og for hvis Skyld han til enhver Tid var rede til at ofre sit Liv. Om nogle faa Minutter skulde han betr?de denne dyrebare, taarev?dede Jord.

?Det g?r mig oprigtig ondt, k?re David!" sagde han til Vennen ved sin Side, ?at vi kun kan v?re saa kort Tid sammen, der er en M?ngde Ting, som jeg gerne vilde tale med dig om."

?Om en Maanedstid eller saa omtrent er jeg atter i St. Petersborg. Du er vel ikke allerede rejst til den Tid?"

?N?ppe! Jeg maa jo f?rst s?tte mig ind i Forholdene. Meget har sikkert forandret sig. Sig mig, er der mange, der ser paa Tingene med Sazepins ?jne?"

?Nej, han er én af de faa S?rlinge, der ikke vil have med Socialismen at g?re. De andre har deres Synspunkt, og Georg er deres Profet. Du har vel l?st hans Ting?"

?Ja!"

?Og synes du om dem?"

?Jo, hvorfor skulde jeg ikke det?"

?Nej, jeg t?nkte det nok! Jeg for min Del vilde h?lde til Sazepins Anskuelser, hvis jeg skulde v?lge."

?Du vilde ikke komme meget langt sammen med ham," sagde Andrey.

?Aa jo! Sandt nok, han ser ikke ud over Dagens Gerning; men han er Dagens Mand, og det er hans Arbejde, vi alle g?r. I véd paa en Prik, hvor I har ham. Men I Russere har nu en Gang Afsky for at regne med positive Kendsgerninger, Ting, som I kan tage og f?le paa. I maa altid have et eller andet Fantasteri til at omtaage jeres Hoveder med. Det ligger jer i Blodet, tror jeg."

?V?r ikke saa streng imod os," sagde Andrey med et Smil. ?Selv om Georg i sin Tro til Rusland og vore B?nders udm?rkede Egenskaber skulde gaa lidt for vidt, hvad Skade kan det g?re? Gaar det ikke dig selv akkurat ligedan over for dine h?jt priste tyske Arbejdere - i S?rdeleshed dine k?re Berlinere?"

?Det er en anden Sag," sagde David. ?Min er ingen Tro, men en Fremtids Vision, baseret paa et solidt Fundament af faktiske Kendsgerninger."

?Den samme Sauce, min k?re Ven, kun i en lidt nyere opsp?dt Form," svarede Andrey. ?Heller ikke du kan lade v?re med at idealisere, hvad du holder af; kun gaar dine Interesser i en anden Retning. Vi er st?rkt knyttede til vort Folk, det er du ikke."

David tav en Stund, Andreys Ord havde ber?rt en ?m Streng i hans Hjerte.

?Nej, jeg er ikke knyttet til jert Folk," sagde han endelig i en d?mpet, s?rgmodig Tone. ?Hvorfor skulde jeg ogsaa v?re det? Vi J?der elsker vor Race, det er alt, hvad vi ejer her paa Jorden. Jeg elsker mit Folk dybt og inderligt. Hvorfor skulde jeg elske eders B?nder, der hader og forf?lger mine Trosf?ller med blindt Barbari, og som maaske i Morgen plyndrer min Faders, en ?rlig Haandv?rkers, Hus og mishandler ham brutalt og grusomt, som de har gjort med tusinde andre stakkels, ?rligt arbejdende J?der? Jeg kan f?le Medlidenhed med eders B?nder paa samme Maade, som jeg f?ler Medlidenhed med en abyssinsk eller malayisk Slave eller et hvilket som helst andet uretf?rdigt behandlet menneskeligt V?sen. Men mit Hjerte slaar ikke for dem, og jeg kan ikke dele eders ideelle Syn og latterlige Beundring for dem. Og med Hensyn til det saakaldte gode Selskab i de h?jere Klasser, naa ja, kan man vel f?le andet end Foragt for saadan nogle elendige Krystere? Nej, der er intet i jeres Rusland, der er v?rd at holde af. Men jeres Nihilister kender jeg, og jeg er kommen til at holde af jer, endogsaa mere end af min egen Race. Jeg har sluttet mig til jer og betragter eder som mine Br?dre; men dette er ogsaa det eneste Baand, der binder mig til Rusland. Saa snart som vi har faaet Bugt med Czarens Despotisme, udvandrer jeg for bestandigt og bos?tter mig et Steds i Tyskland."

?Men tror du ogsaa, at du vil finde noget bedre der?" spurgte Andrey t?vende. ?Har du glemt den tyske P?bels Brutalitet? Og var det kun P?blen alene?"

?Nej!" svarede David med et Udtryk af dyb Sorg i sine store, smukke ?jne. ?Men vi J?der er nu en Gang tilovers iblandt alle Nationer. Alligevel er den tyske Arbejder den mest civiliserede og paa Vej til at n?re bedre F?lelser, og Tyskland er det eneste Land, hvor vi ikke f?ler os absolut fremmede."

Han b?jede sit fine, ?delt formede Hoved og tav.

Andrey var dybt bev?get over Vennens Sorg. Han gik n?rmere hen til ham og lagde sin Haand blidt paa hans Skulder. Han vilde saa gerne sige ham nogle gode Ord, fort?lle ham, at de russiske B?nders Raahed kun skyldes Uvidenhed, og at de, hvis de kun havde halv saa god en Opdragelse som Tyskerne, aldeles ikke vilde v?re hildede i disse middelalderlige, falske Forestillinger. Men Andrey kom ikke til at sige noget af alt dette; thi i dette ?jeblik traadte deres lille ?blekindede F?rer hen foran dem og sagde:

?Godnat, mine Herrer!"

?Naa, Hans," sagde David. ?Vil du allerede forlade os?"

?Ja, Mor bliver ellers urolig for mig. Jeg maa skynde mig at komme hjem."

David tog nogle Skillinger op af Vestelommen, rakte Drengen dem, klappede ham paa hans buttede Kind og sagde et Par venlige Ord til Afsked.

?Men Gr?nsen?" spurgte Andrey. ?Skal vi da klare den alene?"

?Gr?nsen? Den har vi passeret!"

?Hvornaar?"

?For en halv Time siden!"

?Det var m?rkeligt! Jeg har ikke set mindste Spor af noget, der kunde ligne en Gendarm."

?Nej, for han har rimeligvis opholdt sig bag den H?j der eller et eller andet Sted, hvorfra han ikke kunde se os og vi ikke ham."

?Det er uhyre elskv?rdigt gjort af ham," bem?rkede Andrey med et Smil.

?Det er et meget almindeligt Fif," svarede David. ?Ingen kan bebrejde ham, at han i et givet ?jeblik opholder sig paa et givet Punkt af den Str?kning, han har at bevogte. For nogle faa Skillinger - forudsat at han kender en - vil han med den st?rste Forn?jelse opholde sig netop det Sted, hvor man ?nsker."

?Men hvis man nu blev forsinket, og han kom frem netop tidsnok til at faa ?je paa en, hvad saa?" spurgte Andrey.

?Saa vilde han hurtig g?re h?jre om og l?be tilbage til sit Skjulested - det er meget simpelt. Men vi maa skynde os! Lad os gaa lige ind til Byen, f?rend nogen Patrouille faar ?je paa os; thi det vilde n?ppe blive til vort Held. Husk, at vi nu er paa Czarens Grund!"

Hos Foma, hvor hen de straks begav sig, forefandt Andrey sin Vads?k, som den paalidelige Tysker allerede havde bes?rget dertil. De kom til Banegaarden fem Minutter f?r det pustende og dampende Iltog l?b ind paa Perronen. Det var et saakaldet Harmonikatog og ydede derved Andrey endnu st?rre Sikkerhed; thi velstillede Folk betragtes nu en Gang ikke med samme mistroiske ?jne som den store M?ngde. Andrey fandt en Kupé, hvori der kun sad en ung Mand sovende i det ene Hj?rne, med et stort T?rkl?de viklet om Hovedet. En Gendarm, der gik frem og tilbage paa Perronen, hjalp ham h?fligt til Rette med hans Vads?k; endnu et sidste venligt Nik fra David, og Toget dampede videre. Andrey f?lte sig nu for fuldt Alvor atter i sit k?re Rusland.

* * *